Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
12. november 2020
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Kristoffer Aagren
Sagsnr.: 2020-0092-3206
Dok.:
1677676
Dato:
Kontor:
Orientering om utilsigtet sletning af indrejseforbud i Schen-
gen-informationssystemet (SIS II)
1.
Justitsministeriet har modtaget vedlagte orientering af 27. oktober 2020
fra Rigspolitiet. Det fremgår bl.a. af orienteringen, at Rigspolitiet den 21.
september 2020 har konstateret, at der ved en fejl er sket utilsigtet sletning
af indrejseforbud i Schengeninformationssystemet (SIS II), der er en fælles
EU-database, hvori Schengenlandene bl.a. indberetter personer, herunder
uønskede udlændinge, der skal nægtes indrejse i Schengenområdet.
Rigspolitiets foreløbige undersøgelser viser, at det drejer sig om indrejse-
forbud for 260 personer, og at sletningen er sket i perioden januar 2020 til
september 2020.
Rigspolitiet iværksatte straks efter konstateringen af den utilsigtede sletning
et samarbejde med Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland
(UCN), der sikrede, at de indrejseforbud, der var blevet utilsigtet slettet, den
3. oktober 2020 blev oprettet i SIS II igen.
2.
En udlænding kan efter dansk ret meddeles et indrejseforbud administra-
tivt eller ved dom. Et indrejseforbud er som udgangspunkt nationalt begræn-
set til Danmark. Det følger imidlertid af udlændingelovens § 58 g, at udlæn-
dinge, der ikke er statsborgere i et Schengenland eller et EU-land, i en række
nærmere bestemte tilfælde skal indberettes som uønskede til SIS II. Det gæl-
der bl.a. udlændinge, der er udvist af Danmark ved dom med indrejseforbud
i mindst 6 år, og visse administrativt meddelte indrejseforbud.
Rigspolitiet er i Danmark ansvarlig for at indberette oplysninger til SIS II,
hvilket sker gennem det såkaldte SIRENE-system. Fejlen er opstået i det it-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk