REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 439
Offentligt

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 679

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

20. september 2021

Besvarelse af spørgsmål 679 alm. del stillet af udvalget den 16. septem-

ber 2021.

Spørgsmål:

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 16. september

2021 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, jf. ERU alm. del

–

samråds-

spørgsmål AJ, AK og AL?

Svar:

Hermed fremsendes talepapir fra samrådet den 16. september 2021.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 679

Offentligt

TALEPAPIR

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

16. september 2021

Samråd i ERU den 16. september 2021

–

Spørgsmål AJ, AK

og AL stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) samt Lisbeth

Bech-Nielsen (SF).



Tak for invitationen til samrådet.



Det er en god anledning til at få drøftet en rigtig træls sag

for nu at sige det lidt på jysk.



Også tak for at vi kan holde samrådet sammen

–

og det

skal vi selvfølgelig leverer vores bidrag til bliver en brug-

bar og god gennemgang.



Jeg vil dykke ned i spørgsmålene som formanden skitse-

rede.

Ad spørgsmål AJ:

(I forbindelse med Danske Banks indsendelse af forkerte oplysninger til domstolene øn-

skes ministrenes holdning til følgende spørgsmål:

–

Hvad er ministrenes holdning til den stikprøve, der viser, at Danske Bank har sendt

forkerte oplysninger til domstolene i op imod 16.000 retssager?

–

Hvordan mener ministrene, at der skal opnås forlig i denne enorme bunke af potentielt

fejlbehæftede sager, hvor kunder er endt med at betale for meget? Er det bankens ansvar

at opsøge disse kunder proaktivt? Skal sagerne genoptages på ny ved domstolene, med alt

hvad det indebærer af omkostninger?

–

Hvilken betydning mener ministeren, at sagen har for tilliden til bankerne og til domsto-

lene?

–

Hvad agter regeringen at gøre for at undgå en gentagelse?

–

Er regeringen bekendt med lignende sager hos andre banker?

–

Er regeringen af den holdning, at denne sag fremover vil ændre domstolenes praksis, så

domstolene for fremtiden ikke i samme omfang kan eller bør stole på, hvad finansielle

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

2/8

institutioner indleverer af oplysninger? Skal domstolene fremover selv sørge for at gå op-

lysningerne efter i sømmene?)



I spørgsmål AJ spørges der om min holdning til, at Dan-

ske Bank kan have overdraget op til 16.000 sager med

fejloplysning til domstolene.



Så kan jeg ikke udtrykke hårdt nok, hvor alvorlig jeg me-

ner den sag er. Jeg er oprigtig bekymret over, at det i en

så stor bank er muligt at have så graverende fejl i gælds-

inddrivelsen og over en lang periode som det er tilfældet.



Særligt også, hvis det betyder, at et så stort antal afsluttede

retssager skal gå om.



De nyeste oplysninger i sagen om, at banken fortsat er

med til at sende sager med fejloplysninger til domstolene,

gør kun min bekymring større. Så det

–

for nu at sige det

lidt direkte

–er

ubegribeligt for mig, at banken har an-

meldt forkerte krav i dødsbosager

–

på trods af beslutnin-

gen om ikke at sende nye sager til domstolene.



Det er en ny problematik, hvor Finanstilsynet har oplyst,

at tilsynet har anmodet banken om yderligere oplysninger,

som vi afventer i fælleskab på nuværende tidpunkt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

3/8



Den redegørelse banken skal give skal blandt andet be-

lyse, om banken har sendt de nye sager til domstolene før

eller efter Finanstilsynets påbud fra september 2020.



Hvis banken ikke har fulgt Finanstilsynets påbud, så for-

venter jeg, at tilsynet tager de nødvendige skridt over for

Danske Bank.



Der er desuden

–

inden for domstolenes rækker og ram-

mer

–

etableret en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen ser på,

hvordan et så stort antal sager bedst muligt kan behandles

på ny, og hvordan det bedst muligt kan lade sig gøre i den

praktiske verden.



Hertil har jeg en klar forventning om, at Danske Bank gør

alt, hvad den kan til at bidrage til en korrekt, hurtig og

smidig sagsbehandling. Det skylder banken de berørte

kunder og øvrige kreditorer.



Jeg forventer desuden, at den uvildige undersøger forhol-

der sig til Danske Banks oversendelse af fejlbehæftede sa-

ger til domstolene. Og forholder sig til, om bankens for-

anstaltninger er tilstrækkelige til at undgå gentagelser i

fremtiden.



Danske Bank har i sagen svigtet tilliden hos både kun-

derne og samfundet generelt. Og banken står fortsat over

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

4/8

for et stort arbejder for at genvinde tilliden. For vi skal

kunne have tillid til vores banker her i Danmark.



En del af spørgsmålet går også på, hvorvidt andre banker

har lignende udfordringer. Her kan jeg oplyse udvalget, at

Finanstilsynet i september 2020 iværksatte en undersø-

gelse af, om de øvrige store pengeinstitutter havde kon-

stateret systemmæssige problemer i deres gældsinddrivel-

sessystemer.



Undersøgelsen viste, at der hos tre ud af fem banker var

fundet fejl eller mulige fejlkilder i gældsinddrivelsessy-

stemerne.



De tre banker har løbende orienteret Finanstilsynet om de

konstaterede fejl og arbejdet på at løse dem. Det gælder

også kompensation til de berørte kunder.



I den forbindelse skrev Finanstilsynet til alle andre penge-

institutter og indskærpede forpligtelsen til at overholde

god-skik-reglerne i forbindelse med inddrivelse af gæld.



Reglerne om god skik indebærer, at hvis en bank bliver

opmærksom på, at den har opkrævet penge, som den ikke

har krav på, så er banken forpligtet til at tage kontakt til

de berørte kunder, så snart de er blevet identificeret.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

5/8



Det gælder også, hvis den pågældende kundes sag har væ-

ret behandlet ved domstolene.



Det er sådan set ikke på nogen måde kringlet eller kom-

pliceret lovgivning, at man kun må opkræve midler fra

kunderne, som man er berettiget til.



Og jeg kan kun understrege igen, at det er bankerne og

deres ledelses ansvar, at der ikke opstår sager som denne

i fremtiden.



Den ansvarsfordeling er allerede afspejlet i den finansielle

lovgivning

–

og det gælder også reglerne om indretning

og drift af banker.

Ad spørgsmål AK:

(Er ministeren enig i, at Danske Bank inden for gældsområdet har forsømt deres forplig-

telse til at drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak-

sis, jf. § 43 i lov om finansiel virksomhed

–

og hvilke overvejelser og eventuelle initiativer

giver dette ministeren anledning til?)



I spørgsmål AK bliver der spurgt til, om jeg er enig i, at

Danske Bank har handlet i strid med god-skik-reglerne,

og hvilke overvejelser og initiativer det eventuelt giver

anledning til.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

6/8



Vi havde et samråd i oktober sidste år, og som jeg nævnte

der, så er det min opfattelse, at banken har overtrådt god-

skik-reglerne i sagen.



Det blev også klart slået fast i Finanstilsynets afgørelse af

21. september 2020, hvor Danske Bank fik fire påbud ret-

tet mod, at banken får ryddet ordentligt op i denne sag.



Som bekendt omfatter det blandt andet at kompensere de

kunder, der måtte have lidt et tab på grund af sagen.



Og at kompensere andre kreditorer i inkassosagerne, som

ikke har fået det rette beløb, fordi banken har anmeldt for

høje krav i sagerne.



Og her vil jeg igen understrege: Man må ikke opkræve

penge, som man ikke har krav på. Og det er strafbart at

gøre det med vilje.



På baggrund af denne sag overvejer jeg derfor også, om

der er behov for yderligere initiativer, som styrker forbru-

gerbeskyttelsen på det finansielle område.



For vores banker skal have orden i penalhuset. Og det skal

ikke kunne betale sig at omgå loven

–

tværtimod. Det bry-

der med kundernes tillid. Og det bryder samfundets tillid

mere generelt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

7/8

Ad spørgsmål AL:

(Er ministeren

–

i lyset af Danske Banks ophobende antal misvedligeholdte sager enig i,

at Finanstilsynet fremover bør føre et strengere tilsyn med Danske Bank med henblik på

at sikre, at banken inden for virksomhedsområdet udøver sin virksomhed i overensstem-

melse med redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43 i lov om finansiel virksomhed

–

og hvad kan ministeren oplyse om Finanstilsynets muligheder for at udøve et sådant

strengere tilsyn med Danske Bank?)



Med spørgsmål AL spørges der til, om der på baggrund af

de problematiske sager i Danske Bank er grundlag for at

føre et strengere tilsyn med bankens overholdelse af god-

skik-reglerne.



Jeg har en klar forventning om, at Finanstilsynet er særligt

opmærksom på indberetninger og anden information, som

kan tyde på problemer i banken.



Og som jeg også sagde på samrådet sidste år, så fører Fi-

nanstilsynet et risikobaseret tilsyn.



Det betyder, at Finanstilsynet i dag fører et grundigt tilsyn

med Danske Banks overholdelse af den finansielle lovgiv-

ning. Det gælder også i forhold til reglerne om redelig for-

retningsskik og god praksis.



I den forbindelse skal det nævnes, at Finanstilsynet har

fået mulighed for at indsætte sagkyndige i en finansiel

virksomhed. Det er et ganske særligt

–

men også effektivt

–

redskab i tilsynet med de finansielle virksomheder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

8/8



Finanstilsynet har i denne sag påbudt Danske Bank at ud-

pege en uvildig sagkyndig til at foretage en undersøgelse

af bankens oprydning i gældsinddrivelsessagen og sikre,

at der ikke kan ske den her slags fejl i fremtiden.



Og det samme gælder Danske Banks hvidvaskindsats.



På den baggrund mener jeg grundlæggende, at Finanstil-

synet allerede fører et langt tættere tilsyn med Danske

Bank på området, så banken får rettet op på dens fejlta-

gelser.



Tak for ordet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 680

Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

20. september 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Jimmi Hilkøb

Sagsnr.: 2021-0032/43-0028

Dok.:

2133599

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 680 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 680 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2021.

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Spørgsmål nr. 680 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Vil

ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 16.

september 2021 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, jf.

ERU alm. del

–

samrådsspørgsmål AJ, AM og AN?”

Svar:

Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justitsmi-

nisterens besvarelse den 16. september 2021 af samrådsspørgsmål AJ, AM

og AN (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg.

Side 2/2

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 680

Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

16. september 2021

2021-0032/43-0028

2133701

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AJ, AM og AN fra Folke-

tingets Erhvervsudvalg den 16. september 2021

Spørgsmål AJ

I forbindelse med Danske Banks indsendelse af forkerte oplysninger til domstolene

ønskes ministrenes holdning til følgende spørgsmål:

- Hvad er ministrenes holdning til den stikprøve, der viser, at Danske Bank har

sendt forkerte oplysninger til domstolene i op imod 16.000 retssager?

- Hvordan mener ministrene, at der skal opnås forlig i denne enorme bunke af

potentielt fejlbehæftede sager, hvor kunder er endt med at betale for meget? Er det

bankens ansvar at opsøge disse kunder proaktivt? Skal sagerne genoptages på ny

ved domstolene, med alt hvad det indebærer af omkostninger?

- Hvilken betydning mener ministeren, at sagen har for tilliden til bankerne og til

domstolene?

- Hvad agter regeringen at gøre for at undgå en gentagelse?

- Er regeringen bekendt med lignende sager hos andre banker?

- Er regeringen af den holdning, at denne sag fremover vil ændre domstolenes

praksis, så domstolene for fremtiden ikke i samme omfang kan eller bør stole på,

hvad finansielle institutioner indleverer af oplysninger? Skal domstolene fremover

selv sørge for at gå oplysningerne efter i sømmene?

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Spørgsmål AM

Bagmandspolitiet mener ikke, at Danske Bank (eller dens ledelse) har be-

gået noget strafbart med den vurdering, at banken har reageret så hurtigt

den kunne. Hvordan hænger det sammen med, at der har været kendskab til

datarod i gældssagerne siden 2004? Og hvordan hænger det sammen med,

at bankens egne advokater i bankens egen redegørelse, og en række eksper-

ter, vurderer at der kan være tale om strafbare forhold?

Spørgsmål AN

Med henvisning til, at der i Danske Bank gældsinddrivelsessagen er poten-

tielt 16.000 yderligere retssager, der skal gå om, i et retssystem der i forve-

jen er presset, bedes ministeren redegøre for:

- Hvor lang tid de i forvejen forurettede kunder skal forvente fortsat at være

fanget i disse juridiske processer?

- Vil kvaliteten af den fremadrettede håndtering af sagerne blive påvirkede

af, at domstolene er pressede?

- Er det overhovedet muligt at lade så mange sager gå om?

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Svar:

Tak for ordet og tak for spørgsmålene til Rune Lund og

Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg vil først vende mig mod spørgsmål AJ og AN og slut-

telig mod spørgsmål AM.

