SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 102
Offentligt

7. januar 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 19. januar 2021

1) Præsentation af portugisisk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-

riet

2) Det europæiske semester 2021: Rådskonklusioner om varslingsrapporten for 2021 samt

euroanbefalingerne for 2021

KOM(2020)745 og KOM(2020)746

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Genopretningsfacilitet

–

forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Ny strategi for håndtering af misligholdte lån (NPL) i kreditinstitutter i EU-landene

KOM(2020)822

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 2 af 20

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af portugisisk formandskabsprogram

1. Resume

Portugal varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2021. Det portugisiske formandskab ventes

på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere sit arbejdsprogram. EU-landene ventes generelt at

kunne tilslutte sig formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte

sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Portugal har EU-formandskabet i 1. halvår af 2021. Det portugisiske formandskab

ventes på ECOFIN 19. januar 2021 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter

på ECOFIN-området. Portugal ventes overordnet at prioritere genopretningen af

de europæiske økonomier samt en række igangværende økonomiske og finansielle

sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over cen-

trale igangværende ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes det portugisiske formandskab især at

prioritere genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Der skal således arbejdes med at operationalisere genopretningsinstrumentet (Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen og

styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet skal

blandt andet finansiere genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance

på 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Under genopretningsfaciliteten skal EU-landene udarbejde genopretningsplaner

med reformer og investeringer, som den finansielle assistance skal finansiere. EU-

landene skal aflevere genopretningsplanerne til Kommissionen inden udgangen af

april 2021.

ECOFIN skal efter EU-landenes aflevering af genopretningsplaner tage stilling til

forslag fra Kommissionen om godkendelse af landenes genopretningsplaner. ECO-

FIN ventes løbende at have horisontale drøftelser om prioriteter og tiltag i EU-

landenes genopretningsplaner.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester,

der i 2021 er midlertidigt tilpasset arbejdet ifm. genopretningsfaciliteten. Tilpasnin-

gen af det europæiske semester medfører bl.a., at EU-landenes genopretningsplaner

vil udgøre landenes primære dokument vedr. økonomisk politik til EU i 2021.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 3 af 20

Kommissionens vurderinger af planerne erstatter Kommissionens normale årlige

landerapporter.

Kommissionen planlægger ikke at offentliggøre udkast til de normale

årlige

landespecifikke anbefalinger

for de lande, der indsender genopretningsplaner.

Kommissionen vil dog offentliggøre en form for anbefaling vedr. EU-landenes fi-

nanspolitik, ligesom Kommissionen fortsat vil fremlægge blandt andet udkast til

rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og konklusioner

om dybdegående analyser af lande med makroøkonomiske ubalancer.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten

og dens im-

plementering, herunder ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offent-

lige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i foråret 2021. Der er fort-

sat usikkerhed om de offentlige finanser og den økonomiske udvikling, og Kom-

missionen har meddelt, at den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul” også vil være

aktiv i 2021 i lyset af COVID-19-krisen. Med den generelle undtagelsesklausul hen-

viser Kommissionen

til fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde for alvorlige øko-

nomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finans-

politik. Det er op til Kommissionen at implementere reglerne og deres fleksibilitet

i praksis. Kommissionen har efter aktiveringen af klausulen i marts 2020 valgt en

implementering, som indebærer, at der foreløbigt ikke er taget initiativ til henstillin-

ger om nedbringelse af underskud under COVID-19-krisen.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være det videre arbejde med

styrkelse af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risici

for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag), fx drøftelser om EU-ram-

merne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver

nødlidende. EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande. Risikoreduktions-

tiltag omfatter generelt alle EU-lande uanset deltagelse i bankunionen.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet. Kommissionen ventes i 1. kvartal 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag på

hvidvaskområdet, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet og

yderligere harmonisering af EU-reglerne på hvidvaskområdet, i opfølgning på

Kommissionens handlingsplan fra maj 2020 og rådskonklusioner fra november

2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet.

Formandskabet ventes også at have fokus på arbejdet som led i forskellige hand-

lingsplaner fra Kommissionen, herunder en ny strategi for bæredygtig finansiering,

som er en del af Kommissionens Grønne Pagt (European Green Deal). Der ventes

også et fokus på de allerede fremsatte handlingsplaner for digital finansiering, vide-

reudvikling af kapitalmarkedsunionen samt nedbringelse af misligholdte lån (NPL).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 4 af 20

Der ventes således blandt andet drøftelser om de fremsatte forslag til forordning

om regulering af kryptoaktiver og forordning om operationel robusthed og ro-

busthed over for cyberrisici ifm. finansielle tjenester, samt forslaget til direktiv om

udvikling af markeder for handel med NPL og forslaget til direktiv om etablering

af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed for lån.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU's implementering af de seneste

anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter, som har stor

betydning for rammevilkårene for danske kreditinstitutter, evt. i løbet af første

halvår af 2021.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at drøfte OECD-arbejdet med beskat-

ning af den digitale økonomi, herunder evt. implementeringen af en mulig OECD-

løsning medio 2021. Derudover ventes ECOFIN at drøfte mulige EU-modeller for

beskatningen af den digitale økonomi, afhængigt af forhandlingerne om en global

aftale i OECD. ECOFIN ventes i den forbindelse at drøfte Kommissionens forslag

til en digital afgift ('digital levy'), som ventes fremsat i 1. halvår 2021.

Herudover ventes formandskabet at fortsætte drøftelserne af forslaget fra 2016 om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

Kommissionen ventes under det portugisiske for-

mandskab at offentliggøre en meddelelse om selskabsbeskatning i det 21. århund-

rede. Det ventes, at formandskabet vil følge op på meddelelsen.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en

finansiel transakti-

onsskat (FTT),

afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde

Der skal arbejdes videre med

EU's fælles sortliste over skattely,

som opdateres halvårligt

og næste gang ifm. ECOFIN 16. februar 2021. Der ventes også et videre arbejde

med sortlisten mhp. mulige styrkelser, herunder ift. udviklingen af et nyt kriterium

for informationsudveksling om reelle ejere af virksomheder mv. og muligvis en ud-

videlse af sortlistens geografiske anvendelsesområde.

Herudover ventes det, at der vil blive arbejdet videre med en opdatering af

mandatet

for Adfærdskodeksgruppen,

der har ansvaret for at kontrollere EU-landenes overhol-

delse

af EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og for at opdatere sortlisten

over skattely i lyset af de vedtagne kriterier.

På momsområdet ventes ECOFIN at drøfte forslaget om det såkaldt

endelige moms-

system

samt forslag om revision af systemet for momssatser.

På afgiftsområdet er det er muligt, at ECOFIN vil drøfte, hvorledes energibeskat-

ningen kan anvendes til bekæmpelse af klimaforandringer, herunder mhp. indspil

Et såkaldt forstærket samarbejde gør det muligt for mindst ni EU-lande inden for rammerne af EU at gå

videre med et samarbejde, uden at det kræver samtlige EU-landes deltagelse. Det forstærkede samarbejde vedr.

en finansiel transaktionsskat består af Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovenien, Slovakiet,

Spanien, Tyskland og Østrig.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 5 af 20

til Kommissionens forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet, som ventes

fremsat medio 2021.

På toldområdet ventes ECOFIN blandt andet at gøre status for implementeringen

af en ny handlingsplan for toldunionen fra Kommissionen, samt evt. gøre status på

indvirkningen af Brexit på EU's toldbehandling af varehandel.

Den europæiske Grønne Pagt (European Green Deal)

Den europæiske Grønne Pagt (European Green Deal) ventes at være en central

prioritet for det portugisiske formandskab, og ECOFIN ventes at skulle arbejde

med de relevante dele af den Grønne Pagt. Det gælder blandt andet strategien for

bæredygtig finansiering samt en mulig EU-standard for grønne obligationer. Kom-

missionen ventes i sommeren 2021 at præsentere en større pakke med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning,

der skal udmønte EU’s øgede 2030-

klimamål, samt forslag til EU’s kvotehandelssystem og CO

-grænsetilpasningsme-

kanismen som nye egenindtægter for EU. Det er en mulighed, at pakken vil blive

genstand for drøftelse på ECOFIN.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes bl.a. en rådshenstilling om decharge på baggrund af revi-

sionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2019.

