Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Danmarks største krænker. Retsplejelovens § 259 stk. 2,
Kære lovgiver og medie ejer.
Det er dit ansvar som politiker og lovgiver, men også medierne i Danmark, at holde øje med,
at der i Danmarks retsvæsenet og lovgivning ikke findes magtmisbrug sted, eller at der
findes paragraffer der muliggør magtmisbrug ved domstolene.
Dagligt bliver borgere i Danmark krænket af Dommere og advokater der af kollegiale hensyn
og i kollegialt samarbejde, giver borgere der er selvmøder et advokatpålæg, retsplejelovens
§ 259 stk. 2
Derefter må en borger ikke længere tale sin egen sag ved domstolene, men skal være
repræsenteret af en advokat.
Det er domstolens pligt, at efterkomme retsplejeloven § 339 stk. 4, når en selvmøder vil tale
sin egen sag. I mange sager, bliver borgerens ret tilsidesat.
Hvis Dommere eller advokater ikke kan lide en borgers sag, eller en´ borger som person,
(i særdeleshed hvis borgerens sagsanlæg er mod en advokat) kan borgeren blive frataget
sin grundlovssikret ret og rettigheder som
if. Den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6 tillader, retten til at tale sin egen
sag som selvmøder ved retterne.
Danmark bør ikke påberåbe sig, at menneskerettigheds konventioner bliver overtrådt af
bananrepublikker, når Danske borgers rettigheder dagligt bliver trådt under fode af
retsplejeloven § 259 stk. 2 og at Danmark derved er at sammenligne med de
bananrepublikker som Danmark kritiserer.
Herunder er et aktuelt klassisk eksempel på, hvordan 2 højesterets advokater og 1 dommer,
i samarbejde, umuliggør og forhindrer en borger (som er selvmøder), i at føre sin egen sag
ved byretten.
Dette aktuelle eksempel er en borger, der tidligere ved byretten havde fået advokatpålæg og
blev idømt straf, hvor modparten brugte falske anklager og falske beviser.
Borgeren dokumenterer i et sagsanlæg de falske anklager og søger sine omkostninger til
egne advokater erstattet af sagsøgte advokat.
At få nogen dømt ved brug af falske anklager, er en alvorlig overtrædelse af straffelovens §
164 og er en kriminel handling.
1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
Eksemplet herunder er virkelig og aktuelt.
Brev 1: Borgeren anlægger sag ved indlevering af en stævning med påstande til retten.
Brev 2: På anbefaling fra den kriminelle sagsøgte advokat, bliver borgeren pålagt et
advokatpålæg retsplejelovens § 259 stk. 2
Brev 3: Borgeren beder retten om en beskikket advokat, hvilket blev afslået af retten.
Brev 4: Borgeren beder derefter retten om udsættelse af sagen, for at borgeren kan søge
om fri proces ved procesbevillingsnævnet (Civilstyrelsen).
Brev 5: Dommeren rådfører sig med den kriminelle sagsøgte, om sagsøgte vil tillade en
udsættelse af sagen.
Brev 6: kl. 08:35 5. oktober 2020 frabeder den kriminelle sagsøgte sig at sagen bliver udsat.
Brev 7: kl. 09:30 5. oktober 2020 efterkommer retten den kriminelles sagsøgtes ønske og
borgeren bliver nægtet, at sagen kan udsættes.
Reelt fratages borgeren sine grundlovssikret ret til en fair rettergang og borgerens lovsikrede
rettigheder if. Den Europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6.
Handlingen bliver foretaget af det ypperst i Danmarks retsvæsenet
1 Dommer og 2 højesterets advokater i samarbejde, der burde kende grundloven og den
Europæiske menneskerettighedskonvention.
Nærværende breve og krænkelses indsigelser, er tilsendt alle folketingets politikere,
folketingets retsudvalg, landets justismininster og alle Danmarks nyhedsmedier, med håb
om, og ønske om, at det kan gøres bedre for beskyttelse af Danmarks befolknings
retssikkerhed.
Med venlig hilsen en borger i Danmark.
København 18. oktober 2020
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0003.png
BREV 1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0004.png
BREV 2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0005.png
BREV 3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0006.png
BREV 4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0007.png
BREV 5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0008.png
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0009.png
BREV 7
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
2269310_0010.png
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
Selvmøder i Danmark
En grundlæggende ret som borger i de fleste retssamfund er, muligheden for selv at gå i
rette: dvs. forsvare sig, eller anlægge sag, mod en uretfærdighed, man mener at have
oplevet.
Retsplejelovens § 259
Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for sig selv.
Stk. 2 Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det
muligt at behandle sagen på forsvarlig måde uden at parten har en sådan bistand. Pålægget kan ikke
indbringes for højere ret.
Stk. 3 Efterkommes et pålæg efter stk. 2 ikke, betragtes processkrifter, der indgives af parten efter
pålæggets meddelelse som ikke indgivet, ligesom parten anses for udeblevet fra de retsmøder, der
afholdes efter pålæggets meddelelse. Hvor særlige hensyn taler derfor, kan retten dog beskikke
parten en advokat.
