REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 72
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. november 2020

Lovkvalitetskontoret

Trine Ravnholt

2020-779-0132

1671060

Justitsministeriets lovforslag i folketingssam-

lingen 2020/21

Indhold

1. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Adgang

til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i

kriminalforsorgens institutioner m.v.) ......................................................... 4

2. Ændring af straffeloven m.v. (Selvstændig bestemmelse om angreb med

genstande på personer i offentlig tjeneste og skærpelse af straffen for

forsætlig fareforvoldelse) ............................................................................ 5

3. Lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets

Efterretningstjeneste .................................................................................... 6

4. Ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov

om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting

ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af

covid-19) ..................................................................................................... 7

5. Lov om retsafgifter .................................................................................. 8

6. Ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) ...... 9

7. Ændring af lov om politiets virksomhed (Udløbsklausul med hensyn til

udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud til kommune)

................................................................................................................... 10

8. Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Tilbagerulning af

pebersprayordningen, udenlandske civile statsmyndigheders adgang til at

bære samt ind- og udføre visse våben m.v.) .............................................. 11

9. Ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod

farlig kørsel m.v.) ...................................................................................... 12

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

10. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Færre udvisningsdømte i

danske fængsler) ........................................................................................ 13

11. Ændring af relevante love (Gennemførsel af flerårsaftale for politiets og

anklagemyndighedens økonomi 2021-2024) ............................................ 14

12. Ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler og

udvidelse af politiklageordningen) ............................................................ 15

13. Ændring af straffeloven, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og

lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

(Skærpelse af straffen for butikstyveri og sikring af kontrollen med handel

med brugte genstande og hindring af videresalg af stjålne, forfalskede eller

ulovligt udførte genstande)........................................................................ 16

14. Ændring af straffeloven (Styrket indsats mod pædofili) ..................... 17

15. Ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov om

ægtefælleskifte m.v. og konkursloven (Effektivisering af straffesagskæden,

digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for

dommerfuldmægtige m.v.) ........................................................................ 18

16. Ændring af straffeloven (Udvidelse af de strafskærpende

omstændigheder i forbindelse med hadforbrydelser) ................................ 19

17. Ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love

(Gennemførelse af politireform, etablering af ny politiklageordning m.v.)

................................................................................................................... 20

18. Ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland

(Styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser, kriminalisering af

uretmæssig afskydning af håndvåben i bymæssig bebyggelse, øget

vidnebeskyttelse, justering af betingelserne for anvendelse af

observationscelle m.v.) .............................................................................. 21

19. Lovgivning om forbrugerbeskyttelse ved køb af varer og køb af digitalt

indhold og digitale tjenester ...................................................................... 22

20. Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Styrkelse af

passikkerheden) ......................................................................................... 23

21. Ændring af straffeloven og tilholdsloven (Styrket indsats mod stalking)

................................................................................................................... 24

22. Ændring af politiloven (Tryghedsskabende opholdsforbud) .............. 25

23. Lov om beskyttelse af whistleblowere ................................................ 26

24. Ændring af konkursloven (Gennemførelse af rekonstruktions- og

insolvensdirektivet m.v.) ........................................................................... 27

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

25. Ændring af retsplejeloven (Revision af reglerne om registrering og

opbevaring af oplysninger om tele- og internettrafik (logning))............... 28

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

1. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retspleje-

loven (Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug

for indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.v.)

Først og fremmest tilsigtes det med lovforslaget at udvide det nuværende

tilbud om social stofmisbrugsbehandling således, at det ikke blot gælder

indsatte i landets fængsler, men også arresthusene. Dermed kan både ind-

satte i fængslerne og varetægtsarrestanterne i arresthusene tilbydes en mere

effektiv og intensiv social stofmisbrugsbehandling, der er fokuseret og ko-

ordineret.

Det foreslås derfor, at det i straffuldbyrdelsesloven præciseres, at lovens be-

handlingsgaranti for så vidt angår stofmisbrug omfatter vederlagsfri social

stofmisbrugsbehandling. Endvidere foreslås det, at der i retsplejeloven ind-

sættes en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler om vare-

tægtsarrestanters ret til social stofmisbrugsbehandling.

Endvidere forudsætter lovforslaget, at der sker en generel styrkelse af det

nuværende tilbud om social stofmisbrugsbehandling i kriminalforsorgens

institutioner, så behandlingen så vidt muligt modsvarer den, der tilbydes af

kommunerne i dag.

Endelig indebærer lovforslaget en forbedring af koordineringen af det fort-

satte behandlingsforløb fra behandlingen under indsættelsen i en af krimi-

nalforsorgens institutioner til behandlingen i kommunalt regi i forbindelse

med løsladelsen eller ved overførsel til en anden institution, hvor behand-

lingen kan videreføres.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 150 fra sidste sam-

ling.

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 (L 64).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

2. Ændring af straffeloven m.v. (Selvstændig bestemmelse

om angreb med genstande på personer i offentlig tjeneste og

skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse)

I slutningen af december 2019 sås flere episoder, hvor fyrværkeri blev affy-

ret mod uskyldige mennesker på gaden og mod politiet og beredskabet, og

der har også siden været situationer, hvor myndighedspersoner er blevet an-

grebet med fyrværkeri, stenkast og lignende, når de har været til stede i be-

stemte områder.

Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et forslag om at ind-

føre en selvstændig bestemmelse om angreb med genstande på personer, der

handler i offentlig tjeneste eller hverv, herunder politi og beredskab. For det

andet foreslås det at skærpe straffen for at forvolde nærliggende fare for

nogens liv eller førlighed ved at kaste eller affyre genstande mod andre.

Det forudsættes i den forbindelse i begge tilfælde, at straffen skal forhøjes

med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat

af domstolene i sådanne sager.

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 (L 23).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

3. Lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsva-

rets Efterretningstjeneste

Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige grundlag for nedsættelsen

af en særlig undersøgelseskommission, der vil have til opgave at undersøge

og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efterretningstjene-

sternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, som blev

afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020.

Det foreslås med lovforslaget, at den særlige undersøgelseskommission skal

bestå af tre medlemmer, der udpeges af justitsministeren. Formanden og de

øvrige medlemmer vil efter forslaget skulle udpeges efter indstilling fra præ-

sidenten for Vestre Landsret og skal være uvildige og uafhængige af de

myndigheder og personer, hvis forhold er omfattet af undersøgelsen.

Lovforslaget indeholder desuden regler om undersøgelseskommissionens

opgaver, tilrettelæggelsen af undersøgelsen m.v., oplysnings- og vidnepligt,

de berørte personers retsstilling (retssikkerhedsgarantier), tavshedspligt, un-

dersøgelseskommissionens beslutninger og domstolsprøvelse heraf.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at undersøgelseskommissionen skal

afgive en beretning om resultatet af sin undersøgelse til justitsministeren.

Beretningen offentliggøres ikke, men justitsministeren sørger for, at Folke-

tingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne får adgang hertil. Un-

dersøgelseskommissionen vil efter forslaget desuden i videst muligt omfang

skulle udarbejde og offentliggøre en sammenfatning af sine konklusioner i

en form, som ikke indeholder oplysninger, der vil kunne skade forholdet til

fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand.

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 (L 53).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

4. Ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Ga-

rantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksom-

hedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og ændrin-

ger i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19)

Lovforslaget indeholder to dele.

Lovforslagets første del bygger på Konkursrådets udtalelse af 28. januar

2020 om værnetingsreglerne for gældssanering på baggrund af EU-Domsto-

lens dom af 11. juli 2019 i sag C-716/17, A.

Formålet med denne del af lovforslaget er at bringe værnetingsreglerne for

gældssanering i overensstemmelse med EU-retten på de punkter, hvor de

har vist sig at være i strid med EUF-traktatens bestemmelser om fri bevæ-

gelighed. Der foreslås ingen ændringer i betingelserne for at få gældssane-

ring.

Lovforslagets anden del bygger på Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020

om ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19.

Formålet med denne del af lovforslaget er i anledning af covid-19 at for-

bedre mulighederne for, at virksomheder, der er levedygtige, men har forbi-

gående økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive er-

klæret konkurs. De foreslåede ændringer af rekonstruktionsreglerne har va-

rig karakter og er således ikke begrænset til covid-19-situationen eller til

økonomiske vanskeligheder som følge heraf.

Lovforslaget blev fremsat den 21. oktober 2020 (L 65).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

5. Lov om retsafgifter

Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om retsafgifter, så de bliver

lettere at forstå og anvende for borgerne og myndighederne.

Det foreslås at erstatte alle retsafgifter, der beregnes som en procent af sa-

gens værdi, med faste afgifter. Dermed bliver der mindre behov for af hen-

syn til beregningen af retsafgift at opgøre sagens værdi.

Det foreslås at afskaffe retsafgifter, som ikke har nogen processuel begrun-

delse. Det gælder retsafgiften for skyldnerens egen begæring om konkurs

eller rekonstruktionsbehandling (afgiften er i dag 750 kr.) og retsafgiften for

udlæg af et dødsbo uden bobehandling (”udlæg for begravelsesomkostnin-

gerne”), udlæg af et dødsbo til længstlevende ægtefælle og udlevering af et

dødsbo til uskiftet bo (afgiften er i dag 500 kr.).

Det foreslås at forhøje den laveste afgift for sagsanlæg fra 500 kr. til 750

kr., samtidig med at beløbsgrænsen for, hvornår den laveste afgift anvendes,

fordobles fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Det betyder, at afgiften forhøjes med

250 kr. i sager med en værdi op til 50.000 kr. og samtidig nedsættes med

mellem 10 kr. og 600 kr. i sager med en værdi mellem 50.000 kr. og 100.000

kr. Forhøjelsen af afgiftssatsen med 50 pct. skal også ses i lyset af, at for-

brugerprisindekset i perioden, siden afgiften i 1989 blev fastsat til 500 kr.,

er steget med mere end 70 pct.

I fogedsager foreslås der en fast afgift på 750 kr. uanset sagens værdi og

behandlingsmåde.

De foreslåede forenklinger indebærer, at der vil være nogle sager, hvor af-

giften bliver højere, og andre sager, hvor afgiften bliver lavere, end den ville

have været efter de gældende regler. Det samlede provenu af retsafgifter

forventes at stige med ca. 15 mio. kr. årligt ved et uændret sagsantal, dvs.

med ca. 3 pct. Provenuet af retsafgifter var i 2019 452,2 mio. kr.

Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1572/2019 om re-

form af den civile retspleje X (Retsafgifter).

Lovforslaget blev fremsat den 21. oktober 2020 (L 66).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

6. Ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbe-

stemmelse)

Formålet med lovforslaget er at udvide anvendelsesområdet for straffelo-

vens bestemmelse om voldtægt ved at indføre en samtykkebaseret vold-

tægtsbestemmelse.

Med lovforslaget foreslås det at nyaffatte straffelovens § 216, stk. 1, så sam-

leje med en person, som ikke samtykker heri, er voldtægt. Det foreslås i den

forbindelse, at begrebet samtykke defineres på baggrund af enighedspapiret

af 1. september 2020 mellem S, RV, SF og EL om indførelse af ny samtyk-

kebaseret voldtægtsbestemmelse.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at straffelovens § 228 ændres, så

henvisningen til straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at

voldtægt kan straffes med en forholdsvis mindre straf, hvis offeret befinder

sig i en tilstand, hvor vedkommende er ude af stand til at modsætte sig hand-

lingen, og gerningsmanden har handlet uagtsomt, udgår. Det er således vur-

deringen, at der fremadrettet ikke er behov for en særskilt kriminalisering af

uagtsomhed i disse tilfælde, fordi det må stå gerningsmanden klart, at et

offer

–

som befinder sig i en tilstand, hvor vedkommende er ude af stand til

at modsætte sig handlingen

–

ikke samtykker i samlejet. Derfor vil de situ-

ationer, som straffelovens § 228 tilsigter at ramme, i stedet blive omfattet af

den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

7. Ændring af lov om politiets virksomhed (Udløbsklausul

med hensyn til udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om

zoneforbud til kommune)

Med lov nr. 131 af 27. februar 2018 (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte

regler om zoneforbud) fik justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte

regler om zoneforbud for en kommune.

Loven indeholder en udløbsklausul (”solnedgangsklausul”), som medfører,

at bemyndigelsen ophæves pr. 1. marts 2021, medmindre Folketinget forin-

den har vedtaget at forlænge dens gyldighed.

Lovforslaget vil give Folketinget mulighed for at tage stilling til, om denne

udløbsklausul skal ophæves.

Hvis udløbsklausulen ikke ophæves, vil justitsministerens adgang til at fast-

sætte regler om zoneforbud for en kommune bortfalde pr. 1. marts 2021. Det

indebærer i praksis, at politiets nuværende adgang efter ordensbekendtgø-

relsen til at udstede zoneforbud for en kommune til personer, der overtræder

forbuddet mod etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre, vil bort-

falde.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

8. Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Tilba-

gerulning af pebersprayordningen, udenlandske civile stats-

myndigheders adgang til at bære samt ind- og udføre visse

våben m.v.)

Pebersprayordningen indebærer, at enhver over 18 år kan erhverve og be-

sidde peberspray i eget hjem. Det er Justitsministeriets vurdering, at ordnin-

gen har haft en negativ effekt, da der bl.a. er sket en kraftig stigning i antallet

af sager, hvor peberspray besiddes eller indføres ulovligt.

Med lovforslaget foreslås det, at pebersprayordningen, som den kendes i

dag, rulles tilbage. Samtidig foreslås det at afgiftsfritage tilladelsesordnin-

gen, hvorefter særligt udsatte personer (f.eks. stalkingofre eller ofre for

æresrelaterede forbrydelser), der kan have et behov for beskyttelse og tryg-

hed, kan ansøge om tilladelse til at besidde og bære peberspray i det offent-

lige rum.

Det har desuden siden 2013 været obligatorisk for svenske toldere at bære

peberspray og gummiknippel som en del af deres tjenesteudrustning. Efter

aftale af 22. juni 2000 mellem Danmark og Sverige om grænsetoldsamar-

bejde vedrørende Øresundsforbindelsen har svenske toldere mulighed for at

påbegynde toldkontrol på den danske del af Øresundsforbindelsen (fra Ka-

strup). Når den danske landegrænse passeres med tjenestevåben, bæres, ind-

og udføres der i våbenlovens forstand våben, som er omfattet af våbenlovens

kontrolordning. Dette er til hinder for en effektiv svensk toldkontrol.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at der indføres hjemmel til, at justits-

ministeren til opfyldelse af mellemstatslige aftaler kan bestemme, at våben-

lovens regler om at bære samt ind- og udføre peberspray og gummiknipler

ikke finder anvendelse på udenlandske civile statsmyndigheder. Ændringen

skal sikre, at svenske toldere kan bære, ind- og udføre deres tjenestevåben

ved toldkontrol på togstrækningen.

Lovforslaget indeholder derudover visse mindre ændringer af våbenloven,

herunder tilpasninger som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af

udgangsstoffer til eksplosivstoffer mv.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

9. Ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styr-

ket indsats mod farlig kørsel m.v.)

Regeringen præsenterede den 6. februar 2020 udspillet

”Vanvidskørsel skal

stoppes”, som indeholder ni konkrete tiltag fordelt på to fokusområder, der

skal bekæmpe vanvidskørsel og styrke trygheden og sikkerheden på de dan-

ske veje. Formålet med lovforslaget er at gennemføre de dele af udspillet,

som forudsætter ændringer af straffeloven.

Med lovforslaget lægges der op til at forhøje strafniveauet med indtil det

halve for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hhv. uagtsomt

manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse samt om forsætlig fa-

reforvoldelse, når overtrædelserne er begået i forbindelse med vanvidskør-

sel.

Endvidere foreslås det at skærpe straffen for personer, der ved chikanøs kør-

sel lægger hindringer i vejen for politiets eftersætning af en anden bil, såle-

des at straffen fremover som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel

i 20 dage.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at ændre erstatningsansvars-

loven, hvori der lægges op til, at personkredsen, der i dag som udgangspunkt

er berettiget til godtgørelse til efterladte (ægtefæller, samlevere, mindreårige

børn og forældre til mindreårige børn), udvides til også at omfatte sambo-

ende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne, udeboende

børn.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

10. Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Færre ud-

visningsdømte i danske fængsler)

Formålet med lovforslaget er at iværksætte foranstaltninger, der er tiltænkt

at motivere udvisningsdømte til at samtykke til at blive overført til fortsat

afsoning i hjemlandet.

Erfaringen fra sager om overførsel af domfældte til fortsat afsoning i udlan-

det viser, at det har en meget stor

–

og i nogle tilfælde afgørende

–

positiv

betydning for muligheden for at overføre domfældte, at de pågældende sam-

tykker til overførslen.

De nærmere detaljer i lovforslaget er ved at blive udarbejdet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

11. Ændring af relevante love (Gennemførsel af flerårsaftale

for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2024)

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæs-

sige tiltag, som en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi for 2021-2024 måtte indebære. Aftalen forventes indgået i efter-

året 2020.

Det nærmere indhold af lovforslaget afhænger af den endelige aftale og er

derfor endnu ikke fastlagt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

12. Ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med be-

vismidler og udvidelse af politiklageordningen)

Den 21. februar 2020 blev et udkast til forslag til lov om ændring af retsple-

jeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler og udvidelse af politiklage-

ordningen) sendt i offentlig høring, ligesom det blev oversendt til Retsud-

valget, jf. Retsudvalget 2019-20, REU Alm. del, bilag 263.

I udkastet blev det foreslået at oprette en ny myndighed

–

Det Uafhængige

Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet)

–

der vil skulle føre tilsyn

med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. End-

videre indeholdt udkastet forslag om at udvide Politiklagemyndighedens

kompetence til også at omfatte civilt personale i politiet og ansatte ved den

centrale anklagemyndighed, som varetager politimæssige opgaver eller op-

gaver, der relaterer sig til retshåndhævelse. Udkastet til lovforslag blev

grundet covid-19 ikke fremsat i folketingsåret 2019-20.

Lovforslaget udgør en revideret udgave af det udkast til lovforslag, Retsud-

valget blev orienteret om den 21. februar 2020.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

13. Ændring af straffeloven, lov om offentlig auktion ved

auktionsledere og lov om handel med brugte genstande samt

pantelånervirksomhed (Skærpelse af straffen for butiksty-

veri og sikring af kontrollen med handel med brugte gen-

stande og hindring af videresalg af stjålne, forfalskede eller

ulovligt udførte genstande)

Lovforslaget har for det første til formål at skærpe bødestraffen for butiks-

tyveri.

Det vil også fremgå af lovforslaget, at reglerne om udvisning, herunder ad-

ministrativ udvisning, skal udnyttes fuldt ud over for udlændinge, der straf-

fes for butikstyveri.

Auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande mv. er i vidt

omfang uændrede, siden de blev indført i henholdsvis 1935 og 1966. Lov-

givningen tager således ikke højde for den samfundsmæssige og teknologi-

ske udvikling, herunder at auktioner og handel med brugte genstande i dag

i vidt omfang foregår på internettet.

Lovforslaget har således for det andet til formål at sikre kontrollen med han-

del med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller

ulovligt udførte genstande.

De dele af lovforslaget, der vedrører offentlig auktion ved auktionsledere og

handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, fremsættes på

baggrund af anbefalinger fra Udvalget om revision af auktionslederloven og

lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som har

haft til opgave at gennemgå lovgivningen på området og i relevant omfang

udarbejde forslag til en moderniseret lovgivning

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

14. Ændring af straffeloven (Styrket indsats mod pædofili)

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod pædofili.

Sager om seksuelle overgreb mod børn dækker over mange forskelligartede

forhold af forskelligartet grovhed, og der er stor variation i strafudmålingen.

Når det drejer sig om overgreb i form af samleje med et barn, er der eksem-

pler på, at der er blevet idømt fængselsstraffe af 2�½ års varighed og op til 6

års varighed. Når det drejer sig om overgreb i form af andre seksuelle for-

hold end samleje, er strafniveauet betydeligt lavere. I den højere ende af

skalaen er der eksempler, hvor der er blevet straffet med fængsel i niveauet

1 år til 1 år og 3 måneder. I den lavere ende af skalaen er der eksempler,

hvor et enkelt overgreb i familieforhold er blevet straffet med helt ned til 3-

4 måneders fængsel.

Lovforslaget forventes på den baggrund bl.a. at indeholde et forslag om at

skærpe straffen for andre seksuelle overgreb end samleje begået mod børn.

Det skal sende et klart signal om, at vi som samfund under ingen omstæn-

digheder accepterer seksuelle overgreb mod børn.

Lovforslaget forventes endvidere at følge op på beslutningsforslag nr. B 57

af den 11. december 2020 om forbud mod børnesexdukker. Med lovforsla-

get vil regeringen således foreslå at indføre et forbud mod dukker, der er

konstrueret med seksuelt formål for øje, og som udseendemæssigt fremstår

som et barn. Forbuddet vil afspejler den kriminalisering, der i dag er af bør-

nepornografi.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

15. Ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov

om ægtefælleskifte m.v. og konkursloven (Effektivisering af

straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, plig-

tig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række initiativer, der skal ned-

bringe sagsbehandlingstiden i straffesagskæden, herunder hos domstolene.

Justitsministeriet har i løbet af sommeren haft en række drøftelser med straf-

fesagens aktører, herunder politiet, anklagemyndigheden, forsvarsadvokater

og repræsentanter for domstolene.

På baggrund af drøftelserne er et forslag til ændring af bl.a. retsplejeloven

under udarbejdelse, som vil indeholde en bred vifte af initiativer, der over-

ordnet har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene.

Formålet med lovforslaget er endvidere generelt at give mulighed for digital

kommunikation med skifteretten ved behandlingen af dødsboer, ægtefælle-

skifte, konkurs, rekonstruktion og gældssanering.

Fremover vil en part, f.eks. en arving eller en ægtefælle, som udgangspunkt

kunne sende meddelelser til skifteretten ved digital kommunikation, eksem-

pelvis ved e-mail eller ved Digital Post. Skifteretten vil dog, hvis den finder

anledning til det, kunne kræve, at en meddelelse forsynes med original un-

derskrift. Hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse stammer fra

den angivne afsender, kan skifteretten altså kræve et underskrevet papirdo-

kument.

Formålet med lovforslaget er endelig at fastsætte en pligtig afgangsalder for

dommerfuldmægtige på 70 år svarende til den pligtige afgangsalder for

dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

16. Ændring af straffeloven (Udvidelse af de strafskærpende

omstændigheder i forbindelse med hadforbrydelser)

Lovforslaget har til formål at revidere straffelovens bestemmelse om straf-

skærpende omstændigheder med henblik på at udvide anvendelsesområdet

for straffelovens § 81, nr. 6. Lovforslaget udgør en del af justitsministerens

arbejde med styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

17. Ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre

love (Gennemførelse af politireform, etablering af ny politi-

klageordning m.v.)

