Redegørelse viser behov for akutte sikkerhedstiltag i Herstedvester
Fængsel
Sikkerheden i Herstedvester Fængsel har ikke været på et tilfredsstillende niveau, og der er et tydeligt
behov for akutte sikkerhedstiltag i det lukkede fængsel. Det konkluderer justitsminister Nick Hækkerup
på baggrund af en redegørelse fra kriminalforsorgen om fangeflugten fra Herstedvester i oktober måned.
Justitsminister Nick Hækkerup har i dag oversendt en redegørelse fra kriminalforsorgen til Folketingets
Retsudvalg om flugtforsøget fra Herstedvester Fængsel i oktober måned.
Redegørelsen skildrer et voldsomt hændelsesforløb, hvor en ansat blev taget som gidsel, og flere ansatte
blev truet med vellignende attrapper.
Kriminalforsorgen konstaterer, at der op til flugtforsøget ikke har været den nødvendige
sikkerhedsmæssige opmærksomhed på den indsatte. Blandt andet har den indsatte haft beskæftigelse i et
særskilt værksted uden fast overvågning, ligesom han har kunnet færdes uledsaget til psykologbesøg og gå
rundt i fængslet med en rygsæk.
Kriminalforsorgen konkluderer også, at der ved placeringen af den indsatte i Herstedvester Fængsel ikke
har været et tilstrækkeligt fokus på den indsattes vilje, evne og kapacitet til at planlægge og gennemføre
alvorlige og personfarlige overfald med henblik på undvigelse.
Der er nu foretaget en gennemgang af de øvrige indsatte i Herstedvester Fængsel, hvilket har resulteret i,
at 5 andre indsatte er blevet flyttet fra Herstedvester Fængsel til andre lukkede fængsler.
Ligeledes er der iværksat akutte sikkerhedstiltag i Herstedvester Fængsel. Blandt andet er der indført
skærpede sikkerhedstiltag i flere af fængslets bygninger, indsatte skal nu bære ejendele i gennemsigtige
poser, ligesom kameraovervågningen i fængslet vil blive øget.
Foruden sikkerhedstiltagene i Herstedvester har kriminalforsorgen fremlagt en national indsatsplan, hvor
man blandt andet vil udføre landsdækkende inspektioner og ansætte flere sikkerhedsspecialister, som skal
styrke indsatsen i landets lukkede fængsler og arrester.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
”Først og fre
est står det ed
redegørelsen klart, at den indsatte slet ikke burde have været placeret i
Herstedvester Fængsel. Når det derudover fremgår, at den indsatte har haft mulighed for at være
uovervåget i et særskilt værksted og har kunnet transportere attrapper rundt uden ledsagelse af personale,
så er det jo fuldstændig åbenlyst, at der har været alvorlige huller i sikkerheden. Det er selvfølgelig
kritisabelt. Derfor er det på sin plads, at kriminalforsorgen sætter ind med en række tiltag til forbedring af
sikkerheden såvel i Herstedvester Fængsel som på landsplan. Det understreger samtidig behovet for den
handlingsplan om fangeflugter, som jeg har bestilt i forlængelse af undvigelsen fra en retspsykiatrisk
afdeli g sidste år.”
Justitsministeren har med afsæt i undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse i november 2019 bestilt en
handlingsplan fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten og kriminalforsorgen under inddragelse af regionerne, der
forventes modtaget inden årets udgang. Handlingsplanen skal imødegå udfordringer med undvigelser og