[Bankens forkerte oplysninger]

I spørgsmål AJ spørges der til min holdning til, at Danske

Bank har sendt forkerte oplysninger til domstolene.

Danmark er et land, der bygger på tillid. Det skal det

blive ved med at være. Tillid skaber tryghed, og et højt

niveau af tillid har en kæmpe værdi for vores samfund.

Både socialt, politisk og økonomisk.

Derfor er det også vigtigt, at vi kan stole på de oplysnin-

ger, vi modtager fra virksomheder og offentlige instan-

ser. For kan vi ikke det, så opstår der sprækker i tilliden.

Og så udfordrer vi den danske samfundsmodel, der byg-

ger på gensidighed, samarbejde og fælles forpligtelse i

forhold til love og aftaler.

Derfor er denne sag meget alvorlig. For selvfølgelig skal

borgerne kunne have tillid til, at de oplysninger, som

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

kommer fra bankerne, er rigtige. Ligesom domstolene

naturligvis skal kunne regne med, at de oplysninger, de

modtager fra banker, er korrekte.

Det har ikke været tilfældet i denne sag. Domstolsstyrel-

sen har oplyst, at Danske Bank har udpeget op mod

16.000 sager, hvor der kan være sendt forkerte oplysnin-

ger til domstolene pga. fejl i bankens inkassosystemer.

Sagen bliver ikke bedre af, at det nu viser sig, at Danske

Bank kan have sendt forkerte oplysninger til domstolene

i dødsboer, som er sluttet helt frem til august i år.

Det er særdeles alvorligt og dybt kritisabelt, når en så stor

bank som Danske Bank på den måde skuffer danskernes

tillid. Det skaber utryghed, og det burde ganske enkelt

ikke kunne ske. Så meget desto større er min forundring

og forargelse over, at det alligevel er tilfældet.

[Tilliden til domstolene]

Jeg bliver spurgt til, hvilken betydning, jeg mener, at sa-

gen har for tilliden til domstolene. I den forbindelse vil

jeg kort redegøre for, hvilke typer af sager der her er tale

om, og hvordan domstolene behandler disse sagstyper.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Domstolsstyrelsen har oplyst, at de berørte sager navnlig

er gældssaneringssager, dødsbosager, og i mindre grad

konkursboer og rekonstruktionssager.

Behandlingen af sådanne sager har overordnet set det til

fælles, at en kreditor

–

i dette tilfælde en bank

–

anmelder

et krav, og at kravet normalt ikke efterprøves af doms-

stolene, hvis der ikke er indsigelser mod kravet.

Lovgivningen er med andre ord indrettet således, at dom-

stolene kun forholder sig til, om et krav er berettiget, hvis

der protesteres mod kravet.

Efter alt hvad vi ved, har domstolene ikke begået fejl i

disse sager, og sagerne bør efter min opfattelse derfor

ikke svække tilliden til domstolene, men det er klart at en

sag som denne skaber bekymring

–

ikke mindst for de

mennesker, som er direkte berørt. Det er naturligvis helt

uacceptabelt, at forkerte oplysninger fra Danske Bank

går ind og skaber en sådan bekymring for borgerne.

Det er heller ikke min opfattelse, at sagen giver anled-

ning til at ændre de regler, der gælder i dag. Den nuvæ-

rende ordning er generelt velfungerende, og princippet

om, at domstolene som udgangspunkt alene prøver et

krav, hvis der fremkommer indsigelser, er både smidigt,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

fornuftigt og rimeligt. Hvis domstolene i hvert enkelt

dødsbo og konkursbo mv. ville skulle foretage en til-

bundsgående undersøgelse af et kravs rigtighed, ville det

endvidere indebære et behov for tilførsel af ekstraordi-

nært store ressourcer til domstolene.

[Skal sagerne genoptages]

Jeg bliver også spurgt om, hvorvidt sagerne skal behand-

les på ny ved domstolene. Da det følger direkte af grund-

loven, at domstolene er uafhængige, hverken kan eller vil

jeg som minister blande mig i denne vurdering.

Derimod skal jeg gerne gøre klart, at det efter min opfat-

telse er helt urimeligt, at vores domstole potentielt kan

blive belastet af et stort antal sager på grund af fejl i Dan-

ske Banks inkassosystemer.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at der er nedsat en arbejds-

gruppe, som har til opgave at afklare behovet for yderli-

gere oplysninger fra banken og at få tilrettelagt de prak-

tiske forhold i forbindelse med den potentielle modta-

gelse af et meget stort antal sager ved domstolene.

Arbejdsgruppen vil også arbejde for, at der i videst mu-

ligt omfang kan ske en ensartet og effektiv behandling af

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

sagerne ved landets skifteretter. Arbejdsgruppen er i dia-

log med Danske Bank om at finde en løsning, så de alle-

rede afgjorte sager håndteres bedst muligt. Der er afholdt

møder i arbejdsgruppen i august og september.

Der er ikke udsigt til, at problemerne alene kan løses ved,

at banken indgår forlig med kunderne og andre berørte.

Det skyldes, at en løsning af den type problemer, der er

tale om her, i udgangspunktet forudsætter domstolenes

medvirken.

[Betydningen for domstolene]

Så vil jeg vende mig mod spørgsmål AN om, hvor lang

tid vi kan forvente, at de berørte kunder skal vente på en

afklaring.

Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt muligt at

vurdere, hvor lang tid det vil tage for domstolene at be-

handle de ca. 16.000 sager, der potentielt skal genopta-

ges.

Domstolene har som sagt nedsat en arbejdsgruppe, som

bl.a. skal arbejde for, at der i videst muligt omfang kan

ske en ensartet og effektiv behandling af sagerne ved

skifteretterne. Domstolsstyrelsen er som nævnt i dialog

med Danske Bank for at tilvejebringe et overblik over

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

antallet af sager, typen af sager samt sagernes geografi-

ske fordeling ved retterne.

Det er derfor også for tidligt at sige noget om, hvordan

sagerne eventuelt vil kunne påvirke domstolenes økono-

miske situation.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi følger sagen tæt, og

så snart vi kender resultatet af arbejdsgruppens arbejde,

vil vi også forholde os til, om der er behov for at iværk-

sætte initiativer, og hvilke initiativer der i givet fald vil

være behov for.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der skal ryddes

ordentligt op i denne sag.

[Eventuelle strafferetlige konsekvenser for banken]

Til sidst vil jeg vende mig mod samrådsspørgsmål AM,

der omhandler SØIK’s rolle i sagen.

Helt generelt kan jeg sige, at det følger af retsplejeloven,

at politiet

–

herunder SØIK

–

iværksætter efterforskning,

når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold,

som forfølges af det offentlige, er begået.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

Det kan ske enten på baggrund af en anmeldelse eller af

egen drift.

SØIK har oplyst, at SØIK i efteråret 2020 modtog to an-

meldelser mod Danske Bank vedrørende bankens gælds-

inddrivelse, der

–

som jeg forstår det

–

begge blev indgi-

vet på baggrund af TV 2´s dækning af sagen.

I februar 2021 besluttede SØIK, at der ikke var grundlag

for at indlede en efterforskning, idet der ikke var en ri-

melig formodning om, at der var begået noget strafbart.

Efter det oplyste lagde SØIK ved vurderingen især vægt

på oplysninger om, at Danske Bank, efter at være blevet

opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af

deres kunder, løbende har forsøgt at identificere kun-

derne med henblik på tilbagebetaling af disse beløb, og

at banken har hensat et større beløb til at tilbagebetale.

Jeg kan også oplyse, at SØIK tilbage i oktober 2020 af-

holdt et møde med Finanstilsynet om Danske Banks

gældsinddrivelse.

Ifølge SØIK oplyste Finanstilsynet, at man på det fore-

liggende grundlag ikke fandt anledning til at indgive en

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 439: Kopi af erhvervsministerens og justitsministerens talepapir fra samrådet i Erhvervsudvalget den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag

anmeldelse for overtrædelse af den finansielle lovgiv-

ning.

SØIK har efter det oplyste ikke efterfølgende modtaget

en anmeldelse fra Finanstilsynet. Der er heller ikke ind-

givet andre anmeldelser til SØIK vedrørende fejl og fejl-

behæftede data i Danske Banks inkassosystem.

Hvis der indgives en anmeldelse fra Finanstilsynet, vil

SØIK selvsagt vurdere sagen på ny.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg udtrykke min forståelse for, at en

sag som denne skaber bekymring

–

ikke mindst for de

borgere, som er direkte berørt.

Derfor er det også vigtigt for mig, at der bliver fundet en

løsning, så de berørte borgere i sagen modtager de penge,

som de måtte være berettiget til.

Det er vigtigt for borgernes tillid til bankerne og for tilli-

den i vores samfund generelt.

Tak.