Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2277012_0001.png
Den 10. november 2020
Til Justitsministeren og Retsudvalget
Vi tillader os hermed at rette henvendelse til Justitsministeren og Retsudvalget med henblik på en
opfordring om at ændre eller afskaffe kategoriseringen af voldtægtsforbrydelser.
Kategoriseringen anvendes både i systemet og i samfundet til at beskrive særlige kendetegn ved
voldtægtsforbrydelserne. Der findes ikke nogen officielle definitioner for kategorierne, som i stedet
ofte defineres vilkårligt og tvetydigt alt efter, hvilken kontekst kategoriseringen behandles i.
I undersøgelsen
”Voldtægt
der
anmeldes”
af Det Kriminalpræventive Råd beskrives kategorierne
således:
1
”Overfaldsvoldtægt
er afgrænset som sager, hvor der ikke har været samvær eller bekendtskab
af betydning mellem parterne forud for voldtægten. Inkluderet i denne gruppe er situationer, hvor
kvinden kort har bemærket mandens tilstedeværelse forinden voldtægten, eller ved hvem han er,
men ikke har noget egentligt bekendtskab med ham eller haft noget med ham at gøre.
Partnervoldtægter
omfatter voldtægter, hvor manden er en nuværende eller tidligere
kæreste/samlever/ægtefælle. For kvinden er der naturligvis tale om to grundlæggende situationer,
afhængig af om det er en
”tidligere”
eller en
”nuværende”
partner, om end virkeligheden også her
ofte er broget i form af partneres skiftende status som
”tidligere”
og
”nuværende”.
Kontaktvoldtægter
er negativt defineret ved, at det ikke er overfaldsvoldtægter og ej heller
partnervoldtægter. Det er så at sige en begrebsmæssig restskuffe, og det kan i høj grad
diskuteres, om det er meningsfyldt at opretholde som kategori/begreb. Det dækker over en stor
mangfoldighed af meget forskellige relationer mellem kvinden og manden. Manden kan være
hendes far, onkel, bror eller et andet familiemedlem. Han kan være hendes kollega, chef eller
kunde. Det kan være hendes læge, eller hendes patient. Han kan være hendes mangeårige ven,
men også hendes mangeårige uven. Han kan være et kortvarigt værtshusbekendtskab, hendes
nabo, taxachauffør, en ven af familien osv. osv.
”
Det Kriminalpræventive råd skriver desuden om kategorierne:
”….generelt
er meget anvendt i såvel debat om som i undersøgelser af voldtægt samt i det retlige
system, nemlig opdelinger, der baserer sig på relationen mellem kvinden og manden:
Overfaldsvoldtægt, kontaktvoldtægt og partnervoldtægt”
Selvom der ikke er en klar, officiel definition på begreberne, bruges de tilsyneladende også i
forbindelse med strafudmåling. I lovforslaget om frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
optræder begrebet
”overfaldsvoldtægt”
eksempelvis i et afsnit om Straffelovrådets overvejelser
omkring strafudmåling for nykriminaliserede sager.
2
”
Det er Straffelovrådets opfattelse, at der i de groveste tilfælde bør straffes på linje med de tilfælde
af voldtægt, der ikke er overfaldsvoldtægt
–
det vil sige som udgangspunkt med fængsel fra 2
år
og
6 måneder til op mod 3
år.
Et eksempel herpå kan være, at et ufrivilligt samleje eller et samleje
gennemført uden samtykke foregår under intimiderende
omstændigheder.”
1
2
https://dkr.dk/media/8189/voldtaegt-der-anmeldes-i-metode.pdf
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_1574_final.p
df
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Henvendelse af 10/11-20 fra Kirstine Holst og Eva Aagaard, Voldtægtsofres Vilkår, vedrørende afskaffelse af kategorisering af voldtægtssager
2277012_0002.png
I Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse står der følgende
om strafudmåling i forskellige kategorier af voldtægt:
”I
de groveste tilfælde skal der efter Straffelovrådets opfattelse straffes på linje med de tilfælde af
voldtægt, der ikke er overfaldsvoldtægt
–
det vil sige som udgangspunkt med fængsel fra 2
år
og 6
måneder til op mod 3
år. ” (side
20)
”Udgangspunktet
for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt eller for et
enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn under 12
år
er herefter 3
år
og 6 måneders fængsel,
hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder.
” (side 34)
Vi finder det dybt problematisk, at begreber, som ikke er ordentligt defineret og afgrænset, har
betydning for strafniveauet, hvilket kan være i strid med Istanbulkonventionens artikel 43 og 46
3
Ordet
”kontaktvoldtægt” bruges
oftest om sager, hvor offer og gerningsmand kender hinanden på
forhånd, mens ”overfaldsvoldtægt” bruges om sager, hvor parterne ikke kender hinanden.
Parternes relation skal ikke have betydning for strafniveauet. Der skal ikke gives strafrabat til
gerningsmænd, som
voldtager en, de kender. Hvis den definition af ordet ”overfaldsvoldtægt”, som
bruges i forbindelse med strafudmålingen, er en anden og ikke afhænger af relationen mellem offer
og gerningsmand, så bør det præciseres, da det oftest er sådan, ordet anvendes. Ofre skal ikke få
indtryk af, at den forbrydelse, de har været udsat for, bliver taget mindre alvorligt, hvis de kender
gerningsmanden. Ved langt størstedelen af alle voldtægter er der en forudgående relation eller
kontakt mellem offer og gerningsmand.
