Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 98
Offentligt
2298331_0001.png
Dato: 23. november 2020
Sagsbeh.: Erich Erichsen
Sagsnr: 19-020-00031
Notat
om
arbejdet med at nedbringe sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet
i forlængelse af ressourcetilførslen med aftalen om finansloven for
2019
1. Baggrund
I forbindelse med aftalen mellem den daværende regering og Dansk
Folkeparti om finansloven for 2019 blev der afsat i alt 27 mio. kr. i
2019-2022 til nedbringelse af sagsbehandlingstiden på offererstatnings-
området, jf.
tabel 1.
Af de 27 mio. kr. var de 23,5 mio. kr. øremærket
til Civilstyrelsen. Midlerne skulle gå til tilførsel af årsværk i Erstat-
ningsnævnets sekretariat, som behandler ansøgninger om offererstat-
ning. De resterende 3,5 mio. kr. skulle gå til finansiering af en ny lov-
hjemmel til hurtigere behandling af erstatningskrav på indtil 3.500 kr.
1
Tabel 1
Udmøntning af reserve til nedbringelse af sagsbehandlingstiden
Mio. kr., 2019-pl
Civilstyrelsen ( § 11.11.11)
Erstatning til ofre for forbrydelser ( §
11.23.11)
Total
2019
10,5
0,5
11,0
2020
11,0
1,0
12,0
2021
1,0
1,0
2,0
2022
1,0
1,0
2,0
I alt
23,5
3,5
27,0
Der er tidligere redegjort for udmøntningen af bevillingen og arbejdet
med nedbringelse af sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet i Justitsmi-
nisteriets besvarelser af spørgsmål nr. 325 (Alm. del) af 7. februar 2019,
spørgsmål nr. 84 (Alm. del) af 19. august 2019 og spørgsmål nr. 155
(Alm. del) af 25. november 2019.
1
Lov nr. 486 af 30. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.)
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Orientering om nedbringelse af sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet, fra justitsministeren
Det fremgår af besvarelserne, at det var vurderingen, at den ekstraordi-
nære bunkebekæmpelsesindsats i 2019-2020 ville medføre en normali-
sering af Erstatningsnævnets sagsbeholdning inden udgangen af 2020.
Det var endvidere vurderingen, at en normalisering ville svare til ni-
veauet i 2013, hvor sagsbeholdningen var på 1.100-1.200 sager. Ende-
lig var det vurderingen, at bunkebekæmpelsesindsatsen i samspil med
indførslen af bedre driftsledelse ville nedbringe sagsbehandlingstiden
for nye sager til under 100 dage.
2. Erstatningsnævnets driftsstyringsmodel
Forud for den midlertidige opnormering af årsværk i Erstatningsnæv-
nets sekretariat var der gennemført en ekstern konsulentanalyse af of-
fererstatningsområdet. På baggrund af anbefalingerne herfra har sags-
behandlingen i Erstatningsnævnets sekretariat siden den 16. marts 2019
været
opdelt i to forskellige spor; et spor kaldet ”driftsflow” og et spor
kaldet ”bunkebekæmpelsesindsats”.
Bunkebekæmpelsesindsatsen omfatter alle sager modtaget før den 16.
marts 2019. Sagerne er løbende taget under sagsbehandling på bag-
grund af en driftsplan, der skulle sikre, at alle bunkesager ville være
taget under sagsbehandling inden udgangen af 2020.
Driftsflowet omfatter alle nye sager og nye krav (genoptagelser) i tidli-
gere afsluttede sager, som er modtaget efter den 16. marts 2019. Sa-
gerne i driftsflowet tages under behandling umiddelbart efter de er mod-
taget for at sikre fremdrift i sagerne og undgå nye bunkedannelser. Må-
let om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 100 dage gælder
for alle sager i driftsflowet.
3. Sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet
Ved indgangen til 2019 var der i alt 2.680 verserende sager i Erstat-
ningsnævnet. Antallet steg frem til den 16. marts 2019, hvor sekretari-
atet indførte den nye driftsstyringsmodel, til i alt 2.746 verserende sa-
ger.