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Færøernes Politi og Grønlands Politi har i 2018 anbefalet,

at Grønlands Politi omfattes af politireformen fra 2007. Arbejdsgruppen har

endvidere anbefalet, at anklagemyndigheden i Grønlands Politi organiseres

på samme måde som i de øvrige politikredse, herunder at Grønlands Politi i

anklagermæssig sammenhæng fremover skal referere til en regional stats-

advokat, og ikke som hidtil direkte til Rigsadvokaten.

Lovforslaget har på den baggrund bl.a. til formål at reformere politiet og

anklagemyndigheden i Grønland, således at politikredsen organisatorisk li-

gestilles med de øvrige politikredse. Lovforslaget bygger i den forbindelse

navnlig på de ændringer, der blev gennemført i Danmark ved lov nr. 385 af

20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven (Anklagemyndighedens struk-

tur) og lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskel-

lige andre love (Politi- og domstolsreform).

Det er vurderingen, at der herved skabes rammer, som styrker understøttel-

sen af politiets og anklagemyndighedens arbejde i Grønland og sikrer en

bedre koordinering og strategisk styring af politi og anklagemyndighed som

helhed.

Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at Den Uafhængige Politiklage-

myndighed tillægges kompetence til at undersøge og træffe afgørelse i sager

om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager) og efterforske kri-

minelle forhold begået af politipersonale i tjenesten.

Lovforslaget har på den baggrund også til formål at gennemføre de ændrin-

ger, der blev gennemført i Danmark ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

m.v.). Derved sikres klageren den samme uafhængighed som i Danmark.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

18. Ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for

Grønland (Styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydel-

ser, kriminalisering af uretmæssig afskydning af håndvåben

i bymæssig bebyggelse, øget vidnebeskyttelse, justering af be-

tingelserne for anvendelse af observationscelle m.v.)

Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres

arbejde med at udvikle danske ansvarsområder i Grønland.

Ændringen af retsplejelov for Grønland har til formål at styrke retsstillingen

for forurettede i kriminalsager i Grønland, eller

–

hvis den forurettede er

afgået ved døden

–

dennes efterladte nære pårørende.

Lovændringen bygger på fire tidligere ændringer af den danske retsplejelov

og indebærer foruden en generel vejledningspligt for politiet over for foru-

rettede eller dennes efterladte nære pårørende, en forpligtelse for politiet til

at underrette den forurettede eller dennes efterladte nære pårørende om en

række dispositioner i forbindelse med kriminalsagen.

Desuden er formålet med lovændringen at øge beskyttelsen af vidner i kri-

minalsager, idet retterne efter forslaget skal nægte bestemte personer og

grupper adgang til et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en

sandfærdig forklaring. Endelig udvider forslaget muligheden for at afgive

forklaring som vidne ved anvendelse af fjernkommunikation med billede.

Ændringen af kriminallov for Grønland har for det første til formål at ind-

føre et forbud mod afskydning af skydevåben i bymæssig bebyggelse i kri-

minalloven for at markere, at der er tale om alvorlig kriminalitet. Ændringen

har for det andet til formål at gennemføre en række ændringer bl.a. på bag-

grund af drøftelser i Rådet for Grønlands Retsvæsen, herunder navnlig at

kriminalisere simple vidnetrusler og at lempe betingelserne for anbringelse

i observationscelle.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

19. Lovgivning om forbrugerbeskyttelse ved køb af varer og

køb af digitalt indhold og digitale tjenester

Lovforslaget har til formål at gennemføre varedirektivet, direktivet om di-

gitalt indhold og digitale tjenester samt den vedtagne del af direktivpakken

New Deal for Consumers, der vedrører Justitsministeriets område, i dansk

ret. Direktiverne har til formål at harmonisere og modernisere reglerne om

forbrugerbeskyttelse samt at føre reglerne ind i den digitale tidsalder.

Med varedirektivet og direktivet om digitalt indhold kommer der bl.a. klare

regler for, hvornår en vare, digitalt indhold eller en digital tjeneste lider af

en mangel, og hvad forbrugeren kan forvente og kræve af den erhvervsdri-

vende i tilfælde af mangler. Der bliver også fastsat klare regler for opdate-

ringer og sikkerhedsopdateringer. Det betyder, at forbrugeren får en bedre

forbrugerbeskyttelse end i dag.

