REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Opfølgning for september på Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Dato: 29. oktober 2020

Afrapportering på handlingsplan for nedbringelse af sagsbehold-

ningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndighe-

den

–

september 2020

I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. august 2019 i Folketingets

Retsudvalg fremlagde justitsministeren Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for

nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlingstid på personfarlig kriminalitet. Person-

farlig kriminalitet omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdighedskræn-

kelse, røveri og trusler.

På kort sigt er formålet med handlingsplanen at sikre, at

alle

sager om personfarlig krimi-

nalitet konsekvent tildeles den højeste prioritet, og at forurettede underrettes om behand-

lingen af deres sag. Handlingsplanens initiativer skal samtidig reducere den historisk høje

sagsbeholdning i politi og anklagemyndighed og sikre, at der fremover skabes et balanceret

gennemløb i sagsbehandlingen, sådan at sagsophobningen på personfarlig kriminalitet

bremses, de nuværende sagsbunker og de ældste sager håndteres, og sagsbehandlingstiden

på området nedbringes.

Varige nedbringelser af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden forudsætter en langsig-

tet og konsekvent prioritering af både den personfarlige kriminalitet og straffesagsområdet

generelt, hvilket i handlingsplanen er konkretiseret i følgende elementer:



Med udgangen af 2020 er beholdning, alder og sagsbehandlingstid i sager om per-

sonfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden reduceret med 20 pct. i

forhold til første halvår 2019

Personfarlig kriminalitet prioriteres konsekvent højest i den daglige visitation af

indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager

Politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger underrettet

–

senest

seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet skal borgeren

underrettes om status og videre forløb.



Rigspolitiet og Rigsadvokaten præsenterer i nærværende notat en status på handlingspla-

nens fremdrift med udgangen af september 2020

–

både centralt hos Rigspolitiet og Rigs-

advokaten, hos de regionale statsadvokater samt decentralt i politikredsene. Rigspolitiet og

Rigsadvokaten afrapporterede status på handlingsplanen første gang ved udgangen af ok-

tober 2019, jf. notat af 5. november 2019 om

”Afrapportering på handlingsplan for ned-

bringelse af sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndighe-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Opfølgning for september på Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

den

– oktober 2019”,

og de månedlige afrapporteringer findes på Rigspolitiets og Rigsad-

vokatens hjemmeside. Status på statsadvokaternes tilsyn med handlingsplanen afrapporte-

res særskilt hvert kvartal, og senest har Rigsadvokaten afgivet 3. afrapportering på tilsynet

med handlingsplanen den 17. august 2020 for perioden april

–

juni 2020. Næste afrappor-

tering på tilsynet med handlingsplanen afgives i forbindelse med Rigspolitiets og Rigsad-

vokatens fælles afrapportering for oktober måned 2020.

Resultatet for september 2020 viser, at politikredsene samlet set er godt på vej til en ned-

bringelse med 20 pct. ved udgangen af 2020. Tre ud af fem målsætninger er opnået. Det

drejer sig om en 20 pct. reduktion af henholdsvis sagsbehandlingstid fra anmeldelse til

afgørelse af tiltalespørgsmålet, antallet af anmeldelser uden sigtelser samt alderen på sig-

telser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det bemærkes, at målsætningen om en 20 pct.

reduktion i antallet af sigtelser uden tiltale, som var opfyldt i august måned 2020, ikke

længere er indfriet. Det skyldes, at antallet af sigtelser uden tiltale er steget med 81 sager

på landsplan fra august til september, hvorfor der ved udgangen af september 2020 udestår

en reduktion på 19 sager. Derudover udestår der også en reduktion for så vidt angår alderen

på anmeldelser uden sigtelser på 9 dage på landsplan ved udgangen af september 2020.

Både målsætningen om antallet af sigtelser uden tiltale og alderen på anmeldelser uden

sigtelser forventes at kunne opnås inden udgangen af 2020.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil i resten af 2020 fortsat have fokus på at sikre ambitionen

om en samlet nedbringelse med 20 pct. ved udgangen af 2020, og sagsbehandlingen af

personfarlig kriminalitet vil fortsat have høj prioritet. Handlingsplanen for personfarlig kri-

minalitet vil derfor fortsat blive drøftet månedligt som et fast dagsordenspunkt i politiets

koncernledelse med henblik på at kunne iværksætte eventuelle yderligere tiltag. I årets sid-

ste tre måneder vil der således især være fokus på at nedbringe alderen på anmeldelser uden

sigtelse samt antallet af sigtelser uden tiltale. Herudover vil der være fokus på, at andelen

af gennemførte underretninger er så høj som mulig i samtlige politikredse.

I det følgende gennemgås handlingsplanens enkelte elementer samt den foreløbige status

på fremdrift på implementering og målopfyldelse.

Side 2

Mål for sager vedrørende personfarlig kriminalitet

Handlingsplanen fastslår, at politiets og anklagemyndighedens sagsbeholdning og sagsbe-

handlingstid i sager om personfarlig kriminalitet med udgangen af 2020 skal være reduceret

med 20 pct.

Status på målopfyldelsen for politi og anklagemyndighed fremgår nedenfor.

Tabel 1: Målopfyldelse for september 2020

Sagsbehandlingstid (dage)

Anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

1. halvår

2014

134

2015

137

2016

143

2017

151

2018

149

2019

242

Side 3

Januar-sep-

tember 2020

169

194

Ultimo

Sagsbeholdning (antal)

2014

Sager uden sigtelse

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

Sigtelser uden tiltale

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

5.621

6.235

11.188

8.986

3.207

2015

4.605

2016

2017

2018

9.009

1. halvår

2019

9.096

september

2020

6.108

7.277

1.169

7.208

7.189

-19

7.491 11.171

Ultimo

Alder på sagsbeholdning (dage)

2014

Sagsbeholdning uden sigtelse

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

Sigtelser uden tiltale

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

126

140

213

184

158

2015

140

2016

146

2017

164

2018

172

1. halvår

2019

184

september

2020

156

147

-9

138

147

Note:

Data for 2014 - 1. halvår 2019 er fra det berigtigede faktaark pr. 27. september 2019. Data for status pr. september 2020 er fra den

3. oktober 2020.

Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål er faldet fra 242 dage

i gennemsnit i 1. halvår 2019 til 169 dage i gennemsnit i perioden januar til september

2020,

jf. tabel 1.

Det er 25 dage under målsætningen for udgangen af 2020. Det bemærkes,

at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår 2019 var længere end normalt, da de

fleste af de såkaldte Umbrella-sager afventede en afgørelse i Højesteret (som faldt i januar

2019), før der blev rejst tiltale.

Beholdningen af verserende anmeldelser uden sigtelse er faldet fra 9.096 sager i 1. halvår

2019 til 6.108 sager i september 2020. Det er 1.169 sager under målsætningen for udgangen

af 2020. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen uden sigtelser er siden august 2020

steget med 1 dag til 156 dage i september 2020, hvilket er 9 dage mere end målsætningen

for udgangen af 2020.

Beholdningen af verserende sager med sigtelser uden tiltale er faldet fra 8.986 sager i 1.

halvår 2019 til 7.208 sager i september 2020, hvilket er 19 sager over målsætningen for

udgangen af 2020. Der ses således en stigning på 81 sager siden august 2020, hvor antallet

af sager med sigtelser uden tiltale var 7.127. Dertil bemærkes, at den gennemsnitlige alder

på sagsbeholdningen af sager med sigtelse uden tiltale er 138 dage i september 2020, hvil-

ket er 9 dage under målsætningen for udgangen af 2020.

Side 4

Figur 1: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 2: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-

2020 fordelt på måneder

–

personfarlig kriminalitet

2020 fordelt på måneder

–

personfarlig kriminalitet

Note: Figur 1 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 2 omfatter tiltaler, øvrige

afgørelser, udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i

retten uden et retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til juli 2020 blev udenretlige bøder og den

forenklede bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget

knyttet til de to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til hvem der træffer den endelige afgørelse. For

udenretlige bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces foretages af

byretterne.

En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere personer

sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke

antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer

af sagerne i POLSAS. Data er fra den 3. oktober 2020.

Antallet af anmeldelser vedrørende personfarlig kriminalitet er faldet en smule fra august

til september 2020. Det bemærkes, at der generelt ses et fald i straffelovsanmeldelser i

perioden fra nedlukningen af en række samfundsinstitutioner som følge af covid-19-situa-

tionen, når man sammenligner med samme periode sidste år. Antallet af sager med sigtelse

samt henlæggelser er steget fra august til september 2020,

jf. figur 1.