Af de i alt 2.746 sager, der blev isoleret i bunken den 16. marts 2019,
blev de sidste sager taget under sagsbehandling i uge 40 i 2020. Ved
udgangen af uge 47 i 2020 var 461 af sagerne i den isolerede bunke
fortsat verserende.
Den isolerede bunke er således siden den 16. marts 2019 reduceret med
i alt 2.285 sager. De 461 verserende bunkesager omfatter også de bun-
kesager, hvor ansøgerens helbredsmæssige eller arbejdsmæssige situa-
tion ikke er afklaret, og hvor Erstatningsnævnet derfor endnu ikke har
grundlaget for at træffe afgørelse om ansøgerens krav om erstatning for
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Orientering om nedbringelse af sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet, fra justitsministeren
2298331_0003.png
varigt mén og/eller tab af erhvervsevne. De bunkesager, hvor ansøgers
helbredsmæssige eller arbejdsmæssige situation er uafklaret ved års-
skiftet, forventes følgelig ikke at kunne blive afsluttet i indeværende år.
Ved udgangen af uge 47 i 2020 havde Erstatningsnævnet 981 verse-
rende sager i driftsflowet. Dette tal dækker også over sager, hvor ansø-
gerens helbredsmæssige eller arbejdsmæssige situation endnu ikke er
afklaret, og hvor Erstatningsnævnet derfor ikke har grundlaget for at
træffe afgørelse om ansøgerens krav om erstatning for varigt mén og/el-
ler tab af erhvervsevne.
Hertil kommer ved udgangen af uge 47 i 2020 404 verserende ansøg-
ninger om tortgodtgørelse i det såkaldte Umbrella-kompleks, hvor vi-
deoer med seksuel aktivitet mellem to unge mennesker under 18 år er
blevet delt over 1.000 gange.
Det er fortsat vurderingen, at målet om en maksimal gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på 100 dage for sager i driftsflowet ved årets udgang
kan opfyldes. Pr. medio november 2020 var sagsbehandlingstiden i
driftsflowet 74 dage.
Figur 1 nedenfor viser beholdningen af verserende sager i Erstatnings-
nævnet ved udgangen af 2018 frem til og med uge 47 2020. De blå felter
viser ubehandlede bunkesager, de orange felter viser bunkesager under
behandling, de grå felter viser verserende sager i driftsflowet, og de gule
felter viser Erstatningsnævnets verserende sager afledt af det såkaldte
Umbrella-kompleks.
Figur 1: Sagsbeholdningens udvikling i 2019-2020
Note: Data for
”bunkesager
under behandling” er ikke tilgængelig for de tre første kvartaler af 2019.
Beholdningen af verserende sager påvirkes selvsagt af antallet af ind-
komne nye sager. Erstatningsnævnets sager er endvidere kendetegnet
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Orientering om nedbringelse af sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet, fra justitsministeren
2298331_0004.png
ved, at ansøgerne i mange sager løbende fremsætter nye erstatnings-
krav, som er afledt af udviklingen i ansøgerens helbredstilstand, og som
ansøgeren derfor ikke har kendskab til, når den første ansøgning indgi-
ves. Det betyder, at nævnet ofte må genåbne sager vedrørende den
samme ansøger og med udspring i den samme strafbare hændelse, fordi
der ansøges om erstatning for yderligere krav. De genåbnede sager på-
virker således også antallet af verserende sager og indgår i kategorien
”flowsager” i søjlediagrammet ovenfor.
Tabel 2 nedenfor viser antallet af indkomne sager, inkl. genoptagne sa-
ger, og antallet af afgørelser i Erstatningsnævnet i 2019 og 2020. Som
det fremgår af tabellen, modtog nævnet i 2019 i alt 5.680 nye sagsfor-
løb, heraf 2.760 genoptagelser, og nævnet traf 6.547 afgørelser. Erstat-
ningsnævnet har i 2020 til og med uge 47 modtaget i alt 5.276 nye sags-
forløb, heraf 2.625 genoptagelser, og truffet 6.594 afgørelser.
