Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
18. maj 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1111
I februar 2018 lavede revisionsselskabet PwC en revisorundersøgelse, hvor politiets
manglende overholdelse af udbudsreglerne blev undersøgt. Af undersøgelsen fremgår
det, at politiet (alle politikredse, Grønlands Politi, Færøernes politi, PET og Rigspolitiet)
har haft opgaver hos eet tømrer- og snedkerfirma for i alt 61,1 millioner kroner i perioden
2013 til 2016. Kan ministeren på den baggrund redegøre for, hvor meget politiet (alle
politikredse, Grønlands Politi, Færøernes politi, PET og Rigspolitiet) samlet set har haft
opgaver hos firmaet for i perioden 2015 til og med 2020? Beløbene skal være fordelt på
hver enkelt år.
Kan ministeren endvidere redegøre for, hvorvidt opgaverne til firmaet har været i udbud -
særligt efter at politiet efter en intern analyse i marts 2017 blev opmærksom på, at der var
problemer med at løfte netop udbudspligten?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
På udvalgets vegne
Morten Dahlin
formand
1/1