Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 83
Offentligt
2287083_0001.png
Til Retsudvalget
Det var meget positivt, at Skatteministeren 29. februar bemærkede, at regeringen er åben for at drøfte
initiativer i forhold til dømtes gæld. Dette er for nyligt blevet fulgt op af Justitsministeren, der d. 5. nov.
2020 i forbindelse med spørgsmål om pålæggelsen af sagsomkostninger i straffesager satte fokus på den
betænkning fra 2014, som behandler netop dette emne, og Justitsministeren tilmed bemærker, at han
fi der det ’releva t at overveje udvalgets a
hjælpe
efali ger
ed he
lik på at fre
e reso ialiseri gen
og
otiverede do fældte videre’ (Spørgs ål r. 20, af 7. okto er 2020 fra Folketi gets Retsudvalg til
justitsministeren).
Jeg har i mange år forsket i virkningerne ved at pålægge sagsomkostninger i straffesager. Min ph.d.
afhandling
Løsladt og gældsat
fra 2013 indgik således også i betænkningsarbejdet fra 2014. I næste uge
bliver antologien
Sagsomkostninger i straffesager
–
ny viden om et gammelt problem
publiceret. Denne
samler den nyeste viden om sagsomkostninger i straffesager - både ud fra et retligt, samfundsøkonomisk og
resocialiserende perspektiv. Antologien taler direkte ind i Skatteministeriets bekymring om, at dømtes gæld
fra sagsomkostninger i straffesager vokser markant samt Justitsministerens ønske om at fremme
resocialiseringen ved at hjælpe motiverede domfældte videre, og lade betænkningen indgå i de kommende
overvejelser på resocialiseringsområdet.
I forbindelse med udgivelsen bringer Berlingske ligeledes en kronik om problemstillingen.
Hermed fremsendes information om nyt studie: Sagsomkostninger i straffesager - ny viden om et gammelt
problem.
Studiet kan downloades her:
https://vbn.aau.dk/da/projects/sagsomkostninger-i-straffesager-ny-viden-om-
et-gammelt-problem
Et resumé er ligeledes tilgængeligt på siden.
Pressemeddelelsen fremgår af denne mail (under signatur).
Se også kro ikke ’Sagso kost i ger fra straffesager er re e fa tasi illiarder i stats udgettet’, der
bygger
på studiet i Berlingske d. 23/11/2020:
https://www.berlingske.dk/kronikker/sagsomkostninger-fra-
straffesager-er-rene-fantasimilliarder-i
Spørgsmål til studiet kan stilles direkte til undertegnede.
Bedste hilsner
Annette Olesen
Lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Studienævnsformand, Kandidatuddannelsen i Kriminologi
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Henvendelse af 19/11-20 fra Annette Olesen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, vedrørende sagsomkostninger i straffesager
2287083_0002.png
T : ( + 4 5 ) 3 0 2 5 0 5 4 1
|
E m a i l : a o l @ s o c s c i . a a u . d k
|
W e b
F e j l ! L i n k r e f e r e n c e n e r u g yl d i g .
Aa l b o r g U n i v e r s i t e t |
F i b i g e r s t r æ d e 1 3
|
9 2 2 0 A a l b o r g Ø |
NYT STUDIE: STRAFFEDES GÆLD FRA SAGSOMKOSTNINGER HAR
KURS MOD FARETRUENDE HØJDER
Over de næste ti år vil gælden fra sagsomkostninger i straffesager stige fra 4,4 mia. kroner til
rekordhøje 13 mia.
–
en stigning på 300 pct. Det er en af de problemstillinger, der bliver behandlet i et
nyt studie om de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af sagsomkostninger i
straffesager.
Gæld fra sagsomkostninger i straffesager må betragtes som et samfundsproblem og ikke kun et individuelt
problem, da størstedelen af skyldnerne er uden betalingsevne. Det er en af de væsentlige konklusioner i et
studie fra kriminologer og kriminologistuderende på Aalborg Universitet.
Bestemmelserne for sagsomkostninger i straffesager udfordrer retssikkerheden og det resocialiserende
arbejde. Det er derfor tid til at få lavet en betalingsmodel, som er ansvarlig, vurderer forfatterne.
Kriminalitetsfremmende praksis forpurrer resocialiseringen
- Jeg har forsket i dette område de sidste ti år, og jeg må konstatere, at gælden fra sagsomkostninger i
straffesager fastholder mange i et liv uden incitament til at uddanne sig eller søge officiel beskæftigelse,
siger Annette Olesen, der er lektor i kriminologi på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg
Universitet.