ECOFIN ventes også at skulle drøfte EU’s institutionelle arkitektur for udviklings-

finansiering, samt forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-møder, her-

under ifm. IMF’s

årsmøde

8.-10. oktober 2021.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De konkrete sager på ECOFIN’s dagsordener i 1. halvår 2021 vil imidlertid kunne

have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 6 af 20

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det portugisiske formandskabs arbejdspro-

gram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2021.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte det portugisiske formandskabs ventede prioriteter i

ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-

beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 7 af 20

Bilag 1: Oversigt over væsentligste igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen og den finansielle regulering for

alle EU-lande ventes fortsat at være en central del af

ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet ventes fremover også

at vedrøre bl.a. styrkelse af euroens internationale rolle.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidrag

til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen og

godkendes af Rådet efter forslag fra Kommissionen. Ud-

betaling af den finansielle assistance sker i takt med, at

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 8 af 20

landet opnår målsætninger og milepæle i overensstem-

melse med planen.

I 1. halvår 2021 planlægges et arbejde med at operationa-

lisere genopretningsfaciliteten. ECOFIN vil, afhængig af

landenes aflevering af genopretningsplaner til Kommissi-

onen, kunne skulle tage stilling til forslag fra Kommissi-

onen om godkendelse af landenes genopretningsplaner.

ECOFIN ventes derudover at have horisontale drøftelser

om landenes genopretningsplaner.

InvestEU-programmet

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet om et kompromis til oprettelse af et InvestEU-

program 7. december 2020.

Kompromiset er baseret på Kommissionens forslag om

InvestEU af 29. maj 2020 og aftalen om MFF og genop-

retning på DER 17.-21. juli 2020. Forslaget ventes for-

melt vedtaget under det portugisiske formandskab.

InvestEU-programmet har til overordnet formål at

fremme investeringer og virksomheders adgang til finan-

siering i EU. Støtten er efterspørgselsdrevet og markeds-

baseret, dvs. projekter ansøger om støtte på lige markeds-

vilkår.

Kompromis til et InvestEU-program lægger fortsat op til

at oprette et investeringsprogram bestående af tre dele:

InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis

af en garanti fra EU’s budget,

InvestEU-rådgivnings-

organet, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling,

InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig da-

tabase til promovering af projekter, der har brug for fi-

nansiering.

InvestEU-fonden skal fortsat erstatte forskellige eksiste-

rende finansieringsinstrumenter under MFF 2014-2020

(f.eks. den Europæiske Fond for Strategisk Investering,

EFSI) for at gøre investeringsstøtten i EU mere effektiv.

InvestEU baseres på en garanti fra EU-budgettet på ca.

26 mia. euro (løbende priser) til finansielle partnere som

fx Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Garantien

understøttes af en hensættelse på 10,5 mia. euro (løbende

priser) fra EU-budgettet.

Kompromiset omfatter mulighed for investeringer i stra-

tegisk vigtige teknologier eller forsyninger, der kan styrke

EU's uafhængighed af tredjelande.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 9 af 20

Instrument til teknisk

støtte til reformgennem-

førelse (’Technical

Sup-

port Instrument’,

TSI)

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet om et kompromisforslag til oprettelse af et instru-

ment til teknisk støtte til reformgennemførelse (’Techni-

cal Support Instrument’, TSI).

Forslaget er baseret på Kommissionen forslag af 28. maj

2020 og aftalen om MFF og genoopretning på DER 17.-

21. juli 2020. Forslaget ventes formelt vedtaget under det

portugisiske formandskab.

Kompromiset lægger op til, at Kommissionen med TSI

kan yde teknisk støtte til reformer igangsat på EU-lande-

nes eget initiativ eller ifm. økonomiske tilpasningspro-

grammer

samt reformer relateret til EU’s

økonomiske

samarbejde, fx de landespecifikke anbefalinger eller gen-

opretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Der vil

i TSI være et særligt fokus på reformer mhp. at fremme

den grønne og digitale omstilling. Støtten fra instrumen-

tet er efterspørgselsdrevet.

Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil

træde i kraft fra 2021. Den samlede finansieringsramme

for gennemførelsen af instrumentet til teknisk støtte til

reformgennemførelse udgør i perioden fra 2021 til 2027

864 mio. EUR (løbende priser).

Evaluering af Stabilitets- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-

og Vækstpagten

ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-

ringen omhandler overordnet erfaringerne med at sikre

holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-

ring, fremme en passende sammensætning mellem for-

brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde

nationale finanspolitiske rammer.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til ændring af de

finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som et

afsæt for debat mhp. eventuelle efterfølgende forslag om

ændring af praksis for implementering af reglerne eller

ændring af selve reglerne. Eventuelle ændringer af reg-

lerne vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og

behandles i ECOFIN. Processen har været sat i bero pga.

