Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 462
Offentligt
2453885_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2021
Internationalt kontor
Astrid Boesen
2021-612-0049
2153470
UDKAST TIL TALE
til brug for forelæggelse af dagsordenen for rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober
2021 i Folketingets Europaudvalg den 1. oktober
2021
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 462: (Revideret) Tale til brug for orienteringen af udvalget om de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren
[Indledning]
Den 7.-8. oktober 2021 afholdes der rådsmøde for retlige
og indre anliggender i Luxembourg.
Udvalget har fået tilsendt samlenotater om sagerne på
dagsordenen for rådsmødet.
Det er det første rådsmøde under slovensk formandskab,
og der er lagt op til en forholdsvis kort dagsorden med
fire sager på Justitsministeriets område. To af sagerne er
omfattet af retsforbeholdet.
[Dagsordenpunkt 1 – Den digitale dimension i efterforskning af
seksuelt misbrug af børn – udfordringer og vejen frem]
Det første punkt på rådsmødedagsordenen er en politisk
drøftelse om den digitale dimension i efterforskningen af
seksuelt misbrug af børn. Jeg forventer, at fokus vil være
rettet mod de udfordringer, der konkret er forbundet med
at efterforske seksuelle krænkelser af børn i den digitale
sfære. Drøftelsen vil dog også have et bredere sigte, der
vedrører retshåndhævende myndigheders adgang til data,
og hvordan man mere konkret kan sikre disse myndighe-
der en operationelt tilstrækkelig mængde data til bl.a. at
beskytte de mest sårbare personer i vores samfund.
Drøftelsen skal ses i lyset af Kommissionens strategi fra
juli sidste år om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn, bl.a. gennem styrket forebyggelse, ef-
terforskning og bistand til ofre.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 462: (Revideret) Tale til brug for orienteringen af udvalget om de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren
2453885_0003.png
Strategien indeholder to hovedspor: det ene spor retter
sig mod vedtagelse af ny EU-lovgivning om effektiv be-
kæmpelse af seksuelt misbrug af børn på nettet, mens det
andet spor angår en eventuel oprettelse af et europæisk
center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-
brug af børn.
Det er forventningen, at Kommissionen – i overensstem-
melse med strategien – vil præsentere et lovgivningsfor-
slag den 1. december 2021. På nuværende tidspunkt ty-
der det på, at forslaget ikke vil være omfattet af retsfor-
beholdet – dvs. at Danmark vil være bundet af de nye
regler.
Det er regeringens generelle linje, at vi bakker op om
dette arbejde i EU, herunder for så vidt angår yderligere
initiativer, der kan være med til at styrke den grænse-
overskridende håndhævelsesindsats og informationsud-
veksling for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug
af børn.
Regeringen hilser desuden en bredere drøftelse af rets-
håndhævende myndigheders adgang til data varmt vel-
kommen. Vi har i september selv forsøgt at rejse denne
dagsorden i forbindelse med verserende sager ved EU-
Domstolen. Det har vi gjort med henblik på at få en af-
klaring af, hvor vi står i relation til adgang til lognings-
pligtige data.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 462: (Revideret) Tale til brug for orienteringen af udvalget om de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren
I regeringens øjne er det i øvrigt generelt for så vidt angår
logningsområdet afgørende, at der i EU-regi arbejdes på
at finde en mere langsigtet løsning vedrørende logning.
En løsning, der giver de retshåndhævende myndigheder
de allerbedste muligheder for effektivt at forebygge og
bekæmpe kriminalitet. Det er også noget af det, jeg vil
lægge vægt på under drøftelsen – og som vi i regeringen
i øvrigt vil kæmpe for generelt, både i forhold til dialogen
med bl.a. Kommissionen, men også i forbindelse med
verserende sager ved Domstolen.
[Dagsordenpunkt 2 – Varetægtsfængsling før dom]
Det næste punkt på dagsordenen er en politisk drøftelse
af varetægtsfængsling før dom.
Siden oversendelsen af samlenotatet er der kommet nær-
mere oplysninger om formålet med den politiske drøf-
telse. Formandskabet har lagt op til, at ministrene skal
drøfte minimumstandarder for materielle forhold og pro-
cessuelle rettigheder under varetægtsfængsling. Der er
også lagt op til at drøfte eventuelle EU-initiativer på om-
rådet med henblik på at forbedre forholdene under vare-
tægtsfængsling samt øge brugen af alternative foranstalt-
ninger.
