Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
1. februar 2021
J.nr. 2019 - 10139
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne om beretning nr. 4/2020 om Skattemini-
steriets kontrol med A-skat
Statsrevisorerne har den 20. november 2020 bedt mig om at redegøre for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som Beretning nr. 4/2020 om kontrol med A-skat og Statsreviso-
rernes bemærkninger hertil giver anledning til.
Jeg vil indledningsvist slå fast, at jeg tager Rigsrevisionens observationer og Statsreviso-
rernes bemærkninger til efterretning. A-skattesystemet er generelt et velfungerende sy-
stem, men Rigsrevisionens beretning viser, at der er plads til forbedringer. A-skattesyste-
met er en grundlæggende del af det danske skattesystem og er af stor betydning for tilli-
den til skattevæsenet. Dette understøtter vigtigheden af at følge området tæt og løbende
at optimere og fremtidssikre det. Skattestyrelsen har selv løbende fokus på at styrke områ-
det med effektive indsatser, hvilket også fremgår af Rigsrevisionens beretning.
Regeringen er derudover i gang med at reformere skattekontrollen i Danmark. Frem mod
2024 skal der ansættes 1.000 ekstra skattefaglige medarbejdere og oprettes otte nye skatte-
centre for at sikre et historisk løft af skattekontrollen og øget tilstedeværelse i hele landet.
I april 2020 indgik vi, sammen med alle Folketingets partier,
aftale om en styrket skattekontrol
om den første af fire etaper i kontrolreformen. Aftalen udmønter midlerne til ansættelse
af de første 250 nye medarbejdere, som regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten og Alternativet afsatte med aftale om finansloven for 2020. Med etape
1 har vi styrket indsatsen mod hvidvask, skattely og international skatteunddragelse samt
problemer på momsområdet. I etape 2 ansættes de næste 250 nye kontrolmedarbejdere,
som regeringen bl.a. lægger op til, skal styrke kontrollen på A-skatteområdet.
I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklusioner samt Statsreviso-
rernes bemærkninger til beretningen.
Skattestyrelsens erhvervsregistrering
I beretningen fremgår det, at Skattestyrelsens visitering af virksomheder, som ansøger om
registrering for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Skat-
testyrelsen har oplyst, at det fremadrettet vil dokumenteres, når medarbejdere efter nær-
mere manuel visitering fravælger at gennemføre kontrol af virksomheder, som den ind-
ledningsvise maskinelle undersøgelse viser, kan være forbundet med risiko. En del af den
nye dokumentation er allerede indført.
www.skm.dk