REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 454: Lovudkast: Lovforslag om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 454
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

27. september 2021

Sikkerhedskontor II

2020-187-0036

1933567

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester

(Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om te-

letrafik (logning) m.v.)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages følgende æn-

dringer:

§ 781, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »udlændingelovens § 59, stk. 8, nr.

1-5«: », jf. dog § 781 a«.

Efter

§ 781

indsættes:

»§ 781 a.

Politiet kan, uanset § 781, stk. 1, nr. 3, tillige foretage teleoplys-

ning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, og udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4,

der består i pålæg om udlevering af oplysninger, der er registrerings- og op-

bevaringspligtige efter §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/222

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 454: Lovudkast: Lovforslag om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.), fra justitsministeren

medfør af disse bestemmelser, hvis efterforskningen angår en lovovertræ-

delse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover eller en

lovovertrædelse, som kan medføre strafforhøjelse efter straffelovens § 81

a.«

§ 786, stk. 4

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4 og stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 786, stk. 7,

der bliver stk. 5, slettes »stk. 4, 2. pkt., og«.

I §

786 a, stk. 1,

ændres »trafikdata« til: » trafik- og lokaliseringsdata«

§ 786 a, stk. 2, 4. pkt.,

affattes således: »Et pålæg kan dog efterfølgende

opretholdes, men højst med 90 dage ad gangen.«

§ 786 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Hastesikring af trafik- og lokaliseringsdata må kun foretages, hvis

efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel

12 eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk.

1, § 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk.

8, nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse som omfattet af § 781, stk. 2 eller

3, eller en lovovertrædelse, som kan medføre strafforhøjelse efter straffelo-

vens § 81 a.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 786 a, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 3« til »stk. 1 og 4«.

Efter

§ 786 a

indsættes:

»§

786 b.

Det påhviler udbydere, som med et kommercielt formål udbyder

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller

som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage personbestemt mål-

rettet registrering og opbevaring af trafikdata efter stk. 2-5.

Stk. 2.

Trafikdata omfattet af forpligtelsen i stk. 1 registreres i

1) 3 år, hvis personen er dømt for en lovovertrædelse, som efter lo-

ven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, en overtrædelse

af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266

eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr.

Side 2/222

1-5, en krænkelse eller overtrædelse som omfattet af § 781, stk.

2 eller 3, eller som er dømt efter straffelovens § 81 a,

2) 5 år, hvis personen er dømt for en lovovertrædelse, som efter lo-

ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,

3) 10 år, hvis personen er dømt for en lovovertrædelse, som efter

loven kan straffes med fængsel i 8 år eller derover.

Stk. 3.

Er den pågældende person idømt en ubetinget frihedsstraf, regnes

registreringsperioden, jf. stk. 2, nr. 1-3, fra tidspunktet for endelig løsladelse

fra afsoning. Prøveløslades den pågældende person, regnes perioden fra

tidspunktet for prøveløsladelse. Er den pågældende person idømt en betinget

frihedsstraf, regnes perioden fra endelig dom. Er den pågældende person

idømt anden strafferetlig retsfølge efter straffelovens §§ 68-70, regnes peri-

oden fra endelig ophævelse af denne retsfølge, dog regnes perioden fra en-

delig dom, hvis den pågældende person er dømt til ambulant behandling,

der ikke medfører eller kan medføre indlæggelse i institution.

Stk. 4.

Det påhviler udbydere, som med et kommercielt formål udbyder

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller

som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage personbestemt mål-

rettet registrering og opbevaring af trafikdata fra

1) kommunikationsapparater, der, jf. § 783, stk. 1, 2. pkt., har været gen-

stand for indgreb i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3.

2) personer, der, jf. § 783, stk. 2, har været genstand for indgreb i medfør

af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3,

3) personer, der er indehavere af et kommunikationsapparat, der, jf. §

783, stk. 1, 2. pkt., har været genstand for indgreb i medfør af § 780,

stk. 1, nr. 1, eller 3, og

4) kommunikationsapparater, der har været genstand for indgreb i medfør

af § 786, stk. 2.

Stk. 5.

Trafikdata registreret i medfør af stk. 4 skal registreres i 1 år fra det

tidspunkt, hvor indgrebet afsluttes.

Stk. 6.

Trafikdata registreret efter stk. 2-5 skal opbevares i 1 år.

§ 786 c.

Det påhviler udbydere, som med et kommercielt formål udbyder

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller

som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage geografisk målret-

tet registrering og opbevaring af trafikdata på områder på 3 km gange 3 km,

hvor

1) antallet af anmeldelser af lovovertrædelser begået i området, som

efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af

Side 3/222

straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller §

281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, kræn-

kelser eller overtrædelser som omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, udgør

mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over

de seneste 3 år, eller

2) antallet af beboere dømt for lovovertrædelser, som efter loven kan

straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens §

124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædel-

ser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller over-

trædelser som omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller som er dømt efter

straffelovens § 81 a, udgør mindst 1,5 gange landsgennemsnittet op-

gjort som gennemsnit over de seneste 3 år.

Stk. 2.

Det påhviler udbydere, som med et kommercielt formål udbyder

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller

som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage geografisk målret-

tet registrering og opbevaring af trafikdata på særligt sikringskritiske områ-

der, såsom kongehusets residenser, Christiansborg Slot, statsministerboli-

gen Marienborg, ambassader, politiets ejendomme, kriminalforsorgens in-

stitutioner, bro-, tunnel- og færgeforbindelser, trafikknudepunkter og større

indfaldsveje, grænseovergange, busterminaler, fjernbanestationer, stationer

på bybaner, militære områder, kolonne 3-virksomheder og offentligt god-

kendte flyvepladser.

Stk. 3.

Trafikdata registreret efter stk. 1 og 2 skal opbevares i 1 år.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministe-

ren nærmere regler om målrettet geografisk registrering og opbevaring af

trafikdata som nævnt i stk. 1.

§ 786 d.

Der kan meddeles udbydere, som med et kommercielt formål ud-

byder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse

eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, pålæg om at foretage

målrettet registrering og opbevaring af trafikdata for kommunikationsappa-

rater, personer eller bestemte områder, hvis der er grund til at antage, at de

har forbindelse til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fæng-

sel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12

eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, §

235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr.

1-5, krænkelser eller overtrædelser som omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller

lovovertrædelser, som kan medføre strafforhøjelse efter straffelovens § 81

Side 4/222

Stk. 2.

Afgørelse om pålæg om registrering og opbevaring efter stk. 1 træf-

fes af retten ved kendelse. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvil-

ket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og

må ikke overstige 6 måneder. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 6

måneder ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse. I kendelsen angives

den person, det kommunikationsapparat eller det område, som indgrebet an-

går. Reglerne i § 783, stk. 2, 2., 3. og 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse

ved pålæg om registrering og opbevaring af trafikdata for personer. Under-

retningen efter 7. pkt., jf. § 783, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal ideholde en angi-

velse af de grunde, der er til at antage, at den person, som indgrebet angår,

benytter sig af de pågældende numre.

Stk. 3.

Trafikdata registreret i medfør af pålæg meddelt efter stk. 1 skal

opbevares i 1 år.

Stk. 4.

Reglerne i § 782, stk. 1, § 783, stk. 1, 3 og 4. pkt., samt stk. 4, og

§§ 784 og 785 finder tilsvarende anvendelse for pålæg omfattet af stk. 1.

§ 786 e.

Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren

fastsætte regler, der pålægger udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester at foretage generel og udifferentieret registrering og opbeva-

ring af trafikdata, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder,

der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel

mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller

forudsigelig.

Stk. 2.

Regler om registreringspligt fastsat i medfør af stk. 1 kan fastsættes

for en periode på højst 1 år ad gangen.

§ 786 f.

Det påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af

oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet.

Stk. 2.

Oplysninger registreret efter stk. 1 skal opbevares i 1 år.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministe-

ren nærmere regler om registrering og opbevaring som nævnt i stk. 1.

§ 786 g.

Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren

fastsætte regler om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tje-

nesters opbevaring af oplysninger registreret og opbevaret i medfør af §§

786 a-786 f eller pålæg eller regler udstedt i medfør heraf.

Side 5/222

§ 786 h.

Justitsministeren kan efter forhandling med og klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller

–tjenesters

registrering og verificering af nummeroplys-

ningsdata.

§ 786 i.

Overtrædelse af § 786 b, stk. 1, 2 og 4-6, § 786 c, stk. 1-3, og §

786 f, stk. 1 og 2, samt af pålæg udstedt i medfør af § 786 d, stk. 1 og 3,

straffes med bøde.

Stk. 2.

For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat i med-

før af § 786 c, stk. 4, § 786 e, § 786 f, stk. 3, § 786 g og § 786 h, kan der

fastsættes bestemmelser om bødestraf.«

10.

§ 804, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »som kan kræve den tilbage«: »,

jf. dog § 804 a«.

11.

Efter

§ 804

indsættes:

»§ 804 a.

Pålæg om edition, jf. § 804, af oplysninger, der er registrerings-

pligtige efter §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør

af disse bestemmelser, kan kun meddeles, hvis efterforskningen angår en

lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller der-

over, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, en over-

trædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller

§ 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, en kræn-

kelse eller overtrædelse som omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller en lov-

overtrædelse, som kan medføre strafforhøjelse efter straffelovens § 81 a.

§ 804 b.

Uanset §§ 804 og 804 a skal udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester på politiets begæring som led i efterforskningen

af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller en krænkelse

som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester.

Stk. 2.

Oplysninger, som opbevares som følge af §§ 786 a-786 f, er ikke

omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde.

12.

§ 806

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

Ved pålæg om edition, jf. § 804 a, finder §§ 784-785 og § 788

tilsvarende anvendelse i forhold til den, som oplysningerne angår.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.«

Side 6/222

13.

§ 807 a,

3. pkt., ændres »§ 806, stk. 10« til: »§ 806, stk. 11«

§2

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 128 af 7. februar 2014, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1176 af

8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 13

ophæves.

§ 31, stk. 2,

indsættes efter »indeholdende«: »unikt ID«, og efter »even-

tuelle oplysninger om stilling«: »eventuelle oplysninger om bruger«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren i en

overgangsperiode fastsætte nærmere regler om registrering og opbevaring

af trafikdata for så vidt angår retsplejelovens § 786 b, § 786 c, stk. 1, nr. 2,

og § 786 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 3.

For oplysninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er regi-

streret og opbevaret efter retsplejelovens § 786, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1445 af 29. september 2020, finder kapitel 71 og 74 om indgreb i med-

delelseshemmeligheden og edition som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,

anvendelse.

Stk. 4.

Oplysninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er registreret

og opbevaret efter retsplejelovens § 786, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.

1445 af 29. september 2020, skal opbevares i 1 år fra registreringstidspunk-

tet.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 5, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, forbliver i kraft, indtil de op-

hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 786, stk. 4.

Stk. 6.

Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 7, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, forbliver i kraft, indtil de op-

hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 786, stk. 5.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 8, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, forbliver i kraft, indtil de op-

hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 786, stk. 6.

Side 7/222

Stk. 8.

Retsplejelovens § 786 b, stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 9, finder kun anvendelse for domme afsagt og indgreb iværksat efter

lovens ikrafttræden.

Side 8/222

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

............................................................................................ 11

2. Lovforslagets baggrund og formål

..................................................... 18

2.1. EU-Domstolens praksis før La Quadrature du Net-dommen

.. 18

2.2. La Quadrature du Net-dommen

................................................. 20

2.3. EU-Domstolens praksis efter La Quadrature du Net-dommen

3. Hovedpunkterne i lovforslaget

........................................................... 23

3.1. Målrettet registrering og opbevaring af trafikdata

.................. 23

3.1.1. Gældende ret ........................................................................... 23

3.1.2. EU-Domstolens praksis ........................................................... 31

3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 32

3.2. Generel og udifferentieret registrering og opbevaring med

henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed

........................... 54

3.2.1. Gældende ret ........................................................................... 54

3.2.2. EU-Domstolens praksis ........................................................... 54

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 55

3.3. Registrering og opbevaring af oplysninger om en brugers adgang

til internettet

........................................................................................ 60

3.3.1 Gældende ret ............................................................................ 60

3.3.2. EU-Domstolens praksis ........................................................... 62

3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 63

3.4. Registrering og verificering af nummeroplysningsdata

........... 69

3.4.1 Gældende ret ............................................................................ 69

3.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 70

3.5. Hastesikring

.................................................................................. 73

3.5.1. Gældende ret ........................................................................... 73

3.5.2. EU-Domstolens praksis ........................................................... 75

Side 9/222

3.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 76

3.6. Domstolsprøvelse

.......................................................................... 80

3.6.1. Gældende ret ........................................................................... 80

3.6.2. EU-Domstolens praksis ........................................................... 80

3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..... 81

3.7. Adgang til registrerede og opbevarede data

.............................. 90

3.7.1. Gældende ret ........................................................................... 90

3.7.2. EU-Domstolens praksis ......................................................... 104

3.7.3. Justitsministeriets overvejelser .............................................. 108

3.7.4. Den foreslåede ordning ......................................................... 121

3.8. Ændring af telelovens § 31, stk. 2, om nummeroplysningsdata

............................................................................................................. 126

3.8.1. Gældende ret ......................................................................... 126

3.8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 127

3.9. Opbevaring af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

............................................................................................................. 128

3.9.1. Gældende ret ......................................................................... 128

3.9.2. EU-Domstolens praksis ......................................................... 129

3.9.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 130

3.10. Forholdet til tavshedspligt

....................................................... 131

3.10.1. Gældende ret ....................................................................... 131

3.10.2. EU-Domstolens praksis ....................................................... 132

3.10.3. Justitsministeriets overvejelser ............................................ 136

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

........................ 136

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

................................................................................................. 137

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

................................................................................................................. 137

7. Administrative konsekvenser for borgerne

.................................... 138

8. Klimamæssige konsekvenser

............................................................ 139

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

............................................ 139

10. Forholdet til EU-retten

................................................................... 139

Side 10/222

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

.................................. 145

12. Sammenfattende skema

.................................................................. 146

1. Indledning

EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i de forenede sager C-

511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des

barreaux francophones et germanophone m.fl. (La Quadrature du Net-dom-

men). Dommen medfører, at der er behov for at ændre i de gældende danske

regler om registrering og opbevaring af teletrafik, herunder reglerne om ad-

gang til registrerede og opbevarede oplysninger.

Det følger af retsplejelovens § 786, stk. 4, at det påhviler udbydere af telenet

eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af

oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold. Reglerne om adgang til registrerede og opbevarede oplys-

ninger findes navnlig i retsplejelovens bestemmelser om edition og indgreb

i meddelelseshemmeligheden.

Indhentelse af registrerede og opbevarede oplysninger om teletrafik er et

centralt efterforskningsværktøj for politiet i forbindelse med efterforsknin-

gen af kriminalitet, ligesom det kan være afgørende for anklagemyndighe-

dens muligheder for strafforfølgning ved domstolene. Det gælder bl.a. i sa-

ger om bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og terrorisme.

Politiet anvender oplysninger fra udbyderne af elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester på forskellige stadier af efterforskningen. I den indle-

dende fase kan det navnlig være aktuelt at analysere oplysninger om rele-

vante personers kommunikationsmønstre og færden. Det gør det muligt at

målrette den efterfølgende efterforskningsmæssige indsats, herunder ude-

lukke personer fra efterforskningen, der ikke har relevans for sagen.

Oplysninger registreret og opbevaret af udbyderne af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester kan navnlig være med til at målrette politiets

indsamling af andre beviser på et tidligt stadie af efterforskningen, f.eks. for

hurtigt at finde og identificere en ellers ukendt gerningsmand. I tilfælde hvor

den formodede gerningsmand er kendt af politiet, men forsvundet, kan tra-

fikdata også bidrage til at opspore den mistænkte. En analyse af indhentede

oplysninger fra udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster kan også resultere i nye spor i efterforskningen eller kaste lys over andre

Side 11/222

forhold, der gør det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra udby-

derne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Ved efterforsk-

ning i lukkede, kriminelle miljøer, f.eks. i sager vedrørende organiseret nar-

kotika- eller bandekriminalitet, kan oplysninger registreret og opbevaret af

udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester bidrage til, at

mistænkte kan kædes sammen, og at kriminelle netværk optrevles. På til-

svarende vis anvendes oplysninger fra udbyderne af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester til at afkræfte, om mistænkte har relationer til kri-

minelle netværk eller grupperinger.

Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at politiet har de ef-

terforskningsredskaber, der skal til for at kunne bekæmpe kriminalitet og

sikre borgernes tryghed, og for at anklagemyndigheden kan strafforfølge til-

talte ved domstolene.

Regeringen foreslår på den baggrund en revision af reglerne om registrering

og opbevaring af trafikdata, der i videst muligt omfang skal medvirke til at

sikre, at trafikdata fortsat kan anvendes til effektiv kriminalitetsbekæm-

pelse. Den foreslåede revision vil alt andet lige medføre, at politiet ikke får

adgang til den samme mængde data som i dag. Revisionen bidrager i imid-

lertid til at sikre en så effektiv kriminalitetsbekæmpelse på baggrund af re-

gistrerede og opbevarede oplysninger som muligt inden for rammerne af

EU-retten.

Det foreslås, at registrering og opbevaring fremover vil kunne iværksættes

for de data, der er registrerings- og opbevaringspligtige i dag. Det vil sige

de data, der efter retsplejelovens § 786, stk. 4, og regler udstedt i medfør

heraf registreres og opbevares som ”teletrafik”.

For at modernisere sprog-

brugen foreslås det dog, at denne form for data fremover kaldes trafikdata.

Visse lokaliseringsdata, som udgør trafikdata i forbindelse med telefoni og

sms/mms-kommunikation, er også i dag registrerings- og opbevaringsplig-

tige, idet de anses for omfattet af forpligtelsen i retsplejelovens § 786, stk.

4, eller regler fastsat i medfør heraf. Det gælder oplysninger om den eller de

celler, en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og af-

slutning, samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske pla-

cering på tidspunktet for kommunikationen. Disse data vil efter lovforslaget

også fremadrettet være registrerings- og opbevaringspligtige og betegnes i

det følgende også som trafikdata.

Side 12/222

Ved trafikdata forstås således nærmere:

1) opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse på abonnen-

ten eller den registrerede bruger,

2) opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på abonnenten

eller den registrerede bruger,

3) ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn og adresse på

abonnenten eller den registrerede bruger,

4) kvittering for modtagelse af meddelelser,

5) identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (f.eks. IMSI- og

IMEI-numre),

6) den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunika-

tionens start og afslutning, samt de tilhørende masters præcise geo-

grafiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen,

7) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning,

8) oplysninger om afsendende e-mailadresse og

9) oplysninger om modtagende e-mailadresse.

For nærmere om omfanget af de registrerings- og opbevaringspligtige op-

lysninger henvises til pkt. 3.1.3.4.

Det foreslås, at der fremover vil skulle gælde en todelt ordning for registre-

ring og opbevaring af trafikdata.

For det første foreslås en ordning med målrettet personbestemt og geogra-

fisk registrering og opbevaring af trafikdata (målrettet registrering og opbe-

varing).

For så vidt angår den målrettede personbestemte registrering og opbevaring

foreslås det, at udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektro-

niske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin hovedydelse eller som en

ikkeaccessorisk del af virksomheden, forpligtes til at foretage registrering

og opbevaring af trafikdata vedrørende personer dømt for grov kriminalitet.

Efter forslaget vil pligten til registrering gælde i 3, 5 eller 10 år afhængigt

af strafferammen for den begåede kriminalitet. Oplysningerne vil skulle op-

bevares i 1 år.

Det foreslås desuden, at udbydere, som med et kommercielt formål udbyder

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller

som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, forpligtes til at foretage per-

Side 13/222

sonbestemt målrettet registrering og opbevaring af trafikdata fra kommuni-

kationsapparater eller personer, der har været genstand for visse indgreb i

meddelelseshemmeligheden (teleoplysning og telefonaflytning). Det fore-

slås, at pligten til registrering skal gælde i 1 år fra indgrebets afslutning,

samt at oplysningerne skal opbevares i 1 år.

For så vidt angår den målrettede geografiske registrering og opbevaring fo-

reslås det, at udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroni-

ske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en

ikkeaccessorisk del af virksomheden, forpligtes til at foretage målrettet geo-

grafisk registrering og opbevaring af trafikdata på områder på 3 km gange 3

km, hvor

1) antallet af anmeldelser af grov kriminalitet begået i området udgør

mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over

de seneste 3 år, eller

2) antallet af beboere dømt for grov kriminalitet udgør mindst 1,5

gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 3

år.

Det foreslås endvidere, at det skal påhvile udbydere, som med et kommer-

cielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som

sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at fore-

tage målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata vedrø-

rende særligt sikringskritiske områder, såsom kongehusets residenser, Chri-

stiansborg Slot, statsministerboligen Marienborg, ambassader, politiets

ejendomme, kriminalforsorgens institutioner, bro-, tunnel- og færgeforbin-

delser, trafikknudepunkter og større indfaldsveje, grænseovergange, buster-

minaler, fjernbanestationer, stationer på bybaner, militære områder, kolonne

3-virksomheder og offentligt godkendte flyvepladser.

Det foreslås, at politiet årligt udarbejder en oversigt over, hvilke områder

der skal etableres målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafik-

data vedrørende, som kan videregives til de relevante udbydere. Oplysnin-

ger registreret og opbevaret som følge af en pligt til målrettet geografisk

registrering og opbevaring vil efter forslaget skulle opbevares i 1 år.

Endelig foreslås det, at der vil kunne meddeles udbydere, som med et kom-

mercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden,

Side 14/222

konkret begrundede pålæg om at foretage målrettet registrering og opbeva-

ring af trafikdata for kommunikationsapparater, personer eller bestemte om-

råder, hvis der er grund til at antage, at de har forbindelse til grov krimina-

litet.

Et sådant pålæg vil kræve indhentelse af retskendelse. I forbindelse med

indhentelsen af kendelsen vil der skulle tages stilling til tidsrummet for re-

gistreringen. Tidsrummet skal være så kort som muligt og må maksimalt

fastsættes til 6 måneder ad gangen.

Oplysninger registreret og opbevaret på baggrund af konkret begrundede

pålæg vil efter forslaget skulle opbevares i 1 år.

Målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vil være udgangspunktet,

når der ikke foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som

må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig (se nedenfor). Det be-

mærkes, at målrettet registrering og opbevaring af trafikdata ikke vil sikre

samme muligheder for at efterforske kriminalitet, herunder terror og grov

kriminalitet, som i dag eller under perioder med generel og udifferentieret

registrering og opbevaring, idet der ikke vil kunne registreres og opbevares

samme mængde trafikdata.

Der henvises til pkt. 3.1.

For nærmere om afgrænsningen af de forpligtede udbydere henvises til pkt.

3.1.3.1.

For det andet foreslås en ordning med generel og udifferentieret registrering

og opbevaring, hvorefter justitsministeren bemyndiges til efter forhandling

med erhvervsministeren at kunne fastsætte regler, der pålægger udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at foretage generel og udif-

ferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når der foreligger til-

strækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at

Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som

må antages at være reel og aktuel eller forudsigelig (generel og udifferenti-

eret registrering og opbevaring). Registrerings- og opbevaringspligten vil

skulle udmøntes ved bekendtgørelse. Det foreslås, at registreringspligten

højst vil kunne fastsættes for en periode på 1 år ad gangen.

Der henvises til pkt. 3.2.

Side 15/222

For nærmere om afgrænsningen af de forpligtede udbydere henvises til pkt.

3.2.3.1.

Det foreslås endvidere, at den forpligtelse, der i dag følger af logningsbe-

kendtgørelsens § 5, stk. 1, om registrering og opbevaring af oplysninger om

en brugers adgang til internettet ved den tildelte internetprotokol-adresse

(IP-adresse) m.v., videreføres i retsplejeloven.

Der henvises til pkt. 3.3.

For nærmere om afgrænsningen af de forpligtede udbydere henvises til pkt.

3.2.3.1.

Til brug for politiets og anklagemyndighedens arbejde med at sikre entydig

identifikation af brugeren af et kommunikationsmiddel, bl.a. til brug for

målrettet registrering og opbevaring af data, foreslås det, at der fastsættes en

bemyndigelse for justitsministeren til efter forhandling med klima-, energi-

og forsyningsministeren at kunne udstede regler om verificering af nummer-

oplysningsdata. Det forudsættes, at der fastsættes regler, hvorefter udbydere

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester vil kunne blive pålagt at

verificere nummeroplysningsdata, som registreres og opbevares til brug for

nummeroplysningsdatabasen. Dette særligt med det formål, at den såkaldte

118-database, som politiet har adgang til, opnår en datakvalitet, der kan un-

derstøtte målrettet personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata.

Herudover foreslås det, at telelovens § 31, stk. 2, ændres, så nummeroplys-

ningsdatabasen fremadrettet også vil skulle indeholde oplysninger om unikt

ID og eventuelle oplysninger om bruger. Dette med henblik på at under-

støtte, at politiet entydigt kan identificere en slutbruger af et givet kommu-

nikationsmiddel.

Der lægges desuden op til, at der skal gælde et krav om registrering af num-

meroplysningsdata for taletidskort. Det vil indebære, at der fra lovens ikraft-

træden ikke længere vil kunne købes

såkaldte ”anonyme”

taletidskort (ure-

gistrerede taletidskort).

Der henvises til pkt. 3.4 og 3.8.

For nærmere om afgrænsningen af de forpligtede udbydere henvises til pkt.

3.2.3.1.

Side 16/222

Endvidere foreslås det, at de gældende regler om hastesikring i retsplejelo-

vens § 786 a ændres, så de er i overensstemmelse med EU-retten. Det vil

efter forslaget således alene være muligt at anmode om hastesikring af tra-

fik- og lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.

Der henvises til pkt. 3.5.

For så vidt angår domstolsprøvelse foreslås det, at der for registrering og

opbevaring af trafikdata på grundlag af konkret begrundede pålæg, jf. den

foreslåede § 786 d i retsplejeloven, indføres en ordning med forudgående

retskendelse svarende til, hvad der kendes i dag for indgreb i meddelelses-

hemmeligheden.

For generel og udifferentieret samt målrettet personbestemt og geografisk

registrering og opbevaring af trafikdata, der ikke iværksættes på grundlag af

konkret begrundede pålæg men automatisk, jf. de foreslåede bestemmelser

i retsplejelovens § 786 b, § 786 c, § 786 e og § 786 f, vil der som i dag være

adgang til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.

Der henvises til pkt. 3.6.

Politiets adgang til den registrerede og opbevarede trafikdata vil reguleres

af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om hhv. indgreb i meddelelseshemme-

ligheden m.v. og edition.

Det foreslås, at regler om adgang til registrerede og opbevarede oplysninger

i retsplejelovens kapitel 71 og 74 ændres, så de er i overensstemmelse med

EU-retten. Det vil bl.a. indebære, at det efter forslaget alene vil være muligt

at få adgang til oplysninger, der er registreret efter registrerings- og opbe-

varingspligterne i de foreslåede §§ 786 b-786 e i retsplejeloven, hvis det

sker med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse af

den nationale sikkerhed.

Editionsreglerne foreslås desuden ændret, således at der som ved indgreb i

meddelelseshemmeligheden vil skulle beskikkes en advokat for den, hvis

oplysninger politiet anmoder om adgang til, ligesom der som udgangspunkt

vil skulle ske underretning af denne person ved indgrebets afslutning.

Der henvises til pkt. 3.7.

Side 17/222

Endelig foreslås det, at der skal kunne fastsættes regler om udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenesters opbevaring af oplysninger re-

gistreret og opbevaret i medfør af §§ 786 a-786 f eller pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf, herunder regler med krav om opbevaring på servere

i EU for data registreret efter de foreslåede regler.

Der henvises til pkt. 3.9.

2. Lovforslagets baggrund og formål

2.1. EU-Domstolens praksis før La Quadrature du Net-dommen

Lovforslaget har til formål at bringe reglerne om registrering og opbevaring

samt reglerne om adgang til registrerede og opbevarede oplysninger i over-

ensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af ar-

tikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.

juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirekti-

vet).

E-databeskyttelsesdirektivet indeholder regler om behandling af personop-

lysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunika-

tionssektor. Det følger navnlig af artikel 5, stk. 1, at medlemsstaterne skal

sikre kommunikationshemmeligheden ved brug af offentlige kommunikati-

onsnet og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester,

både for så vidt angår selve kommunikationen og de dermed forbundne tra-

fikdata (princippet om kommunikationshemmelighed). Det fremgår dog af

e-databeskyttelsesdirektivet artikel 15, stk. 1, at det er muligt for medlems-

staterne, under iagttagelse af de i direktivet fastsatte betingelser, at vedtage

”retsforskrifter med henblik på at indskrænke

rækkevidden af de rettigheder

og forpligtelser, der omhandles i direktivets artikel 5, artikel 6, artikel 8, stk.

1, 2, 3 og 4, og artikel 9”. Dette omfatter bl.a. retsforskrifter, der pålægger

udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester at lagre trafik- og loka-

liseringsdata. E-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, er gennemført

i dansk ret ved retsplejelovens § 786, stk. 4.

EU-Domstolen har afsagt flere domme, der angår fortolkningen af e-data-

beskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 7 (om

respekt for privatlivet), artikel 8 (om beskyttelse af personoplysninger) og

artikel 11 (om ytrings- og informationsfrihed)

i EU’s

charter om Grundlæg-

gende Rettigheder (Chartret).

Side 18/222

Ved dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital

Rights (Digital Rights-dommen), erklærer EU-Domstolen direktiv

2006/24/EF (logningsdirektivet) for ugyldigt, bl.a. med henvisning til, at di-

rektivet ikke fastsætter et objektivt kriterium, der gør det muligt at afgrænse

myndighedernes adgang til lagrede data og den efterfølgende anvendelse af

disse med henblik på forebyggelse, efterforskning eller strafferetlig forfølg-

ning af kriminalitet, der kan anses for tilstrækkeligt grov til at begrunde et

sådant indgreb

–

henset til rækkevidden og alvoren af indgrebet i rettighe-

derne, der er beskyttet i Chartrets artikel 7 om respekt for privatliv og artikel

8 om beskyttelse af personoplysninger.

Ved dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15,

Tele2 (Tele2-dommen), fastslår EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdirek-

tivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 samt

artikel 52, stk. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsæt-

ter en generel og udifferentieret pligt til lagring af samtlige trafikdata og

lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugeres

samtlige midler til elektronisk kommunikation. Domstolen fastslår samti-

dig, at EU-retten ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager en lov-

givning, der, som en forebyggende foranstaltning, muliggør en målrettet

lagring af trafik- og lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet. Dette forudsat, at lagringen af disse data begrænses til det

strengt nødvendige for så vidt angår kategorierne af data, der skal lagres, de

omhandlede kommunikationsmidler, de berørte personer og den fastsatte

varighed af lagringen. Hvad angår reglerne om sikkerheden vedrørende og

beskyttelsen af de data, der lagres af udbydere af elektroniske kommunika-

tionstjenester, fastslår EU-Domstolen endelig, at artikel 15, stk. 1, ikke gør

det muligt for medlemsstaterne at fravige direktivets artikel 4, stk. 1 eller

stk. 1a, og at den nationale lovgivning derfor skal foreskrive en lagring på

EU’s område og en irreversibel destruktion af disse data ved udløbet af lag-

ringsperioden.

Ved dom af 2. oktober 2018 i sag C-207/16, Ministerio Fiscal (Ministerio

Fiscal-dommen), fastslår EU-Domstolen bl.a., at adgangen til data med hen-

blik på at identificere indehavere af SIM-kort, der er blevet aktiveret med

en stjålet mobiltelefon, såsom efternavn, fornavn og eventuelt adresse på

indehaverne, indebærer et indgreb i indehavernes grundlæggende rettighe-

Side 19/222

der i Chartrets artikel 7 og 8, der ikke er så alvorligt, at adgangen skal be-

grænses til forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af strafbare for-

hold med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.

2.2. La Quadrature du Net-dommen

Den 6. oktober 2020 afsagde EU-Domstolen dom i de forenede sager C-

511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des

barreaux francophones et germanophone m.fl. (La Quadrature du Net-dom-

men). Dommen vedrører de franske og belgiske logningsreglers forenelig-

hed med e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med

Chartrets artikel 7 om respekt for privatlivet, artikel 8 om beskyttelse af per-

sonoplysninger og artikel 11 om ytringsfrihed.

I dommen gentager Domstolen udgangspunktet i Tele2-dommen om, at EU-

retten er til hinder for national lovgivning, der pålægger teleudbydere m.v.

at foretage en generel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliserings-

data med henblik på, at offentlige myndigheder kan få adgang til disse data.

Domstolen anfører dog samtidig under hvilke betingelser, udgangspunktet

kan fraviges.

Domstolen fastslår således for første gang, under hvilke betingelser med-

lemsstaterne har mulighed for at pålægge teleudbydere m.v. at lagre trafik-

og lokaliseringsdata med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed

(præmis 134-139). I den forbindelse bemærker Domstolen, at artikel 4, stk.

2, i EU-Traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte

medlemsstats eneansvar, samt at formålet om beskyttelse af national sikker-

hed vejer tungere end f.eks. formålet om bekæmpelse af kriminalitet, hvor-

for formålet kan retfærdiggøre mere alvorlige indgreb i grundlæggende ret-

tigheder.

Som følge heraf er EU-retten ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan

pålægge teleudbydere m.v. at foretage en generel og udifferentieret lagring

af trafik- og lokaliseringsdata for en begrænset tidsperiode, så længe der er

tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at der

er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel

eller forudsigelig. Lagringen må dog kun ske i en afgrænset periode, der skal

begrænses til det strengt nødvendige. Perioden kan forlænges, hvis den al-

vorlige trussel fortsætter, men EU-Domstolen understreger i den forbin-

delse, at lagring af data ikke må have en systematisk karakter. Endelig skal

Side 20/222

den generelle og udifferentierede lagring ledsages af en mulighed for en ef-

terfølgende effektiv prøvelse af bl.a., om der foreligger en sådan alvorlig

trussel mod den nationale sikkerhed.

Dernæst fastslår Domstolen, at grov kriminalitet og beskyttelse mod alvor-

lige trusler mod den offentlige sikkerhed ikke kan retfærdiggøre en generel

og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata (præmis 140-151).

Domstolen udelukker imidlertid ikke, at der med henblik på bl.a. at be-

kæmpe grov kriminalitet kan pålægges en målrettet lagringsforpligtelse af

trafik- og lokaliseringsdata. Domstolen gentager her, hvad den også anfører

i bl.a. Tele2-dommen, hvorefter medlemsstaterne kan pålægge teleudbydere

m.v. en pligt til at lagre trafik- og lokaliseringsdata vedrørende et bestemt

tidsrum og/eller et bestemt geografisk område og/eller en given person-

kreds, der på den ene eller anden måde vil kunne være indblandet i grov

kriminalitet, eller mod personer, der af andre grunde gennem lagring af de-

res data ville kunne bidrage til bekæmpelse af grov kriminalitet.

Domstolen bemærker

–

som noget nyt

–

at det kan være berettiget at lagre

målrettet i områder med høj hyppighed af grov kriminalitet samt steder, hvor

der er en forhøjet risiko for, at grov kriminalitet bliver planlagt eller begået.

Det kan ifølge Domstolen navnlig være steder, der er kendetegnet ved et

højt antal tilfælde af grov kriminalitet, steder, hvor der i særlig grad kan

begås kriminalitet, såsom steder eller infrastrukturer, der regelmæssigt be-

søges at et meget stort antal personer, eller strategiske steder, såsom luft-

havne, banegårde og vejafgiftsområder.

Den målrettede lagring af disse data må kun ske, så længe det er strengt

nødvendigt i lyset af formålet og de omstændigheder, der retfærdiggør lag-

ringen. Det vil dog være muligt at forlænge foranstaltningerne, hvis fortsat

lagring er nødvendig.

Domstolen anfører videre

–

som noget nyt

–

at medlemsstaterne kan fast-

sætte national lovgivning, der muliggør generel og udifferentieret lagring af

IP-adresser (præmis 152-156). Dette må dog alene ske med henblik på at

bekæmpe grov kriminalitet, herunder forhindre alvorlige trusler mod den

nationale sikkerhed eller offentlige sikkerhed. Lagring af IP-adresserne må

alene ske i en periode, der er begrænset til det strengt nødvendige, og myn-

Side 21/222

dighedernes adgang til IP-adresserne skal være nøje reguleret i lovgivnin-

gen. Domstolens IP-adressebegreb er dog ikke klart defineret, særligt i for-

hold til de efterfølgende præmisser 157-159.

Domstolen anfører endvidere i præmis 140, at det kun er bekæmpelsen af

grov kriminalitet, herunder forebyggelsen af alvorlige trusler mod den of-

fentlige sikkerhed, der kan begrunde alvorlige indgreb i de grundlæggende

rettigheder, der er sikret ved Chartrets artikel 7 og 8, såsom de indgreb, som

lagring af trafik- og lokaliseringsdata indebærer. Det er således kun de ind-

greb i de nævnte rettigheder, der ikke er alvorlige, som kan begrundes i for-

målet om forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af alle strafbare

handlinger.

For så vidt angår oplysninger om identiteten på brugerne af elektroniske

kommunikationsmidler fastslår Domstolen, at medlemsstaterne kan på-

lægge teleudbydere m.v. at lagre data vedrørende personers identitet med

henblik på at forhindre eller efterforske alle strafbare handlinger.

Lagring af data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske kom-

munikationsmidler, kan ifølge Domstolen principielt ikke kvalificeres som

et alvorligt indgreb. Det skyldes, at disse data ikke i sig selv gør det muligt

at få kendskab til datoen og tidspunktet for en kommunikation, varigheden

og modtagerne af en kommunikation, de steder, hvorfra en kommunikation

har fundet sted, eller oplysning om, hvor ofte en kommunikation har været

foretaget med visse personer i en bestemt periode. Det indebærer, at disse

data bortset fra de pågældendes kontaktoplysninger, såsom deres adresser,

ikke tilvejebringer nogen form for oplysninger om den foretagne kommuni-

kation og dermed om disse personers privatliv (præmis 157).

I den forbindelse bemærker Domstolen, at der ikke er noget krav om, at

kriminaliteten eller truslen er alvorlig. Krav om lagring af data om personers

identitet er ikke underlagt nogen tidsbegrænsning.

Domstolen fastslår endelig, at medlemsstaterne kan fastsætte national lov-

givning, der muliggør, at der i konkrete tilfælde kan pålægges teleudbydere

m.v. en hurtig lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som de allerede råder

over, f.eks. som led i lovlig forretningspraksis eller lignende eller som følge

af en retlig forpligtelse (præmis 160-165). De trafik- og lokaliseringsdata,

som behandles og lagres af teleudbyderne, skal principielt slettes eller gøres

Side 22/222

anonyme efter udløbet af de lovbestemte frister, der er fastsat i overensstem-

melse med gennemførelsen af e-databeskyttelsesdirektivet. Der kan imid-

lertid opstå situationer, hvor det er nødvendigt at pålægge teleselskaberne at

lagre de nævnte data ud over disse frister for at opklare alvorlige strafbare

handlinger, herunder angreb mod den nationale sikkerhed.

Der kan således i visse situationer i et udvidet omfang ske hurtig lagring af

data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbrydelse netop er begået

eller planlagt, eller fra personer, der ikke direkte er mistænkte, men hvis

oplysninger kaster lys over forbrydelsen, såsom data vedrørende offeret el-

ler den pågældendes sociale eller professionelle omgangskreds.

En sådan hurtig lagring kan udelukkende ske for at efterforske eller beskytte

mod grov kriminalitet, herunder handlinger, der kan skade den nationale

sikkerhed, i tilfælde hvor handlingen er begået, eller hvor der ud fra en ob-

jektiv vurdering af omstændighederne er en overhængende risiko for, at

dette vil ske.

2.3. EU-Domstolens praksis efter La Quadrature du Net-dommen

Ved dom af 2. marts 2021 i sag C-746/18, H.K. (H.K.-dommen) gentager

EU-Domstolen, at EU-retten er til hinder for lovgivningsmæssige foranstalt-

ninger, der i forebyggende øjemed foreskriver generel og udifferentieret lag-

ring af trafik- og lokaliseringsdata, og at det i overensstemmelse med pro-

portionalitetsprincippet kun er bekæmpelsen af grov kriminalitet, herunder

forebyggelsen af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, der kan be-

grunde de indgreb, som lagring af trafik- og lokaliseringsdata indebærer,

uanset om der er tale om generel og udifferentieret lagring eller målrettet

lagring.

3. Hovedpunkterne i lovforslaget

3.1. Målrettet registrering og opbevaring af trafikdata

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-

nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terro-

risme, gennemførelse af FN�½s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)

Side 23/222

samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke

I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren og

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Bestemmelsen blev foreslået med henblik på at styrke politiets efterforsk-

ningsmuligheder, jf. forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (pkt. 1.2 i

de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 35 som fremsat, jf. Folke-

tingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 816). Formålet med be-

stemmelsen var at sikre tilstedeværelsen af de oplysninger, som politiet kan

få adgang til ved blandt andet indgreb i meddelelseshemmeligheden i form

af teleoplysning og udvidet teleoplysning. Forslaget berørte ikke de materi-

elle og formelle betingelser for, at politiet kan foretage indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, herunder kravet om retskendelse.

