Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2279314_0001.png
27. oktober 2020
J.nr.: 2020-050981 / PZA/MPR
POLITIOMRÅDET
Postadresse:
Polititorvet 14
1780 København V
Besøgsadresser:
Ejby Industrivej 125
2600 Glostrup
Telefon: 33 14 88 88
Web:
www.politi.dk
Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i SIS II
1. Indledning
SIS II er en fælles EU-database, hvori Schengenlandene bl.a. indberetter perso-
ner, herunder uønskede udlændinge, der skal nægtes indrejse i Schengenområ-
det. Rigspolitiet er i Danmark ansvarlig for at indberette oplysninger til SIS II.
Den 21. september 2020 konstaterede Rigspolitiet ved en tilfældighed, at en
række indrejseforbud ved en fejl var blevet slettet i SIS II. Fejlen blev opdaget af
en sagsbehandler i Rigspolitiet, der - i forbindelse med overlevering af sine ar-
bejdsopgaver til en anden sagsbehandler - udarbejdede en status på en række
sager, hvor en udlænding var meddelt et administrativt indrejseforbud i Schen-
genområdet for bestandigt. Ved søgning i politiets søgesystem POLKON, der
blandt andet søger i SIS II og Kriminalregisteret (KR), konstaterede sagsbehand-
leren, at der i fire tilfælde ikke, som forventet, fremkom et hit fra SIS II om et ind-
rejseforbud i Schengenområdet, men alene blev vist et hit fra KR som følge af et
nationalt indrejseforbud.
Der blev straks igangsat en undersøgelse, og samme dag blev det konstateret, at
de fire indrejseforbud var blevet slettet i SIS II, da de ikke var blevet forlænget,
hvilket skulle være sket automatisk. Se nærmere herom i pkt. 2 nedenfor. Rigs-
politiets Koncern IT (KIT) konstaterede den 23. september 2020, at indrejsefor-
bud for 260 personer var blevet slettet i SIS II som følge af en teknisk fejl. De
foreløbige undersøgelser peger på, at sletningerne er sket i perioden fra januar
2020 til september 2020.
Rigspolitiet iværksatte straks herefter et samarbejde med Nordsjællands Politi,
Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), der sikrede, at de indrejseforbud, der var
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i Schengen-informationssystemet (SIS II), fra justitsministeren
2279314_0002.png
blevet utilsigtet slettet, blev oprettet i SIS II igen. Den 3. oktober 2020 var de ind-
rejseforbud, der var konstateret slettet, blevet genindberettet i SIS II.
Rigspolitiet er på nuværende tidspunkt ved at gennemføre en nærmere undersø-
gelse af sagen for endeligt at klarlægge omfanget af fejlen, antallet af slettede
indrejseforbud samt den eksakte periode, hvor sletningerne har fundet sted.
Yderligere er der iværksat en nærmere gennemgang af de identificerede sager
med henblik på at skabe et overblik over de væsentligste sager, herunder hvor
længe de pågældendes indrejseforbud har været slettet, samt om der er indikati-
oner på, at personerne har været antruffet i Danmark.
Længden på den periode hvor de enkelte indrejseforbud har været slettet i SIS II
vil være forskellig. Det skyldes, at udløbsdatoen i SIS II afhænger af, hvornår de
blev indberettet i SIS II.
Den utilsigtede sletning kan derfor, for nogle indrejseforbud, være sket allerede i
januar 2020, og for andre indrejseforbud først væsentlig senere.
2. Beskrivelse af fejlen
Fejlen er formentlig opstået ved, at en automatisk IT-proces på en IT-server, der
er programmeret til at foretage sammenligning mellem udvalgte nationale politi-
systemer og SIS II var stoppet utilsigtet frem til den 8. juli 2020. Den automatiske
IT-proces skal blandt andet igangsætte, styre og sikre, at indrejseforbud i KR
forlænges i SIS II, ud fra en række programmerede krav. Der var ikke automatisk
IT-overvågning på denne automatiserede proces, hvorfor det ikke blev opdaget,
at processen var stoppet.
Når IT-processen fungerer, og der er grundlag for forlængelse af indrejseforbud-
det, sker forlængelse automatisk mindst to uger før, der ellers skal ske sletning i
SIS II. Hvis denne IT-proces stoppes, vil der ske sletning af indrejseforbuddene i
SIS II på udløbsdatoen, fordi der ikke er sket forlængelse.
Det har ikke været muligt at konstatere, hvorfor den automatiske IT-proces ikke
har fungeret som den skulle.
Side 2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i Schengen-informationssystemet (SIS II), fra justitsministeren
2279314_0003.png
Det kan endvidere ikke fastlægges med sikkerhed, hvorfor IT-processen igen har
fungeret fra den 8. juli 2020, men det skyldes formentlig, at der er sket en ikke
planlagt genstart af den IT-server, hvorpå IT-processen er installeret. Ved gen-
nemgang af logninger for perioden fra 1. januar 2018 til januar 2020, er der ikke
umiddelbart indikationer på, at der tidligere har været et tilsvarende problem. Pe-
rioden 1. januar 2018 til januar 2020 er valgt for at sikre et solidt sammenlig-
ningsgrundlag med tidligere logninger.
Rigspolitiet har også gennemgået logninger med henblik på at undersøge, hvil-
ken fejl der var tale om. Logningerne viser, at der er sket en ikke nærmere defi-
neret driftsforstyrrelse, der i loggen er beskrevet som en uventet hændelse den
22. januar 2020. Den uventede hændelse har formentlig stoppet den førnævnte
automatiske IT-proces, som sørger for den automatiske forlængelse finder sted.
Der er imidlertid også indikationer på, at der er sket sletninger i januar 2020 forud
for denne dato og efter den 8. juli 2020, og Rigspolitiet er som nævnt ved at gen-
nemføre en samlet undersøgelse af de utilsigtede sletninger.
3. Opdatering af indrejseforbud i Schengenområdet
Rigspolitiet er i Danmark ansvarlig for at indberette oplysninger til SIS II, hvilket
sker gennem SIRENE-systemet. I Danmark bruges SIRENE-systemet således til
fremsendelse af alle danske indberetninger til SIS II fra de nationale IT-systemer
som Kriminalregistret, Pasregistret, Våbenregistret m.fl. SIRENE-systemet inde-
holder derfor alle danske SIS-indberetninger.
En udlænding kan blive meddelt et nationalt indrejseforbud ved dom eller ved en
administrativ afgørelse. Såfremt indrejseforbuddet er givet ved dom, og indrejse-
forbuddet har en gyldighed på minimum seks år, skal det, jf. udlændingelovens §
58 g, stk. 1, nr.1, indberettes til SIS II, at udlændingen er uønsket i Schengenom-
rådet.
De personer, som er blevet udvist ved dom, er i forbindelse med deres udsendel-
se af Danmark blevet gjort bekendt med omfanget af indrejseforbuddet, herunder
at det omfatter indrejse og ophold i hele Schengenområdet.
Side 3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i Schengen-informationssystemet (SIS II), fra justitsministeren
De personer, som er blevet meddelt indrejseforbud som følge af en administrativ
afgørelse om indrejseforbud truffet af Udlændingestyrelsen, er i selve afgørelsen
blevet orienteret om omfanget af indrejseforbuddet, herunder at det omfatter ind-
rejse og ophold i hele Schengenområdet. Ved administrative indrejseforbud kan
forkyndelsen være sket ved hjælp af E-boks, hvis den pågældende person ikke
har befundet sig i Danmark, da afgørelsen blev truffet.
Udlændingen er således blevet gjort bekendt med indrejseforbuddets omfang,
uanset om indrejseforbuddet er meddelt ved dom eller ved en administrativ afgø-
relse.
Opdateringen af indrejseforbuddet i Schengenområdet i KR foretages af Nord-
sjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), uanset om det sker på
baggrund af en dom eller en administrativ afgørelse.
Efter opdateringen i KR bliver indrejseforbuddet automatisk sendt til SIRENE-
systemet. Inden fremsendelse af indberetningen til SIS II kvalitetssikrer Rigspoli-
tiet indberetningen, hvorefter der tilknyttes foto og fingeraftryk, hvis dette er til-
gængeligt.
Det fremgår af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr.
1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generati-
on af Schengeninformationssystemet (SIS II), at medlemsstaterne er forpligtet til
at vurdere behovet for opretholdelsen af indberetningen om indrejseforbuddet i
systemet senest tre år fra oprettelsen. Indrejseforbud i SIS II kan således ikke
have en gyldighed på mere end tre år ved oprettelsen.
Tre måneder før et indrejseforbud slettes i SIS II, sender SIS II automatisk et
forvarsel til SIRENE-systemet. Rigspolitiet sender forvarslet til UCN, som vurde-
rer, om indrejseforbuddet skal forlænges i SIS II, og registrerer dette på sagen i
politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Der er fra Rigspolitiets side implemente-
ret en funktion i SIRENE-systemet, der skal sørge for automatisk forlængelse af
indrejseforbuddet i SIS II efter de tre år, med mindre UCN’s vurdering fører til,
at
Side 4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i Schengen-informationssystemet (SIS II), fra justitsministeren
2279314_0005.png
indberetningen skal slettes, hvilket i så fald sker manuelt i KR ved UCN´s foran-
staltning.
