Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 431
Offentligt
NOTAT: Analyse af sårbare udenlandske
arbejdstagere på det danske
arbejdsmarked
Resultater fra litteraturstudie og Delphi-undersøgelse
om udbredelse, udfordringer og løsninger for sårbare
udlændinge i Danmark
Jeppe Lykke Møller
Anne Helene Garde
Jeppe Z Ajslev
Ika Elisabeth Nimb
Heidi Vendelbo Eichhorn Andersen
Rebecca Lohmann-Devantier
Henriette Bjørn Nielsen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2020
1
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0002.png
NFA-notat
Titel
Undertitel
Forfattere
NOTAT om sårbarhed blandt udenlandske arbejdstagere i Danmark
Resultater fra litteraturstudie og Delphi-undersøgelse om udbredelse,
udfordringer og løsninger for sårbare udlændinge i Danmark.
Jeppe Lykke Møller
Anne Helene Garde
Jeppe Z Ajslev
Ika Elisabeth Nimb
Heidi Vendelbo Eichhorn Andersen
Rebecca Lohmann-Devantier
Henriette Bjørn Nielsen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
22. december 2020
Udarbejdet for beskæftigelsesministeriet
nfa.dk
Udgiver(e)
Udgivet
Finansiel støtte
Internetudgave
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
nfa.dk
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
Forord
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) bidrager til den
tværministerielle arbejdsgruppe med en analyse af eksisterende viden om
problemstillingen om sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked,
herunder omfanget og udviklingen heri samt deres arbejdsvilkår og eventuelle
konsekvenser for målgruppe og arbejdsmarked.
Analysen består af to dele:
1.
En gennemgang af den forskningsbaserede viden på området
2.
En Delphi-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt relevante forskere
Analysens to dele blev afleveret henholdsvis d. 5. november og d. 22. december 2020,
men er her blevet samlet i et notat for at skabe større overskuelighed. Analysernes
pointer er ikke blevet ændret, og der er alene foretaget redaktionelle ændringer.
Del 1 kortlægger dansk samt særligt relevant nordisk forskningslitteratur om sårbare
udlændinge på det danske (og nordiske) arbejdsmarked. Her beskrives hovedfund i
litteraturen omkring målgruppens udbredelse, fordeling på arbejdsområder,
konsekvenser ved sårbarhed og anbefalinger til initiativer og regulering, der, i
litteraturen, vurderes at kunne bidrage til at mindske sårbarheden blandt udlændinge i
Danmark.
Del 2 præsenterer resultater fra en Delphi-undersøgelse, hvor en række bidrag fra
forskere inden for feltet omkring målgruppens udbredelse og udfordringer samt
anbefalinger til indsatser, præsenteres.
’Sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked’ defineres som
udlændinge, der forsørger sig ved arbejde eller arbejdslignende forhold, og hvor
arbejdsvilkårene ikke blot er udsatte eller behandles dårligt i forhold til medarbejdere i
almindelige ansættelser, men hvor arbejdsvilkårene er direkte ulovlige og/eller, baseret
på udnyttelse, vanskeligt gennemskuelige og/eller hvor der er tale om grader af ufrihed
som f.eks. gæld, pression, menneskehandel eller betingede boligforhold, der gør det
særligt vanskeligt at skifte arbejde. Analysen anvender Center Mod Menneskehandels
definitioner på sårbarhed, hvor kategori A og B er frit og friere arbejde, mens kategori C,
D og E, som notatet fokuserer på, beskriver sårbart arbejde. Modellen ses i bilag 1.
3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
Forord ........................................................................................................... 3
Indhold ......................................................................................................... 4
Del 1: Hovedfund og anbefalinger fra forskningslitteratur om sårbarhed
blandt udenlandske arbejdstagere på det danske (og nordiske)
arbejdsmarked .............................................................................................. 5
Hovedfund .................................................................................................. 5
Arbejdsområder ....................................................................................... 5
Udbredelse .............................................................................................. 6
Årsager ................................................................................................... 7
Konsekvenser .......................................................................................... 8
Anbefalinger ............................................................................................ 9
Kort om fremgangsmåden ........................................................................10
Perspektivering ...........................................................................................11
Mulige fremtidige analyser og forskning baseret på litteraturgennemgangen ..11
Definitionen af sårbarhed .........................................................................12
Del 2: Resultater fra Delphi-undersøgelse om sårbarhed blandt udenlandske
arbejdstagere på det danske arbejdsmarked .............................................. 13
Metodens formål .........................................................................................13
Deltagerne .................................................................................................13
Resultater af Delphi .....................................................................................14
Spørgsmål 1a: Forskningsmæssig tilknytning til arbejdsområderne ...............15
Spørgsmål 1b: Udbredelse .......................................................................16
Spørgsmål 2a: Udviklingen fordelt på arbejdsområder .................................18
Spørgsmål 2b: Årsager og forventninger til udviklingen ...............................19
Spørgsmål 3: Udfordringer .......................................................................20
Spørgsmål 4. Virksomheder og privatpersoner der ansætter sårbare udlændinge
............................................................................................................24
Spørgsmål 5a: Vurdering af rådgivning, vejledning og bistand ......................25
Spørgsmål 5b: Forslag til rådgivning, vejledning og bistand..........................26
Spørgsmål 6: Tiltag .................................................................................27
Delphi-undersøgelsens fremgangsmåde .........................................................30
Tre runder ..............................................................................................31
Bearbejdning af data ...............................................................................31
Bilag ........................................................................................................... 32
4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
Del 1: Hovedfund og anbefalinger fra
forskningslitteratur om sårbarhed blandt
udenlandske arbejdstagere på det danske
(og nordiske) arbejdsmarked
Hovedfund
Notatet bygger på 40 artikler, rapporter og forskningsnotater. Disse er blevet vurderet
som særligt relevante (score på mindst 11 ud af 12, se bilag 1) for emnet. De er blevet
gennemlæst, og hovedfund, metoder, arbejdsområde, målgruppe, anbefalinger mv. er
opsummeret nedenfor.
Af de 40 kilder handler 29 om det danske arbejdsmarked. 15 kilder handler ikke om det
’normale’ arbejdsmarked, men beskriver f.eks. tiggere, au pairs og sexarbejdere.
Hovedpointer fra disse studier er kun taget med i det omfang, at de siger noget
tværgående om sårbare udlændinge på arbejdsmarkedet.
Yderligere fem kilder, som ud fra abstract og titel, blev vurderet som højt relevante,
kunne ikke nå at blive fremskaffet inden deadline, og de er derfor ikke medtaget i
analysen. Endelig er der 14 kilder blev vurderet potentielt relevante (sårbare udlændinge
på det nordiske arbejdsmarked), men blev nedprioriteret qua tidsrammen.
I det følgende gennemgås hovedfund på tværs af arbejdsområder. Konklusioner og
anbefalinger for de enkelte arbejdsområder gennemgås i bilag 5, ligesom de kan læses
for hver enkelt kilde i bilag 2. Da nogle af kilderne dækker flere arbejdsområder, vil
nogle af konklusionerne og anbefalingerne gå igen.
Arbejdsområder
De hyppigst studerede arbejdsområder i de gennemgåede artikler er, rengøring, byggeri,
au pairs, landbrug og sundhedssektor. Selvom arbejdsområderne au pairs, sexarbejde og
tiggeri mv. er uden for det ’normale arbejdsmarked’, er de taget med i dette notat, fordi
udfordringer med sårbarhed synes udtalte i litteraturen, og deres visse af deres
udfordringer og mulige løsninger kan generaliseres til andre grupper.
Ordet ’arbejdsområde’ anvendes frem for branche, da flere f.eks. sexarbejdere,
flaskesamlere, au pairs mv. ikke arbejder i en traditionel branche.
Tabellen neden for viser, i hvilket omfang de enkelte arbejdsområder, typer af sårbarhed
og lande er dækket i den fundne litteratur
5
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0006.png
Arbejdsområde
Rengøring
Byggeri
Au Pair
Landbrug
Sundhedssektoren
Hotel og Restauration
Husholdning
Service (herunder kunderettet
service)
Sexarbejde
Fiskeindustri
Flaskesamling/tiggeri/hjemløseblad
Industri
Godstransport
Sexarbejde
Bærplukker
Platformsarbejde (deleøkonomi),
herunder Uber dvs. persontransport
Handel
Information og Kommunikation
Pakhus
Avisbud
Nævnt i
litteraturen
12
10
10
5
5
3
3
Målgruppe
C, D/(E)
C, D
C/D, D, E
C, D (E)
C
D
Noter
3
3
2
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
E
C
C, D, (E)
Hotel er kort nævnt, ikke
I dybden
Sammenlignes med Au
Pair
Kort nævnt, ikke I
dybden. De to er fra
samme empiri, men to
artikler
Kort nævnt, ikke I
dybden. De to er samme
empiri, men to artikler
D, E
D/E, E
C
Kort nævnt, ikke I
dybden
Kort nævnt, ikke I
dybden
Kun fundet i Sverige
Tabel 1. Overblik over de arbejdsområder, der er nævnt i litteraturen. Når der for nogle ikke fremgår målgruppe,
skyldes det, at ikke alle nævnte brancher undersøges i litteraturen. Litteraturen nævner til tider blot hvilke brancher
sårbare udenlandske
I optællingen af målgruppen fremgår henholdsvis C, D, E, / og (). Står et bogstav i
parentes, betyder det, at tildelingen af målgruppe er behæftet med en vis usikkerhed, da
der eksempelvis ikke er foretaget menneskehandel, men at der er indikationer, der
indgår i definitionen af menneskehandel. En skråstreg betyder, at den berørte
arbejdstagere passer ind i begge kategorier.
Udbredelse
De gennemgåede kilder beskriver ikke udbredelsen af sårbare udlændinge i form af tal
eller andele, men der synes at være en gennemgående vurdering af, at udfordringen
med sårbarhed blandt udlændinge på arbejdsmarkedet er stigende. Blandt andet som
følge af udvidelsen i EU. I det følgende er der gennemgået de få steder, hvor udbredelse
er beskrevet.
6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
•
•
•
Flere udlændinge på arbejdsmarkedet.
Fordobling af antallet i migranter der ansættes
i perioden 2008 og frem til 2013 (Refslund 2016)
Arbejde uden kontrakt.
Det rapporteres af flere, at det er udbredt for udlændinge at
arbejde uden kontrakt, f.eks. i byggebranchen og landbrug (Stenum 2011,
Petersen, Pedersen & Baarts 2012, Thomsen 2012)
Studerendes arbejde.
En tredjedel af østeuropæiske studerende arbejder inden for
hotel og restauration (35%) (Sheuer 2017)
Årsager
Der beskrives en lang række forhold, der skaber muligheden for migrationen og
udførelsen af sårbart arbejde. Dette gælder regulering, økonomiske interesser samt
formidlingen af sårbare jobs. Kilderne kommer blandt andet ind på følgende forhold:
•
Økonomiske incitamenter fra virksomheder.
Udgifter til løn og arbejdsvilkår synes at
være den dominerende årsag til ansættelse af sårbare udlændinge. (Refslund
2016)
•
Økonomiske incitamenter fra udlændinge.
De nordiske lønforhold giver incitament
for migration. Også selvom arbejdsvilkår er ringe. (Petersen, Pedersen & Baarts
2012, Vuolajärvi 2019)
•
Manglende kvalificeret arbejdskraft.
Brancher som sundhedssektoren (især i Norge)
og byggebranchen mangler kvalificeret arbejdskraft, hvor det indre marked
muliggør effektiv migration (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)
•
Mellemmænd og bureauer.
I mange tilfælde er der personer og virksomheder, der
lever af at formidle arbejde til udlændinge. I de fleste tilfælde er det helt lovligt,
men der er eksempler på udnyttelse af især rumænske flaskesamlere og tiggere.
Fælles er, at der er en industri omkring denne formidling, som gør migrationen
meget effektiv (Knutsen, Fangen & �½abko 2020, Petersen, Pedersen & Baarts
2012)
•
Ingen lov om mindsteløn.
Den manglende mindsteløn uden for
overenskomstdækkede områder på de nordiske arbejdsmarkeder muliggør, at
man kan arbejde til meget lav løn (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson &
Saloniemi 2019)
•
Huller i lovgivning.
Der rapporteres om smuthuller i lovgivningen, hvor f.eks.
godstransportloven muliggør transport via mindre køretøjer uden krav om
danske vognmænd. Au pair-ordningen nævnes som et andet eksempel på,
hvordan migranter opnår mulighed for, ulovligt, at tjene penge ved siden af
deres pligter for værtsfamilien (Refslund & Thörnquist 2016, Straiton, Heloise,
Ledesma & Donnelly 2017, Stenum 2008)
•
Værdikæder.
Det er udbredt at anvende outsourcing og underleverandører, som
ikke er omfattet af overenskomst. Det er også her, at arbejdsvilkårene er
forringede, og de sårbare udlændinge ansættes, hvorved de falder uden for
virksomhedernes opmærksomhed (Refslund & Thornquist 2016)
•
Platformsøkonomi.
De nye digitale platforme til at fordele arbejde til individer
medvirker til lettere formidling af jobs uden sikkerhedsnet, mindsteløn mv. Der
dokumenteres større usikkerhed og fastlåsthed blandt arbejdere på disse
platforme, ligesom udlændinge i højere grad end andre tager arbejde gennem
7
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
•
•
•
dem (Ilsøe & Larsen 2020, Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi
2019)
Uformel formidling.
Formidlingen af jobs sker primært via netværk uden for de
regulerede arbejdspladser, blandt andet fordi målgruppen ikke har
arbejdstilladelse og derfor ikke kan få ordinært arbejde. Somme tider er det
bagmænd, der tjener penge på formidlingen, andre gange er det via andre
sårbare, at jobbene formidles (Ravnbøl 2015)
Siveeffekt.
Der rapporteres om, at migranter fra EU starter med at arbejde under
ordnede forhold, men efterhånden skubbes ud i mere udsatte og ulovlige
arbejdsforhold, fordi de ikke kan finde arbejde (Thomsen 2012, Friberg, Arnholtz,
Eldring, Hansen & Thorarins 2013)
Sikkerhedsopfattelse.
Migrantarbejderne udviser en anden forståelse og adfærd ift.
sikkerhed, som både skyldes deres uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund
såvel som en kortsigtet orientering om at tjene flest muligt penge på kortest
mulig tid (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)
•
•
•
•
Arbejdsgivere ikke deres ansvar bevidst.
Forskerne peger på, at arbejdsgivere i
toppen af værdikæden ikke tager ansvar for arbejdsvilkår blandt arbejdstagerne
hos deres leverandører. Dette kan skyldes både uvidenhed pga. lange
værdikæder og ønsket om at maksimere profit (Petersen, Pedersen & Baarts,
2012, Refslund & Thornquist 2016)
Ulige magtforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Langt de fleste kilder
beskriver, at målgruppen er underlagt et meget ulige magtforhold til deres
arbejdsgiver eller mellemmand/vikarbureau, hvilket får dem til at acceptere
urimelige vilkår og udsætte sig selv for fare (Simkunas & Thomsen 2018,
Petersen, Pedersen & Baarts 2012, Spanger & Hvalkof 2020, Knutsen, Fangen &
�½abko 2020, Korsby 2010)
Arbejdsgivere modarbejder kontakt med målgruppen.
Der peges på, at arbejdsgivere
aktivt modarbejder eksempelsvis fagforeningers mulighed for at tage kontakt
med sårbare udlændinge (Refslund 2018)
Negativt syn på udlændinge.
Det påpeges, at et generelt negativt syn på
udlændinge i de nordiske lande er med til at legitimere udnyttelsen af
udlændinge på arbejdsmarkedet (Eriksson, Tollefsen & Lundgren, 2019)
Konsekvenser
Artiklerne beskriver generelt, at sårbarheden har store konsekvenser for de udlændinge,
der er berørt.
•
Social dumping.
Ansættelse sårbare udlændinge til lavere løn og ringere
arbejdsvilkår presser andre arbejdstagere til at acceptere forringede vilkår.
(Refslund 2016)
•
Lav løn.
De sårbare udlændinge arbejder til en meget lav løn. Der rapporteres
blandt andet om 10 timers arbejde til 250 kr., ligesom arbejdsgivere
underrapporterer antallet af timer, eksempelvis østeuropæiske studerende
arbejder, så deres reelle løn er lavere (Ravnbøl 2015, Scheuer 2017)
•
Vold, krænkelser og trusler.
De sårbare målgrupper rapporterer om at blive udsat
for vold overfald og trusler. (Scheuer 2017)
8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
•
•
•
•
•
•
•
•
Deskilling.
De udenlandske arbejdstagere får typisk opgaver, der kræver færre
kompetencer, end de har, eller gives mindre attraktive opgaver end deres
kolleger fra værtslandet eller andre nationaliteter, som er kulturelt tættere på
værtslandet. (Knutsen, Fangen & �½abko 2020, Straiton, Ledesma & Donnelly
2017)
Kontrakter uden timetal.
Såkaldte zero-hour kontrakter, hvor arbejderen ikke er
garanteret en ugentligt minimum antal timer synes udbredt i
restaurationsbranchen (Scheuer 2017)
Farligt arbejde.
Forskningen viser, at sårbarheden gør målgruppen villig til at
arbejde under vilkår, der er arbejdsmiljømæssigt ulovlige. F.eks. ved at arbejde
uden påkrævet sikkerhedsudstyr eller for længe og uden pauser. Dette sker både
gennem direkte pres fra arbejdsgiver eller gennem uformel accept af forringede
vilkår pga. manglende viden, frygt eller ønske om at tjene penge. (Petersen,
Pedersen & Baarts 2012, Thomsen 2012, Friberg, Arnholtz, Eldring, Hansen &
Thorarins 2013)
Manglende forsikring.
Mange arbejder sort, uden kontrakt eller som
soloselvstændige, hvilket betyder, at de ikke er dækket af virksomhedens
forsikringer ved uheld. (Petersen, Pedersen & Baarts 2012, Mešić & Woolfson
2015)
Paradokset i hjælp.
Flere kilder beskriver paradokset i, at når de sårbare
udlændinge tager imod myndigheders hjælp, risikerer de at miste deres
mulighed for at blive i landet, fordi de er her ulovligt, eller fordi deres ophold er
betinget af arbejdsgiveren. (Spanger 2011)
Vanskeligt at få kontakt til målgruppen.
Artiklerne beskriver, hvordan det er en
udfordring for både myndigheder, fagforeninger og forskere at få kontakt til
målgrupperne for at hjælpe dem og forske i deres forhold. (Refslund 2018,
Eriksson, Tollefsen & Lundgren 2019)
Uklare arbejdsvilkår i platformsarbejde.
Algoritmer styrer arbejdets udførelse,
prissætning og fordeling, hvilket er vanskeligt for den enkelte arbejder at
gennemskue. Arbejderne rapporterer, at de arbejder mange timer om måneden
på platformene. (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi, 2019)
Platformøkonomi muliggør sort arbejde.
Det rapporteres, at virksomheder og
arbejdere ikke betaler skat af arbejdet. (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson &
Saloniemi 2019)
Anbefalinger
Litteraturen kommer med følgende anbefalinger for at imødekomme udfordringerne
med sårbarhed blandt udlændinge på det danske (og nordiske) arbejdsmarked. Disse
anbefalinger er efter en umiddelbar vurdering gældende på tværs af arbejdsmarkedet,
men denne vurdering er, ligesom effekten af anbefalingerne, ikke altid afprøvet af
fagfæller og må derfor ses som inspiration. Anbefalinger på arbejdsområde-niveau og i
den enkelte kilde kan findes i henholdsvis bilag 5 og 2.
•
Overenskomst modvirker sårbart arbejde og siveeffekt.
Investering af ressourcer,
herunder især tid, varige kollektive overenskomstordninger, tilstedeværelse samt
repræsentation på arbejdspladserne kan forbedre organisering af arbejdere.
(Refslund, 2018)
9
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
•
•
•
•
Ændring af migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse - der skal gennem
instruktion og undervisning gøres op med migranternes kortsigtede orientering
om at tjene flest muligt penge på kortest mulig tid. (Petersen, Pedersen & Baarts,
2012)
Ansvarlighed blandt arbejdsgivere.
Det anbefales, at arbejdsgiverne i højere grad
påtager sig lederskab og være sig de arbejdsmiljømæssige og lovpligtige
forpligtelser bevidste ved ansættelse og beskæftigelse af migrantarbejdere.
(Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)
Interkulturel orientering.
Forfatterne peger på, at der arbejdes for at skabe en
positiv indstilling til migrantarbejdere – og en positiv indstilling fra
migrantarbejderne til danskerne – da negative indstillinger er en væsentlig for
sikkerhedsarbejdet. (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)
Det hele menneske.
Det anbefales at se ud over positionerne som ’offer’ og/eller
’kriminel’, og se de sårbare migranter som en person med ressourcer og valg.
(Spanger & Hvalkof 2020)
Kort om fremgangsmåden
Der er anvendt videnskabelige metoder til søgning af litteratur, herunder søgning i
videnskabelige databaser med relevante søgestrenge, gennemgang af funden litteratur
på titelniveau, systematisk eksklusion og vurdering af relevans af litteratur ud fra
prædefinerede kriterier. Grundet den tidsmæssige ramme er læsningen og behandlingen
af litteraturen mindre omfattende rent metodisk, end man ville gøre i en litteraturanalyse
efter forskningsmæssige forskrifter. Notatet skal derfor primært ses som en fagligt
baseret kortlægning af den eksisterende forskningsbaserede viden frem for et egentlig
fagfællebedømt litteraturstudie.
Den gennemgåede litteratur er fundet ved først at foretage en grundig litteratursøgning i
to videnskabelige databaser (PubMed og Web of Science) ud fra en række søgetermer,
der skulle være brede nok til at få al relevant litteratur, men som samtidig skulle give os
et antal kilder, vi kunne nå at bearbejde (se bilag 1). Denne litteratur er derefter først
blevet screenet for åbenlys relevans for derefter at blive prioriteret ud fra
relevanskriterierne målgruppe (sårbare udlændinge) og arbejdsmarked (dansk eller
nordisk).
Ud over databasesøgningen, gennemførte vi en såkaldt ’snowballing’ på litteraturen ud
fra den litteratur, vi i vores indledende hyppigt stødte på. Metoden går ud på, at man
læser litteraturliste på denne centrale litteratur og derigennem finder yderligere relevant
litteratur. I arbejdet med litteratursnowballingen identificerede vi samtidig centrale
danske forskere inden for feltet, som vi dels inviterede med til vores Delphi-
undersøgelse. Dels gennemgik vi disse forfatteres litteratur for at finde ny litteratur.
933 i alt kilder blev fundet ved søgning i de to databaser. Af disse kom 213 fra søgning i
PubMed og 720 fra søgning i WoS. 202 kilder blev fundet ved litteratursnowballing og
yderligere 202 kilder blev fundet ved forfattergennemgangen. I alt 1337 kilder er således
fundet ved den systematiske litteratursøgning.
10
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
Mange af disse kilder blev frasorteret, fordi de var dubletter eller var åbenlys uden for
analysens fokus, mens enkelte kilder blev tilføjet, når de fremkom under læsningen af
litteraturen. I alt 461 kilder blev vurderet helt eller delvist relevante i screeningen og blev
derfor relevansvurderet.
Af disse umiddelbart relevante kilder kunne der ikke fås adgang til 58 kilder inden for
analysens tidsperiode, mens 143 efter nærmere evaluering af abstrakt og tekst blev
vurderet at være uden for analysens fokus, fordi de f.eks. viste sig ikke at være relevante
eller var rent teoretiske. Disse ekskluderede kilder er angivet i bilag 4.
Af de tilbageværende 260 relevante kilder fik 34 tildelt den højeste relevansscore (sårbare
udlændinge på det danske arbejdsmarked), mens 25 kilder fik den næsthøjeste score
(sårbare udlændinge på det nordiske arbejdsmarked). 45 af disse kilder (herunder alle
om det danske arbejdsmarked) er omfattet af litteraturgennemgangen. Undervejs i
læsning af litteraturen blev fem af disse kilder vurderet uden for gennemgangens fokus
– f.eks. fordi de ikke beskriver arbejdstagerforhold. Den inkluderede litteratur, inkl. disse
fem kilder, kan ses i bilag 3.
Den mest relevante litteratur er blevet læst og opsummeret i bilag 2 og danner grundlag
for hovedfund og anbefalinger i notatet og bilag 5.
Undervejs er litteratur blevet tilføjet, når særligt relevant litteratur blev nævnt, mens
anden litteratur er frasorteret pga. manglende relevans eller tilgængelighed. I alt 263
kilder indgår i listen over inkluderet litteratur. De anvendte metoder, herunder
afgrænsninger og definition af målgruppen, er uddybende beskrevet i bilag 1.
Perspektivering
Kort opsummeret peger den mindre relevante litteratur på blandt andre følgende
muligheder for videre analyser:
•
Migrationsmønstre (DK, Skandinavien, Nordeuropa, EU)
•
Udvikling i arbejdsvilkår som følge af migration fordelt på brancher og
befolkningsgrupper (EU)
•
Effekter af udsathed/sårbarhed generelt (arbejdsløshed, fattigdom, helbred, børn
etc.)
•
Effekter af at være udlænding (arbejdsløshed, fattigdom, psykisk/fysisk helbred,
børn, diskrimination, adgang til velfærdsydelser etc.)
•
Udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og dennes påvirkning af forskellige
faktorer såsom ydelser, beskæftigelsespolitik mv.
•
Udfordringer med racediskrimination på arbejdsmarkedet
•
Sammenligning mellem strategier for arbejdsmarkedsintegration mellem lande
(fagbevægelse, politikker mv.)
Mulige fremtidige analyser og forskning baseret på
litteraturgennemgangen
Litteraturgennemgangen viser, at der mulighed for at forbedre vidensgrundlaget om
sårbare udenlandske arbejdstagere. Man kunne eksempelvis gennemføre følgende
analyser og forskning.
11
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
•
•
Styrket dataproduktion. Målgruppen er vanskelig at finde i databaser. Det kunne
styrke det fremtidige forebyggelsesarbejde og forskning i målgruppen, hvis man
etablere en strategi for opsporing af målgruppen. F.eks. gennem samarbejde med
Danmarks Statistik, myndigheder, NGOer og forskere, som kan anvende særlige
metoder til opsporing af vanskeligt tilgængelige målgrupper (se f.eks. Friberg og
Tyldum 2019).
Sammenhænge mellem arbejdsmarkedspolitikker og sårbarhed. Der mangler
viden om, hvordan nationale arbejdsmarkedspolitikker påvirker graden af
sårbarhed. Man kunne f.eks. sammenligne disse forhold mellem lande.
Definitionen af sårbarhed
Arbejdet med litteraturstudiet og Delphi-undersøgelsen har vist, at den anvendte
definition af sårbarhed, som er udviklet af Center Mod Menneskehandel, er velegnet.
Det har dog også vist sig at være udfordrende at kategorisere litteraturen, da grænsen
mellem kategorierne er vanskelig at identificere entydigt. En decideret svaghed ved
modellen er, at der under kategori C beskrives, at målgruppen er kendetegnet ved brud
på arbejdsloven. Dette er en noget uklar beskrivelse, da der ikke er en sådan lov i
Danmark.
Det foreslås, at modellen videreudvikles, så dens relevant styrkes, og så de klarere
definitioner kan bruges i fremtidig forskning og regulering.
12
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
Del 2: Resultater fra Delphi-undersøgelse
om sårbarhed blandt udenlandske
arbejdstagere på det danske
arbejdsmarked
Metodens formål
En Delphi-undersøgelse går ud på at afdække viden om områder, hvor data er
vanskeligt tilgængeligt, ved at spørge relevante eksperter. Formålet med denne Delphi-
undersøgelse er at afdække en række forhold om målgruppen sårbare udlændinge på
det danske arbejdsmarked ved at spørge forskere, der beskæftiger sig med området i
større eller mindre omfang.
Analysen søger at afdække:
•
Målgruppens udbredelse fordelt på brancher/arbejdsområder
•
Om målgruppen er voksende eller aftagende fordelt på arbejdsområder
•
Årsager til sårbarheden
•
Karakterisering af de virksomheder/privatpersoner der benytter sig af denne
form for arbejdskraft
•
Forslag til tilbud og tiltag der kan modvirke sårbarhed i målgruppen
I det følgende beskrives deltagerne, resultaterne samt den anvendte metode.
Deltagerne
I forbindelse med litteratursøgningen (se Del 1) blev der identificeret 58 forskere, der
kunne være relevante deltagere i en Delphi-undersøgelse om analysens emne. Forskerne
blev alle forsøgt inviteret til at deltage i undersøgelsen. I løbet af Delphi-undersøgelsens
tre runder varierede det, hvor mange forskere der deltog. Af 58 mulige deltagere
ønskede 23 ikke at deltage i undersøgelsen, enten fordi ikke forskede i målgruppen, eller
fordi de ikke havde tid. En enkelt forsker deltog ikke på grund af manglende
kontaktoplysninger.
Femogtredive forskere modtog første spørgeskema (bilag 6). Af disse returnerede 21
skemaet (60 %), mens fem meddelte, at de ikke kunne nå at udfylde det. Ni svarede ikke
på første runde inden deadline. Tre forskere meldte fra til resten af undersøgelsen.
Anden runde af spørgeskemaundersøgelsen (bilag 7) blev sendt ud til de 32 deltagere,
der ikke havde meldt fra. Sytten forskere (53 %) returnerede et udfyldt skema for anden
runde. Syv meddelte, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen længere, mens otte
ikke svarede.
Skemaet for tredje runde (bilag 8) blev sendt ud til de resterende 25 deltagere. Hvis der
var mistanke om misforståelser ud fra deres tidligere besvarelser, blev forskerne gjort
13
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
opmærksomme på dette i invitationen. Atten (72 %) deltagere svarede i denne runde og
indgår i analysen. De fleste af deltagerne i tredje runde har svaret på alle tre
spørgeskemaer, mens enkelte kun har svaret på en eller to runder.
Det var forventet, at der ville være et frafald i løbet af undersøgelsen. Det vurderes, at
den største årsag til frafald i rekrutteringen skyldtes, at forskerne ikke så sig i
målgruppen. Derfor har deres manglende deltagelse sandsynligvis ikke forringet
undersøgelsens kvalitet betydeligt.
Det er vanskeligere at vurdere årsagerne til frafald i undersøgelsens tre runder, men et
samlet frafald på 17 deltagere ud af 35 (49 %) er forholdsvist lavt for denne type
undersøgelser, hvor deltagerne ikke har anden motivation for at deltage end deres
interesse i at bidrage med anonym viden.
En svarprocent på hhv. 60, 53 og 72% og besvarelser fra 18 personer i den sidste runde
må betegnes som særdeles tilfredsstillende i denne type undersøgelser, da der er tale om
en ganske intensiv undersøgelse med korte svarfrister og tidsrum mellem runderne,
ligesom spørgeskemaerne har været tidsskrævende at besvare.
Resultater af Delphi
I det følgende præsenteres de 18 deltageres svar fra tredje runde af Delphi-
undersøgelsen. I afsnittet ’Delphi-undersøgelsens fremgangsmåde’ vises, hvordan
spørgeskemaet for første runde (bilag 6), anden runde (bilag 7) er blevet udarbejdet, og
hvordan disse spørgsmål er gentaget og formidlet i tredje runde (bilag 8).
For en generel gennemgang af analysens begreber og fremgangsmåde henvises desuden
til Del 1.
Ud over spørgsmålene, der er beskrevet i det følgende, har deltagerne haft mulighed for
at kommentere undervejs i spørgeskemaerne. Foruden forslag til nye spørgsmål og
forklaringer til besvarelser, har der været en gennemgående kritik af, at det er vanskeligt
at svare på spørgsmålene. Dels er det vanskeligt at sætte procenter på udbredelse (se
nedenfor), og dels har det været svært at besvare generelle spørgsmål om årsager,
udfordringer, virksomheder/privatpersoner, tilbud og tiltag, fordi svarene for nogle
spørgsmål vil afhænge af arbejdsområde og målgruppens grad af sårbarhed. Selvom
kritikken var begrundet, blev det valgt ikke at dele spørgsmålene op i
sårbarhedskategori og/eller arbejdsområde, fordi spørgeskemaet allerede var langt, og
fordi undersøgelsens tidsplan ikke tillod det. Undersøgelsens metodiske valg og fravalg
betyder dog ikke, at årsager, vilkår og løsninger ikke er relevant at undersøge for de
specifikke målgrupper. Besvarelserne i dette spørgeskema vil dog ikke rumme alle de
facetter og nuancer, der gælder for en given målgruppe/arbejdsområde.
Der var desuden i spørgeskemaet en generel enighed i, at der mangler data om
målgruppen og ikke mindst et ønske om mere samarbejde på tværs af forskningsmiljøer
og andre vidensinstitutioner på området.
14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
Spørgsmål 1a: Forskningsmæssig tilknytning til
arbejdsområderne
I dette spørgsmål blev deltagerne blev bedt om at svare på, i hvilken grad de anså de
forskelige arbejdsområder og arbejdsmarkedet som helhed som deres forskningsfelt.
Som svarene i figur 1 neden for viser, var der for de fleste arbejdsområder tale om, at
hovedparten af forskerne i mindre grad, i ringe grad eller slet ikke anså de enkelte
arbejdsområder som værende inden for deres forskningsfelt.
Det er ikke bemærkelsesværdigt, at deltagerne generelt vurderer deres tilknytning til
arbejdsområderne som værende lav, om end det ville styrke undersøgelsens styrke, hvis
flere havde høj tilknytning til flere arbejdsområder. Sårsagen skal sandsynligvis findes i,
at forskerne typisk specialiserede i et enkelt område eller arbejdsmarkedet som helhed,
ligesom der er tale om en målgruppe, der er forsket forholdsvist lidt i.
Besvarelserne i figur 1 viser, hvilke arbejdsområder, der er flest, der forsker i, og hvilke
der forskes mindre i. Fordelingen kan bruges til at sige noget om, hvilke svar i spørgsmål
1b og 2a, der må forventes at være størst usikkerhed omkring.
Besvarelserne af spørgsmål 1a anvendes derfor til at vægte besvarelserne i spørgsmål 1b
og 2a. Denne vægtning er beskrevet i afsnittet ’Bearbejdning af data’. I afsnittet
diskuteres også, hvorfor der ikke anvendes vægtning af de øvrige spørgsmål.
15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0016.png
Deltagernes tilknytning til arbejdsområder (n=12-16)
Sexarbejde
Lagerarbejde
Fiskeri
Persontransport (taxa, bus mv.)
Husarbejde og børnepasning (inkl. au pairs)
Søfarende (skibstransport mv. under dansk lovgivning)
IT-branchen
Vejtransport (lastbilchauffører)
Detailhandel (butik-/kassemedarbejder)
Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post mv.)
Rengøring i private hjem (ikke au pairs)
Rengøring på hoteller
Diverse småjobs (tiggeri, flaskesamlere, magasinsælgere)
Industri (fabrikker mv.)
Rengøring i virksomheder
Restauration (servering, opvask)
Byggeri
Den grønne sektor (landbrug, gartneri, minkavl, skovning,
beskæring, plukning)
Arbejdsmarkedet som helhed
0%
I høj grad
I nogen grad
13%
13%
7%
7%
8%
13%
7% 7% 7%
7%
29%
33%
20%
36%
7%
25%
27%
7%
13%
7%
7%
15%
14%
7%
14%
7%
31%
27%
31%
36%
21%
29%
20%
21%
20%
8%
20%
20%
36%
20%
42%
13%
29%
14%
20%
20%
14%
13%
31%
53%
50%
50%
40%
40%
43%
40%
25%
6%
93%
69%
67%
54%
50%
57%
57%
53%
43%
53%
42%
7% 7%
7%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
I ringe grad
Slet ikke
I mindre grad
Figur 1. Deltagerne blev stillet følgende spørgsmål: ”I hvor høj grad, er sårbare udlændinge i det givne arbejdsområde
inden for dit forskningsfelt?” Figuren viser svarfordelingen. Forskningsfelterne med størst gennemsnitlig tilknytning er
nederst.
Spørgsmål 1b: Udbredelse
Deltagerne blev bedt om at forholde sig til udbredelsen af sårbare udlændinge på det
danske arbejdsmarked inden for de forskellige arbejdsområder (brancher) og på
arbejdsmarkedet som helhed. I første runde bad vi desuden deltagerne foreslå relevante
arbejdsområder, som så blev tilføjet i anden runde og gentaget i tredje runde.
Nedenfor vises deltagernes vurdering af udbredelse inden for arbejdsområder sorteret
efter højest samlede forekomst. Gennemsnittet er vægtet, så svarende fra de deltagere,
der har høj tilknytning til de enkelte arbejdsområder vægter lidt højere end de forskere
16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
med lav tilknytning. Vægtningen betyder, at den samlede sårbarhed (kategori C + D + E)
på de enkelte arbejdsområder er justeret med mellem -1,04 til +1,95 %-point. Vægtningen
betyder desuden, at den gennemsnitlige sårbarhed for alle arbejdsområderne er +0,21 %-
point højere end det uvægtede gennemsnit. Det tyder altså på, at forskere med relativt
højere tilknytning til arbejdsområderne samlet set vurderer udbredelsen som større end
forskere med relativt lavere tilknytning. Denne tendens er dog ikke gældende for de
enkelte arbejdsområder. Metoden for vægtningen er beskrevet i afsnittet ’Bearbejdning
af data’.
Flere deltagere gav i kommentarerne til dette spørgsmål udtryk for, at det var vanskeligt
for dem at vurdere udbredelsen. Figur 2 om udbredelse fordelt på arbejdsområder er
således også baseret på relativt få besvarelser (8-12). Tilbageholdenheden var forventet, i
og med at der ikke findes data, som deltagerne kunne støtte sig til, og de måtte derfor
basere deres angivelser på mere kvalitative erfaringer. Flere har kun valgt at svare på
udbredelse for de arbejdsområder, de har kendskab til.
Det bør i øvrigt bemærkes, at deltagernes vurdering af målgruppens udbredelse på
arbejdsmarked som helhed er relativt høj. 9,2 % er kun lidt lavere end det officielle
samlede antal udlændinge på det danske arbejdsmarked (ca. 11 % i august 2020 ifølge tal
fra Danmarks Statistik og jobindsats.dk). Selvom man må forvente, at målgruppen i høj
grad ikke indgår i de officielle statistikker, kan der være tale om en overvurdering af
målgruppens omfang på arbejdsmarkedet. Den høje score for arbejdsmarkedet som
helhed indikerer en skævhed i besvarelsen, som måske/måske ikke er gældende for de
specifikke arbejdsområder. Deltagernes relativt høje vurdering af udbredelsen af sårbare
udlændinge på arbejdsmarkedet kan dog også være en indikation af, at udbredelsen af
sårbare udlændinge er højere end antaget.
Selvom tal i en sådan undersøgelse ikke er eksakte, er det derimod rimeligt at antage, at
jo højere et arbejdsområde figurerer i figur 2, desto flere sårbare udlændinge er der
inden for arbejdsområdet.
17
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0018.png
Udbredelse fordelt på arbejdsområder (vægtet) (n=8-11)
Sexarbejde
Diverse småjobs (tiggeri, flaskesamlere, magasinsælgere
Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post mv.)
Husarbejde og børnepasning (inkl. au pairs)
Massage- og neglesaloner
Den grønne sektor (landbrug, gartneri, minkavl, skovning,
beskæring, plukning)
Rengøring i private hjem (ikke au pairs)
Rengøring i virksomheder
Vejtransport (lastbilchauffører)
Rengøring på hoteller
Restauration (servering, opvask)
Byggeri
Søfarende (skibstransport mv. under dansk lovgivning)
Persontransport (taxa, bus mv.)
Fiskeri
Lagerarbejde
Detailhandel (butik-/kassemedarbejder)
IT-branchen
Industri (fabrikker mv.)
Arbejdsmarkedet som helhed
-
0,8
1,3
3,2
1,7
1,2
1,1
1,4
1,0
3,7
7,6
6,2
5,8
6,5
16,2
14,8
14,0
13,4
12,2
13,0
11,4
11,6
9,4
21,4
20,1
18,4
18,3
17,5
16,8
16,1
12,9
13,8
21,6
22,1
19,7
29,1
26,8
25,8
24,9
32,8
51,5
4,9
4,9
3,8
4,7
C+D+E
C
D
E
3,5
4,1
1,3
0,8
3,7
13,3
3,0
0,9
2,0
0,4
2,2
0,6
1,7
0,6
2,3
0,5
1,6
0,4
1,5
0,3
0,4
2,8
6,3
6,5
5,9
11,5
9,2
9,2
8,9
8,8
8,2
6,3
7,6
5,7
6,0
9,2
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
Figur 2. Forskerne blev bedt om at angive: ”Procentvis andel af sårbare udenlandske arbejdstagere fordelt på
kategorier og arbejdsområder ud af den samlede beskæftigelse”.
Spørgsmål 2a: Udviklingen fordelt på arbejdsområder
I spørgsmål 2a bad vi deltagerne forholde sig til udviklingen af sårbare udlændinge på
det danske arbejdsmarked inden for forskellige arbejdsområder (brancher).
Som figur 3 viser, vurderer forskerne overordnet set, at andelen af sårbare udlændinge
vil vokse yderligere både på arbejdsmarkedet som helhed og inden for de udvalgte
arbejdsområder. Som figuren viser, vurderes tendensen at være stærkere inden for nogle
områder end andre. Det synes at være en tendens til, at de arbejdsområder med høj grad
af overenskomstdækning (industri, detail, lagerarbejde mv.), har en lavere forventet
stigning, end arbejdsområder hvor arbejdet er mindre organiseret. Områderne bud-
18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0019.png
/kurerservice, diverse småjobs, jobs i den grønne sektor, restauration, husarbejde og
børnepasning og rengøring, som i lavere grad er overenskomst-dækkede, scorer højt.
Det er måske mest overraskende, at IT-branchen befinder sig i toppen.
Den vurderede udvikling fordelt på brancher (n=15-16)
Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post mv.) (snit 1,31)
Diverse småjobs (tiggeri, flaskesamlere, magasinsælgere (snit 1,07)
Den grønne sektor (landbrug, gartneri, minkavl, skovning, beskæring,
plukning) (snit 0,92)
Restauration (servering, opvask) (snit 0,85)
Rengøring i virksomheder (snit 0,85)
Rengøring i private hjem (ikke au pairs) (snit 0,85)
Husarbejde og børnepasning (inkl. au pairs) (snit 0,77)
IT-branchen (snit 0,75)
Sexarbejde (snit 0,71)
Byggeri (snit 0,69)
Massage- og neglesaloner (snit 0,67)
Søfarende (skibstransport mv. under dansk lovgivning) (snit 0,62)
Vejtransport (lastbilchauffører) (snit 0,62)
Rengøring på hoteller (snit 0,62)
Persontransport (taxa, bus mv.) (snit 0,58)
Lagerarbejde (snit 0,58)
Industri (fabrikker) (snit 0,54)
Fiskeri (snit 0,42)
Detailhandel (butik-/kassemedarbejder) (snit 0,38)
Arbejdsmarkedet som helhed (snit 0,93)
6%
13%
7%
13%
20%
13%
13%
7%
13%
20%
27%
27%
33%
33%
13%
33%
33%
33%
40%
47%
53%
88%
53%
53%
47%
47%
47%
33%
33%
60%
73%
67%
60%
73%
73%
60%
60%
67%
60%
40%
53%
7%
7%
7%
27%
13%
7%
7%
13%
7%
13%
13%
13%
13%
13%
20%
7%
13%
20%
13%
13%
13%
20%
20%
13%
20%
13%
6%
0%
Kraftigt faldende (-2)
Faldende (-1)
Uændret (0)
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Stigende (+1)
Kraftigt stigende (+2)
Ved ikke
Figur 3. Forskerne blev bedt om at angive ”Udvikling i andelen af sårbare udlændinge fordelt på arbejdsområder”.
Arbejdsområderne er sorteret, så arbejdsområder med lavest forventet udvikling er nederst.
Spørgsmål 2b: Årsager og forventninger til udviklingen
Ud fra forskernes kommentarer til udviklingen fra første runde, formulerede vi en række
udsagn om årsager til udviklingen i udbredelse og sammensætning af målgruppen.
Disse blev besvaret både i anden og tredje runde.
Som det kan ses i figur 4, er deltagerne overordnet enige med udsagnene om årsagerne
til og dynamikkerne i udviklingen af sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked.
19
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0020.png
Det øverste spørgsmål skiller sig dog ud, i det mange svarer ’Ved ikke’ til udsagnet
’Nogle forventer en forandring af målgruppens sammensætning, hvor flygtninge fra
f.eks. Eritrea i stigende grad overtager sårbare jobs fra østeuropæere inden for f.eks. den
grønne sektor’. Dette kan både skyldes, at spørgsmålet drejer sig om et specifikt område.
Men det kan også skyldes, at spørgsmålet er uklart formuleret. Man kan således ikke
vide, om deltagerne forholder sig til, hvem disse ’nogle’ er, eller om det er påstanden, de
forholder sig til. En mere præcis formulering kunne lyde: ’Flygtninge (f.eks. fra Eritrea)
vil i stigende grad overtage sårbare jobs fra østeuropæere inden for den grønne sektor.’
Der er flere spørgsmål/udsagn, der på samme måde beder om svar på flere forhold,
hvilket er et metodisk problem, som til dels skyldes den forholdsvist stramme tidsplan
for undersøgelsen.
Faktorer i udviklingen (n=15-16)
Nogle forventer en forandring af målgruppens sammensætning,
hvor flygtninge fra f.eks. Eritrea i stigende grad overtager sårbare
jobs fra østeuropæere inden for f.eks. den grønne sektor.
6%
13%
19%
63%
Antallet af illegale arbejdstagere vil stige de kommende 5 år.
13%
44%
13%
31%
Accept af racisme fra meningsdannere og politikere øger accepten
af sårbarhed blandt udlændinge på arbejdsmarkedet.
Platformsøkonomi er en væsentlig faktor til at udbrede sårbart
arbejde inden for især udbringning af varer, persontransport,
service og rengøring.
Den igangværende Covid-19-krise formodes at øge sårbarheden,
da man fra tidligere kriser har set, at udlændinge skubbes ud af
arbejdsmarkedet først, hvilket øger deres incitament til at arbejde
under ringere vilkår.
Virksomheders anvendelse for fleksibel arbejdskraft synes at
vokse. Soloselvstændige, vikarer og underleverandører synes at
erstatte ordinært ansatte også inden for traditionelle faglærte
områder.
Andelen af sårbare udlændinge formodes at stige svagt,
medmindre der kommer ny regulering på området.
Landbrug, fiskeri og byggeri udvikler stadigt nye
forretningsmodeller, hvor udenlandsk arbejdskraft kommer til
Danmark.
38%
19%
13%
6%
25%
38%
50%
13%
63%
25%
6% 6%
47%
33%
20%
44%
31%
25%
44%
31%
25%
0%
Meget enig (+2)
Overvejende enig (+1)
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Meget uenig (-2)
Ved ikke
Overvejende uenig (-1)
Figur 4. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udvikling af sårbare
udlændinge på det danske arbejdsmarked. Udsagnende er sorteret, så udsagn med størst gennemsnitlig enighed står
nederst.
Spørgsmål 3: Udfordringer
Ud fra deltagernes beskrivelser af de største udfordringer for målgruppen i første runde,
blev der formuleret en række udsagn fordelt på fire overordnede kategorier, som
20
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0021.png
deltagerne i anden og tredje runde blev bedt om at besvare ved at angive graden af deres
enighed i forhold til udsagnene.
I figur 5 kan man se, hvilke strukturelle eller overordnede forhold, der skaber
udfordringer for målgruppen. Især opholdstilladelsens tilknytning arbejdsgiver,
manglende globaliseret regulering, manglende kendskab til rettigheder mv. samt
manglende uddannelse og sprogkundskaber synes at være udfordringer, som deltagerne
er mere end overvejende enige i.
Mens der for er en overvejende enighed i de fleste af ovenstående udsagn, er deltagerne
uenige i, at
’Arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse beskriver udlændinge negativt, hvilket
hæmmer deres integration på arbejdsmarkedet’.
Spørgsmålet er uheldigt formuleret, da det
indeholder to led. Det er således svært at vurdere, om det er organisationernes negative
beskrivelse af udlændinge, deltagerne er uenige i, eller om det er betydningen af denne
beskrivelse for integrationen, der svares på.
Strukturelle forhold (n=16-17)
Arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse beskriver udlændinge
negativt, hvilket hæmmer deres integration på arbejdsmarkedet
(snit -0,40)
Danske normer og praksisser er ofte implicitte og vanskelige at lære
for udlændinge, hvilket er en barriere for integration mellem
udlændinge og danskere (snit 0,71)
Sårbare udlændinge oplever dehumaniserende og diskriminerende
adfærd fra både arbejdsgivere, kolleger, kunder, myndigheder mv.
(snit 0,85)
Praktikordninger fastholder folk i midlertidige forløb uden
efterfølgende ansættelse (snit 1,00)
Manglende uddannelse og sprogkundskaber – dansk såvel som
engelsk – er en stor barriere for at opnå bedre arbejdsvilkår (snit
1,18)
Manglende kendskab til rettigheder, love og regler betyder, at
mange ikke ved, at det er muligt at arbejde på bedre vilkår. De stiller
derfor ikke krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, som andre ville
gøre (snit 1,24)
Arbejdsmarkedet er globaliseret, men der er ikke en globaliseret
regulering af vilkår (snit 1,38)
6%
24%
47%
12%
12%
18%
59%
24%
24%
35%
18%
24%
12%
59%
6%
24%
41%
47%
12%
35%
59%
6%
63%
25%
13%
Opholdstilladelsen er ofte afhængig af deres ansættelse, hvilket
giver incitament til at acceptere ringe vilkår (snit 1,56)
53%
41%
6%
0%
Meget enig (+2)
Meget uenig (-2)
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Overvejende uenig (-1)
Overvejende enig (+1)
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Figur 5. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer omkring
strukturelle/kulturelle udfordringer. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.
21
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0022.png
Deltagernes svar i figur 6 om diskriminerende adfærd over for målgruppen tyder på, at
der er en højere grad af diskriminerende adfærd fra arbejdsgivere, borgere og kolleger
end fra myndigheder. Deltagerne hælder også til at være enige i, at virksomheder hellere
ansætter danskere end udlændinge.
Sammenlignet med de andre kategorier i spørgsmål 3, er der flere der har svaret
’overvejende uenig’ eller ’ved ikke/ønsker ikke at svare’ til spørgsmålene i om
diskriminerende adfærd. Der er således tale om en mindre entydig tendens.
Diskriminerende adfærd (n=17)
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra myndigheder (snit -0,09)
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra kolleger (snit 0,55)
Virksomheder ansætter hellere danske arbejdstagere end udenlandske
(snit 0,57)
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra borgere (snit 0,70)
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra arbejdsgiver (snit 1,27)
12%
12%
41%
35%
18%
24%
24%
35%
12%
47%
24%
18%
18%
24%
18%
41%
29%
29%
6%
35%
0%
Meget enig (+2)
Overvejende enig (+1)
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Meget uenig (-2)
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Overvejende uenig (-1)
Figur 6. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer i forhold
til diskriminerende, krænkende og dehumaniserende adfærd. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.
Figur 7 viser, hvor enige forskerne er i en række udsagn om målgruppens tilknytning til
arbejdsmarkedet. Her er det bemærkelsesværdigt, at forskerne er meget enige i, at de
sårbare udlændinge undgår myndighederne af frygt for repressalier, og at
myndighederne først opdager målgruppen, når der f.eks. er sket alvorlige
lovovertrædelser. Det synes oplagt, at disse to forhold kan påvirke hinanden.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at deltagerne splittede (vægtet gennemsnit 0) i
forhold til udsagnet om, at sårbare udlændinge har et meget individualiseret syn på
arbejde. En forsigtig tolkning er, at man ikke kan konkludere, at målgruppens syn på
arbejdet adskiller sig fra andre danske arbejderes syn på arbejdet. Alligevel er der
enighed i, at målgruppen ikke er medlem af en fagforening og har forringede
muligheder for repræsentation. Der synes altså at være en potentiale for at øge
tilknytningen til arbejdsmarkedsmodellen.
Endelig er der meget høj grad af enighed i, at der er huller i arbejdsmarkedsmodellen,
der muliggør udnyttelse af arbejdskraft.
22
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0023.png
Tilknytning til arbejdsmarkedet (n=17)
Sårbare udlændinge har et meget individualiseret syn på arbejde – de
har mindre tilbøjelighed til at organisere sig eller stille fælles krav (snit
0)
Myndighederne opdager først sent målgruppen – f.eks. når der er sket
meget alvorlige lovovertrædelser (snit 1,21)
Sårbare udlændinge undgår myndighederne af frygt for repressalier
(snit 1,47)
Sårbare udlændinge er ikke medlemmer af en fagforening (snit 1,63)
Der er huller i arbejdsmarkedsmodellen, som muliggør udnyttelse –
f.eks. mellemmænd og vikarbureauer der formidler jobs i gråzonen (snit
1,73)
Sårbare udlændinge oplever forringede muligheder for repræsentation
og indflydelse på eget arbejde (snit 1,54)
53%
12%
18%
41%
29%
29%
47%
6%
18%
41%
47%
12%
59%
35%
6%
76%
6% 6%
12%
18%
6%
24%
0%
Meget enig (+2)
Overvejende enig (+1)
20%
40%
60%
80%
100%
Overvejende uenig (-1)
Meget uenig (-2)
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Figur 7. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer i forhold
til målgruppens placering i den danske arbejdsmarkedsmodel. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.
I figur 8 spørges deltagerne til, i hvor høj grad de er enige i en række udsagn om
målgruppens udfordringer i forhold til velfærdssystemet.
Mens der overordnet er høj grad af enighed med udsagnene, er der også en høj andel af
’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ svar for udsagnet kriminalisering (47 %) og sygesikring
(41 %). For spørgsmålet om kriminalisering kan det skyldes, at udsagnet er uklart
formuleret, mens det for begge udsagn kan skyldes, at mange af deltagerne ikke
beskæftiger sig med disse temaer i deres forskning. I kommentarerne angav nogle
deltagere, at det var forskelligt for hhv. EU-borgere og ikke-EU-borgere, om de havde
adgang til sygesikring, hvilket er med til at forklare den høje andel ’Ved ikke/ønsker ikke
at svare’.
Overordnet tyder svarene på, at sårbare udlændinge har en række udfordringer i forhold
til manglende uddannelsesmuligheder, manglende forsørgelse ved sygdom, manglende
adgang til sundhedsydelser samt kriminalisering for visse målgruppers vedkommende.
Forhold som kan forventes at være med til at fastholde dem i en sårbar situation.
23
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0024.png
Tilknytning til velfærdsstaten (n=17)
Kriminalisering af visse målgrupper/områder øger sårbarheden – f.eks.
forbud mod campering øger incitamentet for at overnatte på farlige
steder (snit 1,11)
Sårbare udlændinges adgang til offentlig sygesikring er stærkt
begrænset (snit 1,40)
Sårbare udlændinge har stærkt forringede mulighed for ydelser ved
ledighed og sygdom (snit 1,47)
Sårbare udlændinge har ikke mulighed for opkvalificering (snit 1,71)
18%
29%
6%
47%
24%
35%
41%
41%
47%
12%
59%
24%
18%
0%
Meget enig (+2)
Overvejende enig (+1)
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Meget uenig (-2)
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Overvejende uenig (-1)
Figur 8. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer i forhold
til målgruppens tilknytning til velfærdsstaten. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.
Spørgsmål 4. Virksomheder og privatpersoner der ansætter
sårbare udlændinge
I første runde blev deltagerne bedt om at karakterisere de virksomheder og/eller
privatpersoner i Danmark, der ansætter sårbare udlændinge. I anden runde blev de bedt
om at forholde sig til en række udsagn om disse virksomheder og/eller privatpersoner,
baseret på deres beskrivelser fra første runde. I tredje runde skulle deltagerne igen
forholde sig til udsagnene, men de kunne nu se deltagernes besvarelser fra anden runde
og kunne i den forbindelse eventuelt redigere og ændre deres svar.
I figur 9 står en række udsagn, som deltagerne er blevet bedt om at vurdere deres
enighed i. For især de fire sidste udsagn er forskerne ´meget enige´ og ´overvejende
enige´. Der synes at være enighed om, at mellemmænd er en central drivkraft i
udbredelsen af sårbare udlændinge, ligesom der, på trods af højt antal ’Ved ikke/ønsker
ikke at svare’, synes at være enighed om, at målgruppen ikke får tilstrækkelig
information om deres arbejdsvilkår af de personer, der ansætter dem.
Der er stor enighed om, at målgruppen ofte ansættes yderst i værdikæden, og at
virksomheder, der ansætter dem, har fokus på profit. Der er også tendens til, at
virksomhederne er udsat for konkurrence. Der synes altså at være tendens til, at
deltagerne vurderer økonomiske faktorer som centrale drivkræfter for udviklingen.
Der er tre udsagn, som deltagerne gennemsnitligt er uenige i, hvilket er interessant. De
er overvejende ikke enige i, at virksomhederne typisk er nystartede, at de
virksomheder/privatpersoner, der ansætter målgruppen, ikke ved, at de er med til at
fastholde dem i en sårbar position, og at virksomhederne ansætter sårbare udlændinge,
fordi de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Der synes overordnet at være størst tilbageholdenhed med at svare på de spørgsmål, der
handler om arbejdsgiverens motiver. F.eks. spørgsmål om brud på arbejdsmiljølov og
skatteregler samt moral.
24
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0025.png
Virksomheder og privatpersoner der ansætter sårbare udlændinge
(n=15-16)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk nystartede
(snit -0,80)
Privatpersoner eller virksomheder, der handler med virksomheder, der
ansætter sårbare udlændinge, ved ikke, at de er med til at fastholde
udlændinge i sårbare positioner (snit -0,60)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, gør det, fordi de har
svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft (snit -0,33)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er udsat for hård
konkurrence (snit 0,33)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk små (snit
0,38)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst
arbejdsmiljøloven (snit 0,38)
Brancher med stor andel af sårbare udlændinge har en lav grad af
organisering (snit 0,67)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst
skatteregler (f.eks. momsregler, ansættelse af sort arbejde) (snit 0,67)
Privatpersoner eller virksomheder, der handler med virksomheder, der
ansætter sårbare udlændinge, lukker øjnene for deres medansvar (snit
0,92)
Lønomkostninger er den væsentligste del af udgifterne i virksomheder,
der ansætter sårbare udlændinge (snit 1,00)
Virksomheder og privatpersoner, der ansætter sårbare udlændinge,
mener, at det er moralsk forsvarligt at ansætte arbejdskraft på ringe
vilkår (snit 1,13)
Sårbare udlændinge ansættes typisk i yderste led i værdikæden (snit
1,20)
De sårbare udlændinge får ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger
om deres ansættelse af de virksomheder/mellemmænd, der ansætter
dem (snit 1,50)
Agenter, mellemmænd og vikarbureauer er en central drivkraft i
formidling både lovligt og ulovligt arbejde til sårbare udlændinge via
nationale og internationale netværk (snit 1,57)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændige, har primært fokus på
indtjening/profit (snit 1,58)
31%
6%
13%
7%
60%
33%
13%
50%
38%
25%
50%
25%
50%
25%
25%
38%
31%
19%
6%
25%
19%
50%
25%
25%
25%
25%
38%
13%
44%
19%
44%
13%
25%
13%
44%
6%
38%
6%
44%
50%
44%
38%
13%
6%
31%
38%
50%
38%
13%
44%
31%
25%
Meget enig (+2)
Overvejende enig (+1)
0%
20%
40%
Overvejende uenig (-1) Meget uenig (-2)
60%
80%
100%
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Figur 9. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om
virksomhederne/personerne, der anvender arbejdskraft fra målgruppen. Sorteret, så størst enighed er nederst.
Spørgsmål 5a: Vurdering af rådgivning, vejledning og bistand
Nedenstående spørgsmål i figur 10 om eksisterende tilbud indgik i alle tre runder.
Deltagerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de vurderede, at målgruppen kender
til tilbud, og i hvor høj grad tilbuddene er relevante og tilgængelige.
Der er to overordnede konklusioner her. Den første handler om tilbuddenes relevans.
Det er bemærkelsesværdigt, at ingen svarer, at tilbuddene i høj grad er relevante. Her må
man forvente, at eksisterende tilbuds relevans afhænger af målgruppe og
arbejdsområde, hvilket er med til at gøre det vanskeligt at svare både ’I høj grad’ og ’Slet
25
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0026.png
ikke’ til spørgsmålet. Dog er det positivt, at eksisterende tilbud i nogen til mindre grad
(gennemsnit 1,67) vurderes som værende de rigtige.
Til gengæld er den anden konklusion, at målgruppen i mindre grad vurderes at kunne få
hjælp fra hhv. det offentlige, private aktører og faglige organisationer, og at deres
kendskab til muligheder for hjælp vurderes lavt. Der er altså en misforhold mellem de
(delvist relevante) tilbud, der er til rådighed, og målgruppens muligheder for at tage
imod dem.
Vurdering af eksisterende tilbud (n=17)
Vurderer du, at målgruppen kender til deres muligheder for at få
hjælp? (snit 0,60)
Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra det
offentlige? (snit 0,80)
Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra private
aktører, herunder NGOer? (snit 1,15)
Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra faglige
organisationer? (snit 1,06)
Vurderer du, at de eksisterende tilbud om hjælp er de rigtige? (snit
1,67)
6%
18%
24%
59%
53%
59%
53%
53%
29%
35%
24%
6%
18%
15%
25%
18%
7%
12%
0%
I høj grad (3)
I nogen grad (2)
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Slet ikke (0)
Ved ikke/ønsker ikke at svare
I mindre grad (1)
Figur 10. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de vurderede, at målgruppen havde kenskab til og
muligheder for at benytte tilbud ud fra en række udsagn. Sorteret, så de forhold forskerne vurderer som værende
gældende i højest grad står nederst.
Spørgsmål 5b: Forslag til rådgivning, vejledning og bistand
Baseret på forskernes forslag til tilbud til borgerne fra første runde, bad vi i anden og
tredje runde, deltagerne vurdere i hvor høj grad, de vurderede, at de enkelte forslag ville
have henholdsvis positiv, ingen eller negativ effekt på antallet af sårbare udlændinge på
det danske arbejdsmarked.
Figur 11 viser deltagernes svarfordeling og gennemsnit. Generelt viser svarene, at der
forventes at være effekt af alle indsatserne.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at deltagerne vurderer effekten af formidling om lokale
tilbud relativt lav på trods af, at netop kendskab til muligheder for hjælp blev vurderet
som begrænset i spørgsmål 5a. Det kan tyde på, at deltagenre enten forventer, at
tilbuddene ikke virker, eller at målgruppen ikke vil anvende tilbuddene. Det samme gør
sig gældende ved vurderingen af hjælp i hjemlandet, som ligeledes vurderes relativt
mindre effektfuldt sammenlignet med de øvrige indsatser.
26
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0027.png
Tilbud til sårbare udlændinge (n=16-17)
Mulighed for hjælp i målgruppens hjemlande til at kunne håndtere de
udfordringer såsom gæld eller pression, der forhindrer tilbagevenden
(snit 0,86)
Bedre kommunikation om lokale tilbud til målgruppen (snit 0,87)
Mere opsøgende arbejde fra myndigheder, sociale tilbud, fagforeninger
(snit 1,18)
Bedre muligheder for anonym rådgivning, klagemulighed og hjælp fra
f.eks. Kirkens Korshær, Gadejuristen eller andre aktører i gadearbejdet
(snit 1,24)
Tilbud om bistand i forbindelse med indgåelse af kontrakter (f.eks.
juridisk bistand, bisidder eller tolke) (snit 1,24)
Etablering af ’migrantcentre’ med tilstrækkelige ressourcer, hvor
målgruppen kan få hjælp til alt, der handler om arbejde og liv i
Danmark. Herunder ly (snit 1,33)
Mulighed for hjælp og rådgivning fra myndigheder og foreninger uden
risiko for hjemsendelse (snit 1,38)
Bedre mulighed for overnatning, så man ikke er nødt til at bo hos sin
arbejdsgiver eller et sted vedkommende har anvist (snit 1,38)
6%
63%
19%
15%
12%
65%
6% 6%
13%
18%
82%
24%
76%
24%
76%
31%
63%
6%
35%
59%
6%
35%
59%
6%
0%
Stor positiv effekt (+2)
Lille negativ effekt (-1)
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ingen effekt (0)
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Lille positiv effekt (+1)
Stor negativ effekt (-2)
Figur 11. Forskernes blev bedt om at vurdere i hvor høj grad, de mener, at en række tilbud vil have positiv effekt (dvs.
mindske sårbarheden). Sorteret, så tiltag med størst forventet gennemsnitlig effekt står nederst.
Spørgsmål 6: Tiltag
Ud fra første rundes forslag til mere overordnede tiltag til at nedbringe sårbarheden i
målgruppen, blev deltagerne i anden og tredje runde bedt om at vurdere, i hvilken grad
de enkelte tiltag ville have positiv eller negativ effekt.
Resultaterne er opdelt i tre figurer (12, 13 og 14). Det er interessant at hæfte sig ved, at
deltagerne gennemsnitligt vurderer, at tiltagene vil have en positiv effekt (gennemsnit er
0,50 til 1,50). Der er kun enkelte tiltag, hvor en deltager vurderer effekten som direkte
negativ.
Generelt synes der at være størst positiv vurdering af tiltag, der styrker viden og
myndighedernes muligheder for at føre effektive tilsyn.
Forslaget om arbejdstilladelser, der ikke er baseret på ansættelseskontrakter er værd at
fremhæve, i det dette forhold også vurderes som en af de største udfordringer for
målgruppen under spørgsmål 3 (se figur 5).
27
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0028.png
Forslag til tiltag - del 1 (n=15-16)
En offentlig debat om udlændinges positive bidrag til samfundet
(snit 0,50)
Større respekt, for og anerkendelse af det enkelte menneskes
ressourcer og rettigheder som arbejdere fra myndigheder og
andre, der har kontakt til målgruppen, i forhold til nuværende
(snit 0,69)
Større deling af data mellem forskningsinstitutioner, Danmarks
Statistik, myndigheder, arbejdsmarkedsorganisationer,
kommuner, NGOer, private aktører mv., end der er på
nuværende tidspunkt (snit 0,75)
Forbedret samarbejde mellem fagforeninger i Danmark og
afsenderlandene. F.eks. for at kunne føre kontrol og tilsyn med
agenter/mellemmænd (snit 0,77)
Øget krav, i forhold til nuværende, om etablering af aftaleret
(overenskomst) i mindre virksomheder, evt. i form af erga
omnes-lovgivning (snit 0,80)
7%
27%
47%
20%
6%
44%
31%
19%
60%
20%
20%
67%
20%
13%
53%
13%
33%
Almengørelse af de kollektive overenskomster (snit 0,82)
7%
47%
20%
27%
Regulering af globale finansmarkeder (snit 0,90)
13%
33%
20%
27%
Mulighed for arbejdstilladelse, som ikke er baseret på en
ansættelseskontakt og dermed gør den enkelte afhængig af
arbejdsgiver (snit 0,94)
Mindre diskrimination af udlændinge i den offentlige debat – og
dermed mindre legitimering af diskrimination på
arbejdsmarkedet, end der er på nuværende tidspunkt (snit 0,93)
0%
Stor positiv effekt
Lille negativ effekt
13%
75%
6% 6%
13%
56%
19%
13%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ingen effekt
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Lille positiv effekt
Stor negativ effekt
Figur 12. Deltagernes vurdering af effekt af ovenstående tiltag (del 1 af 3). Sorteret, så størst positiv effekt er nederst.
28
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0029.png
Forslag til tiltag - del 2 (n=15-17)
Uddannelse af politi og politikere om mekanismerne i racisme og
diskrimination (snit 1,00)
19%
56%
19%
6%
Bedre mulighed for at identificere og overføre formelle
kompetencer fra hjemlandet til Danmark (snit 1,06)
Etablering af national arbejdsgruppe, der omsætter politiske
initiativer og skaber en helhedsorienteret strategi for at få skabt
et fokus på de sårbare grupper og hvordan
arbejdsmarkedsparterne kan forbedre arbejdsvilkår på
arbejdsmarkedet [...] (snit 1,0
SIRI (styrelsen for international rekruttering og integration) skal
sikre, at folk, der opnår arbejdstilladelse, også er informeret om
deres rettigheder som arbejdere og muligheder for hjælp (snit
1,07)
24%
59%
18%
6%
81%
13%
13%
75%
6% 6%
Øget adgang til sundhedssystemet, i forhold til nuværende
adgang (snit 1,13)
19%
69%
6% 6%
Mulighed for understøttelse og opholdstilladelse ved
arbejdsløshed (snit 1,13)
25%
56%
13%
6%
Mere forskning på området, end der er på nuværende tidspunkt,
så f.eks. lovgivning, udbredelse, arbejdsforhold og konsekvenser
kan dokumenteres (snit 1,13)
13%
81%
Lovgivning der forbedrer muligheden for at straffe bagmænd og
arbejdsgivere for menneskehandel (snit 1,14)
13%
80%
7%
Alle udlændinge, der arbejder under lovlige vilkår, får udstedt et
kort, der dokumenterer dette over for myndigheder. I
forbindelse med udstedelsen undervises de i deres rettigheder
og arbejdsmarkedsforhold i Danmark (snit 1,23)
0%
Lille positiv effekt
Stor negativ effekt
38%
31%
6% 6%
19%
20%
Stor positiv effekt
Lille negativ effekt
40%
Ingen effekt
60%
80%
100%
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Figur 13. Deltagernes vurdering af effekt af ovenstående tiltag (del 2 af 3). Sorteret, så størst positiv effekt er nederst.
29
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0030.png
Forslag til tiltag - del 3 (n=15-17)
Flere tilsyn fra myndigheder (snit 1,23)
20%
67%
13%
Forbedret samarbejde myndighederne imellem
(arbejdstilsyn, skat, politi, kommuner mv.) (snit 1,27)
Større viden end der er på nuværende tidspunkt, om, hvor
de sårbare udlændinge arbejder, så opsøgende arbejde
bliver lettere (snit 1,25)
Forbedrede muligheder for at anmelde bagmænd for
målgruppen, myndigheder og foreninger (snit 1,27)
Forbedret samarbejde mellem myndigheder, fagforeninger,
arbejdsgiverforeninger og nationale foreninger/netværk
(f.eks. kirkesamfund, indvandrerorganisationer mv.) (snit
1,31)
Øget indsats fra arbejdsmarkedsorganisationerne, i forhold
til nuværende (snit 1,36)
25%
69%
6%
31%
63%
6%
31%
56%
6% 6%
29%
65%
6%
31%
56%
13%
Bedre koordinering mellem myndigheder ved tilsyn (snit
1,43)
38%
50%
13%
Fokus på at forfølge virksomhederne, der ansætter sårbare
udlændinge (snit 1,50)
Kædeansvar og sociale klausuler i forbindelse med
offentlige anlægsprojekter, udbud og brug af private
leverandører (snit 1,50)
0%
Stor positiv effekt
Lille negativ effekt
47%
47%
6%
44%
44%
13%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ingen effekt
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Lille positiv effekt
Stor negativ effekt
Figur 14. Deltagernes vurdering af effekt af ovenstående tiltag (del 3 af 3). Sorteret, så størst positiv effekt er nederst.
Delphi-undersøgelsens fremgangsmåde
En Delphi-undersøgelse benyttes som beskrevet til at tilvejebringe viden om vanskeligt
tilgængelige forhold. Det kan f.eks. bruges til at afklare forventede fremtidige
udviklinger eller udbredelse af og tendenser inden for fænomener, der ikke findes
studier af eller data om. Metoden bruges ofte inden for forskning og til at klæde
beslutningstagere på ved at indhente viden fra eksperter inden for det område,
undersøgelsen handler om.
I denne Delphi-undersøgelse har vi identificeret en række forskere, der i en eller anden
udstrækning beskæftiger sig med sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked. Vi
30
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
har inviteret dem til at deltage som ekspertpanel, og vi har efterfølgende givet dem tre
spørgeskemaer.
Tre runder
Første runde af Delphi-undersøgelsen bestod af en række spørgsmål inden for de samme
spørgsmålskategorier som ovenstående angivet under afsnittet resultater. Der var
desuden en kategori om forslag til tilgængelige data og en til generelle kommentarer til
undersøgelsen. Spørgsmålene til første runde blev udarbejdet af NFA i samarbejde med
en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriets departement. Arbejdsgruppen blev
løbende orienteret om undersøgelsens fremgang. Overvejelserne bag spørgsmålene
handlede om, hvad man forventede, at den tværministerielle arbejdsgruppe ønsker at få
svar på. Skemaet for første runde kan ses i bilag 6.
Svarene fra første runde blev behandlet og indgik derefter i anden runde, hvor nye
arbejdsområder blev tilføjet, ligesom nye spørgsmål blev formuleret på baggrund af
deltagernes kommentarer og forslag. Alle spørgsmål har således været med i mindst to
runder og er således valideret i den tredje og sidste runde i og med, at deltagerne har
kunnet se svarfordelingen fra anden runde, inden de afgav deres endelige svar.
Anden runde bestod af endnu et spørgeskema, som kan ses i bilag 7. Her valideres svar
fra første runde, ligesom de nye spørgsmål er tilføjet. Deltagerne kunne også i anden
runde kommentere på de enkelte spørgsmål. Disse kommentarer blev brugt i tolkningen
af data og til at vejlede i introduktionen af næste runde.
I tredje runde præsenterede vi deltagerne for deres og de øvrige deltageres besvarelser
og gav dem mulighed for at rette deres svar en sidste gang (se bilag 8). Det er alene svar
fra tredje runde, der indgår i dette notat. Deltagere, der ikke har deltaget i første og/eller
anden runde, har kunnet deltage i tredje runde. Det er dog kun en enkelt deltager, der
ikke har deltaget i alle tre runder.
Bearbejdning af data
Besvarelserne af spørgsmål 1b og 2a i dette notat er vægtede. Det betyder, at jo tættere en
forsker er på et arbejdsområde, jo større vægt vil vedkommende besvarelse have i
beregningen af gennemsnittet.
Vægtningen er et metodisk valg, og der findes ikke en standard for, hvordan dette gøres
korrekt. Vægtningen er beregnet ved først at beregne gennemsnittet af den angivne
udbredelse og udvikling. Derefter ganges afvigelsen (med fortegn) af deltagerens
besvarelse fra gennemsnittet for arbejdsområdet med, i hvor høj grad deltageren har
angivet at forske i det givne arbejdsområde. Hvis arbejdsområdet ’i høj grad’ er
deltagerens forskningsfelt, er faktoren 1, mens ’i nogen grad’=0,8, ’i mindre grad’=0,6, ’i
ringe grad’=0,4 og ’slet ikke’=0,2. Den samlede afvigelse (med fortegn) lægges derefter til
det uvægtede gennemsnit.
De øvrige spørgsmål i undersøgelsen handler ikke om specifikke arbejdsområder, og der
indgår derfor ikke vægtede resultater i dette notat. Der blev gennemført beregninger
31
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
med vægtninger baseret på en score ud fra forskernes gennemsnitlige tilknytning til
forskningsfelterne, men da den ikke ændrede ret meget på resultaterne, blev det valgt at
lade være med at vægte data i dette notat.
For de fleste spørgsmål har vi beregnet et gennemsnitstal ud fra deltagernes vurderinger.
Her er ’Ved ikke/ønsker ikke at besvare’ ikke regnet med i gennemsnittet.
Valgmulighedernes værdi i gennemsnitsberegningen står angivet i parentes i de enkelte
figurer.
Bilag
Vedlagt dette notat findes følgende bilag.
Bilag 1.
Bilag 2.
Bilag 3.
Bilag 4.
Bilag 5.
Bilag 6.
Metoder i forbindelse med litteraturgennemgang
Oversigt over analyseret litteratur
Liste over inkluderet litteratur
Liste over ekskluderet litteratur
Hovedpointer og anbefalinger fra de respektive arbejdsområder
Spørgeskema for første runde Delphi-undersøgelse om sårbare udlændinge på
det danske arbejdsmarked
Bilag 7. Spørgeskema for anden runde Delphi-undersøgelse om sårbare udlændinge på
det danske arbejdsmarked
Bilag 8. Spørgeskema for tredje runde Delphi-undersøgelse om sårbare udlændinge på
det danske arbejdsmarked
32
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0033.png
NOTAT
_______________________________________________________
Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske
arbejdsmarked. Bilag 1.
Metoder i forbindelse med litteraturgennemgang
I det følgende beskrives analysens fremgangsmåde for litteratursøgning og
efterfølgende behandling af den identificerede litteratur.
Sårbarhed samt arbejde, land og udlændinge
Der indgår fire centrale begreber i vores litteratursøgning og vurdering af litteraturens
relevans. De tre, arbejde, land og udlændinge er relativt lette at definere og adskille
analytisk.
Begrebet sårbarhed er imidlertid mere kompliceret, idet den enkelte arbejdstager kan
være sårbarhed på forskellige parametre såsom afhængighed, løn, arbejdsvilkår,
legalitet, adgang til information, kontraktforhold mv. Vi anvender i analysen Center
Mod Menneskehandels taksonomi for sårbarhed til at definere, hvilken grad af
sårbarhed, der behandles i litteraturen, og vi fokuserer alene på de tre mest sårbare af
disse kategorier.
Psykosocialt arbejdsmiljø samt
arbejdsulykker og sikkerhedskultur
5. november 2020
Side 1 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0034.png
Figur 1. Taksonomi for sårbarhed på arbejdsmarkedet. Kilde: Anders Lisborg: Menneskehandel i den
grønne sektor? En undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårene i migrantarbejde i landbrug og gartneri
i Danmark. Center for menneskehandel 2010.
Dette fokus på de tre mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet ud fra ovenstående
taksonomi er baseret på opdraget fra beskæftigelsesministeriets. En central
afgrænsning er mellem kategori B og C, hvor der for kategori B, det man kunne kalde
udsatte arbejdere, er rigtigt meget litteratur om udlændige, mens der for kategori C, D
og E er langt mindre litteratur. Det har været vanskeligt at vurdere, om en kilde
handlede om kategori B eller C, da kilderne ikke nødvendigvis beskriver direkte
ulovlige forhold. Flere kilder er blevet flyttet fra kategori C til B ved nærmere læsning.
Litteratursøgning
Der er to grundlæggende kriterier for inklusion i vores litteratursøgning. For det første
skal der være tale om litteratur af forskningsmæssig kvalitet. For det andet skal en
given kilde handle om
både
sårbarhed, udlændinge,
og
som arbejder i Danmark eller
på lignende arbejdsmarkeder, som er, i prioriteret rækkefølge, Skandinavien, Norden,
Nordeuropa og resten af EØS samt New Zealand, Australien og Canada.
Vi har identificeret denne litteratur ud fra hhv. systematiske litteratursøgninger i
videnskabelige databaser såvel som såkaldt ’snowballing’, hvor litteraturlister i særlig
relevant litteratur samt forskeres publikationslister gennemgås for at opspore
yderligere litteratur.
Side 2 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0035.png
Før det har været muligt, systematisk, at søge litteratur, har vi startet processen med
at identificere relevante søgeord. Det har vi gjort ved at afprøve forskellige (engelske)
søgeord i Web of Science og Pubmed, hvor litteraturen er screenet for at identificere
nye søgeord, men også at relevansvurdere om søgeordene bidrager med at finde
relevant litteratur til at afdække området om sårbare udlændinge på
arbejdsmarkedet.
Ved den indledende søgning på litteratur fandt vi i alt 50 kilder, som også indgår i den
samlede litteraturliste i bilag 3. Nedenfor ses den anvendte søgestreng til at finde de
50 artikler:
TOPIC:
(vulnerab* OR precarious OR atypical OR zero hour contracts OR temp*
OR self-employed OR platform work* OR forced OR Unfree OR Modern slave*
OR Modern-day slave* OR Traffick* OR Exploit* OR expose* OR marginal*
OR underpaid OR illegal)
AND TOPIC:
(work* OR employment OR employee* OR supply chain* OR labor*
OR labour*)
AND TOPIC:
(foreign* OR migrant*)
AND TOPIC:
(denmark)
Timespan: 2000-2020. Indexes: SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI, ESCI.
Vi har alene anvendt, hvad der kunne betegnes som forskningsbaseret litteratur. Dette
omfatter rapporter, notater, videnskabelige artikler fra forskningsinstitutioner samt
nationale videnscentre, hvor det vurderes, at der har været en kvalitet svarende til
fagfællebedømt publicering.
Det skal understreges, at dette litteraturstudie har været en særdeles hurtig proces,
hvor gennemgangen af litteraturen ikke har været underlagt samme grad af
systematik, som man normalt vil gøre i et litteraturstudie. Normalt vil man afprøve
metoder og revidere dem undervejs, ligesom man vil kontrollere de enkelte
delprocesser. Der kan således være litteratur, som er frasorteret ved en fejl eller
unøjagtigt opsummeret. Vi vurderer dog risikoen for dette som lav.
Systematisk litteratursøgning
Ud fra de identificerede søgeord konstruerede vi en brutto søgestreng, hvor al
litteratur skulle indeholde ord omhandlende alle følgende fem variable: ’Sårbarhed’,
’arbejdsmarked’, ’udlændinge’, ’land’ og ’konsekvenser/udbredelse’. Hovedtemaerne
kan beskrives med forskellige ord. F.eks. kan både udsathed, prekaritet,
marginalisering mv. beskrive sårbarhed. Derfor blev søgestrengen formuleret, så der
var mulighed for brug af alle de forskellige variationer, som vi kunne identificere i
vores indledende søgning.
Søgestrengen kan findes i Appendiks 1.
Side 3 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0036.png
Der blev lavet søgninger i de videnskabelige databaser PubMed og Web of Science
(WoS). PubMed indeholder primært epidemiologisk forskning, mens WoS er lidt
bredere.
Der blev søgt på nordiske lande inkl. Danmark i begge databaser. PubMed gav 213
resultater, mens WoS gav 720 resultater. I alt 933 kilder.
Snowballing
Vi foretog to såkaldte ’snowballinger’ for at finde relevant litteratur for det danske
arbejdsmarked. Snowballing beskriver en proces, hvor man kigger på lister over
litteratur eller forfatteres publikationslister for at finde relevant litteratur.
Den ene snowballing blev lavet ved at læse litteraturlisterne i de 24 danske kilder fra
den indledende søgning. Her identificerede vi i alt 202 kilder som indgik i den samlede
litteratur liste.
Den anden snowballing foretog vi ved at læse publikationslister fra alle de
identificerede danske forskere, ligesom vi gav alle disse forskere mulighed for at
anbefale litteratur og forskere, efterhånden som vi inviterede dem til Delphi-
undersøgelsen. Denne proces gav (ligeledes) i alt 202 relevante kilder til den samlede
litteraturliste.
I alt 17 kilder blev identificeret i begge snowballing-metoder, hvorfor resultatet af
metoden blev 387 relevante kilder.
Kilderne fra indledende søgning, systematisk litteratursøgning og snowballing blev
samlet i et regneark, hvorefter dubletter blev sorteret fra.
Første behandling af litteraturen: Screening og afgrænsning
Alle kilder, der blev fundet i de videnskabelige databaser og snowballingen blev
screenet for åbenlys relevant, hvorfor al litteratur, der ikke åbenlyst handlede om
udlændinge, der er sårbare eller udsatte, og som er i en form for arbejde blev
frasorteret. Screeningen blev foretaget af én forsker ud fra titel, tidsskriftets type og
abstract. I alt 565 kilder plus dubletter blev frasorteret under screeningen (se bilag 4).
Vi har i afsnittet ’Afgrænsninger’ beskrevet den litteratur, der blev fravalgt i denne
proces.
Tilbage var der hhv. 33 og 84 relevante kilder fra PubMed og WoS. 16 af disse kilder
indgik i begge databaser, hvorfor resultatet er den systematisk litteratursøgning var
101 videnskabelige relevante kilder, der gik videre til relevansvurderingen.
Der blev ikke lavet en indledende screening af de fundne kilder fra snowballingen, da
disse allerede var vurderet for åbenlys relevans, og de 387 kilder indgik sammen med
de 101 videnskabelige kilder i den videre relevansvurdering.
Side 4 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0037.png
Afgrænsninger
I forbindelse med screeningen og litteratursøgningen, er der således foretaget en
række afgrænsninger, og vi vil i det følgende kort beskrive, hvilke afgrænsninger der er
lavet, og hvilke temaer, den frasorterede litteratur blandt andet beskriver.
Vi sætter sexarbejdere, au pairs, tiggere/flaskesamlere og ansatte på internationale
skibe i en kategori for sig selv i det videre arbejde. Sexarbejdere, au pairs og
tiggere/flaskesamlere, fordi der ikke er et anerkendt eller reguleret arbejdsmarked,
som udsatte udlændinge kan skabe social dumping på. Ansatte på internationale skibe
er sat i sin egen kategori, fordi indførelsen af det internationale skibsregister i 1984
betyder, at det er lovgivningen i skibets registreringsland, der regulerer
arbejdsvilkårene frem for det land, de sejler i.
Vi kigger ikke på værdikæder, der går ud af det relevante arbejdsmarked, selvom det
kan være relevant i forhold til, hvordan arbejdsvilkår reguleres i Danmark. Hvis ikke
der i kontraheringen med udenlandske leverandører ligger krav om arbejdsvilkår mv.
må prisen forventes at blive sværere for danske virksomheder at konkurrere på og
dermed give dem incitament til at nedprioritere arbejdsvilkår.
En stor del af litteraturen beskæftiger sig med marginalisering på arbejdsmarkedet,
men størstedelen fokuserer udelukkende på årsager til og konsekvenser af
arbejdsløshed eller risiko for arbejdsløshed. Der er altså ikke tale om sårbarhed ud fra
definitionerne (se ovenfor), hvor det er sårbarhed i former for arbejde/ansættelse, der
er i fokus. Denne litteratur er derfor afgrænset fra det videre studie.
Der er litteratur, der undersøger årsager til udsathed uden at behandle emnet
empirisk. Det kunne f.eks. handle om de økonomiske forhold for migranter,
beskæftigelsespolitik, push-årsager til migration fra EU og resten af verden mv. Denne
litteratur falder også uden for analysens fokus.
Endelig afgrænser vi os fra litteratur, der beskriver udbredelse af og konsekvenser ved
generel diskrimination af udlændinge, når den ikke forholder sig til udsathed på
arbejdsmarkedet. Der er meget, der tyder på, at det at være udlænding på
arbejdsmarkedet i sig selv øger risikoen for en lang række helbredsmæssige
udfordringer.
Den frasorterede litteratur findes i bilag 4.
Anden behandling af litteraturen: Vurdering af relevans
Den indledende screening efterlod os med i alt 461 kilder, når litteratur, der var
åbenlyst uden for litteraturgennemgangens fokus samt dubletter blev sorteret fra.
Alle disse kilder blev gennemgået ud fra abstract og om nødvendigt hovedtekst,
hvorefter de blev tildelt en score ud fra relevans i forhold til målgruppe (B, C, D eller E)
Side 5 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0038.png
og geografi (Danmark, Skandinavien/Norden, Nordeuropa, Europa/EØS,
NZ/Australien/Canada). Litteraturen skulle selv beskrive målgruppen som sårbar, så
det var ikke nok, at der var tale om udenlandske sexarbejdere, hvis deres arbejdsvilkår
ikke blev beskrevet som urimelige eller ulovlige.
Af disse umiddelbart relevante kilder kunne der ikke fås adgang til 58 kilder inden for
analysens tidsperiode, mens 143 efter nærmere evaluering af abstrakt og tekst blev
vurderet at være uden for analysens fokus, fordi de f.eks. viste sig ikke at være
relevante eller var rent teoretiske. Disse ekskluderede kilder er angivet i bilag 4.
Af de tilbageværende 260 relevante kilder fik 34 tildelt den højeste relevansscore
(sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked), mens 25 kilder fik den
næsthøjeste score (sårbare udlændinge på det nordiske arbejdsmarked).
Undervejs i behandlingen er enkelte nye kilder blevet tilføjet, når særligt relevant
litteratur blev nævnt, mens anden litteratur er frasorteret pga. manglende relevans
eller tilgængelighed. Derfor indgår der i listen over inkluderet litteratur 263 kilder.
Tredje behandling af litteraturen: Gennemlæsning og opsummering
45 af de 59 mest relevante kilder (herunder alle om det danske arbejdsmarked) er
omfattet af litteraturgennemgangen. Af de 25 kilder med den næsthøjeste score læste
vi så mange vi kunne nå inden deadline, prioriteret efter udgivelsestidspunkt.
Undervejs i læsningen af litteraturen blev fem af kilderne vurderet uden for
gennemgangens fokus – f.eks. fordi de ikke beskriver arbejdstagerforhold. Den
inkluderede litteratur, inkl. disse fem kilder, er listet i bilag 3.
De 45 mest relevante kilder er blevet læst og opsummeret i bilag 2 og danner grundlag
for tværgående hovedfund og anbefalinger i notatet samt bilag 5, hvor hovedpointer
og anbefalinger fordeles på brancheniveau.
Gennemlæsningen blev så vidt muligt foretaget af en forskningsmedarbejder, der ikke
har givet den oprindelige relevansscore, for at sikre, at scoren var korrekt.
Opsummeringerne er læst igennem af flere forskningsmedarbejdere og diskuteret for
relevans undervejs. Havde dette været en litteraturanalyse efter forskningsmæssige
forskrifter, havde hvert trin i behandlingen af litteraturen indeholdt en validering ved
at lade forskere gennemgå litteraturen uafhængigt af hinanden. Dette har ikke været
muligt på grund af deadline.
Appendiks 1
Søgestrengen for den systematiske litteratursøgning
Nedenfor vises de søgetermer, vi brugte. Syntaksen er forskellig i de anvendte
søgemaskiner, men søgningen i både Web of Science og PubMed blev udformet på
baggrund af nedenstående. Der blev søgt på engelsk.
Side 6 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0039.png
* betyder at forskellige bøjninger og sammensatte ord før og efter asterisk tages med.
/ betyder at der søges på såkaldte ’mesh terms’ på ordet. Det svarer til at man
medtager underkategorier til ordet. F.eks. vil ordet ’work’ kunne inkludere ’work life’,
’organization’ mv.
Udsathed
vulnerab* OR precari* OR atypical OR “zero hour contracts” OR temp* OR self-
employed OR platform work* OR forced OR Unfree OR Modern slave* OR Modern-day
slave* OR Traffick* OR Exploit* OR expose* OR exposure OR marginali* OR underpaid
OR illegal OR informal labo* OR unpaid labo* OR ”at risk” OR Human Trafficking/ OR
social dumping OR poverty OR working poor
Arbejdsmarked
work* OR employment OR employee* OR labor* OR labour* OR occupation* OR at
work OR job-market OR jobmarket OR job market OR Work/ OR Occupations/
Udlændinge
foreign* OR *migrant* OR ethnic* OR Emigrants and Immigrants/ OR Emigration and
Immigration/ OR Transients and Migrants/ OR Ethnic Groups/ OR Undocumented
Immigrants/ OR Emigrant* OR Immigrant*
Land
Denmark OR Danish OR Scandinavia* OR Norway OR Norwegian OR Sweden OR
Swedish OR Finland OR Finnish OR Iceland* OR Belgium OR Belgian OR Germany OR
German OR Netherlands OR Holland OR Dutch OR Europe*
Konsekvenser/udbredelse
effect* OR consequence* OR health OR safety OR work environment OR stress OR
terms OR prevalence OR accident* OR injury OR injuries OR deskilling OR wage-gap OR
Chauvinism OR Occupational Exposure/ OR Occupational Health/ OR Occupational
Injury/ OR Occupational Diseases/ OR Accidents, Occupational/
Relevansscoring
Al litteratur er blevet vurderet ud fra nedenstående relevanskriterier og givet en
samlet relevansscore (målgruppe + geografi).
Målgruppe
•
8 point. Udlændinge i kategori C, D eller E
•
4 point. Udlændinge i kategori B
•
2 point. Danskere i kategori C, D eller E
•
1 point. Danskere i kategori B
Geografi
•
4 point. Danmark
Side 7 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0040.png
•
•
•
3 point. Skandinavien
2 point. Nordeuropa
1 point. EU, Canada, NZ og Australien
Side 8 af 8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0041.png
NOTAT
_______________________________________________________
Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske
arbejdsmarked. Bilag 2.
Litteraturoversigt
I det følgende opsummeres den gennemgåede litteratur. I alt 45 kilder var omfattet af
litteraturanalysen, men fem af disse blev ekskluderet undervejs. Vi har opdelt
artiklerne efter, i hvor høj grad de handler om forhold tæt på det normale
arbejdsmarked. 25 af artiklerne handler helt eller delvist om normale arbejdsområder.
Vi anvender ordet ’arbejdsområde’ frem for branche, da flere f.eks. sexarbejdere,
flaskesamlere, au pairs mv. ikke arbejder i en anerkendt branche.
Psykosocialt arbejdsmiljø samt
arbejdsulykker og sikkerhedskultur
5. november 2020
Inden eller tæt på det normale arbejdsmarked
#1: Uber-chauffører i Norge og Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
De følgende kilder beskriver arbejde, der kan sammenlignes med regulerede arbejdsområder.
Rapport
Oppegaard, Sigurd M. N., Anna Ilsøe, Kristin Jesnes, Bertil Rolandsson & Antti Saloniemi
Uber in the Nordic Countries: Challenges and Adjustments.
Nordisk Ministerråd.
12
Ikke angivet
2019 (2016-2017)
Interviews
23 interviews. 21 alt. Interview med 21 Uber-chauffører i Norge og 2 Uber-chauffører i
Danmark (de nævner ikke interviews med Uber-chauffører i Sverige eller Finland).
Uber-chauffører
C. Kan hævde at det er ulovligt med potentiel udvidelse af det sorte marked og social
dumping. Ingen lovgivning om mindsteløn. Uber-chauffører kender arbejdets karakter, men
de har ikke indsigt i urimelige arbejdsvilkår og lønninger. Uber-chaufførerne er forpligtet til
at følge nogle generelle regler vedrørende servicelevering, når de bruger appen. Uber
beslutter dog ikke, hvornår og hvor meget Uber-chaufførerne arbejder. Alligevel beretter
en af de interviewede om, at de ofte ender med at arbejde meget fx arbejder han 300
timer om måneden. De kan dermed ende med at føle sig fastlåst og bundet til Uber, da de
ikke har mulighed for at køre for alm. taxa i Danmark grundet dårlige danskkundskaber,
som er en barriere for at indgå som en (integreret) del af det danske arbejdsmarked.
Danmark, Finland, Norge og Sverige
Minoritetsetnisk baggrund med dårlige danskkundskaber
Uber har rejst spørgsmålet om unfair konkurrence. De nordiske arbejdsgiverforeninger i
Danmark, Norge, Sverige og Finland er delte hvad angår holdning til ovennævnte. På den
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Side 1 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0042.png
Eventuelle
anbefalinger
ene side ses forsvarere for taxisektoren og på den anden side ses de, der promoverer nye
platformsselskaber, der argumenterer for at afregulere taxisektoren for at rumme mere
konkurrence, nye teknologier og innovative forretningskoncepter. Kritikerne betragter
virksomheden som ulovlig og mener, at den vil føre til social dumping og udvide det sorte
marked. Yderligere har Uber-chaufførerne ingen lovgivning om mindsteløn. Uber-
chaufførerne er forpligtet til at følge nogle generelle regler for servicelevering, når de
bruger appen. Uber beslutter dog ikke, hvornår og hvor meget Uber-chaufførerne arbejder.
Desuden er virksomheden (og chaufførerne) ikke villige til a betale skat. Uber endte med at
blive forbudt eller midlertidigt sat på pause i alle fire lande mellem 2016 og 2017.
Ikke angivet
#2: Fagforeningers rolle i at bekæmpe udsathed i fiskeindustrien
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Rapport
Stine Rasmussen, Bjarke Refslund, Ole H. Sørensen & Trine P. Larsen
Reducing precarious Work in Europe through social dialogue: The case of Denmark.
European commission DG Employment, Social Affairs and Equal Opportunities.
12
Ikke angivet
2016 (2014-2016)
Der er anvendt sekundært materiale fra andre studier og dansk statistik i første del. I
anden del er der anvendt casestudier med 12 interviews i alt, hvoraf den 2. case
handler om migranter.
Arbejdende migranter og medarbejdere fra fagforeninger. Det fremgår ikke hvor
mange fra hver af disse kategorier, men der er lavet 12 interviews i alt.
Fiskeindustrien
C
Danmark
Polen og Rumænien
Et casestudie viste, at med en stærk tilstedeværelse fra fagforeningernes side ude på
arbejdspladsen, kan der opbygges tillid mellem migranter og fagforeninger, som er
med til at skabe bedre arbejdsvilkår for migranter. Udfordringerne er, at selvom det
gav positive resultater med en stærk tilstedeværelse, så er der begrænsede ressourcer
til at lave organisatoriske indsatser. Desuden er det en udfordring at få kontakt til
migranter som arbejder kortvarigt i Danmark.
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#3: Fagforeningers rolle i at bekæmpe udsathed i byggeri og fiskeindustri
Type
Forfatter(e)
Videnskabelig artikel
Refslund, Bjarke
Side 2 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0043.png
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations to Unionise
Labour Migrants in a High Union-Density Setting.
Economic and Industrial Democracy.
doi:
10.1177/0143831X18760989.
12
Ikke angivet
2018 (2009-2018)
To dybdegående casestudier. Herunder interview med arbejdere og repræsentanter fra
både fagforeninger og virksomhederne. Desuden blev anvendt observationer på fabrikker
og i fagforeninger samt til møder mellem immigranter og fagforeningsrepræsentanter.
Møderne fungerede sommetider som et gruppeinterview i og med at forsker fik lov at
stille spørgsmål. Dertil indgik der andet relevant materiale såsom rapporter,
fagdokumenter og mediedækning.
20 interviews. Derudover var der til møderne otte polske arbejdere samt seks rumænske.
Nedrivningsfirma i byggebranchen og en fiskeforarbejdningsvirksomhed.
D. Måske også E, da en mellemmand har slået en rumænsk arbejdsmigrant i hovedet,
fordi arbejderen havde spurgt ind til den høje, som lønning som mellemmanden får.
Mellemmanden har desuden truet dem til ikke at kontakte de danske fagforeninger.
Danmark (Nordjylland)
Rumænien og Polen
I denne artikel vises, hvordan fagforeningerne betydeligt har forbedret deres evne til at
håndtere kompleksiteten af den transnationale europæiske migration. Desuden er de i
stand til at afbøde nogle af de tvivlsomme arbejdsgiveres forsøg på at omgå det nationale
arbejdsmarkedsregime ved brug af migrerende arbejdstagere. De har også investeret
mange ressourcer (især tid) i at organisere migrerende arbejdstagere. Stærke og stærkt
institutionelt indlejrede fagforeninger, som de danske fagforeninger, har flere
magtressourcer herunder lokal tilstedeværelse og repræsentation på arbejdspladsen
samt varige kollektive overenskomstordninger. Dette sætter dem i en bedre position til at
integrere “outsidere” som migranter og skabe nye kollektive identiteter på tværs af
kløften mellem ´insidere´ og ´outsidere´. Casestudierne viser, hvordan nogle migrerende
arbejdstagere i Danmark er underlagt usikre ansættelsesforhold, og hvordan
fagforeningernes bestræbelser på at organisere dem kan afhjælpe dette. Casestudierne
viser endvidere, at hvis migrerende arbejdstagere føler sig dårligt behandlet, kan
fagforeningen hjælpe dem.
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#4: Risici og muligheder ved platformsarbejde, herunder for udlændinge
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Bogkapitel
Ilsøe, A. & Larsen, T. P.
Digital platforms at work: champagne or cocktail of risks? i
The Impact of the Sharing
Economy on Business and Society : Digital Transformation and the Rise of Platform
Businesses,
redigeret af A. Strømmen-Bakhtiar, E. Vinogradov, og E. Vinogradov.
Routledge.
Side 3 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0044.png
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data er
indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
12
Ikke angivet
2020 (2017)
Randomiseret spørgeskema på digitale platforme.
18.000 tilfældigt valgte danske borgere i alderen 15-74 år i den danske
arbejdskraftundersøgelse (AKU).
To forskellige platformsarbejde. Arbejdsplatforme, Labour platforms, som er digitale
medieringer, der muliggør køb og salg af arbejdskrævende services såsom Uber.
Kapitalplatforme, Capital platforms, som faciliterer og formidler private ejendomme
samt udlejningsejendomme såsom Airbnb og GoMore.
C, arbejdsplatforme.
Danmark
Mennesker med anden etnisk baggrund
Det er markedet, som regulerer løn og arbejdsvilkår. Der er stor forskel på, hvilke
personer der gør brug af de to forskellige platforme. Det er sjældent, at personer gør
brug af begge muligheder. Det er migranter, lavtuddannede, lavtlønnede,
arbejdsløse og midlertidigt ansatte, der gør brug af arbejdsplatforme, mens
personer med længere uddannelse og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet gør
brug af kapitalplatforme.
Ikke angivet
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#5: Migranters sikkerhed og arbejdsvilkår i byggebranchen og landbrug
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår
(hvornår data er
indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og
ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Rapport
Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen & Charlotte Baarts
Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær
landbrug. COWI, KU og Arbejdsmiljøforskningsfonden.
12
Byggeri, landbrug, migranter
2012 (2011-2012)
Litteraturstudie, spørgeskema til arbejdsgivere samt interview af parter, eksperter og
arbejdere
23 respondenter, der har beskæftiget migranter.
Byggeri og kvægavl
B/C
Danmark
Polakker, Rumænere og Ukrainere.
Side 4 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0045.png
Hovedfund
Rapporten konkluderer, at der er en overhyppighed af ulykker blandt migrantarbejdere, og at
årsagerne skal findes i migranternes arbejds- og sikkerhedskultur samt i jobsituation.
Forfatterne peger på følgende årsager til øget risiko for ulykker:
•
Højt arbejdstempo - blandt andet pga. akkord
•
Stor arbejdsvillighed - med lange arbejdsdage til følge
•
Tilfredsstille arbejdsgiveren - hvilket betyder at man ikke stiller krav eller spørgsmål
•
Manglende sikkerhedsviden - arbejde uden for eget fag og hyppigt jobskifte (i bygger)
betyder, at migranter mangler viden om arbejdet
•
Sikkerhedsopfattelse - migranterne kommer fra en kultur med en anden (lavere)
opfattelse af sikkerhed
•
Sprogvanskeligheder - betyder at instruktion springes over eller er mangelfuld
Rapporten peger desuden på følgende forhold:
•
Pres fra arbejdsgiver betyder ifølge arbejderne, at arbejdsmiljøloven overtrædes. F.eks. i
forhold til hviletid og brug af korrekte arbejdsredskaber, ligesom sikkerhedsprocedurer
og værnemidler er mangelfulde.
•
Flere arbejdere inden for byggeri angiver, at de ikke har en ansættelseskontrakt, ligesom
de oplever sort arbejde. Dermed er de ikke omfattet af arbejdsgivers forsikring ved f.eks.
ulykker
Forfatterne skriver selv, at rekrutteringen af arbejdsgivere til spørgeskemaundersøgelse og
migranter i landbruget betyder, at man nok ikke har fundet de steder, hvor vilkårene er
dårligst.
Forfatterne har udarbejdet et idékatalog til at nedbringe ulykker:
https://at.dk/media/4409/idekatalog-migrantarbejdere-og-ulykker.pdf
Hovedanbefalinger:
•
Migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse - der skal gennem instruktion og undervisning
gøres op med migranternes kortsigtede orientering om at tjene flest muligt penge på
kortest mulig tid
•
Opgør med den 'individualiserede sikkerhedsopfattelse'. Sikkerhed er ikke den enkeltes
ansvar men skal skabes gennem fælles foranstaltninger
•
Arbejdsgiverne skal i højere grad påtage sig lederskab og være sig de
arbejdsmiljømæssige og lovpligtige forpligtelser bevidste ved ansættelse og
beskæftigelse af migrantarbejdere.
•
Øget 'interkulturel orientering'. Forfatterne peger på, at indstillingen til migrantarbejdere
– og migrantarbejdernes indstilling til danskere - er meget væsentlig for at sikre
sikkerheden. Her spiller jobtryghed/-utryghed en rolle.
Endelig peger rapporten på, at der er behov for at beskytte migrantarbejdere fra at blive sat til
det farlige arbejde og have for lange arbejdsdage. Det er således vigtigt, at organisationerne og
myndighederne både søger at sikre migrantarbejdernes arbejdsvilkår - fordi de har indflydelse
Eventuelle
anbefalinger
Side 5 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0046.png
på arbejdssikkerheden - ligesom de skal rette sig direkte mod at reducere ulykkesrisici.
"Sidstnævnte bliver ekstra vigtige, når migrantarbejdernes fokus og arbejdssituation gør, at de
ikke selv påpeger risici."
#6: Polske irregulære arbejdere og ulovlige arbejdsforhold
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Artikel
Thomsen, Trine Lund
Irregular Migration – Between Legal Status and Social Practices: Narratives of Polish
Labour Migration.
Nordic Journal of Migration Research,
2(4):308–15. doi:
10.2478/v10202-012-0001-0.
12
Uregelmæssig migration, mulighedsstrukturer, strategier, motivation, anerkendelse.
2012 (2006 - 2009)
Biografiske interviews der blev gennemført i 2006 og i 2008 ved hjælp af
snowballing. Formanden for den polske forening i Aalborg blev en nøgleperson for
kontakten med polske arbejdere. Sammen med et element af snowballing, blev alle
informanter fundet gennem denne kontakt.
24
Hovedsagelig byggeri-, industri- og servicesektoren.
D. Andre polske migranter er startet som fuldt lovlige, men er på en eller anden
måde blevet ulovlige på grund af ændringer i deres beskæftigelsessituation. Polske
arbejdstagere står over for situationer, hvor de presses ud i situationer med mangel
på muligheder og rettigheder.
Danmark
Polen
De fleste af de polske arbejdere, som blev interviewet i løbet af denne undersøgelse,
har på et eller andet tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv i Danmark været udsat for
forhold, hvor der ikke var fuld overensstemmelse mellem de juridiske og lovlige
niveau. I de tre tilfælde, der er anvendt i analysen, har migrantarbejdstagere oplevet
at arbejde for lavere lønninger og under mindre attraktive forhold end deres danske
kollegaer med samme jobs.
Ikke angivet
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data er
indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#7: Arbejdsvilkår for udenlandske sygeplejerske, soloselvstændige rengøringsarbejder
samt udstationerede bygningsarbejdere
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Rapport
Larsen, T. P. & Mailand, P.
Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS),
FAOS Research paper.
141.
Employment Relations Research Centre.
12
Ikke angivet
Side 6 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0047.png
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
2014 (2014)
Der er anvendt sekundært materiale, bl.a. fra Dansk Statistik og andre studier, samt
interviews.
6 fra arbejdsgiverforening og 8 fagforeningsrepræsentanter
Sygeplejesker i hospitalssektoren. Derudover rengøringspersonale i branchen for
industriel rengøring hvoraf 63 % af rengøringsvirksomhederne er selvstændige uden
ansatte under sig. Slutteligt polske udstationerede arbejdere i byggeribranchen der
primært er ansat i en udenlandsk virksomhed eller fastansat i værtslandet.
C, i kraft af rengøringspersonalet der er selvstændige uden ansatte samt
udstationerede arbejdere i byggeribranchen.
Danmark
Polen og Østeuropa.
Ifm. byggeri argumenteres der for, at den 'værste' del af sektoren endnu ikke er blevet
studeret, hvorfor man endnu ikke kender til sårbarheden i sektoren. Udstationerede
arbejdere fra Østeuropa får i gennemsnit mindre i løn, arbejder længere, har mindre
adgang til uddannelse og oplæring samt er mere sjældent medlem af en fagforening. I
rengøringscasen fortalte flere, at frivillig eller ufrivillig selv havde valgt at drive
selvstændig virksomhed/ praksis. Dog blev de derefter brugt som underleverandører
af deres tidligere arbejdsgiver for at reducere omkostningerne samt omgå reglerne og
reguleringer i kollektive overenskomster. At blive selvstændig har derfor konsekvenser
i kraft af, at kollektive aftaler og arbejdslovgivning ikke dækker sådanne
medarbejdere, da de betragtes som virksomheder. Derudover arbejder flere arbejdere
om natten og derfor isoleret fra andet rengøringspersonalet, hvilket fører til større
risiko for at blive udnyttet, idet de ikke kan snakke med deres kollegaer.
Ikke angivet
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#8: Migrantarbejderes udsatte afhængighedsforhold i rengørings- og byggebranchen
Type
Forfatter(e)
Titel og
publikation
Score
Eventuelt
nøgleord
Udgivelsesår
(hvornår data er
indsamlet)
Metodologi
Videnskabelig artikel
Simkunas, Doris Pljevaljcic, & Trine Lund Thomse
Precarious Work? Migrants’ Narratives of Coping with Working Conditions in the Danish Labour
Market,
Central and Eastern European Migration Review
7(2):35–51. doi:
10.17467/ceemr.2018.09.
12
Biografiske fortællinger, kulturel og social kapital, arbejdssikkerhed, migrerende arbejdstagere,
usikre arbejdsforhold.
2018 (ikke angivet)
Interviews bestående af biografiske fortællingsinterviews, der fokuserer på, hvordan mennesker
skaber deres livshistorie. Hvert interview varede mellem 1 og 3,5 timer.
Side 7 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0048.png
Population
Branche og
ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
41 interviews med migranter i alt (den dybtgående analyse vil dog være baseret på 10 af de 41
interviews). I byggebranchen: 21 mænd og 0 kvinder i aldersgruppen 21-60 år. I
rengøringsbranchen: 5 mænd og 15 kvinder i aldersgruppen 21-50 år.
Rengørings- og byggebranchen
C/D. De fyres uden videre, hvis de melder sig ind i en fagforening. Dette gør dem særligt sårbare
qua deres afhængighed af arbejdsgiveren for at opretholde deres beskæftigelse og indkomst.
Dette indikerer C, da selvom flere migranter fortæller, at andre migranter ´engagerer sig i slave-
lignende opførsel´, så har de altså ikke indsigt, information eller erfaring, som giver dem
mulighed for at forudse urimelige arbejdsvilkår med pludselig afskedigelse.
Danmark
Central- og Østeuropa (Polen, Rumænien, Tjekkiet, Litauen, Letland, Ungarn og Slovakiet).
Der fremgår et klart mønster af migrantenes afhængighed af andre for at opretholde deres
beskæftigelse og indkomst. Dette er baseret på interviewpersonernes erfaringer med
ansættelsesforhold i rengørings- og byggebranchen i Danmark. Afhængigheden skaber en ulige
magtbalance mellem CEE-vandrende arbejdstagere og arbejdsgiveren i begge brancher. Det ulige
magtforhold afspejles af, at hvor stor indflydelse en arbejdstager har på lønninger, arbejdsvilkår
samt erhvervsmæssig og repræsentativ sikkerhed. Hvis forhandlinger f.eks. antyder, at
migrantarbejderne har fået øget kulturel og social kapital, læs mere viden om det danske
arbejdsmarkedssystem, danske sprogkundskaber og fagforeningsrepræsentation, så bliver
arbejderne set som en trussel mod arbejdsforholdshierarkiet. Særligt i rengøringsbranchen
rapporterede de om oplevede situationer, hvor de var blevet fyret kort tid efter, at deres
arbejdsgiver blev opmærksom på, at de havde meldt sig ind i en fagforening. Dette skal ses i
forlængelse af, at de fleste af dem, der foretager rengøringsarbejde, har relativt høj
uddannelsesmæssig baggrund og kvalifikationer opnået i deres oprindelseslande.
Migrantarbejderne fra Polen, Rumænien og Litauen er i gennemsnit yngre og har højere
uddannelsesniveauer end indfødte arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Generelt viser
mønstrene i migrantenes fortællinger, at rengøringsassistenterne er mere udsat for sociale
konflikter, udnyttelse og fyringer i deres arbejdsmiljø end bygningsarbejdere.
Der er behov for at styrke bestræbelserne på at forbedre indvandrernes arbejdsforhold samt
sikre deres sociale mobilitet og lighed ved at styrke deres muligheder for at gøre brug af deres
sociale og kulturelle kapital, som det i denne undersøgelse har vist sig at forhindre nogle
aspekter af arbejdets prækaritet. Forskningen skal være mere opmærksom på allerede
etablerede håndteringsmekanismer for migrerende medarbejdere for at få en nuanceret indsigt
i, hvad præcision er, og hvordan det varierer afhængigt af sektor eller branche.
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle
anbefalinger
#9: Migrationsmønstre, arbejdsvilkår og rekruttering blandt lavtlønsjobs i Oslo,
København og Reykjavik
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Rapport
Friberg, J. H., Arnholtz, J., Eldring, L., Hansen, N. W., & Thorarins, F.
Labour Migrants from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of
Migration, Working Conditions and Recruitment Practices.
Nordisk Ministerråd.
Side 8 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0049.png
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
(Særligt fokus på rapportens del 2: ‘Labour market regulation,migrant workers and
varieties of “social dumping” in Oslo, Copenhagen and Reykjavik’)
12
Ikke angivet
2013 (2008 i København og 2010 i Oslo og Reykjavik).
Tre næsten identiske spørgeskemaer anvendt i Oslo, København og Reykjavik, hvor
polske migranter er interviewet, gennem dybdegående interviews, om deres situation.
Brug af Respondent Driven Sampling (RDS).
1.500 polske migranter (ca. 500 i hver by).
København: Både mænd og kvinder i lavtuddannede jobs. Flest mænd er i
byggebranchen, men mange er også avisleverandører. Kvinderne er primært i
rengøringssektoren, men også i kunderelaterede services og i offentlig sundhedspleje.
Ift. deres ansættelse er mønstret i København meget anderledes: 36% har fast
ansættelse i et dansk firma, mens både midlertidig ansættelse, ansættelse gennem
vikarbureauer og polske underleverandørfirmaer samt selvstændig virksomhed er
almindelig. Der er nogle variationer mellem brancherne. Beskæftigelse gennem
vikarbureauer er særlig almindelig inden for produktion og lager, mens polske
underleverandørfirmaer er særlig almindelige i byggebranchen.
Oslo: I byggebranchen er det typisk mænd der er ansat. De fleste kvinder var ansat i
rengøringsbranchen, mens andre var tjenestepiger på hotel eller restaurantarbejdere.
En lille del af kvinderne var ansat i børnehaver og i sundhedsvæsnet.
Reykjavik: Byggebranchen, fiskeforarbejdningsindustri for mænd, og kvinderne er i
lavt kvalificerede jobs. 80% af arbejderne er fastansat. Se side 71 for tabel over
ansættelsestype.
D
Danmark, Norge og Island.
Polen
I Oslo er byggeri for private ofte illegalt, hvor der i Danmark er lige stor risiko for om
illegalt arbejde sker i private hjem som på byggepladser. Sammenlignet med de andre
lande er polske arbejdere i Danmark bedre stillet end polske arbejdere i Oslo. Men
arbejderne er bedst stillet i Reykjavik.
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#10: Udnyttelse af migrantarbejdere i rengøringsbranchen i Sverige
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Rapport
Gavanas, A.
Who Cleans the Welfare State?: Migration, Informalization, Social Exclusion and Domestic
Services in Stockholm.
Research Report. 3. Stockholm: Institute for Futures Studies.
11
Ikke angivet
Side 9 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0050.png
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
2010 (2009-2010)
Interview med folk fra følgende grupper: Ledere af mindre indenlandske
servicevirksomheder (7), husarbejdere (11) og organisationer / fagforeninger / agenturer
(12). Derudover til korte, uformelle interviews.
I alt 30 interviews, 20-60 år.
Rengøringsbranchen (de bliver snydt af klienter, der forventer sex af dem). Deres status;
asylansøgere, papirløse migranter, EU-borgere, svenske statsborgere siden fødslen og
personer der har opholdstilladelse gennem familierelationer.
D/E
Sverige - Stockholm
Polen, Eritrea, Rusland, Ungarn, Uganda, Letland, Litauen, Bangladesh, Mongoliet,
Marokko, Tyrkiet, Bolivia og Ecuador.
Det er især udokumenterede migranter, der står for skud til at blive udnyttet af klienter,
underleverandører og entreprenører. Dertil ved flere af de der udnytter deres situation,
at de arbejder sort og derfor ikke har mulighed for at ringe til politiet og klage over bl.a.
den manglende udbetaling af løn, som kun udbetales, hvis seksuelle services bliver udført.
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#11: Sårbarhed som barriere for at arbejde ergonomisk i rengøringsbranchen i Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Videnskabelig artikel
Jensen, F. W., Frydendall, K. B. & Flyvholm M.
Vocational Training Courses as an Intervention on Change of Work Practice Among
Immigrant Cleaners.
American Journal of Industrial Medicine
54(11):872–84. doi:
10.1002/ajim.20977.
12
Rengøringsfolk, immigranter, intervention, træning, adfærdsændring, ergonomi
2011 (2008)
Intervention med fokus på rengøringsteknikker, strukturerede interviews samt
observation med feltnoter.
31 i alt hvor 30 var kvinder og 1 var mand.
Rengøring
C
Danmark
Tyrkiet 17 (55%), Thailand 9 (29%), Grønland 1 (3%), Filippinerne 1 (3%), Rusland 1
(3%), Somalia 1 (3%) og Burundi 1 (3%).
I denne ergonomiske intervention giver flere udtryk for ikke at anvende de lærte
teknikker, fordi det er hurtigere med deres egne teknikker. Ovennævnte skyldes, at
tid og arbejdsmængde hindrer dem i at gøre brug af teknikkerne. De gør ekstra rent
af frygt for at få klager og blive fyret, og de kan derfor ikke følge anbefalingerne fra
interventionen.
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data er
indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Side 10 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0051.png
Eventuelle anbefalinger
På baggrund af studiet, så skal der fokuseres på individuelle faktorer såsom viden,
indsigt, evner, arbejdsorientering og kontekstuelle faktorer for at sikre
implementeringer af teknikker. Derudover er skal der være support fra
organisationen for at sikre deltagernes prioritering i at gøre brug af teknikkerne.
#12: Risici for menneskehandel i rengøringsbranchen
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Rapport (grå litteratur)
Korsby, Trine
Menneskehandel i rengøringsbranchen? En kvalitativ undersøgelse af migrations- og
arbejdsvilkårene for en gruppe migrantarbejdere i Danmark.
Center mod
menneskehandel.
12
Ikke angivet
2011 (2008-2010)
Semistrukturerede interviews
14 informanter/ migranter. Kvalitative interviews med en gruppe migrantarbejdere i
rengøringsbranchen og interviews med 6 fagpersoner med særligt kendskab til
forholdene for udenlandsk arbejdskraft inden for rengøringsbranchen.
Informantgruppen består af 14 personer i aldersgruppen 22-46 år hvoraf 10 er kvinder
og 4 er mænd. Informanterne kommer både fra land og by i deres hjemlande, og de
har opholdt sig i Danmark i en periode fra 10 måneder til 20 år.
Rengøring
D(E). De fundne resultater peger på D, men da menneskehandel i rengøringssektoren i
Danmark ikke kan afvises, indikerer det E i parentes.
Danmark (og EU-lande, Norge, Sverige, England, Finland m.fl.)
Bulgarien, Øst- og Centraleuropa, Kina, Sydamerika og Afrika m.fl.
Hovedkonklusion: Det kan udelukkes, at undersøgelsens informanter er ofre for
menneskehandel, men risikoen for menneskehandel i rengøringssektoren i Danmark
kan ikke afvises.
Delkonklusioner: Rengøringsbranchen er præget af diversitet (eks. ift. nationaliteter,
baggrunde, aldre, social status, opholdsgrundlag og erfaring, men den rummer fx også
etniske danskere i alle aldre, studerende og au pairs der arbejder sort. Fordi branchen
således er så broget, har denne undersøgelse ikke kunnet, eller haft intention om at,
give et overordnet, generelt billede af rengøringssektoren. I stedet går undersøgelsen
i dybden med et lille udsnit af dens aktører for at se på, hvad deres erfaringer er, og
hvad de mener, der er på spil i branchen. Der er ikke tale om konkrete tilfælde af
menneskehandel blandt de 14 informanter i denne undersøgelse. Nogle
menneskehandelsindikatorer har vist sig at gælde for informanterne, især i forhold til
gældssætning og arbejdsvilkår, men eftersom så mange andre centrale indikatorer
ikke har vist sig at være til stede, vurderes det samlet set, at der ikke er tale om
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Side 11 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0052.png
Eventuelle anbefalinger
menneskehandel. I stedet for menneskehandel er der nærmere tale om en gråzone
med eksempler på udnyttelse af en sårbar og udsat gruppe. Dette er en gruppe, som
yderligere kan være udsat for vanskelige vilkår, hvis der fx er tale om personer, som
opholder sig illegalt i landet.
Ikke angivet
#13: Sammenligning af arbejdsvilkår blandt lettiske og svenske sygeplejersker i Norge
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Videnskabelig artikel
Knutsen, Hege Merete, Katrine Fangen & Oksana �½abko
Integration and Exclusion at Work: Latvian and Swedish Agency Nurses in Norway.
Journal of International Migration and Integration
21(2):413–29. doi: 10.1007/s12134-
019-00660-5.
11
Agentursygeplejersker, kvalifikationer, dobbelt kontrol, migrerede sygeplejersker,
Norge, fratrådte accept.
2020 (2014-2017. Lettiske sygeplejersker interviewet over to tidsperioder. De første
tre sygeplejersker i 2015 og de resterende otte i 2016 og 2017. De svenske
sygeplejersker blev interviewet i 2014 og 2015).
En casestudietilgang ved hjælp af kvalitative, dybdegående, semistrukturerede
interviews. Sagen med de lettiske sygeplejersker er hovedsagen. Den svenske sag
bruges som en kontrast til den lettiske sag for at skabe en bedre forståelse af, hvad
forskelle i sprog og sygeplejekultur har af betydning for, hvordan midlertidigt ansatte
migrantarbejdere oplever deres forhold.
31 interview med 11 lettiske og 20 svenske sygeplejersker med agenturer i Norge og
Letland og med arbejdsgivere i hospitalssektoren. Kvinder i alderen fra midten af
tyverne til begyndelsen af halvtredserne.
Sygeplejersker i hospitalssektoren.
C. Fastlåst ved at være bundet til bureauerne i 1,5-2 år uden kompensation and ingen
kompensation under ledighed.
Norge
Sverige og Letland
Både de lettiske og svenske sygeplejersker er underlagt dobbelt kontrol med
agenturerne, men de lettiske sygeplejersker, de migrerende sygeplejersker, er mere
afhængige af agenturerne. Dobbelt kontrol henviser til en situation, hvor man er
underlagt et dobbelt lag af ledelse og sanktioner, dvs. på agenturplan og på
arbejdspladsen.
De lettiske sygeplejersker hævder, at de ikke har de økonomiske midler til at betale
for sprogundervisning, rejse til Norge og indkvartering alene. På grund af økonomiske
fordele ved at arbejde i Norge accepterer letterne suboptimale ansættelsesforhold,
som f.eks. lavere lønninger end i direkte ansættelsesforhold, idet de er kontraktligt
bundet til agenturet i 1,5-2 år og ingen kompensation under ledighed.
Ikke angivet
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
Side 12 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0053.png
#14: Svenske vikararbejderes mobilitet og forhold til tid og rum I Norge
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Population
Videnskabelig artikel
Zampoukos, Kristina, Hege Merete Knutsen, Maiken Bjerga Kiil & Gunilla Olofsdotter
Mobile with an Agency: Negotiating the Spatiotemporalities of the Temp Migrant
Worker.
Geoforum
93:40–47. doi: 10.1016/j.geoforum.2018.05.003.
11
Arbejdsmobilitet, agentur, tid og rum, migrerende arbejdstager, Norge, Sverige
2018 (2014-2015)
Interviews: Individuelle interviews, fokusgruppeinterviews og semistrukturerede
individuelle interviews.
20 individuelle interviews med svenske sygeplejersker, der arbejder som vikarer i Norge.
For det andet har vi gennemført 6 fokusgruppeinterviews med svenske lagerarbejdere
på fire forskellige lagerarbejdspladser (herefter A, B, C og D). I alt deltog 25 personer i
fokusgruppeinterviews, og størrelsen af disse grupper varierede fra tre til seks personer.
Ud over fokusgruppeinterviews blev der gennemført 2 semistrukturerede, individuelle
interviews med svenske agenturlagerarbejdere
Mobile arbejdere: svenske lagerarbejdere og vikarsygeplejersker, der arbejder i Norge
C. Fastlåst. Måske B.
Norge og Sverige
Migrantarbejdere
Svenske vikarsygeplejersker og -lagerarbejdere er naturligvis forskelligt placeret på det
fleksible, tværnationale arbejdsmarked. Som det er påvist, kan nogle migrerende
arbejdstagere (især sygeplejersker) måske agere som ´the economic (wo)man, mens
andre måske tænker på deres eksistens som agenturarbejdere i Norge som en
midlertidig løsning mellem rejser og inden de starter deres 'virkelige liv' i Sverige. Nogle
(især lagerarbejdere) vil muligvis efterlade en vandrende/rejsende eksistens, men
befinder sig i en tvetydig position og i en situation, hvor mulighederne er usikre. En
lagerarbejder kan acceptere erhvervsmæssig usikkerhed, nedværdigende arbejdsvilkår
og en generel usikker situation i håb om, at dette vil overgå til en mere stabil og sikker
fremtid. Imidlertid kan det modsatte også være tilfældet, dvs. en person kan forblive i
det usikre her-og-nu, fordi det er så restriktivt, at det bliver svært at flygte fra det og
svært også at forestille sig en bedre fremtid. Både sygeplejersker og lagerarbejdere har
brug for at bevise, at de er ansættelige, "gode arbejdere".
Ikke angivet
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller
E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#15: Arbejdsvilkår blandt migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Rapport (grå litteratur)
Lisborg, A.
Menneskehandel i den grønne sektor? En undersøgelse af migrations- og
arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark.
Center mod
menneskehandel.
Side 13 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0054.png
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
12
Ikke angivet
2011 (juni-november 2010)
Semistrukturerede interviews og observationer.
21 personer i alt. Herunder er 15 østeuropæiske migrantarbejdere på 23-35 år, hvoraf
9 er mænd og 6 er kvinder. De resterende 6 er udvalgte fagfolk med særlig viden og
erfaring indenfor emnet.
Landbrug og gartneri – den grønne sektor.
D(E). De konkluderer D i undersøgelsen, men det kan alligevel ikke udelukkes, at det
er E qua det ene eksempel på menneskehandel, der er fundet i undersøgelsen.
Danmark
Østeuropa, Ukraine, Bulgarien, Litauen, Polen og Rumænien.
Der er ét enkelt eksempel på en bulgarsk mand, som var offer for menneskehandel i
Danmark. Dette betyder, at tvangsarbejde i form af menneskehandel, inden for
forskellige sektorer, reelt kan være et mere udbredt i Danmark. Det er dog vigtigt at
påpege, at der ikke er tale om tilfælde af menneskehandel eller
menneskehandelslignende forhold blandt undersøgelsens resterende 14 informanter.
Således vurderes det samlet set i undersøgelsen, at der ikke er tale om
menneskehandel eller tvangsarbejde blandt informanterne på nær det ene
ovenfornævnte eksempel. I stedet er der tale om en række gråzoner med forskellige
eksempler på udnyttelse af sårbare og udsatte.
Ikke angivet
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#16: Undersøgelse af mobilitet, kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse blandt
migranter i flere brancher i Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Bog (fagfællebedømt)
Spanger, Marlene & Hvalkof, Sophia Dørffer
Migranters mobilitet - Mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det
danske arbejdsmarked.
Aalborg Universitetsforlag.
12
Ikke angivet
2020 (2016-2019)
Bogen er et resultat af META projektet, 'Menneskehandel og tvangsarbejde' (AAU og
3F). Kvalitative metoder - Interviews, deltagerobservation og dokumenter, både
officielle og uofficielle, såsom arbejdskontrakter, timeregistreringer, fotografier ifm.
arbejdsulykker og lydoptagelser med arbejdsgiver.
I alt 111 interviews. Migranter i alderen 20-50 år, tre udokumenterede immigranter og
resten dokumenteret. 72 interviews med arbejdsmigranter. 19 interviews og møder
med danske arbejdsgivere, ansatte og ejere af danske og ukrainske formidlingsbureauer
samt ansatte ved ukrainske universiteter. 20 interviews med ansatte hos forskellige
myndighedsgrupper.
Population
Side 14 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0055.png
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller
E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Grønne sektor (landbrug, gartneri og skovbrug), servicesektoren (rengøring) samt
bygge- og anlægssektoren. Ansatte både af danske virksomheder, nogle af udenlandske
virksomheder eller vikarbureauer i midlertidige ufaglærte stillinger såsom sæsonarbejde
eller arbejdere med på tidsbegrænsede kontrakter.
C/D
Danmark
Både fra lande i og udenfor EU men primært fra Øst- og Centraleuropa.
Ikke-EU-migranter kan opnå arbejds- og opholdstilladelse gennem fast-track ordningen,
hvor der tegnes kontrakter som følger overenskomstordningen. Alligevel kan denne
ordning omgås af arbejdsgivere, der udnytter arbejderne ved at true og presse dem til
at arbejde mere, end hvad arbejderne får betaling for. Samtidig bor flere immigranter
hos arbejdsgiveren, hvilket slører grænsen mellem fritid og arbejde, hvilket
arbejdsgiveren også kan udnytte ved at bede arbejderne arbejde om natten eller stå til
rådighed hele dagen og kun få løn for den faktiske arbejdstid. Disse arbejdsforhold kan
lade sig gøre, idet arbejdsmigranterne har svært ved at klage eller nægte de dårlige
vilkår, da de frygter at blive fyret og derved miste deres arbejds- og opholdstilladelse. I
migrationsindustrien opnår flere arbejdere kontakt til arbejdsgiver gennem
formidlingsbureauer, hvor sidstnævnte sælger midlertidige arbejdskontrakter for en
stor sum penge. Hvis arbejdsmigranterne bliver fyret eller siger op, skal de købe en ny
arbejdskontrakt, som de sjældent har råd til. Uden denne kontrakt, vil ikke-EU-borgere
blive sendt hjem, hvorfor mange arbejdere finder sig i situationer med dårlige løn- og
arbejdsvilkår. I forbindelse med oprettelse af enkeltmandsvirksomheder, så kan
arbejdsgiver oprette virksomheden i arbejdsmigrantens navn, hvis arbejdsgiveren har
den ansattes personlige oplysninger. I denne forbindelse udnyttes den nemme
oprettelse af enkeltmandsvirksomheden, hvor det bliver arbejdsmigranten, der hæfter
for virksomheden, hvis den går konkurs. Et andet konkluderende aspekt er, at
arbejdsgiver ofte agere som boligudlejer, hvilket skaber et afhængighedsforhold, som
giver arbejdsgiver magten, hvor migranterne risikerer at miste deres bolig hvis de klager
eller siger op. Dette medfører, at de accepterer deres ansættelsesforhold og
arbejdsvilkår, da de uden bolig bliver hjemløse eller udvises fra destinationslandet.
Når arbejdsmigranter bevæger sig ind og ud af forskellige relationer i deres arbejdsliv,
kan de også opleve at bevæge sig ind og ud af forskellige former for, og grader af,
udnyttelse. Derfor ser vi det som nødvendigt, at der skabes et fokus på
arbejdsmigranten, som tager udgangspunkt i arbejdsmigrantens position, og som
rækker ud over opfattelsen af migranten som ’offer’ og/eller ’kriminel’. Indsatsen mod
tvangsarbejde i form af menneskehandel kræver, at der skabes en bedre forståelse for
arbejdsmigranters valg, begrundelser for at søge arbejde og motivation for at blive i en
arbejdsrelation, der kan betegnes som udnyttelse.
Eventuelle anbefalinger
#17: Migrantarbejdere fra Europa og deres indflydelse på danske arbejdsvilkår – inden
for rengøring og landbrug
Type
Videnskabelig artikel
Side 15 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0056.png
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Bjarke Refslund
Intra-European labour migration and deteriorating employment relations in Danish
cleaning and agriculture: Industrial relations under pressure from EU8/2 labour
inflows?
Economic and Industrial Democracy
37(4):597–621. doi:
10.1177/0143831X14550421.
12
Kollektive forhandlinger, dobbelt arbejdsmarked, europæisk integration,
arbejdsmarkedsrelationer, politisk økonomi.
2016 (ikke angivet)
Casestudie design. Dvs. viden indsamlet gennem offentlige dokumenter, medier og
eksisterende litteratur. Dette kombineret med deskriptiv statistisk data fra Danish
National Labour Market Authority såsom løn, og virksomhedsregistrering. Desuden er
der anvendt interviews.
17 dybdegående interviews. Heraf var 8 med fagforeningsmedarbejdere, 2 med
repræsentanter fra arbejdsmarkedsorganisationer samt interviews med ledere og HR
managere (ikke antal på, men samlet set må det være 6) og en rumænsk supervisor i
et stort rengøringsfirma.
Rengøring og landbrug
C
Danmark
Østeuropæiske lande og centrale EU lande
Studiet fandt, at nogle virksomheder inden for landbrug og rengøring, ansætter
migranter fra østeuropæiske lande (EU 8/2), for på den både at presse både løn og
arbejdsvilkår i bund. Studiet viser, at man bruger underleverandører som en strategi
for at presse til lavere løn og arbejdsvilkår, fordi virksomhederne mener, at de på den
måde ikke har ansvaret for de ansatte, men at det i stedet er underleverandørerne,
der har ansvaret for de ansattes arbejdsvilkår. På den måde kan de undgå de fælles
aftaler, der er på området omkring arbejdsvilkår og løn. Dette medfører forværrede
arbejds- og lønforhold for de ansatte, som oplever pres på løn, arbejdstid og
betingelser som f.eks. arbejdstempo og timeplanlægning. Dette pres gør, at danske
arbejdstagere sænker deres lønkrav og accepterer en meget lavere løn pga. hårdere
jobkonkurrence.
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#18: Lønkonkurrence ved europæisk arbejdsmigration inden for godstransport,
rengøring og landbrug
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Videnskabelig artikel
Bjarke Refslund & Annette Thörnquist
Intra-European Labour Migration and Low-Wage Competition-Comparing the
Danish and Swedish Experiences across Three Sectors.
Industrial Relations Journal
47(1):62–78. doi: 10.1111/irj.12126.
12
Score
Side 16 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0057.png
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data er
indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Ikke angivet
2016 (ikke angivet)
6 casestudier baseret på semistrukturerede interviews. Sammenligner Danmark
med Sverige.
11 interveiws med nøglepersoner indenfor godstransport, rengøring og landbrug.
Godstransport, rengøring og landbrug
C
Danmark og Sverige
Migranter fra østeuropæiske lande (EU11)
Hovedfundene fra artiklen viser, at der er udfordringer med det nordiske IR system
i Danmark og Sverige, bl.a. fordi danske firmaer outsourcer til små virksomheder.
Sidstnævnte virksomheder har ikke overenskomster men i stedet ringe
arbejdsvilkår såsom overarbejde uden tillæg, ekstremt lav løn, og ulovlige forhold
som f.eks. at undgå og betale skat samt dårlige arbejdsforhold. Da det er mange
små virksomheder, og de ændrer virksomhedernes placering, i kombination med
fagforeningers begrænsede ressourcer og mange migranter ikke er medlem af
fagforening, er det svært at ændre disse forhold. Nordic IR system er både med til
at skabe udfordringen med outsourcing, og på den anden side også med til at
styre, at der er nogle fællesregler og lovgivning på området.
Ikke angivet
Eventuelle anbefalinger
#19: Afdækning af østeuropæiske studerende beskæftigelse på brancheniveau og deres
sårbare arbejdsvilkår
Titel og publikation
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Rapport
Scheuer, Steen
Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En
dokumentationsrapport. En dokumentationsrapport.
LO og SDU.
12
Ikke angivet
2017 (2017)
Spørgeskemaundersøgelse og baggrundsoplysninger fra forskellige registre fra
Danmarks Statistisk.
2.279 østeuropæiske studerende.
Når det gælder branche, kan man se, at en tredjedel arbejder inden for hotel og
restauration (35%), en fjerdedel arbejder inden for anden service, fx rengøring (23%),
mens 10% arbejder inden for handel. Mindre grupper arbejder inden for
transport/opbevaring samt inden for information og kommunikation (begge 8%). Når
det gælder type af stilling, fremgår det, at langt størstedelen (næsten halvdelen) af de
studerende udfører manuelt, ikke-faglært arbejde (44%), mens næsten hver femte
(19%) arbejder med service og salg. En lidt mindre gruppe udfører professionelt
arbejde (15%).
Side 17 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0058.png
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
C og D
Danmark
Østeuropa. Nationalitetsmæssigt kommer langt den største gruppe, næsten en
fjerdedel, fra Rumænien (23%), fulgt af Polen og Litauen (hver 13%), Bulgarien (11%),
Slovakiet og Ungarn (hver 10%) samt Letland (9%).
510 studerende anfører, at der ikke indeholder timetal i deres kontrakt. I
spørgeskemaet har man bedt de studerende oplyse deres aftalte løn, og ifølge dette
er gennemsnitstimelønnen 124 kr., hvilket er godt 10 kr. over overenskomsternes
mindstelønsatser. Man kan også se, at samlet set har 2% oplyst en timeløn under 90
kr., og samlet set er 31% under overenskomsternes mindstelønsatser. I alt tjener en
tredjedel af de studerende (32%) mindre i timen end arbejdsmarkedets aftale
minimum. Det ubehagelige er, at de lave indkomster for de studerende, indkomster
der ligger under overenskomsternes mindstelønsatser og i mange tilfælde et godt
stykke under denne, reelt set bliver mulig. Dette skyldes, at de studerendes indkomst
”suppleres op” af SU, og dermed bliver indkomsten, på uheldig vis, acceptabel for den
studerende. Det fremgår, at underbetaling forekommer i hele 15% af tilfældene, mens
ubetalt arbejde forekommer i 7%. Næsten hver fjerde (22%) er blevet bedt om at
arbejde mere end aftalt, og 6% har skullet arbejde mere uden løn. Hovedproblemerne
og hovedkonklusionerne er dog, at mindst en tredjedel af de østeuropæiske
studerende arbejder under overenskomsternes mindstelønsatser (og udsættes for
social dumping), og en femtedel arbejder faktisk langt under overenskomsternes
mindstelønsatser. Derudover har knap en tredjedel af de studerende åbenbart en
nultimersansættelseskontrakt, hvilket uden tvivl øger risikoen for, at de ikke opnår det
nødvendige ugentlige timetal for at få ret til SU.
Forfatterne foreslår, at man for de østeuropæiske studerende øger
oplysningsindsatsen på uddannelsesinstitutionerne for at gøre det mere klart for dem,
hvad kravene egentlig er. Dette kunne eventuelt få dem til mere aktivt at søge et
arbejdsforhold, der lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.
#20: Forsøg på at modvirke social dumping ved udstationeret arbejdskraft i Skandinavien
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Videnskabelig artikel
Jan Cremers, Jon Erik Dølvik & Gerhard Bosch
Posting of workers in the single market: attempts to prevent social dumping and
regime competition in the EU.
Industrial Relations Journal
38(6):524–41. doi:
10.1111/j.1468-2338.2007.00462.x.
12
Ikke angivet
2007 (1980-2007)
Kan ikke finde noget om metode eller analyse.
Adskillige europæiske aktører
Arbejdstagere der er udstationeret i en midlertidig periode til et værtsland
E
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Side 18 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0059.png
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
De nordiske lande, herunder Danmark
En bred vifte af europæiske lande bl.a. England, Tyskland, Holland, Danmark og
Sverige.
Direktivet for udstationerede arbejdstagere skal være med til at beskytte
udstationeret arbejdstagere i værtslande i forhold til ligebehandling, sikre
minimumsløn, beskyttelse af arbejdstagers rettigheder og sikre fælles
aftaler/overenskomster. Derudover skal de også sørge for fair konkurrence og respekt
for de forskellige lovgivningsrammer, der findes i forskellige lande. Der er dog fundet
en række udfordringer ved direktivets arbejde såsom, at det er vanskeligt at finde ud
af, om der reelt er et ansættelsesforhold, vanskeligheder ved at sammenligne
værtslandende krav og arbejdsforhold, i det land hvor arbejdstageren normalt udfører
arbejdet og manglende adgang til relevante bestemmelser der gælder i
værtslandende. Derfor oprettede man en gruppe af eksperter. I de nordiske lande har
man gjort meget forskelligt for at overholde direktivets anbefalinger. Fælles for dem
er dog at ingen har en lovpligtig minimumsløn. For at sikre lige behandling har man i
Sverige og Danmark lagt pres fra fagforeningernes side om at udenlandske
virksomheder skal indgå i en fælles aftale i værtslandet. Den Europæiske Unions
principper og forskrifter har ændret sig. De grundlæggende rettigheder for
arbejdstagere er forsvundet til fordel for det frie marked
Ikke angivet
#21: Bærplukning og tvangsarbejde i Sverige
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Videnskabelig artikel
Mešić, Nedžad & Charles Woolfson
Roma Berry Pickers in Sweden: Economic Crisis and New Contingents of the Austeriat.
Transfer: European Review of Labour and Research
21(1):37–50. doi:
10.1177/1024258914561411.
11
Romaer, bærplukkere, Bulgarien, ’austeriat’, migration, Sverige, fri bevægelighed.
2015 (2012)
Kvalitative, semistrukturerede interviews
32 interviews af enkeltpersoner eller medlemmer af 12 grupper på op til seks individer
eller familier ad gangen. Yderligere interviews blev gennemført med indbyggere i
lokalsamfundet, politiet, lokale og nationale fagforeningsrepræsentanter, lokale
myndigheder og organisationer fra civilsamfundet.
Sæsonarbejdere i bærplukkerindustrien: Bærplukkere der er sæsonbestemte
ufaglærte arbejdsmigranter fra Bulgarien, som udnyttes i den svenske bærindustri
E. Tvangsarbejde.
Sverige
Bulgarien: Bulgarske romaer
De bulgarske bærplukkere udsættes for uklare ansættelsesforhold uden skriftlige
ansættelseskontrakter. Kapitalistiske relationer i form af en millionindustri med en
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Side 19 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0060.png
Eventuelle anbefalinger
global rækkevidde, der er baseret på 'primitive' former for arbejde udført under
vanskelige forhold, har i stigende grad insinueret sig. Dette forhold er præget af at
være paradoksalt, idet de der kommer lang vejs fra, i kraft af den frie bevægelighed
ved Den Europæiske Union for at høste en sådan bounty i de nordlige skove, er blevet
de potentielle og egentlige ofre for tvangsmisbrug. For romafolk har arbejdsmigration
til Sverige vist sig at være endnu et skridt på en rejse af skuffelse med uopfyldte løfter
- for økonomisk integration, værdighed og social retfærdighed - ikke mindst som
europæiske borgere og som arbejdere.
Ikke angivet
#22: Undersøgelse af udnyttelse migrantbærplukkere i Sverige ud fra et
værdikædeperspektiv
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Videnskabelig artikel
Eriksson, M., Tollefsen, A. & Lundgren, A. S.
From blueberry cakes to labor strikes: Negotiating “legitimate labor” and “ethical food”
in supply chains.
Geoforum
105:43–53. doi: 10.1016/j.geoforum.2019.07.003.
11
Forsyningskæder, arbejdskraftsmigration, arbejdstagerrettigheder, mad (bær), Sverige.
2019 (2013, 2016)
Studiet bestod af tre faser. Første fase var i forbindelse med en strejke i Sverige i 2013.
Metoderne: ‘Observant participant’ og 10 dybdegående interviewes. Anden fase er fire
lange livshistorie interviews med arbejder i industrien samt tre kortere interviews med
aktører der køber og sælger bær samt produkter. Tredje og sidste fase bestod i
interviews med 10 pensionister, som køber bær gennem reklamer.
23 i alt. 10 arbejdsmigranter i alderen 30-70 år, herunder strækkere blandt
bærplukkere. Tre personer der køber og sælger bær og bærprodukter. 10 pensionister,
der køber bær gennem annoncer i avisen.
Bærplukker
D/E
Sverige
Thailand.
Artiklen fremhæver, at der mangler viden om udenlandske arbejdstagere inden for
bærindustrien i Sverige. Den understreger samtidig de komplekse processer og
praksisser, der er med til at udnytte udenlandske arbejdstagere for at skabe profit i
branchen. I stedet for at regulere branchen og lægge pres på de store økonomiske
aktører, så har myndighederne accepteret, at alle risici med svingende efterspørgsel på
verdensmarkedet, dårlige høster og ændringer i reglerne tages af de migrerende
arbejdstagere.
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller
E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
Inden for og uden for det normale arbejdsmarked
Side 20 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0061.png
De følgende kilder beskriver både arbejde, der kan sammenlignes med regulerede brancher, men
handler samtidig om former for arbejde, der ikke er normaliseret gennem f.eks. overenskomst eller
uddannelsessystemet.
#23:Kønsulighed i Europa blandt målgrupper, der er sårbare for fattigdom og udstødelse
Type
Forfatter(e)
Rapport
Emerek, Ruth, Daniéle Meulders, Jerome de Henau, Iskra Beleva, Alena Krizkova,
Friederike Maier, Anu Laas, Ursula Barry, Sarah Murphy, Maria Karamessini, Maria
Luisa Molto, Maria Paszos Moran, Rachel Silvera, Paola Villa, Alexia Panayiotou, Ilze
Trapenciere, Vida Kanopiene, Robert Plasman, Salimata Sissoko, Beata Nagy, Roselyn
Borg, Janneke Plantenga, Petra Helming, Chantal Remery, Ingrid Mairhuber, Ania
Plomien, Virginia Ferreira, Elena Zamfir, Aleksandra Kanjuo Mrcela, Magdalena
Piscova, Anna-Maija Lehto, Anita Nyberg, Colette Fagan, Jill Rubery, Peter Urwin, Rory
Donnelly, Lilja Mosesdottir, Ulrike Papouschek, & Anne Lise Elligsæter.
Gender Inequalities in the Risks of Poverty and Social Exclusion for Disadvantaged
Groups in Thirty European Countries.
European Commission.
12
Ikke angivet
2006 (ikke angivet)
Rapporten er baseret på nationale rapporter fra 30 europæiske lande, som har
gennemgået forskelle på køn og ulighed i forhold til fattigdom samt social udstødelse
med fokus på sårbare grupper i samfundet
12 nationale casestudier (med udgangspunkt i kap. 7 og 8 som handler om migranter).
Inden for det normale arbejdsmarked: Rengøring, servicejobs særligt husholdning
Uden for det normale arbejdsmarked: Prostitution.
Der beskrives både formelle og uformelle ansættelsesforhold + menneskehandel
E
Danmark, og 11 andre europæiske lande (vi har primært taget udgangspunkt i DK).
Afrika, Asien, Latinamerika, Irak, Somalia, Libanon, Kina, og andre lande uden for EU.
I Danmark er antallet af migranter mere end fordoblet de seneste 25 år. I 2004 var
størstedelen af migranter i Danmark fra ikke vestlige lande. Samme udvikling ses i det
meste af Europa. Migranter har ofte begrænsede jobmuligheder i det land de er
migreret til. Dette kan skyldes, at deres kvalifikationer ikke er anerkendt af landet de
er migreret til, at de har en ringere uddannelse, oplever sprogbarrierer,
racediskrimination, fremmedhad eller en lovlig status, der dog hviler usikre,
midlertidige rettigheder hvad angår ophold og arbejde, hvilket gør, at de har færre
rettigheder end statsborgere. De ulovlige migranter står over for endnu mere usikre
forhold, og det samme gælder for kvindelige migranter, da de kan være økonomisk
afhængige af deres ægtefælle, når de migrerer, hvilket kan begrænse deres
uafhængighed i forhold til at få job og blive integreret i samfundet.
Ikke angivet
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
Side 21 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0062.png
#24: Stress og coping blandt filippinske arbejdsmigranter i Norge inden for rengøring, Au
pair, servering og sygepleje
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Videnskabelig artikel
Straiton, Melanie L., Heloise Marie L. Ledesma & Tam T. Donnelly
A qualitative study of Filipina immigrants’ stress, distress and coping: the impact of
their multiple, transnational roles as women.
Bmc Womens Health
17. doi:
10.1186/s12905-017-0429-4.
11
Immigrationskvinders mentale sundhed, filipineres mentale sundhed, post-kolonial
feministisk perspektiv, coping, arbejdskraftsmigration, trabsnationale ægteskaber.
2017 (angiver ikke)
In-depth interviews, hvor informanter er fundet ved snowballing. Spørgeskema: 10
item Hopkins Symptoms checklist (HSCL-10) til undersøgelse psychological distress.
14 filippinere i alderen 29-49 år
Au pair, rengøringsassistent, tjenere og sygeplejerske
D i forhold til Au Pair, og nok kun B i forhold til Sygeplejersker
Norge
Filippinerne
Grundet forskellige uddannelseskrav, bliver filippinske sygeplejersker downgraded til
plejeassistent eller til 'less prefered care work with unsocial hours'. Det at være Au
pair kan være et springbræt til arbejdsmarkedet, men det afhænger af værtsfamilien.
Det er meningen at familien skal betale for undervisning for at forbedre sproget og
mindske immigranters sprogbarriere, men det betaler familien ikke, hvilket begrænser
au pairernes fremtidige muligheder i Norge, samtidig med at det øger deres
bekymringer om fremtiden. I forlængelse skriver forfatterne:
"Selvom forskellige
myndigheder kan blive kontaktet i disse situationer, er det en usansynlig mulighed for
de fleste af disse kvinder. De forhold, at de er unge, kvinder og i et fremmed land,
ligesom de er økonomisk afhængige af værtsfamilien, lever i deres hjem og har
midlertidig opholdstilladelse, efterlader kvinderne i en sårbar position"
(s.5, vores
oversættelse). De strukturelle faktorer, som filippinske immigranter står overfor kan
mindske deres handlemuligheder. (s. 10)
Ikke angivet
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#25: Marginalisering blandt migrantarbejdere inden for Au pair og byggeri
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
PhD-afhandling
Stenum, H.
Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government
of Marginalized Migrants in Denmark.
Aalborg Universitet.
12
Ikke angivet
2011 (2007-2009)
Side 22 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0063.png
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
To casestudier - Au Pair og hjemløse fattige. Herunder omfattende feltarbejde og
kvalitative interviews. Derudover inddrages dokumenter såsom regerings
dokumenter, bekendtgørelser, vejledninger, administrative procedurer etc. som
omhandler au pair systemet i Danmark, såvel som andre danske og udenlandske
rapporter, statistikker, mediedækning etc.
38 semi-strukturerede interviews med au pairs, værtsfamilier og aktører med
tilknytning til au pair området. og 13 interviews med brugere af nødherberget i
København
Au Pair og byggeri
C/D.
Danmark, (Tyskland og Sverige som udokumenteret betonarbejder)
Polen, Rumænien, Filippinerne
Hvis en au pair bor uden for værtsfamiliens matrikel, er au pairen illegal.
Opholdstilladelsen i Danmark er bundet op på værtsfamilien, hvorfor mange
au pairs finder sig i meget af frygt for at miste opholdstilladelsen. Dertil bor au
pairen med sin arbejdsgiver, hvilket skaber endnu et afhængighedsforhold.
I casestudiet om hjemløse, har flere arbejdet uden kontrakt blandt andet på
byggepladser i Tyskland og Sverige. Én er blevet tilbudt et legalt job i
rengøringssektoren i Danmark, men af tragiske årsager (bliver slået ned og får
stjålet sin telefon) ender manden som hjemløs. Han vil gerne være legal og
ønsker derfor kun job med papirer.
Én afrikansk mand fik tilbudt et legalt job på en restaurant, men fordi
immigrationsmyndighederne ikke ville godkende hans papirer, da han ikke har
en adresse, så fik han ikke jobbet, da restauranten ikke ville ansætte ham
uden papirer. Denne frustrerede afrikaner så derfor ikke nogen anden udvej
end at finde et job på det uformelle arbejdsmarked.
Eventuelle anbefalinger
Ikke angivet
Uden for det normale arbejdsmarked
De følgende kilder beskriver arbejde, der ikke kan sammenlignes direkte med regulerede brancher, og
som ikke er normaliseret gennem f.eks. overenskomst eller uddannelsessystemet. Det drejer sig om Au
pairs, tiggere, sexarbejderen mv.
#26: Leve- og arbejdsvilkår for sårbare rumænske romaer, der ernærer sig gennem
meget udsat arbejde
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Videnskabelig Artikel
Ravnbøl, C. I.
Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske romaers
erfaringer fra København og Malmø.
Socialmedicinsk tidskrift
92(3):326-334–334.
12
Ikke angivet
Side 23 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0064.png
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
2015 (10 måneders antropologisk feltarbejde)
10 måneders antropologisk feltarbejde.
Ikke præciseret antal af personer som Ravnbøl har talt med, men det drejer sig om
rumænske romaer, både mænd og kvinder, der bor og arbejder på gaden i København
og Malmø.
Flaskesamlere, tiggere, sælgere af hjemløse-/migrantaviser, holdere af reklameskilte
til restauranter samt opvaskere hos restauranter og byggepladser.
D
Danmark (og Sverige).
Rumænske romaer
På grund af de mere etablerede arbejdsmarkeder i Danmark, som skaber flere
rettigheder for den enkelte arbejder, er det samtidig sværere for udenlandske, fattige
og ufaglærte arbejdssøgere at navigere i disse forhold. Den begrænsede adgang til
arbejdsmarkedet fører til arbejde af uofficielle kanaler eks. sociale netværk og direkte
henvendelse på byggepladser og lignende. Mange steder får medarbejderne ikke løn
(som aftalt), men alligevel klager de ikke over arbejdsudnyttelsen, fordi de er bange
for at blive anholdt for at arbejde uden kontrakt. Kort viser artiklen at udelukkelsen
fra arbejdsmarkedet og arbejdsudnyttelse føre til alternative veje.
Ikke angivet
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
#27: Rumænske tiggere og menneskehandel – juridiske vilkår og deres
afhængighedsforhold
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Artikel
Friberg, Jon Horgen & Guri Tyldum.
Rumensk tiggemigrasjon i et menneskehandelsperspektiv.
Tidsskrift for
samfunnsforskning
60(01):30–49. doi: 10.18261/issn.1504-291X-2019-
01-02.
11
Menneskehandel, tiggeri, migration, udnyttelse, romaer.
2019 (2014)
Analyse af lovgivning samt kvalitative og kvantitative data fra hhv. Norge
og Rumænien baseret på Respondent-driven sampling (RDS). Samt data
fra Sverige og Danmark i mindre grad.
Interviews af migranter samt spørgeskemadata fra i alt 1.269 rumænske
migranter.
Tiggere (rumænske migranter i Norge. Flaskesamlere, tiggere,
bladsælgere mv.)
C, D og lidt E
Norge
Rumænien
Artiklen afdækker de juridiske og praktiske forhold, der gør migrationen
fra Rumænien til Norge mulig.
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Side 24 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0065.png
Den undersøger, hvilke afhængighedsforhold målgruppen allerede
befinder siger i allerede i, i Rumænien, og hvordan de forsøger at frigøre
sig fra disse. Den peger på følgende forhold blandt målgruppen:
1) Information om hvordan du migrerer. Mange er analfabeter og de
færreste kan engelsk eller norsk og er derfor afhængige af
bagmænd og netværk.
2) Lån og transportmuligheder. De er fattige og låner derfor ofte
penge for at komme til Norge, som de betaler af gennem tiggeri.
3) Sikre steder at sove. Adgangen til steder at sove er begrænset af
dyre boliger i Norge. Derfor køber de sig, hvis de kan, til
sovepladser hos bagmænd.
4) Kontrol med tiggeri. Stederne, hvor man kan tigge, er kontrolleret
af bagmændene, og migranten er således afhængig af forholdet til
bagmanden for at have en indtægt.
5) Netværk og familie til social støtte og beskyttelse. Især kvinder er
underlagt patriarkalske familiestrukturer.
Artiklen peger på, at det ikke er ulovligt at være 'bagmand' og arrangere
ture til Norge, så længe der ikke eksisterer tvang eller udnyttelse.
Artiklen undersøger, hvordan politi og retsvæsen dømmer og
efterforsker sager om menneskehandel, hvilket kan være interessant for
en dansk sammenhæng, men som er uden for artiklens fokus.
Endelig belyser den, hvordan tiggeri i Norge er ekstremt organiseret af
bagmænd og tiggersteder distribueres til familier ud fra forskellige
kriterier.
Ikke angivet
Eventuelle anbefalinger
#28: Misbrug og udnyttelse af migranter via den norske Au Pair ordning
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data er indsamlet)
Metodologi
Population
Rapport
Øien, Cecilie
On equal terms? An evaluation of the Norwegian au pair scheme.
Fafo.
11
Ikke angivet
2009 (2000-2008)
Interviewbaseret kvalitativ undersøgelse
69 interviews i alt. 21 interviews med au pairs, 20 med værtsfamilier og
15 med repræsentanter fra UDI, politiet og forskellige andre
organisationer. Derudover blev der gennemført 3 interviews med
relevant respondenter i Polen.
Au pair
Branche og ansættelse
Side 25 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0066.png
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
C (D). Mest C men måske også en lille smule D. D fordi værtfamilien
måske forventer, at de arbejder 24/7. Selvom bureauerne forklarer, at
historier om misbrug og udnyttelse hører til sjældenhederne, så tilbyder
bureauer kun en meget tiltrængt minimumsgrad af kontrol ift. forholdet
mellem værtsfamilien og au pairen.
Fokus på Norge som case. Dog ses der også en sammenligning med au
pairs fra England, Danmark og Polen.
Europæiske lande (ikke-EU såvel som EU-medlemmer)
Der kan herske uklarhed om arbejdstiden for au pairs, som er illustreret
af følgende udtalelse fra en af de interviewede au pairs: “But here it’s
different because you are not supposed to work more than 30 hours,
and [yet] the host sometimes expects you to work 24/7”. De au pairs
der blev interviewet havde oplevet misbrug, udnyttelse og traumatiske
forhold hos værtsfamilierne, samt var blevet isoleret og overladt til de
selv om at håndtere deres problemer. Au pair bureauer og familier
forklarede om historier med misbrug og udnyttelse af værter, au pairs
der handler uansvarlig i forhold til børn samt overtrædelse af kontrakt
og regler fra begge sider, både fra værtfamiliens side og fra den
pågældende au pair. Au pair bureauerne pointerer dog, at disse historier
udgør undtagelsen snarere end reglen. Det er dog væsentligt at hæfte
sig ved, at bureauerne måske undgår af gøre forretning med de
værtfamilier, der bryder med reglerne eller misbruger au pairen. Som en
kvinde udtalte:
“Jeg tvivler på, at de mest misbrugende familier ville
bruge et bureau”.
Hendes kommentar pointerer, at selvom bureauerne
forklarer, at historier om misbrug og udnyttelse hører til
sjældenhederne, så tilbyder bureauer kun en meget tiltrængt
minimumsgrad af kontrol ift. forholdet mellem værtsfamilien og au
pairen.
Ikke angivet
#29: Sammenligning af kontrol og vilkår mellem au pairs fra EU og uden for EU
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data er
indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Videnskabelig artikel
Anving, T. & Eldén, S.
Precarious Care Labor: Contradictory Work Regulations and Practices for Au Pairs in
Sweden.
Nordic Journal of Working Life Studies
6(4):20.
11
Au pair, pleje, familie, migration, arbejde.
2016 (Ikke angivet)
Interviews med forskellige relaterede aktører, au Pairs, forældre og børn.
73 relevante aktører. 15 au pairs i alderen 18-29 år samt 14 familier.
Au pair
D
Side 26 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0067.png
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
Sverige
Tyskland, U.K. Estland, Makedonien, Taiwan, the U.S., Ukraine og Filippinerne. Syv
Au Pairs var fra EU lande og otte var fra lande udenfor EU.
I artiklen konkluderer de, at der er forskel på synligheden af au pairs, som kommer
fra EU og som ikke gør. Au pairs uden for EU synlige i statistikken, fordi de skal søge
om arbejdstilladelse, hvor de fra EU er usynlige, da de modsat ikke skal. Deres
usynlighed gør, at der ikke er fokus på dem fra myndighedernes side. Derudover er
der modsigende reguleringer af au pairs, idet de sommetider er defineret som
arbejdere - ´domestic worker´ og ‘cultural exchange’. Derfor er au pairs manglende
viden om deres rettigheder og/eller det, at de ikke har mulighed for at agere efter
dem, styrket af, at reguleringerne i sig selv er uklare. Det skyldes de forskellige
reguleringers afhængig af, om du er en au pairs fra EU og uden for EU.
Ikke angivet
#30: Undersøgelse af udnyttelse af au pairs i Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Rapport (grå litteratur)
Stenum, Helle
Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling?: en undersøgelse af au
pair ordningen i Danmark med særligt fokus på filippinske migranter.
FOA.
12
Ikke angivet
2008 (2007-2008)
Dokumentanalyse, semistrukturerede interviews
24 kvindelige au pairs, 6 værtsfamilier, 6 myndighedspersoner/ civilsamfundsperson
Au pair
D
Danmark
Filippinerne, Rusland, Uganda og Nepal.
Det fremgår af undersøgelsen, at der er meget stor forskel på, hvordan au pair-
ordningen praktiseres i de forskellige hjem. Der er au pair-forløb, hvor den au pair-
ansatte får en relativ høj løn, føler sig inkluderet og respekteret i familien, samt hvor
forholdene er langt bedre end forudsat i kontrakten. Men der er også au pair-ophold,
som er præget af en helt urimelig udnyttelse af hendes arbejdskraft, uacceptable
ledelsesforhold, psykisk dårligt arbejdsmiljø, manglende grænser mellem arbejde og
fritid, urimelige restriktioner på privatlivet, manglende ferie og feriepenge, fradrag i
lønnen for flybilletter og mad, tilbageholdelse af løn mv. Hendes opholdstilladelse er
bundet til én familie, som hun på denne måde er afhængig af, hvis hun fortsat vil
opholde sig i landet. Risikoen for at blive udvist/ miste sit opholdsgrundlag er i mange
tilfælde meget stærkt medvirkende til at ”finde sig” i forholdene og på den måde
usynliggøre urimelighederne.
Forfatteren foreslår følgende indsatser på flere niveauer for at forbedre au pairens
position. Nedenstående er citeret direkte fra side 61 i Stenum (2008)
Eventuelle anbefalinger
Side 27 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0068.png
Niveau 1 – forbedring af eksisterende ordning
•
Højere minimums timeløn.
•
Lørdag og søndag fri.
•
Betalt danskundervisning.
•
Betalt offentlig transport.
•
Tidsafgrænset opholdstilladelse, ikke bundet til én familie.
•
Mulighed for ”live-out.”
•
Etablering af uafhængige rådgivnings-/mødesteder.
•
Etablering af uafhængig klage- og mæglingsinstans.
•
Etablering af certificeret formidlingsorganisation (familieskift), som også kan
aflægge værtsfamilier kontrol- og opfølgningsbesøg.
•
Sikring af at rettigheder som arbejdstager sikres.
Niveau 2 – au pair som ´stepping stone´ til arbejdsmarkedet
•
Længere opholdstid.
•
Arbejdstilladelse.
•
Mulighed for at arbejde et antal timer uden for familien.
•
Mulighed for kompetenceafklaring.
•
Målrettet danskundervisning.
•
Mulighed for at medbringe egne børn
Niveau 3 – alternativ til eksisterende ordning – frit valgs model
•
Mulighed for tredjelandes borgere at vælge mellem au pair ophold og
arbejdstilladelse til (evt. visse) jobs på arbejdsmarkedet.
