REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 443
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. september 2021

International kontor

Sani Sogliano

2021-612-0049

2132333

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. oktober 2021

Side:

2-4

Punkt 1

Den digitale dimension af efterforsk-

ning af seksuelt misbrug af børn – ud-

fordringer og vejen frem

Politisk drøftelse

Varetægtsfængsling før dom

Politisk drøftelse

Rådskonklusioner om EU-strategien

for barnets rettigheder

Vedtagelse

Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Statusorientering

5-9

Punkt 2

10-13

Punkt 3

14-16

Punkt 4

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 1: Den digitale dimension i efterforskning af seksuelt

misbrug af børn – udfordringer og vejen frem

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2021 med henblik på en politisk drøftelse af Kommissionens

strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant for nuværende. Sagen har for nuværende hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt

positivt indstillet over for den præsenterede strategi.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i juli 2020 en strategi for en mere effektiv

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn gennem bl.a. styrket forebyggelse,

efterforskning og bistand til ofre. Kommissionen har i strategien navnlig

forpligtet sig til at 1) foreslå den nødvendige lovgivning til effektiv bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn på nettet, herunder ved at kræve at rele-

vante udbydere af onlinetjenester opdager kendt materiale om seksuelt mis-

brug af børn og kræve, at de indberetter dette materiale til offentlige myn-

digheder, og 2) begynde at arbejde henimod en eventuel oprettelse af et eu-

ropæisk center for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

på grundlag af en grundig undersøgelse og konsekvensanalyse. Centret skal

yde holistisk støtte til medlemsstaterne i kampen mod seksuelt misbrug af

børn online og offline, sikre koordinering for at maksimere den effektive

udnyttelse af ressourcerne og undgå dobbeltarbejde.

Kommissionen forventes at fremsætte det ovenfor nævnte lovgivningsfor-

slag den 1. december 2021. Forslaget forventes umiddelbart at have hjem-

mel i det indre marked, hvilket betyder, at Danmark i givet fald vil være

bundet af retsakten.

Forslaget forventes at ville have til formål at i) forhindre seksuelt misbrug

af børn online, ii) sikre værktøjer til at opdage, fjerne og indberette online

seksuelt misbrug af børn samt iii) muliggøre en sammenhængende og koor-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

dineret tilgang til online og offline seksuelt misbrug af børn, der involverer

forebyggelse, offerstøtte og retshåndhævelse.

Kommissionen har iværksat en indledende konsekvensanalyse af det kom-

mende forslag, hvor fokus især er på mulige foranstaltninger på EU-plan i

forhold til at skabe nogle retlige rammer, der sikrer, at udbydere af online-

tjenester opdager, fjerner og indberetter materiale vedrørende seksuelt mis-

brug af børn og skriftlige trusler på deres tjenester, og at sådant materiale

indberettes til offentlige myndigheder.

Det bemærkes, at forslaget vil kunne give anledning til bl.a. grundlovmæs-

sige overvejelser, herunder i forhold til spørgsmålet om myndighedsudø-

velse på fremmed territorium. Dette vil blive undersøgt nærmere, når for-

slaget fremsættes.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet forventes at være en politisk drøftelse af,

hvordan der i forbindelse med udmøntningen af strategien fra juli 2020 kan

skabes nogle retlige rammer, der sikrer, at udbydere af onlinetjenester op-

dager, fjerner og indberetter materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn

og skriftlige trusler på deres tjenester, og at sådant materiale indberettes til

offentlige myndigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for nuværende.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser på nuvæ-

rende tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne

tages nærmere stilling til forslagets eventuelle lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser på nuværende

tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne tages

nærmere stilling til forslagets eventuelle økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser på nuvæ-

rende tidspunkt. Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der kunne

tages nærmere stilling til forslagets eventuelle øvrige konsekvenser og be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen. Når Kommissionens forslag

er fremsat, vil det blive sendt i offentlig høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Der er fra den danske regerings side et stort fokus på at optimere og smidig-

gøre den samlede myndighedsindsats til bekæmpelse af seksuelle overgreb

begået mod børn. Regeringen er derfor positivt indstillet over for intentio-

nerne bag den præsenterede strategi for en mere effektiv bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn.