Antallet af tiltaler er

ligeledes steget fra august til september,

jf. figur 2.

På tværs af landet har politikredsene reduceret i beholdningen af anmeldelser uden sigtelse

siden handlingsplanens ikrafttrædelse,

jf. tabel 2.

De fleste kredse har også reduceret be-

holdningen af sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål siden handlingsplanens ikrafttræ-

delse. Nogle kredse oplever stigning i anmeldelser uden sigtelser og/eller sigtelser uden

afgørelse af tiltalespørgsmålet fra august til september 2020, men for størstedelens ved-

kommende er der tale om mindre stigninger, der er udtryk for naturlige udsving, når be-

holdningen er lav.

På landsplan stiger alderen på anmeldelser uden sigtelser med 1 dag fra august til september

2020, hvilket er drevet af mindre stigninger i flere kredse. Faldet i alderen på sigtelser uden

afgørelse af tiltalespørgsmålet med 1 dag på landsplan fra august til september 2020 skyl-

des tilsvarende mindre fald i flere kredse.

Side 5

Tabel 2 - Kredsvis målopfyldelse: Målopfyldelse fordelt på politikredse

Anmeldelser uden sigtelse

Kreds

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

Sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål

Kreds

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

Baseline

490

804

775

822

1.073

1.001

581

395

923

429

1683

8.986

Antal

Mål Status

335

449

594

910

543

499

637

624

858

564

716

883

464

538

316

388

565

547

300

375

1.236 1.415

6.570 7.208

Difference

-114

-316

294

-167

-74

-72

-75

-179

-10

-638

Baseline

148

173

135

211

161

168

138

139

296

130

213

184

Baseline

363

639

419

311

456

899

572

834

934

553

3.095

9.096

Antal

Mål Status

235

305

511

417

311

252

227

236

323

359

681

650

398

405

466

655

730

832

443

469

2.462 1.524

6.796 6.108

Difference

-70

-9

-36

-7

-189

-102

-26

938

688

Baseline

112

133

143

109

128

164

129

156

202

123

253

184

Side 6

Alder (dage)

Mål Status

106

109

124

130

126

111

137

130

111

118

147

124

147

165

190

261

147

156

Difference

-6

-3

-6

-7

-18

-1

-71

-9

Alder (dage)

Mål Status

117

115

147

112

137

159

147

169

147

141

135

118

155

122

142

170

181

128

147

138

Difference

-22

-59

-20

-11

Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål

Baseline Mål Status

Kreds

Nordjyllands Politi

230 140

112

Østjyllands Politi

188 173

150

Midt- og Vestjyllands Politi

177 140

116

Sydøstjyllands Politi

192 176

152

Syd- og Sønderjyllands Politi

201 193

219

Fyns Politi

193 194

172

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

142 154

114

Midt- og Vestsjællands Politi

217 147

181

Nordsjællands Politi

408 286

203

Københavns Vestegns Politi

200 141

122

Københavns Politi

327 235

236

Bornholms Politi

73 37

Danmark i alt

242 194

169

Difference

-26

-34

-1

-18

Note til tabel 2: Baseline for 1. halvår er fastlagt ud fra datagrundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen, og målet er

fastsat og fordelt mellem politikredsene herefter. Status og difference er opdateret pr. 3. oktober 2020. Data er opgjort

dynamisk.

Personfarlig kriminalitet har højeste prioritet

Handlingsplanen fastslår, at den personfarlige kriminalitet skal prioriteres konsekvent hø-

jest i den daglige visitation af indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager.

Derfor har politiet og anklagemyndigheden i handlingsplanen besluttet at iværksætte føl-

gende tiltag:



Politikredsene har et elektronisk værktøj (en såkaldt elektronisk sagsstyrings-

reol), som skal sikre et dagligt overblik over antallet af sager, deres respektive

alder samt aktuelle status og placering. Dette gør, at politiet og anklagemyndig-

heden altid har et aktuelt overblik, der understøtter den konsekvente prioritering

af sagerne om personfarlig kriminalitet.

Samtidig sikrer de eksisterende ambitiøse mål for sager om vold og voldtægt (jf.

målene for de såkaldte VVV-sager), at disse sager konsekvent prioriteres højest,

samt at de nytilkomne sager håndteres på trods af oprydningsindsatser på gamle

sager.

