REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. november 2020

Strafferetskontoret

Peter Nørgaard

2020-023-0028

1642237

UDKASTlotshmgade1026Købnv.T

Fw.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og

lov om hittegods

(Gennemførelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i

2021-2024)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, fore-

tages følgende ændringer:

§ 804, stk. 3, 3. pkt.,

§ 807, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 7, 1. pkt.« til:

»stk. 8, 1. pkt.«.

§ 806, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 9« til: »stk. 7 og 10«.

§ 806

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

Afgørelser om pålæg om edition af oplysninger om transaktioner,

konti, depoter, bokse eller lignende fra virksomheder eller personer, der er

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan træf-

fes af politiet. Politiet kan i en afgørelse om pålæg om edition efter 1. pkt.

bestemme, at der fra virksomheder og personer, der er omfattet af § 1 i lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering

af terrorisme, kan indhentes oplysninger, som de pågældende har rådighed

over, om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler ved en

transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edition, eller ved en transak-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

tion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edi-

tion. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Politiets afgørelser efter

dette stykke skal være skriftlige og ledsaget af grunde.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

§ 807, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »en kendelse« til: »et pålæg«.

§ 807, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Rettens kendelse« til: »Rettens kendelse

eller politiets afgørelse efter § 806, stk. 7«.

§ 807 a, 3. pkt.,

ændres »§ 806, stk. 9« til: »§ 806, stk. 10«.

§2

I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 29. au-

gust 2019, foretages følgende ændringer:

§ 6 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »840 kr.« til: »1.085 kr.«.

§ 6 b, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

§3

I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Hittegods, som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsespar-

ker, forretninger, offentlige transportmidler, lufthavne og på hoteller og lig-

nende steder, kan afleveres til den pågældende institution, forretning m.v.

Penge, særligt værdifulde smykker og andre værdifulde genstande, herunder

bl.a. elektronik, dyre beklædningsgenstande og lignende, skal snarest muligt

herefter afleveres til politiet. Andet hittegods skal opbevares af institutio-

nen, forretningen m.v. i mindst 30 dage. Ejeren af hittegodset har krav på at

få dette udleveret, når ejeren henvender sig til institutionen, forretningen

m.v. og godtgør sin ret inden udløbet af de 30 dage. Den pågældende insti-

tution, forretning m.v. har ret til at bortsælge, bortgive, destruere eller tage

hittegodset i brug, hvis ejeren ikke har henvendt sig inden de 30 dage.«

§ 1, stk. 3,

ophæves.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Stk. 2.

§ 2 har virkning for ansøgninger om tilladelser efter lov om våben

og eksplosivstoffer m.v., der indgives fra og med den 1. februar 2021.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forenklet adgang til kontooplysninger mv.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Inflationsregulering

våbenområdet

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Afgift for våbentilladelse

2.2.1.2. Nedsættelse af afgift for personer som i forvejen har

våbentilladelse

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ændring af politiets opgaver i forhold til hittegods

–

beklædningsgenstande

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

forenkling

afgiftssatser

på

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

1. Indledning

1.1.

Regeringen har den 24. august 2020 offentliggjort et udspil til en ny

aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2024.

Regeringens udspil skal bl.a. sikre, at danskerne skal opleve et politi, der er

nært, som tager deres problemer seriøst, og som har musklerne til at tage

kampen op mod den komplekse kriminalitet.

Regeringen har anvist fuld finansiering af udspillet til ny aftale om politiets

og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2024. Finansieringen omfatter

bl.a. en række moderniserings- og effektiviseringsinitiativer, som skal un-

derstøtte, at politiet og anklagemyndigheden fortsat forbedrer opgaveløsnin-

gen og bliver mere effektive, herunder en afbureaukratisering af og forenk-

ling på udvalgte sagsområder. Dette lovforslag har til formål at gennemføre

de dele af finansieringen på Justitsministeriets område, som kræver lovæn-

dringer.

De øvrige initiativer i den kommende politiske aftale vil blive gennemført

administrativt eller ved et lovforslag, som fremsættes i 2021.

1.2.

Lovforslaget indeholder et forslag om at forenkle politiets adgang til at

indhente oplysninger, som finansielle virksomheder mv. er i besiddelse af.

Navnlig i sager vedrørende efterforskning af økonomisk kriminalitet skal

der ofte indhentes et stort antal retskendelser med henblik på at få udleveret

materiale hos bl.a. banker og andre finansielle virksomheder, hvilket forsin-

ker efterforskningen og lægger beslag på ressourcer hos politiet, anklage-

myndigheden og domstolene. Det foreslås derfor, at politiet fremover skal

kunne træffe afgørelse om edition af oplysninger fra banker og andre finan-

sielle virksomheder uden indhentelse af retskendelse.

Det foreslås herudover, at der sker en inflationsregulering og forenkling af

afgiftssatserne på våbenområdet. De nuværende satser er ikke blevet regu-

leret siden 1990.

Der foreslås endelig en ændring af lov om hittegods med henblik på afbu-

reaukratisering af hittegodsområdet.

Politiet bruger i dag væsentlige ressourcer på hittegodsområdet, herunder i

forhold til opgaver der ikke har politimæssig karakter. Med henblik på at

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

optimere ressourceanvendelsen og afbureaukratisere området, foreslås det

at ændre hittegodsloven, således at politiets opgaver vedrørende hittegods

begrænses til de områder, hvor politiets involvering vurderes at være nød-

vendig. Med lovforslaget lægges der således bl.a. op til, at hittegods fundet

i offentlige institutioner, forretninger m.v., som allerede efter de gældende

regler kan opbevares af institutionen, forretningen m.v. i indtil 30 dage,

fremover ikke efterfølgende skal afleveres til politiet, men kan bortsælges,

bortgives, destrueres eller tages i brug af den pågældende institution, forret-

ning m.v., hvis ejeren af hittegodset ikke har henvendt sig for at få dette

udleveret inden udløbet af de 30 dage.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forenklet adgang til kontooplysninger mv.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Retsplejelovens § 804 indeholder bestemmelser om edition hos per-

soner, der ikke er mistænkte, dvs. regler om pligt til at udlevere eller forevise

genstande af betydning for gennemførelsen af en straffesag. Både fysiske

og juridiske personer kan pålægges editionspligt.

Det følger således af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der som led i efterforsk-

ningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller en

krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning, kan meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at fo-

revise eller udlevere genstande, som personen har rådighed over, hvis der er

grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller

ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Edition kan være et egnet middel til at fremskaffe genstande, der ikke eller

kun vanskeligt kan fremskaffes på anden måde, f.eks. fordi en ting er skjult

eller utilgængelig, eller hvis personen, der har rådighed over en relevant

genstand, ikke vil udlevere den. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er

tale om et dokument, der indeholder oplysninger, der er beskyttet af tavs-

hedspligt eller anden fortrolighed.

Editionspligten er begrænset i samme omfang som pligten til at afgive for-

klaring som vidne, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4. Editionspligt kan således

ikke pålægges, hvis der foreligger en vidnefritagelses- eller vidneudelukkel-

sesgrund, jf. retsplejelovens §§ 169-172, medmindre retten samtidig træffer

afgørelse om, at fritagelses- eller udelukkelsesgrunden må vige af hensyn til

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

oplysningen af sagen, jf. reglerne i § 169, stk. 2, § 170, stk. 2, § 171, stk. 3

og 4, og § 172, stk. 5 og 6. En sigtets nærmeste kan således ikke pålægges

edition, jf. § 171, stk. 1, jf. § 804, stk. 4. Det beror på en konkret vurdering

af den sigtedes forhold, hvem der kan anses som sigtedes nærmeste. Dette

omfatter efter praksis sigtedes børn, forældre og ægtefæller, men kan også

være andre.

Oplysninger omfattet af en tavshedspligt skal som udgangspunkt udleveres

ved et pålæg om edition. En undtagelse gøres dog for visse professioner, jf.

retsplejelovens § 170, stk. 1. Disse professioner er præster i folkekirken eller

andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere, europæiske patentagen-

ter og advokater. For andre professioner skal et editionspålæg efterkommes,

uanset en eventuel tavshedspligt. Dette gælder, uanset om tavshedspligten

følger af loven eller af aftale, vedtægter eller en branchesædvane eller lig-

nende. For de professioner, der ikke er omfattet af stk. 1, men er undergivet

en tavshedspligt i medfør af lovgivningen, har retten en mulighed for kon-

kret at bestemme, at de alligevel ikke er forpligtede til at udlevere oplysnin-

ger omfattet af tavshedspligten, jf. § 804. stk. 4, jf. § 170, stk. 3.

Hvis en person for at efterkomme et editionspålæg er nødt til at udlevere

oplysninger, der er omfattet af en tavshedspligt, kan der ikke straffes for

overtrædelse af tavshedspligten. Der er heller ikke pligt til at betale erstat-

ning for et tab, der måtte være lidt herved. Udlevering af oplysninger anses

i sådanne tilfælde for at være berettiget, og der er derfor ikke tale om et brud

på tavshedspligten.

Hvis et pålæg om edition ikke imødekommes, kan det gennemtvinges på

samme måde som vidnepligten, jf. § 807, stk. 2, jf. § 178. Retten kan ek-

sempelvis pålægge vedkommende at betale en bøde eller en løbende bøde

(tvangsbøde) i indtil 6 måneder, indtil editionspålægget efterkommes. Ret-

ten kan også tilpligte den, der ikke efterkommer et editionspålæg, at erstatte

de udgifter, som dette har forårsaget. Fysiske personer kan endvidere blive

frihedsberøvet i op til 6 måneder, hvis ikke de efterkommer et editionspå-

læg.

2.1.1.2.

Afgørelse om pålæg om edition træffes af retten ved kendelse efter

politiets begæring, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2. Kravet om kendelse

indebærer bl.a., at afgørelsen skal være ledsaget af grunde, jf. § 218, stk. 1,

1. pkt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Beslutning om pålæg om edition kan dog også træffes af politiet uden en

forudgående retskendelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis rets-

kendelse skulle afventes, jf. § 806, stk. 4, 1. pkt. I sådanne situationer kan

den, som indgrebet retter sig mod, anmode om, at politiet forelægger sagen

for retten til godkendelse. Politiet skal i så fald forelægge sagen til godken-

delse snarest muligt og senest inden 24 timer, jf. stk. 4, 2. pkt. I sådanne

tilfælde, hvor der træffes beslutning på øjemedet, vil den, som indgrebet

retter sig mod, ikke modtage forudgående underretning, men vil have mu-

lighed for at komme med sine bemærkninger, hvis spørgsmålet indbringes

for retten. Retsplejeloven indeholder ikke regler, der forpligter politiet til at

give en skriftlig begrundelse for beslutningen forud for indgrebet. Indbrin-

ges spørgsmålet for retten, vil den part, som editionspålægget retter sig mod,

få rettens afgørelse af, om indgrebet kan godkendes, jf. § 806, stk. 4, 2. pkt.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der skal ledsages af grunde, jf. §

218, stk. 1, 1. pkt.

Før retten træffer afgørelse, skal den, som indgrebet retter sig mod, have

lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 806, stk. 7 og 8, og sigtedes

forsvarer skal som udgangspunkt underrettes og er berettiget til at fremsætte

bemærkninger og kort at få disse tilført protokollen, jf. § 748, stk. 2 og 3.

Der gælder ikke efter retsplejeloven en tilsvarende almindelig pligt for po-

litiet til at underrette sigtede, dennes forsvarer eller andre om de udenretlige

efterforskningsskridt, som politiet agter at foretage. Efter gældende ret skal

sigtede og dennes forsvarer dog modtage forudgående underretning om po-

litiets efterforskningsskridt, hvis der er tale om afhøring, en konfrontation,

en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende betydning,

som kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhand-

lingen, jf. retsplejelovens § 745 d. Sigtede og dennes forsvarer vil have ad-

gang til aktindsigt i materialet efter reglerne i §§ 729 a-729 d.

2.1.1.3.

Pålæg om edition vedrører genstande, som en person har rådighed

over. Efter retspraksis kan dette være dokumenter, herunder dokumenter i

elektronisk form, og er ikke begrænset til fysiske genstande. I praksis er

editionsreglerne bl.a. anvendt på udlevering af kontooplysninger. Dette kan

f.eks. være oplysninger om, hvilke konti en sigtet er indehaver af, eller op-

lysninger om ind- og udbetalinger på en konto, herunder fremtidige bevæ-

gelser i et nærmere fastsat tidsrum. Efter praksis kan edition efter § 804, stk.

1, meddeles vedrørende fremtidige transaktioner på en identificeret konto i

en nærmere angiven periode (»fremadrettet edition«), jf. Højesterets ken-

delse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, s. 293 ff. (U 2017.293 H).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Det er ifølge bestemmelsens forarbejder ikke et krav, at de dokumenter eller

genstande, der ønskes udleveret eller forevist ved edition, beskrives præcist,

men oplysningerne herom må dog være så nøjagtige, at genstandene eller

dokumenterne kan bestemmes, se Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.

1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning, s. 33, hvor

denne retstilstand blev lagt til grund.

2.1.1.4.

Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, rets-

plejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats over for økonomisk

kriminalitet) blev der med den nugældende § 806, stk. 3, indført en mulig-

hed for, at retten i en afgørelse om edition kan beslutte, at politiet fra virk-

somheder, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), kan ind-

hente oplysninger om transaktioner på en konto, hvortil der er overført mid-

ler ved en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition, eller ved en

transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af kendelsen

om edition, i en nærmere angiven periode, der ikke må overstige 4 uger

(»kendelse på transaktion«). Perioden kan dog forlænges med højst 4 uger

ad gangen ved ny retskendelse.

Det fremgår af forslaget til ændringsloven, at betingelserne for at pålægge

edition skal være opfyldt i de enkelte tilfælde, hvor politiet benytter sig af

muligheden for at indhente oplysninger om transaktioner, jf. bemærknin-

gerne til § 2, nr. 6 (§ 806, stk. 3) i lovforslag nr. L 164 af 28. februar 2013,

som fremsat, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, s. 29 ff. Politiet skal

efterfølgende underrette retten om de transaktioner, som politiet har indhen-

tet oplysninger om med hjemmel i rettens afgørelse, jf. § 806, stk. 3, 6. og

7. pkt.

2.1.1.5.

Retsplejeloven indeholder regler om andre typer af indgreb, der kan

anvendes umiddelbart af politiet uden forudgående retskendelse. Det gælder

eksempelvis ransagning af uaflåste genstande samt lokaliteter uden for hus-

rum, som en mistænkt har rådighed over, jf. § 796, stk. 1, jf. § 793, stk. 1,

nr. 2, og forevisning af fotografier af en mistænkt for personer uden for po-

litiet, jf. § 812. For disse indgreb gælder det, at det er politiet, der skal vur-

dere, om betingelserne for at anvende indgrebet er opfyldt. Opstår der tvi-

stighed om lovligheden af indgrebet, kan spørgsmålet herom indbringes for

retten, jf. § 746.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Uden for retsplejeloven findes der forskellige steder i lovgivningen hjemmel

til, at politiet kan kræve oplysninger udleveret uden forudgående retsken-

delse. Et eksempel er § 13 i lov om elektroniske kommunikationsnet- og

tjenester, hvorefter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tje-

nester til slutbrugere på begæring af politiet skal udlevere oplysninger, der

identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester.

Uden for retsplejeloven findes der også hjemmel til, at forskellige andre

myndigheder som led i deres kontrol- og tilsynsvirksomhed kan forlange

oplysninger udleveret uden retskendelse. Sådanne hjemler findes eksempel-

vis i skattekontrollovens § 59 om finansielle virksomheders oplysningspligt

over for told- og skatteforvaltningen og § 347, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed om finansielle virksomheders oplysningspligt over for Finanstilsy-

net.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Som en del af regeringens oplæg til en ny aftale om politiets og anklage-

myndighedes økonomi i 2021-2024 lægges der op til at gennemføre en for-

enkling af adgangen til bankoplysninger ved at ændre editionsreglerne.

Oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende er almin-

deligvis afgørende spor og beviser i straffesager om f.eks. terrorfinansiering,

hvidvask, bedrageri, skattesvig og anden økonomisk kriminalitet. Finan-

sielle virksomheder er underlagt en tavshedspligtigt i den finansielle lovgiv-

ning og kan derfor i almindelighed ikke udlevere oplysninger om deres kun-

der efter anmodning fra politiet, medmindre de pålægges at udlevere oplys-

ningerne efter retsplejelovens regler om edition.

Politiet, anklagemyndigheden og domstolene bruger i dag mange ressourcer

på udarbejdelsen af editionskendelser. Det vurderes således at tage ca. 3 ti-

mer i politiet og 2 timer i anklagemyndigheden at forberede én editionsken-

delse, og herudover kan behovet for editionskendelser udgøre et forsinkende

element i straffesagsbehandlingen, når politiet og anklagemyndigheden af-

venter rettens kendelse om edition.

Justitsministeriet ønsker at mindske dette ressourceforbrug samt generelt at

effektivisere efterforskningen af økonomisk kriminalitet. Justitsministeriet

finder i den forbindelse, at en sådan effektivisering vil kunne ske ved at æn-

dre retsplejelovens editionsregler, således at politiet får kompetence til selv

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

at træffe afgørelse om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depo-

ter, bokse eller lignende.

Det vil betyde, at politiet og anklagemyndigheden ikke længere som ud-

gangspunkt vil skulle indhente en forudgående retskendelse for denne type

indgreb. Efter Justitsministeriets opfattelse vil der ikke vil være retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder forbundet hermed. Der ændres således ikke

på de materielle betingelser for at pålægge edition, ligesom den, som ind-

grebet retter sig imod, på begæring kan få rettens efterfølgende prøvelse af

indgrebet. Det bemærkes endvidere, at kravet om kendelse i dag bl.a. bety-

der, at den, politiet f.eks. ønsker pålagt at udlevere oplysninger, har adgang

til at udtale sig, før retten træffer afgørelse. De fleste pengeinstitutter har i

praksis givet afkald på at udtale sig ved såkaldte afståelseserklæringer.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Det foreslås at forenkle den fremgangsmåde, der skal anvendes for,

at politiet kan få adgang til oplysninger om transaktioner, konti, depoter,

bokse eller lignende i forbindelse med efterforskningen af straffesager. Med

forslaget til et nyt stk. 7 i retsplejelovens § 806 bliver det muligt for politiet

at træffe afgørelser om edition, der i dag skal træffes af retten, jf. § 806, stk.

1. Det foreslås, at politiets kompetence skal omfatte edition af oplysninger

om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende fra virksomheder eller

personer, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24.

Omfattet vil eksempelvis være pengeinstitutter, realkreditinstitutter, spare-

virksomheder og udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalings-

tjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, jf. hvidvasklovens

§ 1, stk. 1, henholdsvis nr. 1, 2, 5 og 6. Advokater og revisorer, jf. hvidvask-

lovens § 1, stk. 1, nr. 14 og 15, er derimod ikke omfattet af den foreslåede

ordning. Det foreslås ligeledes, at ejendomsmæglere, øvrige rådgivere og

tjenesteydere til virksomheder, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, 17 og

18, heller ikke bliver omfattet af ordningen.

Dog foreslås det, at politiet, på samme måde som efter § 806, stk. 3, får

mulighed for at følge transaktioner fra de omfattede virksomheder og per-

soner også til advokater, revisorer, andre rådgivere og tjenesteydere til virk-

somheder, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 14-18, jf. den foreslåede § 806,

stk. 7, 2. pkt.

Politiet vil med den foreslåede ordning kunne træffe afgørelse om edition,

såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt, jf. navnlig retsplejelo-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

vens §§ 804 og 805. Det vil med den foreslåede ordning således være poli-

tiet, der skal afgøre, om lovens betingelser for at pålægge edition er opfyldt.

Det foreslås, at den, som indgrebet rettes mod, på begæring kan få rettens

efterfølgende prøvelse af, om editionspålægget er berettiget, sådan som det

i dag er tilfældet for de pålæg om edition, der foretages af politiet uden for-

udgående retskendelse, fordi øjemedet ellers ville forspildes, jf. § 806, stk.

4, 2. pkt., og henvisningen hertil i forslaget til det nye stk. 7.

2.1.3.2.

Politiet får også med den foreslåede ordning mulighed for at træffe

afgørelse om fremadrettet edition på samme betingelser som efter gældende

ret, hvor det i retspraksis er fastslået, at fremadrettet edition kun kan pålæg-

ges i et vist tidsrum, jf. pkt. 2.1.1.3. Træffer politiet afgørelse om fremad-

rettet edition, vil politiet i afgørelsen skulle fastsætte en frist for, hvor længe

indgrebet skal gælde, sådan som det er tilfældet efter gældende ret, for så

vidt angår de afgørelser, retten træffer herom. Politiet vil kunne træffe afgø-

relse om at forlænge indgrebet, hvis betingelserne herfor fortsat er tilstede.

2.1.3.3.