Rettens magt
Domstolene er - uanset nævnte borgerret - udstyret med myndighed til at pålægge folk en
advokat 'dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde uden at
parten har en sådan bistand'. Men også en pligt til at vejlede - især selvmødere, altså de der
'går i rette for sig selv': Retsplejeloven § 339:
Er en parts påstand eller hans anbringender eller hans udtalelser om sagen i øvrigt uklar eller
ufuldstændig kan retten søge dette afhjulpet ved spørgsmål til parten.
Stk. 2. Retten kan opfordre en part til at tilkendegive sin stilling såvel til faktiske som til retslige
spørgsmål, som synes at være af betydning for sagen.
Stk. 3 Retten kan opfordre en part til at fremlægge dokumenter, tilvejebringe syn eller skøn eller i
øvrigt føre bevis, når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse vil henstå som uvisse
Stk. 4 Møder en part i en sag, der behandles ved byret, ikke ved advokat, vejleder retten parten om,
hvad han bør foretage til oplysning af sagen og i øvrigt til varetagelse af sine interesser under denne.
Rettens pligt til vejledning er udvidet
Retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt. har som nævnt en særlig regel om advokatbeskikkelse i
tilfælde, hvor retten har givet et advokatpålæg. Pligten omtales i betænkning nr. 1341/1997
s. 443-445:
Retsplejerådet finder imidlertid, at byretterne bør vejlede om den formelle
fremgangsmåde ved et sagsanlæg, dvs. kravene til stævningen, og om betaling af
retsafgift. Byretterne bør endvidere vejlede om retshjælp, fri proces og
retshjælpsforsikringsdækning.
Retsplejerådet sætter derefter meget detaljeret regler op for, hvad retterne (især
byretterne) bør gøre. Det skete ved,
at Justitsministeriet i 1998 anmodede Retsplejerådet
om at se på den civile retspleje. Rådet udtalte afslutningsvis:​
Dommeren må således vejlede
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 18/10-20 fra John Helmer, vedrørende praksis for retsplejelovens regler
på en sådan måde, at vejledningen også omfatter den usikkerhed, der kan knytte sig til
bevisførelsen og eventuelle tvivlsomme retsspørgsmål, ligesom det efter omstændighederne
kan fremhæves, at vejledning ikke gives alene af hensyn til den vejledte part, men også for
at modparten kan få klarhed over, hvad denne skal forsvare sig imod (jf. tilsvarende
Småsagsudvalgets betænkning nr. 1341/1997 s. 249).
Menneskeheds Rettigheder i Danmark ?
Der er derfor ingen tvivl om, at folks ret til selv møde i dag er en integreret del af
menneskehedens rettighederne.
Samtidig er der på de sikkerheder hæftet retshjælp. Her er man i gang med at løfte
'bagatelgrænsen' til 100.000 kr.​
Det betyder reelt, at folk med krav under 100.000 kr. ikke har
adgang til fuld retshjælp.
Hvis der nemlig er tale om en småsag - altså en sag med værdi under 100.000 kr. - kræver
forsikringsbetingelserne, at klienten enten selv varetager sine interesser op til
hovedforhandlingen, eller selv betaler en advokat derfor.
Advokater og retshjælp
Hvis man dertil lægger, at stort set ingen advokater i Danmark påtager sig retshjælpssager,
er det faktisk meget begrænset med den retfærdighed, der er i sager med en værdi på under
100.000 kr. Og det er de fleste.
Det betyder, at især alle de der især skulle have gavn af retsvæsenet (garanti for, at man
ikke tromles ned af offentlig myndigheder eller andres uretfærdighed) udvidet af deres egen
betaling til forsikringsordninger, ved at ens husstandsforsikring dækkede hjælp til retstvister:
den gruppe er - i kombinationen af at forsikringsselskaberne fraskriver sig pligten, at
advokater har bestemte meget høje indkomst ønsker og at retsvæsenet (1. instanser)
sædvanligvis ikke giver den fornødne vejledning - uden de retssikkerhedsgarantier hele vort
system hviler på.
Er det det demokrati, er det de spilleregler vi betaler for ?
Samlet set kunne det se ud som om, det er hensynet til forsikringsselskabernes økonomi -
og domstolenes behagelighed - der vægtes langt højere end hensynet til den retssikkerhed,
der ellers er en meget integreret del af offentlig virksomhed.
Vi mener sædvanligvis, at systemet er opbygget for at hjælpe de svage. Men det er ikke det,
system vi har. Vi er faktisk ikke kommet længere end, at det stadig er den stærkes ret, der
hersker.Derfor skal man ikke tage fejl af systemet. Det er ikke retfærdigt. Og det giver ikke
retfærdighed.
Systemet giver mulighed for - hvis man har en god advokat, der næsten vil arbejde gratis,
selv deltager meget aktivt i sagens oplysning og har meget lang tålmodighed - at man kan
tilkæmpe sig noget der i en eller anden form minder om retssikkerhed.
Systemet vender også på det område den tunge nedad.