Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 105
Offentligt
2317783_0001.png
13. januar 2021
J.nr. 2018 - 7307
Til Folketingets Skatteudvalg
Hermed orienteres om forventet ikrafttrædelse for visse dele af § 4 i lov nr. 1295 af 5. de-
cember 2019 om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter,
momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte
humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og
bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring
af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver og præcisering af EU-regel om leve-
ring mod vederlag m.v.)
I henhold til § 11, stk. 2, i den vedtagne lov kan skatteministeren fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelse af visse dele af loven og fastsætte, at visse dele af loven træder i kraft på
forskellige tidspunkter. Bemyndigelsen blev udformet på denne måde, da visse dele af
forslaget forudsatte, at Danmark fik en tilladelse til
at fravige EU’s
momsregler. Dette
gjorde sig bl.a. gældende for en forenklet ordning for virksomheder ifm. udtagning af va-
rer. Udtagning af varer vil sige, at virksomheden udtager en vare, der er indkøbt til brug
for virksomhedens momspligtige aktiviteter, til et andet formål, fx privat anvendelse. Den
forenklede ordning bestod i, at virksomheder ved udtagning af varer af lav værdi kunne
lægge indkøbsprisen til grund for beregning af udtagningsmomsen, fremfor at skulle vur-
dere værdien på
tidspunktet for udtagningen i overensstemmelse med EU’s momsregler.
Skatteministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen og på den baggrund vurderes
det ikke muligt at opnå en særundtagelse for den forenklede ordning. Den forenklede
ordning kan derfor ikke sættes i kraft. På baggrund af dialogen med EU-Kommissionen
er det dog blevet afklaret, at Skatteforvaltningen gennem vejledning af virksomhederne
kan lægge til grund, at varer med en lav værdi, som udtages kort tid efter erhvervelse, ofte
har en restværdi svarende til indkøbsprisen.
Fordelene ved den forenklede ordning kan derfor i et vist omfang opnås via vejledning
fra Skattestyrelsen.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen