Notat
18. januar 2021
J.nr. 2020 - 11226
Kontor:
Moms, afgifter og told [MAT]
Initialer:
Grund- og nærhedsnotat
Om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær-
diafgiftssystem for så vidt angår tildeling af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen for
at fastsætte betydningen af de termer, der anvendes i visse bestemmelser i direktivet (KOM
(2020) 749).
Notatet sendes tillige til Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 18. december 2020 fremsat forslag om, at Kommissionen gennem en æn-
dring af momsdirektivet gives kompetence til at udstede visse gennemførelsesbestemmelser, som efter gæl-
dende ret kun kan udstedes af Rådet med enstemmighed. Denne situation mener Kommissionen ikke i
tilstrækkelig grad sikrer ensartede fortolkninger af de fælles momsregler, retssikkerhed og et velfungerende
indre marked.
På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om, at Kommissionen får kompetence til at fast-
sætte bindende gennemførelsesbestemmelser, der fortolker visse af momsdirektivets udtryk (termer) - dog
således, at Rådet fastholder sine gennemførelsesbeføjelser i væsentlige spørgsmål, der er særligt følsomme for
medlemslandene. Kommissionen anfører, at det vil sikre, at beslutningsproceduren alene ændres for ikke-
følsomme fortolkningsspørgsmål. For at sikre medlemslandenes kontrol med Kommissionen indeholder
forslaget en bestemmelse om, at gennemførelsesbestemmelserne kun kan udstedes efter positiv udtalelse fra
et kvalificeret flertal af medlemslandene i en udvalgsprocedure.
Momsområdet er overordnet af væsentlig økonomisk national interesse, og fortolkningen af momsreglerne
indebærer dermed som udgangspunkt spørgsmål af væsentlig betydning for medlemslandene. Forslaget sy-
nes således at lægge op til en ændring af beslutningsproceduren, som ikke afspejler den sædvanlige beslut-
ningsprocedure på momsområdet.
Regeringen vil arbejde for, at forslagets omfang nærmere specificeres og indskrænkes til fortolkningen af
konkrete termer i momsdirektivet, der anerkendes som værende ikke følsomme. Regeringen lægger således
vægt på, at en eventuel ændring af beslutningsproceduren kan anses for at være proportional med de pro-
blemer, der søges løst.
2. Baggrund
Efter gældende ret er det Rådet, der efter forslag fra Kommissionen og med enstemmig-
hed kan vedtage ændringer i momsdirektivet og fastsætte gennemførelsesbestemmelser.
llj