Regeringen er ligeledes umiddelbart positivt indstillet over for det bebudede

lovgivningsforslag, men vil tage nærmere stilling til det, når det er fremsat.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 2: Varetægtsfængsling før dom

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2021 med henblik på en politisk drøftelse om området for va-

retægtsfængsling før dom. Det vides ikke på dette stadie, hvad dagsordens-

punktet konkret dækker over, men med udgangspunkt i tidligere drøftelser

om emnet i rådsarbejdsgrupperegi er det muligt, at drøftelsen kommer til at

dreje sig om udfordringer relateret til området for varetægtsfængsling i EU,

herunder betydningen af forskellige regler og standarder herom i medlem-

sstaterne. Samtidig kan punktet indebære en drøftelse af, om der skal iværk-

sættes tiltag, herunder harmoniseringstiltag, på EU-niveau på området for

varetægtsfængsling og i bekræftende fald en drøftelse af hvilke former for

tiltag. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser. Eventuel ny EU-lovgivning om varetægtsfængsling før

dom vil være omfattet af retsforbeholdet, men regeringen vil aktivt følge med

i drøftelserne med henblik på at danske interesser varetages. Regeringen

forholder sig umiddelbart kritisk til indførelse af fælleseuropæisk regulering

på området for varetægtsfængsling.

2. Baggrund

Dagsordenspunktet vedrører ”pre-trial detention”, dvs. varetægtsfængsling

før dom. Det vides ikke på dette stadie, hvilke konkrete forhold i relation til

varetægtsfængsling drøftelsen kommer til at omhandle.

I arbejdsgruppen Working Party on Cooperation in Criminal Matters (CO-

PEN) har der i foråret 2021 været drøftet spørgsmål med forbindelse til om-

rådet. Drøftelsen vedrørte materielle forhold og processuelle rettigheder un-

der varetægtsfængsling i EU.

Der var i den forbindelse fokus på bl.a. udfordringer relateret til området for

varetægtsfængsling i EU. Medlemsstaterne har forskellige standarder og re-

guleringer på området, og det foreløbige synspunkt fra Kommissionen er, at

dette kan have betydning for samarbejdet mellem medlemsstaterne i straf-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

feretlige forhold. Der var derudover fokus på anvendelsen af alternativer til

varetægtsfængsling, forskelsbehandling samt udfordringerne ved de materi-

elle fængselsforhold relateret til håndteringen af COVID-19-pandemien.

Medlemsstaterne blev i denne forbindelse opfordret til at overveje, om der

er behov for at iværksætte tiltag på EU-niveau og i bekræftende fald, hvilken

form for tiltag medlemsstaterne ønsker.

Med forbindelse til punktet har der desuden tidligere været drøftelser, som

har relateret sig til udleveringssager, konkret anvendelsen af rammeafgø-

relse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem EU-landene. Det har således været drøftet, at forskellige

standarder og reguleringer på området for varetægtsfængsling kan være en

hindring for en gnidningsfri anvendelse af de regler om udlevering, som

fremgår af rammeafgørelsen.

Det blev i øvrigt i forbindelse med drøftelser i arbejdsgrupperegi oplyst, at

Kommissionen har igangsat et studie for at indhente nyere information om-

kring forholdene på området for varetægtsfængsling i medlemsstaterne (den

seneste information er baseret på et studie fra 2016), herunder en vurdering

af behovet for at iværksætte tiltag på EU-niveau.

3. Formål og indhold

Da det på dette stadie endnu ikke vides, hvilke konkrete forhold i relation til

varetægtsfængsling, drøftelsen kommer til at omhandle, er det ikke muligt

at sige noget konkret om formålet med drøftelsen.

Formålet med dagsordenspunktet kan være en drøftelse af eventuelle udfor-

dringer på varetægtsfængslingsområdet i medlemsstaterne samt udfordrin-

ger i relation til samarbejdet mellem medlemsstaterne på området. Samtidig

kan formålet også være en drøftelse af behovet for iværksættelse af tiltag på

EU-niveau.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

6. Gældende dansk ret

Det er domstolene, der efter anmodning fra anklagemyndigheden træffer af-

gørelse om varetægtsfængsling. Reglerne om, hvornår varetægtsfængsling

kan ske, findes i retsplejelovens kapitel 70.

Varetægtsfængsling af en sigtet

Af retsplejelovens § 762 fremgår, at en sigtet kan varetægtsfængsles, når der

er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som efter

loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og

der er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig straf-

forfølgning eller -fuldbyrdelse, eller

der er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå en ny

lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6

måneder eller derover, eller

der er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre for-

følgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller på-

virke andre.

