Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
8. september 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1565
Med henvisning til besvarelsen af REU alm. del - spørgsmål nr. 998 og REU alm. del -
spørgsmål nr. 1067, samt med henvisning til artiklen i Buzzfeed News af 25. august 2021:
”Police In At Least 24 Countries Have Used Clearview AI. Find Out Which Ones Here.”,
hvoraf det fremgår, at NC3 i Rigspolitiet i februar 2020 havde brugt Clearview AI 11-50
gange, bedes ministeren besvare følgende:
– Har Rigspolitiet til dags dato benyttet eller købt ydelser hos Clearview AI? Såfremt
Rigspolitiet har benyttet eller købt ydelser hos Clearview AI, ønskes en oversigt over
formål og omfang.
– Er informationen i artiklen korrekt, idet det, når man fremsøger Danmark, fremgår, at
Rigspolitiets NC3 allerede i februar 2020 havde benyttet Clearview AI 11-50 gange?
– Såfremt artiklens information om, at Rigspolitiet allerede i februar 2020 havde benyttet
Clearview AI 11-50 gange, er korrekt, bedes ministeren redegøre for, hvorfor der er
oversendt besvarelser til Folketingets Retsudvalg af hhv. 3. april 2020 og 7. april
2020, hvoraf det fremgår, at Rigspolitiet ikke er kunde hos Clearview AI eller havde
benyttet Clearview AI.
– Såfremt artiklens information om, at Rigspolitiet allerede i februar 2020 havde benyttet
Clearview AI 11-50 gange, er korrekt, bedes ministeren redegøre for, hvornår ministe-
ren er blevet klar over, at Rigspolitiet i februar 2020 havde benyttet Clearview AI, og at
de oversendte besvarelser til Folketingets Retsudvalg i april 2020 således var urigtige.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
På udvalgets vegne
Morten Dahlin
formand
1/1