Muligheden for at anmode om forudgående retskendelse oprethol-

des ved siden af den foreslåede ordning. Ønsker politiet at få rettens forud-

gående stillingtagen til, om et indgreb er lovligt, har politiet fortsat mulighed

for dette. Dette kan f.eks. være relevant, hvis det er uklart, om en person er

omfattet af en vidneudelukkelses- eller fritagelsesgrund, jf. § 804, stk. 4, jf.

§§ 170-172. I disse tilfælde vil det som hidtil være retten, der skal træffe

afgørelse om at forlænge indgrebet. Benytter politiet sig af muligheden for

at få en forudgående retskendelse og bestemmer retten i en sådan situation,

at der skal ske edition på transaktionen, jf. § 806, stk. 3, vil det som hidtil

også være retten, der skal træffe afgørelse om at forlænge indgrebets varig-

hed.

Tilsvarende vil politiet fortsat have mulighed for at træffe beslutning om

edition på øjemedet, jf. § 806, stk. 4, 1. pkt., også for så vidt angår personer,

virksomheder og oplysninger, der er omfattet af den foreslåede ordning.

Dette forventes dog kun at få begrænset betydning, men kan være relevant i

situationer, hvor det ikke er muligt at nå at udarbejde en skriftlig afgørelse,

som det foreslås med den foreslåede ordning.

2.1.3.4.

Den foreslåede ordning indebærer ikke en udvidelse af, hvilke op-

lysninger politiet i dag kan få adgang til, men kun en forenkling af procedu-

ren. Den foreslåede ordning er endvidere begrænset til pålæg om udlevering

af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende og til

pålæg rettet mod virksomheder omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

13 eller 19-24. Pålæg om udlevering af oplysninger om transaktioner, konti,

depoter, bokse eller lignende fra andre end de af hvidvasklovens § 1, stk. 1,

nr. 1-13 og 19-24 omhandlede virksomheder eller personer, vil ligesom i

dag kræve forudgående retskendelse, medmindre øjemedet ellers ville for-

spildes, jf. § 806, stk. 4. Pålæg om udlevering af andre oplysninger eller

genstande end oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lig-

nende vil, uanset at virksomheden eller personen er omfattet af hvidvasklo-

vens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, ligeledes som udgangspunkt kræve

forudgående retskendelse.

2.1.3.5.

Den foreslåede nye § 806, stk. 7, er ikke begrænset til oplysninger

om en traditionel bankkonto i en traditionel bank. Oplysninger om eksem-

pelvis et depot med værdipapirer eller indholdet af en bankboks vil også

være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Omfattet af den foreslåede

bestemmelse vil eksempelvis også være oplysninger om kundeforhold eller

kundeaktivitet, der vedrører den pågældende konto, depot, boks, eller lig-

nende, herunder f.eks. fuldmagtsforhold, begunstigelsesforhold, bemyndi-

gelsesforhold, korrespondance, posteringsoversigter, kontoudtog, oprettel-

sesdokumenter og underliggende transaktionsbilag. Oplistningen er ikke ud-

tømmende. Oplysninger om transaktioner er også omfattet af den foreslåede

bestemmelse, og det er således ikke en forudsætning for, at oplysningerne

er omfattet af den foreslåede ordning, at de vedrører personer eller virksom-

heder, som har oprettet en konto eller lignende i den virksomhed, der på-

lægges edition efter bestemmelsen.

Bestemmelsen forudsættes at være teknologineutral og er ikke begrænset til

oplysninger vedrørende typer af transaktioner, konti, depoter eller bokse,

der aktuelt er kendte. Bestemmelsen vil efter en konkret vurdering f.eks.

også kunne omfatte oplysninger vedrørende konto- og depotformer, der ud-

vikles i fremtiden, som kan ligestilles med nutidige kontoformer.

Som beskrevet ovenfor vil det i første omgang være politiet, der afgør, om

betingelserne for at meddele pålæg om edition er opfyldt, herunder også om

betingelserne i den foreslåede § 806, stk. 7, er opfyldt. Mener den, som ind-

grebet retter sig mod, at indgrebet angår eksempelvis oplysninger, der ikke

er omfattet af den foreslåede ordning, kan spørgsmålet indbringes for retten,

hvilket dog ikke har opsættende virkning, jf. nedenfor under pkt. 2.1.3.6.

2.1.3.6.

Den, som politiets editionspålæg retter sig mod, har en almindelig

ret til at begære rettens prøvelse af indgrebets lovlighed, jf. retsplejelovens

§ 746, stk. 1. Der foreslås dog med henvisningen til, at § 806, stk. 4, 2. pkt.,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

finder anvendelse, en mulighed for, at den, som indgrebet retter sig mod,

blot skal fremsætte en begæring til politiet, jf. den foreslåede § 806, stk. 7,

3. pkt. Politiet skal herefter snarest muligt og senest inden 24 timer ind-

bringe spørgsmålet om indgrebets lovlighed for retten. Dette svarer til den

retsstilling, der i dag gælder for de indgreb, politiet foretager uden forudgå-

ende retskendelse, hvis øjemedet ellers ville forspildes, jf. § 806, stk. 4, 2.

pkt. Indbringelse for retten har ikke opsættende virkning. Den, som politiets

afgørelse om pålæg om edition retter sig mod, vil således være forpligtet til

at efterkomme pålægget, indtil dette måtte blive ophævet af retten.

2.1.3.7.

Med den foreslåede ordning, hvor afgørelser om edition af oplys-

ninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende kan træffes af

politiet, vil politiet ikke forud for, at en afgørelse træffes, skulle høre sigte-

des forsvarer, da der ikke gælder en almindelig pligt for politiet til at høre

sigtede eller dennes forsvarer forud for foretagelsen af udenretlige efter-

forskningsskridt.

Med den foreslåede ordning vil politiet heller ikke skulle høre den, som ind-

grebet retter sig mod, før der træffes afgørelse, da den nugældende § 806,

stk. 7 og 8, kun gælder, når der træffes afgørelser af retten.

Den foreslåede ordning indebærer således i forhold til gældende ret en be-

grænsning af de implicerede personers mulighed for at blive hørt, før der

træffes afgørelse om edition. Dette skal ses på baggrund af, at formålet med

lovforslaget er at opnå en forenkling af processen, og at de fleste pengein-

stitutter i praksis ikke benytter sig af muligheden for at komme med indsi-

gelser forud for, at der træffes afgørelse, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

I de tilfælde, hvor retten skal træffe afgørelse om indgrebets lovlighed, vil

sigtedes forsvarer blive underrettet om retsmødet og også få mulighed for at

komme med bemærkninger, før retten træffer afgørelse, jf. den gældende §

748, stk. 2 og 3. Det materiale, der er tilvejebragt ved editionspålægget, vil

indgå i sagen som materiale tilvejebragt af politiet, hvortil der vil være ad-

gang til aktindsigt efter reglerne i retsplejelovens §§ 729 a

–

729 d.

Den, som politiets afgørelse om pålæg om edition retter sig mod vil, når

spørgsmålet indbringes for retten, som efter gældende ret skulle høres i med-

før af henvisningen til stk. 4, 2. pkt., i § 806, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8,

1. pkt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

2.1.3.8.

Det foreslås, at afgørelser truffet af politiet efter den foreslåede be-

stemmelse skal være skriftlige og ledsaget af grunde, jf. forslaget til § 806,

stk. 7, 4. pkt. Dette svarer til gældende ret for så vidt angår de kendelser,

som retten træffer, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt.

2.1.3.9.

Politiet skal som efter gældende ret foranledige, at en afgørelse om

edition opfyldes, jf. § 807, stk. 2. Det foreslås at ændre § 807, stk. 2, så

denne gælder for pålæg om edition generelt og ikke kun kendelser afsagt af

retten.

Politiets afgørelse om edition forpligter den, som indgrebet retter sig mod,

på samme måde som var det en kendelse truffet af retten. Politiets afgørelser

om edition efter den foreslåede ordning kan således gennemtvinges på

samme måde som rettens kendelser om edition. Det vil sige ved anvendelse

af reglerne om vidnetvang, jf. retsplejelovens § 178, jf. § 807, stk. 2, 3. pkt.

Det vil fortsat være retten, der skal træffe afgørelse om anvendelse af de

tvangsmidler, der kan anvendes efter § 178.

Dette indebærer, at der ikke vil foreligge brud på en tavshedspligt, hvis vi-

deregivelse er nødvendig for at opfylde et editionspålæg meddelt af politiet.

Videregivelse af oplysninger, der er nødvendige for at opfylde politiets på-

læg, forudsættes at være berettiget på samme måde, som var oplysningerne

videregivet for at opfylde en kendelse fra retten.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

2.2. Inflationsregulering og forenkling af afgiftssatser på vå-

benområdet

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Afgift for våbentilladelse

Som en del af regeringens oplæg til en ny aftale om politiets og anklage-

myndighedes økonomi i 2021-2024 er der lagt op til at iværksætte en række

modernisering- og effektiviseringsinitiativer og afbureaukratisering af ud-

valgte sagsområder, herunder forskellige tilladelsesblanketter.

Det følger af § 6 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

(våbenloven), at der ved indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våben-

loven betales en afgift på 840 kr. § 6 b, stk. 1, 2. pkt., opregner en række

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

tilladelser efter loven, der ikke betales afgift for, herunder tilladelser til am-

munition, piber, aftagelige magasiner og lyddæmpere.

Våbenlovens § 6 b blev indsat ved lov nr. 322 af 13. juni 1973, hvorefter

justitsministeren kunne fastsætte gebyrer for udstedelse af tilladelser i hen-

hold til loven. Ifølge bemærkningerne var formålet med bestemmelsen at få

dækning for udgifterne ved politiets ekspedition af våbentilladelser, jf. Fol-

ketingstidende 1972-1973, tillæg A, spalte 1764.

Afgiften på 840 kr. blev indsat ved lov nr. 62 af 7. februar 1990 i forbindelse

med en nyaffattelse af § 6 b. Ifølge bemærkningerne blev beløbet fastsat

som afgift og ikke som gebyr, da beløbet måtte antages at overstige udgiften

ved politiets ekspedition af sager om våbentilladelser. Det fremgår desuden,

at en væsentlig forhøjelse af betalingen for våbentilladelser ville kunne virke

begrænsende på udbredelsen af våbentilladelser, jf. Folketingstidende 1989-

1990, tillæg A, spalte 2494.

Ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 blev våbenlovens § 6 b nyaffattet, hvorefter

en række tilladelser efter våbenloven blev afgiftsfritaget, jf. Folketingsti-

dende 1991-1992, tillæg A, spalte 6616.

Tilladelser, for hvilke der betales afgift i henhold til § 6 b, stk. 1, gælder fra

det tidspunkt, hvor tilladelsen udstedes. Dette gælder også i tilfælde, hvor

der skal udstedes en ny tilladelse til våbnet, fordi den oprindelige tilladelse

er udløbet eller vil udløbe. Udstedes der en ny tilladelse, gælder denne fra

udstedelsestidspunktet, og ikke fra udløbstidspunktet for den oprindelige til-

ladelse.

2.2.1.2. Nedsættelse af afgift for personer som i forvejen har våbentilladelse

Det følger af våbenlovens § 6 b, stk. 2, at afgiften for indgivelse af ansøg-

ning om tilladelse efter våbenloven nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i

forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift, dvs. at

afgiften nedsættes til 420 kr.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 387 af 20. maj 1992 i forbindelse med

en nyaffattelse af § 6 b, jf. Folketingstidende 1991-1992, tillæg A, spalte

6616.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Som det fremgår under pkt. 2.2.1 eksisterer der i dag to forskellige afgifts-

satser på våbenområdet. Satsen er henholdsvis 840 kr. for indgivelse af an-

søgning om våbentilladelse og 420 kr., hvis ansøgeren i forvejen har en vå-

bentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift. Det fremgår desuden, at

satserne har været gældende siden 1990.

Våbenlovens satser i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og § 6 b, stk. 2, har ikke været

underlagt løbende pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse med-

fører, at afgiftsbeløbet udhules i takt med inflationsudviklingen. Med pris-

og lønregulering vil taksterne på 840 kr. og 420 kr. fra 1990 svare til hen-

holdsvis 1.427 kr. og 714 kr. i 2020.

Rigspolitiet har anført, at en forenklet afgiftsstruktur i form af ensartede af-

gifter for våbentilladelser bl.a. vil gøre borgerbetjeningen på våbenområdet

mere brugervenlig og lette politiets administration af afgiftssatserne.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ensarte og forenkle afgifterne i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1.

pkt. og stk. 2, under hensyntagen til pris- og lønudviklingen.

Det foreslås konkret at forenkle afgiftssatserne på 840 kr. og 420 kr. til én

samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse svarende til en pris- og lønregu-

lering af gennemsnittet af de to eksisterende takster til 2021-pris- og lønni-

veau. Det vil fremadrettet således ikke længere være muligt at få afgiften

nedsat til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for

hvilken der er betalt fuld afgift.

Den forenklede afgiftssats vil medføre, at borgerbetjeningen på våbenområ-

det bliver mere brugervenlig, og at politiets administration af afgiftssatserne

lettes.

De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved allerede meddelte

tilladelser, hvor der er betalt afgift i henhold til våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1.

pkt. og stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

2.3. Ændring af politiets opgaver i forhold til hittegods

–

be-

klædningsgenstande

2.3.1. Gældende ret

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Efter § 1, stk. 2, i lov om hittegods, kan hittegods, som er fundet i offentlige

institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befor-

dringsmidler og lignende steder, afleveres til den pågældende institution,

forretning m.v. Penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lig-

nende skal snarest muligt herefter afleveres til politiet. Andet hittegods kan

opbevares af institutionen, forretningen m.v. i indtil 30 dage, og er hittegod-

set ikke udleveret til ejeren inden 30 dages forløb, skal det straks afleveres

til politiet.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 105 af

27.

november 1997

om forslag til lov om ændring af hittegodsloven, jf. Folke-

tingstidende 1997-98, 1. samling, tillæg A, side 2252, at bestemmelsen in-

debærer, at institutionen, forretningen m.v. snarest muligt, dvs. i løbet af et

par dage efter indleveringen, skal aflevere indleveret hittegods i form af

penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende til politiet,

medmindre ejeren har afhentet hittegodset forinden. Institutionen, forretnin-

gen m.v. kan derimod opbevare andet hittegods i indtil 30 dage. Efter udlø-

bet af de 30 dage skal institutionen, forretningen m.v. straks aflevere hitte-

godset til politiet, medmindre dette forinden er udleveret til ejeren.

Når hittegodset er indleveret til politiet, skal politiet, hvis ejeren ikke kendes

eller ikke afhenter hittegodset, drage omsorg for, at hittegodset opbevares

på en forsvarlige måde, jf. hittegodslovens § 2, stk. 2. Melder ejeren sig ikke

inden udløbet af 3 måneder regnet fra hittegodsets indlevering til politiet og

afhenter det fundne, bortsælges det ved politiets foranstaltning ved offentlig

auktion eller offentligt tilgængelig internetauktion, jf. hittegodslovens § 4,

stk. 1. Hittegods, der er af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostnin-

gerne ved auktionssalg, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller

velgørende formål, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet,

jf. hittegodslovens § 4, stk. 2.

Det følger dog af hittegodslovens § 7a, at lovens §§ 2-7 ikke finder anven-

delse på hittegods med en af politiet anslået værdi på under 500 kr. Af be-

kendtgørelse nr. 1308 af 18. december 2012, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 777 af 24. juni 2014 om behandling af hittegods følger herom, at hvis

ejeren af hittegods med en anslået værdi på under 500 kr. ikke kendes, op-

bevarer politiet hittegodset i en glemmekasse eller lignende. Hvis ejeren

ikke melder sig inden for en passende periode, kan politiet enten destruere

hittegodset, udlevere det til almennyttige eller velgørende formål eller sælge

det på offentlig auktion. Hittegods, der ikke findes værd at opbevare, kan

dog destrueres umiddelbart efter politiets modtagelse heraf.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Som en del af regeringens oplæg til en ny aftale om politiets og anklage-

myndighedes økonomi i 2021-2024 lægges der op til at iværksætte en række

modernisering- og effektiviseringsinitiativer. I den forbindelse lægges der

op til, at der skal ske en afbureaukratisering af hittegodsområdet ved, at po-

litiet fremover ikke i samme omfang som i dag skal opbevare og admini-

strere store mængder af hittegods af ringe værdi.

Dette skal ses i lyset af, at der i analysen af politi- og anklagemyndigheden

i 2019 bl.a. blev peget på, at hittegodsområdet med fordel kan afbureaukra-

tiseres, da politikredsene i dag bruger væsentlige ressourcer på lønudgifter

til administration af hittegods og lagerudgifter til opbevaring af hittegods.

Det skyldes bl.a., at offentlige institutioner m.v. efter de gældende regler

ikke alene skal indlevere penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker

og lignende værdifuldt hittegods til politiet, men også andet hittegods, som

fortsat er i institutionens, forretningens m.v. besiddelse efter 30 dage. Poli-

tiet modtager i den forbindelse store mængder af hittegods af ringe værdi

fra offentlige institutioner m.v., som politiet herefter skal opbevare og hånd-

tere. Det bemærkes, at særligt lufthavne og hoteller indleverer store mæng-

der af hittegods til politiet.

På baggrund af at politikredsene i dag bruger væsentlige ressourcer på hit-

tegodsområdet, herunder

–

som analysen af politi- og anklagemyndigheden

i 2019 også pegede på

–

til lønudgifter til administration af hittegods og

lagerudgifter til opbevaring af hittegods, dvs. på opgaver, som ikke på grund

af deres karakter fordrer varetagelse af politiet, finder Justitsministeriet, at

området bør afbureaukratiseres, således at politiet fremover ikke i samme

omfang skal opbevare og administrere store mængder af hittegods af ringe

værdi.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første at præcisere og udvide den kreds af institutioner,

som efter de gældende regler kan opbevare hittegods af ringe værdi i 30

dage. Der lægges således op til at præcisere, at hittegods, som findes på ho-

teller, kan afleveres på det pågældende hotel, ligesom det allerede efter prak-

sis sker i dag. Det foreslås endvidere at udvide bestemmelsen således, at

også hittegods, som findes i lufthavne, kan afleveres til den pågældende luft-

havn. Det skyldes, at det i forbindelse med budgetanalysen af politi- og an-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

klagemyndigheden i 2019 blev erfaret, at særligt lufthavne og hoteller ind-

leverer store mængder af hittegods, herunder hittegods af ringe værdi, til

politiet.

Med henblik på at imødegå, at politiet får indleveret store mængder af hit-

tegods af ringe værdi, som alligevel efterfølgende skal bortskaffes mv., fo-

reslås det for det andet at pålægge de institutioner, forretninger mv., hvortil

hittegodset indleveres, pligt til at opbevare mindre værdifuldt hittegods i

mindst 30 dage. Hvorvidt det fundne hittegods er af ringe værdi, eller der er

tale om en værdifuld genstand, vil som i dag bero på en konkret vurdering,

herunder af hvad genstanden formodes at være værd ved eventuelt bortsalg.

Ved tvivl skal institutionen, forretningen mv. kontakte politiet med henblik

på nærmere afklaring af, om genstanden er omfattet af indleveringspligten.

Der lægges ikke op til at ændre selve vurderingen af, om et givent stykke

hittegods er af ringe værdi eller værdifuldt. Som hidtil vil værdifulde gen-

stande i form af f.eks. penge, smykker, elektronik, dyre beklædningsgen-

stande og lignende snarest muligt skulle afleveres til politiet.

Med henblik på at optimere ressourceanvendelsen hos politiet foreslås det

endvidere, at de pågældende institutioner, forretninger mv. i stedet for som

i dag at indlevere hittegods af ringe værdi til politiet efter de 30 dage

–

hvor-

efter politiet typisk efter en periode vil forestå bortsalg eller bortskaffelse

–

i stedet selv skal kunne bortsælge, bortgive, destruere eller tage hittegodset

i brug, hvis det ikke er udleveret til ejeren inden 30 dage. Dermed flyttes

forpligtelsen til at opbevare og håndtere hittegods af ringe værdi fra politiet

til institutionen, forretningen mv., hvortil hittegodset er indleveret.

Som i dag vil ejeren af hittegodset have krav på at få dette udleveret, når

ejeren henvender sig til institutionen, forretningen mv. og godtgør sin ret

inden udløbet af de 30 dage.

Den foreslåede ordning indebærer, at hvis ejeren af det fundne hittegods (af

ringe værdi) ikke har henvendt sig til den pågældende institution, forretning

mv. for at få sin ejendel udleveret inden 30 dage, vil institutionen, forretnin-

gen mv. have ret til at bortsælge, bortgive, destruere eller tage hittegodset i

brug

–

modsat i dag, hvor hittegodset vil blive overdraget til politiet, som

efter en given periode vil foretage disse dispositioner. Ejendomsretten til

hittegodset og dermed retten til at disponere over hittegodset vil således

overgå til institutionen, forretningen mv. efter udløbet af de 30 dage. Salgs-

summen ved et eventuelt bortsalg efter 30 dage vil tilsvarende tilfalde den

pågældende institution, forretning mv.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring har til formål, at begrænse de store mængder af hit-

tegods med ringe værdi, som i dag bliver indleveret til politiet af institutio-

ner, forretninger mv., og som alligevel efter en opbevaringsperiode af poli-

tiet destrueres, udleveres til almennyttige eller velgørende formål eller sæl-

ges på offentlig auktion.