- Siden 2017 er der blevet tilskrevet årlige renter på sagsomkostninger i straffesager, hvilket blot har gjort
incitamentet til et kriminalitetsfrit liv endnu mindre. Ved at pålægge sagsomkostninger skubber vi dem fra os,
som gerne vil bidrage aktivt til samfundet. De, der fortsætter deres kriminelle tilværelse, bliver ikke ’straffet’
af gælden fra sagsomkostninger, for de bidrager alligevel ikke til samfundet. Vi har altså som samfund fået
indrettet os på en måde, hvor vejen ud af kriminalitet bliver umådelig svær og uoverskuelig, uddyber Annette
Olesen.
Vilkårlighed truer retssikkerheden
Udover at sagsomkostninger i straffesager virker kriminalitetsfremmende, viser det nye studie, at retspraksis
på området er bekymrende. Der er ingen gennemsigtighed med, hvordan den straffede får pålagt, opgjort og
eftergivet sagsomkostninger i straffesager, derimod lader praksis til at være præget af vilkårlighed, hvilket
strider mod retssikkerheden.
- Jeg har igennem årene set flere politiske initiativer, der havde til hensigt at gentænke den nuværende
ordning for pålæg og eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager, men det er endnu ikke sket, siger
Annette Olesen.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Henvendelse af 19/11-20 fra Annette Olesen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, vedrørende sagsomkostninger i straffesager
2287083_0003.png
- Heldigvis har den nuværende justitsminister, Nick Hækkerup, for nylig påpeget, at han er bekendt med
problemstillingen og finder det relevant at overveje den betænkning fra 2014, der findes på området. Det er
kærkomment, for aldrig har konsekvenserne af at pålægge straffede at betale sagsomkostninger i
straffesager været så omfattende og indgribende, for individet som for samfundet.
Bekymringspunkter:
Gælden fra sagsomkostninger i straffesager er for mange ubetalelig. 72 pct. af skyldnerne vurderes
af Gældsstyrelsen til at være uden betalingsevne. Disse står registreret for 80 pct. af gælden.
Rentetilskrivningen på gæld fra sagsomkostninger i straffesager gør det sværere at blive gældfri, da
renterne begrænser mulighederne for at afdrage på gældens hovedstol.
Der foreligger en formel, men ikke reel mulighed for at få gæld fra sagsomkostninger i straffesager
eftergivet eller gældssaneret.
Sagsomkostninger i straffesager underminerer mulighederne for at blive resocialiseret.
Gæld til sagsomkostninger i straffesager er særlig udfordrende for dem, der ønsker at leve et
kriminalitetsfrit liv, og fastholder mange straffede i deres kriminelle løbebane.
Der er generelt manglende kendskab til, hvilke udgifter der medregnes som sagsomkostninger i
straffesager.
Økonomiske overvejelser grundet pålæggelsen af sagsomkostninger kan påvirke de tiltaltes tilgang
til deres straffesag.
Særligt om de retssikkerhedsmæssige udfordringer:
I modsætning til sager i civilretten bliver opgørelse og pålæggelse af sagsomkostninger som udgangspunkt
ikke underkastet en juridisk vurdering og en domstolsprøvelse i strafferetten. Derfor mangler de centrale
faggrupper, der har et indgående kendskab til straffeprocessen et fuldt overblik over, hvad
sagsomkostninger (foruden forsvarssalær) udgør, og hvordan de udregnes. Politiet står samtidig som
udgangspunkt alene med ansvaret for at vurdere, hvad der kan betegnes som en sagsomkostning (foruden
forsvarssalær).
Justitsminister Nick Hækkerup har d. 5. nov. 2020 i forbindelse med spørgsmål om pålæggelsen af
sagsomkostninger i straffesager sat fokus på betænkningen fra 2014 om dette emne og påpeget, at han
finder det ’relevant at overveje udvalgets anbefalinger med henblik på at fremme resocialiseringen og hjælpe
motiverede
domfældte videre’. I betænkningen bliver det anbefalet at indføre en såkaldt
betalingsevnemodel,
hvor domfældte
uden
betalingsevne fremover ikke vil få opkrævet pålagte sagsomkostninger.
Tilbagebetalingen vil kun kunne beløbe sig til dét, den dømte kan afvikle i løbet af to år.
Studiet
Sagsomkostninger i straffesager
–
ny viden om et gammelt problem
kan downloades her:
https://vbn.aau.dk/da/projects/sagsomkostninger-i-straffesager-ny-viden-om-et-gammelt-problem
For spørgsmål og yderligere info, kontakt:
Annette Olesen, lektor, Aalborg Universitet,
[email protected],
tlf. 30 25 05 41