Som et nyt initiativ har de regionale statsadvokater indført et særligt tilsyn med

sager, hvor der har været rejst sigtelse i lang tid. Tilsynet skal sikre, at der i alle

tilfælde er tilstrækkelig fremdrift i behandlingen af sagerne. Ordningen indebærer

blandt andet, at politikredsene pålægges at orientere statsadvokaterne om alle sa-

ger om personfarlig kriminalitet, hvor der er rejst sigtelse, men efter 12 måneder

endnu ikke er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet. Politikredsene skal i disse

tilfælde forklare sagsforløbet, og statsadvokaten kan konkret bestemme, at der

skal tages nye sagsskridt for at sikre fremdrift i sagen.

De regionale statsadvokater har herudover skærpet det tilsynsmæssige fokus på

politiets behandling af anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der ikke er

sket sigtelse, selv om der er gået lang tid. Statsadvokaternes tilsyn med disse sa-

ger vil blandt andet blive gennemført i form af målrettede tilsynsmøder og stik-

prøvekontroller.

Side 7



Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har fortsat et stort fokus på implementeringen af handlings-

planen og dens målsætninger over for politikredsene. Planen drøftes løbende i Koncernle-

delsen for politi og anklagemyndighed, ligesom Rigsadvokaten i fællesskab med Rigspoli-

tiet afholder månedlige videomøder med advokaturchefer i politikredsene og de regionale

statsadvokater for at sikre det rette fokus. Videomøderne blev dog ikke afholdt i en periode

fra marts til maj 2020 som følge af hjemsendelse af medarbejdere i politi og anklagemyn-

dighed på grund af situationen med Covid-19. Møderne blev genoptaget i slutningen af juni

2020, men er igen i september 2020 blevet sat på pause som følge af situationen med CO-

VID-19. I de perioder hvor videomøderne ikke har kunnet afholdes, har Rigspolitiet og

Rigsadvokaten skriftligt orienteret politikredsene om fokuspunkter mv. i forhold til imple-

mentering af handlingsplanen.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet arbejder videre med at tilpasse eksisterende ledelsesinfor-

mation, så politikredsene har adgang til aktuel ledelsesinformation til driftsstyring, under-

retning og løbende opfølgning på de sager og sigtelser, der er omfattet af handlingsplanen.

For en uddybet status på tiltag implementeret i Rigspolitiet, hos Rigsadvokaten, hos de

regionale statsadvokater og politikredsene kan der henvises til afrapporteringen for oktober

måned 2019.

Side 8

Underretning af forurettede i sager om personfarlig kriminalitet

Handlingsplanen fastslår, at politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger

underrettet. Senest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet

skal borgeren således underrettes om status og sagens videre forløb. Derfor har politiet og

anklagemyndigheden besluttet at iværksætte følgende:



Der er indført en ordning, hvor politiet eller anklagemyndigheden, når der er for-

løbet seks måneder fra tidspunktet for anmeldelsen i sager om personfarlig krimi-

nalitet, uden at der er truffet afgørelse i sagen, skal tage kontakt til den forurettede

borger og orientere om sagens forløb. I det omfang det er muligt, skal politiet og

anklagemyndigheden orientere den forurettede om det forventede tidspunkt for sa-

gens afgørelse og om andre forhold, der kan være relevante for den forurettede.

Orienteringen skal ske i alle tilfælde, hvor den forurettede ikke allerede er oriente-

ret om sagens forløb mv. af en kontaktperson i medfør af kontaktpersonordningen.

I forhold til den konkrete behandling af straffesagerne er der i bekendtgørelse nr.

1108 af 21. september 2007 og afsnittet i Rigsadvokatens meddelelse om vejled-

ning af forurettede fastsat retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens pligt

til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kontaktper-

son for forurettede. Der er via de regionale statsadvokater iværksat et tilsyn med,

at disse retningslinjer og den nye underretningsordning følges.



Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:

Rigspolitiet følger løbende op på, at underretningspligten overholdes. Politikredsene havde

på landsplan ultimo oktober 2020 gennemført underretning i 94 pct. af de sager, hvor der

skal ske underretning,

jf. tabel 3.

Tabellen viser den procentvis andel af foretagne under-

retninger i de underretningspligtige sager. Der er tale om et øjebliksbillede, da der hver dag

tilgår nye sager, hvor der skal ske underretning samt nye, gennemførte underretninger. An-

delen af gennemførte underretninger har siden juni 2020 ligget på et stabilt niveau, men

Rigspolitiet og Rigsadvokaten følger fortsat området tæt

–

især i de kredse med den laveste

andel af gennemførte underretninger.