Med henblik på at sikre at personer, der har mistet en ejendel, har rimelig

tid til at henvende sig på f.eks. institutionen for at få ejendelen udleveret, vil

det efter den foreslåede ordning være et krav, at institutionen, forretningen

mv. opbevarer den pågældende type af hittegods i mindst 30 dage. Først

efter udløbet af mindst 30 dage vil institutionen, forretningen mv., kunne

disponere over hittegodset. Perioden på 30 dage svarer til den periode, som

en institution mv. i dag kan opbevare hittegods, førend det skal indleveres

til politiet.

Perioden på 30 dage er efter Justitsministeriets opfattelse rimelig tid for bor-

geren til at henvende sig der, hvor den pågældende formoder at have mistet

en ejendel af ringe værdi. Det må i den forbindelse antages, at borgeren nor-

malt vil henvende sig til den pågældende institution, forretning mv. kort tid

efter, at borgeren bliver opmærksom på at have mistet sin ejendel.

Institutionen, forretningen mv. skal i nødvendigt omfang kunne dokumen-

tere, at hittegodset er opbevaret i mindst 30 dage, før der kan ske bortsalg,

destruktion mv. Det forudsættes, at institutionen, forretningen mv. opbeva-

rer hittegodset på en forsvarlig måde, således at hittegodset ikke beskadiges

eller går til grunde, men vil kunne udleveres til ejeren i passende stand, hvis

denne henvender sig.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Den foreslåede forenkling af adgangen til oplysninger om transaktioner,

konti, depoter, bokse eller lignende forventes at medføre en besparelse på

8,5 mio. kr. årligt i politiet og anklagemyndigheden som følge af en forven-

tet reduktion af det samlede antal indhentede straffeprocessuelle kendelser

på 10 pct., svarende til 2.800 kendelser årligt, og dertilhørende tidsforbrug

for politiet og anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Det forventede årlige provenu på 8,5 mio. kr. årligt kan realiseres efter

ikrafttrædelse af lovændringen.

Inflationsreguleringen af en ensartet (forenklet) afgiftssats for våbentilladel-

ser forventes at indebære et merprovenu på 14,3 mio. kr. årligt fra lovens

ikrafttræden.

Det er Justitsministeriets vurdering, at afbureaukratisering af hittegodsom-

rådet i politikredsene vil indebære et nettoeffektiviseringspotentiale på i alt

2,4 mio. kr. årligt, når ændringerne er fuldt implementeret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet mv.

I forhold til den del af lovforslaget, der vedrører forenklet adgang til oplys-

ninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende, bemærkes det,

at der ikke lægges op til, at de omfattede virksomheder skal tilrettelægge

deres virksomhed anderledes end i dag, herunder at de skal kunne stille an-

dre oplysninger til rådighed, end de der i dag kan udleveres efter reglerne

om edition.

Lovforslagets del om inflationsregulering og forenkling af afgiftssatser på

våbenområdet vil medføre yderligere omkostninger til erhvervsdrivende,

der ansøger om tilladelser, der er afgiftspligtige i henhold til våbenlovens §

6 b. Idet tilladelser til våben og ammunition mv., der erhverves af erhvervs-

drivende med henblik på videresalg eller reparation mv., samt til ind- og

udførsel af våben, er afgiftsfritaget i medfør af våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr.

4 og 7, vurderes det imidlertid, at de yderligere omkostninger for erhvervs-

livet vil være begrænsede.

Ændringen af hittegodsloven skønnes ikke at medføre økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes således at have begrænsede økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2020 til den 25.

november 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Auktionslederforeningen, BL

–

Danmarks Almene

Boliger, Børsmæglerforening Danmark, Copenhagen Business School

–

CBS)

–

CBS LAW

–

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Danish Venture

Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilforhandler

Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Jurist-

og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Jægerforbund, Danmarks National-

bank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Sportsfiskerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Akti-

onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk

Gallerisammenslutning, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

- DIRF, Dansk Journalistforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili-

taria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Guldsmede og Urma-

gere, Danske Regioner, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Vå-

benhandlere, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Kriminalpræventive Råd, DGI

Skydning, Dommerfuldmægtigforeningen, Eksportkreditfonden, Erhvervs-

lejernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Faggruppen af Socialrådgi-

vere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansfor-

bundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængsels-

inspektører, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Reviso-

rer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, For-

sikringsmæglernes Brancheforening, Friluftsrådet, Hjælp Voldsofre, FSR -

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

danske revisorer, Fængselsforbundet, Garantifonden for indskydere og in-

vestorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Krimi-

nalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HORESTA, Håndværksrådet, In-

stitut for Menneskerettigheder, InvesteringsForeningsRådet, Jagttegnslæ-

rerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kura-

torforeningen, Københavns Universitet

–

Det Juridiske Fakultet, Landbrug

og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Landsforeningen KRIM, Lejernes Landsorganisation, Lokale Penge-

institutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq Copenhagen A/S, Nordisk Våbenforum,

Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-

budsmanden på Færøerne, SAVN, Syddansk Universitet

–

Juridisk Institut,

Tekniq Arbejdsgiverne, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S, Vaabenhistorisk Selskab, Western

Union, Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut, Aarhus Universitet

–

Juridisk

Institut.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

Økonomiske

konse- Ændringen af retsple- Ingen af betydning.

kvenser for stat, kom- jeloven med henblik

muner og regioner

på at give politiet for-

enklet adgang til kon-

tooplysninger skønnes

at give en besparelse i

omegnen af 8,5 mio.

kr. årligt.

Ændringen af afgifts-

satserne på våbenom-

rådet forventes at ville

indebære en yderli-

gere indtægt for staten

på 14,3 mio. kr. årligt.

Ændringen af hitte-

godsloven vil inde-

bære et nettoeffektivi-

seringspotentiale på i

alt 2,4 mio. kr. årligt,

når ændringerne er

fuldt implementeret.

Administrative konse- Ingen af betydning

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen af betydning

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Ingen af betydning

Lovforslaget vurderes

at have begrænsede

økonomiske konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Ingen af betydning

Administrative konse- Ingen af betydning

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen af betydning

kvenser for bogene

Ingen af betydning

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

konse- Ingen

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspek-

ter.

Nej

Miljømæssige

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtigelser (sæt X)

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 6 (retsplejelovens § 804, stk. 3, 3. pkt., § 806, stk. 2, 1. pkt.,

§ 807, stk. 3, 2. pkt., og § 807 a, 3. pkt.)

Det foreslås, at der foretages enkelte ændringer i § 804, stk. 3, 3. pkt., § 806,

stk. 2, 1. pkt., § 807, stk. 3, 2. pkt., og § 807 a, 3. pkt.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nye § 806,

stk. 7.

Til nr. 3 (retsplejelovens § 806, stk. 7)

Det foreslås, at der indføres et nyt stk. 7 i retsplejelovens § 806.

Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at afgørelser om pålæg om edition af

oplysninger om transaktioner, konti, depoter eller lignende fra virksomheder

eller personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorisme, kan træffes af

politiet. Det fremgår endvidere, at politiet i en afgørelse om pålæg om edi-

tion efter 1. pkt. kan bestemme, at der fra virksomheder og personer, der er

omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud-

bytte og finansiering af terrorisme, kan indhentes oplysninger, som de på-

gældende har rådighed over, om transaktioner på en konto, hvortil der er

overført midler ved en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edition,

eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af

afgørelsen om edition. Endelig fremgår det, at politiets afgørelser skal være

skriftlige og ledsaget af grunde, og at de vil kunne kræves indbragt for retten

i medfør af reglerne i § 806, stk. 4, 2. led.

Med forslaget til et nyt § 806, stk. 7, i retsplejeloven, bliver det muligt for

politiet at træffe afgørelser om edition, der i dag skal træffes af retten, jf. §

806, stk. 1.

Politiet får også med den foreslåede ordning mulighed for at træffe afgørelse

om fremadrettet edition på samme betingelser som efter gældende ret, jf.

pkt. 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger. Der tilsigtes ikke med forslaget

nogen ændringer af betingelserne for at få fremadrettet edition. Som efter

gældende ret vil politiet med den foreslåede ordning kun kunne pålægge

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

fremadrettet edition i et vist tidsrum. Politiet kan herefter træffe en ny afgø-

relse om pålæg om edition, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Politiets kompetence efter den foreslåede ordning omfatter edition af oplys-

ninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende fra virksomhe-

der eller personer, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller

19-24.

Forslaget tilsigter ikke en udvidelse af, hvilke oplysninger politiet har ad-

gang til, men alene en forenkling af proceduren. Forslaget tilsigter heller

ikke en ændring af, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at pålæg om

edition kan meddeles. Politiets afgørelser vil kunne kræves forelagt retten

på samme måde, som det i dag er tilfældet ved edition på øjemedet efter §

806, stk. 4. Der henvises til pkt. 2.1.3.1 og 2.1.3.2 i de almindelige bemærk-

ninger og nærmere i det følgende.

Efter gældende ret omfatter edition personer (»en person«), herunder juridi-

ske personer generelt, jf. § 804, stk. 1, pkt. Med den foreslåede

§ 806, stk.

7, 1. pkt.,

foreslås det, at politiets kompetence efter den foreslåede ordning

skal omfatte virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvasklovens §

1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24. Dette svarer til den afgrænsning, der er an-

vendt i den gældende § 806, stk. 3, vedrørende kendelse på transaktion, idet

advokater, revisorer, ejendomsmæglere, øvrige rådgivere og tjenesteydere

til virksomheder, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 14-18, dog som udgangs-

punkt ikke være omfattet, jf. nærmere i det følgende. Omfattet vil eksem-

pelvis være pengeinstitutter, realkreditinstitutter, sparevirksomheder og ud-

stedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester omfattet af

bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, henholds-

vis nr. 1, 2, 5 og 6.

Efter gældende ret omfatter edition »genstande« i bred forstand. Med for-

muleringen »oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lig-

nende« i den foreslåede § 806, stk. 7, 1. pkt., foreslås politiets kompetence

begrænset til visse typer af oplysninger. Samtidig understreges det, at den

foreslåede bestemmelse ikke er begrænset til oplysninger om en traditionel

bankkonto i en traditionel bank. Oplysninger om eksempelvis et depot med

værdipapirer eller indholdet af en bankboks vil også være omfattet af den

foreslåede bestemmelse. Omfattet af den foreslåede bestemmelse vil eksem-

pelvis også være oplysninger om kundeforhold eller kundeaktivitet, der ved-

rører den pågældende konto, depot, boks eller lignende, herunder f.eks. fuld-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

magtsforhold, begunstigelsesforhold, bemyndigelsesforhold, korrespon-

dance, posteringsoversigter, kontoudtog, oprettelsesdokumenter og under-

liggende transaktionsbilag. Oplistningen er ikke udtømmende. Oplysninger

om transaktioner er også omfattet af den foreslåede bestemmelse, og det er

således ikke en forudsætning for, at oplysningerne er omfattet af den fore-

slåede ordning, at de vedrører personer eller virksomheder, som har oprettet

en konto eller lignende i den virksomhed, der pålægges edition efter bestem-

melsen. Bestemmelsen forudsættes at være teknologineutral og er således

ikke begrænset til oplysninger vedrørende typer af transaktioner, konti, de-

poter eller bokse, der er aktuelt er kendte. Bestemmelsen vil efter en konkret

vurdering f.eks. også kunne omfatte oplysninger vedrørende konto- og de-

potformer, der udvikles i fremtiden, som kan ligestilles med nutidige kon-

toformer. Der henvises til pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger.

Pålæg om udlevering af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse

eller lignende fra andre virksomheder eller personer end dem, der er nævnt

i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, vil ligesom i dag kræve

forudgående retskendelse, medmindre øjemedet ellers ville forspildes, jf. §

806, stk. 4. Pålæg om udlevering af andre oplysninger eller genstande end

oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende vil, uan-

set at virksomheden eller personen er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1,

nr. 1-13 eller 19-24, ligeledes som udgangspunkt kræve forudgående rets-

kendelse. Der henvises til pkt. 2.1.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret er det retten, der vurderer, om betingelserne for at med-

dele pålæg om edition er opfyldt, jf. § 806, stk. 1 og 2, medmindre politiet

kan træffe afgørelse efter § 806, stk. 4, fordi øjemedet ellers ville forspildes.

Med den foreslåede ordning vil det være politiet, der skal vurdere, om be-

tingelserne for pålæg om edition er opfyldt, også i tilfælde hvor betingel-

serne i § 806, stk. 4, ikke er opfyldt.

Politiet skal således afgøre, om betingelserne i den foreslåede § 806, stk. 7,

er opfyldt. Politiet vil i den forbindelse skulle vurdere, om der er tale om

oplysninger, som den, afgørelsen om pålæg om edition retter sig mod, er

udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. § 804,

stk. 4, jf. §§ 169-172. Den, som indgrebet retter sig mod, vil ikke kunne

nægte at efterkomme politiets afgørelse om pålæg om edition med henvis-

ning til, at vedkommende anser oplysningerne omfattet af en vidneudeluk-

kelses- eller fritagelsesgrund.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Politiets kompetence efter den foreslåede ordning omfatter ikke spørgsmålet

om, hvorvidt en person, der er omfattet af en vidneudelukkelses- eller frita-

gelsesgrund, alligevel skal pålægges edition i de tilfælde, hvor dette er mu-

ligt efter §§ 169-172. Denne kompetence vil med den foreslåede ordning

fortsat være tillagt retten.

Kommer det således på tale at begære edition vedrørende oplysninger, der

er omfattet af en vidneudelukkelses- eller fritagelsesgrund, forudsættes det

fortsat at være retten, der skal træffe afgørelse, om betingelserne herfor er

opfyldt, jf. § 804, stk. 4, jf. § 169, stk. 2, § 170, stk. 2, § 171, stk. 3 og 4, og

§ 172, stk. 5 og 6. Politiet vil i sådanne situationer derfor skulle indhente en

forudgående retskendelse, uanset den foreslåede ordning.

Efter gældende ret kan retten i forbindelse med et pålæg om edition meddele

den, som pålægget retter sig mod, pålæg om tavshedspligt, jf. retsplejelo-

vens § 804, stk. 1, 2. pkt., jf. § 189. Politiet og retten har i § 189 en sidestillet

kompetence til at meddele vidner pålæg om tavshedspligt. Henvisningen til

§ 189 i § 804, stk. 1, 2. pkt., forudsættes derfor også at gælde for de afgø-

relser, som politiet træffer efter den foreslåede § 806, stk. 7.

Efter gældende ret er det altid retten, der træffer afgørelse om pålæg om

edition, medmindre øjemedet ellers ville forspildes. Rettens almindelige

kompetence opretholdes med den foreslåede ordning ved siden af den kom-

petence, politiet får med den foreslåede ordning. Vurderer politiet, at der er

behov for at få rettens forudgående stillingtagen til, om et indgreb er lovligt,

har politiet fortsat mulighed for dette. Dette kan eksempelvis være relevant,

hvis det er uklart, om nogle oplysninger kan kræves udleveret, fordi de er

omfattet af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, eller fordi de er omfattet af en vid-

neudelukkelses- eller fritagelsesgrund. Hvis der skal ske edition af oplys-

ninger omfattet af en vidneudelukkelse- eller vidnefritagelsesgrund, kan

dette, som beskrevet ovenfor, ikke komme på tale uden, at retten har truffet

afgørelse, om betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til pkt. 2.1.3.3 i

de almindelige bemærkninger.

Tilsvarende vil politiet fortsat have mulighed for at træffe beslutning om

edition på øjemedet, jf. § 806, stk. 4, 1. pkt., også for så vidt angår personer,

virksomheder og oplysninger, der er omfattet af den foreslåede ordning.

Dette forventes dog kun at få begrænset betydning, men kan være relevant i

situationer, hvor det ikke er muligt at nå at udarbejde en skriftlig afgørelse,

sådan som det foreslås med den foreslåede ordning. Der henvises til pkt.

2.1.3.3 i de almindelige bemærkninger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Efter gældende ret har politiet med § 806, stk. 3, en mulighed for at få en

kendelse på transaktion, der gør det muligt for politiet med en enkelt ken-

delse at følge transaktioner fra en konto omfattet af kendelsen til andre konti

mv. hos virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, uden at

der skal indhentes en særskilt kendelse for hver konto og hver bank. Der

henvises til pkt. 2.1.1.4 i de almindelige bemærkninger om gældende ret.

Med forslaget til

§ 806, stk. 7, 2. pkt.,

foreslås det, at der gives politiet mu-

lighed for at træffe afgørelser om at følge transaktioner på samme måde som

efter den gældende § 806, stk. 3. Politiet vil således på samme måde som i

dag, men uden at indhente forudgående retskendelse, kunne indhente oplys-

ninger om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler ved en

transaktion, som er omfattet af politiet afgørelse om edition, eller ved en

transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af denne af-

gørelse. Den foreslåede ordning svarer til ordningen efter § 806, stk. 3, og

omfatter således også en virksomhed- eller person, der er omfattet af hvid-

vasklovens § 1, stk. 1, nr. 14-18, og som således falder uden for den fore-

slåede ordning i § 806, stk. 7, 1. pkt.

Med forslaget til retsplejelovens

§ 806, stk. 7, 3. pkt.,

foreslås det med hen-

visningen til § 806, stk. 4, 2. pkt., at give den, som politiets afgørelse om

pålæg om edition retter sig mod, en udtrykkelig mulighed for at forlange, at

politiet indbringer spørgsmålet for retten. § 746 indeholder en almindelig

mulighed for at indbringe spørgsmål om tvistigheder om lovligheden af po-

litiets efterforskningsskridt for retten. Med forslaget gives der en enklere

adgang til at få rettens prøvelse ved, at den, som indgrebet retter sig mod,

blot skal anmode politiet om, at spørgsmålet indbringes for retten. Der hen-

vises til pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger. Den sigtede og dennes

forsvarer vil kunne få rettens prøvelse af indgrebets lovlighed efter den al-

mindelige regel i § 746. Indbringelse af politiets afgørelse for retten har ikke

opsættende virkning. Den, som politiets afgørelse om pålæg om edition ret-

ter sig mod, vil således være forpligtet til at efterkomme pålægget, indtil

dette måtte blive ophævet af retten.

Efter gældende ret har, den, som et pålæg om edition retter sig mod, ret til

at udtale sig, før retten træffer afgørelse, jf. den gældende § 806, stk. 7 og 8.

Henvisningen til stk. 4, 2. pkt., i den foreslåede § 806, stk. 7, 3. pkt., inde-

bærer sammen med henvisningen til samme bestemmelse i den gældende §

806, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., at den, som politiets afgørelse

om pålæg om edition retter sig mod, skal have lov til at udtale sig, før retten

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

træffer afgørelse om indgrebets lovlighed, hvis spørgsmålet indbringes for

retten. Den, som politiets afgørelse om pålæg om edition retter sig mod, vil

derimod ikke med den foreslåede ordning have krav på at udtale sig, før

politiet træffer afgørelse.

Efter gældende ret vil en kendelse om pålæg om edition truffet af retten

skulle ledsages af grunde, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt. Det fore-

slås med forslaget til retsplejelovens

§ 806, stk. 7, 4. pkt.,

at politiets afgø-

relser efter den foreslåede ordning skal være skriftlige og ledsaget af grunde.

Der henvises til pkt. 2.1.3.8 i de almindelige bemærkninger.

Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilke krav der

stilles til begrundelsen. I mange tilfælde vil kravet helt eller delvist kunne

opfyldes med en standardblanket, standardtekst eller lignende, hvor der kort

henvises til regelgrundlaget og oplyses om, at den finansielle virksomhed

skal udlevere kontooplysninger og lignende, fordi der er grund til at antage,

at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis

for en lovovertrædelse, der efterforskes, jf. § 804, stk. 1. Ligeledes bør der i

afgørelsen vejledes om mulighed for at få spørgsmålet indbragt for retten.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt for politiet at nå at udarbejde en skriftlig

afgørelse, vil politiet efter omstændighederne kunne benytte den eksiste-

rende § 806, stk. 4, 1. pkt., der opretholdes ved siden af den foreslåede ord-

ning. Der henvises til pkt. 2.1.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5 (retsplejelovens § 807, stk. 2, 1. og 2. pkt.)

Med forslaget præciseres

§ 807, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

så det fremgår, at rets-

virkningen af edition gælder generelt, og således uanset om afgørelsen om

pålæg om edition træffes af retten eller af politiet. Politiet vil derfor også

skulle forevise enten en kendelse truffet af retten eller en afgørelse, politiet

selv har truffet efter den foreslåede regel i § 806, stk. 7.