Drøftelsen skal ses som led i, at varetægtsfængsling har
været et tilbagevendende emne bl.a. i forbindelse med
tidligere rådskonklusioner og drøftelser i RIA-sammen-
hænge. Emnet var også i maj genstand for drøftelser på
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 462: (Revideret) Tale til brug for orienteringen af udvalget om de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren
arbejdsgruppeniveau i Rådet foranlediget af et spørge-
skema fra Kommissionen.
Op til rådsmødet har Kommissionen fremlagt et non-pa-
per, som udgør afsættet for drøftelsen. Det konkluderes
bl.a., at der er flere medlemsstater, som ikke i tilstrække-
lig grad overholder de forpligtelser, som følger af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Det fremhæves endvidere, at forskellene i reguleringen
af varetægtsfængsling før dom på tværs af medlemssta-
terne kan påvirke samarbejdet mellem medlemslandene
på det retlige område. Samlet set finder Kommissionen
derfor, at minimumsstandarder for materielle forhold og
processuelle rettigheder under varetægtsfængsling før
dom kan udgøre en potentiel løsning i forhold til at sikre
overholdelse af internationale forpligtelser og smidige
udleveringsprocesser mellem medlemsstaterne.
Regeringen er umiddelbart kritisk over for eventuel fæl-
leseuropæisk regulering på området for varetægtsfængs-
ling.
Det er naturligvis ikke holdbart, hvis nogle medlemssta-
ter ikke overholder EMRK, men jeg mener ikke, at fælles
EU-lovgivning på området er vejen frem.
Det er min klare opfattelse, at spørgsmål om, hvornår
man skal kunne varetægtsfængsle, og hvordan denne va-
retægtsfængsling skal foregå, er et anliggende, som bedst
håndteres på nationalt niveau.
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 462: (Revideret) Tale til brug for orienteringen af udvalget om de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren
Hvis der er medlemsstater, som i den forbindelse ikke
overholder basale rettigheder, kan dette jo håndteres juri-
disk ved EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdom-
stolen.
Selvom sådanne tiltag vil være omfattet af retsforbehol-
det, vil regeringen derfor aktivt følge med i drøftelserne
med henblik på, at danske interesser varetages.
[Dagsordenpunkt 3 – Rådskonklusioner om EU-strategien for
barnets rettigheder]
Rådsmødet byder også på en vedtagelse af rådskonklu-
sioner om EU-strategien for barnets rettigheder. Sagen er
ikke omfattet af retsforbeholdet.
Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at
sætte fokus på beskyttelse og fremme af børns rettighe-
der i EU og resten af verden.
Rådskonklusionerne udspringer af Kommissionens stra-
tegi for barnets rettigheder, der blev offentliggjort tidli-
gere i år. Med rådskonklusionerne understreges vigtighe-
den af, at strategien om barnets rettigheder udmøntes i
konkrete tiltag og løsninger i de enkelte medlemslande.
Regeringen er positiv over for, at der sættes fokus på be-
skyttelse og fremme af børns rettigheder, og at der læg-
ges op til et målrettet arbejde i EU med sikring heraf.
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 462: (Revideret) Tale til brug for orienteringen af udvalget om de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren
Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil blive
vedtaget på rådsmødet.
[Øvrige dagsordenpunkter – Statusorienteringer]
Endelig er der lagt op til en statusorientering om imple-
mentering af Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO).
På det seneste rådsmøde i juni orienterede det daværende
formandskab om, at EPPO nu var funktionsdygtig, og der
blev gjort status over medlemsstaternes pligt til at udpege
europæiske delegerede anklagere.
På det kommende rådsmøde forventes fokus at være på
medlemsstaternes arbejde med at udpege europæiske de-
legerede anklagere, ligesom der sandsynligvis vil blive
orienteret om de opgaver og projekter, som EPPO aktuelt
beskæftiger sig med.
Danmark deltager som følge af retsforbeholdet som be-
kendt ikke i samarbejdet om EPPO.
Tak for ordet.
7