Det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som

fremsat, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 879, at

retsplejelovens § 786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og

teletjenester til at registrere ”de oplysninger om tele-

og internetkommuni-

kation, der er relevante for politiets efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold”. Det fremgår endvidere, at der vil kunne opstilles regler

om opbevaringsformat (læsbarhed), foranstaltninger til beskyttelse mod

uautoriseret adgang til og manipulation af loggen samt opbevaring af kon-

tooplysninger. Endvidere fremgår det, at det bør tilstræbes, at reglerne sik-

rer, at korrekt dansk realtid registreres.

De nærmere regler om registrering og opbevaring, herunder hvilke oplys-

ninger udbyderne skal registrere, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf.

pkt. 3.1.1.2.

De nærmere betingelser for, hvornår udbyderne af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester skal udlevere oplysningerne til politiet, fremgår

navnlig af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshem-

meligheden og edition, jf. pkt. 3.7. Udlevering af oplysningerne kræver som

Side 24/222

udgangspunkt, at rettens kendelse i hvert enkelt tilfælde opnås forud for ud-

leveringen. Udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

er forpligtet til at udlevere oplysninger i henhold til rettens kendelse.

Det bemærkes, at den gældende forpligtelse efter retsplejelovens § 786, stk.

4, for teleudbydere til at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik til

brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold gælder, uanset

karakteren af kriminalitet. Der er derfor efter gældende ret ikke særlige reg-

ler for registrering med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed

eller bekæmpelse af grov kriminalitet.

3.1.1.2. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er

udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen

trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om registrering af oplysninger om såkaldt sessionsregi-

strering (logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik)

blev ophævet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i deres net, såle-

des at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efterforskning og rets-

forfølgning af strafbare forhold.

Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i

§ 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændrin-

ger om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Efter te-

lelovens § 2, nr. 1, skal ved »udbyder« forstås den, som med et kommercielt

formål stiller produkter, elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

omfattet af teleloven til rådighed for andre. Det fremgår af bemærkningerne

til telelovens § 2, at enhver, der markedsfører og sælger produkter og elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af teleloven til andre,

anses for at være udbyder med de rettigheder, dette giver blandt andet i re-

lation til netadgang. Det vil sige, at alle virksomheder, som på kommercielt

Side 25/222

grundlag betjener andre slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester med henblik på at formidle dele af disses tele-

trafik, er omfattet af dette begreb.

Det har ikke betydning, hvilke former for kommunikationsnet eller -tjene-

ster, der bliver stillet til rådighed. Om udbyderen stiller fastnet-, mobil- og

internetforbindelser eller trådløse forbindelser via hot spots til rådighed, be-

tyder derfor ikke noget for, hvorvidt udbyderen er omfattet af udbyderbe-

grebet eller ej. Ligeledes har det ingen betydning, om udbyderen selv har

anlagt eller lejer sig ind på infrastruktur.

Centralt i udbyderbegrebet er, om tjenesten stilles til rådighed med kommer-

cielt formål. Det kommercielle formål foreligger, hvis eksempelvis en virk-

somhed sælger eller markedsfører et produkt for at opnå en direkte eller in-

direkte fortjeneste. Det er uden betydning, om aktiviteten reelt medfører en

fortjeneste. Stiller et hotel eksempelvis et hot spot op i lobbyen eller inter-

net/telefoni til rådighed på værelserne, uden at der opkræves særskilt beta-

ling herfor, vil hotellet blive anset for udbyder, fordi udbuddet af forbindel-

sen sker for at gøre hotellet mere attraktivt og dermed med det formål at

opnå en fortjeneste.

Det kommercielle formål foreligger desuden, hvis der er tale om en aktivitet,

som sædvanligvis tilbydes eller efterspørges på markedsmæssige vilkår,

uanset om den pågældende virksomhed, forening, myndighed m.v. i det

konkrete tilfælde søger at opnå en fortjeneste. Hvis eksempelvis en kom-

mune udlejer lokaler til erhverv, og i den sammenhæng stiller internetad-

gang til rådighed for lejere, vil kommunen være udbyder i det konkrete til-

fælde, fordi udlejning af erhvervslokaler sædvanligvis foregår på markeds-

mæssige vilkår, og fordi udbud af internetadgang i erhvervslokaler typisk

sker for at gøre lejemålet mere attraktivt.

Registrerings- og opbevaringspligten påhviler således alene kommercielle

udbydere af kommunikationsnet eller -tjenester. Biblioteker, hospitaler, uni-

versiteter og folkeskoler, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net eller

tjenester til rådighed for eksterne parter (lånere, patienter, studerende m.v.)

vil således eksempelvis ikke være at anse for kommercielle udbydere af

kommunikationsnet eller -tjenester.

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

Side 26/222

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for forenin-

gen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester til færre end 100 enheder, jf. bekendtgørelsens §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt sms-, ems- og

mms-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende og

det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslutning,

–

for så vidt angår mobiltelefoni

–

den eller de celler, som en mobiltele-

fon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt de til-

hørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tidspunktet

for kommunikationen, samt oplysninger om anonyme tjenester (taletids-

kort). Oplysningerne giver mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem der har

kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og hvor de befandt

sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærmere

angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Efter logningsbe-

kendtgørelsens § 5, stk. 1, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni

2014, skal en udbyder således bl.a. registrere oplysninger om tidspunktet for

kommunikationens start og afslutning og oplysninger om den tildelte bru-

geridentitet (IP-adresse). De nærmere regler om IP-adresser beskrives ne-

denfor under pkt. 3.3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal udbyderne registrere oplys-

ninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internettelefonitjenester, her-

under oplysninger om modtagende og afsendende e-mailadresser. Efter § 6,

stk. 2, skal udbyderne registrere oplysninger om kommunikation foretaget

ved brug af udbyderens egne internettelefoni-tjenester for de i § 5, stk. 1,

nævnte oplysninger.

Udbyderne er i ingen tilfælde pålagt at registrere eller opbevare indholdet af

kommunikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af in-

ternettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 7.

Side 27/222

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-

retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Overtrædelse af logningsbekendtgørelsens §§ 4-6 samt § 9 straffes med

bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Der kan pålægges selskaber

m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel,

jf. logningsbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

3.1.1.3. Andre regler om behandling af loggede oplysninger m.v.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er undergivet

tavshedspligt, jf. telelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ejere af elektroniske

kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

og deres ansatte og tidligere ansatte ikke uberettiget må videregive eller ud-

nytte oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet

heraf, som de får kendskab til i forbindelse med det pågældende udbud af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige in-

terpersonelle kommunikationstjenester. Det følger af § 7, stk. 1, 2. pkt., at

de nævnte ejere og udbydere skal træffe de foranstaltninger, der er nødven-

dige for at sikre, at oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller

indholdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende. Overtrædelse af

telelovens § 7, stk. 1, straffes med bøde, jf. lovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Telelovens § 7, stk. 2, fastslår, at straffelovens §§ 152, 152 a og 152 d-152

f (bestemmelser om tavshedspligt) finder anvendelse for den, der virker eller

har virket hos en ejer af elektroniske kommunikationsnet eller en udbyder

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige

interpersonelle kommunikationsnet, eller som i øvrigt er eller har været be-

skæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med disse.

Tavshedspligten er ikke til hinder for, at oplysninger kan kræves udleveret,

hvis det eksempelvis følger af en afgørelse for retten om indgreb i medde-

lelseshemmeligheden eller edition, jf. herom i pkt. 3.7 om adgang til regi-

strerede data. I sådanne tilfælde er udlevering ikke ”uberettiget”.

Side 28/222

Herudover gælder bekendtgørelse nr. 1882 af 4. december 2020 om person-

datasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommuni-

kationstjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstje-

nester (persondatasikkerhedsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er udstedt

med hjemmel i § 8, stk. 1 og 4, § 80 og § 81, stk. 2, i lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 21. de-

cember 2020. I den forbindelse blev bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016

om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske

kommunikationstjenester ophævet.

Bekendtgørelsen indebærer bl.a., at udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle

kommunikationstjenester er forpligtet til at overholde en række krav, der

skal sikre persondatasikkerheden. De skal bl.a. som udgangspunkt sikre, at

trafikdata vedrørende abonnenter eller brugere slettes eller anonymiseres,

når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen,

jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1. Der gælder visse undtagelser hertil og nær-

mere krav til behandlingen af trafikdata, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2-5.

Det følger desuden af persondatasikkerhedsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, at

udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller

udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

kun må behandle lokaliseringsdata bortset fra trafikdata i nærmere bestemte

tilfælde, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2. Der gælder i den for-

bindelse visse krav til bl.a. underretning, oplysning og samtykke, ligesom

der er fastsat regler om, at behandling af lokaliseringsdata, bortset fra tra-

fikdata, i henhold til stk. 1-3 kun må foretages af personer, som er ansat hos

eller handler efter bemyndigelse fra udbyderen af nettet eller tjenesten eller

fra den tredjemand, som leverer tillægstjenesten, jf. § 11, stk. 2-4.

Kravene følger af Kommissionens forordning (EU) nr. 611/2013 af 24. juni

2013 om de foranstaltninger, der skal anvendes ved underretningen om brud

på persondatasikkerheden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF vedrørende databeskyttelse inden for elektronisk kommunika-

tion.

Bekendtgørelse nr. 1144 af 20. november 2006 om telenet- og teletjeneste-

udbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i medde-

lelseshemmeligheden (sikkerhedsgodkendelse af personale i telebranchen)

er udstedt med hjemmel i § 786, stk. 5 og 7, i retsplejeloven. Bekendtgørel-

sen trådte i kraft den 1. marts 2007.

Side 29/222

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester skal sikre, at medarbejdere eller repræsen-

tanter for udbyderen, der forestår kontakten til politiet i forbindelse med

indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. lov om rettens pleje kapitel 71,

sikkerhedsgodkendes af Rigspolitiet til at håndtere klassificerede oplysnin-

ger. De sikkerhedsgodkendte medarbejdere eller repræsentanter for udby-

deren skal overholde Rigspolitiets krav vedrørende sikkerhedsforskrifter om

behandling, opbevaring eller destruktion af klassificerede oplysninger, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1 straffes med bøde. Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel, jf. bekendtgørelsens § 3.

Bekendtgørelse nr. 1145 af 20. november 2006 om telenet- og teletjeneste-

udbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i medde-

lelseshemmeligheden (døgnbetjent kontaktpunkt) er udstedt med hjemmel i

§ 786, stk. 5 og 7, i retsplejeloven. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1.

marts 2007.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester skal etablere et døgnbetjent kontaktpunkt,

der til enhver tid kan bistå politiet i forbindelse med iværksættelsen af ind-

greb i meddelelseshemmeligheden, jf. lov om rettens pleje kapitel 71. Op-

lysninger om det døgnbetjente kontaktpunkt skal meddeles Rigspolitiets Te-

lecenter. Mindre udbydere kan af Rigspolitiet efter ansøgning gives tilla-

delse til at etablere en vagtordning, hvor politiet har adgang til at rette hen-

vendelse til bestemte medarbejdere eller repræsentanter for udbyderen, der

kan sørge for det videre fornødne i forbindelse med iværksættelsen af ind-

greb i meddelelseshemmeligheden. Oplysninger om vagtordningen skal

meddeles Rigspolitiets Telecenter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Etablering af et døgnbetjent kontaktpunkt eller vagtordning kan efter aftale

med udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på den-

nes vegne foretages af en anden udbyder eller af en tredjemand, jf. bekendt-

gørelsens § 2.

Side 30/222

Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1 straffes med bøde. Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel, jf. bekendtgørelsens § 4.

3.1.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolens praksis, herunder La Quadrature du Net-dommen af 6. ok-

tober 2020, er beskrevet under pkt. 2.

La Quadrature du Net-dommen medfører behov for en ændring af retspleje-

lovens § 786, stk. 4, således at ordningen bringes i overensstemmelse med

EU-retten som fortolket af EU-Domstolen.

For så vidt angår målrettet registrering og opbevaring er de relevante dele

af dommen præmis 140-151. Det fremgår heraf navnlig,



at der kan vedtages lovgivning, der som en forebyggende foranstalt-

ning muliggør en målrettet lagring af trafik- og lokaliseringsdata

med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder forebyg-

gelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed og med hen-

blik på beskyttelse af den nationale sikkerhed,

at dette forudsætter, at en sådan lagring begrænses til det strengt nød-

vendige for så vidt angår kategorierne af data, der skal logges, de

omhandlede kommunikationsmidler, de berørte personer og den

fastsatte varighed af lagringen,

at lagringsforpligtelsen kan fastsættes på baggrund af objektive for-

hold, som gør det muligt at fokusere målrettet på de personer, hvis

trafik- og lokaliseringsdata kan afsløre en forbindelse, i det mindste

indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af grov kri-

minalitet på den ene eller den anden måde, herunder forhindre en

alvorlig fare for den offentlige sikkerhed eller en risiko for den nati-

onale sikkerhed (personbestemt målrettet registrering),

at lagringsforpligtelsen kan fastsættes på baggrund af et geografisk

kriterium, når det på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende

forhold findes, at der i et eller flere geografiske områder er en for-

højet risiko for, at grov kriminalitet bliver planlagt eller begået, samt

at disse områder navnlig kan være steder, der er kendetegnet ved et

højt antal tilfælde af grov kriminalitet, steder, hvor der i særlig grad

kan begås grov kriminalitet, såsom steder eller infrastrukturer, der

regelmæssigt besøges af et meget stort antal personer, eller strategi-

ske steder, såsom lufthavne, banegårde eller vejafgiftsområder (geo-

grafisk målrettet registrering), og



Side 31/222



at varigheden af sådanne foranstaltninger ikke må overstige, hvad

der er strengt nødvendigt i forhold til det forfulgte formål og de om-

stændigheder, der begrunder dem, dog med forbehold af muligheden

for at forlænge foranstaltningen som følge af, at det fortsat er nød-

vendigt at foretage en sådan lagring.

3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som udgangspunkt vil der i medfør af EU-Domstolens praksis, som er be-

skrevet under pkt. 2, 3.1.2 og 3.2.2, alene kunne iværksættes målrettet regi-

strering og opbevaring af trafikdata. Kun i tilfælde, hvor der foreligger en

alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller for-

udsigelig, vil der kunne iværksættes generel og udifferentieret registrering

og opbevaring. Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ordning med

målrettet personbestemt (se pkt. 3.1.3.1) og geografisk (se pkt. 3.1.3.2) re-

gistrering og opbevaring. Det bemærkes i den forbindelse, at EU-Domstolen

i La Quadrature du Net-dommen har peget på, at en ordning med målrettet

registrering og opbevaring netop vil kunne tage udgangspunkt i kategorier

af berørte personer eller et geografisk kriterium, jf. præmis 168.

3.1.3.1. Målrettet personbestemt registrering og opbevaring

Det foreslås, at det skal påhvile udbydere, som med et kommercielt formål

udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hoved-

ydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage mål-

rettet personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata på baggrund af

objektive forhold, som gør det muligt at fokusere målrettet på de personer,

hvis trafikdata kan afsløre en forbindelse, i det mindste indirekte, til grov

kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder forhindre

en alvorlig fare for den offentlige sikkerhed eller en risiko for den nationale

sikkerhed.

Det foreslås, at pligten til at foretage målrettet personbestemt registrering

og opbevaring af trafikdata begrænses til at gælde udbydere, som med et

kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden.

Der er således tale om en indskrænkelse af pligten i forhold til den bredere

gruppe af udbydere, der bl.a. er omfattet af pligten til at foretage generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata og oplysninger om

en slutbrugers adgang til internettet efter forslaget til de nye §§ 786 e og 786

Side 32/222

f i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9

(”udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller

–tjenester”,

jf. pkt. 3.2.3.1).

Begrebet ”udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en ikke-

accessorisk del af virksomheden”

omfatter udbydere, der driver virksomhed

omfattet af teleloven som deres hovedvirksomhed eller som en selvstændig

del af virksomheden. Udbydere, der har mobiltelefoni, fatsnettelefoni, bred-

bånd m.v. som deres hovedvirksomhed, vil således være omfattet af begre-

bet.

Som en ikkeaccessorisk del af virksomheden forstås, at udbuddet ikke kun

er en accessorisk del af virksomheden. Et hotel, der for eksempel tilbyder

sine kunder adgang til trådløst internet, vil således ikke være omfattet af

begrebet, idet udbuddet i den forbindelse må anses for at være en integreret

del af at leje hotelværelset.

Derimod vil der, hvis eksempelvis en dagligvarevirksomhed beslutter at ud-

byde internet- eller taletelefonitjenester til salg til kunderne, ikke nødven-

digvis være tale om, at udbuddet af internet eller taletelefonitjenester alene

er en accessorisk del af at handle med dagligvarevirksomheden, da udbuddet

vil kunne udgøre en selvstændig del af virksomheden. Dagligvarevirksom-

heden vil i dette

tilfældet kunne være omfattet af begrebet ”udbydere, som

med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksom-

heden”. Der vil være tale om en konkret vurdering.

Indskrænkelsen i udbyderbegrebet for så vidt angår den foreslåede målret-

tede registrering og opbevaring skyldes, at en anvendelse af det vide udby-

derbegreb, jf. pkt. 3.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ville

føre til, at samtlige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tje-

nester, herunder f.eks. også restauranter, caféer, campingpladser og hoteller,

der eksempelvis tilbyder adgang til et trådløst internet-hot spot, ville skulle

have oplysninger om, hvilke personer og områder der vil skulle registreres

og opbevares oplysninger for i medfør af de foreslåede §§ 786 b-d i retsple-

jeloven.

Størstedelen af disse oplysninger forudsættes pga. deres karakter alene vi-

dereformidlet til ansatte, der er sikkerhedsgodkendt til at håndtere efter-

forskningsfølsomme oplysninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden

Side 33/222

fra politiet. Hertil kommer, at der ikke findes en udtømmende liste over ud-

bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og det derfor vil

være vanskeligt at få overblik over, hvem oplysningerne i givet fald ville

skulle videreformidles til. På den baggrund foreslås udbyderbegrebet ind-

snævret for så vidt angår den foreslåede målrettede ordning. Der henvises i

øvrigt til pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis de omfattede oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal oplys-

ningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne.

Det forudsættes, at målrettet personbestemt registrering og opbevaring af

trafikdata kobles til den pågældende persons unikke ID (f.eks. cpr-nummer).

Det vil indebære, at der vil skulle ske registrering og opbevaring af trafik-

data hidrørende fra alle kommunikationsmidler, som den pågældende per-

son er registreret som abonnent for eller bruger af. Der henvises til pkt.

3.4.2.

EU-Domstolen har efter Justitsministeriets opfattelse sat en forholdsvis lav

tærskel

– jf. ordlyden ”kan afsløre en forbindelse, i det mindste indirekte, til

grov kriminalitet” i La Quadrature du Net-dommens

præmis 148

–

for kra-

vet til, hvor underbygget grundlaget for beslutningen om, at en given person

skal være omfattet af et pålæg om målrettet personbestemt registrering og

opbevaring, skal være.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at personer kan være

omfattet af en pligt for udbydere, som med et kommercielt formål udbyder

elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin hovedydelse eller

som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, til at foretage målrettet per-

sonbestemt registrering, når visse objektive forhold tilsiger, at trafikdata om

de pågældende

–

direkte eller indirekte

–kan

medvirke til at afdække en for-

bindelse til grov kriminalitet.

Ved ”grov kriminalitet” forstås samme kriminalitetskrav, som også foreslås

at skulle gælde for udlevering af registrerings- og opbevaringspligtige op-

lysninger, jf. de foreslåede §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven. Herefter vil

grov kriminalitet blive karakteriseret som lovovertrædelser, som efter loven

kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2,

§ 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændinge-

lovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller overtrædelser som omfattet af

Side 34/222

retsplejelovens § 781, stk. 2 eller 3, eller lovovertrædelser, som kan medføre

strafforhøjelse efter straffelovens § 81 a. Der henvises til pkt. 3.7.3.

3.1.3.1.1. Målrettet registrering og opbevaring for personer, der er dømt for

grov kriminalitet

Det foreslås, at det skal påhvile udbydere, som med et kommercielt formål

udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin hoved-

ydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage mål-

rettet personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata for personer,

der er dømt for grov kriminalitet.

For så vidt angår begrebet ”udbydere,

som

med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksom-

heden”

henvises til pkt. 3.1.3.1.

Personer, der er dømt for grov kriminalitet vil være i risiko for at recidivere

til ny kriminalitet, herunder grov kriminalitet. Derudover må det antages, at

disse personer til en vis grad har deres omgangskreds i kriminelle miljøer

og dermed ofte vil have kontakt med andre kriminelle personer. Målrettet

personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende personer

dømt for grov kriminalitet vil derfor i nogle tilfælde give politiet mulighed

for at anvende registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger i forbin-

delse med efterforskningen af eventuelle kriminelle forbindelser til grov kri-

minalitet, som disse personer måtte have. En forpligtelse for udbydere, som

med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksom-

heden, til at foretage målrettet personbestemt registrering og opbevaring for

sådanne personer må derfor antages at kunne medvirke til opklare og rets-

forfølge grov kriminalitet.

Er personen dømt for en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i mindst 3 år, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12

eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1,

§ 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8,

nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse som omfattet af § 781, stk. 2 eller

3, eller en lovovertrædelse, som har medført strafforhøjelse efter straffelo-

vens § 81 a, foreslås det, at udbydere, som med et kommercielt formål ud-

byder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse

eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, skal registrere trafikdata

fra personen i 3 år.

Side 35/222

Er personen dømt for en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i mindst 6 år, foreslås det, at udbydere, som med et kommercielt

formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin ho-

vedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, skal registrere

trafikdata fra personen i 5 år.

Er personen dømt for en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i mindst 8 år, foreslås det, at udbydere, som med et kommercielt

formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin ho-

vedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, skal registrere

trafikdata fra personen i 10 år.

Er den pågældende dømt for flere lovovertrædelser ved samme dom, vil der

skulle tages udgangspunkt i den højeste strafferamme. Er personen dømt for

en lovovertrædelse i straffelovens kapitel 12 og 13, der har en strafferamme

på mindst 6 år, vil der efter lovforslaget skulle registreres trafikdata for ved-

kommende i 5 år. Er personen dømt for en lovovertrædelse i straffelovens

kapitel 12 og 13, der har en strafferamme på mindst 8 år, vil der efter lov-

forslaget skulle registreres trafikdata for vedkommende i 10 år.

Det foreslås, at hvis den pågældende er idømt en ubetinget frihedsstraf, reg-

nes den periode, som trafikdata fra den pågældende registreres for (3, 5 eller

10 år), fra tidspunktet for endelig løsladelse fra afsoning. Prøveløslades den

pågældende, regnes perioden fra tidspunktet for prøveløsladelse. Genind-

sættes den pågældende til afsoning (f.eks. pga. manglende overholdelse af

prøveløsladelsesvilkårene) fortsætter registreringsperioden under afsonin-

gen uden afbrydelse og regnes fortsat fra prøveløsladelsestidspunktet. Er

den pågældende person idømt en betinget frihedsstraf, regnes perioden fra

endelig dom. Er den pågældende idømt anden strafferetlig retsfølge efter

straffelovens §§ 68-70, regnes perioden fra endelig ophævelse af denne rets-

følge. Dog regnes perioden fra endelig dom, hvis den pågældende er dømt

til ambulant behandling, der ikke medfører eller kan medføre indlæggelse i

institution.

Selvom registreringsperioden således først løber fra løsladelsestidspunktet

mv., og der derfor som udgangspunkt ikke vil ske registrering og opbevaring

under afsoningen, kan der efter en konkret vurdering iværksættes registre-

ring og opbevaring også under afsoning (se nedenfor vedrørende målrettet

registrering og opbevaring på bagrund af konkret begrundede pålæg).

Side 36/222

Hvis den pågældende inden for registreringsperioden på ny dømmes for

grov kriminalitet, som vil medføre, at der vil skulle registreres og opbevares

oplysninger om den pågældende, vil der løbe en selvstændig registrerings-

periode for denne registrering fra prøveløsladelse m.v., mens den igangvæ-

rende opbevaring kan fortsætte, indtil den fastsatte frist. I disse tilfælde vil

registrerings- og opbevaringsperioden muligvis kunne løbe under en afso-

ning. Der lægges ikke med lovforslaget op til, at der skal være mulighed for

at slå registreringsperioder sammen.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det vil kræve ny systemteknisk under-

støttelse at håndtere en automatiseret iværksættelse af målrettet registrering

og opbevaring af trafikdata fra de omfattede personer. Der henvises til pkt.

3.1.3.4.

3.1.3.1.2. Målrettet registrering og opbevaring for kommunikationsappara-

ter og personer, der har været genstand for visse indgreb i meddelelseshem-

meligheden

Det foreslås desuden, at det skal påhvile udbydere, som med et kommercielt

formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin ho-

vedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage per-

sonbestemt målrettet registrering og opbevaring af trafikdata fra kommuni-

kationsapparater og personer, der har været genstand for indgreb i medde-

lelseshemmeligheden i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1 (tele-

fonaflytning) eller nr. 3 (teleoplysning).

For så vidt angår begrebet ”udby-

dere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del

af virksomheden”

henvises til pkt. 3.1.3.1.

Er indgrebet iværksat på et specifikt telefonnummer el. lign., vil registrerin-

gen af trafikdata også skulle iværksættes for den person, telefonnummeret

el. lign. tilhører, dvs. at registreringen og opbevaringen også omfatter tra-

fikdata fra eventuelle andre kommunikationsmidler eller abonnementer,

som vedkommende er indehaver af eller senere vil blive indehaver af. Inde-

haver vil i den forbindelse skulle forstås som den, der efter gældende ret

ville skulle underrettes om indgrebet i medfør af retsplejelovens § 788, dvs.

indehaveren af telefonabonnementet eller telefonen alt afhængig af, om det

er telefonnummeret eller IMEI-nummeret, der har dannet grundlag for ind-

grebet, jf. nærmere herom om de gældende regler i pkt. 3.7.1.2.

Side 37/222

Det forudsættes i den forbindelse, at registrering og opbevaring af trafikdata

for personer, der har været genstand for et af de omfattede indgreb, kobles

til den pågældende persons unikke ID (f.eks. cpr-nummer). Det vil inde-

bære, at der vil skulle ske registrering og opbevaring af trafikdata hidrørende

fra alle kommunikationsmidler, som den pågældende person er registreret

som abonnent for eller bruger af. Der henvises til pkt. 3.4.2.

Justitsministeriet har i forbindelse med overvejelserne om forslaget lagt

vægt på, at indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af telefonaflytning

eller teleoplysning i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1 og 3, som

ikke foreslås ændret, kun kan iværksættes, hvis det telefonnummer eller den

person, som kendelsen omhandler, har en direkte eller indirekte forbindelse

til grov kriminalitet. Det skyldes, at det efter retsplejelovens § 781, stk. 1,

nr. 1, er en betingelse for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden,

at der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives

meddelelser til eller fra en mistænkt. Hertil kommer, at indgreb i medfør af

retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1 og 3, kræver, at der indhentes en retsken-

delse og således er undergivet domstolskontrol.

Det foreslås, at længden af registreringsperioden skal være 1 år fra det tids-

punkt, indgrebet afsluttes. Indgreb i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1, betragtes

som afsluttet, når politiet inden udløbet af fristen anmoder udbyderen om,

at tage aflytningen ned, eller når indgrebet udløber. For så vidt angår ind-

hentelse af fremadrettet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, dvs. oplysnin-

ger om kommunikation, der finder sted løbende og i realtid, jf. pkt. 3.7.1.2.1,

betragtes indgrebet som afsluttet, når politiet inden udløbet af fristen for

indgrebet anmoder udbyderen om at nedtage indgrebet, eller når indgrebet

udløber, mens det for indhentelse af historiske teleoplysninger vil anses for

afsluttet på tidspunktet for indhentelse af kendelsen herom.

Det følger af retsplejelovens § 786, stk. 2, at indehaveren af en telefon eller

andet kommunikationsapparat kan give samtykke til foretagelse af teleop-

lysning. Indgreb efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, anvendes således

kun, når indehaveren af kommunikationsapparatet ikke har givet samtykke.

Det forudsættes, at der i forbindelse med indhentelse af et sådant samtykke

også vil kunne indhentes samtykke til den efterfølgende tidsbegrænsede re-

gistrering og opbevaring af trafikdata. Det vil i den forbindelse være et krav,

at samtykket er klart og utvetydigt og kommer fra den person, registrerings-

og opbevaringspligten vedrører. Samtykket vil til enhver tid kunne trækkes

tilbage.

Side 38/222

Hvis et kommunikationsapparat eller en person inden for registreringsperi-

oden på ny bliver genstand for et indgreb i meddelelseshemmeligheden, der

vil medføre, at der vil skulle registreres og opbevares oplysninger om det

pågældende kommunikationsapparat eller den pågældende person, vil der

løbe en selvstændig registreringsperiode for denne registrering, mens den

igangværende registrering og opbevaring kan fortsætte indtil den fastsatte

frist. Der lægges ikke med lovforslaget op til, at der skal være mulighed for

at slå registreringsperioder sammen.

3.1.3.2. Målrettet geografisk registrering og opbevaring

Det foreslås, at det skal påhvile udbydere, som med et kommercielt formål

udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hoved-

ydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage mål-

rettet geografisk registrering og opbevaring på grundlag af objektive og

ikke-diskriminerende forhold, der tilsiger, at der i et givet område er en for-

højet risiko for, at der planlægges eller begås grov kriminalitet. For så vidt

angår begrebet ”udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som

en ikkeaccessorisk del af virksomheden”

henvises til pkt. 3.1.3.1.

3.1.3.2.1. Målrettet registrering og opbevaring i områder med forhøjet ri-

siko for, at der planlægges eller begås grov kriminalitet

Det er vurderingen, at der vil være en forhøjet risiko for, at der planlægges

eller begås grov kriminalitet i områder på 3 km gange 3 km, hvor antallet af

anmeldelser om grov kriminalitet begået i området udgør mindst 1,5 gange

landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 3 år.

Det er endvidere vurderingen, at der vil være en forhøjet risiko for, at der

planlægges grov kriminalitet i områder på 3 km gange 3 km, hvor antallet

af beboere dømt for grov kriminalitet udgør mindst 1,5 gange landsgennem-

snittet opgjort som gennemsnit over de seneste 3 år.

Den foreslåede størrelse på områder á 3 km gange 3 km er fastsat ud fra en

vurdering af, at det ved områder af denne størrelse vurderes muligt at etab-

lere en ordning, som kan implementeres i samspil mellem myndighederne

og udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kom-

munikationsnet eller

–tjenester

som sin hovedydelse eller som en ikkeacces-

sorisk del af virksomheden, som skal udpege de master, der er nødvendige

Side 39/222

for at dække området. Samtidig er det vurderingen, at den praktiske imple-

mentering af målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende

områder af denne størrelse vil være i overensstemmelse med EU-rettens

krav om alene af foretage registrering og opbevaring i det omfang, det er

strengt nødvendigt.

Det foreslås på den baggrund, at det skal påhvile udbydere, som med et

kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden,

at foretage geografisk målrettet registrering og opbevaring af trafikdata på

områder på 3 km gange 3 km, hvor:

1) antallet af anmeldelser af lovovertrædelser begået i området, som

efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af

straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller §

281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, kræn-

kelser eller overtrædelser som omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, udgør

mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over

de seneste 3 år, eller

2) antallet af beboere dømt for lovovertrædelser, som efter loven kan

straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens §

124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædel-

ser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller over-

trædelser som omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller som er dømt efter

straffelovens § 81 a, udgør mindst 1,5 gange landsgennemsnittet op-

gjort som gennemsnit over de seneste 3 år.

For så vidt angår begrebet ”udbydere, som med et kommercielt formål ud-

byder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse

eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden”

henvises til pkt. 3.1.3.1.

Det foreslås desuden, at justitsministeren efter forhandling med erhvervsmi-

nisteren vil kunne fastsætte nærmere regler om geografisk målrettet regi-

strering og opbevaring af trafikdata.

3.1.3.2.2. Målrettet registrering og opbevaring i særligt sikringskritiske om-

råder

Side 40/222

Det er desuden vurderingen, at der er områder, hvor der er særlige beskyt-

telseshensyn, der kan begrunde, at området anses for at være særligt sik-

ringskritisk, og at der på den baggrund kan være behov for at foretage regi-

strering og opbevaring af trafikdata vedrørende sådanne områder. Eksem-

pelvis på baggrund af en vurdering af, at der er tale om et trafikknudepunkt,

som en stor mængde personer jævnligt passerer igennem, at der i området

kan befinde sig personer med et særligt beskyttelsesbehov, eller at der er

tale om et område, der på grundlag af sin funktion i sig selv er særligt sik-

ringskritisk.

Det foreslås derfor, at det skal påhvile udbydere, som med et kommercielt

formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin ho-

vedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, at foretage

målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata på særligt sik-

ringskritiske områder, såsom kongehusets residenser, Christiansborg Slot,

Marienborg Slot, ambassader, politiets ejendomme, kriminalforsorgens in-

stitutioner, bro-, tunnel- og færgeforbindelser, trafikknudepunkter og større

indfaldsveje, grænseovergange, busterminaler, fjernbanestationer, stationer

på bybaner, militære områder, kolonne 3-virksomheder og offentligt god-

kendte flyvepladser. Eksemplerne er ikke udtømmende.

For så vidt angår begrebet ”udbydere, som med et kommercielt formål ud-

byder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse

eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden”

henvises til pkt. 3.1.3.1.

3.1.3.3. Målrettet registrering og opbevaring på baggrund af konkret be-

grundede pålæg

Det foreslås desuden, at der kan meddeles udbydere, som med et kommer-

cielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som

sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, pålæg

om at foretage målrettet registrering og opbevaring af trafikdata for kom-

munikationsapparater, personer eller bestemte områder, som politiet har

grund til at antage har forbindelse til lovovertrædelser, som efter loven kan

straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffe-

lovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125,

§ 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens §

59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller overtrædelser som omfattet af § 781, stk.

2 eller 3, eller en lovovertrædelse, som kan medføre strafforhøjelse efter

straffelovens § 81 a.

Side 41/222

For så vidt angår begrebet ”udbydere, som med et kommercielt formål ud-

byder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse

eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden”

henvises til pkt. 3.1.3.1.

Med forslaget vil der således konkret

–

efter rettens kendelse

–

kunne med-

deles pålæg om registrering og opbevaring af trafikdata fra kommunikati-

onsapparater og personer, som politiet har grund til at antage har forbindelse

til grov kriminalitet, uden at der har været tilstrækkeligt grundlag for at dom-

fælde eller at iværksætte de omfattede indgreb i meddelelseshemmeligheden

mod pågældende.

Der vil desuden

–

efter rettens kendelse

–

kunne meddeles pålæg om regi-

strering af trafikdata for bestemte områder, som politiet har grund til at an-

tage har forbindelse til grov kriminalitet, uden at området er omfattet af den

foreslåede § 786 c, stk. 1 og 2, i retsplejeloven.

Det foreslåede krav om, at der skal være grund til at antage, at kommunika-

tionsapparater, personer eller bestemte områder har en forbindelse til grov

kriminalitet vil medføre, at kravet for at foretage målrettet registrering og

opbevaring af trafikdata efter den foreslåede § 786 d i retsplejeloven vil

være lavere end det krav, der gælder for at foretage indgreb i meddelelses-

hemmeligheden efter den gældende § 781, stk. 1, nr. 1. Dette skal ses i lyset

af, at der på tidspunktet for iværksættelse af registrering og opbevaring af

trafikdata ikke nødvendigvis vil være en nærmere konkretiseret mistanke

om, at en bestemt person har begået eller vil begå en lovovertrædelse, eller

at der er eller vil blive begået lovovertrædelser på et bestemt område. Der

vil derfor også kunne meddeles pålæg om registrering og opbevaring af tra-

fikdata for kommunikationsapparater, personer eller bestemte områder, når

politiet har grund til at antage, at der er en forbindelse til planlægning af

grov kriminalitet.

Politiet vil efter en konkret vurdering f.eks. kunne anmode retten om at

træffe afgørelse om meddelelse af pålæg om registrering og opbevaring af

trafikdata fra:

- kommunikationsapparater, som politiet har grund til at antage benyt-

tes eller har været benyttet i forbindelse med kriminelle aktiviteter,

uanset at brugeren af apparatet ikke konkret kan identificeres,

- mistænkte personer, der er, eller har været, genstand for tvangsind-

greb i retsplejelovens kapitel 70-75 på baggrund af grov kriminalitet,

og som ikke er omfattet af muligheden for at registrere og opbevare

Side 42/222

trafikdata fra personer, der har været genstand for indgreb efter rets-

plejelovens § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3,

personer, der er undergivet systematisk, politimæssig monitering,

eksempelvis inden for rocker- og bandeområdet, herunder randper-

soner fra rocker-/bandemiljøet,

personer, der har været i kontakt med personer, der er eller har været

genstand for et tvangsindgreb i retsplejelovens kapitel 70-75 på bag-

grund af grov kriminalitet,

afsonere,

forurettede og

personer med nære relationer til personer, der har forbindelse til grov

kriminalitet, som f.eks. ægtefæller eller samlevere.

Politiet vil desuden efter en konkret vurdering kunne anmode retten om at

træffe afgørelse om meddelelse af pålæg om registrering og opbevaring af

trafikdata for bestemte områder, hvor der midlertidigt er grund til at antage,

at der er en forhøjet risiko for, at grov kriminalitet begås eller planlægges i

forbindelse med større forsamlinger, områder for statsbesøg, festivaler Det

kan f.eks. være terrorrelaterede sager.

Kommunikationsapparater, personer eller bestemte områder, der hidtil har

været registreret og opbevaret trafikdata for efter en af de andre foreslåede

hjemler relateret til målrettet personbestemt eller geografisk registrering og

opbevaring, vil også kunne blive genstand for et konkret begrundet pålæg

om registrering og opbevaring af trafikdata. I så fald vil det på lige fod med

øvrige konkret begrundede pålæg være en betingelse, at politiet har grund

til at antage, at kommunikationsapparatet, personen eller området har for-

bindelse til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3

år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13,

overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266

eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, kræn-

kelser eller overtrædelser som omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller en lov-

overtrædelse, som kan medføre strafforhøjelse efter straffelovens § 81 a.

Eksemplerne er ikke udtømmende.

Det vil i alle tilfælde være et krav, at politiet har grund til at antage, at det

kommunikationsapparat, den person eller det område, som et pålæg om re-

gistrering og opbevaring af trafikdata påtænkes rettet imod, har en direkte

eller indirekte forbindelse til grov kriminalitet.

Side 43/222

For så vidt angår målrettet geografisk registrering og opbevaring på bag-

grund af konkret begrundede pålæg bemærkes det, at størrelsen af det be-

stemte område vil afhænge af den konkrete forbindelse til grov kriminalitet.

Hvis der eksempelvis er mistanke om et forestående bandedrab eller mis-

tanke om et forestående terrorangreb, vil området omfattet af det konkret

begrundede pålæg kunne udstrækkes til at omfatte hele det nødvendige om-

råde, f.eks. til en hel bydel eller en landsdel. Det forudsættes, at domstolene

som led i proportionalitetsvurderingen vil tage højde for, at registrering og

opbevaring af trafikdata afgrænses til det strengt nødvendige under hensyn-

tagen til kriminalitetens art, og hvad der er teknisk muligt.

Det bemærkes endvidere, at det vil være et krav for meddelelse af konkret

begrundede pålæg om registrering og opbevaring af trafikdata, at politiet

indhenter rettens kendelse herom, jf. pkt. 3.6. Registreringsperioden regnes

fra tidspunktet for pålæggets udstedelse.

Et pålæg om målrettet registrering og opbevaring af trafikdata for kommu-

nikationsapparater, personer eller bestemte områder, som politiet har grund

til at antage har en forbindelse til grov kriminalitet, skal være skriftligt og

skal angive hjemlen for pålæggets udstedelse, samt hvilket apparat eller

hvilken person eller hvilket bestemt område (f.eks. relevante koordinater)

registreringen og opbevaringen af trafikdata er rettet imod. I det omfang på-

lægget angår en bestemt person, kan retten i kendelsen for pålægget angive

de eventuelle kommunikationsmidler, som den pågældende benytter uden at

være registreret som bruger heraf. Det skal endvidere angives i pålægget,

hvilket tidsrum pålægget om registrering og opbevaring af trafikdata gælder

for. Tidsrummet skal være så kort som muligt og må ikke overstige 6 må-

neder ad gangen. Tidsrummet vil kunne forlænges, men højst med 6 måne-

der ad gangen. Forlængelsen vil skulle ske ved kendelse, jf. nærmere i pkt.

3.6.3.2.

Det følger af telelovens § 10, stk. 4, at det påhviler udbyderen at sikre, at

politiets anmodninger om fremskaffelse af oplysninger om teletrafik samt

historisk teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning behandles straks

og på en sådan måde, at hensigten med indgrebet ikke forspildes. Overtræ-

delse af telelovens § 10, stk. 4, kan efter de gældende regler straffes med

bøde, jf. telelovens § 81, stk. 1, nr. 1. På tilsvarende vis foreslås det, at der

vil kunne pålægges bødestraf, hvis udbydere, som med et kommercielt for-

Side 44/222

mål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin ho-

vedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, uden lovlig

grund afviser at efterkomme et pålæg om iværksættelse af målrettet regi-

strering og opbevaring, eller hvis iværksættelsen af pålægget ikke sker

straks.

Det bemærkes, at det ikke vil udgøre en overtrædelse af de sektorspecifikke

regler i bl.a. teleloven, hvis en udbyder, som med et kommercielt formål

udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin hoved-

ydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, i overensstem-

melse med et pålæg fra politiet har foretaget registrering og opbevaring, og

pålægget senere f.eks. måtte blive underkendt, jf. nærmere nedenfor om prø-

velse.

Der er ikke adgang til, at en udbyder, som med et kommercielt formål ud-

byder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin hovedydelse

eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, foretager en retlig efter-

prøvelse af, om betingelserne konkret er opfyldt. Ansvaret for, at betingel-

serne for at påbegynde registrering og opbevaring er opfyldt, ligger således

alene hos de myndigheder, der er kompetente til at pålægge registrering og

opbevaring. Foretager udbyderen behandling af en eller flere personoplys-

ninger i form af registrering og opbevaring på baggrund af den retlige for-

pligtelse, som et pålæg om registrering og opbevaring indebærer, påhviler

det alene udbyderen at kunne dokumentere, at et sådant pålæg er udstedt.

Såfremt et pålæg konkret måtte give anledning hertil, f.eks. pga. dets om-

fang, er der imidlertid ikke noget til hinder for, at udbyderen søger pålæg-

gets udstrækning bekræftet hos politiet. Politiets bekræftelse heraf vil i den

forbindelse være tilstrækkelig dokumentation for, at udbyderen har sikret

den fornødne dokumentation af grundlaget for den iværksatte registrering

og opbevaring.

3.1.3.4. Generelt

Det foreslås, at registrerings- og opbevaringspligten for så vidt angår de fo-

reslåede ordninger med målrettet personbestemt og geografisk registrering

og opbevaring vil skulle omfatte de data, der er registrerings- og opbeva-

ringspligtige i dag. Det vil sige de data, der efter retsplejelovens § 786, stk.

4, og regler udstedt

i medfør heraf registreres og opbevares som ”teletrafik”

(trafikdata). Visse lokaliseringsdata, som udgør trafikdata i forbindelse med

telefoni- og sms/mms-kommunikation, er også i dag registrerings- og opbe-

varingspligtige, idet de anses for omfattet af forpligtelsen i retsplejelovens

Side 45/222

§ 786, stk. 4, eller regler fastsat i medfør heraf. Det gælder oplysninger om

den eller de celler, en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens

start og afslutning, samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fy-

siske placering på tidspunktet for kommunikationen. Disse data vil efter lov-

forslaget også fremadrettet være registrerings- og opbevaringspligtige.

Det foreslås således, at målrettet registrering og opbevaring vil gælde alle

typer trafikdata.

Begrebet trafikdata skal forstås i overensstemmelse med e-databeskyttelses-

direktivets artikel 2, litra b og c. Ved trafikdata forstås data, som behandles

med henblik på overførsel af kommunikation i et elektronisk kommunikati-

onsnet eller debitering heraf.

Ved trafikdata forstås nærmere:

1) opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse på abonnen-

ten eller den registrerede bruger,

2) opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på abonnenten

eller den registrerede bruger,

3) ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn og adresse på

abonnenten eller den registrerede bruger,

4) kvittering for modtagelse af meddelelser,

5) identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (f.eks. IMSI- og

IMEI-numre),

6) den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunika-

tionens start og afslutning, samt de tilhørende masters præcise geo-

grafiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen,

7) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning,

8) oplysninger om afsendende e-mailadresse og

9) oplysninger om modtagende e-mailadresse.

Det bemærkes, at det i dag også påhviler udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester at registrere og opbevare oplysninger om tids-

punktet for første aktivering af anonyme tjenester (taletidskort). Som følge

af forslaget om krav om registrering af nummeroplysningsdata for uregistre-

rede taletidskort vil der dog fra lovens ikrafttræden ikke længere kunne kø-

bes nye anonyme taletidskort. Der henvises til pkt. 3.4.2. På den baggrund

lægges der op til ikke at lade oplysninger om tidspunktet for første aktive-

ring af anonyme tjenester (taletidskort)omfatte af pligten til registrering og

opbevaring.

Side 46/222

Med benævnelsen af identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr

(f.eks. IMSI- og IMEI-numre) i opremsningen ovenfor (nr. 5), sigtes der til

oplysninger om identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (f.eks.

IMSI- og IMEI-numre), når de genereres i forbindelse med trafik (som tra-

fikdata, der er registrerings- og opbevaringspligtige i medfør af de foreslå-

ede §§ 786 a-786 e). Det bemærkes imidlertid, at identiteten på det benyt-

tede kommunikationsudstyr (f.eks. IMSI- og IMEI-numre) vil kunne udle-

veres efter den foreslåede § 804 b, stk. 1, hvis sådanne oplysninger ikke er

registreret og opbevaret som trafikdata i medfør af de foreslåede §§ 786 a-

786 e. Det vil således være en forudsætning for udlevering efter den fore-

slåede § 804 b, stk. 1, at udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester er i besiddelse af oplysningerne på andet grundlag. Der henvises

til pkt. 3.7.4.

Det bemærkes desuden, at udbyderne af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester herudover for en begrænset periode råder over yderligere lo-

kaliseringsdata i egne systemer til brug for fejlretning. Politiet vil i dag

kunne hastesikre og få adgang til disse data efter retsplejelovens regler

herom. Det gælder dels lokaliseringsdata, der udgør trafikdata i forbindelse

med internetforbrug, dels lokaliseringsdata, der ikke udgør trafikdata, fra

tændte telefoner, der ikke anvendes aktivt. Der lægges med lovforslaget op

til, at disse yderligere lokaliseringsdata fremover fortsat

ikke

skal være re-

gistrerings- og opbevaringspligtige. Politiet vil derfor fortsat kunne få ad-

gang til sådanne data efter de gældende regler om edition i det omfang, ud-

byderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er i besiddelse

heraf. Det samme gælder trafikdata, der ikke gøres registrerings- og opbe-

varingspligtig efter den foreslåede ordning med målrettet registrering og op-

bevaring. Dvs. trafikdata, der ikke vedrører kommunikationsapparater, per-

soner eller områder omfattet af ordningen med målrettet registrering og op-

bevaring. Det bemærkes i den forbindelse, at udbyderne af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester har oplyst, at de som udgangspunkt slet-

ter oplysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige, efter ca.

14 dage. Forslaget indebærer, at der efter de gældende regler om edition kan

opnås adgang til oplysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringsplig-

tige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven, mens oplysninger,

der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786

e i retsplejeloven, vil skulle tilgås efter de foreslåede regler om adgang til

oplysninger registreret og opbevaret efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i

Side 47/222

retsplejeloven, hvorefter der kun vil kunne opnås adgang til oplysningerne,

hvis anmodningen sker med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet.

Det bemærkes endvidere, at med benævnelsen af oplysninger om afsen-

dende e-mailadresse og modtagende e-mailadresse i opremsningen ovenfor

(nr. 8 og 9), menes oplysninger om modtagende og afsendende e-mailadres-

ser fra udbyderens egne e-mailtjenester.

Endelig bemærkes det, at det med den foreslåede model vil påhvile udby-

derne at kunne adskille oplysninger, der er registrerings- og opbevarings-

pligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven, fra oplysninger,

der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786

a-786 e i retsplejeloven, således at det er muligt også ved politiets adgang

til data at tage højde for, om der er tale om oplysninger, der er registrerings-

og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven,

eller ej.

Efterforskningen af sager om grov kriminalitet kan have en international

dimension og vil ofte strække sig over længere perioder, ligesom grove kri-

minelle handlinger eller planlægningen heraf også vil kunne strække sig

over længere perioder. Politiet har endvidere erfaring med, at større sager

om grov kriminalitet, der efterforskes over længere tid, vil kunne kaste lys

over ældre forhold, hvor det viser sig, at der er brug for teleoplysninger til-

bage i tid. Endvidere vil de sager om national sikkerhed, der er omfattet af

straffelovens kapitel 12 om forbrydelser vedrørende landsforræderi og andre

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og kapitel 13 om for-

brydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme

m.v., herunder efterforskningen af sådanne sager, ofte have en kompleksitet

og et tidsmæssigt perspektiv, der kan strække sig over lang tid.

Det foreslås på den baggrund, at data registreret i medfør af de foreslåede

regler om målrettet personbestemt og geografisk registrering og opbevaring

skal opbevares i 1 år.

Det vil kunne variere over tid, hvor i landet der er en forhøjet risiko for, at

der planlægges eller begås grov kriminalitet m.v., eller hvor i landet, der er

særlige beskyttelseshensyn, der kan begrunde, at området anses for at være

særligt sikringskritisk. Den nærmere registrering og opbevaring af trafikdata

for områder, hvor der er en sådan forhøjet risiko, vil således skulle tilpasses

løbende ud fra en vurdering af det aktuelle kriminalitetsbillede.

Side 48/222

Det foreslås på den baggrund, at myndighederne årligt skal udarbejde en

oversigt over områder omfattet af de foreslåede § 786 c, stk. 1 (områder med

et større antal anmeldelser om grov kriminalitet og områder med et større

antal beboere dømt for grov kriminalitet) og 2 (særligt sikringskritiske om-

råder). Af oversigten vil skulle fremgå tilstrækkelige oplysninger til så præ-

cist som muligt at udpege de oplistede omfattede geografiske områder, ek-

sempelvis ved angivelse af præcise koordinater. Oversigten vil skulle vide-

reformidles til udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en

ikkeaccessorisk del af virksomheden, med henblik på iværksættelse af mål-

rettet registrering og opbevaring på de oplistede områder.

Oplysningerne på oversigten vil præcist angive, hvilke geografiske områder

der i det givne år vil skulle foretages målrettet geografisk registrering og

opbevaring vedrørende. Sådanne oplysninger vil, hvis de offentliggøres,

kunne medføre en betydelig forhøjelse af risikoen for omgåelse, idet det ud

fra oplysningerne også vil være muligt at sammenstykke et billede af, hvor

der ikke foretages målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafik-

data. Det vil kunne have en negativ effekt på de retshåndhævende myndig-

heders mulighed for at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet.

Desuden vil der af oversigten kunne fremgå informationer om områder, der

vil kunne give et indblik i konkrete igangværende efterforskninger, hvilket

også vil kunne have en negativ betydning for de retshåndhævende myndig-

heders mulighed for at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet. Der vil

endvidere kunne indgå oplysninger, hvor hensynet til statens sikkerhed til-

siger, at de ikke kan offentliggøres.

Herudover vil myndighederne skulle videreformidle retskendelser med kon-

krete pålæg om målrettet registrering og opbevaring for konkrete geografi-

ske områder indhentet efter den foreslåede § 786 d i retsplejeloven til udby-

dere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikati-

onsnet eller

–tjenester

som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del

af virksomheden. For oplysninger om konkrete områder, hvor der på bag-

grund af konkrete pålæg vil skulle ske målrettet geografisk registrering og

opbevaring af trafikdata, gælder de samme betragtninger om muligheden for

at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet, som gælder oplysningerne

på den årlige oversigt over geografiske områder.

Side 49/222

Oplysningerne på oversigten over geografiske områder og oplysninger om

de konkret begrundede pålæg om målrettet geografisk registrering og opbe-

varing af trafikdata vil derfor ikke blive offentliggjort.

Myndighederne vil desuden skulle videreformidle oplysninger om, hvilke

personer der skal foretages målrettet personbestemt registrering og opbeva-

ring af trafikdata for efter de foreslåede regler i § 786 b i retsplejeloven til

udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk

del af virksomheden, med henblik på iværksættelse af målrettet registrering

og opbevaring af trafikdata for de omfattede personer. Oplysningerne skal

være tilstrækkelige til, at udbydere, som med et kommercielt formål udby-

der elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse el-

ler som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, kan iværksætte målrettet

personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata for de pågældende

personer.

Myndighederne vil også skulle videreformidle retskendelser med konkret

begrundede pålæg om målrettet registrering og opbevaring af trafikdata for

konkrete personer indhentet efter den foreslåede § 786 d i retsplejeloven til

udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk

del af virksomheden.

På samme måde som oplysninger om de konkrete pålæg om målrettet geo-

grafisk registrering og opbevaring af trafikdata vil oplysninger om personer

omfattet af den foreslåede § 786 b, stk. 4, i retsplejeloven og oplysninger

om konkret begrundede pålæg om målrettet personbestemt registrering og

opbevaring af trafikdata efter den foreslåedes § 786 d i retsplejeloven kunne

give et indblik i igangværende efterforskninger, hvilket vil kunne have en

negativ betydning for politiets efterforskningsmuligheder. Der vil endvidere

kunne indgå oplysninger, hvor hensynet til statens sikkerhed tilsiger, at de

ikke kan offentliggøres.

I forlængelse heraf forudsættes det, at oplysninger om de omfattede geogra-

fiske områder og personer samt oplysningerne om de konkret begrundede

pålæg vedrørende personer og områder alene videreformidles til ansatte hos

udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk

Side 50/222

del af virksomheden, der er sikkerhedsgodkendt til at håndtere sådanne op-

lysninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden fra politiet.

Det forudsættes endvidere, at

- oplysninger på den årlige oversigt over geografiske områder, der vil

skulle foretages målrettet geografisk registrering og opbevaring af

trafikdata for, jf. den foreslåede § 786 c i retsplejeloven,

- oplysninger om personer, der skal foretages målrettet personbestemt

registrering og opbevaring af trafikdata for, jf. den foreslåede § 786

b, stk. 4, og

- oplysninger om konkret begrundede pålæg om målrettet geografisk

og personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata, jf. den fo-

reslåede § 786 d

vil kunne undtages fra aktindsigt. Der kan i den forbindelse henvises til §

19, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), hvor-

efter retten til aktindsigt ikke omfatter sager inden for strafferetsplejen. Hvis

de nævnte oplysninger ikke indgår i en sag inden for strafferetsplejen, kan

der desuden henvises til offentlighedslovens § 30, nr. 1, som fastsætter, at

retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private,

herunder økonomiske, forhold, offentlighedslovens § 31, hvorefter retten til

aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for

statens sikkerhed eller rigets forsvar, samt offentlighedslovens § 33, nr. 1,

hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt

til beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. forebyggelse, efterforskning og

forfølgning af lovovertrædelser.

Det forudsættes i forlængelse heraf, at de nævnte oplysninger ikke vil kunne

kræves udleveret til brug for en retssag, jf. retsplejeloven § 41 d, stk. 5, nr.

2 og 6, samt retsplejelovens § 169, stk. 2, 3. pkt.

Registrerings- og opbevaringspligten for udbydere, som med et kommerci-

elt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin

hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, vil for så

vidt angår de foreslåede ordninger med målrettet personbestemt og geogra-

fisk registrering og opbevaring efter forslaget gælde fra det tidspunkt, hvor

udbyderne har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de omfattede perso-

ner og områder fra myndighederne til at iværksætte registrering og opbeva-

ring målrettet de pågældende personer og områder. For så vidt angår konkret

begrundede pålæg om målrettet registrering og opbevaring indhentet efter

Side 51/222

den foreslåede § 786 d i retsplejeloven vil dette være ved udbydernes mod-

tagelse af den indhentede retskendelse.

For så vidt angår den foreslåede ordning med målrettet geografisk registre-

ring og opbevaring af trafikdata bemærkes det, at master tilhørende udby-

dere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikati-

onsnet eller

–tjenester

som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del

af virksomheden, er placeret forskelligt. Områder, der geografisk er placeret

i nærheden af et område på 3 gange 3 km, hvor der vil skulle foretages mål-

rettet geografisk registrering og opbevaring, vil derfor også, pga. disse tek-

niske forhold, i et større eller mindre omfang kunne blive omfattet af den

registrering og opbevaring, udbyderne iværksætter

–

afhængig af antallet af

masterne og deres placering. Det forudsættes i den forbindelse, at udbyderne

iværksætter registreringen og opbevaringen af trafikdata, så registreringen

alene omfatter det område, der er strengt nødvendigt. Det påhviler i den for-

bindelse udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en ikke-

accessorisk del af virksomheden, at udpege de fornødne master, således at

det angivne område dækkes fuldstændigt. Det forudsættes i den forbindelse,

at udbydere, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccesso-

risk del af virksomheden, ved udpegningen af de fornødne master tager

højde for bygningsmassen og andre forhold, der typisk vil kunne forårsage

såkaldte mastespring. Det vil bl.a. indebære, at det typisk vil være nødven-

digt at medtage master uden for området på 3 km gange 3 km, da telefoner

vil være mere tilbøjelige til at springe på master, der er placeret længere

væk, såfremt disse er mindre belastede af trafikdata end de master, der be-

finder sig tættest ved telefonen. Er dette tilfældet, vil de oplysninger, der

registreres og opbevares, være omfattet af den målrettede geografiske regi-

strering og opbevaring. Det betyder, at politiet og anklagemyndigheden vil

kunne få adgang til disse trafikdata, og at disse oplysninger på samme vis

som øvrige oplysninger, der registreres og opbevares som følge af en af de

foreslåede registrerings- og opbevaringspligter, kan anvendes i efterforsk-

ninger og som bevis i straffesager. Det skal ses i lyset af, at det ikke er muligt

at frasortere data inden for de enkelte cellers rækkevidde, som stammer fra

telefoner, der reelt har befundet sig uden for de udpegede områder.

Den foreslåede ordning med målrettet personbestemt registrering og opbe-

varing af trafikdata og den foreslåede ordning med målrettet geografisk re-

gistrering og opbevaring af trafikdata for så vidt angår det foreslåede § 786

Side 52/222

c, stk. 1, nr. 2, (områder med en overhyppighed af beboere dømt for grov

kriminalitet), vil kræve udvikling af it-systemunderstøttelse hos bl.a. Rigs-

politiet med henblik på en automatiseret proces.

Der vil være behov for at foretage en grundig foranalyse forud for selve

systemudviklingen til understøttelse af den foreslåede målrettede registre-

ring og opbevaring, idet der vil være tale om et komplekst it-projekt. It-

systemudviklingen vil bl.a. skulle bygge oven på it-systemer fra flere for-

skellige myndigheder (herunder politiet og kriminalforsorgen) og telebran-

chen. Foranalysen ventes tidligst at foreligge i 2023. Herefter vil Rigspoli-

tiet kunne levere et skøn over, hvornår it-systemunderstøttelsen vil kunne

ventes etableret og sat i drift. Det forudsættes, at udviklingsarbejdet sker

under dialog med telebranchen, således at det sikres, at den kommende it-

systemunderstøttelse i Rigspolitiet er kompatibel med den it-systemunder-

støttelse, ordningen forudsætter for så vidt angår udbyderne, som med et

kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet og

–tjenester

som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden.

Da en sådan it-systemunderstøttelse ikke vil kunne være færdigudviklet på

tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, foreslås det, at justitsministeren i en

overgangsperiode

–

dvs. perioden fra lovens ikrafttræden og indtil det tids-

punkt, hvor Rigspolitiets it-løsning m.v. er etableret og klar til at blive sat i

drift

–

vil kunne fastsætte nærmere regler om registrering og opbevaring af

trafikdata for så vidt angår den foreslåede ordning med målrettet personbe-

stemt registrering og opbevaring af trafikdata. Det forudsættes, at bemyndi-

gelsen udnyttes til at fastsætte regler om bl.a. politiets adgang til at pålægge

registrering og opbevaring af trafikdata baseret på politiets konkrete anmod-

ninger. Der lægges i den forbindelse ikke op til at bemyndige justitsministe-

ren til at fastsætte andre betingelser for den målrettede registrering og opbe-

varing af trafikdata end dem, som fremgår af de foreslåede §§ 786 b og 786

d i retsplejeloven.

Det bemærkes, at udmøntningen af de foreslåede regler om målrettet per-

sonbestemt og geografisk registrering og opbevaring vil være forbundet

med en risiko for eventuelle fejl enten i form af, at der registreres og opbe-

vares oplysninger om personer eller områder, der ikke er omfattet af den

foreslåede ordning, eller i form af, at der ikke registreres oplysninger for alle

personer eller områder, der er omfattet af ordningen. Det skyldes bl.a., at

Side 53/222

udmøntningen vil være afhængig af en række ældre it-systemer og overbyg-

ninger herpå. Der vil også være risiko for fejl i overgangsperioden, hvor der

vil være tale om at udmønte reglerne i en manuel løsning.

For så vidt angår domstolsprøvelse foreslås det, at der for registrering og

opbevaring af trafikdata på grundlag af konkret begrundede pålæg, jf. den

foreslåede § 786 d i retsplejeloven, indføres en ordning med forudgående

retskendelse svarende til, hvad der kendes i dag for indgreb i meddelelses-

hemmeligheden.

For målrettet personbestemt og geografisk registrering og opbevaring af tra-

fikdata, der ikke iværksættes på grundlag af konkret begrundede pålæg men

automatisk, jf. de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens §§ 786 b og 786

c, vil der som i dag være adgang til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.

Vedrørende domstolsprøvelse henvises i øvrigt til pkt. 3.6.

3.2. Generel og udifferentieret registrering og opbevaring med henblik

på beskyttelse af den nationale sikkerhed

3.2.1. Gældende ret

Der henvises til beskrivelsen ovenfor under pkt. 3.1.1 vedrørende retspleje-

lovens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at den gæl-

dende forpligtelse efter retsplejelovens § 786, stk. 4, for teleudbydere til at

registrere og opbevare oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning

og retsforfølgning af strafbare forhold ikke skelner mellem de forskellige

kriminalitetsformer. Der er derfor efter gældende ret ikke særlige regler for

registrering og opbevaring med henblik på beskyttelse af den nationale sik-

kerhed eller bekæmpelse af grov kriminalitet.

3.2.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolens praksis, herunder La Quadrature du Net-dommen af 6. ok-

tober 2020, er beskrevet under pkt. 2.

La Quadrature du Net-dommen nødvendiggør en ændring af retsplejelovens

§ 786, stk. 4, således at ordningen er i fuld overensstemmelse med EU-retten

som fortolket af EU-Domstolen.

For så vidt angår registrering og opbevaring med henblik på beskyttelse af

den nationale sikkerhed er de relevante dele af La Quadrature du Net-dom-

men præmis 134-139. Det fremgår heraf navnlig,

Side 54/222



at der kan fastsættes nationale regler, der foreskriver generel og udif-

ferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata vedrørende alle bru-

gere i en begrænset periode, når der foreligger tilstrækkeligt kon-

krete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at en medlems-

stat står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed,

som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig,

at dette gælder i situationer, hvor staten har en interesse i at beskytte

statens væsentlige funktioner og grundlæggende samfundsinteresser

og omfatter forebyggelse og bekæmpelse af aktiviteter, der alvorligt

kan destabilisere et lands grundlæggende forfatningsmæssige, poli-

tiske, økonomiske eller sociale strukturer og navnlig direkte true

samfundet, befolkningen eller staten som sådan, såsom bl.a. terror-

virksomhed,

at lagringen tidsmæssigt skal begrænses til det strengt nødvendige,

og at selv om en lagring kan forlænges som følge af, at en trussel

fortsat består, må varigheden af hvert enkelt påbud ikke overstige et

forudseeligt tidsrum,

at en sådan lagring skal være omfattet af begrænsninger og underlagt

strenge garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte mod risi-

koen for misbrug,

at lagringen ikke må have en systematisk karakter, og

at en afgørelse, hvorved der pålægges en sådan lagring, skal kunne

gøres til genstand for en effektiv prøvelse ved en domstol eller en

uafhængig administrativ enhed med henblik på at kontrollere, om en

af disse situationer foreligger, samt om de betingelser og garantier,

der skal være fastsat, er overholdt.



3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.3.1. Alvorlig trussel mod Danmarks nationale sikkerhed

Det er Justitsministeriets opfattelse, at oplysninger om antallet og karakteren

af verserende eller afgjorte straffesager om overtrædelse af straffelovens ka-

pitel 12 og 13 kan indgå som et af flere elementer i vurderingen af, om der

foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og

aktuel eller forudsigelig.

Det vil således indgå som et væsentligt moment ved vurderingen, om der er

foretaget sigtelser, sket varetægtsfængsling eller rejst tiltale for forhold om-

fattet af straffelovens kapitel 12 og 13, ligesom domfældelser, hvorved der

er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der hører under straffelovens

kapitel 12 eller 13, vil kunne tillægges betydelig vægt ved vurderingen.

Side 55/222

Et andet element, som kan indgå i vurderingen af, om der foreligger en trus-

sel mod den nationale sikkerhed, er

”Vurderingen af Terrortruslen mod Dan-

mark”

(VTD), som årligt udarbejdes af

Center for Terroranalyse ( А).

VTD’en er CTA’s samlede vurdering af terrortruslen mod Danmark og

dan-

ske interesser i udlandet. Vurderingen bygger på et stort antal underliggende

analyser fra CTA, der strækker sig fra vurderinger af truslen mod konkrete

personer, lokaliteter og begivenheder til bredere tendensanalyser og vurde-

ringer af fænomener med betydning for terrortruslen mod Danmark og dan-

ske interesser i udlandet. Vurderingen er baseret på bl.a. efterretninger fra

Politiets Efterretningstjenestes operationer, oplysninger fra internationale

partnere, indberetninger fra myndigheder og privatpersoner samt offentligt

tilgængeligt materiale.

VTD’en

indeholder en samlet vurdering af terrortruslen mod Danmark fra

bl.a. militant islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. Inden

for hver af disse kategorier vurderes terrortruslen mod Danmark. Som led

heri vurderes det bl.a., om det er sandsynligt, at en eller flere aktører har

kapacitet til og/eller intention om at begå et terrorangreb, og om planlæg-

ning af et terrorangreb i det kommende år er sandsynlig.

CTA anvender trusselsniveauer og sandsynlighedsgrader for at sikre analy-

tisk stringens og give offentligheden et redskab til at sammenligne og forstå,

hvordan forskellige trusler udvikler sig over tid. Skalaen for terrortrussels-

niveauer og niveauernes definitioner fremgår af figur 1 herunder.

Figur 1: Terrortrusselsniveauer og deres definitioner

Terrortrusselsniveau

Definition

Meget alvorlig

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet,

hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.

Alvorlig

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet,

hensigt og planlægning.

Generel

Der er en generel trussel. Der er kapacitet

og/eller hensigt og mulig planlægning.

Begrænset

Der er en potentiel trussel. Der er begrænset

kapacitet og/eller hensigt.

Minimal

Der er ingen indikationer på en trussel. Der er

ikke erkendt kapacitet eller hensigt.

Side 56/222

Seneste VTD blev udgivet den 31. marts 2021. Det fremgår heraf, at CTA

vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det fremgår af tidligere

vurderinger af terrortruslen, at CTA også tidligere har vurderet, at truslen

mod Danmark er alvorlig, jf. CTA’s vurderinger i årene fra 2014-2020.

Si-

den 2014 har CTA brugt terrortrusselsniveauerne og definitionerne gengivet

ovenfor i figur 1, herunder begrebet ”alvorlig”, som en indikation på et spe-

cifikt defineret trusselsniveau, dog således, at det laveste terrortrusselsni-

veau indtil seneste VTD udgivet den 31. marts 2021, var benævnt ”ingen”,

mens det nu benævnes ”minimal”. Definitionen for niveauet er imidlertid

fortsat den samme.

Terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet udgik ved op-

rettelsen af CTA i 2007 primært fra militante islamister, der var motiveret

af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder engagementet

i Irak og Afghanistan. Danmark blev betragtet som et legitimt, men ikke

prioriteret terrormål. Terrortruslen mod Danmark har således ikke altid væ-

ret på trusselniveauet ”alvorlig”.

Det generelle trusselsbillede, der påvirker terrortrusselsniveauet for Dan-

mark, er dynamisk og komplekst, hvilket blandt andet kan ses ved markante

udsving i antal gennemførte og afværgede angreb mod lande i Vesten. Fast-

sættelse af et terrortrusselsniveau er således et udtryk for en samlet vurde-

ring baseret på konkrete hændelser og tilgængelige oplysninger.

Udviklingen i terrortrusselsniveauet i Danmark har over en årrække især

været præget af konflikter i udlandet, herunder i Syrien og Irak, og sager om

opfattede krænkelser af islam. Disse forhold har i de seneste år medvirket

til at skærpe terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Der er også løbende faktorer i trusselsbilledet i Danmark eller udlandet, her-

under terrorgruppers intention og kapacitet, der kan tiltage eller aftage, som

kan have effekt på det generelle trusselsbillede, således at terrortruslen i

Danmark også kan skærpes eller reduceres. Dette vil som nævnt bero på en

samlet vurdering af relevante forhold og tilgængelige oplysninger.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at

VTD’en

kan indgå som et af

flere elementer i vurderingen af, hvorvidt der foreligger en alvorlig trussel

mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller forudsigelig.

Side 57/222

Justitsministeriet har desuden lagt vægt på, at

VTD’en

er tilstrækkelig dy-

namisk i karakter til, at vurderingen af, om der er en alvorlig trussel mod

den nationale sikkerhed, ikke ved inddragelse heraf vil få en systematisk

karakter. Der henvises til, at der tidligere har været perioder, hvor truslen

mod Danmark har været vurderet anderledes af CTA, end det er tilfældet i

dag. Hertil kommer, at vurderingen efter Justitsministeriets opfattelse har en

kvalitet, systematik og metodik, der sandsynliggør det valgte trusselsniveau,

uanset at vurderingen i en årrække har været på samme høje niveau

(”alvor-

lig”).

Ud over dokumentation vedrørende antallet og karakteren af verserende el-

ler afgjorte straffesager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13

VTD’en

kan også en række andre uklassificerede analyseprodukter ud-

givet af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller

Center for Cybersikkerhed indgå i vurderingen af, om der foreligger en al-

vorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Det kunne f.eks. være Center for

Cybersikkerheds årlige ”Trusselsvurdering 2020: Cybertruslen mod Dan-

mark”, men også

andre relevante trusselsvurderinger vil kunne indgå.

Vurderingen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-

kerhed vil skulle foretages regelmæssigt, så det sikres, at både nationale og

internationale forhold af betydning for Danmarks nationale sikkerhed ind-

drages. Inddragelsen af flere af hinanden uafhængige analyseprodukter vil

kunne styrke det vurderingsmæssige grundlag af det samlede trusselsbil-

lede.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at der på baggrund af en gen-

nemgang af aktuelle straffesager omhandlende overtrædelser af bestemmel-

serne i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder både verserende sager og

sager, hvori der er sket domfældelse, samt på baggrund af

VTD’en

og øvrige

analyseprodukter kan foretages en velunderbygget vurdering af truslen mod

Danmarks nationale sikkerhed med henblik på at konstatere, om der er til-

strækkelige solide grunde til at antage, at Danmark står over for en alvorlig

trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig,

hvor f.eks. aktiviteter alvorligt kan destabilisere Danmarks grundlæggende

forfatningsmæssige, politiske, økonomiske eller sociale strukturer og navn-

lig direkte true samfundet, befolkningen eller staten som sådan, såsom bl.a.

terrorvirksomhed.

Side 58/222

Det foreslås på den baggrund, at justitsministeren bemyndiges til efter for-

handling med erhvervsministeren at fastsætte regler om, at det påhviler ud-

bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at foretage gene-

rel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når der fore-

ligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at an-

tage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikker-

hed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig.

Det foreslås, at udtrykket ”udbydere af elektroniske kommunikationsnet el-

ler -tjenester forstås i overensstemmelse med samme udtryk i logningsbe-

kendtgørelsen. Der henvises til pkt. 3.1.1.2.

Hvis de omfattede oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal oplys-

ningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne.

3.2.3.2. Tidsmæssig udstrækning m.v.

Justitsministeriet har overvejet, hvordan det kan sikres, at den generelle og

udifferentierede registrering og opbevaring af trafikdata tidsmæssigt be-

grænses til det strengt nødvendige, således at registreringen og opbevarin-

gen ikke får en systematisk karakter.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en tidsmæssig udstrækning for gene-

rel og udifferentieret registrering og opbevaring på op til 1 år fra udstedelsen

af en bekendtgørelse herom vil være proportional i de tilfælde, hvor det an-

tages, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikker-

hed som beskrevet ovenfor.

Det foreslås på den baggrund, at udbydere af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenesters registreringspligt højst vil kunne fastsættes for en peri-

ode på 1 år ad gangen. Den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det

strengt nødvendige, og udstrækningen kan derfor fastsættes til mindre end

1 år, såfremt det skønnes nødvendigt. Det forudsættes også, at fastsatte reg-

ler ophæves, hvis der opstår grundlag for at antage, at de ikke længere kan

opretholdes. Det forudsættes også, at udbyderne af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester med kort varsel kan understøtte en overgang fra

generel og udifferentieret registrering og opbevaring til målrettet personbe-

stemt og geografisk registrering og opbevaring.

Side 59/222

Det foreslås i forlængelse heraf, at oplysninger, der er registreret og opbe-

varet som følge af en pligt til generel og udifferentieret registrering og op-

bevaring, vil skulle opbevares i 1 år fra registreringstidspunktet, også efter

overgangen til målrettet registrering og opbevaring. Det skal ses i lyset af,

at oplysninger, der er registreret og opbevaret som følge af en gældende pligt

til generel og udifferentieret registrering og opbevaring, vil være registreret

på lovligt grundlag, og at sådanne oplysninger derfor vil kunne opbevares i

1 år efter selve registreringen med henblik på efterforskning og retsforfølg-

ning af grov kriminalitet. Det bemærkes, at det vil være et krav for, at politiet

og anklagemyndigheden kan få adgang til sådanne oplysninger, at det sker

med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse af den na-

tionale sikkerhed. Oplysninger registreret og opbevaret som følge af en pligt

til generel og udifferentieret registrering og opbevaring, der er indhentet af

politiet og anklagemyndigheden inden opbevaringsperioden for de pågæl-

dende oplysninger er udløbet, vil også efter udløbet af opbevaringsperioden

kunne anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager.

Gyldigheden af regler udstedt i medfør af bemyndigelsen kan prøves, jf.

grundlovens § 63. Det forudsættes, at grundlaget for vurderingen af, at der

foreligger en alvorlig trussel mod Danmarks nationale sikkerhed, der nød-

vendiggør fastsættelse af regler om generel og udifferentieret registrering

og opbevaring af trafikdata, offentliggøres ved udstedelsen af reglerne. Ved-

rørende domstolsprøvelsen henvises i øvrigt til pkt. 3.6.

3.2.3.3. Omfang af oplysninger og kommunikationsmidler

Det foreslås, at registrerings- og opbevaringspligten vil skulle omfatte de

data, der er registrerings- og opbevaringspligtige i dag. Der henvises til pkt.

3.1.3.4.

3.3. Registrering og opbevaring af oplysninger om en brugers adgang

til internettet

3.3.1 Gældende ret

Der henvises til beskrivelsen ovenfor under pkt. 3.1.1 vedrørende retspleje-

lovens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 660 af 19. juni 2014, skal en udbyder af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester registrere oplysninger om en brugers adgang til internettet,

herunder den tildelte brugeridentitet (nr. 1), den brugeridentitet og det tele-

Side 60/222

fonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elek-

tronisk kommunikationsnet (nr. 2), navn og adresse på den abonnent eller

registrerede bruger, til hvem en internetprotokol-adresse (herefter IP-

adresse), en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på kommuni-

kationstidspunktet (nr. 3) og tidspunktet for kommunikationens start og af-

slutning (nr. 4).

Begrebet ”brugeridentitet” skal ikke forstås indskrænkende, hvilket kan ud-

ledes af vejledning nr. 74 af 28. september 2006 til logningsbekendtgørel-

sen, der beskriver begrebet. Med tildelt brugeridentitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 1,

vil normalt forstås den tildelte internetprotokol-adresse (IP-adresse), en slut-

bruger gør brug af ved anvendelse af internettet. Begrebet omfatter herud-

over også andre oplysninger, der identificerer en slutbruger over for udby-

deren. Det vil f.eks. være kundenummer, abonnementsnummer eller andre

oplysninger. I praksis vil brugeridentiteten både omfatte den tildelte IP-

adresse og evt. portnummer.

Med den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunika-

tioner, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet, jf. § 5, stk.

1, nr. 2, fremgår det af vejledningen, at bestemmelsen f.eks. sigter på situa-

tioner, hvor en slutbruger tildeles en IP-adresse til brug ved den pågældende

session og herefter ringer til en anden bruger via det offentlige elektroniske

kommunikationsnet. I den forbindelse tildeles slutbrugeren et telefonnum-

mer eller et andet identifikationsnummer. Udbyderne af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester skal i sådanne situationer registrere oplys-

ninger om de til slutbrugeren tildelte identiteter, numre og IP-adresser. Der

er derfor et overlap for så vidt angår brugeridentitet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, at udbydere af elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, der udbyder trådløs

adgang til internettet, endvidere skal registrere oplysninger om det lokale

netværks præcise geografiske eller fysiske placering samt identiteten på det

benyttede kommunikationsudstyr.

Det fremgår af vejledningen til logningsbekendtgørelsen, at § 5, stk. 2, med-

fører, at oplysninger om et hot spots præcise geografiske eller fysiske pla-

cering samt identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr skal regi-

streres. Det betyder, at en udbyder af internetadgang via et hot spot skal

Side 61/222

registrere oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet, og at udby-

deren samtidig skal registrere oplysninger om, hvor det pågældende hot spot

geografisk er placeret.

Ved trådløs adgang til internettet (hot spots) forstås f.eks. netværk, der giver

slutbrugere trådløs adgang til internettet på offentlige steder, eksempelvis

banegårde og lufthavne. Der etableres som oftest trådløs adgang for slutbru-

geren til internettet på baggrund af identiteten på det benyttede kommuni-

kationsudstyr

–

f.eks. i form af en MAC-adresse

–

og et kundenummer. Ud-

byderen af trådløs adgang til internettet skal registrere oplysninger om iden-

titeten på det benyttede kommunikationsudstyr, en slutbruger anvender i

forbindelse med tilkobling til routeren, samt den IP-adresse den pågældende

slutbruger blev tildelt som led i kommunikationen.

Udlevering af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 5, udleveres efter retsplejelovens regler om edition

henholdsvis telelovens § 13, jf. pkt. 3.7.1.

3.3.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolens praksis, herunder La Quadrature du Net-dommen af 6. ok-

tober 2020, er beskrevet under pkt. 2.

For så vidt angår registrering og opbevaring af IP-adresser er de relevante

dele af dommen præmis 152-156. Det fremgår heraf bl.a.,



at der kan fastsættes lovgivningsmæssige foranstaltninger, der fore-

skriver generel og udifferentieret lagring af de IP-adresser, der er

tildelt kilden til en forbindelse, såfremt det kan begrundes af hensyn

til bekæmpelsen af grov kriminalitet, herunder forebyggelsen af al-

vorlige trusler mod den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af den

nationale sikkerhed, og at det desuden er en forudsætning, at denne

mulighed er betinget af en streng overholdelse af de materielle og

proceduremæssige betingelser, der skal gælde for brugen af disse

data,

at lagringsperioden ikke må overstige, hvad der er strengt nødven-

digt for at nå det forfulgte formål, og

at en sådan foranstaltning skal indeholde strenge betingelser og ga-

rantier for så vidt angår brugen af disse data, bl.a. ved hjælp af spo-

ring, med hensyn til de kommunikationer og de aktiviteter, som de

berørte personer foretager online.



Side 62/222

For så vidt angår identitetsoplysninger er de relevante dele af La Quadrature

du Net-dommen præmis 157-159. Det fremgår heraf bl.a.,



at data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske kommu-

nikationsmidler, principielt ikke kan kvalificeres som et alvorligt

indgreb i grundlæggende rettigheder, og at lagring og adgang til

disse data alene med henblik på at identificere den pågældende bru-

ger, og uden at de nævnte data kan kædes sammen med oplysninger

om den foretagne kommunikation, kan begrundes i det formål om

forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning i straffesager i al-

mindelighed samt beskyttelse af den offentlige sikkerhed, og

at dette også gælder i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen for-

bindelse mellem samtlige brugere af elektroniske kommunikations-

midler og de forfulgte mål, eller der ikke er fastsat en særlig frist for

en sådan lagring.



3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Politiet har behov for at kunne afdække, hvilke slutbrugere der benytter be-

stemte IP-adresser på givne tidspunkter, idet sådanne oplysninger er helt af-

gørende i forbindelse med efterforskningen af en lang række sager. Dette

gør sig særligt gældende i forhold til forbrydelser begået i den digitale ver-

den, navnlig digitale sexkrænkelser og seksuelt misbrug af mindreårige,

hvor det er en central del af politiets efterforskning at kunne bevise, hvem

der har anvendt en IP-adresse på gerningstidspunktet. De seneste års stig-

ning i forekomsten af kriminalitet begået online, f.eks. hacking, digitale sex-

krænkelser og distribution af materiale om seksuelt misbrug af mindreårige

m.v., tilsiger generelt, at politiets behov for entydigt og effektivt at kunne

fastlægge identiteten på en slutbruger af en given IP-adresse fortsat vil have

en central betydning.

Det fremgår af EU-Domstolens præmis 152 i La Quadrature du Net-dom-

men, at IP-adresser genereres uden at være knyttet til en bestemt kommuni-

kation og hovedsageligt tjener til

–

gennem udbyderen

–

at identificere den

fysiske person, der ejer det terminaludstyr, hvorfra en kommunikation via

internettet foretages. For så vidt det kun er IP-adresserne på kilden til kom-

munikationen og ikke IP-adresserne på modtageren af kommunikationen,

der registreres og opbevares, afslører IP-adresser ikke som sådan nogen op-

lysninger om de tredjemænd, der har været i kontakt med personen, der har

foretaget kommunikationen. EU-Domstolen anfører derfor, at denne kate-

gori af data er mindre følsomme end andre former for trafikdata.