Aftaler om digitalt indhold og digitale tjenester har ikke tidligere været sær-

skilt reguleret i EU-retten eller i dansk ret. Med den vedtagne del af New

Deal for Consumers, som vedrører regler på Justitsministeriets område, bli-

ver nogle af forbrugerbeskyttelsesreglerne udvidet til at omfatte aftaler om

digitale ydelser, hvor forbrugeren ”betaler” med personoplysninger i stedet

for med penge, f.eks. ved oprettelse af en e-mailkonto eller downloading af

en app. Det betyder bl.a., at forbrugeren får 14 dages fortrydelsesret og ret

til en række bestemte oplysninger fra den erhvervsdrivende. For at sikre, at

reglerne bliver så effektive som muligt og gennemføres på den bedst mulige

måde i Danmark, har justitsministeren nedsat et udvalg bestående af en bred

kreds af interessenter fra bl.a. forbrugersiden og erhvervslivet samt rele-

vante fagministerier. Udvalget er blevet bedt om at udarbejde et lovudkast

med bemærkninger og forventes at afslutte sit arbejde i efteråret 2020.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

20. Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Styr-

kelse af passikkerheden)

Lovforslaget har til formål at styrke passikkerheden i Danmark og bremse

den negative udvikling i antallet af pas, som årligt bortkommer i Danmark.

Ifølge Rigspolitiet blev 33.129 pas meldt mistet i 2019. Til sammenligning

blev der ifølge Rigspolitiet meldt 24.315 pas mistet i 2010. I alt er 314.020

pas forsvundet siden 2010. Selvom nogle af disse pas bliver fundet igen,

udgør det høje antal mistede pas et potentielt sikkerhedsproblem.

Justitsministeren vil i det nye år præsentere en række initiativer, som skal

styrke passikkerheden i Danmark. Initiativerne vil bl.a. have fokus på at for-

bedre kontrollen i forbindelse med udstedelse af pas, herunder for at styrke

indsatsen mod svindel med pas.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

21. Ændring af straffeloven og tilholdsloven (Styrket indsats

mod stalking)

Stalking har særdeles store konsekvenser for ofrene, både fysisk og psykisk.

Regeringen ønsker derfor at styrke indsatsen mod stalking.

Socialistisk Folkeparti fremsatte den 7. maj 2020 beslutningsforslag nr. B

167 om kriminalisering af og forbedret indsats mod stalking, hvori regerin-

gen bl.a. pålægges inden udgangen af 2020 at indføre en særskilt stalking-

paragraf i straffeloven og sikre underretning af stalkingofferet ved gernings-

mandens løsladelse og udgang. Justitsministeren tilkendegav under 1. be-

handlingen af beslutningsforslaget, at regeringen vil inddrage de konkrete

tiltag i beslutningsforslaget i det allerede igangsatte arbejde med at styrke

indsatsen mod stalking.

Der findes ikke i dag en særskilt stalkingparagraf i straffeloven. Stalking er

i dog i et vist omfang strafbart efter tilholdsloven, der i § 21, stk. 2, definerer

stalking som ”systematisk og vedvarende forfølgning af bestemmelsen”.

Det følger samtidig af bestemmelsen, at stalking skal indgå som en skær-

pende omstændighed ved straffastsættelsen for overtrædelse af et tilhold, et

opholdsforbud eller en bortvisning.

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod stalking. Det forventes,

at Det Rådgivende Forum for Stalking vil blive inddraget i processen med

udformningen af lovforslaget.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

22. Ændring af politiloven (Tryghedsskabende opholdsfor-

bud)

Det er et problem, at grupper af ofte unge mænd samles på bestemte steder

i det offentlige rum og med deres adfærd og fremtoning skaber utryghed

blandt beboere og forbipasserende i området.

Formålet med lovforslaget er at indføre en mulighed for politiet til at udstede

et generelt forbud mod ophold i et geografisk afgrænset område, f.eks. en

plads, ved en station eller lignende, i en begrænset periode, hvis en gruppe

af personer udviser en utryghedsskabende adfærd i området. Forbuddet in-

debærer, at man ikke må tage ophold i det pågældende område i den periode,

hvor forbuddet gælder. Forbuddet vil ikke forhindre almindelig færden i

området som eksempelvis færdsel til og fra stationer og butikker mv. i om-

rådet.

Lovforslaget har herudover til at formål at udvide politiets adgang til at be-

slaglægge værdigenstande i forbindelse med, at politiet antræffer og sigter

en person, f.eks. ved udstedelse af bødeforelæg. Konkret vil politiet kunne

foretage beslaglæggelse i tilfælde, hvor politiet antræffer og sigter en person

og på stedet konstaterer, at vedkommende i forvejen har gæld til det offent-

lige, der eksempelvis stammer fra tidligere strafbare forhold, og at gælden

er af en vis størrelse. Beslaglæggelsen vil ske med henblik på fyldestgørelse

i forhold til allerede eksisterende gæld.

