Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Dok.:
10. november 2020
1557899
Oversendelse af oplysninger om andre landes ordninger med
inddragelse af pædofilidømtes pas
Som opfølgning på Justitsministeriets besvarelse af 9. oktober 2019 af
spørgsmål nr. 306 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg oversendes her-
med oplysninger om andre landes ordninger om indskrænket udrejse for
dømte pædofile. Oplysningerne er indhentet via Udenrigsministeriets am-
bassader i USA, og Australien ligesom der er foretaget en høring gennem
Eurojust vedrørende ordninger i de øvrige EU-lande. Afslutningsvis rede-
gøres der for det videre arbejde.
Andre landes ordninger
Den danske ambassade i Washington har oplyst, at
USA
ved lov har forbudt
amerikanske statsborgere og personer med lovligt ophold i USA at rejse til
udlandet med det formål at have et seksuelt forhold til en person under 18
år. Strafferammen er 30 år. Sådanne forhold vil typisk blive retsforfulgt efter
eventuel afsoning for seksuelt overgreb i udlandet.
Amerikanske statsborgere og personer med lovligt ophold i USA, der er
dømt for seksualforbrydelser, optages i det såkaldte National Sex Offender
Public Register. Registreret er offentligt tilgængeligt og indeholder infor-
mationer om den dømte såsom navn, adresse og arbejdsplads. De dømte op-
træder i registreret på livstid, og de lokale politimyndigheder foretager på
vilkårlige tidspunkter kontrol af den registrerede person.
Ved udstedelse af pas skal det anføres i passet, at personen er dømt for sek-
sualforbrydelser. US Department of Homeland Security har hjemmel til at
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk