Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. november 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 57 alm. del stillet af udvalget den 23. oktober
2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Mener ministeren, at udlændinges stigende køb af sommerhuse er i over-
ensstemmelse med Danmarks EU særregel om, at udlændinge som ud-
gangspunkt ikke kan købe sommerhus i Danmark?
Svar:
Udlændinges køb af sommerhuse reguleres i Erhvervelsesloven under
Justitsministeriet. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet,
der oplyser følgende:
”Ifølge erhvervelsesloven kan personer, der ikke har bopæl i Danmark, og
som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5
år, kun med justitsministerens tilladelse købe sommerhus mv. her i landet.
Hvis personen ikke opfylder dette bopælskrav, skal den pågældende an-
søge Justitsministeriet (Civilstyrelsen) om en tilladelse til at købe sommer-
hus mv. Efter fast praksis kræver det en særlig stærk tilknytning til Dan-
mark for at få en tilladelse, herunder i form af tidligere ophold i Danmark,
f.eks. ferieophold, over en længere periode eller familiemæssig, kulturel
eller sproglig tilknytning til Danmark eller den konkrete ejendom.
Når Danmark
–
uanset EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed
–
kan opretholde reglerne om køb af sommerhus mv., skyldes det den så-
kaldte sommerhusprotokol, som udgør en undtagelse til EU’s traktatgrund-
lag.
Sommerhusprotokollen er en dansk særordning, som giver mulighed for,
at Danmark kan opretholde den lovgivning om udlændinges køb af som-
merhus mv., som var gældende den 1. november 1993, hvor Maastricht-
traktaten trådte i kraft.
De ovennævnte regler i erhvervelsesloven om køb af sommerhus mv., her-
under den ovennævnte praksis for tilladelser, har været gældende, siden
Maastricht-traktaten trådte i kraft.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk