REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0090-2378

1685075

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller

sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås

visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-

19) foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Straffelovens § 81 d

2.1.2. Retsplejelovens § 791 d, stk. 1 og 6

2.1.3. Udlændingelovens § 22, nr. 9

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straf-

feloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertræ-

delser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af

hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i

eller sammenhæng med covid-19), at justitsministeren senest den 30. no-

vember 2020 skal fremsætte forslag om revision af de ved loven affattede

bestemmelser.

Det drejer sig for det første om straffelovens § 81 d, der sikrer en markant

skærpelse af straffen for lovovertrædelser med baggrund i eller sammen-

hæng med covid-19-epidemien i Danmark. For det andet drejer det sig om

retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, der giver politiet mulighed

for på en effektiv måde at iværksætte blokeringer af hjemmesider, hvorfra

der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng

med covid-19-epidemien i Danmark. Endelig drejer det sig for det tredje om

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

udlændingelovens § 22, nr. 9, der indebærer, at udlændinge, der idømmes

en ubetinget frihedsstraf fastsat efter strafskærpelsesbestemmelsen i straffe-

lovens § 81 d, kan udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Danmark befinder sig på nuværende tidspunkt fortsat i en covid-19-epidemi.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at der er en høj grad af uforudsigelighed

om epidemiens videre udvikling og dermed også tidshorisonten for epide-

miens afslutning. Det er Statens Serum Instituts forventning, at der vil ses

en stigende incidens samt flere indlagte i løbet af november og december

2020. I januar, februar og marts 2021 forventes det stadig, at en stor del af

befolkningen vil være modtagelig for smitte. Ifølge Statens Serum Institut

er det således alt andet lige i perioden fra december 2020 og frem til marts

2021, at den største udfordring for sundhedsvæsenet kan forventes.

Der har allerede i september og oktober 2020 kunnet konstateres en alvorlig

stigning i antallet af dagligt nye bekræftede covid-19-smittede i Danmark i

forhold til i sommer. Den stigende smittespredning har nødvendiggjort, at

regeringen løbende har måttet indføre nye covid-19-tiltag, herunder senest

den 23. oktober 2020, hvor en række tiltag til håndtering af smitten er vide-

reført og skærpet frem til den 2. januar 2020.

Sideløbende hermed har regeringen senest den 27. oktober 2020 indgået en

aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konser-

vative Folkeparti og Enhedslisten om udvidelse af hjælpepakker. Aftalen

indebærer bl.a., at de nuværende kompensations- og garantiordninger for

virksomheder forlænges til og med den 31. januar 2021, og at ordningerne

på visse områder udvides med henblik på at holde hånden under dansk øko-

nomi.

Under covid-19-epidemien i Danmark er der desværre set en række eksem-

pler på kriminalitet, som har baggrund i eller sammenhæng med epidemien.

Det gælder ikke mindst svigagtig udnyttelse af hjælpepakkerne, hvor myn-

dighederne modtager et stadigt stigende antal anmeldelser. Dette indebærer

efter Justitsministeriets opfattelse, at det danske samfund grundlæggende

stadig ser ind i det samme kriminalitetsbillede, som i foråret nødvendig-

gjorde lov nr. 349 af 2. april 2020.

Det hverken kan eller skal accepteres, at borgere og virksomheder på denne

måde udnytter covid-19-epidemien til at begå strafbare handlinger. Justits-

ministeriet finder derfor, at der fortsat er behov for en lovgivningsmæssig

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

ramme, som sikrer en effektiv og markant strafforfølgelse af kriminelle, der

begår lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-

epidemien i Danmark. Det gælder ikke mindst i forhold til hjælpepakkerne,

hvor det er afgørende, at disse ikke udnyttes svigagtigt.

Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at revisionsbestemmelsen i

lovens § 4, stk. 3, ophæves med den effekt, at der ikke længere er krav om

revision af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 6, og udlændingelovens § 22, nr. 9.

Justitsministeriet har herved også lagt vægt på, at de pågældende bestem-

melser er omfattet af en solnedgangsklausul, og at de derfor automatisk op-

hæves den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at for-

længe gyldighedsperioden. Dette indebærer, at Folketinget inden 1. marts

2021 igen skal tage stilling til, om covid-19-epidemien og kriminalitetsbil-

ledet forsat nødvendiggør en opretholdelse af bestemmelserne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller

sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås

visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-

19) trådte i kraft den 2. april 2020.

Det følger af lovens § 4, stk. 3, at justitsministeren senest den 30. november

2020 skal fremsætte forslag om revision af de ved loven affattede bestem-

melser, dvs. straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9. Det forudsættes i forarbejderne til

bestemmelsen, at justitsministeren i forbindelse med revisionsovervejel-

serne foretager en vurdering af nødvendigheden, anvendelsen og effekterne

heraf, jf. Folketingets Retsudvalg 2019-20, L 157, Bilag 5.

Det fremgår endvidere af lovens § 4, stk. 4, at de ved loven affattede be-

stemmelser ophæves den 1. marts 2021. Dette gælder dog ikke, hvis Folke-

tinget forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

2.1.1. Straffelovens § 81 d

2.1.1.1.

Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er fore-

skrevet i straffelovens §§ 119-122, 133-134 b, 135, 144, 161 og 163, § 172,

jf. § 171, stk. 1, § 189, § 247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263

a, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, §

286, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 287, stk. 1,

jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290,

290 a og 293, § 299, stk. 2, og §§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes indtil det

dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med co-

vid-19-epidemien i Danmark. Bestemmelsen omfatter primært formuefor-

brydelser, idet en række lovovertrædelser, der vedrører forbrydelser mod

den offentlige myndighed mv. samt den offentlige orden og fred, dog også

er omfattet.

Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at strafniveauet for over-

trædelse af de i straffelovens § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser som

udgangspunkt skal forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf,

der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke

har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, jf.

Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som fremsat, side 13.

Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at lovovertrædelsen helt eller delvis

skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,

som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det vil ifølge forarbej-

derne bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herun-

der særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er

opfyldt. Det må dog i almindelighed antages, at betingelsen er opfyldt, hvis

overtrædelsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger

ved covid-19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind

eller andre knappe ressourcer i den konkrete situation.

Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser vedrø-

rende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situa-

tion, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det

blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således

ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straf-

felovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. justitsministerens besvarelse af 30. marts

2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Efter straffelovens § 81 d, stk. 2, kan straffen forhøjes således, at den bliver

fire gange så høj, såfremt en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser har fundet

sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt

opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepak-

ker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.

Ved udmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i forbindelse

med overtrædelser omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 2, skal der lægges

vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding, jf. § 81 d, stk. 3.

Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at strafniveauet for over-

trædelser omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 2, skal være fire gange så højt

i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende

overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-

epidemien i Danmark, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som fremsat,

side 15. Det er endvidere forudsat, at tillægsbøden efter straffelovens § 81

d, stk. 3, skal skærpes tilsvarende.

Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne »hjælpepakker til imødegåelse

af skadevirkninger ved covid-19-epidemien«, hvilket dækker over de er-

hvervs- og jobrettede tiltag mv., som regeringen har lanceret med henblik

på at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af spredningen af covid-

19 for danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder. Det bemær-

kes, at begrebet herved er dynamisk og omfatter hjælpepakker, uanset om

disse er vedtaget før eller efter lovens vedtagelse.

Det følger herudover af straffelovens § 81 d, stk. 4, at det ved fastsættelse

af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1

eller 2, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis

lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epide-

mien i Danmark.

2.1.1.2.

Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra den 2. april 2020,

hvor bestemmelsen trådte i kraft, og frem til den 24. oktober 2020 ses at

være afsagt 30 domme, hvor strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens §

81 d er anvendt. 25 af disse domme vedrører straffelovens § 81 d, stk. 1,

mens én vedrører straffelovens § 81 d, stk. 2, og fire domme er uspecifice-

rede. Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS), som bygger på politikredsenes manuelle registre-

ringer af anvendelsen af straffelovens § 81 d. Opgørelserne er derfor behæf-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

tet med en vis usikkerhed, idet POLSAS er et journaliserings- og sagssty-

ringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Således vil der kunne ske

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgø-

relsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer, ligesom dommene

kan være anket.

Som eksempel på en dom, hvor strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens

§ 81 d er anvendt, kan henvises til Østre Landsrets dom af 26. oktober 2020

i en sag vedrørende svindel med hjælpepakker. Tiltalte blev i landsretten

idømt 2 år og 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 1.275.000 kr. for

overtrædelse af straffelovens § 289 a, ved under særdeles skærpende om-

stændigheder at have indsendt ansøgninger om lønkompensation til Er-

hvervsstyrelsen med henblik på at få udbetalt

427.500 kr. i henhold til løn-

kompensationsordningen til virksomheder i økonomisk krise i forbindelse med

covid-19-epidemien, selvom han vidste, at hans virksomhed ikke var berettiget

hertil. Tiltalte blev endvidere efter sin erkendelse fundet skyldig i to tilfælde af

dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 171, jf. § 172,

stk. 2, ved i forbindelse med ansøgningen om lønkompensation at have gjort

brug af falske ansættelseskontrakter. Samtlige forhold blev henført under straf-

felovens § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1.

Landsretten skærpede herved Københavns Byrets dom af 19. august 2020,

hvorved tiltalte i 1. instans var idømt 1 år og 6 måneders fængsel samt en

tillægsbøde på 1.000.000 kr. Landsretten lagde herved vægt på det i forar-

bejderne til straffelovens § 81 d anførte om baggrunden for og formålet med

bestemmelsen,

herunder at der med bestemmelsen er tilsigtet en markant skær-

pelse af straffen for lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng

med covid-19-epidemien i Danmark, sammenholdt med de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)

har endvidere oplyst, at der pr. 26. oktober 2020 er modtaget i alt 138 an-

meldelser om svig i forbindelse med covid-19 hjælpepakkerne. Anmeldel-

serne vedrører et samlet beløb på ca. 45.000.000 kr., mens der samlet er

beslaglagt ca. 7.900.000 kr. Størstedelen af anmeldelserne vedrører lønkom-

pensationsordningen, hvor der bl.a. er blevet ansøgt om kompensation for

fiktive og tidligere medarbejdere.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

2.1.2. Retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6

2.1.2.1.

Det fremgår af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., at der kan ske

blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjem-

mesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 161, 163, 171 eller 189,

§ 263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276, 278-283, 289-290 a, 300 a, 301 eller 303,

som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at hjemmesiden på blokeringstids-

punktet har et indhold, der udgør en overtrædelse af en af de i bestemmelsen

nævnte lovovertrædelser, jf. Folketingets Retsudvalg 2019-20, L 157, Bilag

Efter retsplejelovens § 791 d, stk. 6, kan politiet træffe beslutning om blo-

kering i de tilfælde, hvor indgrebets øjemed i medfør af bestemmelsens stk.

1, 2. pkt., ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I så fald skal

politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse

forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan

godkendes, og om det kan opretholdes. Burde indgrebet efter rettens opfat-

telse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justits-

ministeriet.

Bestemmelsen indebærer, at politiet kan iværksætte indgrebet ud fra en øje-

medsbetragtning, når blokeringen sker efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1,

2. pkt.

2.1.2.2.

Rigspolitiet har oplyst, at der i perioden fra den 2. april 2020, hvor

retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, trådte i kraft, og frem til

den 24. september 2020 er identificeret 182 anmeldelser vedrørende 31

hjemmesider, hvor der er sket blokering med hjemmel i retsplejelovens §

791 d, stk. 1, 2. pkt. 181 af disse anmeldelser vedrører phishing, mens én

anmeldelse vedrører overtrædelse af straffelovens §§ 189 og 279. Det be-

mærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem

(POLSAS), hvor der er søgt på en kombination af journalkoder i kombina-

tion med phishing som søgenøgle. Opgørelserne er derfor behæftet med en

vis usikkerhed, idet POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem

og ikke et egentligt statistiksystem. Således vil der f.eks. kunne ske ændrin-

ger, hvis en sag ændrer karakter som følge af efterforskningen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Seks af de 31 iværksatte blokeringer er iværksat efter rettens kendelse, mens

de resterende 25 blokeringer efter retsplejelovens § 791 d, stk. 6, er iværksat

ud fra en øjemedsbetragtning med efterfølgende forelæggelse for retten.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at muligheden for blokering af hjemmesider

efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., er et særdeles brugbart redskab

for politiet til at forebygge ny kriminalitet og forstyrre igangværende krimi-

nalitet. Endvidere er det af stor betydning for bestemmelsens praktiske an-

vendelighed, at politiet efter retsplejelovens § 791 d, stk. 6, har mulighed

for at iværksætte blokering på øjemedet med efterfølgende forelæggelse for

retten. Det er således Rigspolitiets vurdering, at retsplejelovens § 791 d, stk.

1, 2. pkt., og stk. 6, resulterer i færre fuldbyrdede forhold

–

både i forhold

til borgeren, der bliver udsat for phishing og i forhold til den afledte krimi-

nalitet i form af indbrud i netbank, misbrug af kortoplysninger mv.

2.1.3. Udlændingelovens § 22, nr. 9

2.1.3.1.

Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 9, at en udlænding, som

har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,

som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises,

hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter

straffelovens § 81 d.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding

–

uanset varigheden af udlæn-

dingens ophold her i landet og uanset den pågældendes opholdsgrundlag

–

efter en konkret vurdering vil kunne udvises, hvis den pågældende idømmes

ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter strafskærpelsen i straffelovens §

81 d. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlænding således skulle

udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af

EU-reglerne, kan udvisning dog kun ske i overensstemmelse med de prin-

cipper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevæ-

gelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

2.1.3.2.

Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra den 2. april 2020,

hvor bestemmelsen trådte i kraft, og frem til den 29. oktober 2020 er sket

udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 9, i 11 sager. Ankefristen i to af

disse sager er dog endnu ikke udløbet. Der er herudover nedlagt påstand om

udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 9, i to verserende sager ved dom-

stolene. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på de regionale statsadvo-

katers manuelle optællinger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med forarbejderne til lovens § 4, stk. 3, har Justitsmini-

steriet i forbindelse med revisionsovervejelserne foretaget en vurdering af

nødvendigheden, anvendelsen og effekterne af straffelovens § 81 d, retsple-

jelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr.

9. Justitsministeriet har i den forbindelse indhentet en udtalelse fra Sund-

heds- og Ældreministeriet om den aktuelle sundhedsmæssige situation samt

udtalelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse

af bestemmelserne.

Som det nærmere fremgår under pkt. 1 ovenfor. vurderer sundhedsmyndig-

hederne, at Danmark på nuværende tidspunkt fortsat befinder sig i en covid-

19-epidemi, hvor den største udfordring for sundhedsvæsenet alt andet lige

må forventes i perioden fra december 2020 og frem til marts 2021.

Der har allerede i september og oktober 2020 kunnet konstateres en alvorlig

stigning i antallet af dagligt nye bekræftede covid-19-smittede i Danmark i

forhold til sommeren 2020. Den stigende smittespredning har nødvendig-

gjort, at regeringen løbende har måttet indføre nye covid-19-tiltag, herunder

senest den 23. oktober 2020, hvor en række tiltag til håndtering af smitten

er videreført og skærpet frem til den 2. januar 2020.

Sideløbende hermed har regeringen senest den 27. oktober 2020 indgået en

aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konser-

vative Folkeparti og Enhedslisten om udvidelse af hjælpepakker. Aftalen

indebærer bl.a., at de nuværende kompensations- og garantiordninger for

virksomheder forlænges til og med den 31. januar 2021, og at ordningerne

på visse områder udvides med henblik på at holde hånden under dansk øko-

nomi i denne ekstraordinære situation.

Som det endvidere nærmere fremgår under pkt. 2.1.1.2, 2.1.2.2 og 2.1.3.2

ovenfor, har straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 6, og udlændingelovens § 22, nr. 9, siden bestemmelsernes ikrafttræden

den 2. april 2020 været anvendt en række gange. Hertil kommer, at SØIK

pr. 26. oktober 2020 har modtaget i alt 138 anmeldelser om svig i forbin-

delse med hjælpepakkerne for et samlet beløb på ca. 45.000.000 kr. Der kan

således fortsat konstateres eksempler på kriminelle, som udnytter den alvor-

lige og ekstraordinære situation, Danmark som land befinder sig i, for egen

vindings skyld.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Justitsministeriets finder derfor, at der fortsat er behov for en lovgivnings-

mæssig ramme, som sikrer en effektiv og markant strafforfølgelse af lov-

overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien

i Danmark. Det gælder ikke mindst i forhold til hjælpepakkerne, idet det er

afgørende, at disse ikke udnyttes svigagtigt.

Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at værnemidler såsom

håndsprit og mundbind ikke på nuværende tidspunkt udgør knappe ressour-

cer. Det vil derfor have formodningen imod sig, at lovovertrædelser vedrø-

rende sådanne værnemidler vil være omfattet af strafskærpelsen i straffelo-

vens § 81 d, stk. 1. Efter Justitsministeriets vurdering er der dog en risiko

for, at disse eller andre værnemidler eller f.eks. en fremtidig vaccine mod

covid-19 vil kunne blive knappe ressourcer, ligesom covid-19-epidemien

fortsat vil kunne afføde nye kriminalitetsformer, så længe Danmark befinder

sig i en alvorlig og sårbar situation. Dette indebærer efter Justitsministeriets

opfattelse, at det danske samfund grundlæggende ser ind i et kriminalitets-

billede, som svarer til det, der i foråret nødvendiggjorde loven.

Det foreslås på denne baggrund, at revisionsbestemmelsen i lovens § 4, stk.

3, ophæves, således at der ikke længere er krav om revision af straffelovens

§ 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, og udlændingelovens

§ 22, nr. 9.

Ophævelsen vil have den effekt, at de pågældende bestemmelser vil være

gældende frem til den 1. marts 2021, hvor de automatisk ophæves, medmin-

dre Folketinget forinden beslutter at forlænge gyldighedsperioden, jf. sol-

nedgangsklausulen i lovens § 4, stk. 4, der som konsekvens af ophævelsen

bliver § 4, stk. 3. Dette indebærer, at Folketinget inden den 1. marts 2021

igen skal tage stilling til, om covid-19-epidemien og kriminalitetsbilledet

forsat vurderes at nødvendiggøre en opretholdelse af lovens bestemmelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Udkastet til lovforslag er i perioden fra den 18. november 2020 til den 2.

december 2020 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Akademi-

kerne, Amnesty International, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-

tion, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL

–

Danmarks Almene Boliger,

Copenhagen Business School (CBS)

–

CBS LAW

–

Institut for Ledelse,

Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lejer-

foreninger, Danmarks Tekniske Universitet

–

DTU Diplom

–

Center for Di-

plomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalist-

forbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Udlejere, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,

Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Finans & Leasing,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forenin-

gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Lands-

styre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen

–

Århus Universitet, HK, In-

stitut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia,

KL, Københavns Universitet

–

Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Poli-

tiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Syddansk Universitet

–

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Han-

delsretten, Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut

–

Det Samfundsvidenska-

belige Fakultet, Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EUregu-

lering

/Går

videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter.

NEJ

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af 4, stk. 3, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffe-

loven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædel-

ser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjem-

mesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller

sammenhæng med covid-19), at justitsministeren senest den 30. november

2020 skal fremsætte forslag om revision af de ved loven affattede bestem-

melser, dvs. straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9.

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens

§ 4, stk. 3,

ophæves, således at der

ikke længere er krav om revision af straffelovens § 81 d, retsplejelovens §

791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9.

Ophævelsen vil have den effekt, at bestemmelserne vil være gældende frem

til den 1. marts 2021, hvor de automatisk ophæves, medmindre Folketinget

forinden beslutter at forlænge gyldighedsperioden, jf. lovens § 4, stk. 4, der

som konsekvens af ophævelsen bliver § 4, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Færøerne har således pr. 1.

marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område,

mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 349 af 2. april 2020 om

ændring af straffeloven, retspleje-

loven og udlændingeloven (Skær-

pet straf for lovovertrædelser med

baggrund i eller sammenhæng med

covid-19 og blokering af hjemme-

sider, hvorfra der begås visse lov-

overtrædelser, som har baggrund i

eller sammenhæng med covid-19)

foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.