Side 63/222

Det fremgår derimod af præmis 153, at eftersom IP-adresser kan anvendes

til bl.a. at foretage en udtømmende sporing af en internetbrugers søgemøn-

stre og dermed af den pågældendes onlineaktiviteter, gør disse oplysninger

det imidlertid muligt at skabe en detaljeret profil af denne internetbruger.

Den lagring og analyse af de nævnte IP-adresser, som en sådan sporing kræ-

ver, udgør således alvorlige indgreb i internetbrugerens grundlæggende ret-

tigheder, som er sikrede ved chartrets artikel 7 og 8.

I præmis 154 i omtales i forbindelse med spørgsmålet om registrering og

opbevaring af IP-adresser, at IP-adressen, hvorfra en lovovertrædelse er be-

gået på internettet, kan udgøre det eneste efterforskningsmiddel, der kan

gøre det muligt at identificere den person, som var tildelt denne adresse på

det tidspunkt, hvor den pågældende overtrædelse blev begået. Det anføres

videre, at dette bl.a. kan »være tilfældet for særligt alvorlige lovovertrædel-

ser på området for børnepornografi, såsom erhvervelse, udbredelse, trans-

mission eller tilrådighedsstillelse på internettet af børnepornografi som om-

handlet i artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og

seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi (…)«.

Det fremgår herudover af præmis 156, at henset til den alvorlige karakter af

det indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikrede ved chartrets ar-

tikel 7 og 8, som denne lagring indebærer, er det kun bekæmpelsen af grov

kriminalitet og forebyggelsen af alvorlige trusler mod den offentlige sikker-

hed, der i lighed med beskyttelsen af den nationale sikkerhed kan begrunde

dette indgreb. Lagringsperioden må endvidere ikke overstige, hvad der er

strengt nødvendigt for at nå det forfulgte formål. Endelig skal en foranstalt-

ning af denne art indeholde strenge betingelser og garantier for så vidt angår

brugen af disse data, bl.a. ved hjælp af sporing, med hensyn til de kommu-

nikationer og de aktiviteter, som de berørte personer foretager online.

Det fremgår derefter af præmis 157-159 om civile identitetsoplysninger, at

hvad angår de data, der vedrører identiteten på brugerne af elektroniske

kommunikationsmidler, gør disse data det ikke i sig selv muligt at få kend-

skab til datoen og tidspunktet for samt varigheden og modtagerne af den

kommunikation, der er foretaget, og heller ikke de steder, hvorfra denne

kommunikation har fundet sted, eller oplysning om, hvor ofte denne kom-

munikation har været foretaget med visse personer i en bestemt periode,

hvilket indebærer, at disse data bortset fra de pågældendes kontaktoplysnin-

ger, såsom deres adresser, ikke tilvejebringer nogen form for oplysninger

Side 64/222

om den foretagne kommunikation og dermed om disse personers privatliv.

Det indgreb, som en lagring af disse data indebærer, kan således principielt

ikke kvalificeres som alvorligt. Registrering og opbevaring af disse data,

alene med henblik på at identificere den pågældende bruger, og uden at de

nævnte data kan kædes sammen med oplysninger om den foretagne kom-

munikation, kan begrundes i det formål om forebyggelse, efterforskning,

afsløring og retsforfølgning i straffesager i almindelighed, hvortil artikel 15,

stk. 1, første punktum, i direktiv 2002/58 henviser.

Justitsministeriet bemærker på den baggrund, at

begrebet ’IP-adresser’

ikke

er entydigt defineret af EU-Domstolen.

Som det fremgår af præmis 152, fremhæver Domstolen, at det er define-

rende for IP-adresser, at de kan identificere den fysiske person, der ejer ter-

minaludstyr, hvorfra en kommunikation via internettet foretages. En sådan

definition af IP-adresser er bred, da den omfatter alle de sammenhænge,

hvor IP-adresser anvendes.

I den efterfølgende præmis 153 fremhæver Domstolen derimod, at IP-adres-

ser bl.a. kan bruges til at foretage en udtømmende sporing af en internetbru-

gers søgemønstre og dermed af den pågældendes onlineaktiviteter.

En sporing som beskrevet i præmis 153 vil efter Justitsministeriets opfat-

telse kræve registrering og opbevaring af sessioner (sessionslogning, som

blev afskaffet i Danmark ved ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 660 af 19.

juni 2014 om ændring af bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kom-

munikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)). Ved

sessionslogning forstås den situation, hvor en slutbruger sender eller mod-

tager data på internettet, og en udbyder registrerer oplysninger om internet-

sessionens initierende og afsluttende pakke, herunder oplysninger om afsen-

dende og modtagende IP-adresse, afsendende og modtagende portnummer

samt transportprotokol, hver gang en slutbruger tilgår f.eks. en server eller

kommunikerer direkte over internettet med en anden slutbruger.

Ovenstående umiddelbart modstridende præmisser skal endvidere ses i sam-

menhæng med præmis 157-159 om civile identitetsoplysninger. Det skyl-

des, at de data, som udgør IP-adresser, der ikke er omfattet af registrering

og opbevaring af sessioner, som beskrevet i præmis 153, vil opfylde defini-

tionen i præmis 157. Det skyldes, at disse IP-adresser m.v. alene vedrører

Side 65/222

identiteten på brugerne af elektroniske kommunikationsmidler, og at disse

data ikke i sig selv gør det muligt at få kendskab til datoen og tidspunktet

for samt varigheden og modtagerne af den kommunikation, der er foretaget,

og heller ikke de steder, hvorfra denne kommunikation har fundet sted, eller

oplysning om, hvor ofte denne kommunikation har været foretaget med

visse personer i en bestemt periode, hvilket indebærer, at disse data bortset

fra de pågældendes kontaktoplysninger, såsom deres adresser, ikke tilveje-

bringer nogen form for oplysninger om den foretagne kommunikation og

dermed om disse personers privatliv.

Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at det er uklart, hvorvidt EU-

Domstolens præmis 152-156 i La Quadrature du Net-dommen omfatter re-

gistrering og opbevaring af IP-adresser helt generelt, eller kun i tilfælde,

hvor der er tale om registrering og opbevaring af sessioner, som beskrevet i

præmis 153.

Da behovet for entydigt og effektivt at kunne fastlægge identiteten på en

slutbruger af en given IP-adresse fortsat vil have en central betydning for

politiets efterforskning, og da disse oplysninger ikke tilvejebringer nogen

form for oplysninger om den foretagne kommunikation og dermed om en

persons privatliv, er det Justitsministeriets vurdering, at EU-Domstolens

præmis 152-156 alene angår IP-adresser i forbindelse med registrering og

opbevaring af sessioner. Registrering og opbevaring af IP-adresser, der

alene opfylder beskrivelsen i EU-Domstolens præmis 157, kan derfor opbe-

vares og anvendes til brug for efterforskning af almindelig kriminalitet.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de nugældende dan-

ske regler i logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, der foreskriver, at udby-

dere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage gene-

rel og udifferentieret registrering af oplysninger om en slutbrugers adgang

til internettet (herunder IP-adresser), er i overensstemmelse med La Qua-

drature du Net-dommen. Det skyldes, at de danske regler ikke omfatter re-

gistrering og opbevaring af sessioner, men alene registrering og opbevaring

af identitetsoplysninger på slutbrugerens adgang til internettet. Det bemær-

kes, at såfremt der indføres regler om registrering og opbevaring af sessio-

ner, som beskrevet i præmis 153, vil disse regler kun være i overensstem-

melse med La Quadrature du Net-dommen, hvis de opfylder præmis 152-

156. Efter Justitsministeriets opfattelse kan disse præmisser b.la. kun efter-

leves derved, at adgang til sådanne oplysninger betinges af, at udleveringen

sker med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.

Side 66/222

Udlevering af oplysninger om en brugers adgang til internettet efter log-

ningsbekendtgørelsens § 5, sker i dag efter retsplejelovens regler om edition.

Det er Justitsministeriets vurdering, at dette vil være i overensstemmelse

med EU-Domstolens praksis, herunder La Quadrature du Net-dommen.

Det er desuden Justitsministeriets vurdering, at en opbevaringsperiode på 1

år kan anses for begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at nå det

forfulgte formål, og derfor er i overensstemmelse med EU-Domstolens krav

i La Quadrature du Net-dommen. Det skyldes for det første, at sager om

kriminalitet på internettet ofte er komplekse og derfor tager lang tid at efter-

forske, bl.a. fordi der ofte er en international dimension, som f.eks. kan nød-

vendiggøre kontakt til udenlandske selskaber eller myndigheder, før ind-

hentning af oplysninger om IP-adresse kan søges indhentet fra en dansk ud-

byder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Det skyldes for

det andet, at der i sager om organiseret kriminalitet kan være behov for op-

bevaring og registrering af brugeridentiteter over længere tid, idet disse

sagstyper ofte involverer en større mængde kommunikationsenheder, som

computere og mobiltelefoner, som skal beslaglægges og undersøges med

henblik på IT-tekniske spor, såsom IP-adresser på bagmænd.

Det er Justitsministeriets vurdering, at de nugældende danske regler i log-

ningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, der foreskriver, at ud over internetoplys-

ninger, der skal registreres efter § 5, stk. 1, skal oplysninger om et hot spots

præcise geografiske eller fysiske placering samt identiteten på det benyttede

kommunikationsudstyr registreres, ikke er i overensstemmelse med La Qua-

drature du Net-dommens præmis 157-159. Derfor omfatter den foreslåede

ordning ikke en videreførelse af de nugældende danske regler i logningsbe-

kendtgørelsens § 5, stk. 2.

Det er endelig Justitsministeriets opfattelse, at det, bl.a. på baggrund af den

teknologiske udvikling, er nødvendigt med en præcisering af de nugældende

regler om adgang til oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet

(herunder IP-adresser), således at det er klart, hvad der skal registreres og

opbevares, og hvad der kan gives adgang til.

For entydig identifikation af slutbrugerens adgang til internettet er det nød-

vendigt, at der foruden registrering og opbevaring af selve den IP-adresse,

der er anvendt ved adgangen til internettet, også vil kunne ske registrering

Side 67/222

og opbevaring af

det såkaldte portnummer (”source port number”), som ud-

bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester m.v. tildeler slut-

brugeren for at identificere trafikken til og fra den enkelte slutbruger samt

andre identificerende oplysninger, som udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenester tildeler slutbrugeren ved adgang til internettet. Det

skyldes, at et større antal brugere typisk anvender den samme IP-adresse

samtidig, hvorfor en IP-adresse alene således ikke kan tjene til at identificere

den fysiske person, der kommunikerer via internettet. Portnummeret er der-

for, sammen med IP-adressen og tidspunktet, der behandles nedenfor, afgø-

rende for at kunne fastlægge identitet på en slutbrugers adgang til internettet.

Andre identificerende oplysninger vil på samme måde være nødvendige at

registrere og opbevare, for at brugeren entydigt kan identificeres. Det er

f.eks. tilfældet, hvor udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tje-

nester anvender Carrier-grade Network Address Translation (NAT), hvor

udbyderen forener endnu flere brugeres adgang til internettet på endnu færre

IP-adresser.

Endvidere vil der også skulle ske registrering og opbevaring af oplysninger

om det tidspunkt, hvor en slutbruger blev tildelt en given IP-adresse, port-

nummer eller andre identificerende oplysninger, som udbydere af elektroni-

ske kommunikationsnet eller -tjenester tildeler slutbrugeren ved adgang til

internettet. Det skyldes, at flere slutbrugere kan anvende de samme IP-

adresser, portnumre og evt. andre identificerende oplysninger, men aldrig

på samme tidspunkt. Derfor forudsætter en entydig identifikation af slutbru-

geren og registrering af de tidspunkter, hvor en slutbruger tildeles en given

IP-adresse, portnummer eller andre identificerende oplysninger. Tidspunk-

tet bliver derfor sammen med IP-adressen, portnummeret og evt. andre iden-

tificerende oplysninger afgørende for at kunne fastlægge identitet på en slut-

brugers adgang til internettet.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, som logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er

udstedt i medfør af, foreslås ophævet. Det vil derfor være nødvendigt at ind-

føre en hjemmel i retsplejeloven for fortsat at kunne registrere og opbevare

oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet.

Der foreslås derfor indført en forpligtelse i retsplejeloven, hvorefter udby-

dere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage gene-

rel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slut-

brugers adgang til internettet.

Side 68/222

Det foreslås, at udtrykket ”udbydere

af elektroniske kommunikationsnet el-

ler

–tjenester” forstås i overensstemmelse med samme udtryk i logningsbe-

kendtgørelsen. Der henvises til pkt. 3.2.3.1.

Det foreslås endvidere, at de nærmere regler om sådan registrering og op-

bevaring kan fastsættes ved bekendtgørelse. En sådan bekendtgørelse kan

omfatte nærmere regler om, hvilke oplysninger udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester skal registrere, for at slutbrugeren enty-

digt kan identificeres. Det kan bl.a. være regler om registrering af bruger-

identiteter, herunder IP-adresse, portnummer og andre identificerende op-

lysninger, som udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

tildeler slutbrugeren ved adgang til internettet, samt regler om registrering

af tidspunktet for tildelingen af brugeridentitet. Endvidere vil der kunne fast-

sættes regler om identifikation af abonnenten over for udbyderen, f.eks. te-

lefonnummer eller anden identifikationsnummer, samt navn og adresse på

abonnenten og den forventede bruger. Det forudsættes, at bestemmelserne

gøres teknologineutrale og klare.

Det foreslås, at oplysninger registreret efter den foreslåede pligt til generel

og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbru-

gers adgang til internettet skal opbevares 1 år.

3.4. Registrering og verificering af nummeroplysningsdata

3.4.1 Gældende ret

Det følger af bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysnings-

databaser, som er udstedt i medfør af § 31, stk. 3, i lov nr. 128 om elektro-

niske kommunikationsnet og

–tjenester

af 7. februar 2014 (teleloven) med

senere ændringer, at datasælgeren bl.a. skal indsamle og registrere nummer-

oplysningsdata. Nummeroplysningsdata, som datasælgeren skal indsamle

og registrere, er specificeret i bekendtgørelsens bilag 1.

Ved en datasælger forstås en udbyder af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester, der videretildeler 8-cifrede abonnentnumre til slutbrugere,

jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om nummeroplysningsdatabaser.

Nummeroplysningsdata er i § 31, stk. 2, i teleloven defineret som abonnent-

numre, der er tildelt slutbrugere, indeholdende navn, adresse, eventuelle op-

lysninger om stilling, abonnentnummeret og den kategori af tjeneste, abon-

nentnummeret anvendes til.

Side 69/222

Bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser fast-

sætter ikke krav om verificering af de nummeroplysningsdata, som indsam-

les og registreres.

3.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med indførelsen af en ordning om målrettet personbestemt registrering og

opbevaring af trafikdata vil det efter Justitsministeriets opfattelse være af-

gørende, at der i videst muligt omfang kan ske en entydig identifikation af

brugeren af et givet kommunikationsmiddel. Dels for i videst mulig omfang

at undgå, at der sker uforvarende registrering og opbevaring af forkerte per-

soners trafikdata, dels for så vidt muligt at sikre, at der af hensyn til bekæm-

pelse af grov kriminalitet også kan findes frem til de personer, der efter lo-

ven kan iværksættes registrering og opbevaring på.

Efter gældende ret er der ikke krav om, at udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester verificerer oplysningerne, som de indsamler og

registrerer efter bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplys-

ningsdatabaser, jf. pkt. 3.4.1.

Det foreslås derfor, at der fastsættes en bemyndigelse for justitsministeren

til, efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, at kunne

udstede regler om registrering og verificering, hvorved udbydere af elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester vil kunne blive pålagt at verificere

nummeroplysningsdata, som registreres og opbevares til brug for nummer-

oplysningsdatabasen, særligt med det formål, at 118-databasen, som politiet

har adgang til, opnår en datakvalitet, der kan understøtte målrettet person-

bestemt registrering og opbevaring af trafikdata.

Det foreslås, at udtrykket ”udbydere

af elektroniske kommunikationsnet el-

ler

–tjenester” forstås i overensstemmelse med samme udtryk i logningsbe-

kendtgørelsen. Der henvises til pkt. 3.2.3.1.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse vil således være, at der herigen-

nem i bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdataba-

ser vil kunne fastsættes regler med nærmere krav til, hvornår og hvordan

verificering skal ske, således at der opnås større sikkerhed for, at det er de

korrekte oplysninger, der fremgår af 118-databasen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af definitio-

nen af nummeroplysningsdata i telelovens § 31, stk. 2, hvor det foreslås, at

Side 70/222

der foretages en ændring af § 31, stk. 2, i teleloven, som indeholder defini-

tionen af nummeroplysningsdata, således at nummeroplysningsdata, ud

over de i forvejen angivne data, også omfatter unikt ID og eventuelle oplys-

ninger om bruger. Der henvises til pkt. 3.8.

Med den foreslåede ændring af definitionen af nummeroplysningsdata og

den foreslåede indførelse af mulighed for, at justitsministeren efter forhand-

ling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte et registre-

rings- og verificeringskrav, lægges der op til, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester, ud over en indsamling og registrering

af gældende nummeroplysningsdata, skal indsamle og registrere unikt ID og

eventuelle oplysninger om bruger og herunder verificere slutbrugerens

unikke ID. Endvidere foreslås det med ordningen, at udbydere af elektroni-

ske kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage en dokumentation af

verificeringen, ligesom det foreslås, at slutbrugeren ikke må opnå adgang til

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, før verificeringen er fore-

taget. Endeligt foreslås det, at der skal registreres og verificeres de samme

nummeroplysningsdata for uregistrerede taletidskort som for andre abon-

nenter.

Der stilles med den foreslåede ordning ikke krav til, hvordan verificeringen

skal foretages. Verificering vil eksempelvis kunne ske gennem en ny sy-

stemunderstøttet adgang til opslag i Det Centrale Personregister (CPR),

hvorved det oplyste CPR-nummer kontrolleres i CPR-systemet for at veri-

ficere, at det af slutbrugeren oplyste er korrekt. Hvis slutbrugeren ikke har

et CPR-nummer, kan verificeringen af de af slutbrugeren oplyste oplysnin-

ger i stedet ske ved, at slutbrugeren fremviser billedlegitimation i form af et

pas eller nationalt civilt identitetskort. Udbyderen kan herved kontrollere, at

passet eller det nationale identitetskort, hvor fødselsdato og hhv. pasnum-

mer eller personnummer vil fremgå, sammen med billede-ID af slutbruge-

ren, stemmer overens med den person, som slutbrugeren til udbyderen op-

lyser at være. For personer med et CPR-nummer vil udbydere af elektroni-

ske kommunikationsnet eller -tjenester også kunne kombinere et opslag i

CPR med forevisning af billede-ID. Det afgørende er, at der foretages en

verificering af slutbrugerens unikke ID. Erhvervskunder registreres med et

CVR-nummer, som kan verificeres ved opslag i CVR-registeret (som er of-

fentligt tilgængeligt). For erhvervskunder uden CVR-nummer kan verifice-

ringen være opslag i det selskabsregister, erhvervskunden er registreret i.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning med verificering ikke kan ude-

Side 71/222

lukke alle tilfælde, hvor en slutbruger forsætligt afgiver oplysninger til ud-

byderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der kan verifi-

ceres, men ikke er korrekte. F.eks. ved identitetstyveri, hvor andres person-

lige oplysninger bliver misbrugt ved, at en person bruger oplysningerne ube-

rettiget i forbindelse med indsamling og registrering af nummeroplysnings-

data.

Der stilles heller ikke med den foreslåede ordning krav til, hvordan udby-

derne skal foretage dokumentation af verificeringen. Kravet vil eksempelvis

kunne opfyldes ved, at udbyderen opbevarer en kopi af billedlegitimationen

eller i deres system registrerer, at verificering er foretaget, og hvordan det

er foretaget, således at dette fremgår i udbyderens system. Energistyrelsen

vil i medfør af telelovens § 32 kunne føre tilsyn med, at udbyderne har do-

kumentation for at have foretaget verificering.

Endvidere foreslås det, at der fastsættes regler om, at udbyderne fremadret-

tet ikke må give slutbrugeren adgang til elektroniske kommunikationsnet

eller

–tjenester,

før verificeringen er foretaget. Dette for at sikre, at verifice-

ringen foretages straks med indsamlingen og registreringen, da verificerin-

gen er afgørende for, at de oplysninger, som videregives til forsyningspligt-

udbydernes landsdækkende nummeroplysningsdatabase (118-databasen), er

korrekte og for at sikre, at det er muligt for politiet hurtigt at kunne iværk-

sætte registrering og opbevaring af trafikdata for en person, som måtte være

omfattet af personbestemt målrettet registrering og opbevaring, og som ek-

sempelvis opretter et nyt abonnement.

Desuden foreslås det, at der skal registreres og verificeres de samme num-

meroplysningsdata for uregistrerede taletidskort som for andre abonnenter

omfattet af bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysnings-

databaser. Det vil betyde, at uregistrerede taletidskort fremadrettet ikke vil

kunne sælges. Det er Justitsministeriets opfattelse, at dette kan medvirke til

at minimere den væsentlige omgåelsesrisiko, som brugen af uregistrerede

taletidskort udgør, og som allerede i dag udnyttes af organiserede kriminelle

m.v.

Det foreslås også, at der fastsættes overgangsbestemmelser, således at ud-

byderne kan nå at tilvejebringe den nødvendige systemunderstøttelse for ve-

rificering af kunder på tidspunktet for forpligtelsens indtrædelse.

Side 72/222

Endeligt foreslås det, at udbyderne også skal indsamle og registrere unikt

ID for alle eksisterende abonnenter. Derfor forudsættes det, at der fastsættes

regler vedrørende en overgangsordning, således at udbyderne inden en nær-

mere bestemt periode skal have foretaget den fornødne registrering af eksi-

sterende kunder. Det forudsættes dog, at disse regler ikke vil omfatte krav

om indsamling og registrering af unikt ID på eksisterende abonnenter på

fastnet- og IP-telefoni, hvor kravet alene forudsættes at være fremadrettet.

3.5. Hastesikring

3.5.1. Gældende ret

Retsplejelovens § 786 a blev indsat ved § 2 i lov nr. 352 af 19. maj 2004 om

ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsrets-

loven. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2004.

Retsplejelovens § 786 a blev indsat med henblik på at opfylde forpligtel-

serne til at fastsætte regler om hastesikring af elektronisk data efter artikel

16 og 17 i Europarådets konvention om IT-kriminalitet (CETS nr. 185), jf.

pkt. 7.3 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 55 som fremsat,

jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 1812. Formålet med bestemmel-

sen er at sikre, at politiet kan udstede pålæg om sikring af elektroniske data

med henblik på, at oplysningerne er tilstede og

–

hvis betingelserne herfor

er opfyldt

–

på et senere tidspunkt kan udleveres til politiet til brug for ef-

terforskningen.

Efter retsplejelovens § 786 a, stk. 1, kan politiet som led i en efterforskning,

hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, meddele udbydere

af telenet og teletjenester pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske

data, herunder trafikdata.

Det følger af retsplejelovens § 786 a, stk. 2, at et pålæg om hastesikring

alene kan omfatte elektroniske data, som opbevares på det tidspunkt, hvor

pålægget meddeles. I pålægget skal det anføres, hvilke data der skal sikres,

og i hvilket tidsrum de skal sikres (sikringsperioden). Pålægget skal afgræn-

ses til alene at omfatte de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen,

og sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90

dage. Et pålæg kan ikke forlænges.

Det fremgår af forarbejderne til loven (bemærkningerne til § 2, nr. 2, i lov-

forslag nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s.

1827), at retsplejelovens § 786 a, stk. 1, omfatter alle elektroniske data

–

det

Side 73/222

vil sige både indholdsdata, trafikdata og øvrige elektroniske data, f.eks. op-

lysninger om navn og adresse på en internetudbyder eller et teleselskabs

kunder (kundeoplysninger). Et pålæg om hastesikring omfatter dermed også

oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter retsplejelo-

vens § 786, stk. 4.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til loven (bemærkningerne til § 2,

nr. 2, i lovforslag nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg

A, s. 1827), at både udbydere af offentlige telenet og teletjenester samt ud-

bydere, der henvender sig til specifikke, på forhånd afgrænsede kundeseg-

menter, er omfattet af bestemmelsen.

Efter retsplejelovens § 786 a, stk. 3, påhviler det udbydere af telenet og te-

letjenester som led i hastesikring efter retsplejelovens § 786 a, stk. 1, uden

ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre telenet- eller teletjeneste-

udbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med den

elektroniske kommunikation, som kan være af betydning for efterforsknin-

gen.

Retsplejelovens § 786 a, stk. 3, omfatter alene trafikdata. Oplysningerne,

som udbydere af telenet og teletjenester skal videregive til politiet, er alene

oplysninger om de elektroniske stier, som føres fra den pågældende udbyder

til en eller flere andre udbydere, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2, i lovforslag

nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 1827. Det

fremgår samme sted af bemærkningerne, at bestemmelsen indebærer, at po-

litiet i de tilfælde, hvor der anvendes flere udbydere af telenet eller teletje-

nester, sættes i stand til at identificere og pålægge hver enkelt udbyder af

telenet eller teletjenester at hastesikre data. Som eksempel kan nævnes til-

fælde, hvor en person distribuerer børnepornografisk materiale ved hjælp af

flere internetudbydere.

Forsætlig eller uagtsom overtrædelse af pligten til at sikre elektroniske data

og pligten til uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre tele-

net- eller teletjenesteudbydere kan straffes med bøde, jf. retsplejelovens §

786 a, stk. 4. Der kan endvidere pålægge selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

De nærmere betingelser for, hvornår udbydere af elektroniske kommunika-

tionsnet eller -tjenester skal udlevere oplysningerne til politiet, fremgår af

retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden

Side 74/222

og edition, jf. nærmere herom pkt. 3.7. En udlevering af de pågældende

elektroniske data til politiet vil således skulle ske efter retsplejelovens § 781,

stk. 1-3, for så vidt angår indholdsdata og trafikdata og § 804, stk. 1, for så

vidt angår øvrige elektroniske data, f.eks. kundeoplysninger, jf. bemærknin-

gerne til § 2, nr. 2, i lovforslag nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, s. 1827.

Det bemærkes, at den gældende forpligtelse efter retsplejelovens § 786 a for

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre elek-

troniske data og pligten til uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om

andre telenet- eller teletjenesteudbydere ikke differentierer efter karakteren

af kriminalitet. Der er derfor efter gældende ret ikke særlige regler for ha-

stesikring af data med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder

beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

3.5.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolens praksis, herunder La Quadrature du Net-dommen, er be-

skrevet under pkt. 2.

For så vidt angår hastesikring af elektronisk data er de relevante dele af La

Quadrature du Net-dommen præmis 160-165. Det fremgår heraf bl.a.,



at medlemsstaterne kan fastsætte national lovgivning, der muliggør,

at der i konkrete tilfælde kan pålægges teleudbydere m.v. en hurtig

lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som de allerede råder over,

f.eks. som led i lovlig forretningspraksis eller lignende eller som

følge af en retlig forpligtelse,

at de trafik- og lokaliseringsdata, som behandles og lagres af teleud-

byderne m.v., principielt skal slettes eller gøres anonyme efter udlø-

bet af de lovbestemte frister, der er fastsat i overensstemmelse med

gennemførelsen af e-databeskyttelsesdirektivet,

at der kan opstå situationer, hvori det er nødvendigt at pålægge tele-

udbyderne m.v. at lagre de nævnte data ud over disse frister for at

opklare alvorlige strafbare handlinger eller angreb mod den natio-

nale sikkerhed,

at der således i visse situationer i et udvidet omfang kan ske hurtig

lagring af data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbry-

delse netop er begået eller planlagt, eller fra personer, der ikke di-

rekte er mistænkte, hvis oplysninger kaster lys over forbrydelsen,

såsom data vedrørende offeret eller den sociale eller professionelle

omgangskreds, og



Side 75/222



at en sådan hurtig lagring udelukkende kan ske for at efterforske

grov kriminalitet, herunder angreb mod den nationale sikkerhed,

hvis de strafbare handlinger eller disse angreb allerede har kunnet

konstateres, såvel som i den situation, hvor der efter en objektiv un-

dersøgelse af samtlige relevante omstændigheder foreligger rimelig

grund til at mistænke, at der er begået sådanne strafbare handlinger

eller angreb.

3.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet har overvejet, hvordan en ordning med hastesikring af tra-

fik- og lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet,

herunder beskyttelse af den nationale sikkerhed, kan indrettes. Ved haste-

sikring forstås et indgreb, der pålægger udbyderne at sikre og opbevare data,

som de råder over, som ellers ville være særligt udsat for at gå tabt eller

blive ændret

(”hurtig lagring” i La Quadrature

du Net-dommen).

I den nuværende § 786 a, stk. 1, er alene ”trafikdata” direkte nævnt.

Det

foreslås, at stk. 1 ændres,

således at ”trafikdata” ændres til ”trafik-

og loka-

liseringsdata”. Ændringen

har ikke til formål at ændre på de data, der er

omfattet af bestemmelsen. Der tilsigtes alene en tydeliggørelse af, at be-

stemmelsen også omhandler lokaliseringsdata, uanset om disse er omfattet

af registrerings- og opbevaringspligten i medfør af § 786 b, 786 c, 786 d,

eller 786 e.

Politiet vil skulle vurdere, hvilken tidsmæssig udstrækning pålægget skal

have. Ved et pålægs tidsmæssige udstrækning forstås den periode, som ud-

byderne forpligtes til at opbevare de pågældende data i. Det fremgår af La

Quadrature du Net-dommen, at varigheden af denne datalagring skal be-

grænses til det ”strengt nødvendige”. Det er Justitsministeriets opfattelse, at

bestemmelsen i retsplejelovens § 786 a, stk. 2, allerede opfylder dette krav

derved, at den stiller

krav om, at perioden skal være ”så kort som mulig”.

Det fremgår desuden af dommen, at sikringsperioden gerne må forlænges,

når det er begrundet i omstændighederne og det formål, der forfølges. Det

foreslås derfor, at 4. pkt. i retsplejelovens § 786 a, stk. 2, om, at et pålæg

ikke kan forlænges, skal udgå, således at et pålæg inden for de 90 dage kan

forlænges. Samtidig foreslås det med et nyt 4. pkt. indført, at et pålæg efter-

følgende kan opretholdes. Det er Justitsministeriets opfattelse, at dette ikke

vil stride imod Europarådets konvention om IT-kriminalitet, artikel 16.

Side 76/222

Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at det allerede fremgår af konven-

tionen, at parterne (medlemslandene) kan bestemme, at et sådant pålæg ef-

terfølgende kan opretholdes. Pålægget vil således kunne opretholdes efter

de 90 dage. Det vil i den forbindelse fortsat gøre sig gældende, at sikrings-

perioden skal være så kort som mulig og ikke kan overstige 90 dage ad gan-

gen.

Politiets adgang til at pålægge hastesikring af trafik- og lokaliseringsdata,

som udbyderne råder over, vil alene kunne anvendes, når det sker af hensyn

til bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder beskyttelsen af den nationale

sikkerhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af artikel 16, stk. 4, i Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet (CETS nr. 185), at artikel 14 og 15

skal gælde for de beføjelser og procedurer, der er nævnt i artikel 16. Det

følger endvidere af artikel 15, stk. 1, at enhver part skal sikre, at der for

fastsættelse, gennemførelse og anvendelse af de pågældende beføjelser og

procedurer gælder de efter partens nationale lovgivning gældende betingel-

ser og retssikkerhedsgarantier, som på behørig vis skal sikre iagttagelse af

menneskerettigheder og frihedsrettigheder, herunder rettigheder ifølge for-

pligtelser, som parten har påtaget sig i henhold til Europarådets konvention

om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettighe-

der fra 1950, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra

1966 samt andre gældende internationale menneskerettighedsdokumenter,

og som skal inkorporere reglen om proportionalitet. Justitsministeriet har

tidligere vurderet, at indsættelsen af et kriminalitetskrav ikke vil være for-

eneligt med artikel 16 i Europarådets konvention om IT-kriminalitet (CETS

nr. 185). Det skyldes navnlig hensynet til, at pålæg om hastesikring skal

være anvendeligt som et redskab allerede tidligt i efterforskningsfasen.

Justitsministeriet forudsatte samtidig, at adgangen til at meddele pålæg om

hastesikring ikke ville blive benyttet, hvis det på forhånd måtte stå klart for

politiet, at oplysningerne ikke ville kunne udleveres som følge af, at betin-

gelserne herfor i retsplejeloven ikke ville være opfyldt. Der henvises til pkt.

7.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 55 af 5. november

2003, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 1812 ff.

Det foreslås imidlertid, for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med

EU-Domstolens nyeste praksis, at der i retsplejelovens § 786 a om hastesik-

ring indføres et kriminalitetskrav, således at hastesikring af trafik- og loka-

Side 77/222

liseringsdata kun må foretages, hvis efterforskningen angår grov kriminali-

tet, herunder beskyttelse af den nationale sikkerhed. Herefter vil et pålæg

om hastesikring af trafik- og lokaliseringsdata kunne benyttes af hensyn til

bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse af den nationale sikker-

hed, herunder hvor disse handlinger, eller forsøg herpå, allerede er konsta-

teret, eller hvor der ud fra en objektiv vurdering af omstændighederne er en

rimelig formodning om, at sådan grov kriminalitet eller handlinger er be-

gået, forsøges eller planlægges. Det er dog ikke et krav, at oplysningerne

vedrører personer, der konkret er mistænkt for at have begået grov krimina-

litet, herunder et angreb mod den nationale sikkerhed, men oplysningerne

skal på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende forhold kunne bi-

drage til opklaringen af en sådan handling eller angreb mod den nationale

sikkerhed, såsom oplysninger om offeret for den strafbare handling eller an-

grebet, om den pågældendes sociale og arbejdsmæssige omgangskreds eller

om bestemte geografiske områder, såsom de steder, hvor den omhandlede

strafbare handling eller det omhandlede angreb mod den nationale sikkerhed

blev begået eller planlagt.

Det bemærkes, at § 786 a, stk. 1, som nævnt ovenfor også omfatter øvrige

elektroniske data. Herved forstås også indholdsdata og kundeoplysninger.

La Quadrature du Net-dommen omhandler for så vidt angår hastesikring de

trafik- og lokaliseringsdata, som enten registreres og opbevares efter artikel

5, 6 og 9 i direktiv 2002/58, eller som registreres og opbevares på baggrund

af en forpligtelse for teleudbyderne fastsat i medfør af artikel 15 i direktivet,

jf. ovenfor.

Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om der i medfør af La Qua-

drature du Net-dommen også skal gælde et kriminalitetskrav for indholds-

data. Som ovenfor nævnt er bestemmelsen om hastesikring indsat i retsple-

jeloven på baggrund af Europarådets konvention om IT-kriminalitet (CETS

nr. 185), som EU-Domstolen i La Quadrature du Net-dommen også henviser

til (præmis 162). EU-Domstolen er dermed opmærksom på konventionen,

herunder dens formål, men forholder sig alene til, at hastesikring af trafik-

og lokaliseringsdata kun må ske til bekæmpelse af grov kriminalitet, herun-

der beskyttelse af den nationale sikkerhed. På den baggrund er det Justits-

ministeriets opfattelse, at det oprindelige formål med Europarådets konven-

tion om IT-kriminalitet (CETS nr. 185) må stå ved magt, og der således ikke

skal indføres et kriminalitetskrav for hastesikring af elektroniske data, her-

under indholdsdata, bortset fra trafik- og lokaliseringsdata.

Side 78/222

Efter Justitsministeriets opfattelse ændrer La Quadrature du Net-dommen

ikke på, at bestemmelsen om hastesikring kan bruges til politiets efterforsk-

ning generelt, men der vil for trafik- og lokaliseringsdata skulle gælde et

krav om, at hastesikring kun kan ske til brug for efterforskning af grov kri-

minalitet, herunder beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Hastesikring af trafik- og lokaliseringsdata vil kunne anvendes, når der er

en rimelig formodning om, at der er begået eller vil blive begået grov kri-

minalitet m.v. Råder udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester konkret over data, der kan bidrage til opklaringen af grov krimina-

litet m.v., vil disse således også kunne omfattes af et pålæg om hastesikring,

uanset hvor gamle de er.

Det bemærkes i den forbindelse, at navnlig de indledende stadier af en ef-

terforskning ofte er kendetegnet ved en meget bred indsamling af oplysnin-

ger, herunder om personer, der umiddelbart eller over tid viser sig ikke at

have betydning for sagen.

Justitsministeriets finder på den baggrund, at der ikke ved pålæg om haste-

sikring bør stilles strenge krav til, i hvor høj grad disse hastesikrede oplys-

ninger efterfølgende kan antages at bidrage til opklaringen. Det tillægges i

den forbindelse vægt, at et pålæg om hastesikring ikke giver politiet adgang

til de pågældende oplysninger, men alene tjener det formål at sikre, at op-

lysningerne er til rådighed, når politiet opnår rettens forudgående godken-

delse af, at der kan gives adgang hertil efter de øvrige regler i retsplejeloven.

Eksempelvis vil det forhold, at der på et bestemt geografisk område er kon-

stateret grov kriminalitet m.v. i sig selv være nok til, at der kan pålægges

hastesikring af data med tilknytning til området.

Politiet vil endvidere også for at hastesikre trafik- og lokaliseringsdata ind-

ledningsvis skulle vurdere, om den pågældende sag konkret udgør grov kri-

minalitet m.v., herunder forsøg herpå, og der må i den forbindelse indrøm-

mes politiet en vis skønsmargin. Det kan f.eks. ikke afvises, at der vil være

tilfælde, hvor det ikke øjeblikkeligt står klart, om der er tale om grov krimi-

nalitet m.v., f.eks. ved større ulykkestilfælde eller større uvarslede hændel-

ser.

Side 79/222

3.6. Domstolsprøvelse

3.6.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag særlige regler om domstolsprøvelse af den registrering

og opbevaring, der foretages efter retsplejelovens § 786, stk. 4, og regler

udstedt i medfør heraf.

Domstolene kan imidlertid efter grundlovens § 63 prøve, om lovgivningens

betingelser for registrering og opbevaring af de omfattede oplysninger er

opfyldt, herunder også om dette er i overensstemmelse med EU-retten. Et

sådant søgsmål kan anlægges i civilprocessens former.

Politiets adgang til de registrerede data sker efter retsplejelovens regler om

indgreb i meddelelseshemmeligheden eller om edition, afhængigt af hvilke

oplysninger der er tale om. Disse regler er nærmere beskrevet i pkt. 3.7.

Visse oplysninger kan politiet kræve udleveret efter telelovens § 13, der er

nærmere beskrevet i pkt. 3.7.1.5.

3.6.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolens praksis, herunder La Quadrature du Net-dommen, er be-

skrevet under pkt. 2.

For så vidt angår domstolsprøvelse er de relevante dele af La Quadrature du

Net-dommen præmis 139 og 163. Det fremgår heraf bl.a.,



at henset til alvoren af det indgreb i de grundlæggende rettigheder,

der er sikrede ved chartrets artikel 7 og 8, som følger af en generel

og udifferentieret datalagringsforanstaltning, er det vigtigt at sikre,

at anvendelsen af denne foranstaltning rent faktisk begrænses til de

situationer, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale

sikkerhed, såsom de situationer, der er omhandlet i dommens præ-

mis 135 og 136. Det er i denne henseende væsentligt, at en afgørelse,

hvorved udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester pålæg-

ges at foretage en sådan lagring af data, kan gøres til genstand for en

effektiv prøvelse enten ved en domstol eller en uafhængig admini-

strativ enhed, der træffer bindende afgørelser, med henblik på at

kontrollere, om en af disse situationer foreligger, samt om de betin-

gelser og garantier, der skal være fastsat, er overholdt, og

at for så vidt angår hastesikring står det, henset til den nødvendige

afvejning af de omhandlede rettigheder og interesser, der er nævnt i

dommens præmis 130, medlemsstaterne frit for at fastsætte mulig-

heden for ved en afgørelse fra den kompetente myndighed, som er



Side 80/222

underlagt en effektiv domstolsprøvelse, at pålægge udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester i en begrænset periode at fo-

retage hurtig lagring af de trafikdata og lokaliseringsdata, som de

råder over.

3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Justitsministeriets vurdering, at den almindelige domstolsprøvelse af

øvrighedsmyndighedens grænser, jf. grundlovens § 63, er tilstrækkelig ef-

fektiv i forhold til oplysninger, der registreres og opbevares generelt og udif-

ferentieret, dvs. generel og udifferentieret registrering og opbevaring med

henblik på beskyttelse mod en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed

samt generel og udiffentieret registrering og opbevaring af IP-adresser, jf.

nærmere pkt. 3.2 og 3.3. Det er desuden Justitsministeriets opfattelse, at til-

svarende gælder i forhold til oplysninger, der registreres og opbevares mål-

rettet i medfør af klare og objektive kriterier, jf. nærmere pkt. 3.1.

Kendetegnende for den generelle og udifferentierede registrering og opbe-

varing, der er omtalt i pkt. 3.2 og 3.3 og de dele af den målrettede registre-

ring og opbevaring, som ikke iværksættes på baggrund af konkret begrun-

dede pålæg, der er beskrevet i pkt. 3.1, er, at der ikke skal foretages en vur-

dering af registreringen og opbevaringen af trafikdata i forhold til eksem-

pelvis en konkret person eller et konkret område. Det vil med de foreslåede

bestemmelser være objektivt konstaterbart, hvornår der kan foretages regi-

strering og opbevaring af de pågældende oplysninger.