COVID-19. Den nærmere timing ift. det videre forløb er

uklar.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 10 af 20

Forslag til lånefacilitet til

den offentlige sektor som

en del af Mekanismen for

en Retfærdig Omstilling

Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om

etablering af en lånefacilitet i bl.a. Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB) til den offentlige sektor som en del af

en såkaldt Mekanisme for en Retfærdig Omstilling.

Formålet med Mekanismen for Retfærdig Omstilling er

at støtte de regioner og sektorer, der er mest berørt af

omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050. Hensigten

med lånefaciliteten er at støtte offentlige investeringer i

de berørte regioner og sektorer gennem udlån til offent-

lige enheder på lempelige vilkår.

Lånefaciliteten etableres gennem hensættelser for 1,525

mia. euro (2018-priser) og 10 mia. euro i lånekapacitet fra

EIBs egen ramme.

Der blev opnået enighed i Rådet om forslaget i oktober

2020. Forhandlinger med Europa-Parlamentet ventes

igangsat under det portugisiske formandskab.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Det portugisiske formandskab ventes at forsøge at nå

enighed med Europa-Parlamentet om begge dele af for-

slaget.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 11 af 20

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Der arbejdes på teknisk niveau på fremskridt med EDIS

i sammenhæng med fremskridt med tiltag til at reducere

risikoen for nye kriser i den finansielle sektor (risikore-

duktionstiltag).

Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 anbe-

III (”Basel

IV”)

falinger for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III

–

også omtalt som

”Basel

IV”-anbefalinger).

Basel-komitéens anbefalinger indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra en ek-

spertgruppe viser, at de nye anbefalinger fra Basel-komi-

téen vil forhøje kapitalkravene i de danske institutter med

ca. en tredjedel i forhold til de gældende kapitalkrav.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår an-

befalingerne skal foreslås gennemført i EU-lovgivningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 12 af 20

Et forslag er endnu ikke fremsat. Et forslag vil omfatte

alle EU-lande og vil skulle vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure. Det

ventes, at Kommissionen vil fremsætte et forslag i 1.

halvår 2021.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens ventes i 1. kvartal 2021 at fremsætte for-

kæmpelse

slag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder for-

slag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere

harmoniserede regler. Forslagene bygger bl.a. på råds-

konklusionerne fra november 2020 og en handlingsplan

fra Kommissionen fra maj 2020.

Forslagene vil skulle behandles af Rådet og Europa-Par-

lamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i december 2019 opnået enighed om forslag i

Rådet. Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet

er igangsat. Det portugisiske formandskab ventes at fort-

sætte forhandlingerne.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes i foråret 2021 at fremlægge en ny

tig finansiering

strategi for bæredygtig finansiering. Strategien er en del

af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal).

Indholdet af strategien er fortsat ukendt. Strategien byg-

ger videre på Kommissionens handlingsplan for bære-

dygtig finansiering fra maj 2018.

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 13 af 20

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Der pågår aktuelt forhandlinger om forslaget i Rådet. Det

portugisiske formandskab ventes at fortsætte forhandlin-

gerne mhp. enighed. Efter rådsenighed skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande

uden yderligere tilladelse (”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Der pågår aktuelt forhandlinger om forslaget i Rådet. Det

portugisiske formandskab ventes at fortsætte forhandlin-

gerne mhp. enighed. Efter rådsenighed skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 to forslag til be-

økonomi

skatning af den digitale økonomi.

Som en kortsigtet, midlertidig løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om omsætningsskat på visse digitale

tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget indebæ-

rer en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale

ydelser som salg af målrettet reklameplads på internettet,

salg fra visse flersidede platforme (online markedsplad-

ser) og salg af brugergenereret data. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over 750

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 14 af 20

mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU

på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted.

Som en langsigtet, permanent løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om indførelse af et såkaldt digitalt fast

driftssted. Forslaget indebærer, at et selskab, uagtet om

det er fysisk til stede eller ej, kan beskattes, når selskabet

efter nærmere kriterier anses for at have væsentlig digital

tilstedeværelse i et land. Forslaget har indtil videre kun

være genstand for en indledende drøftelse på teknisk ni-

veau. Forhandlingerne blev i første omgang sat i bero for

at afvente afklaring om skatten på digitale tjenester

(DST).