En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt be-

styrket mistanke om, at han har begået

en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller

derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om

forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod,

eller

en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold, slagsmål,

vidnetrusler, vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste vå-

benkriminalitet, voldtægt, samleje eller andet seksuelt forhold med

et barn under 15 år eller en sindssyg/mentalt retarderet, udbredelse

af børnepornografi, forsætlig fareforvoldelse eller hensættelse i

hjælpeløs tilstand, eller en overtrædelse af straffelovens § 232 (blu-

færdighedskrænkelse) over for et barn under 15 år, såfremt lo-

vovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan

ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60

dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede

ikke er på fri fod.

Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at

ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis friheds-

berøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigte-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

des forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede

findes skyldig.

Varetægtsfængsling på baggrund af overtrædelse af vilkår eller bestemmel-

ser i en foranstaltningsdom

Det følger af retsplejelovens § 763, at hvis der er begrundet mistanke om, at

en person har overtrådt vilkår, som er fastsat i en betinget dom, ved betinget

benådning eller ved prøveløsladelse kan han varetægtsfængsles, hvis retten

finder, at overtrædelsen er af en sådan beskaffenhed, at der foreligger

spørgsmål om fuldbyrdelse af fængselsstraf eller indsættelse i anstalt, og

der er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig følgerne

af vilkårsovertrædelsen, eller

der er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod fortsat vil over-

træde vilkårene, og det under hensyn til overtrædelsernes beskaf-

fenhed skønnes påkrævet, at disse forhindres ved, at han varetægts-

fængsles.

Det samme gælder, hvis der er begrundet mistanke om, at en person har

overtrådt bestemmelser, der er fastsat i en foranstaltningsdom eller -ken-

delse.

Varetægtsfængsling i surrogat

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kan va-

retægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltnin-

ger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængs-

ling bestemmelse derom, jf. retsplejelovens § 765.

Retten kan således bestemme, at sigtede skal (opregningen er ikke udtøm-

mende):

1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn,

2) overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,

anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer,

3) tage ophold i egnet hjem eller institution,

4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling

for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om fornødent på

hospital eller særlig institution,

5) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,

6) hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapirer,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

7) stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin tilstedeværelse

ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom

Angår sigtelsen grov personfarlig kriminalitet, skal retten bestemme, at sig-

tede ikke må opholde sig i eget hjem.

Rigsadvokaten har oplyst, at varetægtsfængsling i surrogat i almindelighed

anvendes over for sigtede, der er under 18 år eller psykisk afvigende perso-

ner, herunder sindssyge og mentalt retarderede. Derudover anvendes det

kun meget sjældent.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig umiddelbart kritisk til indførelse af fælleseuropæ-

isk regulering på området for varetægtsfængsling.

Eventuel ny EU-lovgivning om varetægtsfængsling før dom vil være omfat-

tet af retsforbeholdet, men regeringen vil aktivt følge med i drøftelserne med

henblik på, at danske interesser varetages.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 3: Rådskonklusioner om EU-strategien for barnets

rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2021 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om EU-

strategien for barnets rettigheder. Rådskonklusionerne har overordnet set

til formål at sætte fokus på beskyttelse og fremme af børns rettigheder i EU

og resten af verden. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side bakker man op om, at

der med rådskonklusionerne sættes fokus på beskyttelse og fremme af børns

rettigheder.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021 har for-

mandskabet sat et sæt rådskonklusioner om EU-strategien for barnets rettig-

heder på dagsordenen med henblik på vedtagelse.

Kommissionen offentliggjorde den 24. marts 2021 en meddelelse om en

strategi for barnets rettigheder (KOM(2021) 142 final).

Strategien bygger på tidligere meddelelser fra Kommissionen om barnets

rettigheder og på gældende regelsæt og politikker. Strategien er forankret i

FN's konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen) og de tre valg-

frie protokoller hertil samt FN's konvention om rettigheder for personer med

handicap (handicapkonventionen), og den skal bidrage til at opfylde FN's

verdensmål for bæredygtig udvikling. Den har også forbindelse til Europa-

rådets standarder for børns rettigheder og til dets strategi for barnets rettig-

heder (2016-2021). Strategien er endvidere baseret på EU's Charter om

Grundlæggende Rettigheder.