I forbindelse med opfølgningen på de kredse med den laveste andel af gennemførte under-

retninger, har Fyns Politi oplyst over for Rigspolitiet, at der den 31. august 2020 er sket en

teknisk opdateringsfejl i en sag med 180 forhold, hvor de gennemførte underretninger fejl-

agtigt kun var registreret på ét forhold og ikke samtlige forhold i sagen. Dette betyder, at i

afrapporteringen for august måned er Fyns Politi angivet med en andel af gennemførte un-

derretninger, som er lavere end de reelt gennemførte underretninger i politikredsen. Som

konsekvens heraf er andelen af gennemførte underretninger på landsplan ligeledes anført

med en lavere procentandel end de reelt gennemførte underretninger. Det kan oplyses, at

Fyns Politi har udbedret opdateringsfejlen den 22. oktober 2020.

Tabel 3

–

Status på underretning i sager om personfarlig kriminalitet pr. 27. oktober

2020

Kreds

Nordjylland

Østjylland

Midt- og Vestjylland

Sydøstjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sydsjælland og Lolland-Falster

Midt- og Vestsjælland

Nordsjælland

Københavns Vestegn

København

Bornholm

Danmark i alt

Andel af gennemførte underretninger

97 pct.

94 pct.

95 pct.

80 pct.

98 pct.

96 pct.

98 pct.

92 pct.

81 pct.

97 pct.

98 pct.

100 pct.

94 pct.

Side 9

KILDE: Rigspolitiet, QlikView, Udvidet personfarlig kriminalitet - underretning, dynamiske data. Data er trukket den 27. oktober 2020.

Det kan oplyses, at det har været nødvendigt at tilpasse registreringen af underretningen,

så politikredsene fortløbende kan følge de sager, som de skal underrette i. Derfor anvendes

disse dispositionskoder også til at registrere, hvis der ikke er en relevant forurettet at un-

derrette. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er afsagt trusler, der ikke er person-

henførbare (for eksempel mod politiet mere generelt), hvor forurettede ikke kan identifice-

res (typisk sager om børneporno) eller i sager, hvor forurettede er død, og der ikke er rele-

vante pårørende at underrette. Politikredsene har registreret, at der ikke er en relevant for-

urettet at underrette 228 gange i september 2020 (opgjort pr. 27. oktober 2020). De regio-

nale statsadvokaters tilsyn med underretningspligten indebærer bl.a. et tilsyn med, at der

bliver underrettet i de rigtige sager

–

herunder om der er en relevant forurettet at underrette.

Bilag 1

Opgørelse af udviklingen i anden kriminalitet

Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil få betydning for behandlingen af

andre straffesager. Dette er særligt tilfældet i anklagemyndigheden, der med den nuvæ-

rende ressourcesituation ikke har mulighed for at behandle flere sager, men som alene kan

prioritere ressourcerne til forskellige typer af sager. Også i den anledning følger Rigspoli-

tiet og Rigsadvokaten løbende den generelle kriminalitetsudvikling. Figur 3 og 4 viser ud-

viklingen i behandlingen af henholdsvis anmeldelser, sigtelser og henlæggelser (figur 3)

samt tiltaler, øvrige afgørelser og bøder (figur 4) i 2020 fordelt på måneder. Figurerne om-

fatter al kriminalitet bortset fra personfarlig kriminalitet og færdselssager, da antallet af

færdselssager fylder meget antalsmæssigt sammenlignet med de resterende straffesager.

Side 10

Figur 3: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 4: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-

2020 fordelt på måneder

–

al anden kriminalitet ekskl. 2020 fordelt på måneder

–

al anden kriminalitet

Færdsel

ekskl. Færdsel

Note:

Figur 3 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 4 omfatter tiltaler, øvrige afgørelser,

udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i retten uden et

retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til maj 2020 blev udenretlige bøder og den forenklede

bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget knyttet til de

to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til hvem der træffer den endelige afgørelse. For udenretlige

bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces foretages af byretterne.

Det skal bemærkes, at i afrapporteringerne for juni og juli fremgik niveauet afgørelserne efter den forenklede bødesagsproces

ikke.

En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere personer

sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke

antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer

af sagerne i POLSAS. Data er fra den 3. oktober 2020.