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse

bedst håndteres. På ECOFIN 12. marts 2019 kunne der

ikke opnås enighed om hverken Kommissionens DST-

forslag eller en indskrænket model, der alene omfattede

internetreklamer. Der var derfor enighed om at fokusere

på arbejdet med at finde globale løsninger i OECD-regi.

Kommissionen har ikke trukket forslagene tilbage.

De videre drøftelser af eventuelle EU-forslag til beskat-

ning af den digitale økonomi ventes at afhænge af for-

handlingerne om globale løsninger i regi af OECD, hvor

der arbejdes på enighed senest medio af 2021.

Digital afgift ('digital le- Kommissionen ventes i første halvår af 2021 at fremsætte

vy')

et forslag til en digital afgift.

Indholdet af forslaget er fortsat uvist, men den konkrete

udformning vil formentlig tage højde for forhandlingerne

om en global aftale i OECD senest medio 2021. Kom-

missionens forslag ventes drøftet i ECOFIN.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 15 af 20

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil

fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-

rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu

efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-

cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Forslaget om konsolidering (CCCTB) betyder, at en virk-

somhed eller koncern med aktivitet i flere lande kun vil

skulle opgøre én samlet indkomst for hele virksomheden

eller koncernen, og ikke længere en indkomst for de for-

skellige enheder i hvert enkelt land.

CCCTB-forslaget indeholder endvidere en fordelings-

nøgle til fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skat-

tepligtige indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncer-

nen har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil af-

hænge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og

omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat

efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-

pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal beskat-

tes i det pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er sidenhen blevet behandlet

på teknisk niveau. Forhandlingerne bærer præg af, at der

fortsat er uenighed mellem landene, både om direktivets

overordnede formål og hensigt, men også om de mange

teknikaliteter i et selskabsskattesystem, hvor de individu-

elle landes nationale regler og præferencer er meget for-

skellige.

CCTB-forslaget forventes viderebehandlet under det

portugisiske formandskab.

Forstærket samarbejde Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

om afgift på finansielle stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

transaktioner (FTT)

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et

forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-

tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og

Slovakiet).

Den foreslåede model er en snævert afgrænset skat på

visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 16 af 20

værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-

tes undtaget, hvorfor modellen ikke skønnes at påvirke

omfanget af meget kortsigtet spekulativ handel med vær-

dipapirer (der dog begrænses af anden ny regulering).

Det er muligt, at ECOFIN under det portugisiske for-

mandskab vil gøre status for drøftelserne om det forstær-

kede samarbejde.

Komitologi i Momsko- Kommissionen forventes primo 2021 at fremsætte for-

mitéen

slag om indførelse af komitologi i Momskomitéen, der i

dag alene er et rådgivende udvalg. Således er Komitéens

retningslinjer om fortolkninger af momsdirektivet i dag

ikke bindende.

Alle bindende regler om fortolkning af momsdirektivet

vedtages i dag af Rådet med enstemmighed.

Hvis Momskomitéen overgår til at være et komitologiud-

valg vil der kunne udstedes bindende bestemmelser om

fortolkning af momsdirektivet med støtte fra et kvalifice-

ret flertal i Momskomitéen.

Forslaget om indførelse af komitologi i Momskomitéen

ventes behandlet under det portugisiske formandskab.

Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

stem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 17 af 20

Forslaget forventes viderebehandlet under det portugisi-

ske formandskab.

Reform af systemet for Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

momssatser

dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er tilladt at an-

vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-

landene får mulighed for at anvende reducerede moms-

satser på samtlige varer og ydelser bortset fra de, som

fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor

det er ikke er tilladt at anvende reducerede satser, og hvor

landets normalsats således skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at

alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres nu-

værende anvendelse af reducerede satser, men samtidig

kan udvide anvendelsen af reducerede satser til andre va-

rer og ydelser.

Forslaget forventes viderebehandlet under det portugisi-

ske formandskab.

EU’s fælles

sortliste over ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering ifm. ECOFIN 6. oktober 2020

er 12 lande på sortlisten, mens 10 lande er på observati-

onslisten.

Under det portugisiske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret ifm. februar-ECOFIN. Der-

udover ventes det portugisiske formandskab at arbejde

videre med opdatering af Adfærdskodeksgruppens man-

dat og et nyt kriterium 1.4. om informationsudveksling

om reelle ejere samt muligvis en udvidelse af sortlistens

geografiske anvendelsesområde.

Energibeskatning

Kommissionen ventes medio 2021 at fremsætte forslag

til en revision af energibeskatningsdirektivet medio 2021

som en del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal

udmønte EU’s øgede 2030-klimamål

(jf. nedenfor).

Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-

skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 18 af 20

konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-

hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde

for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med

anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-

tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen

ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-

vets minimumssatser, en kobling til EU’s kvotehandels-

system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,

som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-

nes klimaaftryk.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-

nens forslag til en revision af direktivet.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2022

Forløb/status

Rådet forventes at vedtage

retningslinjer for EU’s 2022-

budget på ECOFIN 16. februar 2021.

Kommissionen ventes herefter at fremsætte forslag til

EU’s budget for 2022, hvorefter Rådet fastlægger sin po-

sition til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i juli

2021 under slovensk formandsskab

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i december 2020 sin årsrap-

gettet 2019

port om implementeringen af EU-budgettet i 2019. Rap-

porten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor

Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, medde-

ler Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2019-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2021.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge en

udmøntning af EU’s

større pakke med forslag til revision af EU's klima- og

øgede 2030-klimamål

energiregulering. Dette gælder forslag om energibeskat-

ningsdirektivet, kvotehandelsdirektivet, fordeling af ind-

sats i de ikke-kvotebelagte sektorer, CO

-krav til biler og

direktiverne for vedvarende energi og energieffektivitet

mm.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 19 af 20

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til de kommende

forslag i pakken. Enkelte forslag ventes forankret i ECO-

FIN (jf.

nedenfor).

Ændringsforslag til

EU’s

-kvotehandelssystem

(ETS), herunder som ny

egenindtægt for EU

Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge forslag

til revision af EU’s

-kvotehandelsdirektiv (Emissions

Trading System,

ETS), samt forslag til ETS som en ny ind-

tægt for EU. Forslaget ventes at være en del af Kommis-

sion ventede grønne lovpakke "Fit

for 55”

med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning, der skal ud-

mønte EU’s øgede 2030-klimamål.

En potentiel revision af ETS ventes at inkludere nye sek-

torer i kvotehandelssystemet, herunder luft- og skibsfart.

Forslaget vil være forankret i miljørådsformationen,

mens forslaget til ETS som egenindtægt ventes forankret

under ECOFIN.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-

nens kommende forslag.

Forslag til CO

-grænsetil-

pasningsmekanismen

(CBAM), herunder som

ny egenindtægt for EU

Kommissionen ventes i sommeren 2021 at fremlægge et

forslag til en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Adjustment Mechanism,

CBAM), samt forslag til

CBAM som en ny egenindtægt for EU. Forslaget ventes

at være en del af Kommission ventede grønne lovpakke

"Fit

for 55”

med forslag til revision af EU’s energi-

og kli-

malovgivning,

der skal udmønte EU’s øgede 2030-kli-

mamål.

Mekanismen ventes rettet mod udvalgte energiintensive

sektorer og skal sikre, at prisen på importerede varer re-

flekterer de heraf forårsagede CO

-udledninger samt fo-

rebygge, at produktion flyttes ud af EU som følge af kli-

marettede initiativer inden for EU.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis udveksle synspunkter om og ønsker til Kommissio-

nens kommende forslag.

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 8.-10.

oktober 2021.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 19. januar 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 20 af 20

EU’s arkitektur for ud-

ECOFIN nedsatte i april 2019 en Højniveaugruppe, der

i oktober 2019 offentliggjorde en rapport om EU’s nu-

viklingsfinansiering

værende arkitektur for udviklingsfinansiering.

Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger om at reformere

den nuværende indretning af EU’s arkitektur for

udvik-

lingsfinansiering, herunder en anbefaling om at oprette

en Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling

mhp. bedst muligt at adressere klima- og udviklingsmæs-

sige udfordringer i lande uden for EU. Resultaterne af

grundige studier af forskellige optioner for at oprette en

Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling ven-

tes offentliggjort i foråret 2021.

Under det portugisiske formandskab vil ECOFIN mulig-

vis drøfte resultaterne af studierne.