Politiets afgørelser om edition truffet efter den foreslåede § 806, stk. 7, skal

have samme retsvirkninger som en kendelse truffet af retten. Den, som ind-

grebet retter sig mod, kan ikke ved at indbringe spørgsmålet for retten, jf.

den foreslåede § 806, stk. 7, 3. pkt., nægte at efterkomme afgørelsen.

Politiets afgørelse om pålæg om edition kan gennemtvinges på samme måde

som en retskendelse om edition, eksempelvis ved anvendelse af tvangsbø-

der, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 4. Det vil som efter gældende ret

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

fortsat være retten, der skal træffe afgørelse om anvendelse af de tvangs-

midler, der kan anvendes efter § 178. Der henvises til pkt. 2.1.3.9 i de al-

mindelige bemærkninger.

Forslaget indebærer, at der ikke vil foreligge brud på en tavshedspligt, hvis

videregivelse er nødvendigt for at opfylde et editionspålæg meddelt af poli-

tiet. Videregivelse af oplysninger, der er nødvendige for at opfylde politiets

pålæg, forudsættes at være berettiget på samme måde, som hvis oplysnin-

gerne var videregivet for at opfylde en kendelse fra retten. Der henvises til

pkt. 2.1.3.9 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 (våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt.)

Det fremgår af våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., at der ved indgivelse af

ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales 840 kr.

Det fremgår af § 6 b, stk. 2, at afgiften efter § 6 b, stk. 1, 1. pkt., nedsættes

til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken

der er betalt fuld afgift.

Det foreslås at ændre størrelsen på afgiften i

§ 6 b, stk. 1., 1. pkt.,

fra 840 kr.

til 1.085 kr.

Ændringen vil sammen med ophævelsen af § 6 b, stk. 2, jf. lovforslagets §

2, nr. 2, medføre, at der vil gælde én samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilla-

delse svarende til en pris- og lønregulering af gennemsnittet af de to eksi-

sterende takster i § 6 b, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, til 2021-pris- og lønniveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (våbenlovens § 6 b, stk. 2)

Det fremgår af våbenlovens § 6 b, stk. 2, at afgiften efter § 6 b, stk. 1, 1.

pkt., nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse,

for hvilken der er betalt fuld afgift.

Det foreslås, at

§ 6 b, stk. 2,

ophæves.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Ændringen vil sammen med ændringen af § 6 b, stk. 1, 1 pkt., jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 1, medføre, at der vil gælde én samlet afgiftssats på 1.085 kr.

pr. tilladelse svarende til en pris- og lønregulering af gennemsnittet af de to

eksisterende takster i § 6 b, stk. 1, 1 pkt., og stk. 2, til 2021-pris- og lønni-

veau. Det vil fremadrettet således længere ikke være muligt at få afgiften

nedsat til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for

hvilken der er betalt fuld afgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1 (lov om hittegods § 1, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om hittegods,

at hittegods, som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablisse-

menter, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder, kan

afleveres til den pågældende institution, forretning mv. Penge, værdipapirer,

særligt værdifulde smykker og lignende skal snarest muligt herefter afleve-

res til politiet. Andet hittegods kan opbevares af institutionen, forretningen

mv. i indtil 30 dage. Er hittegodset ikke udleveret til ejeren inden 30 dages

forløb, skal det straks afleveres til politiet.

Efter den foreslåede nyaffattede bestemmelse i

1, stk. 2, 1. pkt.,

kan hitte-

gods, som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesparker, forretnin-

ger, offentlige transportmidler, lufthavne og på hoteller og lignende steder,

afleveres til den pågældende institution, forretning mv.

Bestemmelsen indebærer, at den gældende kreds af institutioner, som efter

de gældende regler kan opbevare hittegods, præciseres og udvides. Der læg-

ges således for det første op til at præcisere, at hittegods, som findes på ho-

teller, kan afleveres til det pågældende hotel, hvilket efter praksis allerede

sker i dag. Der lægges for det andet op til at udvide bestemmelsen således,

at også hittegods, som findes i lufthavne, kan afleveres til den pågældende

lufthavn. Bestemmelsen foreslås desuden opdateret i sproglig henseende,

men i øvrigt administreret som hidtil.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

at penge, særligt værdifulde smykker og

andre værdifulde genstande, herunder bl.a. elektronik, dyre beklædnings-

genstande og lignende, snarest muligt herefter skal afleveres til politiet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at værdifulde genstande snarest muligt, dvs. i lø-

bet af et par dage efter indleveringen, skal afleveres til politiet, medmindre

ejeren har afhentet hittegodset forinden. Penge, særligt værdifulde smykker

og andre værdifulde genstande, herunder bl.a. elektronik, computere, ure,

mobiltelefoner, dyre beklædningsgenstande og tasker og lignende skal i den

forbindelse betragtes som værdifulde genstande.

Hvorvidt der i øvrigt er tale om en værdifuld genstand beror på en konkret

vurdering, herunder af hvad genstanden formodes at være værd ved eventu-

elt bortsalg. Ved tvivl skal institutionen, forretningen mv. kontakte politiet

med henblik på nærmere afklaring af, om genstanden er omfattet af indle-

veringspligten. Bestemmelsen sikrer dermed, at værdifuldt hittegods opbe-

vares og håndteres af politiet. Der lægges ikke op til at ændre vurderingen

af, hvad der i dag efter praksis betragtes som værdifuldt hittegods.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2, 3. pkt.,

andet hittegods skal opbevares af instituti-

onen, forretningen mv. i mindst 30 dage.

Bestemmelsen indebærer, at mindre værdifuldt hittegods skal opbevares af

institutionen, forretningen mv. i mindst 30 dage. Ændringen pålægger såle-

des de institutioner, forretninger mv., hvortil hittegodset indleveres, pligt til

at opbevare mindre værdifuldt hittegods i mindst 30 dage. Det forudsættes,

at institutionen, forretningen mv. opbevarer hittegodset på en forsvarlig

måde, således at hittegodset ikke beskadiges eller går til grunde, men vil

kunne udleveres til ejeren i passende stand, hvis denne henvender sig.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2, 4. pkt.,

at ejeren af hittegodset har krav på at få

dette udleveret, når ejeren henvender sig til institutionen, forretningen mv.

og godtgør sin ret inden udløbet af de 30 dage.

Bestemmelsen indebærer således, at ejeren af hittegodset har krav på at få

dette udleveret, når ejeren henvender sig til institutionen, forretningen mv.

og godtgør sin ret inden udløbet af de 30 dage. Institutionen, forretningen

mv. skal i nødvendigt omfang kunne dokumentere, at hittegodset er opbe-

varet i mindst 30 dage, før der kan ske bortsalg, destruktion mv.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2, 5. pkt.,

den pågældende institution, forretning mv.

har ret til at bortsælge, bortgive, destruere eller tage hittegodset i brug, hvis

ejeren ikke har henvendt sig inden de 30 dage.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at den pågældende institution, forretning mv. har

ret til at bortsælge, bortgive, destruere eller tage hittegodset i brug, hvis eje-

ren ikke har henvendt sig inden de 30 dage. Ejendomsretten til hittegodset

og dermed retten til at disponere over hittegodset overgår således til institu-

tionen, forretningen mv. efter udløbet af de 30 dage. Salgssummen ved et

eventuelt bortsalg efter 30 dage vil tilsvarende tilfalde den pågældende in-

stitution, forretning mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (lov om hittegods § 1, stk. 3)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om hittegods,

at politiet kan tillade, at de i § 1, stk. 2, nævnte institutioner, forretninger

mv. opbevarer andet hittegods end penge, værdipapirer, særligt værdifulde

smykker og lignende i indtil 3 måneder, hvis institutionen opbevarer hitte-

godset på betryggende måde og fører en fortegnelse over det med oplysning

om, hvor, hvornår og af hvem det er fundet.

Med lovforslaget nyaffattes § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvoraf det

fremgår, at mindre værdifuldt hittegods skal opbevares af institutionen, for-

retningen mv. i mindst 30 dage. Herefter kan den pågældende institution,

forretning mv. frit kan disponere over hittegodset. Hermed bliver den gæl-

dende § 1, stk. 3, om tilladelse til at opbevare mindre værdifuldt hittegods

overflødig, og bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til § 4

Det foreslås i lovens

§ 4, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at afgiftsreguleringen for ansøgninger om tilladelser

efter våbenloven gælder for ansøgninger, der indgives fra og med ikrafttræ-

delsesdagen. Indgivelsestidspunktet er tidspunktet, hvor ansøgningen er

kommet frem til den relevante myndighed.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og be-

stemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1445 af 29. september

2020, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 804.

Som led i efterforskningen af

en lovovertrædelse, der er undergi-

vet offentlig påtale, eller krænkelse

som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov

om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning kan der meddeles en per-

son, der ikke er mistænkt, pålæg om

at forevise eller udlevere genstande

(edition), hvis der er grund til at an-

tage, at en genstand, som den på-

gældende har rådighed over, kan

tjene som bevis, bør konfiskeres el-

ler ved lovovertrædelsen er fra-

vendt nogen, som kan kræve den

tilbage. Når pålæg meddeles en er-

hvervsvirksomhed, finder § 189 til-

svarende anvendelse for andre, der

i kraft af deres tilknytning til virk-

somheden har fået kendskab til sa-

gen.

Stk. 2.

Er en genstand udleveret til

politiet efter pålæg om edition, fin-

der reglerne om beslaglæggelse ef-

ter § 803, stk. 1, tilsvarende anven-

delse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

Stk. 3.

Er en genstand uden pålæg

herom afleveret til politiet af de i

stk. 1 nævnte grunde, finder § 807,

stk. 5, anvendelse. Fremsættes der

begæring om udlevering, og imøde-

kommer politiet ikke begæringen,

skal politiet snarest muligt og inden

24 timer forelægge sagen for retten

med anmodning om beslaglæg-

gelse. § 806, stk. 4, 2. pkt., og stk.

§ 804, stk. 3, 3. pkt.,

§ 807,

7, 1. pkt., finder i så fald anven-

stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 7, 1.

pkt.« til: »stk. 8, 1. pkt.«.

delse.

Stk. 4.

Der kan ikke meddeles på-

læg om edition, såfremt der derved

vil fremkomme oplysning om for-

hold, som den pågældende ville

være udelukket fra eller fritaget for

at afgive forklaring om som vidne,

jf. §§ 169-172.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fast-

sætte regler om økonomisk godtgø-

relse i særlige tilfælde for udgifter i

forbindelse med opfyldelse af på-

læg om edition.

§ 806.

Afgørelse om beslaglæg-

gelse og om pålæg om edition træf-

fes efter politiets begæring. Begæ-

ring om beslaglæggelse til sikring

af erstatningskrav kan tillige frem-

sættes af forurettede.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

Stk. 2.