Det overordnede mål med strategien er at skabe det bedst mulige liv for børn

i EU og resten af verden. Der foreslås i strategien en række målrettede tiltag

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

på tværs af seks tematiske områder, som hver især fastlægger prioriteterne

for EU's indsats i de kommende år:

1) Deltagelse i det politiske og demokratiske liv: EU sørger for, at børn

kan være aktive borgere og medlemmer af demokratiske samfund

2) Samfundsøkonomisk inklusion, sundhed og uddannelse: EU skal be-

kæmpe børnefattigdom og fremme inklusive og børnevenlige sam-

funds-, sundheds- og uddannelsessystemer

3) Bekæmpelse af vold mod børn og sikring af, at børn beskyttes: EU

skal hjælpe børn til at vokse op uden vold

4) Børnevenlig retspleje: Et EU, hvor retssystemet værner om børns

rettigheder og behov

5) Digital- og informationssamfundet: Et EU, hvor børn kan færdes sik-

kert i det digitale miljø og udnytte dets muligheder

6) Den globale dimension: EU skal støtte og beskytte børn og styrke

deres indflydelse på globalt plan, herunder under kriser og konflikter

Kommissionen har desuden i strategien tilkendegivet at ville etablere et net-

værk for børns rettigheder i slutningen af 2021.

Formandskabet har på baggrund af strategien udarbejdet et udkast til råds-

konklusioner, som er forhandlet i arbejdsgruppen om Grundlæggende Ret-

tigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer

(FREMP), før den endelige tekst forelægges til vedtagelse på rådsmødet den

7.-8. oktober 2021.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sætte fokus på be-

skyttelse og fremme af børns rettigheder i EU og resten af verden.

Rådkonklusionerne sætter bl.a. fokus på, at børn fuldt ud er rettighedsinde-

havere, og at børns rettigheder er fundamentale rettigheder, som skal tænkes

ind i alle relevante politikker og lovgivning, både på nationalt og EU-plan.

I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til at samarbejde med EU-

medlemsstaterne om at implementere samtlige tiltag i EU-strategien for bar-

nets rettigheder og til at støtte EU-medlemsstaterne i deres bestræbelser på

at styrke deres standarder for børns rettigheder.

Rådskonklusionerne indeholder endvidere en række opfordringer til EU-

medlemsstaterne, herunder til at:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

udvikle omfattende politikker og tiltag for at sikre rettigheder for alle

børn,

øge bestræbelserne på at forebygge og reagere på alle former for

vold mod børn,

styrke medlemsstaternes retssystemer, således at retssystemerne

fuldt ud er i overensstemmelse med børns rettigheder,

investere i at sikre lige adgang for alle børn til at begå sig digitalt,

herunder sætte børn i stand til at være bevidste brugere af digitale

medier ved at give børn viden og evner, som er nødvendige for kri-

tisk at kunne undersøge, evaluere og producere digitalt indhold, og

yde et aktivt bidrag til arbejdet i EU-netværket for børns rettigheder

(EU Network for Children’s Rights), som vil blive etableret af Kom-

missionen med det formål at facilitere dialog og gensidig læring mel-

lem EU-medlemsstaterne og til at støtte implementering, overvåg-

ning og evaluering af EU-strategien for barnets rettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner er forhandlet i arbejdsgruppen FREMP. Ud-

kastet har overordnet set fået en positiv modtagelse, og der har generelt væ-

ret opbakning blandt medlemsstaterne under forhandlingerne i FREMP, dog

med undtagelse af enkelte medlemsstater, som ikke fuldt ud bakker op om

EU-strategien for barnets rettigheder, som rådskonklusionerne bygger på.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om, at der med rådskonklusionerne sættes fokus på

beskyttelse og fremme af barnets rettigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 4: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2021 med henblik på en status over gennemførelsen af forord-

ningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er omfattet

af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sa-

gen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterret-

ning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-

ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. oktober 2017. Det er på nuværende tidspunkt alene 22

medlemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt

forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-rådsmø-

derne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og udpegelsen af

en europæisk chefanklager har været tilbagevendende punkter. På rådsmø-

det den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæiske chefanklager, Laura

Codruţa

Kövesi (Rumænien), udpeget.

Under rådsmødet den 7.-8 juni 2021 blev medlemsstaterne orienteret om, at

EPPO siden den 1. juni 2021 havde været funktionsdygtig, ligesom der blev

gjort status over bl.a. medlemsstaternes pligt til at udpege såkaldte europæ-

iske delegerede anklagere. Det er umiddelbart forventningen, at statusorien-

teringen under rådsmødet den 7.-8. oktober 2021 vil centrere sig om med-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

lemsstaternes arbejde med at udpege europæiske delegerede anklagere samt

eventuelle opgaver og projekter, som EPPO aktuelt beskæftiger sig med.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er at give en statusopdatering på oprettelsen af EPPO.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Samlenotat til RIA-rådsmøde d. 7.-8. oktober 2021, fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2021.