Det vil således være tydeligt, hvornår der sker en generel og udifferentieret

registrering og opbevaring på baggrund af en alvorlig trussel mod den nati-

onale sikkerhed, idet dette vil fastsættes ved bekendtgørelser. Det vil efter

forslaget endvidere gælde, at udbyderne af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenesters pligt til at registrere oplysninger generelt og udifferentieret

fastsat i medfør af den foreslåede § 786 e, stk. 1, i retsplejeloven højst vil

kunne fastsættes for en periode på 1 år ad gangen.

Herudover vil det være tydeligt, at der vil ske målrettet registrering og op-

bevaring af trafikdata for personer som er dømt for grov kriminalitet, eller

som har været genstand for et af de omfattede indgreb i meddelelseshem-

meligheden, idet der er fastsat objektivt konstaterbare og klare kriterier for

iværksættelse af registrering og opbevaring af trafikdata for så vidt angår

disse dele af den målrettede personbestemte ordning.

Side 81/222

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved behandlingen af en anmodning

om aflytning eller teleoplysning vil være en indgrebsadvokat til stede, jf.

retsplejelovens § 784. Der vil desuden som udgangspunkt skulle gives un-

derretning om indgrebet til indehaveren af den pågældende telefon, jf. rets-

plejelovens § 788.

Det vil desuden være tydeligt, at der vil ske målrettet geografisk registrering

og opbevaring i nærmere bestemte områder på 3 km gange 3 km, hvor an-

tallet af anmeldelser om og beboere dømt for grov kriminalitet udgør mindst

1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit de sidste 3 år. Det

samme vil gælde for så vidt angår de særligt sikringskritiske områder. Der

henvises dog til det under pkt. 3.1.3.2 anførte om såkaldte mastespring m.v.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en prøvelse af, om de foreslåede ord-

ninger er i overensstemmelse med bl.a. EU-retten, mest hensigtsmæssigt

sker inden for de almindelige rammer for domstolenes kontrol med øvrig-

hedsmyndighedens grænser, hvilket normalt vil være et civilt søgsmål an-

lagt mod den relevante myndighed

–

i dette tilfælde Justitsministeriet.

Ud fra samme betragtninger er det desuden Justitsministeriets opfattelse, at

der for ordningerne med generel og udifferentieret registrering og opbeva-

ring samt for de nævnte dele af ordningerne med målrettet registrering og

opbevaring ikke vil være behov for at foretage underretning af de pågæl-

dende. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte om, at det

–

på

baggrund af de objektive og klare kriterier, der foreslås fastsat i loven for

disse ordninger

–

vil være almindeligt kendt, at der i de omfattede tilfælde

vil foretages registrering og opbevaring af trafikdata.

Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at der bør være adgang til

særlig domstolsprøvelse for de personer, hvis oplysninger gøres til genstand

for målrettet registrering og opbevaring som følge af konkret begrundede

pålæg om registrering og opbevaring, jf. pkt. 3.1. For denne del af ordningen

gælder det, at den, hvis oplysninger gøres til genstand for registrering og

opbevaring, ikke ud fra loven vil have mulighed for at vide, at registreringen

og opbevaringen finder sted, og at de pågældende dermed ikke vil have mu-

lighed for at få varetaget deres retlige interesser i registreringsperioden.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den almindelige

domstolskontrol med øvrighedsmyndighedens grænser ikke vil være en ef-

fektiv domstolsprøvelse af den registrering og opbevaring af trafikdata, der

iværksættes på baggrund af, at politiet har grund til at antage, at en given

Side 82/222

person eller et givet område har en forbindelse til grov kriminalitet. Justits-

ministeriet vurderer, at der i stedet bør indføres en domstolskontrol, der sva-

rer til den, der kendes fra retsplejelovens regler om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden m.v.

Det er herudover Justitsministeriets vurdering, at der som i dag generelt bør

være en domstolskontrol i forbindelse med, at politiet ønsker adgang til de

registrerede og opbevarede oplysninger. Adgangen hertil vil efter forslaget

–

som i dag

–

skulle ske efter retsplejelovens regler om indgreb i meddelel-

seshemmeligheden eller om edition afhængigt af, hvilke oplysninger der er

tale om. Dog med den forskel, at det for så vidt angår oplysninger, der er

registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i

retsplejeloven, vil være en betingelse for at få adgang til sådanne oplysnin-

ger, at det sker med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder

beskyttelse af den nationale sikkerhed. Der henvises til pkt. 3.7.

3.6.3.1. Domstolsprøvelse af ordningen med generel og udifferentieret re-

gistrering og opbevaring samt de dele af ordningen med målrettet registre-

ring og opbevaring, der sker på baggrund af objektive og klare kriterier

fastsat i loven

Der foreslås ikke indført særlige regler om domstolsprøvelse hverken for så

vidt angår den generelle og udifferentierede registrering og opbevaring eller

den målrettede registrering og opbevaring på baggrund af objektive og klare

kriterier fastsat i loven. Kontrollen med denne registrering og opbevaring

vil skulle ske efter den almindelige adgang til domstolsprøvelse, jf. grund-

lovens § 63.

Den almindelige domstolsprøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser vil

navnlig være relevant i forbindelse med en prøvelse af, om ordningen med

generel og udifferentieret registrering og opbevaring med henblik på beskyt-

telse mod en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed er i overensstem-

melse med bl.a. EU-retten.

Den almindelige domstolskontrol med øvrighedsmyndighedens grænser vil

normalt finde sted som et civilt søgsmål anlagt mod den relevante myndig-

hed. Det vil afhænge af de almindelige civilprocessuelle regler, om et søgs-

mål kan anlægges, herunder navnlig reglerne om partshabilitet og retlig in-

teresse.

Side 83/222

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at de bagvedliggende

klassificerede oplysninger, der ligger til grund for

VTD’en og andre rele-

vante analyseprodukter, herunder oplysninger om visse verserende og af-

gjorte straffesager, ikke vil kunne kræves udleveret til brug for en retssag,

jf. retsplejeloven § 41 d, stk. 5, nr. 2 og 6, samt retsplejelovens § 169, stk.

2, 3. pkt.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at de bagvedliggende klassificerede op-

lysninger i øvrigt forudsættes at kunne undtages fra aktindsigt efter bl.a. of-

fentlighedslovens § 31, i det omfang det er af væsentlig betydning for sta-

tens sikkerhed eller rigets forsvar. Herudover forudsættes det, at bagvedlig-

gende oplysninger, herunder klassificerede oplysninger, om hvilke det gæl-

der, at efterforskningshensyn tilsiger, at de ikke kan videregives, vil kunne

undtages efter bl.a. offentlighedslovens § 33, nr. 1.

Det vil på den baggrund navnlig være trusselsvurderingen, herunder den of-

fentliggjorte VTD, andre relevante offentliggjorte analyseprodukter og

eventuelle relevante oplysninger om offentlige straffesager om straffelovens

kapitel 12 og 13, og ikke bagvedliggende klassificerede oplysninger og ana-

lyser, der vil kunne indgå i vurderingen af, om betingelserne for at foretage

generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata er opfyldt.

Det vil i sidste ende være retten, som afgør, hvilken bevismæssig vægt bl.a.

trusselsvurderingen,

VTD’en,

andre analyseprodukter og oplysninger om

visse verserende og afgjorte straffesager m.v. skal tillægges i den enkelte

sag, jf. princippet om den fri bevisbedømmelse.

Retten vil på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og be-

visførelsen, afgøre, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til

grund for sagens pådømmelse, jf. retsplejelovens § 344. Der vil i den for-

bindelse kunne være en risiko for, at retten vurderer, at de oplysninger, der

er fremlagt under sagens behandling, ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om

f.eks. betingelserne for at foretage generel og udifferentieret registrering og

opbevaring af trafikdata er opfyldt.

Såfremt retten under en sag måtte komme frem til, at betingelserne for en

generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata ikke er

opfyldt, vil dette ikke være til hinder for, at den med lovforslaget foreslåede

ordning for målrettet registrering og opbevaring af trafikdata iværksættes i

muligt omfang, jf. pkt. 3.1.3.4.

Side 84/222

Indbringes et søgsmål om, hvorvidt den foreslåede ordning om generel og

udifferentieret registrering og opbevaring er i overensstemmelse med EU-

retten m.v., vil der kunne opstå spørgsmål om, hvorvidt disse regler i perio-

den mellem indbringelse af søgsmålet og en eventuel præjudiciel forelæg-

gelse for EU-Domstolen om dette spørgsmål vil kunne anvendes i straffesa-

ger og under efterforskning.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af afsnittet om anvendelse

af teledata i straffesager i Rigsadvokatmeddelelsen af 25. august 2020, at

teledata, herunder registrerede oplysninger, altid vil indgå som ét blandt

flere beviser i en sag, og at betydningen af et bevis i form af teledata altid

vil bero på en konkret vurdering af dels det enkelte bevis, dels sagens sam-

lede omstændigheder i øvrigt.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har oplyst, at registrerede og opbevarede op-

lysninger anvendes under efterforskningen i straffesager, men at registre-

rede og opbevarede oplysninger ikke i praksis vil være eneste bevis til brug

for f.eks. rettens beslutning om varetægtsfængsling.

Som nævnt ovenfor vil det i sidste ende være retten, som afgør, hvilken be-

vismæssig vægt et bevis i form af teledata skal tillægges i den enkelte sag,

jf. princippet om den fri bevisbedømmelse.

Herudover vil der i overensstemmelse med det såkaldte ”ligestillingsprin-

cip” være adgang

til kontradiktion samt fuld transparens i processen. Det

følger således af ”kontradiktionsprincippet”, at forsvareren under hovedfor-

handlingen på lige fod med anklageren vil kunne foretage dokumentation af

registrerede og opbevarede oplysninger og stille spørgsmål til vidner m.v.

Retten vil endvidere være berettiget og forpligtet til at stille spørgsmål til

vidner, som afhøres, når som helst der i sandhedens interesse er grund til

dette.

I det omfang anklageren eller forsvareren under hovedforhandlingen finder,

at der er behov for at få registrerede og opbevarede oplysninger yderligere

belyst, vil såvel anklageren som forsvareren kunne

–

og anklageren efter

omstændighederne skulle

–

anmode om supplerende bevisførelse, f.eks. ind-

kaldelse af yderligere vidner. Retten vil også selv kunne beslutte, at yderli-

gere beviser skal føres, hvis retten anser det for nødvendigt for sagens fuld-

stændige oplysning.

Side 85/222

Endvidere må det antages, at lovligheden af registrerings- og opbevarings-

forpligtelsen ikke har haft betydning for bevisets værdi, uanset at oplysnin-

gerne ikke ville være indhentet, hvis de foreslåede regler var underkendt ved

domstolene.

I forlængelse heraf er det Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være i

strid med artikel 47 i Chartret eller artikel 6 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, at de foreslåede regler om generel og udifferentieret

registrering og opbevaring fortsat anvendes i straffesager og under efter-

forskning i en periode mellem en eventuel indbringelse af søgsmål om reg-

lernes overensstemmelse med EU-retten m.v., og indtil EU-Domstolen har

besvaret et eventuelt præjudicielt spørgsmål herom.

3.6.3.2. Domstolsprøvelse af konkret begrundede pålæg efter den foreslåede

§ 786 d i retsplejeloven

Det foreslås, at målrettet registrering og opbevaring af trafikdata på grund-

lag af konkret begrundede pålæg, jf. den foreslåede § 786 d i retsplejeloven,

undergives en forudgående domstolskontrol svarende til den, der i dag gæl-

der for indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 783. Til-

svarende regler gælder eksempelvis for observation og teleobservation, jf.

henvisningen til retsplejelovens § 783 i § 791 a, stk. 8, samt ved dataaflæs-

ning, jf. § 791 b, stk. 3. De gældende regler om forudgående domstolskon-

trol ved indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet i pkt. 3.7.1.2.

Politiet vil efter forslaget

–

forud for, at der foretages registrering og opbe-

varing af et kommunikationsapparat, en person eller et bestemt område på

grundlag af en konkret vurdering

–

skulle indhente en retskendelse. Efter

omstændighederne vil politiet kunne meddele udbydere, som med et kom-

mercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, et

pålæg om registrering og opbevaring uden forudgående domstolskontrol,

såfremt øjemedet ellers ville forspildes, jf. § 783, stk. 4, 1. pkt., der foreslås

gjort anvendelig på registrering og opbevaring på baggrund af en konkret

begrundede pålæg. I sådanne tilfælde vil politiet skulle indbringe spørgsmå-

let for retten snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværk-

sættelse, jf. stk. 4, 2. pkt.

Ved rettens kendelse skal det fastsættes, inden for hvilket tidsrum indgrebet

kan foretages, jf. § 783, stk. 3, 1. pkt. Efter den gældende § 783, stk. 3, 2.

Side 86/222

pkt., skal tidsrummet skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4

uger, jf. stk. 3, 2. pkt. Tidsrummet kan forlænges ved kendelse, men højst

med 4 uger ad gangen, jf. stk. 3, 3. og 4. pkt.

Disse regler foreslås ikke videreført, for så vidt angår den foreslåede § 785

d. I stedet foreslås det, at tidsrummet for registrering af trafikdata skal være

så kort som muligt og ikke må overstige 6 måneder ad gangen. Tidsrummet

vil kunne forlænges, men højst med 6 måneder ad gangen. Forlængelsen vil

skulle ske ved kendelse.

Dette skal ses i lyset af, at det indgreb, som består i registrering og opbeva-

ring af trafikdata, alt andet lige må anses for mindre indgribende end f.eks.

et indgreb i meddelelseshemmeligheden som aflytning, hvor indgrebet også

omfatter al indholdet af en elektronisk kommunikation. Der er således ikke

på samme måde som ved eksempelvis aflytning af en person tale om en

krænkelse af det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder fast-

slået i Chartrets artikel 7 og 8, jf. Tele2-dommens præmis 101.

Registrering og opbevaring af trafikdata kan imidlertid have en indvirkning

på brugen af de elektroniske kommunikationsmidler og følgelig på brugerne

af disse midlers udøvelse af deres ytringsfrihed, som er sikret ved Chartrets

artikel 11, jf. Tele2-dommens præmis 101. Der vil derfor være behov for, at

tidsrummet for de konkret begrundede pålæg ikke går videre, end hvad der

er strengt nødvendigt, jf. Tele2-dommens præmis 108.

Der vil være mange forskellige situationer, der vil kunne resultere i et kon-

kret begrundet pålæg om registrering og opbevaring af trafikdata for kom-

munikationsapparater, personer eller områder med forbindelse til grov kri-

minalitet. Der kan både være tale om kommunikationsapparater, personer

og områder med en relativt stærk forbindelse til grov kriminalitet, og der

kan være tale om kommunikationsapparater, personer og områder med en

mere indirekte forbindelse til grov kriminalitet. Der bør derfor efter Justits-

ministeriets opfattelse være mulighed for at fastsætte, at et konkret begrun-

det pålæg skal gælde i op til 6 måneder. Ved vurderingen af, hvor længe

tidsrummet for pålægget skal være, vil der kunne lægges vægt på de kon-

krete omstændigheder i sagen. Er der eksempelvis tale om, at der i forbin-

delse med et tidsbegrænset arrangement (eksempelvis en fodboldkamp, en

festival el. lign.) anmodes om registrering og opbevaring af trafikdata i et

nærmere bestemt område, vil tidsrummet skulle fastsættes, så det indsnæv-

res til det strengt nødvendige i relation til det pågældende arrangement. Det

Side 87/222

samme vil kunne gøre sig gældende i tilfælde, hvor politiet får kendskab til

forestående kriminelle handlinger, som politiet har en rimelig formodning

om, vil blive begået af bestemte personer inden for et kortere tidsrum. Er

der tale om et konkret begrundet pålæg vedrørende en person, som ønskes

registreret og opbevaret trafikdata for, fordi der er grund til at antage, at

vedkommende har en forbindelse til et større netværk, der forsøges optrev-

let, vil der imidlertid som udgangspunkt foreligge omstændigheder, der til-

siger, at tidsrummet fastsættes til 6 måneder. Tilsvarende kan gøre sig gæl-

dende, hvis der er tale om et konkret begrundet pålæg vedrørende et område,

hvor politiet med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet har interesse

i at følge området i en længere periode, fordi der er grund til at antage, at

det område har en forbindelse til grov kriminalitet.

Det konkrete tidsrum vedrører kun den periode, hvori registreringen af tra-

fikdata kan finde sted, og ændrer ikke ved, at de oplysninger, der er regi-

streret i perioden, efter forslaget skal opbevares i 1 år efter indgrebets af-

slutning.

Justitsministeriet vurderer, at interesserne for den eller de personer, hvis op-

lysninger er genstand for registrering og opbevaring på baggrund af en kon-

kret vurdering, kan varetages på samme måde, som gælder i dag vedrørende

personer, der er genstand for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det vil

sige, at der skal beskikkes en advokat for den eller de personer, som indgre-

bet vedrører, inden retten træffer afgørelse om registrering og opbevaring

på baggrund af en konkret vurdering, jf. retsplejelovens §§ 784-785. Disse

regler giver endvidere mulighed for, efter sagens karakter, at beskikke en

advokat fra den særlige kreds af advokater, der er omtalt i § 784, stk. 1, 2.

pkt. Tilsvarende vil henvisningen til reglerne om beskikkede forsvarer i ka-

pitel 66 indebære, at reglerne om forsvarers adgang til aktindsigt vil finde

anvendelse, jf. § 729 a, stk. 2 og 3. Advokaten vil derfor have adgang til det

materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for sagen, jf. § 729 a, stk. 3,

1. pkt. Advokatens adgang til materiale vil, som forsvarerens adgang, kunne

begrænses med henvisning til eksempelvis hensynet til fremmede magter,

statens sikkerhed eller sagens opklaring, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 1-3. De gæl-

dende regler herom er beskrevet i pkt. 3.7.1.2.

Særligt for registrering og opbevaring på baggrund af konkret begrundede

pålæg vedrørende bestemte personer bemærkes det, at der som udgangs-

punkt vil skulle beskikkes en advokat for den eller de personer, hvis oplys-

ninger gøres til genstand for registrering og opbevaring. Advokaten kan gøre

Side 88/222

indsigelser, hvis advokaten ikke mener, at der er grundlag for at foretage

målrettet personbestemt registrering og opbevaring. Eksempelvis hvis ad-

vokaten mener, at den konkrete person ikke har en forbindelse til grov kri-

minalitet, eller at indgrebet er uproportionalt, jf.de foreslåede § 786 d, stk.

1, og § 786 d, stk. 2, 3. pkt., jf. § 782, stk. 1.

Særligt for så vidt angår registrering og opbevaring på baggrund af konkret

begrundede pålæg vedrørende bestemte områder bemærkes det, at det vil

være tilstrækkeligt at beskikke én advokat, der varetager interesserne for

alle de personer, der vil blive berørt af denne registrering og opbevaring.

Det er kendetegnet for denne form for registrering og opbevaring, at den

ikke foretages på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte persons

forhold, men sker på baggrund af en konkret vurdering af forholdene i et

nærmere bestemt område, jf. ovenfor i pkt. 3.1.3.2. Disse forhold vil gøre

sig gældende for alle de personer, der befinder sig i området.

Advokaten kan også her gøre indsigelse, hvis advokaten er af den opfattelse,

at det pågældende område, ikke har en forbindelse til grov kriminalitet, jf.

den foreslåede § 786 d, stk. 1, eller hvis indgrebet er uproportionalt, fordi

registreringen og opbevaringen f.eks. dækker for stort et område i forhold

til, hvad forbindelsen til grov kriminalitet kan bære, jf. den foreslåede § 786

d, stk. 2, 3. pkt., jf. § 782, stk. 1.

Reglerne om underretning, jf. retsplejelovens § 788 foreslås ikke overført til

pålæg om registrering og opbevaring på baggrund af konkret begrundede

pålæg.

Det vil ofte være centralt for efterforskningen, at registrering og opbevaring

foretaget i medfør af den foreslåede § 786 d, ikke bliver kendt for de perso-

ner, den vedrører. Disse personers interesser vil være varetaget ved den fo-

reslåede advokatbeskikkelse.

Der vil fortsat skulle ske underretning af de relevante personer i forbindelse

med, at politiet får adgang til oplysningerne, jf. retsplejelovens § 788, stk.

1-3, hvis ikke der er grundlag for at undlade underretning, jf. § 788, stk. 4.

Underretning kan eksempelvis undlades, hvis det vil være til skade for ef-

terforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende sag

om en lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i

meddelelseshemmeligheden. Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås et nyt

stk. 9 i retsplejelovens § 806, hvorefter bl.a. reglerne om underretning i §

Side 89/222

788 gøres anvendelige også i tilfælde, hvor adgangen til den registrerede og

opbevarede data sker efter reglerne om edition. Der henvises til pkt.

3.7.3.3.4 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal efter

gældende ret ikke orienteres om retsmøder vedrørende indgreb i meddelel-

seshemmeligheden. Denne retsstilling foreslås overført til afgørelser, der

træffes efter den foreslåede § 786 d i retsplejeloven; og udbydere, som med

et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tje-

nester som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomhe-

den, vil derfor heller ikke skulle orienteres om retsmøder, der foretages med

henblik på at træffe afgørelser efter den foreslåede § 786 d. Dette adskiller

sig fra situationer, hvor et indgreb foretages efter reglerne om edition i lo-

vens kapitel 74, hvor der skal ske underretning af udbyderne af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester efter retsplejelovens § 806, stk. 9, med-

mindre retten bestemmer, at der ikke skal gives underretning, jf. § 748, stk.

5 og 6. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.

Justitsministeriet har også overvejet, om der skal indføres et krav om forud-

gående retskendelse i forbindelse med hastesikring. Det er Justitsministeri-

ets vurdering, at der i EU-Domstolens praksis stilles krav om en effektiv

prøvelse af hastesikring, men at denne ikke behøver at være forudgående,

jf. La Quadrature du Net-dommens præmis 163. Oplysninger, som er sikret

i medfør af reglerne om hastesikring, vil politiet efter gældende ret kunne få

adgang til efter de relevante regler i retsplejeloven Denne adgang vil som

hovedregel kræve forudgående retskendelse. Der henvises til pkt. 3.7 ved-

rørende adgang til oplysninger.

3.7. Adgang til registrerede og opbevarede data

3.7.1. Gældende ret

3.7.1.1. Indledning

Politiets adgang til trafikdata samt oplysninger om brugeridentitet sker i dag

efter retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden

m.v. eller reglerne om edition i retsplejelovens kapitel 74 afhængig af,

hvilke typer oplysninger der er tale om. Endvidere findes der, som gennem-

gået under pkt. 3.4.1, regler om udlevering af basale oplysninger om en slut-

bruger i telelovens § 13.

Side 90/222

Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden og om edition anvendes

både på oplysninger, som udbyderne er forpligtede til at registrere og opbe-

vare i medfør af logningsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1, og på andre oplys-

ninger (ikke-registreringspligtige), f.eks. når en telefon signalerer til mobil-

netværket, selv om telefonen ikke aktivt anvendes på det pågældende tids-

punkt (lokaliseringsdata som udbyderene af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester er i besiddelse af hensyn til fejlretning m.v., ofte kaldet

»allerede registreret lokaliseringsdata«).

3.7.1.2. Teleoplysning

3.7.1.2.1. Anvendelse

Retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v.

blev indsat ved lov nr. 227 af 6. juni 1985, der bygger på Strafferetsplejeud-

valgets betænkning nr. 1023/1984. Kapitel 71 er ændret flere gange siden

1985.

Det følger af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, at politiet kan foretage ind-

greb i meddelelseshemmeligheden ved at indhente oplysninger om, hvilke

telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater, der sættes i for-

bindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv

om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning).

Retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, omfatter både oplysninger om kommu-

nikation, der har været foretaget (historiske oplysninger), samt kommunika-

tion, der vil blive foretaget i fremtiden. Det fremgår således af bestemmel-

sens forarbejder, at der ikke er tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til

den tidligere § 788, stk. 1, i retsplejeloven, hvoraf det fremgik, at vedkom-

mende telefonadministration skulle meddele politiet oplysninger om, hvilke

telefoner der i et bestemt tidsrum »sættes eller har været sat« i forbindelse

med en bestemt telefon. Der henvises til betænkning nr. 1023/1984, s. 210.

Retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, er efter sin ordlyd ikke begrænset til

bestemte typer af oplysninger. Det fremgår af forarbejderne til bestemmel-

sen, at »teleoplysning« omfatter telefonnumre, jf. pkt. 2.4.1 i de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 164A af 1. februar 1985, jf. Folketingsti-

dende 1984-85, tillæg A, sp. 2972.

Teleoplysning bliver af politiet i praksis typisk anvendt til at klarlægge,

hvilke kommunikationsapparater der har kommunikeret med hinanden i et

bestemt tidsrum. Teleoplysning omfatter eksempelvis navne, telefonnumre,

Side 91/222

IMEI-numre, IMSI-numre eller andre oplysninger om, hvilke kommunika-

tionsapparater der har været sat i forbindelse med hinanden. Derimod er op-

lysninger om, hvilken slutbruger der er indehaver af et bestemt telefonnum-

mer, en bestemt IP-adresse, et bestemt IMEI- eller IMSI-nummer etc. ikke

omfattet af reglerne om teleoplysning, men kan indhentes efter retsplejelo-

vens regler om edition eller efter telelovens § 13, hvorefter udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester på begæring af politiet skal ud-

levere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester. Afgørende er i den forbindelse, om op-

lysningerne angiver, hvilke kommunikationsapparater der er sat eller sættes

i forbindelse med hinanden. Er dette tilfældet, skal reglerne om teleoplys-

ning anvendes.

Udlevering af oplysninger om, hvilke telefoner eller tilsvarende kommuni-

kationsapparater der har taget kontakt til en bestemt telefon m.v., udgør ikke

et indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvis der er samtykke fra indeha-

veren af telefonen, jf. bemærkningerne til § 780 i lovforslag nr. L 164A af

1. februar 1985, jf. Folketingstidende, 1984-85, tillæg A, sp. 3000. Udby-

dere af telenet eller telefontjenester kan således pålægges at udlevere så-

danne oplysninger, uden at betingelserne for at foretage indgreb i meddelel-

seshemmeligheden skal være opfyldt, jf. retsplejelovens § 786, stk. 2.

Når anklagemyndigheden indhenter kendelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden i form af fremadrettet teleoplysning efter retsplejelovens §

780, stk. 1, nr. 3, omfatter kendelsen om teleoplysning i praksis både oplys-

ninger om, hvilke kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med

hinanden, samt hvilke sendemaster og masteceller de registres på (masteop-

lysninger). En kendelse om aflytning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr.

1, vil i praksis også omfatte teleoplysning og masteoplysning.

Når anklagemyndigheden indhenter kendelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden i form af bagudrettet (historisk) teleoplysning sker dette i

praksis efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, samt lovens § 804 om edi-

tion. Kendelsen vil omfatte både oplysninger om, hvilke kommunikations-

apparater der har været sat i forbindelse med hinanden, samt hvilke sende-

master og masteceller de har været registreret på.

3.7.1.2.2. Kriminalitetskrav

Side 92/222

De almindelige betingelser for at foretage indgreb i meddelelseshemmelig-

heden, herunder i form af teleoplysning, findes i retsplejelovens § 781, stk.

Det følger af denne bestemmelse, at indgreb i meddelelseshemmeligheden

kun må foretages, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at der på den

pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra

en mistænkt (mistankekravet), og indgrebet må antages at være af afgørende

betydning for efterforskningen (indikationskravet), jf. retsplejelovens§ 781,

stk. 1, nr. 1 og 2.

Herudover er det en betingelse, at efterforskningen vedrører en af de lov-

overtrædelser, der er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3 (kriminalitetskravet).

Disse lovovertrædelser er dels afgrænset ved en generel henvisning til alle

lovovertrædelser med en bestemt strafferamme dels specificeret ved henvis-

ning til bestemte kapitler i straffeloven eller til bestemte lovbestemmelser.

Efter § 781, stk. 1, nr. 3, er det således en betingelse for at kunne foretage-

indgreb i meddelelseshemmeligheden, at efterforskningen angår en lovover-

trædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en

forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtræ-

delse af straffelovens § 124, stk. 2 (befrielse af en anholdt eller fængslet

m.v.), § 125 (hjælp til at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse

m.v.), § 127, stk. 1 (unddragelse af krigstjeneste m.v.), § 233, stk. 1 (rufferi),

§ 235 (besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale), § 266

(trusler), § 281 (afpresning) eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59,

stk. 8, nr. 1-5 (forskellige former for forsætlig bistand til en udlænding med

ulovlig indrejse, ophold eller lignende).

Kriminalitetskravet vedrørende forbrydelser, som efter loven kan medføre

en straf på fængsel i 6 år eller derover, er i forarbejderne begrundet med, at

lovovertrædelser, hvor strafferammen når op på fængsel i mindst 6 år, typisk

er så alvorlige og af en sådan art, at det er både rimeligt og hensigtsmæssigt

at give adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden, og at grænsen har-

monerede med, at der i de senere år forud for lovforslaget var sket en ned-

sættelse af strafferammerne for visse forbrydelser, og at dette også ville gøre

sig gældende i fremtiden. Der henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 164 A af 1. februar 1985, jf. Folketingsti-

dende, 1984-85, tillæg A, sp. 2971 f.

Side 93/222

Retsplejelovens § 781, stk. 2 og 3, oplister herudover en række lovovertræ-

delser, der kan begrunde visse former for indgreb i meddelelseshemmelig-

heden, uanset det almindelige kriminalitetskrav i § 781, stk. 1, nr. 3, ikke er

opfyldt, såfremt betingelserne i § 781, stk. 1, nr. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Efter retsplejelovens § 781, stk. 2, kan fredskrænkelser som omhandlet i

straffelovens § 263, stk. 1 (hacking), således begrunde indgreb i meddelel-

seshemmeligheden i form af telefonaflytning eller teleoplysning, jf. § 780,

stk. 1, hhv. nr. 1 og nr. 3, uanset om kriminalitetskravet i § 781, stk. 1, er

opfyldt. Strafferammen i straffelovens § 263, stk. 1, går fra bøde til fængsel

indtil 1 år og 6 måneder.

Efter retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 1, kan teleoplysning foretages, hvis

mistanken angår en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning, uanset om kriminalitetskravet i § 781, stk. 1,

er opfyldt. Efter retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 2, kan teleoplysning end-

videre foretages, hvis mistanken angår en overtrædelse af straffelovens §

279 a om databedrageri, eller § 293, stk. 1, om brugstyveri ved anvendelse

af en telekommunikationstjeneste, uanset om kriminalitetskravet i § 781,

stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3-5, oplister en række overtrædelser af

forskellige EU-regler om forbud mod insiderhandel og markedsmanipula-

tion på forskellige områder, der kan begrunde teleoplysning, f.eks. markeds-

misbrugsforordningen.

Vedrørende retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 5, skal det bemærkes, at de deri

nævnte artikler i CO

-auktioneringsforordningen er udgået med artikel 1, nr.

33, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1868 af 28. august

2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010. Det fremgår af betragt-

ning nr. 9 i præamblen til Kommissionens forordning, at eftersom markeds-

misbrugsforordningen finder direkte anvendelse på auktioner over emissi-

onskvoter, er bestemmelserne om markedsmisbrug i CO

-auktioneringsfor-

ordningens blevet overflødige og bør slettes.

Det er kendetegnende for de lovovertrædelser, der er særskilt nævnt i rets-

plejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, samt § 781, stk. 2 og 3, at de kan være van-

skelige at efterforske, hvis ikke der er adgang til indgreb i meddelelseshem-

meligheden, eller at indgreb i meddelelseshemmeligheden er et relevant el-

Side 94/222

ler hensigtsmæssigt efterforskningsmiddel. For så vidt angår lovovertrædel-

serne i § 781, stk. 3, nr. 3-5, er der tale om lovovertrædelser, der består i

forskellige overtrædelser af EU-forordninger om forbud mod insiderhandel

og uretmæssig videregivelse af intern viden samt forbud mod markedsmis-

brug. Det følger af de forskellige EU-forordninger, at myndighederne i over-

ensstemmelse med national lovgivning bl.a. skal tillægges beføjelser til at

kræve at få udleveret fortegnelse over datatrafik.

3.7.1.2.3. Proportionalitetskrav m.v.

Teleoplysning må, ligesom andre indgreb i meddelelseshemmeligheden,

ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den

krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de

personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. rets-

plejelovens § 782, stk. 1, der udtrykker det almindelige proportionalitets-

princip, der finder anvendelse ved straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Henvisningen til »sagens betydning« i retsplejelovens § 782, stk. 1, indebæ-

rer, at der skal tages konkret stilling til alvoren af det forhold, der er under

efterforskning, uanset at lovovertrædelsen i øvrigt er omfattet af kriminali-

tetskravet i § 781.

Retsplejelovens § 782, stk. 2, fastslår, at der ikke må foretages telefonaflyt-

ning, anden aflytning, brevåbning og brevstandsning med hensyn til den

mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er udeluk-

ket fra at afgive forklaring som vidne. Teleoplysning og udvidet teleoplys-

ning er udtrykkeligt ikke medtaget i denne undtagelsesregel, og disse ind-

greb kan derfor godt foretages med hensyn til mistænktes forbindelse med

de nævnte personer. Dette forhold er omtalt nærmere i pkt. 3.10.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse, jf. retsple-

jelovens § 783, stk. 1, 1. pkt. I kendelsen skal angives det telefonnummer,

som indgrebet angår, jf. stk. 1, 2. pkt. Indgreb kan finde sted ikke blot med

henvisning til bestemte telefonnumre, men også bestemte telefonapparater

identificeret ved et såkaldt IMEI-nummer (telefonapparatnummer), jf. fra

retspraksis Vestre Landsrets kendelse af 22. juni 1998 i sag nr. S-1654-98,

gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 1998, s. 1412 f.

I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages,

jf. § 783, stk. 3. Tidsrummet skal være så kort som muligt og må ikke over-

stige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen.

Side 95/222

Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle af-

ventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet, jf. § 783, stk.

4. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets

iværksættelse forelægge sagen for retten.

Inden retten giver tilladelse til, at der kan foretages indgreb i meddelelses-

hemmeligheden, skal der beskikkes en advokat for den, som indgrebet ved-

rører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelovens §

784, stk. 1, 1. pkt. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens

kapitel 12 eller 13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advokater.

Advokaten skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at

overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet

har tilvejebragt, jf. retsplejelovens § 785, stk. 1. Det fremgår af retsplejelo-

vens § 785, stk. 1, 2. pkt., at advokaten er berettiget til at få udleveret gen-

parter af materialet. Finder politiet, at materialet er af særlig fortrolig karak-

ter, og at genpart heraf derfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet herom

på begæring af advokaten af politiet indbringes for retten, jf. stk. 1, 3. pkt.

Advokaten må ikke give de modtagne oplysninger videre til andre eller uden

politiets samtykke sætte sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet

er begæret foretaget, jf. stk. 1, 4. pkt.

Det fremgår videre af retsplejelovens § 785, stk. 2, at bl.a. bestemmelserne

om beskikkede forsvarer i lovens kapitel 66 om sigtede og hans forsvarer

finder tilsvarende anvendelse på den beskikkede advokat. Dette indebærer

bl.a., at den beskikkede advokat har krav på aktindsigt, jf. reglerne i retsple-

jelovens § 729 a, stk. 2 og 3, men at retten efter anmodning fra politiet kan

bestemme, at reglerne om aktindsigt fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn

til b.la. fremmede magter, statens sikkerhed eller sagens opklaring, jf. rets-

plejelovens § 729 c, stk. 1, nr. 1-3.

Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der gives

underretning om indgrebet, jf. retsplejelovens § 788, stk. 1. Retten kan dog

bestemme, at underretning skal undlades eller udsættes, hvis underretning

vil være til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i

en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan danne

grundlag for et indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller hvis hensynet til

beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder el-

ler omstændighederne i øvrigt taler imod underretning, jf. retsplejelovens §

788, stk. 4, 1. pkt.

Side 96/222

Underretning ved telefonaflytning og teleoplysning skal gives til indehave-

ren af den pågældende telefon eller kommunikationsapparat, der har været

genstand for indgrebet, jf. retsplejelovens § 788, stk. 2, nr. 1. Dvs., at det

typisk vil være indehaveren af abonnementet, der skal underrettes. Der hen-

vises til betænkning nr. 1023/1984, s. 117.

3.7.1.3. Udvidet teleoplysning

Efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, kan politiet indhente oplysning om,

hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for

et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller

kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning). Reglerne om udvidet te-

leoplysning er indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001 om ændring af straffe-

loven og retsplejeloven (Hæleri og anden efterfølgende medvirken samt IT-

efterforskning). Loven bygger bl.a. på betænkning nr. 1377/1999 fra Justits-

ministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (»Bry-

densholt-udvalget«).

Indførelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, om udvidet

teleoplysning er i bemærkningerne til lovforslaget begrundet i Højesterets

kendelse af 7. maj 1997 i sag nr. 457/1996, gengivet i

Ugeskrift for Retsvæ-

sen, 1997, s. 1021 f.

Det fremgår af forarbejderne, at udvidet teleoplysning ikke specifikt vedrø-

rer masteoplysninger, men at bestemmelsen er formuleret, så den tager

højde for den teknologiske udvikling og vedrører oplysninger, der ikke kan

specificeres på kendelsestidspunktet, jf. pkt. 4.4.3.1 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 194 af 21. marts 2001, jf. Folketingstidende

2000-01, tillæg A, s. 5708 f.

Udvidet teleoplysning omfatter oplysninger om, hvilke telefoner der inden

for et nærmere angivet område har været sat eller sættes i forbindelse med

andre telefoner. Telefonerne skal have været i aktiv brug til f.eks. tale, sms

og mms for at fremgå af udvidet teleoplysning.

Som anført ovenfor under pkt. 3.7.1.2 følger det af retsplejelovens § 781,

stk. 1, at indgreb i meddelelseshemmeligheden kun må foretages, hvis der

er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives med-

delelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt (mistankekra-

vet), og indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforsk-

Side 97/222

ningen (indikationskravet), jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1 og 2. Her-

udover er det en betingelse, at efterforskningen vedrører en af de lovover-

trædelser, der er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3 (kriminalitetskravet).

Det følger imidlertid af § 781, stk. 5, at udvidet teleoplysning efter § 780,

stk. 1, nr. 4, kun kan foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som

har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller

betydelige samfundsværdier. Det følger endvidere af bestemmelsen, at ud-

videt teleoplysning kan foretages, uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 1 (mis-

tankekravet), ikke er opfyldt.

Reglerne om proportionalitet, retskendelse, advokatbeskikkelse, og bi-

standspligt fra teleselskaberne, gælder også for indgreb i meddelelseshem-

meligheden i form af udvidet teleoplysning. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.

Det følger af retsplejelovens § 788, stk. 5, at der efter afslutning af et indgreb

i meddelelseshemmeligheden i form af udvidet teleoplysning efter § 780,

stk. 1, nr. 4, ikke skal gives underretning til indehaverne af de pågældende

telefoner. Denne fravigelse af udgangspunktet om underretning begrundes i

bestemmelsens forarbejder med, at det vil medføre betydelige praktiske van-

skeligheder at foretage en sådan underretning, jf. pkt. 4.4.3.4 i de alminde-

lige bemærkninger til lovforslag nr. L 194 af 21. marts 2001, jf. Folketings-

tidende 2000-01, tillæg A, s. 5709 f.

3.7.1.4. Edition

3.7.1.4.1. Anvendelse

Retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse og edition blev indsat ved lov

nr. 229 af 21. april 1999, og editionsreglerne er i det væsentlige uændrede

siden dengang. Ved lov nr. 124 af 30. januar 2021 blev indsat § 806, stk. 7,

i retsplejeloven, der gav politiet mulighed for at træffe visse afgørelser om

edition uden forudgående retskendelse.

Efter retsplejelovens § 804, stk. 1, kan der som led i efterforskningen af en

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udle-

vere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som

den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskereres

eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Side 98/222

»Genstand« er ikke begrænset til fysiske genstande. Editionspligten kan ef-

ter forarbejderne omfatte eksempelvis pligt til at udlevere en fotokopi eller

en udskrift af et »EDB-register«, jf. bemærkningerne til § 804 i lovforslag

nr. L 41 af 8. oktober 1998, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 875.

»Genstand« kan også omfatte oplysninger om, hvilke sendemaster og ma-

steceller eller lignende telefonen eller kommunikationsapparatet har været

sat i forbindelse med. Hvis et teleselskab er i besiddelse af sådanne allerede

lagrede (historiske) oplysninger, eksempelvis som følge af reglerne om re-

gistrering og opbevaring, kan disse oplysninger kræves udleveret efter reg-

lerne om edition. Denne retstilling blev lagt til grund ved Højesterets ken-

delse af 22. juli 2009 i sag nr. 419/2008, gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen,

2009, s. 2610 ff.,

der vedrørte allerede lagrede masteoplysninger. Hvis op-

lysningerne, der ønskes udleveret, tillige angår, hvilke kommunikationsap-

parater der har været sat i forbindelse med hinanden, skal reglerne om tele-

oplysning anvendes, jf. pkt. 3.7.1.2.

Forskelligt fra almindelige masteoplysninger er oplysninger om, hvilke sen-

demaster en telefon eller kommunikationsapparat har signaleret til (allerede

registreret lokaliseringsdata) uden at have været aktiv på den pågældende

mast. Sådanne oplysninger er ikke omfattet af registreringspligten efter gæl-

dende ret. Trafikdata i forbindelse med internetforbrug er heller ikke regi-

streringspligtigt efter den gældende § 786, stk. 4, og regler fastsat i medfør

heraf. Hvis teleselskaberne er i besiddelse af sådanne oplysninger, kan de

kræves udleveret efter reglerne om edition.

Retsplejelovens regler om edition anvendes endvidere, hvis der er tale om

udlevering af historiske masteoplysninger for et bestemt område eller en be-

stemt adresse, jf. Østre Landsrets kendelse af 3. marts 2017 i sag nr. S-584-

17, gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2017, s. 1934 f.

Hvis der samtidig

anmodes om oplysninger om, hvilke kommunikationsapparater i et område

der sættes i forbindelse med andre kommunikationsapparater, anvendes reg-

lerne om udvidet teleoplysning, jf. pkt. 3.7.1.3.

Edition kan ligeledes bruges til at få udleveret oplysninger om brugerens

identitet. Eksempelvis kan oplysninger om, hvilken abonnent der er indeha-

ver af et bestemt telefonnummer, en bestemt IP-adresse, et bestemt IMEI-

nummer eller IMSI-nummer etc., kræves udleveret efter reglerne om edition

eller efter reglen i telelovens § 13, hvis udbyderne af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester er i besiddelse af oplysninger herom på andet

grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt. Der henvises til Vestre

Side 99/222

Landsrets kendelse af 3. november 2004 i sag nr. S-2473-04, gengivet i

Uge-

skrift for Retsvæsen 2005, s.777 f.,

og til Østre Landsrets kendelse af 11.

september 2006 i sag nr. S-2688-0 6, gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen

2007.22 f.

3.7.1.4.2. Kriminalitetskrav

Kriminalitetskravet for at kunne anvende retsplejelovens regler om edition

er lempeligere end kravene for at kunne foretage indgreb i meddelelseshem-

meligheden. For at kunne foretage edition kræves således alene, at der skal

være tale om en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, eller en

krænkelse som nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning, jf. retsplejelovens § 804, stk. 1, 1. pkt.

Det lave kriminalitetskrav skal ses i lyset af editionsreglernes sammenhæng

med vidnereglerne. Retsplejelovens regler om edition er udarbejdet med det

udgangspunkt, at der ikke bør være grund til hemmeligholdelse af flere op-

lysninger efter reglerne om edition end efter reglerne om vidneforklaring.

Den almindelige vidnepligt gælder i alle sager og ikke kun i sager vedrø-

rende lovovertrædelser af en vis grovhed, jf. § 168, stk. 1. Der henvises til

betænkning nr. 316/1962, s. 91 f., og betænkning nr. 1223/1991, s. 32.

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 804, stk. 1, 1. pkt., at hen-

visningen til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

indebærer, at edition kan ske med henblik på at vurdere, om betingelserne

for at meddele tilhold er opfyldt. Det fremgår videre af forarbejderne, at

edition bør kunne foretages, når der foreligger gentagne krænkelser, eller

når der foreligger en enkelt krænkelse af en sådan grovhed, at krænkelsen i

sig selv kan give grundlag for tilhold. Der henvises til betænkning nr.

1023/1984, s. 95, samt til pkt. 3.7.3.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslag nr. L 10 af 9. november 2011, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg

A, s. 26.

3.7.4.4.3. Tavshedspligt, proportionalitet m.v.

Oplysninger omfattet af en tavshedspligt skal som udgangspunkt udleveres

ved et pålæg om edition. Der gælder dog en undtagelse for visse professio-

ner, herunder præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsva-

rere, retsmæglere og advokater. For andre professioner skal et editionspålæg

efterkommes, uanset en eventuel tavshedspligt. Dette gælder, uanset om

tavshedspligten følger af loven eller af aftale, vedtægter eller en branche-

sædvane eller lignende. For de professioner, der ikke er omfattet af stk. 1,

Side 100/222

men er undergivet en tavshedspligt i medfør af lovgivningen, har retten mu-

lighed for konkret at bestemme, at de alligevel ikke er forpligtede til at ud-

levere oplysninger omfattet af tavshedspligten, jf. retsplejelovens § 804, stk.

4, jf. § 170, stk. 3.

Hvis en fysisk eller juridisk person for at efterkomme et editionspålæg er

nødt til at udlevere oplysninger, der er omfattet af en tavshedspligt, kan der

ikke straffes for overtrædelse af tavshedspligten. Der er heller ikke pligt til

at betale erstatning for et tab, der måtte være lidt herved. Udlevering af op-

lysninger anses i sådanne tilfælde for at være berettiget, og der er derfor ikke

tale om et brud på tavshedspligten. Udbyderne af elektroniske kommunika-

tionsnet eller -tjenesters tavshedspligt er beskrevet nærmere i pkt. 3.1.1.4.

Det følger af retsplejelovens § 805, stk. 1, at et pålæg om edition ikke må

meddeles, hvis indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab

eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre. Ifølge bestemmel-

sens forarbejder lovfæster den det almindelige proportionalitetsprincip, der

antages at gælde ved alle straffeprocessuelle tvangsindgreb. Der henvises til

bemærkningerne til retsplejelovens § 805 i lovforslag nr. L 41 af 8. oktober

1998, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 876.

Herudover skal der foretages en afvejning af kravet på hemmeligholdelse

over for hensynet til retshåndhævelsen, dvs. afvejning af hensynet til at få

udleveret oplysninger til brug for efterforskning af straffesager over for bru-

gernes krav på hemmeligholdelse, sådan som dette er sikret i e-databeskyt-

telsesdirektivet og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder,

jf. Østre

Landsrets kendelse af 7. maj 2018 i sag nr. B-2451-17 og B-2458-17, gen-

givet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2019, s. 2019 ff.

Sagen er afgjort efter civil-

processens regler om edition, jf. retsplejelovens § 299, men de hensyn, der

ifølge landsretten begrunder kravet på hemmeligholdelse, gælder også i

strafferetsplejen. Det må derfor antages, at en tilsvarende afvejning skal fo-

retages, hvis edition begæres efter strafferetsplejens regler om edition.

Afgørelse om pålæg om edition træffes af retten efter politiets begæring, jf.

retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes,

hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om edition,

jf. § 806, stk. 4, 1. pkt. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, an-

modning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fore-

lægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes,

Side 101/222

jf. stk. 4, 2. pkt. For bankoplysninger m.v. kan en afgørelse om edition træf-

fes af politiet uden forudgående retskendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk.

Efter retsplejelovens § 804, stk. 1, 2. pkt., jf. § 189, stk. 1, kan der meddeles

en erhvervsvirksomhed pålæg om tavshedspligt med hensyn til viden om

sagen, når hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til op-

klaring af alvorlige forbrydelser taler derfor.

Retsplejelovens § 806, stk. 9 og 10, indeholder regler om kontradiktion, for

så vidt angår den, pålægget om edition retter sig imod, hvilket vil være ud-

byderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Manglende

iagttagelse af kontradiktionspligten kan medføre, at begæring om edition

ikke imødekommes, jf. eksempelvis en afgørelse fra Vestre Landsret af 14.

april 1977 i sag nr. I-727/1977, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1977, s.

736. I sagen opretholdt landsretten en afgørelse, hvor byretten havde afvist

et editionspålæg vedrørende udlevering af kontooplysninger, da de banker,

der havde rådighed over oplysningerne, ikke havde haft lejlighed til at udtale

sig. Der er imidlertid ingen pligt til at underrette den, der måtte være gen-

stand for oplysningerne, eksempelvis ejeren af en telefon, for hvilken der

bliver registreret og opbevaret trafikdata.

Hvis der er en forsvarer for en sigtet i sagen, skal denne underrettes om

retsmødet vedrørende editionsspørgsmålet og have mulighed for at over-

være mødet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2, 1. pkt. Retten kan dog efter

politiets begæring bestemme, at reglen om underretning kan fraviges, hvis

hensynet til fremmed magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring

eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, jf. bestemmelsens 3. og

4. pkt. Forsvareren må kun med rettens samtykke videregive oplysninger,

han har modtaget i retsmødet, jf. stk. 2, 5. pkt. Manglende iagttagelse af

kontradiktionsreglen i forhold til forsvareren kan også medføre, at der ikke

meddeles pålæg om edition, eller at et allerede meddelt pålæg må ophæves,

jf. eksempelvis Vestre Landsrets afgørelse af 7. januar 1988 i sag nr. 8,

gen-

givet i Ugeskrift for Retsvæsen 1988, s. 408/1.

3.7.1.5 Telelovens § 13

Det følger af telelovens § 13, at udbydere af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester på begæring af politiet skal udlevere oplysninger, der

identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester.

Side 102/222

Telelovens § 13 er en uændret videreførelse af den tidligere § 15 c i telekon-

kurrenceloven, som blev indsat ved lov nr. 545 af 8. juni 2006. Det fremgår

af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, jf. forslag nr. L 219 af

31. marts 2006 til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerfor-

hold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleter-

minaludstyr og elektromagnetiske forhold, Folketingstidende 2005-06, til-

læg A, 7335f, at bestemmelsen vil give politiet adgang uden retskendelse til

oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester,

der ikke er indeholdt i 118-databasen, og som udbyderen er i besiddelse af.

Den udbyder, der har slutbrugerforholdet, vil således være forpligtet til at

udlevere oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -

tjenester til politiet, herunder oplysninger om slutbrugerens adgang til inter-

nettet (IP-adresser og e-mailadresser), uden at betingelserne for edition skal

være opfyldt. Der er således alene tale om oplysninger om adresser eller

numre, som udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

har tildelt slutbrugeren som led i en konkret tjeneste, og som således kan

benyttes til at identificere den pågældende slutbruger. Heraf følger, at der

ikke er tale om oplysninger om betalingsmidler el. lign.

Udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er ikke efter

telelovens § 13 forpligtede til at registrere og gemme oplysninger, ud over

hvad der allerede følger af telelovens § 31, stk. 2 og 3, om afgivelse af num-

meroplysningsdata, men forpligtes alene til at udlevere oplysninger, som

udbyderen i øvrigt måtte være i umiddelbar besiddelse af om en slutbrugers

adgang til kommunikationsnet eller -tjenester.

Det skal bemærkes, at oplysninger, som udbyderne af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester alene ligger inde med som følge af en registre-

rings- og opbevaringspligt, kun kan udleveres efter reglerne i retsplejeloven.

Det bemærkes i forarbejderne til telelovens § 13, at der er både tale om navn

til nummer og nummer til navn oplysninger. Det bemærkes endvidere, at

bestemmelsen alene omfatter statiske oplysninger, idet registrering af dyna-

miske IP-adresser m.v. vil ske i medfør af registreringsforpligtelsen i rets-

plejelovens § 786, stk. 4. Udlevering af dynamiske IP-adresser m.v. sker

efter retsplejelovens bestemmelser om edition.

Det bemærkes desuden, at de oplistede eksempler i forarbejderne til telelo-

vens § 13 er eksempler på de typer af oplysninger, der på tidspunktet for

Side 103/222

forarbejdernes forfattelse kunne identificere en slutbrugers adgang til kom-

munikationsnet eller -tjenester for alle elektroniske kommunikationsformer,

herunder en slutbrugers adgang til internettet. Der vil som følge af den al-

mindelige teknologiske udvikling kunne opstå nye typer af oplysninger, der

kan betegnes som oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikati-

onsnet eller -tjenester, og som kan tjene til at identificere en bestemt slut-

bruger.

Telelovens § 13 blev indsat på baggrund af overvejelser om det danske sam-

funds beredskab og indsats mod terrorhandlinger, men bestemmelsen har

efter dens ordlyd og forarbejder intet kriminalitetskrav m.v. Den nugæl-

dende bestemmelse kan således anvendes til brug for politiets efterforskning

af ethvert strafbart forhold, men også som led i politiets øvrige opgavevare-

tagelse, jf. politilovens § 2.

En begæring fra politiet efter telelovens § 13 og et pålæg om edition fra

domstolene, har det til fælles, at de undergiver adressaten en aktiv handle-

pligt til at fremkomme med alle de oplysninger, som begæringen eller på-

lægget omhandler, og i den form som oplysningerne foreligger.

Hvis en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke ef-

terkommer politiets begæring i medfør af telelovens § 13, kan de pålægges

bødestraf, jf. telelovens § 81, stk. 1, nr. 1.

3.7.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolens udtalelser vedrørende registrering af trafik- og lokalise-

ringsdata i La Quadrature du Net-dommen er omtalt i pkt. 3.1.2 og 3.2.2.

For så vidt angår EU-Domstolens behandling af spørgsmålet om adgangen

til lagret data i dommen, henvises til præmis 166-167, hvoraf følgende frem-

går:

»166. Det skal desuden tilføjes, således som det navnlig fremgår

af denne doms præmis 115 og 133, at adgangen til de trafikdata

og lokaliseringsdata, som udbyderne lagrer som følge af en for-

anstaltning, der er vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 1, i di-

rektiv 2002/58, i princippet kun kan begrundes i det mål af al-

men interesse, med henblik på hvilket disse udbydere er blevet

pålagt at foretage denne lagring. Det følger navnlig heraf, at der

under ingen omstændigheder kan gives adgang til sådanne data

med henblik på at retsforfølge og straffe en almindelig strafbar

Side 104/222

handling, når lagringen heraf er begrundet i formålet om be-

kæmpelse af grov kriminalitet eller a fortiori i formålet om be-

skyttelse af den nationale sikkerhed. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, således som dette er blevet præcise-

ret i denne doms præmis 131, kan en adgang til data, der er lag-

ret med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, under for-

udsætning af, at de i den foregående præmis nævnte materielle

og proceduremæssige betingelser, der gælder for at opnå en så-

dan adgang, overholdes, til gengæld begrundes i formålet om

beskyttelse af den nationale sikkerhed.

167. I denne henseende står det medlemsstaterne frit for i deres

lovgivning at fastsætte, at der under overholdelse af disse

samme materielle og proceduremæssige betingelser kan gives

adgang til trafikdata og lokaliseringsdata med henblik på be-

kæmpelsen af grov kriminalitet eller beskyttelsen af den natio-

nale sikkerhed, når de nævnte data af en udbyder lagres på en

måde, der er i overensstemmelse med artikel 5,6 og 9 eller arti-

kel 15, stk.1, i direktiv 2002/58.«

Det må således lægges til grund, at der efter EU-Domstolens opfattelse i

princippet kun må gives adgang til registrerings- og opbevaringspligtig tra-

fikdata med henblik på at efterforske og retsforfølge en strafbar overtræ-

delse, hvis den strafbare overtrædelse vedrører det hensyn, der er baggrun-

den for, at teleudbyderne m.v. er pålagt at registrere og opbevare de pågæl-

dende data, idet der dog kan gives adgang til registrerede og opbevarede

trafikdata med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, selv om regi-

strerings- og opbevaringsforpligtelsen er pålagt med henblik på at bekæmpe

grov kriminalitet.

Som det fremgår af den citerede præmis 166, finder EU-Domstolen, at hen-

synet til at efterforske og retsforfølge almindelig kriminalitet ikke kan be-

grunde, at politiet og anklagemyndigheden kan få adgang til registrerings-

og opbevaringspligtige trafikdata. EU-Domstolen tager derimod ikke ek-

splicit stilling til, om hensynet til at efterforske og retsforfølge grov krimi-

nalitet kan begrunde, at politiet og anklagemyndigheden kan få adgang til

trafikdata, der er lagret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed.

Domstolen henviser dog i præmis 166 til dommens præmis 131, som lyder:

Side 105/222

»131. Det fremgår nærmere bestemt af Domstolens praksis, at

medlemsstaternes mulighed for at begrunde en begrænsning af

de rettigheder og forpligtelser, der navnlig er fastsat i artikel 5,

6 og 9 i direktiv 2002/58, skal vurderes ved at bedømme alvoren

af det indgreb, som en sådan begrænsning indebærer, og ved at

kontrollere, at betydningen af det mål af almen interesse, der

forfølges med denne begrænsning, står i forhold til denne alvor

(jf. i denne retning dom af 2.10.2018, Ministerio Fiscal, C-

207/16, EU:C:2018:788, præmis 55 og den deri nævnte rets-

praksis).«

Når EU-Domstolen henviser til præmis 55 i Ministerio Fiscal-dommen og

det her opstillede proportionalitetskrav, må dette efter Justitsministeriets op-

fattelse fortolkes således, at Domstolen herved

–

fortsat

–

har den opfattelse,

at det indgreb i de grundlæggende rettigheder, som teleudbyderes pligt til at

registrere og opbevare trafikdata og offentlige myndigheders adgang hertil

udgør, kan begrundes i hensynet til forebyggelse, efterforskning og retsfor-

følgning af straffelovsovertrædelser, der har til formål at bekæmpe krimina-

litet, der på samme måde kan kvalificeres som »grov«, jf. Ministerio Fiscal-

dommens præmis 56.

Justitsministeriet vurderer således

–

under en væsentlig procesrisiko, som

kan aktualiseres ved de nye reglers ikrafttræden, i lyset af præmis 166 i La

Quadrature du Net-dommen

–

at dommen ikke er til hinder for, at medlems-

staterne kan give politiet og anklagemyndigheden adgang til trafikdata, der

er registreret og opbevaret med henblik på at beskytte den nationale sikker-

hed, til brug for politiets og anklagemyndighedens bekæmpelse af grov kri-

minalitet. I tilknytning hertil skal det dog bemærkes, at det må antages, at

den grove kriminalitet skal være af en sådan alvorlig karakter, at det vil være

i overensstemmelse med det EU-retlige proportionalitetskrav at give politiet

og anklagemyndigheden adgang til sådanne registrerede og opbevarede tra-

fikdata.

Den ovenfor omtalte procesrisiko vil kunne foreligge i en situation, hvor

spørgsmålet om lovligheden af f.eks. registreringen eller indhentelsen af op-

lysninger fører til, at retten vurderer, at spørgsmålet om, hvorvidt de pågæl-

dende oplysninger kan anvendes som bevis i straffesager, skal forelægges

præjudicielt for EU-Domstolen. En sådan præjudiciel forelæggelse vil po-

tentielt kunne medføre, at straffesager, hvor loggede oplysninger indgår, og

Side 106/222

er nødvendige at dokumentere som led i bevisførelsen, ikke vil kunne afvik-

les. Det vil kunne føre til en sagsophobning i straffesagskæden, ligesom det

i en periode vil kunne hindre effektiv strafforfølgning af en lang række kri-

minalitetstyper.

EU-Domstolens dom af 2. marts 2021 i H.K.-sagen har ikke endeligt afgjort

spørgsmålet om adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret med

henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, til brug for politiets og an-

klagemyndighedens bekæmpelse af grov kriminalitet. På den ene side inde-

holder dommens præmis 31 en gengivelse af dele af den førnævnte præmis

166 i La Quadrature du Net-dommen, idet der udtales følgende:

»31. Hvad angår de formål, der kan begrunde de offentlige myn-

digheders adgang til de data, som udbydere af elektroniske kom-

munikationstjenester lagrer som følge af en foranstaltning, der

er i overensstemmelse med disse bestemmelser, fremgår det af

Domstolens praksis, at en sådan adgang kun kan begrundes i det

mål af almen interesse, med henblik på hvilket disse tjenesteud-

bydere er blevet pålagt at foretage denne lagring (jf. i denne ret-

ning dom af 6.10.2020, La Quadrature du Net m.fl., C-511/18,

C-512/18 og C-520/18,EU:C:2020:791, præmis 166).«

På den anden side konstaterer EU-Domstolen følgende i præmis 33 i H.K.-

sagen:

»33. Hvad angår det formål om forebyggelse, efterforskning, af-

sløring og retsforfølgning i straffesager, der forfølges med den i

hovedsagen omhandlede lovgivning, er det i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet kun bekæmpelsen af grov kri-

minalitet og forebyggelsen af alvorlige trusler mod den offent-

lige sikkerhed, der kan begrunde alvorlige indgreb i de grund-

læggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8,

såsom de indgreb, som lagring af trafik-data og lokaliserings-

data indebærer, uanset om der er tale om generel og udifferenti-

eret lagring eller målrettet lagring. Det er således kun de indgreb

i de nævnte grundlæggende rettigheder, der ikke er alvorlige,

som kan begrundes i det formål, der forfølges med den i hoved-

sagen omhandlede lovgivning, om at foretage forebyggelse, ef-

terforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager i almin-

delighed (jf. i denne retning dom af 6.10.2020, La Quadrature

Side 107/222

du Net m.fl., C-511/18, C-512/18 og C-520/18, EU:C:2020:791,

præmis 140 og146).«

Herudover skal Justitsministeriet bemærke, at EU-Domstolen ikke forhol-

der sig generelt til, hvad der kan kvalificeres som henholdsvis »almindelig

kriminalitet«, »grov kriminalitet« og »beskyttelsen af den nationale sikker-

hed«. Det fremgår imidlertid af præmis 166 i La Quadrature du Net-dom-

men, at adgangen til registrerede og opbevarede data »i princippet kun kan

begrundes i det mål af almen interesse med henblik på hvilket disse udby-

dere er blevet pålagt at foretage denne lagring«. Justitsministeriet forstår

dette således, at der skal foretages en vurdering af kriminalitetens grovhed i

forhold til, hvad der har begrundet registreringen og opbevaringen af oplys-

ningerne.

Desuden bemærkes det, at den franske Conseil d’État

i opfølgning af EU-

Domstolens dom i La Quadrature du Net-sagen, som Conseil

d’État havde

forelagt præjudicielt for EU-Domstolen, i sin afgørelse af 21. april 2021 har

fastslået, at den eksisterende trussel mod den nationale sikkerhed i Frankrig

kan begrunde en pligt for teleudbyderne til generel og udfifferentieret at re-

gistrere og opbevare trafik- og lokaliseringsdata på nuværende tidspunkt, og

at de franske efterforskningsmyndigheder kan få adgang hertil med henblik

på bekæmpelse af alvorlig kriminalitet.

3.7.3. Justitsministeriets overvejelser

3.7.3.1. Generelle overvejelser i lyset af den nyeste EU-praksis

Adgangen til oplysninger, som udbyderne af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester indsamler, registrerer og opbevarer samt bearbejder, dels

i forretningsøjemed, bl.a. til brug for taksering af ydelser, fakturering af kun-

der og fejlretning på netværket, dels for at efterleve kravene i retsplejelovens

§ 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen, jf. omtalen af bekendtgørelsen i

pkt. 3.7.1.2, er et helt centralt efterforskningsværktøj for politiet i forbin-

delse med efterforskningen af kriminalitet, ligesom det kan være afgørende

for anklagemyndighedens strafforfølgning af tiltalte ved domstolene.

Politiet anvender oplysninger fra udbyderne af elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester på forskellige stadier af efterforskningen. I den indle-

dende fase kan det navnlig være aktuelt at analysere oplysninger om rele-

vante personers kommunikation og på den baggrund danne et overblik over

personernes kommunikationsmønstre og færden. Det gør det muligt at mål-

rette den efterfølgende efterforskningsmæssige indsats, herunder udelukke

Side 108/222

personer fra efterforskningen, hvis de vurderes ikke at have relevans for sa-

gen.

Oplysninger registreret og opbevaret af udbyderne af elektroniske kommu-

nikationsnet eller -tjenester kan navnlig være med til at målrette politiets

indsamling af andre beviser, herunder videoovervågning, på et tidligt stadie

af efterforskningen, f.eks. for hurtigt at finde og identificere en ellers ukendt

gerningsmand. I tilfælde, hvor den formodede gerningsmand er kendt af po-

litiet men forsvundet, kan disse oplysninger også bidrage til at opspore den

mistænkte. En analyse af indhentede oplysninger fra udbyderne af elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester kan også resultere i nye spor i ef-

terforskningen eller kaste lys over andre forhold, der gør det nødvendigt at

indhente yderligere oplysninger fra udbyderne. Ved efterforskning i luk-

kede, kriminelle miljøer, f.eks. i sager vedrørende organiseret narkotika- el-

ler bandekriminalitet, kan oplysningerne

–

typisk i første omgang vedrø-

rende personer, som politiet ikke har kendt til eller haft fokus på

–

bidrage

til, at mistænkte kan kædes sammen, og at kriminelle netværk optrevles. På

tilsvarende vis anvendes disse oplysninger til at afkræfte, om mistænkte har

relationer til kriminelle netværk eller grupperinger.

Udvidet teleoplysning anvendes særligt i sager, hvor et antal ukendte perso-

ner, der mistænkes for at have begået en alvorlig forbrydelse, vurderes at

have kommunikeret med hinanden umiddelbart før, under og efter den på-

gældende forbrydelse, muligvis via mobiltelefoner, og hvor den eneste ef-

terforskningsmulighed er at få oplysninger fra den nærmeste sendemast i

forhold til gerningsstedet og dermed se, hvilke telefoner der har kommuni-

keret via masten. Udvidet teleoplysning kan have stor betydning ved efter-

forskning af grov kriminalitet som f.eks. terror, drab, røveri m.v. og i for-

bindelse med målrettede eftersøgninger i denne sammenhæng.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at politiet og anklage-

myndigheden fortsat i videst muligt omfang bør have adgang til registrerede

og opbevarede trafikdata inden for rammerne af EU-retten, herunder særligt

La Quadrature du Net-dommen. Justitsministeriet finder imidlertid i lyset af

dommens præmis 166, at der er behov for, at reglerne om adgang til oplys-

ninger ved indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition ændres.

La Quadrature du Net-dommen aktualiserer efter Justitsministeriets opfat-

telse et behov for at foretage en nærmere vurdering af, hvad der i national

Side 109/222

ret må betegnes som »grov kriminalitet« i relation til udlevering af trafik-

og lokaliseringsdata, som defineret af Domstolen.

Justitsministeriet har noteret sig, at EU-Domstolen i La Quadrature du Net-

dommen ikke præciserer, hvad der skal forstås ved »grov kriminalitet« eller

»den nationale sikkerhed«. Der må derfor efter Justitsministeriets opfattelse

tilkomme medlemsstaterne et vist skøn med hensyn til, hvordan disse be-

greber skal forstås. Dette skøn vil skulle udøves under hensyntagen til de

forpligtelser, der følger af EU-traktatens artikel 4, stk. 3, om loyalt samar-

bejde, herunder navnlig at EU-retlige forpligtelser, ikke må stilles dårligere

end tilsvarende, national ret (ækvivalensprincippet), og at EU-retlige for-

pligtelser i alle tilfælde, skal gennemføres effektivt (effektivitetsprincippet).

Efter Justitsministeriets opfattelse kan lovovertrædelser, som efter loven

kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2,

§ 125, § 127, tk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelo-

vens § 59, stk. 8, nr. 1-5, eller krænkelser eller overtrædelser som omfattet

af retsplejelovens § 781, stk. 2 eller 3, anses for grov kriminalitet.

Justitsministeriet mener desuden, at overtrædelser, der kan medføre straf-

forhøjelse efter straffelovens § 81 a må betragtes som grov kriminalitet, hvis

de begås under sådanne omstændigheder, at § 81 a kan bringes i anvendelse.

Efter § 81 a, stk. 1, kan den straf, der er foreskrevet i straffeloven § 119, §

123, § 192 a og § 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. §

245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og

2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288, forhøjes

indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at

fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i kon-

flikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstof-

fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde

betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180.

Mange af disse forbrydelser vil i forvejen have en strafferamme med et mak-

simum på 3 års fængsel eller derover, men bestemmelsen vil være relevant

eksempelvis ved overtrædelser af § 260 (ulovlig tvang). Justitsministeriet

har ved vurderingen lagt vægt på, at § 81 a omfatter nogle meget kvalifice-

rede omstændigheder, hvor lovovertrædelsen måske isoleret set ikke er så

alvorlig, men kan være med til at fremkalde eller opretholde farlige situati-

oner, f.eks. bandekonflikter, hvor der anvendes skydevåben el. lign.

Side 110/222

Kriminalitetskravet vil gælde ved adgang til alle oplysninger, der er regi-

streret og opbevaret i medfør af de foreslåede forpligtelser til generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata og til målrettet regi-

strering og opbevaring af trafikdata (pkt. 3.1, 3.4 og 3.2). Kravet vil endvi-

dere gælde ved adgang til alle oplysninger, der er hastesikret efter de fore-

slåede regler om hastesikring (pkt. 3.5).

Det foreslåede kriminalitetskrav vil i nogle tilfælde indebære en lempelse i

forhold til, hvad der gælder for teleoplysning og udvidet teleoplysning i dag,

mens der vil være tale om et skærpet kriminalitetskrav for så vidt angår på-

læg om edition. Dette skal ses i lyset af behovet for en ensrettet regulering

af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger og EU-Domstolens

dertilhørende krav om grov kriminalitet.

Justitsministeriet har ved vurderingen af det foreslåede kriminalitetskrav

lagt vægt på karakteren af de lovovertrædelser, der vil falde inden for ord-

ningen, og som bl.a. indebærer, at de fleste lovovertrædelser i straffelovens

kapitel 25 (seksualforbrydelser) og kapitel 26 (forbrydelser mod liv og le-

geme) vil være omfattet af adgangen til loggede oplysninger. Der henvises

til pkt. 3.7.3.3 og 3.7.4 og til de specielle bemærkninger til lovforslagets §

1, nr. 2 og 4. Der er således efter Justitsministeriets opfattelse tale om lov-

overtrædelser, der i almindelighed vil have en sådan grovhed, at pligt til

registrering og opbevaring samt anvendelsen heraf må anses for proportio-

nal.

Et kriminalitetskrav på mere end 3 år vil medføre, at lovovertrædelser som

eksempelvis vold (straffelovens § 244, stk. 1), psykisk vold (straffelovens §

243) og videregivelse af private oplysninger m.v. under skærpende omstæn-

digheder (straffelovens § 264 d, stk. 2), ikke vil være medtaget.

Ligeledes indebærer et kriminalitetskrav på 3 år, at tyveri (straffelovens §

276) og indbrudstyveri (straffelovens § 276 a) falder uden for, medmindre

der er tale om tyveri og indbrudstyveri af særlig grov beskaffenhed. Det

samme gør sig gældende for narkotikakriminalitet omfattet af lov om eufo-

riserende stoffer, uden at lovovertrædelsen samtidig er omfattet af straffelo-

vens § 191.

Det bemærkes desuden, at lovovertrædelser, der har en strafferamme på

mere end 2 år, efter fast praksis optages i straffeloven, der regulerer de gro-

veste lovovertrædelser. Et kriminalitetskrav på 3 år vil derfor ligge over,

Side 111/222

hvad der sædvanligvis kræves for at en lovovertrædelse optages i straffelo-

ven i stedet for særlovgivningen. Kravet vil dermed medføre, at special-

lovsovertrædelser kun sjældent vil blive omfattet af ordningen.

Endelig skal det bemærkes, at et kriminalitetskrav på 3 år eller derover sva-

rer til, hvad der gælder i artikel 2, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse nr.

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-

cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne. Efter denne bestemmel-

sen kan en række nærmere angivne kategorier af lovovertrædelser medføre

fuldbyrdelse på grundlag af en europæisk arrestordre uden kontrol af dob-

belt strafbarhed, hvis lovovertrædelserne kan straffes med frihedsstraf af en

maksimal varighed på mindst 3 år.

Udover ved efterforskning af lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel

i 3 år eller derover, skal adgang til registrerings- og opbevaringspligtige op-

lysninger også kunne ske såfremt betingelserne i § 781 i øvrigt er opfyldt,

eksempelvis hvis der er tale om en efterforskning efter straffelovens kapitel

12 eller 13 eller en af de krænkelser eller overtrædelser, der er særskilt frem-

hævet i § 781, stk. 1, 2 eller 3, da der her er tale om krænkelser eller over-

trædelser, hvor der er et særligt behov for adgang til at kunne få adgang til

registrerede og opbevarede oplysninger. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.2. Det

er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan regel opfylder kravene i EU-

Domstolens dom i La Quadrature du Net-sagen.

Justitsministeriet har herved også lagt vægt på, at registrering og opbevaring

i medfør af den foreslåede ordning kun vil kunne ske på baggrund af vurde-

ringer af den aktuelle trussel mod den nationale sikkerhed, mod personer,

der konkret er dømt for grov kriminalitet eller har været genstand for visse

tvangsindgreb, mod områder, hvor det konkret er vurderet, at der er en for-

højet risiko for, at det begås eller planlægges grov kriminalitet, eller at der

er tale om et særligt sikringskritisk område, eller på baggrund af konkrete

vurderinger af behovet for registrering rettet mod en bestemt person eller et

bestemt område med forbindelse til grov kriminalitet (konkret begrundede

pålæg). Ordningen vil derfor, alt andet lige, være mindre indgribende, end

det er tilfældet i dag.

Herudover bemærkes det, at der lægges op til, at politiet og anklagemyndig-

heden vil have adgang til registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger,

der er registreret og opbevaret efter den foreslåede forpligtelse til generel og

udifferentieret registrering og opbevaring med henblik på at beskytte den

Side 112/222

nationale sikkerhed, i de tilfælde, hvor politiet og anklagemyndigheden be-

kæmper grov kriminalitet. Dette vurderes at medføre en væsentlig procesri-

siko i lyset af præmis 166 i La Quadrature du Net-dommen, jf. pkt. 3.7.2.

Det bemærkes, at denne procesrisiko ikke vurderes at være til stede, hvor

myndighederne gives adgang til data, der er registreret og opbevaret som

følge af den foreslåede forpligtelse til målrettet registrering og opbevaring

af trafikdata med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet.

Det bemærkes desuden, at det er Justitsministeriets opfattelse, at La Qua-

drature du Net-dommen

–

udover for så vidt angår hastesikring (præmis 160

ff.)

–

alene regulerer data, der gøres registrerings- og opbevaringspligtige i

medfør af regler, der udformes på baggrund af artikel 15, stk. 1, i direktiv

nr. 2002/58. På den baggrund foreslås det, at lovforslaget ikke vil regulere

adgang til ikke-registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger som f.eks.

allerede registreret lokaliseringsdata, jf. pkt. 3.1.3.4 og 3.2.3.3, hvorfor de

gældende regler om adgang vil finde anvendelse for sådanne oplysninger.

Det vil bl.a. indebære, at adgang til sådanne oplysninger ikke vil være be-

tinget af, at der er tale om efterforskning m.v. af grov kriminalitet, herunder

beskyttelse af den nationale sikkerhed. Det forudsættes i den forbindelse, at

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i forbindelse

med anmodninger fra politiet om udlevering af ikke-registrerings- og opbe-

varingspligtige oplysninger, der ikke er omfattet af kriminalitetskravet,

alene udleverer sådanne oplysninger.

3.7.3.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden

Retsplejelovens regler om teleoplysning og udvidet teleoplysning kan bru-

ges til at give adgang til trafikdata, sådan som dette er defineret i e-databe-

skyttelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, dvs. data, som behandles med

henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommunikations-

net eller debitering heraf. Der henvises til pkt. 3.7.1.2. Det følger af EU-

Domstolens afgørelse i La Quadrature du Net-dommen, som beskrevet i pkt.

3.7.2, at der kun må gives adgang til registrerings- og opbevaringspligtige

oplysninger, når udlevering er begrundet i efterforskning af grov kriminali-

tet, herunder den nationale sikkerhed.

Justitsministeriet har overvejet, om La Quadrature du Net-dommen giver

anledning til at ændre reglerne om teleoplysning og udvidet teleoplysning,

for så vidt angår adgang til oplysninger, som teleselskaberne er pålagt at

registrere.

Side 113/222

Ved indgreb i meddelelseshemmeligheden gælder der allerede i dag som

udgangspunkt et strengt kriminalitetskrav. Efterforskningen skal således

angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år

eller derover, eller en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Et

strafferammekrav på 6 års fængsel eller derover må efter Justitsministeriets

klare opfattelse med sikkerhed antages at opfylde betingelsen om, at indgre-

bet alene anvendes i relation til efterforskningen af »grov kriminalitet«.

Justitsministeriet finder på baggrund af det under pkt. 3.7.3.1 anførte, at det

for så vidt angår teleoplysning og udvidet teleoplysning findes hensigts-

mæssigt og proportionalt at sænke kriminalitetskravet til 3 år for så vidt an-

går oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige.

Dertil kommer, at indgreb i meddelelseshemmeligheden kan ske, hvis efter-

forskningen angår en række specifikke straffelovsbestemmelser og en række

lovovertrædelser oplistet i udlændingeloven. Justitsministeriet vurderer

også for disse bestemmelser, at grovhedskriteriet er opfyldt. Der er bl.a. tale

om grove trusler, udbredelse og besiddelse af børneporno og afpresning.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at en lovovertrædelse, der er

omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, er at anse som en lovovertræ-

delser, der angår den nationale sikkerhed.

For så vidt angår de lovovertrædelser, der er særskilt oplistet i retsplejelo-

vens § 781, stk. 1-3, skal Justitsministeriet bemærke, at der er tale om lov-

overtrædelser, der kan være vanskelige at efterforske, hvis ikke der er ad-

gang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller at indgreb i

meddelelseshemmeligheden er et relevant eller hensigtsmæssigt efterforsk-

ningsmiddel. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.

For så vidt angår overtrædelser af straffelovens § 293, bemærkes endvidere,

at indgreb i meddelelseshemmeligheden er begrænset til teleoplysning, og

at indgrebet kun kan foretages, hvis mistanken angår lovovertrædelser, der

er begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste, jf. retsplejelo-

vens § 781, stk. 3, nr. 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.1.2.

Særligt for reglerne i retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3-5, skal Justitsmini-

steriet bemærke, at der er tale om regler, der implementerer EU-lovgivning,

der forpligter medlemsstaterne til at indføre regler om udlevering af datatra-

fik. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.

Side 114/222

For så vidt angår lovovertrædelserne i retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3 og

5, henviser markedsmisbrugsforordningens artikel 3, nr. 27, til, at »forteg-

nelser over datatrafik« skal forstås som fortegnelser over trafikdata i e-da-

tabeskyttelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, og det fremgår endvidere af

betragtning 65 i markedsmisbrugsforordningens præambel, at de oplysnin-

ger, der kan kræves udleveret, bl.a. fortegnelser over datatrafik, er yderst

vigtigt som bevismateriale i sager om markedsmisbrug.

Uanset at tilsvarende bemærkninger ikke er fremhævet i præamblen til RE-

MIT-forordningen, må de tilsvarende hensyn efter Justitsministeriets opfat-

telse gøre sig gældende i forhold til de i retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 4,

omhandlede overtrædelser af denne forordning, da der er tale om et forbud

mod insiderhandel (artikel 3, stk. 1) og et forbud mod markedsmanipulation

(artikel 5), dvs. lovovertrædelser lig dem, der omhandles i retsplejelovens §

781, stk. 3, nr. 3 og 5.

I forhold til retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3-5, skal Justitsministeriet end-

videre bemærke, at det fremgår af betragtning nr. 77 i markedsmisbrugsfor-

ordningens præambel samt af betragtning nr. 24 i REMIT-forordningens

præambel, at forordningerne respekterer og overholder EU’s charter om

grundlæggende rettigheder.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at anvendelse af retsplejelovens reg-

ler om teleoplysning og udvidet teleoplysning, ligesom lovens regler om

indgreb i meddelelseshemmeligheden i øvrigt, som udgangspunkt er betin-

get af forudgående retskendelse, hvor domstolene vurderer, om betingel-

serne for at foretage indgrebet er opfyldt. Som led i denne afgørelse vil dom-

stolene vurdere, om indgrebet er proportionalt i forhold til den sag, der ef-

terforskes, jf. retsplejelovens § 782, stk. 1. Efter denne bestemmelse må et

indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke foretages, såfremt det efter ind-

grebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgre-

bet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være

uforholdsmæssigt. Som beskrevet i pkt. 3.7.1.2 indgår lovovertrædelsens

grovhed i denne vurdering. Domstolene vil således også i dag skulle fore-

tage en vurdering af betydningen af den sag, der forfølges, over for de op-

lysninger, der ønskes udleveret.

Side 115/222

I den forbindelse vil de danske domstole også skulle foretage en afvejning

af hensynet til at få udleveret oplysninger til brug for efterforskning af straf-

fesager over for brugernes krav på hemmeligholdelse, sådan som dette er

sikret i e-databeskyttelsesdirektivet

og i EU’s charter om grundlæggende

rettigheder.

Særligt i forhold til udvidet teleoplysning skal det fremhæves, at dette ind-

greb kun kan foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som kan

medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfunds-

værdier, jf. retsplejelovens § 781, stk. 5, 1. pkt.

3.7.3.3. Edition

3.7.3.3.1. Generelt

Retsplejelovens regler om edition kan bl.a. anvendes til at få udleveret tra-

fikdata samt oplysninger om brugeridentitet.

Det lægges i EU-Domstolenes afgørelse i La Quadrature du Net-dommen,

som beskrevet i pkt. 3.7.2, til grund, at registrerings- og opbevaringspligtige

oplysninger kun må udleveres, når udlevering er begrundet i efterforskning

af grov kriminalitet, herunder den nationale sikkerhed.

Justitsministeriet har overvejet, om La Quadrature du Net-dommen giver

anledning til at ændre retsplejelovens regler om edition for så vidt angår

adgang til registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata eller oplysninger

om brugeridentitet.

Efter retsplejelovens § 804 gælder der for pålæg om edition som led i efter-

forskningen af en lovovertrædelse alene et krav om, at forholdet skal være

undergivet offentlig påtale, eller udgøre en krænkelse som nævnt i § 2, stk.

1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Reglerne om edition kan således anvendes på en bred og ikke på forhånd

specificeret kreds af overtrædelser af såvel straffeloven som særlovgivnin-

gen.

Henset til den brede kategori af lovovertrædelser, der efter gældende ret kan

danne grundlag for edition, er det Justitsministeriets vurdering, at der i lyset

af EU-Domstolens dom i La Quadrature du Net-dommen er behov for at

begrænse adgangen til at meddele pålæg om edition af registrerings- og op-

bevaringspligtige oplysninger, således at sådanne pålæg kun kan meddeles

Side 116/222

som led i efterforskningen af grov kriminalitet, herunder ud fra hensynet til

den nationale sikkerhed.

Dette skal ses i lyset af det ovenfor anførte om, at det er Justitsministeriets

opfattelse, at La Quadrature du Net-dommen

–

udover for så vidt angår ha-

stesikring (præmis 160 ff.)

–

alene regulerer data, der gøres registrerings-

og opbevaringspligtige i medfør af regler, der udformes på baggrund af ar-

tikel 15, stk. 1, i direktiv nr. 2002/58.

Justitsministeriet finder, at editionsreglerne for registrerings- og opbeva-

ringspligtige oplysninger bør udformes, så de har samme rækkevide i rela-

tion til kriminalitetskravet som den i pkt. 3.7.3.2 skitserede regel vedrørende

adgang til registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger efter reglerne

om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Justitsministeriet finder, at dette bedst kan ske ved indsættelsen af en ny

bestemmelse i retsplejelovens kapitel 74, der supplerer de nugældende edi-

tionsregler i forhold til registreringspligtige oplysninger.

Politiet vil efter forslaget fortsat kunne få adgang til ikke-registrerings- og

opbevaringspligtige oplysninger samt dynamiske IP-adresser mv. efter de

gældende regler om edition, dvs. uden at der stilles krav om, at politiet skal

anvende oplysningerne til bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder be-

skyttelse af den nationale sikkerhed.

3.7.3.3.2. Telelovens § 13

Det følger af den gældende bestemmelse i telelovens § 13, at udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på begæring af politiet skal

udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester, jf. pkt. 3.7.1.5.

Bestemmelsen omtaler ikke en pligt for udbyderen til at udlevere oplysnin-

ger om, hvilke telefonnumre der er anvendt i forbindelse med et givent

IMEI-nummer/mobilterminal, henholdsvis hvilke IMEI-numre/mobiltermi-

naler der er anvendt i forbindelse med et telefonnummer (såkaldt IMEI-op-

lysning). Bestemmelsen indebærer dog heller ikke, at udleveringen af så-

danne oplysninger ikke må finde sted. Det fremgår netop af forarbejderne

til telelovens § 13, at der vil kunne opstå nye typer af oplysninger, der kan

betegnes som oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet

eller -tjenester, og som kan tjene til at identificere en bestemt slutbruger.

Side 117/222

Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigt at ændre bestem-

melsen for at tage højde for den varierende praksis hos udbydere af elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester med hensyn til, om udlevering af

oplysninger knyttet til et IMEI-nummer forudsætter editionskendelse.

Indhentelse af oplysninger om, hvilke mobiltelefoner m.v. der har været an-

vendt til et mobilabonnement og omvendt, er et centralt indledende efter-

forskningsskridt, der sætter politiet i stand til umiddelbart at træffe beslut-

ning om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte indgreb efter retspleje-

lovens regler, herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden eller pålæg

om edition. Efterforskningsskridtet anvendes bl.a. til helt indledningsvis at

fastlægge en mulig sammenhæng mellem fysiske personer og kommunika-

tionsenheder. Hvis dette er tilfældet, iværksættes indgrebet i overensstem-

melse med retsplejelovens regler på baggrund af enten forudgående retsken-

delse eller på øjemedet, efterfulgt af rettens kendelse.

Politiet, der kender et telefonnummer, vil typisk anmode udbyderne af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester om at oplyse nærmere om akti-

viteten på knyttet til dette telefonnummer i en given periode.

Det foreslås, at det fastsættes entydigt, at udbyderen af elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester i den forbindelse på politiets begæring skal

oplyse, hvilke IMEI-numre der f.eks. har været knyttet til et konkret tele-

fonnummer, jf. nærmere herom nedenfor. Disse IMEI-numre vil derefter

blive sendt retur til udbyderne af med henblik på at fastslå, om det er til-

knyttet andre telefonnumre. Dette er særligt relevant i de tilfælde, hvor skif-

ter mellem flere SIM-kort.

Hvis politiet omvendt kender IMEI-nummeret, vil udbyderne af elektroni-

ske kommunikationsnet eller -tjenester blive anmodet om at oplyse tilknyt-

tede telefonnumre.

Ved at flytte bestemmelsen til retsplejeloven skabes der ensretning og trans-

parens på området for indhentning af oplysninger fra udbyderne af elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere.

Det foreslås på den baggrund, at telelovens § 13 nyaffattes og overflyttes til

retsplejeloven i den foreslåede § 804 b, så der skabes en klar hjemmel til, at

Side 118/222

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

–

i overens-

stemmelse med EU-Domstolens praksis

–

kan pålægges at udlevere basale

oplysninger om en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester til politiet.

Fælles for de oplysninger, der efter lovforslaget tilsigtes omfattet af den fo-

reslåede bestemmelse i retsplejelovens § 804 b, er, at forpligtelsen omfatter

udlevering af den fulde oplysning, f.eks. det komplette IMEI-, IMSI- og te-

lefonnummer, uden maskering af et eller flere cifre i det angivne nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil fortsat ikke give politiet hjemmel til efter

begæring at få oplyst af udbyderne, hvor mange gange og hvornår et IMEI-

eller telefonnummer har foretaget aktiviteter på udbydernes net.

Det bemærkes, at den nuværende bestemmelse i telelovens § 13 ikke finder

anvendelse på oplysninger, som udbyderne alene ligger inde med som følge

af registrerings- og opbevaringspligten i den gældende § 786, stk. 4, i rets-

plejeloven, idet disse skal udleveres i medfør af en retskendelse efter reg-

lerne i retsplejeloven.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre dette udgangspunkt for så vidt

angår de nye foreslåede regler om registrering og opbevaring. Derfor vil det

være en forudsætning for, at udbyderne skal udlevere en given oplysning

efter den foreslåede § 804 b i retsplejeloven, at udbyderne af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester ikke alene ligger inde med oplysningen

som følge af registrerings- og opbevaringspligten i de foreslåede §§ 786 a-

786 f.

For IP-adresser bemærkes, at bestemmelsen alene omfatter statiske oplys-

ninger, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelsen, idet registrering af

dynamiske IP-adresser m.v. vil ske i medfør af registreringsforpligtelsen i

den foreslåede § 786 f. Udlevering af dynamiske IP-adresser m.v. registeret

efter den foreslåede § 786 f vil skulle ske efter retsplejelovens § 804 om

edition.

Bestemmelsen foreslås udformet teknologineutralt, således at det eksempel-

vis også vil kunne omfattes af bestemmelsen, hvis der som følge af den al-

mindelige teknologiske udvikling opstår nye oplysningstyper, der identifi-

cerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster, eller som identificerer en mobiltelefon m.v., eller et mobilabonnement.

Side 119/222

På teknologiens nuværende stadie vil oplysningerne navnlig omfatte IMEI-

nummer, IMSI-nummer og telefonnummer.

I overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip forudsæt-

tes det, at politiet kun indhenter de omhandlede oplysninger for en begræn-

set periode, og at denne periode er så kort som muligt vurderet ud fra den

enkelte sags omstændigheder.

I modsætning til det nuværende anvendelsesområde for telelovens § 13, fo-

reslås det, at den nye bestemmelse i retsplejeloven fremover kun vil kunne

anvendes til brug for politiets forebyggelse, efterforskning m.v. af straffe-

lovsovertrædelser, men ikke til politiets øvrige opgavevaretagelse.

Denne indsnævring i anvendelsesområdet er begrundet i behovet for at

bringe bestemmelsen i fuld overensstemmelse med EU-Domstolens praksis,

herunder dommen af 2. oktober 2018, Ministerio Fiscal, hvor EU-Domsto-

len fastslog, at adgang til oplysninger svarende til den foreslåede bestem-

melse ikke kunne kvalificeres som et ”alvorligt” indgreb i de grundlæg-

gende rettigheder for de personer, hvis data er omfattet, og at adgangen her-

til kunne begrundes med henblik på forebyggelse, efterforskning og retsfor-

følgning af ”straffelovsovertrædelser” generelt.

På den baggrund foreslås det, at udlevering vil kunne ske med henblik på

forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Denne

ændring foreslås indført med et krav om, at politiets begæring skal ske som

led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig på-

tale, eller en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning.

Det foreslås endeligt, at adgangen til at påklage politiets begæring efter be-

stemmelsen inden for strafferetsplejen også fremover skal følge den ord-

ning, der er fastsat i retsplejelovens § 101, stk. 2, hvorefter statsadvokaterne

behandler klager over afgørelser truffet af politidirektørerne vedrørende

strafforfølgning.

I medfør af den gældende telelovs § 81, stk. 1, nr. 1, kan der pålægges bø-

destraf for overtrædelse af bl.a. telelovens § 13. Det foreslås, at der ligeledes

for den foreslåede § 804 b i retsplejeloven skal kunne pålægges udbyderen

Side 120/222

en straf. Det foreslås på den baggrund, at en overtrædelse af bestemmelsen

kan straffes med bøde.

3.7.3.3.3. Advokatbeskikkelse i sager om edition

Der gælder ikke i dag en almindelig pligt til at underrette den person, hvis

oplysninger har været genstand for registrering og opbevaring, hvis politiet

begærer edition af oplysningerne. Personen har desuden ingen almindelig

adgang til at komme med en udtalelse, før retten træffer afgørelse om

spørgsmålet. En sådan pligt vil efter gældende ret kun eksistere, hvis ved-

kommende er sigtet og repræsenteret af en forsvarer. Der henvises til omta-

len af disse regler i pkt. 3.7.1.4.

Dette er forskelligt fra, hvad der gælder vedrørende indgreb i meddelelses-

hemmeligheden, hvor der vil blive beskikket en advokat for den, som ind-

grebet angår, jf. retsplejelovens §§ 784-785. Efter indgrebet er afsluttet, vil

der skulle ske underretning om indgrebet, jf. retsplejelovens § 788, stk. 1-3,

medmindre der er grundlag for at undlade underretningen, jf. bestemmel-

sens stk. 4.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den person, hvis oplysninger er gen-

stand for en registrerings og opbevaringspligt, bør have samme mulighed

for at få varetaget sine interesser, når politiet får adgang til oplysningerne,

hvad enten denne adgang sker efter reglerne om indgreb i meddelelseshem-

meligheden eller efter reglerne om edition. Justitsministeriet har herved lagt

vægt på, at der med den foreslåede ordning vil gælde det samme kriminali-

tetskrav for pålæg om udlevering af registrerings- og opbevaringspligtige

oplysninger, hvad enten pålægget meddeles efter reglerne om indgreb i med-

delelseshemmeligheden eller reglerne om edition.

Det foreslås derfor, at der fastsættes regler, der gør retsplejelovens §§ 784

og 785 samt § 788 anvendelige også i den situation, hvor adgangen til regi-

strerings- og opbevaringspligtige oplysninger sker efter reglerne om edition.

3.7.4. Den foreslåede ordning

3.7.4.1. Indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition

Det foreslås, at der i retsplejeloven indføres en ny § 804 a, der fastslår, at

pålæg om udlevering af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger,

jf. de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens §§ 786 a

–

786 e, kun kan

finde sted, hvis efterforskningen angår lovovertrædelser, som efter loven

kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af

Side 121/222

straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2,

§ 125, § 127, tk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelo-

vens § 59, stk. 8, nr. 1-5, eller krænkelser eller overtrædelser som omfattet

af retsplejelovens § 781, stk. 2 eller 3 eller en lovovertrædelse, som kan

medføre strafforhøjelse efter straffelovens § 81 a.

Det foreslås videre, at der indføres en ny § 781 a i retsplejeloven, hvorefter

pålæg om udlevering af registreringspligtige oplysninger i form af teleop-

lysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, og udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr.

4, uanset kriminalitetskravet i § 781, stk. 1, nr. 3, kan meddeles, hvis efter-

forskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i 3 år eller derover eller en lovovertrædelse, som kan medføre straf-

forhøjelse efter straffelovens § 81 a. Den foreslåede § 781 a i retsplejeloven

medfører en lempelse af kriminalitetskravet for udlevering af registrerings-

og opbevaringspligtige oplysninger.

Den foreslåede § 781 a i retsplejeloven vil sammen med den gældende §

781, stk. 1, nr. 3, medføre, at der vil gælde samme kriminalitetskrav for ud-

levering af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, hvad enten

pålægget om udlevering sker efter reglerne om edition, jf. den foreslåede §

804 a, eller reglerne om teleoplysning eller udvidet teleoplysning, jf. den

foreslåede § 781 a.

De foreslåede bestemmelser i § 781 a og § 804 a i retsplejeloven skal kun

anvendes i forhold til oplysninger, der er registrerings- og opbevaringsplig-

tige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller

regler udstedt i medfør af disse bestemmelser (registrerings- og opbeva-

ringspligtige oplysninger). Pålæg om udlevering af oplysninger, som udby-

derne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er i besiddelse af,

uden at der består en pligt til at foretage registrering og opbevaring, vil ikke

være omfattet af de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 781 a og §

804 a. Sådanne oplysninger vil kunne kræves udleveret efter de almindelige

regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, edition eller telelovens §

13, der foreslås videreført i retsplejeloven, jf. pkt. 3.7.4.2 nedenfor, hvis be-

tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

De foreslåede §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven vil i praksis omfatte regi-

strerede trafikdata. Der henvises til pkt. 3.1.3.4, 3.2.3.3 og 3.3.3.

Side 122/222

De foreslåede bestemmelser i § 781 a og § 804 a i retsplejeloven indeholder

alene et særligt kriminalitetskrav for så vidt angår adgang til registrerings-

og opbevaringspligtige oplysninger. De almindelige betingelser, herunder

begrænsninger, for at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden

og for at meddele pålæg om edition gælder ved siden af de foreslåede be-

stemmelser. Indikations- og mistankekravene i hhv. retsplejelovens § 781,

stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 804, stk. 1, skal således stadig være opfyldt ved

anvendelse af de foreslåede bestemmelser i § 781 a og § 804 a. For så vidt

angår udvidet teleoplysning, vil pålæg om udlevering af oplysninger efter

den foreslåede § 781 a tillige forudsætte, at mistanken vedrører en forbry-

delse, som har medført eller kan medføre fare for menneskers liv eller vel-

færd eller for betydelige samfundsværdier, jf. § 781, stk. 5, 1. pkt. Der hen-

vises til gennemgangen i pkt. 3.7.1.2-3.7.1.4.

De foreslåede bestemmelser i § 781 a og § 804 a i retsplejeloven vil være

undergivet de almindelige regler om proportionalitet, der gælder for indgreb

i meddelelseshemmeligheden og for edition, jf. hhv. retsplejelovens § 782

og § 805. Indgrebene vil, som det i dag er tilfældet, efter gældende ret kun

kunne foretages efter forudgående retskendelse, medmindre øjemedet ellers

ville forspildes, jf. hhv. retsplejelovens § 783 og § 806. Tilsvarende vil ret-

ten som efter gældende ret på begæring fra politiet kunne træffe afgørelse

om udlevering af oplysninger, hvis der er givet samtykke, jf. retsplejelovens

§ 786, stk. 2.

Ligesom i dag vil domstolene skulle foretage en afvejning af hensynet til at

få udleveret oplysninger til brug for efterforskning af grov kriminalitet over

for brugernes krav på hemmeligholdelse, sådan som dette er sikret i e-data-

beskyttelsesdirektivet og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, over

for, jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 i sag nr. B-2451-17 og B-

2458-17, gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2019, s. 2019 ff.,

jf. pkt. 3.7.1.4.

For indgreb efter den foreslåede § 781 a i retsplejeloven vil gælde, at der

også som i dag skal beskikkes en indgrebsadvokat, jf. retsplejelovens § 784,

og at der vil skulle gives underretning efter reglerne herom i retsplejelovens

§ 788. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.

For indgreb efter den foreslåede § 804 a i retsplejeloven vil gælde, at den,

som pålægget retter sig mod (teleudbyderen), som i dag vil få mulighed for

at udtale sig, inden retten træffer afgørelse, hvis ikke der er truffet afgørelse

efter § 748, stk. 5 og 6, jf. retsplejelovens § 806, stk. 9. En evt. forsvarer i

Side 123/222

sagen vil ligesom i dag skulle indkaldes til retsmødet, hvor der tages stilling

til editionsspørgsmål efter den foreslåede § 804 a i retsplejeloven, jf. lovens

§ 748, stk. 2. Lovens § 804, stk. 1, 2. pkt., og henvisningen til § 189 vil også

finde anvendelse på editionspålæg, der er omfattet af den foreslåede § 804

a. Der vil derfor som efter gældende ret kunne meddeles tavshedspligt efter

retsplejelovens § 189 også for editionspålæg omfattet af § 804 a. Der hen-

vises til pkt. 3.7.1.3.

Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 806 indsættes et nyt stk.

10, der gør lovens §§ 784, 785 og 788 anvendelige i forhold til den, som de

registrerede og opbevarede oplysninger, der er genstand for edition, angår.

Formålet med denne ændring er at give den, som oplysningerne angår,

samme retsstilling og mulighed for at få varetaget sine interesser, som hvis

politiets adgang til de registrerede og opbevarede oplysninger var sket efter

retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Henvisnin-

gen til retsplejelovens §§ 784 og 785 vil indebære, at der skal beskikkes en

advokat for vedkommende. Henvisningen til § 788 vil medføre, at reglerne

om underretning finder anvendelse.

Der henvises til pkt. 3.6.3.2 vedrørende domstolsprøvelse af målrettet regi-

strering og opbevaring af trafikdata på baggrund af konkret begrundede på-

læg, hvor reglernes anvendelse i relation til pålæg om registrering og opbe-

varing af oplysninger er beskrevet.

Når der i medfør af de foreslåede bestemmelser er truffet beslutning om på-

læg om udlevering af oplysninger, vil vedkommende teleselskab m.v. såle-

des være forpligtet til at udlevere de omhandlede oplysninger. Udlevering

af oplysninger til politiet for at efterkomme et sådant pålæg vil efter Justits-

ministeriets vurdering være i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-

ordningens behandlingsbetingelser, jf. herved artikel 6, stk. 1, litra c, hvor-

efter der kan videregives personoplysninger, når det er nødvendigt for at

overholde en retlig forpligtelse. Efter Justitsministeriets vurdering vil dette

endvidere være i overensstemmelse med de grundlæggende behandlings-

principper i forordningens artikel 5, herunder principperne om lovlighed og

formålsbegrænsning.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

1 og 2 samt nr. 12 og 13.

Side 124/222

3.7.4.2. Telelovens § 13

Det foreslås, at der i retsplejeloven indføres en ny § 804 b, der fastslår, at

politiets begæring om udlevering af oplysninger, der identificerer en slut-

brugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, kun kan

finde sted, hvis efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der er under-

givet offentlig påtale, eller en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov

om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kom-

munikationsnet eller

–tjenester,

omfatter oplysninger, der knytter sig til

identifikation af brugeren, eksempelvis navn, telefonnummer, et bestemt

IMEI-nummer, et bestemt IMSI-nummer m.v. Sådanne oplysninger vil så-

ledes kunne udleveres i medfør af bestemmelsen.

Oplysninger om brugeridentitet, hvis disse oplysninger er registrerings- og

opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller

efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser, vil politiet

kun kunne begære udleveret efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelo-

vens § 804 b, hvis udbyderen måtte være i besiddelse af oplysningerne på

andet grundlag end de foreslåede pligter til registrering og opbevaring. Op-

lysninger, som udbyderne alene ligger inde med som følge af en registre-

rings- eller opbevaringspligt, kan derfor ikke udleveres efter den foreslåede

bestemmelse, jf. § 804 b, stk. 2.

Pålæg om edition af oplysninger om brugeridentitet vil fortsat kunne med-

deles efter den almindelige regel i retsplejelovens § 804, uanset at disse op-

lysninger er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786

a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse

bestemmelser. Det vil sige oplysninger om, hvilken bruger der er indehaver

af et bestemt telefonnummer, et bestemt IMEI-nummer, et bestemt IMSI-

nummer m.v. Statiske og dynamiske IP-adresser m.v. vil kunne udleveres

efter retsplejelovens § 804, men alene statiske IP-adresser er omfattet af den

foreslåede § 804 b, hvis de desuden opfylder kravene i bestemmelsen.

Det foreslås, at der i det foreslåede § 804 b i retsplejeloven indsættes en

bestemmelse, der fastslår, at en overtrædelse af bestemmelsen kan medføre

en bøde. Dermed vil bestemmelsen fortsat være strafbelagt, ligesom telelo-

vens § 13 også er det i dag i medfør af telelovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Side 125/222

For så vidt angår forholdet til databeskyttelsesforordningen henvises til det

ovenfor under pkt. 3.7.4.1 anførte, som finder tilsvarende anvendelse for

udlevering efter den foreslåede § 804 b i retsplejeloven.

3.8. Ændring af telelovens § 31, stk. 2, om nummeroplysningsdata

3.8.1. Gældende ret

Telelovens § 31, stk. 2, blev indført ved lov nr. 169 af 3. marts 2011 om

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Loven trådte i kraft den 25.

maj 2011 og ophævede lov om konkurrence- og forbrugerforhold på tele-

markedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007.

Telelovens § 31 er en uændret videreførelse af § 34 i lov om konkurrence-

og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. bemærkningerne til § 31 i Folke-

tingstidende 2010-11, tillæg A, L 59 som fremsat.

Det følger af telelovens § 31, stk. 2, at ved nummeroplysningsdata forstås

oplysninger om abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere, indeholdende

navn, adresse, eventuelle oplysninger om stilling, abonnentnummeret og

den kategori af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til.

Efter telelovens § 31, stk. 3, kan Energistyrelsen fastsætte nærmere regler

om minimumskrav til indsamling og videregivelse af nummeroplysnings-

data, afgrænsning af kredsen af berettigede til at modtage data, de pågæl-

dende datas fremtrædelsesform, opdatering af oplysninger m.v. og omfanget

af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere af nummeroplysningsdataba-

ser og -registre over for slutbrugere.

Telelovens § 31, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011

om nummeroplysningsdatabaser. Bekendtgørelsen vedrører blandt andet

indsamling, registrering og videregivelse af nummeroplysningsdata.

Efter telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, skal nummeroplysningsdata altid videre-

gives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstje-

neste (”118-databasen”), jf. telelovens § 14, stk. 2, nr. 4.

Det følger af telelovens § 31, stk. 6, at oplysninger som nævnt i § 31, stk. 5,

nr. 2, jf. stk. 4 (dvs. oplysninger om hemmelige og udeladte numre), alene

kan videregives af forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummerop-

Side 126/222

lysningstjeneste til brug for offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvoka-

terne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de enkelte retter, kriminalforsorgen el-

ler restanceinddrivelsesmyndigheden.

3.8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet har overvejet, hvordan det sikres, at politiet entydigt kan

identificere en slutbruger af et givet kommunikationsmiddel, således at det

sikres, at der ikke uforvarende sker registrering og opbevaring for forkerte

personers trafikdata, og at det sikres, at der af hensyn til bekæmpelse af grov

kriminalitet også kan findes frem til de personer, der efter loven kan iværk-

sættes registrering og opbevaring af trafikdata på.

I den forbindelse er det vigtigt, at 118-databasen, som politiet har adgang

til, opnår en datakvalitet, der kan understøtte målrettet registrering og opbe-

varing af trafikdata, således at politiet herigennem entydigt kan identificere

den relevante person at iværksætte målrettet registrering og opbevaring på.

Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigt, at der foretages

en ændring af § 31, stk. 2, i teleloven, som indeholder definitionen af num-

meroplysningsdata, således at nummeroplysningsdata, ud over de i forvejen

angivne data, også omfatter unikt ID og eventuelle oplysninger om bruger.

Ændringen af definitionen af nummeroplysningsdata skal ses i sammen-

hæng med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786 h, hvorefter

justitsministeren efter forhandling med og klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om udbydere af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenesters registrering og verificering af nummeroplysningsdata.

Der henvises til pkt. 3.4.

Bemyndigelsen, jf. den foreslåede § 786 h, forudsættes udnyttet ved en æn-

dring af den i forvejen eksisterende bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011

om nummeroplysningsdatabaser, der er udstedt i medfør af telelovens § 31,

stk. 3, og som angår indsamling, registrering og videregivelse af nummer-

oplysningsdata til nummeroplysningsdatabaser, hvorved oplysningerne om

slutbrugeren, herunder det unikke ID, vil kunne videregives til 118-databa-

sen.

Formålet er herigennem at sikre, at de oplysninger, som fremgår af 118-

databasen, er korrekte, hvilket vurderes sikret bedst muligt ved registrering

af unikt ID på slutbrugeren.

Side 127/222

Ved et unikt ID forstås CPR-nummer for personer, der er tildelt er sådant,

hvis abonnenten udgør en fysisk person. For personer uden CPR-nummer

angives i stedet oplysning om fødselsdato, statsborgerskab ved fødslen og

køn. Herudover angives for personer uden CPR-nummer et pasnummer eller

nummer fra nationalt identitetskort og udstedelsesland for passet eller det

nationale identitetskort. Hvis abonnenten udgør en juridisk person angives

CVR-nummer. For juridiske personer uden CVR-nummer angives i stedet

selskabsregisteret, hvori den juridiske person er registreret, og registrerings-

nummeret.

Ved eventuelle oplysninger om bruger forstås oplysninger om den fysiske

person, der forventes at anvende teletjenesten. Der kan derfor være et over-

lap mellem slutbrugeren og brugeren, men i flere tilfælde vil slutbrugeren

og brugeren ikke være den samme person. Registrering af oplysninger om

brugeren vil alene skulle ske i det omfang, det på tidspunktet for registrerin-

gen vides, hvem der er den forventede bruger.

Det bemærkes samtidig, at regler om videregivelse af oplysninger om det

unikke ID forudsættes udmøntet i bekendtgørelsen om nummeroplysnings-

databaser således, at oplysninger herom kun vil kunne videregives til forsy-

ningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste (118-da-

tabasen). Med lovændringen tilsigtes der således ikke en generel videregi-

velse til nummeroplysningsdatabaser af unikke ID, herunder CPR-numre.

3.9. Opbevaring af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

3.9.1. Gældende ret

Bekendtgørelse nr. 1882 af 4. december 2020 om persondatasikkerhed i for-

bindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester og

nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester er udstedt

med hjemmel i bl.a. telelovens § 8, stk. 1 og 4, og fastsætter regler for op-

bevaring og behandling af trafik- og lokaliseringsdata. Bekendtgørelsen

trådte i kraft den 21. december 2020.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, at bekendtgørelsen finder

anvendelse på opbevaring og behandling af trafik- og lokaliseringsdata i for-

bindelse med elektronisk kommunikation.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at udbydere af offentlige elek-

troniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige interpersonelle

Side 128/222

kommunikationstjenester løbende skal træffe passende tekniske og organi-

satoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici for persondatasik-

kerheden i forbindelse med udbud af elektroniske kommunikationstjenester

og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Udby-

derne skal gennem disse foranstaltninger sikre et sikkerhedsniveau, der, un-

der hensyn til teknologiens aktuelle stadie og omkostningerne i forbindelse

med gennemførelsen af foranstaltningerne, står i forhold til risici.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 1-3, at de foranstaltninger,

der er nævnt i stk. 1, som minimum skal 1) sikre, at kun autoriserede perso-

ner får adgang til persondata til lovlige formål, 2) beskytte lagrede eller

sendte persondata mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab

eller ændring og ubeføjet eller ulovlig lagring, behandling, adgang eller vi-

deregivelse, og 3) gennemføre en sikkerhedspolitik for persondatasikkerhe-

den i forbindelse med udbud af elektroniske kommunikationstjenester og

nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører til-

syn med de foranstaltninger, som udbydere af offentlige elektroniske kom-

munikationstjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikati-

onstjenester skal træffe efter bekendtgørelsens § 3. Erhvervsstyrelsen fører

ligeledes tilsyn med udbydere af offentlige elektroniske kommunikations-

tjenesters og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenesters

efterlevelse af bekendtgørelsens §§ 7-11.

Der er imidlertid ikke efter bekendtgørelsen fastsat regler om den geografi-

ske placering af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger.

3.9.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolens praksis, herunder Tele2-dommen, er beskrevet under pkt.

For så vidt angår krav om opbevaring af trafikdata på servere i EU er den

relevante del af Tele2-dommen præmis 122. Det fremgår heraf navnlig føl-

gende:

”122. Hvad angår reglerne om sikkerheden vedrørende og

beskyttelsen af de data, der lagres af udbydere af elektroni-

ske kommunikationstjenester, bemærkes, at artikel 15, stk.

Side 129/222

1, i direktiv 2002/58 ikke gør det muligt for medlemssta-

terne at fravige direktivets artikel 4, stk. 1 eller stk. 1a. De

sidstnævnte bestemmelser opstiller et krav om, at disse ud-

bydere træffer passende tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, der gør det muligt at sikre en effektiv beskyt-

telse af de lagrede data mod risikoen for misbrug og mod

enhver ulovlig adgang til disse data. Henset til mængden af

lagrede data, den følsomme karakter af disse data og risi-

koen for ulovlig adgang til disse skal udbyderne af elektro-

niske kommunikationstjenester med henblik på at sikre de

pågældende datas fulde integritet og fortrolighed sikre et

særligt højt niveau for beskyttelse og sikkerhed gennem

passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Sær-

ligt skal den nationale lovgivning foreskrive en lagring på

EU’s område og en irreversibel destruktion

af disse data ved

udløbet af lagringsperioden (jf. analogt for så vidt angår di-

rektiv 2006/24 Digital Rights-dommen, præmis 66-68).”

3.9.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er ikke efter gældende ret regler om, hvor registrerings- og opbevarings-

pligtige oplysninger skal opbevares, herunder om de skal opbevares på ser-

vere inden for EU.

På baggrund af EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede

sager C-203/15 og C-698/15 (Tele2-dommen), er det Justitsministeriets op-

fattelse, at det er nødvendigt at indføre national lovgivning, hvorved det er

muligt at fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysninger registreret som

følge af de foreslåede §§ 786 a-786 f i retsplejeloven eller pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf skal opbevares. Det forudsættes, at der fastsættes reg-

ler om, at opbevaring af oplysninger registreret som følge af de foreslåede

§§ 786 a-786 f i retsplejelovens eller pålæg eller regler udstedt i medfør

heraf skal ske på servere i EU.

Det bemærkes, at nummeroplysningsdata, som defineret i § 31, stk. 2, i te-

leloven, og som udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

ster bl.a. skal indsamle og registrere til brug for nummeroplysningsdataba-

sen, jf. bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdata-

baser, efter Justitsministeriets opfattelse ikke kan anses som omfattet af

Tele2-dommens præmis 122. Det er derfor ikke nødvendigt at indføre en

Side 130/222

bestemmelse om at nummeroplysningsdata opbevares på servere inden for

EU, og den foreslåede bestemmelse tager ikke sigte herpå.

Bestemmelsen foreslås udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, hvor-

ved justitsministeren efter forhandling med erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-

sters opbevaring af oplysninger registreret og opbevaret i medfør af de fo-

reslåede §§ 786 a-786 f i retsplejeloven eller pålæg eller regler udstedt i

medfør heraf. Bestemmelsen foreslås udmøntet ved bekendtgørelse, hvor

der kan fastsættes krav til, at opbevaringen på servere i EU sletning ved

irreversibel destruktion ved udløbet af opbevaringsperioden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med bekendtgørelse nr. 1882 af 4. decem-

ber 2020 om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige

elektroniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige interperso-

nelle kommunikationstjenester, som udstedt med hjemmel i bl.a. telelovens

§ 8, stk. 1 og 4. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede opbe-

varingskrav passende vil kunne fastsættes i den nævnte bekendtgørelse.

3.10. Forholdet til tavshedspligt

3.10.1. Gældende ret

Retsplejelovens regler om tvangsindgreb er begrænset således, at de ikke

kan bruges til at få adgang til kommunikation, der er undergivet en tavs-

hedspligt, og som er udelukket fra reglerne om vidnepligt, jf. retsplejelovens

§ 170. Eksempelvis følger det af lovens § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, ved-

rørende ransagning hos hhv. en mistænkte og en ikke-mistænkt samt af §

804, stk. 4, vedrørende beslaglæggelse og edition, at indgrebene ikke kan

bruges vedrørende oplysninger om forhold, som den pågældende ville være

udelukket fra at afgive forklaring om som vidne, jf. § 170.

For indgreb i meddelelseshemmeligheden følger det af retsplejelovens §

782, stk. 2, at telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og brevstands-

ning ikke må foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse med per-

soner, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som

vidne.

Det fremgår af retsplejelovens § 170, stk. 1, at der ikke må kræves vidne-

forklaring fra præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger forsva-

rere, retsmæglere, europæiske patentrådgivere og advokater om det, som er

Side 131/222

kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed med de på-

gældendes ønske. Vidneudelukkelsen gælder også for de pågældende per-

soners medhjælpere, jf. § 170, stk. 4.

Det følger af retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt., at retten kan pålægge

læger, retsmæglere, europæiske patentrådgivere og advokater, bortset fra

forsvarere i straffesager, at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses

for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffen-

hed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at be-

rettige til, at forklaring afkræves. Vidneudelukkelsen er altså absolut for så

vidt angår forsvarsadvokater og præster i folkekirken eller andre trossam-

fund samt for advokater og europæiske patentagenters arbejde med retssags-

behandling.

Det følger videre af retsplejelovens § 170, stk. 3, at retten kan bestemme, at

forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i med-

før af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væ-

sentlig betydning. Denne bestemmelse giver retten mulighed for konkret at

vidneudelukke personer, der er omfattet af en tavshedspligt, men som ikke

er blandt de persongrupper, der nævnes i bestemmelsen. Det er efter bestem-

melsens forarbejder en forudsætning for at anvende denne bestemmelse, at

vedkommende er underlagt en tavshedspligt, der efter loven er sanktioneret

med straf. Det er ikke tilstrækkeligt, at tavshedspligten følger af faglige nor-

mer m.v. Der henvises til betænkning nr. 312/1962, s. 103.

Særligt for så vidt angår retsplejelovens § 782, stk. 2, gælder undtagelsen

for vidneudelukkede personer ikke indgreb i form af teleoplysning og udvi-

det teleoplysning, jf. lovens § 780, stk. 1, nr. 3 og 4. Dette beror ifølge be-

stemmelsens forarbejder dels på praktiske hensyn og dels på, at indgrebet

teleoplysning, hvorved kommunikationens indhold ikke røbes, ikke kan si-

ges at anfægte det særlige fortrolighedsforhold, som vidneudelukkelsesreg-

len i § 170 skal beskytte. Der henvises til betænkning 1023/1984, s. 107.

3.10.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolen har i forskellige afgørelser udtalt sig om forholdet mellem

registrering og opbevaring og tavshedspligt.

I Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og

C-698/15 (Tele2 Sverige m.fl.) udtalte EU-Domstolen, at en ordning med

generel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata overskrider

Side 132/222

det strengt nødvendige og i et demokratisk samfund ikke kan anses for at

være begrundet, således som det er påkrævet i henhold til artikel 15, stk. 1,

i direktiv 2002/58 sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 samt artikel

52, stk. 1, jf. Tele2-dommens præmis 104-107:

”104.

I denne henseende bemærkes for det første, at en sådan

lovgivning, henset til sine kendetegn, der er beskrevet i denne

doms præmis 97, bevirker, at lagringen af trafikdata og loka-

liseringsdata er hovedreglen, mens den ved direktiv 2002/58

indførte ordning opstiller et krav om, at denne lagring af data

skal være undtagelsen.

105. For det andet foreskriver en national lovgivning som den

i hovedsagen omhandlede, der omfatter alle abonnenter og re-

gistrerede brugere generelt, og som er rettet mod alle elektro-

niske kommunikationsmidler og samtlige trafikdata, ingen

form for differentiering, begrænsning eller undtagelse under

hensyn til det forfulgte mål. Den omfatter generelt alle perso-

ner, der gør brug af elektroniske kommunikationstjenester,

uden at disse personer

–

end ikke indirekte

–

befinder sig i en

situation, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølg-

ning. Den finder dermed anvendelse selv på personer, for hvis

vedkommende der ikke findes noget som helst indicium for,

at deres adfærd kan have

–

selv en indirekte eller fjern

–

for-

bindelse til grove straffelovsovertrædelser. Endvidere inde-

holder den ikke nogen undtagelsesbestemmelse, således at den

finder anvendelse endog på personer, hvis kommunikation i

henhold til nationale retsregler er omfattet af tavshedspligt (jf.

analogt for så vidt angår direktiv 2006/24 Digital Rights-dom-

men, præmis 57 og 58).

106. En sådan lovgivning kræver ikke nogen sammenhæng

mellem de data, som foreskrives lagret, og en trussel mod den

offentlige sikkerhed. Den er navnlig ikke begrænset til en lag-

ring, som er rettet mod data vedrørende et tidsrum og/eller et

geografisk område og/eller en personkreds, der på den ene el-

ler anden måde vil kunne være indblandet i alvorlige lovover-

trædelser, eller mod personer, der af andre grunde gennem lag-

Side 133/222

ring af deres data ville kunne bidrage til bekæmpelse af krimi-

nalitet (jf. analogt for så vidt angår direktiv 2006/24 Digital

Rights-dommen, præmis 59).

107. En national lovgivning som den i hovedsagen omhand-

lede overskrider derfor det strengt nødvendige og kan i et de-

mokratisk samfund ikke anses for at være begrundet, således

som det er påkrævet i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv

2002/58, sammenholdt med chartrets artikel 7, 8 og 11 samt

artikel 52, stk. 1.”

Domstolen anfører dog videre i Tele2-dommen, at artikel 15, stk. 1, i direk-

tiv 2002/58 sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52,

stk. 1, ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager lovgivning, der som

en forebyggende foranstaltning muliggør en målrettet lagring af trafik- og

lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, forudsat

at lagringen af disse data begrænses til det strengt nødvendige for så vidt

angår kategorierne af data, der skal lagres, de omhandlede kommunikations-

midler, de berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen. Der hen-

vises til Tele2-dommens præmis 108 ff. Målrettet registrering og opbeva-

ring af trafikdata med det nævnte formål er omtalt nærmere i pkt. 3.4.

I La Quadrature du Net-dommen gentager EU-Domstolen, at generel og

udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata bl.a. kan påvirke per-

soner undergivet nationale regler om tavshedspligt, men at der omvendt ikke

er tale om absolutte rettigheder, men rettigheder, der skal ses i sammenhæng

med deres funktion i samfundet, jf. dommens præmis 118-121:

”118.

For det første bemærkes, at lagring af trafikdata og lo-

kaliseringsdata med henblik på politimæssige formål i sig selv

kan medføre et indgreb i retten til respekt for kommunikation,

der er sikret ved chartrets artikel 7, og have afskrækkende

virkninger, der kan afholde brugerne af elektroniske kommu-

nikationsmidler fra at udøve deres ret til ytringsfrihed, der er

sikret ved dette charters artikel 11 (jf. i denne retning dom af

8.4.2014, Digital Rights, C-293/12 og C-594/12,

EU:C:2014:238, præmis 28, og af 21.12.2016, Tele2, C-

203/15 og C-698/15, EU:C:2016:970, præmis 101). Sådanne

afskrækkende virkninger kan imidlertid navnlig påvirke de

Side 134/222

personer, hvis kommunikation i henhold til nationale bestem-

melser er undergivet tavshedspligt, og de whistleblowere, hvis

aktiviteter er beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om be-

skyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-ret-

ten (EUT 2019, L 305, s. 17). Disse virkninger er desuden så

meget desto mere alvorlige i betragtning af, at der er tale om

store mængder af lagrede data af meget forskellig art.

119. For det andet bemærkes, at henset til den store mængde

trafikdata og lokaliseringsdata, der løbende kan lagres ved

hjælp af en generel og udifferentieret lagringsforanstaltning,

og den følsomme karakter af de oplysninger, som disse data

kan give adgang til, medfører alene den omstændighed, at ud-

byderne af elektroniske kommunikationstjenester lagrer de

nævnte data, en risiko for misbrug og ulovlig adgang.

120. Når dette er sagt, afspejler artikel 15, stk. 1, i direktiv

2002/58, for så vidt som den giver medlemsstaterne mulighed

for at indføre de undtagelser, der er nævnt i denne doms præ-

mis 110, det forhold, at de rettigheder, der er sikret ved chart-

rets artikel 7, 8 og 11, ikke er absolutte rettigheder, men skal

ses i sammenhæng med deres funktion i samfundet (jf. i denne

retning dom af 16.7.2020, Facebook Ireland og Schrems, C-

311/18, EU:C:2020:559, præmis 172 og den deri nævnte rets-

praksis).