Afgørelsen træffes af retten

§ 806, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

ved kendelse, jf. dog stk. 9. I ken- »stk. 9« til: »stk. 7 og 10«.

delsen anføres de konkrete omstæn-

digheder i sagen, hvorpå det støttes,

at betingelserne for indgrebet er op-

fyldt. Kendelsen kan til enhver tid

omgøres.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Stk. 3.

Retten kan efter politiets be-

gæring i en kendelse om edition be-

stemme, at politiet fra virksomhe-

der og personer, der er omfattet af §

1 i lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask af udbytte og

finansiering af terrorisme, kan ind-

hente oplysninger, som de pågæl-

dende har rådighed over, om trans-

aktioner på en konto, hvortil der er

overført midler ved en transaktion,

som er omfattet af kendelsen om

edition, eller ved en transaktion, der

udspringer af en transaktion, som er

omfattet af kendelsen om edition. I

kendelsen fastsættes det tidsrum,

inden for hvilket indhentelse af op-

lysninger kan ske. Dette tidsrum

skal være så kort som muligt og må

ikke overstige 4 uger. Tidsrummet

kan forlænges, men højst med 4

uger ad gangen. Forlængelsen sker

ved kendelse. Politiet skal snarest

muligt efter udløbet af det tidsrum,

inden for hvilket indhentelse af op-

lysninger kan ske, underrette retten

om de transaktioner, som politiet

har indhentet oplysninger om. Un-

derretningen skal indeholde en an-

givelse af de bestemte grunde, der

er til at antage, at transaktionerne

udspringer af en transaktion, som er

omfattet af kendelsen om edition.

Lovforslaget

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Stk. 4.

Såfremt indgrebets øjemed

ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe

beslutning om beslaglæggelse og

om edition, jf. dog stk. 6. Fremsæt-

ter den, mod hvem indgrebet retter

sig, anmodning herom, skal politiet

snarest muligt og senest inden 24 ti-

mer forelægge sagen for retten, der

ved kendelse afgør, om indgrebet

kan godkendes.

Stk. 5.

Politiet kan træffe beslutning

om beslaglæggelse efter § 803 a.

Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende an-

vendelse.

Stk. 6.

Beslaglæggelse efter § 802,

stk. 3, kan kun ske efter retsken-

delse. Det samme gælder beslag-

læggelse af trykte skrifter eller lyd-

eller billedprogrammer omfattet af

medieansvarsloven, i anledning af

hvis indhold ansvar skal gøres gæl-

dende.

Lovforslaget

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 806

indsættes efter stk. 6 som

nyt stykke:

»Stk.

Afgørelser om pålæg om

edition af oplysninger om transak-

tioner, konti, depoter, bokse eller

lignende fra virksomheder eller

personer, der er omfattet af § 1, stk.

1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om fo-

rebyggende foranstaltninger mod

hvidvask af udbytte og finansiering

af terrorisme, kan træffes af poli-

tiet. Politiet kan i en afgørelse om

pålæg om edition efter 1. pkt. be-

stemme, at der fra virksomheder og

personer, der er omfattet af § 1 i lov

om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask af udbytte og finan-

siering af terrorisme, kan indhentes

oplysninger, som de pågældende

har rådighed over, om transaktioner

på en konto, hvortil der er overført

midler ved en transaktion, som er

omfattet af afgørelsen om edition,

eller ved en transaktion, der ud-

springer af en transaktion, som er

omfattet af afgørelsen om edition.

Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende an-

vendelse. Politiets afgørelser efter

dette stykke skal være skriftlige og

ledsaget af grunde.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

Stk. 7.

Inden retten træffer afgørelse

efter stk. 4, 2. pkt., skal der være gi-

vet den, mod hvem indgrebet retter

sig, adgang til at udtale sig. § 748,

stk. 5 og 6, finder tilsvarende an-

vendelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Stk. 8.

Inden retten træffer afgørelse

om pålæg om edition efter § 804,

skal der være givet den, der har rå-

dighed over genstanden, adgang til

at udtale sig. § 748, stk. 5 og 6, fin-

der tilsvarende anvendelse. Be-

stemmelsen i 1. pkt. finder ikke an-

vendelse, hvis rettens afgørelse skal

danne grundlag for en international

retsanmodning om edition.

Stk. 9.

Afgørelse om beslaglæg-

gelse træffes af politiet, såfremt

den, som indgrebet retter sig imod,

meddeler skriftligt samtykke til

indgrebet.

§ 807.

Politiet iværksætter beslag-

læggelse. Foretages beslaglæggelse

på grundlag af en retskendelse, skal

denne på begæring forevises for

den, som indgrebet retter sig imod.

Foretages beslaglæggelsen efter

reglen i § 806, stk. 4 eller 5, skal

politiet vejlede den pågældende om

adgangen til at få spørgsmålet ind-

bragt for retten.

Stk. 2.

Politiet foranlediger ved

henvendelse til den, som indgrebet

retter sig imod, at en kendelse om

edition opfyldes. Rettens kendelse

skal på begæring forevises for den

pågældende. Afviser den pågæl-

dende uden lovlig grund at efter-

komme pålægget, finder bestem-

melsen i § 178 tilsvarende anven-

delse.

§ 807, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »en

kendelse« til: »et pålæg«.

§ 807, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»Rettens kendelse« til: »Rettens

kendelse eller politiets afgørelse ef-

ter § 806, stk. 7«.

Lovforslaget

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

Stk. 3.

Beslaglægges materiale hos

personer, der er omfattet af § 172,

kan den pågældende kræve, at det

første gennemsyn af materialet skal

foretages af retten. § 806, stk. 7, 1.

§ 804, stk. 3, 3. pkt.,

§ 807,

pkt., finder tilsvarende anvendelse

stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 7, 1.

ved rettens gennemsyn. Indtil det pkt.« til: »stk. 8, 1. pkt.«.

første gennemsyn kan ske, opbeva-

res materialet af politiet.

Stk. 4.

Har retten afsagt kendelse

om beslaglæggelse af en formue el-

ler en del af en formue, jf. § 802,

stk. 3, skal politiet sørge for, at der

beskikkes en værge til at bestyre

den beslaglagte formue. Politiet la-

der kendelsen om beslaglæggelse

tinglyse efter reglerne i tinglys-

ningslovens § 48. Kendelsen for-

kyndes for tiltalte efter reglerne i §

159.

Stk. 5.

Genstande, som kommer i

politiets besiddelse som følge af be-

slaglæggelse eller pålæg om udle-

vering, skal snarest muligt optegnes

og mærkes. Politiet skal på begæ-

ring udstede kvittering for modta-

gelsen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 807 a.

Samme beføjelser til be-

slaglæggelse som politiet, jf. § 806,

stk. 4, har enhver, der træffer nogen

under eller i umiddelbar tilknytning

til udøvelsen af et strafbart forhold.

Det beslaglagte skal snarest muligt

overgives til politiet med oplysning

om tidspunktet og grundlaget for

beslaglæggelsen. Politiet forelæg-

§ 807 a, 3. pkt.,

ændres »§ 806,

ger sagen for retten i overensstem- stk. 9« til: »§ 806, stk. 10«.

melse med § 806, stk. 4, 2. pkt.,

medmindre det beslaglagte inden

udløbet af 24 timer udleveres til

den, mod hvem indgrebet er foreta-

get, eller denne meddeler skriftligt

samtykke til beslaglæggelse i over-

ensstemmelse med § 806, stk. 9.

§2

I lov om våben og eksplosivstoffer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 29.

august 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 6 b, stk. 1, 1. pkt.

For indgivelse

§ 6 b, stk. 1., 1. pkt.

ændres »840

af ansøgning om tilladelse efter kr.« til: »1.085 kr.«.

denne lov betales 840 kr., jf. dog

stk. 7.

§ 6, b, stk. 2.

Afgiften nedsættes til

§ 6 b, stk. 2,

ophæves.

det halve, hvis ansøgeren i forvejen Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

har en våbentilladelse, for hvilken

der er betalt fuld afgift.

§3

I lov om hittegods, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 879 af 4. juli 2014, fore-

tages følgende ændringer:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

§ 1.

Hittegods skal snarest muligt

afleveres til politiet medmindre fin-

deren ved, hvem ejeren er, og straks

tilbageleverer det til denne.

Stk. 2.

Hittegods, som er fundet i of-

fentlige institutioner, forlystelses-

etablissementer, forretninger, of-

fentlige befordringsmidler og lig-

nende steder, kan afleveres til den

pågældende institution, forretning

m.v. Penge, værdipapirer, særligt

værdifulde smykker og lignende

skal snarest muligt herefter afleve-

res til politiet. Andet hittegods kan

opbevares af institutionen, forret-

ningen m.v. i indtil 30 dage. Er hit-

tegodset ikke udleveret til ejeren in-

den 30 dages forløb, skal det straks

afleveres til politiet.

Lovforslaget

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Hittegods, som er fundet i

offentlige institutioner, forlystel-

sesparker, forretninger, offentlige

transportmidler, lufthavne og på

hoteller og lignende steder, kan af-

leveres til den pågældende institu-

tion, forretning m.v. Penge, særligt

værdifulde smykker og andre vær-

difulde genstande, herunder bl.a.

elektronik, dyre beklædningsgen-

stande og lignende, skal snarest

muligt herefter afleveres til politiet.

Andet hittegods skal opbevares af

institutionen, forretningen m.v. i

mindst 30 dage. Ejeren af hittegod-

set har krav på at få dette udleveret,

når ejeren henvender sig til institu-

tionen, forretningen m.v. og godt-

gør sin ret inden udløbet af de 30

dage. Den pågældende institution,

forretning m.v. har ret til at bort-

sælge, bortgive, destruere eller tage

hittegodset i brug, hvis ejeren ikke

har henvendt sig inden de 30 dage.«

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 64: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om hittegods, fra justitsministeren

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

Stk. 3.

Politiet kan tillade, at de i

§ 1, stk. 3,

ophæves

stk. 2 nævnte institutioner, forret-

ninger m.v. opbevarer andet hitte-

gods end penge, værdipapirer, sær-

ligt værdifulde smykker og lig-

nende i indtil 3 måneder, hvis insti-

tutionen opbevarer hittegodset på

betryggende måde og fører en for-

tegnelse over det med oplysning

om, hvor, hvornår og af hvem det er

fundet.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

februar 2021.

Stk. 2.

§ 2 har virkning for ansøg-

ninger om tilladelser efter lov om

våben og eksplosivstoffer m.v., der

indgives fra og med den 1. februar

2021.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.