I 2018 var det eksempelvis kun 10 % af dem, der henvendte sig i Center
for Voldtægtsofre i Aarhus, som slet ikke kendte gerningsmanden.
4
Vi anerkender, at en form for kategorisering, hvis den er entydig, med fordel kan anvendes i
analyser i forbindelse med forebyggelsesarbejde, men desværre anvendes kategoriseringen
vilkårligt og bredt til at beskrive og gradbøje konkrete voldtægter i retssystemet og i den offentlige
debat.
Vi opfordrer derfor til, at man afskaffer brugen af denne kategorisering fra myndighedernes side.
Hvis det er nødvendigt at kategorisere voldtægtssager efter relationen mellem offer og
gerningsmand, anbefaler vi, at man indfører konkrete, letforståelige kategorier uden værdiladning.
Det kunne være f.eks. ”bekendt gerningsmand”/”fremmed gerningsmand”.
Når ordet ”overfald” bruges til at beskrive sager, hvor parterne ikke kender hinanden, skaber det et
fejlagtigt indtryk af, at voldtægtsforbrydere, som kender deres ofre i forvejen, stort set altid
anvender mindre vold. Det er ikke rigtigt. Og i praksis kan den formodning desværre føre til, at
fysisk vold tages mindre alvorligt i sager om såkaldt ”kontaktvoldtægt”, hvor parterne kender
hinanden.
Hvis man med bruges af ordet ”overfaldsvoldtægt” i forbindelse med strafniveauet ønsker at
beskrive, at anvendelsen af omfattende fysisk vold skal være en skærpende omstændighed, så må
det skrives klart uden brug af et begreb, som der ikke findes en klar definition på. Hvis man både
vil kategorisere voldtægter efter, hvor meget fysisk vold, gerningsmanden har anvendt, og hvilken
relation, der har været mellem gerningsmand og offer før forbrydelsen, så er der tale om to
forskellige inddelinger. En voldtægt i et venskab eller et parforhold kan være meget voldelig, mens
en voldtægt begået af en helt ukendt gerningsmand ikke altid er det.
3
4
https://rm.coe.int/168046252f
https://www.voldtaegt.dk/fa-viden/viden-om-voldtagt/statistik/
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Henvendelse af 10/11-20 fra Kirstine Holst og Eva Aagaard, Voldtægtsofres Vilkår, vedrørende afskaffelse af kategorisering af voldtægtssager
Desuden kan brugen af ordet ”overfald” til et beskrive en meget lille gruppe sager give øvrige
voldtægtsofre indtryk af, at de ikke er blevet overfaldet. Men en voldtægt
er
per definition et
overfald
–
en voldelig, uønsket fysisk handling.
Et andet problem med kategoriseringen er, at afgrænsningen mellem kontaktvoldtægter og
overfaldsvoldtægter er uklar. Hvor længe skal man have kendt hinanden, før en voldtægt ender i
kategorien ”kontaktvoldtægt”, og man dermed risikerer, at den bliver taget mindre alvorligt? Hvorfor
begår en gerningsmand, som voldtager et for ham fuldstændig ukendt offer, som f.eks. er faldet i
søvn til en fest, en kontaktvoldtægt
–
mens samme handling ville være en overfaldsvoldtægt, hvis
den foregik udendørs? Og hvem har definitionsretten, når et offer og en gerningsmand kommer
med vidt forskellige forklaringer om karakteren og omfanget af deres relation?
Ikke sjældent hører man, kategorien
”kontaktvoldtægter”
beskrevet som
”svære sager”,
som er
vanskelige at bevise og ofte er
”påstand
mod påstand”. En kategori som ikke er entydig defineret
og som dækker størstedelen af alle voldtægter begået i relationer lige fra incest til overgreb fra
klassekammerater, behandlere og skolelærere.
Når
”kontaktvoldtægter”
endvidere beskrives stereotypt i medier og debat som
”svære sager”,
som
er
”vanskelige
at
bevise”,
mener vi, at der er en fare for, at voldtægter, hvor gerningsmand og offer
har en relation, uanset hvilken karakter den måtte have, bagatelliseres og fremstilles på en måde,
hvor det kan fremstå nyttesløst for ofrene at anmelde.
Det er altså uhensigtsmæssigt at bruge kategoriseringen hos politi og i retssystem, hvor den
vilkårlige kategori aldrig nogensinde bør indgå i beskrivelsen af en konkret forbrydelse, som derved
underlægges særlige vilkår eller dømmes
”ude”
eller dømmes mildere på forhånd alene fordi, der
er en form for relation eller forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand.
På den måde kan kategoriseringen ende med at blive en trussel mod voldtægtsofres
retsbeskyttelse og retssikkerhed.
Derfor vil vi opfordre til, at man afskaffer den vilkårlige kategorisering og i stedet om nødvendigt
kategoriserer forbrydelserne mere entydigt og på en måde, som ikke skaber en falsk
sammenhæng mellem parternes relation og forbrydelsens alvor.
Vi foreslår, at kategoriseringen kun anvendes i forbindelse med analyser og statistik og ikke
længere til at fremstille og behandle voldtægter, gerningsmænd og ofre stereotypt i
straffesagsbehandlingen.
Vi vil også opfordre til, at man af samme årsag fjerner enhver form for kategorisering herunder
ordet
”overfaldsvoldtægt”
fra bemærkningerne til den nye samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse.
Med venlig hilsen
Eva Aagaard og Kirstine Holst
Voldtægtsofres Vilkår