Tabel 2
Indkomne sager og afgørelser i Erstatningsnævnet i 2019 og 2020
2019
Nye sager
Genoptagelser
Nye sagsforløb i alt (nye sager og genoptagelser)
Afgørelser
2.920
2.760
5.680
6.547
2020 - til og med uge 47
2.651
2.625
5.276
6.594
4. Vurdering af sagsbeholdningen ved udgangen af 2020
Den samlede sagsbeholdning i Erstatningsnævnet var ved udgangen af
uge 47 2020 på 1.846 sager, jf.
figur 1.
På baggrund af en prognose for sagsudviklingen, der er skitseret i
ta-
bel 3
nedenfor, er det Civilstyrelsens vurdering, at beholdningen af
verserende sager vil være omkring 1.600 sager ved årets udgang inkl.
Umbrella-sagerne og omkring 1.200 sager ekskl. Umbrella-sagerne.
Tabel 3
Prognose for verserende sager ved udgangen af 2020
Med Umbrella-sager
Bunkesager
Flowsager
Umbrella
Nye sager, inkl. genoptagelser, uge 48-52
Afsluttede bunkesager uge 48-52
Afsluttede flowsager uge 48-52
Verserende sager i alt
461
981
404
500
-135
-612
1.599
Uden Umbrella-sager
461
981
0
500
-135
-612
1.195
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Orientering om nedbringelse af sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet, fra justitsministeren
For så vidt angår Umbrella-sagerne, som har en særlig karakter og om-
fang, kan det oplyses, at Erstatningsnævnet gennem store dele af bun-
kebekæmpelsesperioden har måttet afvente afklaring af retstilstanden
for tortgodtgørelse i sagskomplekset for at kunne færdigbehandle sa-
gerne. Et antal sager har således ekstraordinært været indbragt for Hø-
jesteret. Højesteret udtalte ved dom af 12. august 2020, at den allerede
tilkendte godtgørelse måtte anses for at kompensere den samlede tort i
anledning af udbredelsen af pornografisk materiale vedrørende sagens
to forurettede. Højesteret lagde ved dommen til grund, at den kvindelige
forurettede i sagen allerede var tilkendt i alt mindst 260.000 kr. i tort-
godtgørelse, og at den mandlige forurettede var tilkendt i alt mindst
53.500 kr. i tortgodtgørelse. Højesteret bemærkede endvidere, at man
ikke havde taget stilling til, om der i andre sager
f.eks. på grund af
meget omfattende delinger
måtte kunne foreligge sådanne helt særlige
omstændigheder, at der kan være grundlag for yderligere godtgørelse
for tort.
Bistandsadvokaterne for de to forurettede har efter Højesterets afgørel-
ser meddelt Erstatningsnævnet, at de fastholder de allerede indgivne an-
søgninger om tortgodtgørelse, og Erstatningsnævnet har også efter Hø-
jesterets domme modtaget et stort antal nye ansøgninger fra de foruret-
tede. Erstatningsnævnet vil således skulle foretage en konkret vurdering
og sagsbehandling af hver enkelt af de verserende 404 ansøgninger på
baggrund af den af Højesteret fastlagte retstilstand.
Det kan endvidere oplyses, at der for tiden verserer flere store sædelig-
hedssager med flere hundrede forurettede ved domstolene. Sagerne for-
ventes afgjort i 4. kvartal 2020 med mulighed for efterfølgende ansøg-
ninger til Erstatningsnævnet i samme størrelsesorden. Hvis Erstatnings-
nævnet modtager ansøgninger i den størrelsesorden i disse ekstraordi-
nære sager, vil prognosen på omkring 1.600 sager inkl. Umbrella-sa-
gerne og omkring 1.200 sager ekskl. Umbrella-sagerne ved udgangen
af 2020 ikke kunne opfyldes.
5