4. Konsekvenserne af sletning af indrejseforbud
Personer med et indrejseforbud i Schengenområdet skal som udgangspunkt afvi-
ses ved de ydre Schengengrænser. Såfremt en af de personer, som utilsigtet har
fået deres indrejseforbud slettet, har forsøgt at indrejse i et af de andre Schen-
genlande end Danmark, i den periode hvor indrejseforbuddet har været slettet i
SISII, har indrejseforbuddet ikke være synligt for grænsekontrollanten. Der kan
derfor være sket indrejse i Schengenområdet.
Såfremt en af de omhandlede personer har forsøgt at indrejse i Danmark i perio-
den, hvor indrejseforbuddet var slettet i SIS II, har indrejseforbuddet i hele perio-
den fortsat været synligt i KR for grænsekontrollanten. Såfremt politiet, enten i
forbindelse med grænsekontrol eller anden politikontrol inde i landet, har kontrol-
leret den pågældendes rejselegitimation ved hjælp af søgning i POLKON eller
Politiets Søgeapp, vil der således være fremkommet et hit som følge af registre-
ringen af indrejseforbuddet i KR. Der vil derfor, som udgangspunkt være sket
afvisning eller udvisning.
Det bemærkes, at der - som følge af COVID-19-pandemien - foruden den almin-
delige systematiske grænsekontrol ved Danmarks ydre grænser også har været
systematisk grænsekontrol ved alle Danmarks indre Schengengrænser i perio-
den fra den 14. marts 2020 til den 4. september 2020. Dog har politikredsene i
perioden fra den 15. juni 2020 haft mulighed for, under visse omstændigheder, at
overgå til stikprøvevis kontrol i perioder med særligt mange indrejsende og deraf
følgende kødannelser. Den 4. september 2020 overgik politiet til stikprøvevis
indrejsekontrol, med mindre forholdene konkret tilsiger andet. Antallet af rejsende
har i perioden fra marts 2020 endvidere været markant lavere end normalt som
følge af COVID-19-pandemien og det deraf begrænsede antal åbne flyruter.
Der er en mindre risiko for, at de omhandlede personer, i den periode, hvor deres
indrejseforbud var slettet i SIS II, har fået udstedt et visum eller en opholdstilla-
delse til Schengenområdet i et af de andre Schengenlande. Dette skyldes, at
Side 5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i Schengen-informationssystemet (SIS II), fra justitsministeren
2279314_0006.png
indrejseforbuddene ikke har været synlige i SIS II for de øvrige Schengenlande i
perioden, hvor indrejseforbuddene var slettet i SIS II, og således ikke vil have
indgået i behandlingen af sager om visum eller opholdstilladelse.
Herudover skal det tilføjes, at de omhandlede personer ikke er blevet gjort be-
kendt med, at deres indrejseforbud var blevet slettet i SIS II, så de har ikke haft
kendskab til, at de kunne indrejse i et andet Schengenland end Danmark uden at
blive afvist eller opnå visum eller opholdstilladelse til et andet Schengenland end
Danmark på grund af sletningen.
Som følge af ovenstående vurderes risikoen for, at de omhandlede personer er
indrejst i Danmark eller den øvrige del af Schengenområdet eller har opnået vi-
sum eller opholdstilladelse i Schengenområdet som værende begrænset.
5. Nye tiltag
Når undersøgelsen er helt tilendebragt, vil Rigspolitiet vurdere, hvilke tiltag sagen
måtte give anledning til.
Indtil videre har Rigspolitiet - som nævnt - sikret, at indrejseforbuddene for de
umiddelbart identificerede personer, der utilsigtet har fået deres indrejseforbud
slettet, er genindberettet til SIS II den 3. oktober 2020.
Endvidere forventes det, at en automatisk IT-overvågning af forlængelsesproces-
sen er udviklet og implementeret inden udgangen af 2020. Indtil dette er sket, er
der etableret manuel overvågning på forlængelsesprocessen.
Den manuelle overvågning blev etableret den 23. september 2020. Overvågnin-
gen skal sikre, at forlængelsen af indrejseforbuddene gennemføres som planlagt.
Såfremt der måtte opstå uregelmæssigheder, vil den automatiske forlængelses-
proces blive igangsat manuelt.
Den automatiske forlængelsesproces finder sted hver onsdag, hvor den manuelle
overvågning også finder sted. Den manuelle overvågning foretages ved, at en IT-
medarbejder kontrollerer en log, der viser, om der er fejl i processen, eller om
Side 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i Schengen-informationssystemet (SIS II), fra justitsministeren
den er igangsat og fuldført. Da forlængelsesprocessen sker mindst to uger før,
indberetningen vil blive slettet i SIS II, er der mulighed for at rette fejlen, inden
indberetningen slettes, da forlængelsesprocessen som nævnt, kan igangsættes
manuelt.
Den automatiske forlængelsesproces benyttes kun i forhold til indrejseforbud,
hvorfor et tilsvarende problem ikke vil opstå på andre SIS II indberetninger.
Side 7