121. Som det fremgår af chartrets artikel 52, stk. 1, tillader

dette charter nemlig begrænsninger i udøvelsen af disse ret-

tigheder, for så vidt som disse begrænsninger er fastlagt i lov-

givningen og respekterer de nævnte rettigheders væsentligste

indhold, og for så vidt som disse begrænsninger under iagtta-

gelse af proportionalitetsprincippet er nødvendige og faktisk

svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen,

eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og frihe-

der.”

EU-Domstolen udtaler herefter videre i hvilke tilfælde lagring af oplysnin-

ger kan finde sted. Disse tilfælde er omtalt nærmere i pkt. 3.1-3.5.

Side 135/222

3.10.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har overvejet, om EU-Domstolens praksis medfører, at op-

lysninger fra vidneudelukkede personer, jf. retsplejelovens § 170, skal und-

tages fra de foreslåede registrerings- og opbevaringspligter.

Det er Justitsministeriets vurdering, at EU-Domstolens praksis må læses så-

ledes, at EU-Domstolen ikke stiller krav om, at oplysninger fra vidneude-

lukkede personer, jf. retsplejelovens § 170, skal undtages fra registrering og

opbevaring i de situationer, der omtales i pkt. 3.1-3.5.

Justitsministeriet bemærker, at det i praksis vil blive vanskeligt at undtage

oplysninger fra vidneudelukkede personer fra reglerne om registrering og

opbevaring. Endvidere bemærker Justitsministeriet, at teleoplysning og ud-

videt teleoplysning efter gældende ret ikke kan siges at anfægte det særlige

fortrolighedsforhold, som vidneudelukkelsesreglerne skal beskytte, og at

disse indgreb derfor også omfatter kommunikation med vidneudelukkede

personer.

På den baggrund stilles der ikke forslag om, at oplysninger fra vidneudeluk-

kede personer, jf. retsplejelovens § 170, skal undtages fra de foreslåede re-

gistrerings- og opbevaringspligter.

Begærer politiet adgang til registrerings- og opbevaringspligtige oplysnin-

ger efter reglerne om edition, følger det af retsplejelovens § 804, stk. 4, at et

pålæg om edition ikke kan meddeles, såfremt der derved vil fremkomme

oplysning om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller

fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-170. Dette vil også

gælde for edition, der sker efter § 804 a, der kun indfører et særligt krimi-

nalitetskrav for så vidt angår registrerings- og opbevaringspligtige oplysnin-

ger. De øvrige betingelser for at foretage edition, herunder § 804, stk. 4, vil

fortsat gælde. Der henvises til pkt. 3.7.1.4 om reglerne om edition.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at bidrage til opfyldelsen af delmål nr. 16.a. Dette

delmål vedrører styrkelse af relevante nationale institutioner, bl.a. gennem

internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, og i

særdeleshed i udviklingslande, for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme

og kriminalitet. Revisionen af reglerne om registrering og opbevaring m.v.

har til formål i videst muligt omfang at medvirke til at sikre, at politiet og

anklagemyndigheden inden for de givne rammer kan anvende trafikdata

Side 136/222

m.v. til bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet. Den foreslåede revi-

sion vil alt andet lige medføre, at politiet ikke får adgang til den samme

mængde data som i dag, men med revisionen sikres en så effektiv krimina-

litetsbekæmpelse på baggrund af trafikdata m.v. som muligt inden for ram-

merne af EU-retten.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik (logning) forventes at medføre meget betydelige mer-

udgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Udgifterne er forbundet med meget betydelig usikkerhed, hvilket bl.a. skal

ses i lyset af, at udgifterne vil afhænge af, i hvilket omfang målrettet logning

vil blive anvendt. Fuldt indfaset skønnes målrettet logning at medføre mer-

udgifter på potentielt over 200 mio. kr. årligt i alt for myndighederne på

Justitsministeriets område.

Udgifterne kan henføres til, at opgaveløsningen med målrettet logning vil

være kendetegnet ved et omfattende udvidet sagsbehandlingsarbejde.

Det bemærkes, at der herudover vil kunne være udgifter forbundet med bru-

gen af hastesikring.

Udgiftsskønnene vil skulle konsolideres nærmere med henblik på, at udgif-

terne forventes håndteret i forbindelse med finansloven for 2023. Forslaget

om en ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vil

have it-mæssige implementeringskonsekvenser for dele af det offentlige.

Disse er beskrevet nærmere under pkt. 3.1.3.4.

Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler er beskrevet under pkt. 3.7.4.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik (logning) m.v. forventes på baggrund af den foretagne

AMVAB-måling (aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administra-

tive byrder) at medføre omstillingsomkostninger på 206 mio. kr. og løbende

administrative byrder på ca. 107 mio. kr. årligt for telebranchen.

Side 137/222

Det bemærkes, at den foretagne AMVAB-måling viser, at den foreslåede

revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om tele-

trafik (logning) m.v. forventeligt vil medføre omstillingsomkostninger på

ca. 331 mio. kr., hvoraf 125 mio. kr. kan henføres til to virksomheders ef-

terregistrering af unikt ID på eksisterende fastnet- og IP-telefoniabonnenter.

For ikke at pålægge telebranchen unødigt byrdefuld regulering, lægges der

med lovforslaget op til, at der ikke skal stilles krav til efterregistrering af

unikt ID på eksisterende fastnet- og IP-telefoniabonnenter. Det vil reducere

omstillingsomkostningerne fra branchen til de nævnte 206 mio. kr. Det be-

mærkes i den forbindelse, at kravet herom vurderes at have begrænset efter-

forskningsmæssig værdi sat over for den estimerede omstillingsomkostning

for branchen. Det bemærkes desuden, at der fortsat lægges op til, at der vil

være krav om efterregistrering af unikt ID på øvrige abonnenter.

Omstillingsomkostningerne består herefter navnlig i ca. 63,5 mio. kr. til til-

pasning af teleudbydernes systemer, så de kan indberette unikt ID på abon-

nenterne til den såkaldte 118-datase, samt 53 mio. kr. til varetagelsen af

målrettet logning.

De løbende administrative byrder vedrører særligt udgifter til målrettet log-

ning, byrder i forhold til registrering af brugere af taletidskort samt løbende

drift og vedligehold af de tilpassede it-systemer. Navnlig registrering og ve-

rificering af unikt ID ved salg af taletidskort udgør en stor omkostning med

ca. 69 mio. kr. årligt. Derimod vurderes der ikke at være væsentlige løbende

administrative byrder ved registrering af unikt ID ved ny-oprettelse af abon-

nenter på mobil-, fastnet- eller ip-telefoni.

6.2. Princippet for agil erhvervsrettet regulering

Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget opfylder principperne

for agil erhvervsrettet regulering.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 2, forventes at medføre negative admi-

nistrative konsekvenser for borgerne.

Det skyldes, at der med den foreslåede ændring af definitionen af nummer-

oplysningsdata i telelovens § 31, stk. 2, og den foreslåede indførelse af mu-

lighed for, at Justitsministeren efter forhandling med klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte et registrerings- og verificeringskrav i be-

Side 138/222

kendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser, læg-

ges op til, at udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,

ud over en indsamling og registrering af nummeroplysningsdata, herunder

unikt ID på slutbrugeren, skal verificere slutbrugerens unikke ID. Endvidere

foreslås det med ordningen, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester skal foretage en dokumentation af verificeringen, ligesom

slutbrugeren ikke må opnå adgang til elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester, før verificeringen er foretaget.

Der stilles med den foreslåede ordning ikke krav til, hvordan verificeringen

skal foretages, men verificeringen vil forventeligt betyde, at borgerne vil

blive nødsaget til at verificere sig i nogle tilfælde ved fysisk fremvisning af

tiltrækkelig identifikation eller ved online eller telefonisk angivelse af de

relevante oplysninger.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om be-

handling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elek-

troniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elek-

tronisk kommunikation), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 (direktiv 2002/58) indeholder

regler om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor.

Det følger navnlig af artikel 5, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre kommu-

nikationshemmeligheden ved brug af offentlige kommunikationsnet og of-

fentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, både for så vidt

angår selve kommunikationen og de dermed forbundne trafikdata (princip-

pet om kommunikationshemmelighed).

Det fremgår dog af artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, at det er muligt for

medlemsstaterne, under iagttagelse af de i direktivet fastsatte betingelser, at

vedtage ”retsforskrifter

med henblik på at indskrænke rækkevidden af de

rettigheder og forpligtelser, der omhandles i [direktivets] artikel 5, artikel 6,

Side 139/222

artikel 8, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 9”. Dette omfatter bl.a. retsforskrifter,

der pålægger udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester at lagre

trafik- og lokaliseringsdata.

I La Quadrature du Net-dommen anfører EU-Domstolen bl.a., at det fremgår

af artikel 15, stk. 1, 3. pkt., i direktiv 2002/58, at medlemsstaterne kun har

mulighed for at vedtage retsforskrifter med henblik på at indskrænke ræk-

kevidden af de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i dette direktivs

artikel 5, 6 og 9, såfremt dette sker i overensstemmelse med EU-rettens ge-

nerelle principper, som bl.a. omfatter proportionalitetsprincippet, og de

grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU’s

charter om grundlæg-

gende rettigheder (Chartret). EU-Domstolen har desuden fastslået, at den

pligt, som en medlemsstat i henhold til en national lovgivning har pålagt

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafikdata med

henblik på i påkommende tilfælde at gøre dem tilgængelige for de kompe-

tente nationale myndigheder, ikke blot rejser spørgsmål vedrørende over-

holdelsen af Chartrets artikel 7 og 8, der vedrører henholdsvis respekten for

privatlivet og beskyttelsen af personoplysninger, men ligeledes vedrørende

artikel 11, der omhandler ytringsfriheden, jf. præmis 113 i La Quadrature

du Net-dommen, præmis 25 og 70 i EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i

sagerne C-293/12 og C-594/12, Digital Rights (Digital Rights-dommen) og

præmis 91 og 92 i EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i sagerne C-

203/15 og C-698/15, Tele2 (Tele2-dommen).

Artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58 skal således fortolkes i lyset af Chartret,

herunder navnlig dets artikel 7, 8 og 11.

Af Chartrets artikel 7 følger det, at enhver har ret til respekt for sit privatliv

og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Den forklarende rapport til

Chartret angiver, at de rettigheder, der sikres ved artikel 7, svarer til dem,

der er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)

artikel 8. For at tage hensyn til den tekniske udvikling er korrespondance

dog ændret til ”kommunikation”.

Det følger endvidere af den forklarende

rapport, at retten efter Chartrets artikel 7 har samme betydning og omfang

som den tilsvarende ret i EMRK, jf. også Chartrets artikel 52, stk. 3. Heraf

følger det samtidig, at de begrænsninger, der lovligt kan foretages i rettighe-

derne efter Chartrets artikel 7, er de samme, som dem, der accepteres inden

for rammerne af EMRK artikel 8.

Chartrets artikel 8 indeholder en beskyttelse af personoplysninger. Det føl-

ger af artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger,

Side 140/222

der vedrører den pågældende. Af artikel 8, stk. 2, følger det, at disse oplys-

ninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grund-

lag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget, ved lov

fastsat grundlag, og at enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger,

der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf. Artikel 8, stk. 3, fast-

slår, at overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds

kontrol. I den forklarende rapport til Chartrets artikel 8 anføres det bl.a., at

bestemmelsen er baseret på artikel 16 i EUF-Traktaten, artikel 39 i EU-

Traktaten og Rådets direktiv 13 95/46/EF (persondatadirektivet) samt på

EMRK artikel 8 og Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyt-

telse af det enkelte menneske i forbindelse med databehandling af person-

oplysninger.

Efter Chartrets artikel 11, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Retten om-

fatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller

tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til lande-

grænser. Af den forklarende rapport til Chartrets artikel 11 fremgår, at ar-

tiklen svarer til artikel 10 i EMRK. Det følger endvidere af den forklarende

rapport, at retten efter Charterets artikel 11 har samme betydning og omfang

som den tilsvarende ret i EMRK, jf. også Charterets artikel 52, stk. 3. Heraf

følger det samtidig, at de begrænsninger, der lovligt kan foretages i rettighe-

derne efter Charterets artikel 11, er de samme, som dem, der accepteres in-

den for rammerne af EMRK artikel 10.

Med lovforslaget lægges der op til, at indføre en todelt ordning for registre-

ring og opbevaring af trafikdata.

For det første foreslås en ordning med målrettet personbestemt og geogra-

fisk registrering og opbevaring af trafikdata, jf. pkt. 3.1.

For det andet foreslås en ordning med generel og udifferentieret registrering

og opbevaring, hvorefter justitsministeren bemyndiges til efter forhandling

med erhvervsministeren at kunne fastsætte regler, der pålægger udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at foretage generel og udif-

ferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når der foreligger til-

strækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at

Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som

må antages at være reel og aktuel eller forudsigelig, jf. pkt. 3.2.

Det foreslås, at der fastsættes krav om adgang til oplysninger registreret på

baggrund af henholdsvis målrettet og generel og udifferentieret registrering

Side 141/222

og opbevaring, således at der alene vil kunne gives adgang til oplysningerne

til brug for efterforskning og retsforfølgning af grov kriminalitet, herunder

trusler mod den nationale sikkerhed, jf. pkt. 3.7.

Herudover foreslås det, at den forpligtelse, der i dag følger af logningsbe-

kendtgørelsens § 5, stk. 1, om registrering af oplysninger om en brugers ad-

gang til internettet ved den tildelte internetprotokol-adresse (IP-adresse)

m.v., videreføres i retsplejeloven, jf. pkt. 3.3.

Der foreslås endvidere ændringer i de gældende regler om hastesikring, jf.

pkt. 3.5, ligesom der foreslås indført regler om domstolsprøvelse af konkret

begrundede pålæg, jf. pkt. 3.6.

Endelig foreslås det, at der skal kunne fastsættes regler om udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenesters opbevaring af oplysninger re-

gistreret og opbevaret i medfør af §§ 786 a-786 f eller pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf, herunder regler med krav om opbevaring på servere

i EU for data registreret efter de foreslåede regler.

I lyset af EU-Domstolens seneste praksis som beskrevet ovenfor under pkt.

2, vil de foreslåede ordninger med registrerings- og opbevaringspligt for tra-

fikdata samt adgang hertil efter Justitsministeriets opfattelse udgøre indgreb

i rettighederne fastsat i Chartrets artikel 7, 8 og 11. Sådanne indgreb skal

kunne retfærdiggøres efter Chartrets artikel 52, stk. 1, hvilket indebærer, at

indgrebene skal være fastlagt i lovgivningen og respektere de nævnte ret-

tigheders væsentligste indhold. Desuden skal indgrebene under iagttagelse

af proportionalitetsprincippet være nødvendige og faktisk svare til mål af

almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse

af andres rettigheder og friheder.

Herom anfører EU-Domstolen i La Quadrature du Net-dommen endvidere,

at der i forbindelse med fortolkningen af artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58

i lyset af Chartret også skal tages hensyn til betydningen af de rettigheder,

der er sikret ved Chartrets artikel 3, 4, 6 og 7, og til den betydning, som

formålene om beskyttelse af den nationale sikkerhed og bekæmpelse af grov

kriminalitet har som følge af, at de bidrager til beskyttelsen af andres ret-

tigheder og friheder, jf. præmis 122 i La Quadrature du Net-dommen.

For at opfylde kravet om proportionalitet skal en lovgivning om registrering

og opbevaring af trafikdata fastsætte klare og præcise regler, der regulerer

Side 142/222

rækkevidden og anvendelsen af den pågældende foranstaltning, og som op-

stiller en række mindstekrav, således at de personer, hvis personoplysninger

er berørt, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at

beskytte disse oplysninger mod risikoen for misbrug. Denne lovgivning skal

være bindende i national ret og navnlig angive, under hvilke omstændighe-

der og på hvilke betingelser de kan vedtages en foranstaltning om behand-

ling af sådanne oplysninger, hvorved det sikres, at indgrebet begrænses til

det strengt nødvendige. Nødvendigheden af at råde over sådanne garantier

er så meget desto større, når personoplysningerne er undergivet en automa-

tiseret behandling, navnlig når der eksisterer en betydelig risiko for ulovlig

adgang til disse oplysninger. Disse betragtninger gør sig især gældende, når

der er tale om beskyttelse af den særlige kategori af personoplysninger, som

følsomme oplysninger udgør, jf. præmis 132 i La Quadrature du Net-dom-

men og den deri nævnte praksis.

EU-Domstolen har endvidere i præmis 133 i La Quadrature du Net-dommen

anført, at en lovgivning, der foreskriver lagring af personoplysninger, altid

skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et forhold mellem de oplys-

ninger, der skal lagres, og det forfulgte formål.

De foreslåede ordninger med registrerings- og opbevaringspligt for trafik-

data samt adgang hertil foreslås indført af hensyn til politiets forebyggelse

og efterforskning af grov kriminalitet, hvor politiets adgang til registrerede

og opbevarede trafikdata m.v. udgør et helt centralt efterforskningsværktøj.

Registreringen og opbevaringen af trafikdata og de efterfølgende mulighe-

der for adgang hertil er således foreslået udformet af hensyn til den nationale

sikkerhed og offentlige tryghed, jf. Chartrets artikel 52, stk. 1.

Den foreslåede ordning med registrering og opbevaring af trafikdata m.v.

må endvidere

–

på baggrund af det under pkt. 3.1.3, 3.2.3, 3.3.3, 3.4.3, 3.5.3,

3.6.3, 3.7.3, 3.7.4 og 3.9.3 anførte

–

efter Justitsministeriets opfattelse anses

for nødvendigt for at forfølge de angivne hensyn. Heri ligger, at registrerin-

gen og opbevaringen samt adgangen til de registrerede og opbevarede op-

lysninger skal opfylde proportionalitetsprincippet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget lægges op til, at der

alene vil kunne iværksættes generel og udifferentieret registrering og opbe-

varing af trafikdata, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændighe-

der, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig

trussel mod den nationale sikkerhed, som må antages at være reel og aktuel

Side 143/222

eller forudsigelig. Regler om generel og udifferentieret registrering og op-

bevaring af trafikdata vil endvidere alene kunne fastsættes med en gyldig-

hedsperiode på maksimalt 1 år ad gangen, og en ordning med generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata vil ikke kunne blive

det systematiske udgangspunkt. Det følger desuden af den foreslåede ord-

ning, at regler om generel og udifferentieret registrering og opbevaring vil

skulle ophæves, hvis grundlaget herfor ikke længere er til stedet. Det vil

kunne føre til en gyldighedsperiode på mindre end 1 år.

Når der ikke foreligger en tilstrækkelig alvorlig trussel mod den nationale

sikkerhed, vil der efter forslaget kunne iværksættes målrettet registrering og

opbevaring af trafikdata. Der vil være tale om automatisk iværksættelse af

målrettet registrering og opbevaring på baggrund af klare, objektive kriterier

fastsat i loven. Hertil kommer, at der vil være mulighed for ved konkret

begrundede pålæg at forpligte udbydere, som med et kommercielt formål

udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester

som sin hoved-

ydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, til at registrere og

opbevare trafikdata vedrørende bestemte personer eller områder, der er

grund til at antage har en forbindelse til grov kriminalitet. Sådanne pålæg

vil skulle indhentes ved retskendelse. I forbindelse med indhentelsen af rets-

kendelsen, vil pålægget, herunder proportionaliteten, skulle prøves.

Det foreslås desuden, at der

–

for så vidt angår både ordningen med generel

og udifferentieret og ordningen med målrettet registrering og opbevaring

–

alene skal være adgang til registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

ved forudgående indhentelse af retskendelse. Det vil være et krav for adgang

til trafikdata, at der anmodes om adgang med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet, mens der for adgang til IP-adresser, indhentet på grundlag af

en registrerings- og opbevaringspligt, vil være krav om adgang med henblik

på bekæmpelse af kriminalitet.

Endelig vil registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger maksimalt

skulle opbevares i 1 år, hvilket må anses for ikke at være længere end nød-

vendigt for at varetage hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige

tryghed.

De foreslåede ordninger for registrering og opbevaring af trafikdata adskil-

ler sig således væsentligt fra de ordninger, som EU-Domstolen har taget

stilling til i La Quadrature du Net-dommen, Tele2-dommen og Digital

Rights-dommen m.v.

Side 144/222

Ved vurderingen af den foreslåede ordnings proportionalitet er det endvi-

dere tillagt vægt, at der er lagt op til at videreføre de gældende krav til be-

skyttelse af bl.a. registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, jf. pkt.

3.1.1.3, og at behandling af personoplysninger desuden vil være underlagt

henholdsvis Datatilsynets og Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn.

Det er således samlet set Justitsministeriets opfattelse, at de foreslåede reg-

ler er nødvendige og proportionale samt i overensstemmelse med EU-Dom-

stolens seneste praksis, jf. pkt. 2.

Det bemærkes dog, at der vurderes at være en væsentlig procesrisiko for-

bundet med, at der i lovforslaget lægges op til, at politiet og anklagemyn-

digheden vil kunne få adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret

med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, til brug for politiets og

anklagemyndighedens bekæmpelse af grov kriminalitet, jf. ovenfor under

pkt. 3.7.2.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. september 2021 til den 25.

oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatrådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Offentlige Anklagere, HK-

Landsklubben Danmarks Domstole, HK-Landsklubben for Politiet, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Politiets Efterretningstjeneste, Politifor-

bundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Samtlige byretter, Sø- og Handelsret-

ten, Vestre Landsret, Østre Landsret, Ingeniørforeningen IDA, Institut for

Menneskerettigheder Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet for Digital

Sikkerhed, Amnesty International, Retspolitisk Forening, DI, Dansk Er-

hverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA, Brancheforeningen Telein-

dustrien, Dansk IT, Foreningen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, DI

Digital, PROSA, SAM-DATA (HK), Business Software Alliance Danmark

IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S,

Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, Dansk Magisterforening, Danmarks Re-

stauranter.

Side 145/222

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget skønnes at medføre be-

tydelige merudgifter for politiet, an-

klagemyndigheden og domstolene.

Udgifterne er forbundet med betyde-

lig usikkerhed men kan potentielt

overstige 200 mio. kr. årligt. Udgif-

terne vil skulle konsolideres nær-

mere.

Forslaget om en ordning med målret-

tet registrering og opbevaring af tra-

fikdata vil have it-mæssige imple-

menteringskonsekvenser for dele af

det offentlige, navnlig Rigspolitiet,

med henblik på en automatiseret pro-

ces. Der henvises til pkt. 3.1.3.4.

Forslaget forventes ikke at medføre

væsentlige øvrige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser ud over de admini-

strative konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre om-

stillingsomkostninger på ca. 206

mio. kr. og løbende administrative

byrder på ca. 107 mio. kr. årligt for

telebranchen.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Side 146/222

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 2,

forventes at medføre negative admi-

nistrative konsekvenser for borgerne.

Den foreslåede indførelse af mulig-

hed for, at Justitsministeren efter for-

handling med klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte et

registrerings- og verificeringskrav i

bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj

2011 om nummeroplysningsdataba-

ser, vil således potentielt kunne be-

tyde, at borgerne vil blive nødsaget

til at verificere sig i nogle tilfælde

ved fysisk fremvisning af tiltrække-

lig identifikation eller ved online el-

ler telefonisk angivelse af de rele-

vante oplysninger, for at opnå ad-

gang til elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Det er samlet set Justitsministeriets opfattelse, at de foreslåede regler er nød-

retten

vendige og proportionale samt i overensstemmelse med EU-Domstolens se-

neste praksis, jf. pkt. 2.

Det bemærkes dog, at der vurderes at være en væsentlig procesrisiko for-

bundet med, at der i lovforslaget lægges op til, at politiet og anklagemyn-

digheden vil kunne få adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret

med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, til brug for politiets og

anklagemyndighedens bekæmpelse af grov kriminalitet, jf. pkt. 3.7.2.

Side 147/222

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Side 148/222

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, at efterforskningen skal

angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år

eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13

eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, §

233, stk. 1, § 235, § 266, § 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens §

59, stk. 8, nr. 1-5.

Retsplejelovens § 781 fastsætter således betingelserne for, hvornår der kan

foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden. Bestemmelsens stk. 1, nr.

1-3, fastlægger de grundlæggende krav til mistankens styrke, indikationen

for indgrebet og kravet til alvoren af den kriminalitet, der er under efter-

forskning. Bestemmelsens stk. 2-5 fastsætter nogle særlige krav for visse

typer af indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det foreslås, at ændre retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, så der indsættes en

henvisning til den foreslåede § 781 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kriminalitetskravet i retsplejelovens

§ 781, stk. 1, nr. 3, fraviges for så vidt angår indgreb i meddelelseshemme-

ligheden, der består i pålæg om udlevering af oplysninger, der er registre-

rings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retspleje-

loven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Dette vil også følge direkte af den foreslåede § 781 a, der for sådanne typer

indeholder et lempeligere kriminalitetskrav, således at indgreb i meddelel-

seshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet teleoplysning vil

kunne ske for lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i 3 år eller

derover.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1,

nr. 2. Der henvises pkt. 3.7.3 og 3.7.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Side 149/222

Retsplejeloven indeholder ikke i dag en særlig bestemmelse om teleoplys-

ning eller om udvidet teleoplysning, der består i pålæg om udlevering af

oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede

§§ 786 a-786 e i retsplejeloven. Pålæg om udlevering af sådanne oplysnin-

ger, der har karakter af indgreb i meddelelseshemmeligheden, gives i dag

efter de almindelige regler om teleoplysning og udvidet teleoplysning, jf.

retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3 og 4.

Det følger af den gældende § 781, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven at det bl.a. er

en betingelse for at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, at

efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel

12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127,

stk. 1, § 233, stk. 1, § 235, § 266, § 281 eller en overtrædelse af udlændin-

gelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5. Der gælder i § 781, stk. 2, og 3, forskellige

undtagelser til dette kriminalitetskrav for visse typer af indgreb i meddelel-

seshemmeligheden. Der henvises til pkt. 3.7.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Retsplejelovens § 781, stk. 2, omfatter overtrædelser af straffelovens § 263,

stk. 1, om hacking. Lovens § 781, stk. 3, nr. 1, omhandler krænkelser som

nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Bestemmelsen i tilholdslovens § 2, stk. 2, nr. 1, omfatter bl.a. krænkelser af

en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt m.v., hvil-

ket omfatter at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig hen-

vendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde

kontakte eller forfølge den anden. Retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 2, om-

fatter overtrædelser af straffelovens § 279 a (databedrageri) og § 293, stk. 1

(brugstyveri), begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste. En-

delig omfatter retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3-5, forskellige overtrædelser

af EU-regler, der har karakter af misbrug af intern viden eller markedsma-

nipulation. Der henvises til pkt. 3.7.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes en ny

§ 781 a

om teleoplysning

og udvidet teleoplysning, der består i pålæg om udlevering af oplysninger,

der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786

e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse be-

stemmelser.

Side 150/222

Efter den foreslåede § 781 a kan teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, og

udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, der består i pålæg om udleve-

ring af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter §§ 786

a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser,

uanset § 781, stk. 1, nr. 3, tillige foretages, hvis efterforskningen angår en

lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller der-

over eller en lovovertrædelse, som kan medføre strafforhøjelse efter straffe-

lovens § 81 a.

Den foreslåede § 781 a i retsplejeloven vil medføre et lempeligere krimina-

litetskrav for teleoplysning og udvidet teleoplysning, der består i pålæg om

udlevering af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter

de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven, end det, der følger af hoved-

reglen i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3. Teleoplysning som led i efter-

forskning af krænkelser eller lovovertrædelser, der ikke kan straffes med

fængsel i 3 år eller derover, vil stadig kunne foretages, hvis der er tale om

efterforskning af en af de krænkelser eller overtrædelser, der er særskilt

nævnt i § 781, stk. 1, nr. 3, eller er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3. Eksem-

pelvis vil der uanset den foreslåede § 781 a stadig kunne foretages teleop-

lysning som led i efterforskning af krænkelser som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1,

i lov om bortvisning og tilhold, jf. § 781, stk. 3, nr. 1, samt de i § 781, stk.

3, nr. 3-5, omhandlede overtrædelser af forskellige EU-regler vedrørende

misbrug af intern viden og markedsmanipulation.

Den foreslåede § 781 a i retsplejeloven vil sammen med den gældende §

781, stk. 1, nr. 3, medføre, at der vil gælde samme kriminalitetskrav for ud-

levering af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de

foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven, hvad enten pålægget om udleve-

ring sker efter reglerne om edition, jf. den foreslåede § 804 a, eller reglerne

om teleoplysning eller udvidet teleoplysning, jf. den foreslåede § 781 a.

Hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, der kan straffes med fæng-

sel i 6 år eller derover, eller en af de lovovertrædelser, der er særskilt nævnt

i § 781, stk. 1, nr. 3, eller i stk. 2 og 3, vil adgangen til oplysningerne kunne

meddeles allerede efter denne bestemmelse. Den foreslåede § 781 a vil der-

for kun særskilt være relevant, hvis der skal gives pålæg om udlevering af

oplysninger til brug for efterforskningen af en lovovertrædelse, der ikke er

omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, eller af stk. 2 eller stk. 3.

Side 151/222

Den foreslåede § 781 a vil bl.a. medføre, at overtrædelser af straffelovens §

136 (offentlig tilskyndelse til en forbrydelse), § 244 (simpel vold), § 243

(psykisk vold), § 261 (frihedsberøvelse), § 264, d, stk. 2 (uberettiget vide-

regivelse af oplysninger om private forhold m.v. under skærpende omstæn-

digheder) og § 293 a (brugstyveri af motorkøretøj) vil kunne danne grundlag

for teleoplysning og udvidet teleoplysning, der består i pålæg om udlevering

af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger. Disse lovovertrædelser

kan straffes med fængsel i indtil 3 år, men er ikke omfattet af den gældende

§ 781, stk. 1, nr. 3.

Kravet om, at efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, der kan straf-

fes med fængsel i 3 år eller derover, vil ikke medføre nogen ændring i for-

hold til efterforskning af de fleste særlovsovertrædelser. De fleste særlovs-

overtrædelser, der giver mulighed for fængselsstraf, vil typisk have en straf-

feramme med et maksimum på fængsel i 2 år, jf. f.eks. § 3 i lov om eufori-

serende stoffer (overtrædelser af loven og de i medfør af den udfærdigede

forskrifter) og færdselslovens § 117, stk. 2 (forskellige kvalificerede over-

trædelse af færdselsloven). Efterforskning af sådanne overtrædelser vil der-

for heller ikke med den foreslåede ordning kunne begrunde teleoplysning

eller udvidet teleoplysning.

Kravet om, at der skal være tale om en lovovertrædelse, der kan straffes med

fængsel i 3 år eller derover, vil også medføre, at efterforskning af en række

af formueforbrydelserne i straffelovens kapitel 28 ligesom i dag som ud-

gangspunkt ikke vil kunne begrunde teleoplysning eller udvidet teleoplys-

ning af registreringspligtige oplysninger. Det drejer sig f.eks. om tyveri (§

276), underslæb (§ 278), bedrageri (§ 279), mandatsvig (§ 280) og skyld-

nersvig (§ 283), da disse lovovertrædelser som hovedregel kun kan straffes

med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 285, stk. 1. Har overtrædelsen

af de nævnte forbrydelser været af særlig grov beskaffenhed, f.eks. på grund

af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i foreningen,

kan straffen imidlertid stige til 6 eller 8 år afhængig af, hvilken forbrydelse

der er tale om, jf. straffelovens § 286. Ved efterforskning af sådanne lov-

overtrædelser vil der som i dag kunne anvendes teleoplysning og udvidet

teleoplysning efter retsplejelovens § 781, stk. 1. I forhold til efterforskning

af straffelovens formueforbrydelser skal det bemærkes, at der uanset krimi-

nalitetskravet efter den foreslåede § 781 a i retsplejeloven vil kunne medde-

les pålæg om edition af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

som led i efterforskning af overtrædelser af straffelovens § 279 a eller § 293,

Side 152/222

stk. 1, begået ved anvendelse af en telekommunikationstjenester, jf. § 781,

stk. 3.

Henvisningen til lovovertrædelser, som kan medføre strafforhøjelse efter

straffelovens § 81 a betyder, at der vil kunne gives adgang til oplysninger,

der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786

e i retsplejeloven, hvis efterforskningen angår en af de overtrædelser, der er

nævnt i § 81 a, hvis efterforskningen vel og mærke angår de omstændighe-

der, der er nævnt i § 81 a. Eksempelvis vil efterforskning af en overtrædelse

af straffelovens § 260 (ulovlig tvang) ikke i sig selv kunne begrunde anven-

delse af den foreslåede § 781 a, da bestemmelsen ikke kan medføre straf i

form af fængsel i 3 år eller derover. Hvis overtrædelsen af § 260 imidlertid

er begået under omstændigheder som nævnt i § 81 a, kan den foreslåede §

781 a bringes i anvendelse. Efterforskningen skal således angå en lovover-

trædelse, der har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem

grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevå-

ben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres sær-

deles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås

brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

Den foreslåede § 781 a i retsplejeloven vil omfatte alle oplysninger, der er

registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede bestemmelser i

retsplejelovens §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør

af disse bestemmelser. Oplysninger, som udbyderne af elektroniske kom-

munikationsnet og -tjenester er i besiddelse af, som ikke er registrerings- og

opbevaringspligtige efter de nævnte bestemmelser, vil kunne kræves udle-

veret efter de almindelige regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Der henvises til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen vil desuden kun være relevant for pålæg om udlevering af

oplysninger hos de udbydere, som registrerings- og opbevaringspligten efter

de foreslåede §§ 786 a-786 e består over for. Det vil sige udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester, jf. pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, henholdsvis udbydere, som med et kommercielt

formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin ho-

vedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden, jf. pkt. 3.1.3.1

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anmodning om adgang til regi-

strerings- og opbevaringspligtige oplysninger vil efter den foreslåede be-

stemmelse skulle rettes til den dataansvarlige udbyder.

Side 153/222

Reglerne om teleoplysning omfatter ikke civile identitetsoplysninger (op-

lysninger om, hvilken bruger der er indehaver af et bestemt telefonnummer,

et bestemt IMEI- eller IMSI-nummer etc.). Sådanne oplysninger vil efter

forslaget i stedet kunne indhentes efter reglerne om edition eller efter den

foreslåede § 804 b i retsplejeloven. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.1, 3.7.1.4,

3.7.3.3.3 og 3.7.3.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 781 a i retsplejeloven vil kun medføre et lempeligere kri-

minalitetskrav for teleoplysning og udvidet teleoplysning, der består i pålæg

om udlevering af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige

efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller

regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. De øvrige betingelser i rets-

plejelovens § 781 vil stadig skulle være opfyldt, før der kan foretages tele-

oplysning og udvidet teleoplysning, der består i pålæg om udlevering af så-

danne oplysninger. Eksempelvis kravet til mistankens styrke og kravet til

indgrebets indikation, jf. § 781, stk. 1, hhv. nr. 1 og 2. Tilsvarende vil udvi-

det teleoplysning som efter gældende regler kun kunne foretages, når mis-

tanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller kan medføre fare for

menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, jf. § 781,

stk. 5, 1. pkt. Indgreb vil også kun kunne foretages, såfremt det er proporti-

onalt, jf. retsplejelovens § 782. Teleoplysning og udvidet teleoplysning vil

som hidtil desuden kun kunne foretages efter forudgående retskendelse,

medmindre øjemedet ellers ville forspildes, jf. § 783. Der vil også fortsat

skulle beskikkes en indgrebsadvokat, jf. § 784. Tilsvarende vil der som i dag

skulle ske underretning af den, som indgrebet angår, jf. reglerne herom i

retsplejelovens § 788. Der henvises til pkt. 3.7.1.2 og 3.7.3 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.3 og 3.7.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 786, stk. 4, at det påhviler udbydere af te-

lenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.1

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Side 154/222

Det fremgår af retsplejelovens § 786, stk. 6, at overtrædelse af bestemmel-

sens stk. 4, 1. pkt., straffes med bøde.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat §§ 786 b-786 i efter den gæl-

dende § 786 a i retsplejeloven. Bestemmelserne har til formål at indføre en

ny ordning for registrering og opbevaring, der skal erstatte den gældende

ordning i retsplejelovens § 786, stk. 4 og 6. Som konsekvens heraf, foreslås

det, at de gældende bestemmelser i § 786, stk. 4 og 6 ophæves. Stk. 5 bliver

herefter stk. 4 og stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og 6.

Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 9.

Til nr. 4

Det fremgår af retsplejelovens § 786, stk. 7, at der for overtrædelser af be-

stemmelser i forskrifter, der er fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 4, 2.

pkt., og stk. 5 kan fastsættes bestemmelser om bødestraf.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat §§ 786 b-786 i efter den gæl-

dende § 786 a i retsplejeloven. Bestemmelserne har til formål at indføre en

ny ordning for registrering og opbevaring, der skal erstatte den gældende

ordning i retsplejelovens § 786, stk. 4 og 6. På den baggrund foreslås det, at

de gældende bestemmelser i § 786, stk. 4 og 6 ophæves.

Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen i retsplejelovens § 786,

stk. 7, der bliver stk. 5, til det gældende stk. 4, 2. pkt., slettes.

Til nr. 5

Det følger af retsplejelovens § 786 a, stk. 1, at politiet som led i efterforsk-

ning, hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, kan meddele

udbydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage hastesikring af

elektroniske data, herunder trafikdata.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres

således, at ”trafikdata” ændres til ”

trafik-

og lokaliseringsdata”. Ændringen har til formål at

tydeliggøre be-

stemmelsens overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, således at det

fremgår direkte af bestemmelsen, at reglerne om hastesikring gælder alle

trafik- og lokaliseringsdata.

Side 155/222

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforsla-

gets § 1, nr. 7. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 6

Det følger af retsplejelovens § 786 a, stk. 1, at politiet som led i efterforsk-

ning, hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, kan meddele

udbydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage hastesikring af

elektroniske data, herunder trafikdata.

Med den nuværende bestemmelse i retsplejelovens § 786 a, stk. 2, 3. og 4.

pkt., kan sikringsperioden ikke overstige 90 dage, og et pålæg kan ikke for-

længes.

Det foreslås, at retsplejelovens § 786 a, stk. 2, 4. pkt., om at et pålæg ikke

kan forlænges, udgår, og at det i stedet indsættes, at et pålæg efterfølgende

kan opretholdes, men højst med 90 dage ad gangen.

Forslaget skal ses i lyset af, at det fremgår af La Quadrature du Net-dom-

men, at sikringsperioden gerne må forlænges, når det er begrundet i om-

stændighederne og det formål, der forfølges.

Retsplejelovens § 786 a blev oprindeligt indsat på baggrund af Europarådets

konvention om IT-kriminalitet (CETS nr. 185), jf. pkt. 7.3 i de almindelige

bemærkninger i lovforslag nr. L 55 som fremsat, jf. Folketingstidende 2003-

04, tillæg A, s. 1812. Det fremgår af konventionens artikel 16, at et pålæg

om hastesikring efterfølgende kan opretholdes.

Det foreslås derfor, at et pålæg både kan forlænges inden for de 90 dage,

men også kan opretholdes efter de 90 dage kan opretholdes. Det er det

samme pålæg om hastesikring, som hhv. kan forlænges og opretholdes. De

øvrige betingelser i bestemmelsen skal også her være opfyldt, herunder at

sikringsperioden skal være så kort som mulig.

Til nr. 7

Den nuværende bestemmelse i retsplejelovens § 786 a indeholder ikke et

kriminalitetskrav for, i hvilke tilfælde politiet kan meddele udbyderne af te-

lenet eller teletjenester pålæg.

Side 156/222

På baggrund af La Quadrature du Net-dommen er det nødvendigt at tilpasse

den nationale lovgivning, således at der i bestemmelsen fastsættes et krimi-

nalitetskrav for visse oplysninger, således at hastesikring af trafik- og loka-

liseringsdata kun må foretages, hvis efterforskningen angår grov kriminali-

tet, dvs. hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan

straffes med fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straf-

felovens kapitler 12 eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2,

§ 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændin-

gelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse som omfattet

af § 781, stk. 2 eller 3, eller en lovovertrædelse, som kan medføre straffor-

højelse efter straffelovens § 81 a.

Det foreslås derfor, at der i § 786 a, efter stk. 2, indsættes et nyt stykke,

hvorved der for så vidt angår hastesikring indføres et kriminalitetskrav for

trafik- og lokaliseringsdata.

Det vil betyde, at hastesikring af trafik- og lokaliseringsoplysninger kun kan

ske med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, jf. definitionen oven-

for.

Retsplejelovens § 786 a omfatter også øvrige elektroniske data ud over tra-

fik- og lokaliseringsdata. For øvrige oplysninger, som ikke anses for at være

trafik- og lokaliseringsdata, vil der således ikke gælde et kriminalitetskrav.

Som konsekvens af forslaget bliver de nuværende stk. 3 og 4 herefter stk. 4

og 5.

Til nr. 8

Den nuværende retsplejelovs § 786 a, stk. 4, indeholder henvisning til den

nuværende stk. 3 i bestemmelsen.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i

retsplejelovens § 786 a. Herefter vil § 786 a, stk. 3, blive til § 786 a, stk. 4.

Det foreslås på den baggrund at ændre henvisningen til stk. 3 i den nuvæ-

rende § 786 a, stk. 4, så henvisningen fremover vil være til bestemmelsens

stk. 4.

Side 157/222

Den foreslåede ændring er således en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 9