Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
24. august 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1464
Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. de – spm. 984 redegøre for, hvordan
politiet i praksis forholder sig til følgende tre scenarier ifm. spørgsmålet om pålæggelse af
sagsomkostninger:
1. Under politiets efterforskning af en straffesag bliver der foretaget et utal af DNA-prøver
bl.a. af et cigaretskod. Det viser sig efterfølgende, at cigaretskoddet ikke indeholder
DNA-spor fra nogle af de tiltalte i sagen, og cigaretskoddet er derfor ikke relevant for
sagen. Hvem hæfter i så fald for udgiften til DNA-prøven?
2. Hvis undersøgelse af cigaretskodsscenariet rent faktisk viser sig at indeholde et
DNA-spor fra én af de tiltalte, hvem skal så hæfte for udgiften til DNA-prøven - skal
vedkommende, der havde et DNA-match, hæfte, eller skal de, der ikke har et DNA-
match, hæfte, henset til at det kan være lige så afgørende for skyldsspørgsmålet at få
fastslået, om der er et DNA-match eller ej.
3. I en sag, hvor tiltalte har erklæret sig skyld, og politiet efter tilståelsen foretager
en del efterforskningsskridt for en sikkerhedsskyld, hvem hæfter da for omkostningerne
forbundet hermed?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
På udvalgets vegne
Morten Dahlin
formand
1/1