Lovforslaget har endelig til formål indføre regler, der sikrer, at personer, der

begår vold i nattelivet, efter dommen i en periode ikke kan færdes i nattelivet

med en deraf følgende risiko for ny kriminalitet. Konkret vil personer, som

dømmes for vold begået i nattelivet, som en tillægsforanstaltning til en ube-

tinget eller betinget dom kunne gives et generelt forbud mod eksempelvis at

færdes på og omkring barer og diskoteker mv. (”nattelivszoner”) i nærmere

angivne tidsrum i en periode på op til 2 år.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

23. Lov om beskyttelse af whistleblowere

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/1937 fra oktober 2019 om beskyttelse af personer, der

indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet), i dansk

ret.

Direktivet forpligter offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere

beskæftigede til at oprette en intern whistleblowerordning til håndtering af

indberetninger om overtrædelser af EU-retten inden for en lang række spe-

cifikke områder. Der skal desuden oprettes en eller flere eksterne whist-

leblowerordninger, som kan benyttes af alle ansatte, som alternativ til intern

indberetning eller i fraværet af en intern ordning, f.eks. i virksomheder med

færre end 50 beskæftigede.

Direktivet fastlægger en række mindstekrav til de whistleblowerordninger,

der skal oprettes, og til proceduren for håndtering af og opfølgning på ind-

beretninger der modtages. Direktivet foreskriver endvidere, at der skal ind-

føres en række regler til beskyttelse af whistleblowere, herunder tavsheds-

pligt om whistleblowerens identitet samt forbud mod repressalier mod

whistleblowere, f.eks. i form af afskedigelse eller degradering.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

24. Ændring af konkursloven (Gennemførelse af rekonstruk-

tions- og insolvensdirektivet m.v.)

Formålet med lovforslaget er at implementere rekonstruktions- og insol-

vensdirektivet og i øvrigt justere konkurslovens regler med henblik på at

forbedre mulighederne for, at bl.a. iværksættere, som kommer i økonomiske

vanskeligheder, kan starte ny virksomhed.

Rekonstruktions- og insolvensdirektivet har til formål at harmonisere dele

af insolvensretten og skabe et mere ensrettet regelsæt på tværs af EU-med-

lemsstaterne. Direktivet fastsætter bl.a. regler for forebyggende rekonstruk-

tion og gældssanering af insolvente iværksættere. Direktivet skal implemen-

teres i EU-medlemsstaterne, herunder Danmark, senest den 17. juli 2021.

Lovforslaget vil bygge på Konkursrådets kommende forslag om implemen-

tering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet mv.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

25. Ændring af retsplejeloven (Revision af reglerne om regi-

strering og opbevaring af oplysninger om tele- og internettra-

fik (logning))

Lovforslaget vil omfatte en revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om ud-

byderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i et år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold. Justitsministeren kan endvidere efter forhandling med erhvervsmi-

nisteren og energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere reg-

ler herom. Dette er sket ved den såkaldte logningsbekendtgørelse (bekendt-

gørelse nr. 988 af 28. september 2006 med senere ændring).

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fast-

sat, at bestemmelsen senere skulle revideres i folketingsåret 2005-06. Bag-

grunden herfor var ifølge lovens forarbejder, at en sådan ordning med pligt-

mæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og

retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministeriet fandt det hensigts-

mæssigt at evaluere ordningen nogle år efter iværksættelsen.

Revisionen er imidlertid blevet udskudt ad flere omgange, senest ved lov nr.

644 af 19. maj 2020, hvor revisionen blev udskudt til folketingsåret 2020-

21.

Baggrunden for den seneste revisionsudskydelse var bl.a. hensynet til, at

udformningen af de nye logningsregler bør ske på et fuldt oplyst grundlag,

samt at rækkevidden af Tele2-dommen (EU-Domstolens dom af 21. decem-

ber 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl.)

efter Justitsministeriets opfattelse burde fastlægges i fællesskab med de øv-

rige EU-lande og EU-Kommissionen. Endvidere afventedes der en række

sager for EU-Domstolen om medlemsstaternes mulighed for at fastsætte na-

tionale logningsregler (de forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Qua-

drature du Net m.fl., samt C-520/18, Ordre des barreaux francophones et

germanophone m.fl. om de franske og belgiske logningsregler).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for folketingsåret 2020/21, fra justitsministeren

EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i de forenede sager om

de franske og belgiske logningsregler. Justitsministeriet studerer nu dom-

mene med henblik på at vurdere betydningen for den kommende revision af

reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om tele- og internet-

trafik.