#31: Magt-asymmetrien mellem au pairs og deres værtsfamilier
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Videnskabelig artikel
Stenum, Helle
Au pair-strategier i danske familier - privat husarbejder eller maternalistisk
mikrostyring.
Kvinder, Køn & Forskning
(4). doi: 10.7146/kkf.v0i4.28004.
12
Ikke angivet
2010 (2008)
Empirisk undersøgelse, kvalitative interviews
24 au pairer, 6 værtsfamilier
Au pair
D
Danmark
Filippinerne
Side 28 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0069.png
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
Der beskrives to forskellige strategier for værtsfamilierne, som betoner rollen som
henholdsvis arbejdsgiver og au pair forskelligt. ’Anders’ placerer sig selv mere i
arbejdsgiverrollen end i værtsfar-rollen i sit arbejdsgiver-arbejdstagerforhold. ’Hanne’
derimod placerer sig med prioriteringen af familiseringen af relationen med sig selv i
værtsmor-rollen. Begge relationer til au pairen udtrykker asymmetriske
magtrelationer. De adskiller sig dog ved, at Anders’ position nedtoner den
følelsesmæssige investering og opprioriterer relationen som et arbejdsforhold med
tilhørende adskillelse af arbejde og privatliv med forhandlinger om arbejds- og
lønvilkår ud fra en arbejdskraftsbetragtning. Hannes position er karakteriseret af, at
løn- og arbejdsforhold er tabuiseret, at der forventes en stor følelsesmæssig
investering i relationen mellem de voksne, samtidig med at au pairen er placeret i et
familiært rum, hvor hun kan indtage rollen som storesøster.
Ikke angivet
#32: Analyse af au pairs betydning i hjemlandet og deres strategier for at forbedre deres
arbejdsvilkår i værtslandet
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Tidsskriftartikel
Hansen, A.M. & Pedersen, M. H.
Hard-working Heroes or Curious Students? - Au pair Positioning, Organizing, and
Negotiation.
Nordic Journal of Working Life Studies
9(2):67–86.
12
Au pairs, migrant domestic workers, govenmentalitet, subjektivisering, forhandling,
organisering.
2019 (2012)
Inddragelse af:
Policy dokumenter udstedt af filippinske og danske myndigheder.
Interviews, deltagende observation
Gruppeinterviews
Interviews med 2 repræsentanter fra den Filippinske regering. 'Agenturer, der beskæftiger
sig med arbejdsmigration', den filippinske oversøiske beskæftigelsesadministration (POEA)
og Overseas Workers Welfare Administration (OWWA) samt 6 au pairs.
Au pair
D
Danmark
Filippinerne
Policies påvirker au pairs positioneringer, som kan føre til forhandlinger og organiseringer,
der kan føre til bedre arbejdsforhold. Deres positioneringer er strategier de anvender for at
forbedre deres arbejdsforhold.
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle
anbefalinger
Side 29 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0070.png
#33: Udnyttelsen af au pairs set ud fra et menneskehandelsperspektiv
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Rapport (grå litteratur)
Korsby, T. M.
Au pair and trafficked? – recruitment, residence in Denmark and dreams for the future. A
qualitative survey of the incidence and risk of human trafficking in a group of au pairs –
personal situations and stories.
Center mod menneskehandel.
12
Ikke angivet
2010 (2009)
Semistrukturerede interviews eller gruppeinterviews. Dertil uformelle snakke med aktører i
feltet i forbindelse med au pair praksisser. Respondenter fundet blandt andet ved
snowballing
27 Au Pairs (19 - 31)
Au pair
D
Danmark
27 fra Filippinerne, én fra Ukraine, én fra Hviderusland (Belarus), én fra Serbien, én fra
Nepal og to fra Kenya.
Undersøgelsen formål var at undersøge, om rekrutteringsfasen havde ligheder med
menneskehandel. Der blev ikke fundet nogle konkrete cases, hvor menneskehandel fandt
sted, men der er eksempler på at au pairs er en sårbar gruppe, der bliver udnyttet. I
rapporten konkluderes det, at au pairs allerede udnyttes i forbindelse med rekruttering
som au pair i Danmark. De der rekrutterer, udnytter udlændingenes manglende viden,
sårbarhed og lyst til at arbejde i Vesten ved at opkræve et urimeligt beløb for at skabe
kontakt med en værtsfamilie. Dette placerer au pairen i en gældssituation, der påvirker
store dele af au pair-opholdet, og potentielt også au pairens fremtidige aktiviteter.
Derudover bliver au pairs også udnyttet af deres værtsfamilier med dårligere vilkår og langt
mere arbejde, end hvad der står i kontrakten. Derudover viser undersøgelsen, at flere
udøver ulovligt arbejde i Danmark (enten i deres egen interesse eller med henblik på at
betale deres gæld), og nogle ender med at bo ulovligt i Danmark eller i et andet land.
Nyttigt med aktive au pair-rekrutterere med base i Danmark, der kan agere mægler i
konflikter og levere rådgivning til au pairerne og deres værtsfamilier. Flere af
informanterne i denne undersøgelse havde selv søgte råd og støtte hos deres
danmarksbaserede au pair-rekrutterere uden modtager den ønskede hjælp, hvilket peger
på det samme behov.
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle
anbefalinger
#34: Udnyttelse af au pairs i Europa og Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Rapport
Helle Stenum, Hanne Marlene Dahl, Anne Hald Petersen & Taia Nysted Schøt
Abused Domestic Workers in Europe: The case of au pairs.
European Parliament.
12
Side 30 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0071.png
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller
E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Ikke angivet
2011 (ikke angivet)
Spørgeskemaer og interviews. Der inddrages rapporter, videnskabelig artikler,
lovgivning og vejledninger på området .
Ikke angivet
Husholdning, Au pair
D
Danmark, Tyskland, Irland, Holland, Polen, og Spanien
Bl.a. lande uden for EU, Filippinerne og Ukraine
I Danmark er au pairs fra lande uden for EU stigende. Man skelner mellem au pairs fra
og uden for EU lande. Au pairs fra EU er dog ikke synlige i statistikken, da de indgår
under andre former for arbejde, som også er mobile. Før 2010 var det forbudt for
Filippinerne at komme til Danmark som au pair, men der har alligevel været et stigende
antal siden 2004. I 2010 lavet man en aftale så det ikke længere var forbudt.
Undersøgelsen fandt blandt andet at, en del au pairs fra EU lande ikke er registret, fordi
de oftest operere inden for private og personligt netværk. I Danmark kommer de fleste
au pairs fra Filippinerne og er underlagt regler, der gør at:
1) deres ophold er bundet op på en specifik værtsfamilie eller et specifikt bureau,
2) de skal bo samme sted som de arbejder, samt
3) opholdstilladelsen ikke er en arbejdstilladelse. Dette gør at au pairs er meget
afhængige af deres værtsfamilie..
Eventuelle anbefalinger
Rapporten anbefaler syv indsatser.
1) at dele det nuværende au pair immigrations programmet i 2 dele. Det
ene indeholder kulturel og uddannelsesveksling hvor husholdning ikke
overstiger mere end 8 timer pr. uge. for kost og logi. Det andet
indeholder husholdning og pleje arbejde inden for anstændige
arbejdsforhold.
2) Etablere et EU observatory for immigranter inden for husholdning og
pleje, som skal undersøge og monitorere udviklingen af migranter der
arbejder indenfor husholdning og deres arbejdsforhold.
3) Etablere fælles standarder og vejledninger. Der er forskellige forståelser
for hvad au pair betyder. Derfor anbefales det at etablere en fælles
forståelse for konceptet au pair i EU.
4) styrke beskyttelse af EU au pairs ved at bl.a. etablere informations
dokument omkring EU lovgivning og rettigheder som EU au pair der
arbejder mere end 1 måned eller mere end 8 timer om ugen., samt
opfordre medlemsstaterne til at informere EU au pairs om deres
ansættelse og sociale rettigheder, og gøre opmærksom på i EU i
medlemsstaterne at inkludere EU au pairs i eksisterende indsatser som
vedrører andre jobs i private hjem.
5) Det anbefales at man giver arbejdstilladelse hvis au pairs arbejder mere
end 8 timer ugentlig.
Side 31 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0072.png
6) at EU medlemslandende opretter både for EU au pairs og ikke EU au
pairs en uafhængig kontrol, rådgivning og klagesystem/service.
7) Støtte op om NGO aktiviteter, som allerede eksisterer i Danmark.
#35: Gældforhold og udnyttelse af au pairs i Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Rapport
Liversage, Anika, Rebekka Bille & Vibeke Jakobsen
Den danske au pair-ordning: en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse.
SFI - Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
12
Ikke angivet
2013 (2011-2013)
Kvalitativ og kvantitativ data. Undersøgelsen er primært kvalitativ og bygger på 69
interviews i alt. 31 interviews er gennemført med au pairer, 28 interviews med
værtsfamilier og 10 interviews med forskere og repræsentanter for forskellige
organisationer. Derudover anvendes analyser af registerdata fra SFR (Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering) og Danmarks Statistik til at beskrive centrale karakteristika
ved værtsfamilier og au pairer. I registeranalyserne er der taget udgangspunkt i nye
opholdstilladelser for året 2011. Det vil sige, at der i analyserne af værtsfamilierne tages
udgangspunkt i de familier, som har fået en ny au pair i 2011.
69 interviews i alt udført med i alt 80 personer. 31 interviews er udført med au pairs.
Overordnet set skal en au pair være mellem 18 og 30 år, være ugift, barnløs og have et
vist minimum af uddannelse og sprogkundskaber (fx engelsk). Af undersøgelsens 31
interviews med au pairs var to med mænd, ligesom også kun enkelte værtsfamilier
fortalte om at have, eller have haft, en mandlig au pair. 28 interviews er udført med
værtsfamilier. En værtsfamilie skal have børn under 18 år såvel som en bolig af en vis
størrelse, da au pairen skal have sit eget værelse. 10 interviews er udført med forskere og
repræsentanter for forskellige organisationer.
Au pair
E. Der kan ikke siges at være tale om decideret menneskehandel, men nogle af
indikatorerne på menneskehandel, fx gæld optaget i forbindelse med migrationen, er til
stede.
Danmark, England, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Norge
Filippinere. 81% af førstegangstilladelserne er givet til au pairs fra filippinere. De øvrige au
pairs kommer fra en række forskellige lande såsom lande i Asien, Afrika, Nord- og
Sydamerika samt lande fra det tidligere Sovjet.
Hovedkonklusion: Der kan ikke siges at være tale om decideret menneskehandel, men at
der er talrige eksempler på udnyttelse af en sårbar gruppe af au pairs, både fra
værtsfamiliers og fra rekrutteringsagenters side, samt at flere au pairs har gæld til
formidlere af kontakten til værtsfamilien. Nogle af indikatorerne på menneskehandel, fx
gæld optaget i forbindelse med migrationen, er dermed til stede.
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Side 32 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0073.png
Eventuelle anbefalinger
Rapportens primære anbefaling er, at au pair-migration opdeles i to programmer: ét med
fortsat fokus på kulturel udveksling og ét med fokus på hus- og omsorgsarbejde
#36: Menneskehandlens påvirkning af den politiske diskurs om prostitution i Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Videnskabelig artikel
Spanger, Marlene
Human trafficking as a lever for feminist voices? Transformations of the Danish policy
field of prostitution.
Critical Social Policy
31(4):517–39. doi: 10.1177/0261018311410527.
12
Diskurs, feminisme, menneskehandel, policy felt (politikområde), prostitution.
2011 (1906-2010)
Diskursanalyse af historisk litteratur på området. Identificeret 5 diskurser ud fra Foucault:
Juridisk, medicinsk videnskab, religion, social politik og feminisme som har udgjort
politikområdet af prostitution i Danmark siden 1906 og frem til 2010.
Kvindelige migranter
Prostitution og menneskehandel
E
Danmark
Ikke angivet
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Artiklen tydeliggør paradokset i at forsøge at hjælpe sårbare grupper ved at vise,
hvordan forskellige forståelser (diskurser) af menneskehandlede sexarbejdere
konkurrerer.
Den dominerende (feministiske) diskurs problematiserer menneskehandel og er
med til at hjælpe i den politiske kamp omkring prostitution med hensyn til forbud
mod at købe sex. Handlingsplanerne for at bekæmpe menneskehandel har ført til
et nationalt redningsapparat og har politisk skabt bevidsthed om de skadelige
virkninger af en global sexindustri. Det er dog få migranter i Danmark, som drager
fordel af handlingsplanerne, fordi de, hvis vælger at blive 'reddet', sendes tilbage
til deres oprindelsesland.
Man ser samtidig en større gruppe af migranter, der sælger sex i Danmark, der er
'usynlige' og tavse, da de ikke passer ind i begrebet 'offer for menneskehandel',
der er produceret af den feministiske diskurs. Derfor er deres sociale rettigheder
ikke fremhævet. På et diskursivt niveau producerer virkningerne af, hvordan
menneskehandel problematiseres, en subjektposition for 'den prostituerede', der
er baseret på krydset mellem køn, race og geografisk sted, og som skaber
stereotype forestillinger om den 'tredje verdens kvindelige sexslave' reddet af
'White First World Feminist'.
Eventuelle anbefalinger
Ikke angivet
Side 33 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0074.png
#37: Udviklingen af diskursen om sexarbejdere som ofre i Danmark ud fra et feministisk
perspektiv
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Videnskabelig artikel
Spanger, Marlene
Feminismens vej ind i prostitutionsdebatten går gennem polemikken om menneskehandel.
Kvinder, Køn og Forskning
18(1):61–68.
12
Ikke angivet
2009 (1800-tallet – 2009. Selve det diskursive skift skete dog i 2002-2009)
Diskursanalyse
Prostituerede i Danmark
Prostitution
E (den nyere feministiske diskurs)
Danmark
Østeuropæiske, afrikanske (særligt nigerianske) og thailandske kvinder
Hovedkonklusion: Den gennemslagskraft, som den feministiske diskurs har opnået i
Danmark i dag, på den politiske arena og i offentligheden, er ikke set siden slutningen af
1800-tallet i forbindelse med debatten om hvid slavehandel.
Delkonklusioner: Ingen feministisk diskurs i Danmark har haft indflydelse på
prostitutionslovgivningen eller den offentlige debat igennem det 20. århundrede.
Prostituerede gik fra ikke at betragtes som ofre til, at der i 2002-2009, specielt i 2006, skete
et diskursivt skift. Det diskursive skift medførte, at de prostituerede nu i højere grad blev
betragtet som ofre, der ´holdes fanget´, og hvor ´kvinder handles til prostitution´. I 2009
har kvindebevægelsen gennem offentlige debatter og diverse kampagner formået at få sat
lovgivningen om prostitution til debat.
Ikke angivet
Eventuelle
anbefalinger
#38: Sexarbejderes juridiske status og sårbarhed i Finland
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Videnskabelig artikel
Niina Vuolajärvi
Precarious intimacies - Europeanised border regime and migrant sex work.
Journal of Ethnic
and Migration Studies
45(7):1090–1107. doi: 10.1080/1369183x.2018.1430558.
11
Sexarbejde, migration, prekarisering, intimitet, grænser.
2019 (2012-2013)
I alt blev 70 semistrukturerede, dybdegående interviews gennemført. Studiet er en del af et
større etnografisk forskningsprojekt. 18 måneders feltarbejde med uformelle interviews,
hvor 12 måneder var bestod af aktiv deltagerobservation ved tre forskellige
Side 34 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0075.png
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
hovedlokaliteter. Lokaliteterne bestod af en natklub, et gågadeareal og et Pro Centre drop-
inn.
35 migrant-sexarbejedere, 20 finske ikke-migrant etniske finske sexarbejdere, 13
socialarbejdere og sundhedspersonale i Pro Center samt 2 politifolk.
Sexarbejde
D
Finland
Rusland, Litauen, Letland, Nigeria, Kenya, Thailand, Estland, Hviderusland, Ukraine, USA og
Finland. I forbindelsen med filtarbejdet inddrog forskere desuden folk fra andre afrikanske
lande, Latinamerika og forskellige østeuropæiske og baltiske lande.
Indvandringsreguleringer og grænseregimer, der ændrer sig, skaber komplekse juridiske
kategorier, hvori sexarbejdere stratificeres.
Som migrant følger forskellige rettigheder, såsom adgang til arbejdsmarkedet og
velfærdssytemet, afhængig af, hvilke kriterier personen opfylder. Migranten bliver
karakteriseres som illegal, hvis ikke de statslige kriterier opfyldes. Illegale og andre
arbejdende migranter er sårbare og er i risiko for udnyttelse og ’trafficking’, hvilket
forstærkes af de forskellige rettigheder migranten har afhængig af din migrantstatus.
Det er den økonomiske del, der er motivator for sexarbejde. Som det konkluderes over, har
migranters opholdsstatus betydning for sexarbejderen. En sexarbejder, med
opholdstilladelse er tilknyttet velfærdsstaten, hvilket betyder at arbejderen ikke er
økonomisk afhængig af sexarbejdet, men bliver en supplerende indkomstkilde.
Sexarbejdere uden opholdstilladelse har ikke denne økonomiske sikkerhed, hvilket
medfører stress over fremtiden og samtidig bringer dem i en sårbar position. Dette
resulterer i at sexarbejdere uden opholdstilladelsehar flere klienter, sætter deres pris ned
og er til rådighed for deres klienter hver dag. Derudover øges deres belastning af, at de nu
tager imod klienter, som de normalt ikke ville (alkoholikere og voldelige). Derudover
udnytter klienter sexarbejdernes manglende opholdstilladelse ved at true sexarbejderne
med at gå til politiet, hvis ikke sexarbejderen gør, hvad klienten forlanger.
Ikke angivet
Hovedfund
Eventuelle
anbefalinger
#39: Sexarbejderes strategier for at gøre op med rollen som ofre
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Videnskabelig artikel
Spanger, Marlene
"You see how good-looking Lee Ann is!” Establishing field relations through gendered and
racialised bodily practices.
Qualitative Studies
3(2):150–62.
12
Feltarbejde, subjektposition, køn, race, migration, sexarbejde.
2012 (From September 2005 to April 2006 )
Side 35 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0076.png
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Etnografisk feltarbejde fra september 2005 til april 2006. Deltager observation
(rådgivningsprogram 1-2 gange ugen for migranter der sælger sexydelser og
koordinerende møder) og interviews med thailandske kvindelige migranter som sælger
sexydelser i Danmark.
14 interviews med thailandske kvinder og 6 interviews med nøglepersoner.
Sexarbejde
E
Danmark
Thailand
Artiklen fokuserer på, hvordan sexarbejdere beskriver hinandens udseende, og hvilken
betydning race, nationalitet og seksualitet skaber hierarkier. Artiklen handler således
mest om, hvad det betyder at være sexarbejder, og artiklen fokuserer ikke meget på
sårbarhed.
Udseende og kropssprog bliver også en vigtig del i forhold til at skabe kontakt mellem
forsker og migranter som er sexarbejdere. Sexarbejderne konstruerer og forhandler på
forskellige måder, hvor de forsøger at gøre op med prostitution, hvor den prostituerede
er sat i offerrollen.
Ikke angivet
Eventuelle anbefalinger
Uden angivet branche eller på tværs af arbejdsmarkedet
De følgende kilder beskriver analyser af arbejdsvilkår, der ikke handler om en specifik branche men
typisk mere om arbejdsmarkedet som helhed.
#41: Immigrationspolitikken i Danmark med fokus på, hvordan den ’udpeger’ og
’bebrejder’ udlændinge på arbejdsmarkedet
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Bogkapitel (fagfællebedømt)
Jørgensen, Martin Bak & Trine Lund Thomsen
“Needed but Undeserving”: Contestations of Entitlement in the Danish Policy
Framework on Migration and Integration. S. 337–64 i
Diversity and Contestations over
Nationalism in Europe and Canada,
Palgrave Studies in European Political Sociology,
redigeret af J. E. Fossum, R. Kastoryano, og B. Siim. London: Palgrave Macmillan UK.
12
Ikke angivet
2018 (2001-2015. Dækker de forskellige regeringskonstellationer indenfor denne
periode, og fokuserer kun på de partipolitiske aktører.
Det primære materiale består af analyse af de dominerende policy fortællinger/
narrativer i perioden, som er policy output i bred forstand. Dette dækker over
lovgivningsmæssige dokumenter, handlingsplaner, reguleringer, politiske aftaler og
erklæringer samt parlamentariske forslag til politikker og love. Desuden inddrages der
tekster fra medier og output fra civilsamfundets aktører såsom
fagforeningstidsskrifter, websider, politiske partiprogrammer og andet materiale.
Fortællingerne/ narrativerne blev identificeret gennem en indledende læsning af
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Side 36 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0077.png
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
ovennævnte materiale. Dette gav dem mulighed for, for det første, at se på
konkurrencer om adgang, berettigelse og mening, og hvordan disse påvirker policy
design, og, for det andet for at, undersøge, hvordan disse legitimeres gennem policy
fortællinger/ narrativer.
Der er ikke bestemt population, men de undersøger “naming” and “blaming” blandt
forskellige aktører såsom migranter, politikere, fagforeninger, EU og kontekstuelle
forhold såsom recession. Desuden undersøger de, hvordan “naming” and “blaming” er
brugt til at legitimere specifikke politikker og hurtig politisk handling.
Arbejdsmigranter generelt der ikke kommer fra en bestemt branche. Ovenstående
dækker over nyankomne migrerende arbejdstagere, lavtkvalificerede migrerende
arbejdstagere, asylansøgere og østeuropæiske arbejdstagere.
C
Denmark
Flere steder fra f.es. østeuropæiske arbejdere.
Kapitlet analyserer den politiske ramme og forordninger for migration i Danmark og
viser, at migration styres gennem en selektiv og ekskluderende strategi, der
tilsyneladende påvirker de sårbare udlændinge, som f.eks. flygtninge, mest.
Ifølge forfatterne stræber Danmarks immigrationspolitik ikke efter social integration,
men i stedet efter at identificere og tiltrække de bedste eksempler på vellykket
integration af flygtninge. Spørgsmål om ydelser konstrueres gennem politiske
fortællinger om, hvem der har ret til hvad, og hvem der virkelig fortjener hjælp. At
tilbyde for meget bistand eller for mange fordele til f.eks. flygtninge, der ikke er
statsborgere, kan skabe debatter om retfærdigheden af disse ydelser og fører til
påstande om, at danskere bliver nedprioriteret til fordel for flygtninge.
Kapitlet fremhæver, at dette ikke er et ekstraordinært dansk dilemma. Det ses overalt
i Europa, i USA og andre steder. De politiske reaktioner har været forskellige forsøg på
at styre migrationen. Reaktionerne består ofte af at sikre, at landet er attraktivt
udenrigspolitisk uden for landets grænser, men at landet samtidig har en fast
indenrigs-, flygtninge- og migrationspolitik inden for landets grænser. Sondringen
mellem ønsket og uønsket indvandring er tydelig i vores udvalgte politiske
dimensioner. Forskellige danske regeringer har forsøgt at løse dette problem ved at
designe og implementere målrettede politikker, som både tiltrækker og afviser
immigranter.
Ikke angivet
Eventuelle anbefalinger
Ekskluderet litteratur
Nedenstående litteratur blev frasorteret efter gennemgangen. Det vil sige, at den er blevet opsummeret
men er efterfølgende vurderet til at falde uden for analysens fokus. For alle kilderne gælder det, at de
ikke beskriver et arbejdsforhold, det vil sige, at der enten mangler en arbejdsgiver og/eller en
arbejdstager.
Side 37 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0078.png
#40 er en Ph.D.-afhandling, hvis fire artikler, vi har behandlet enkelvist. Den ekskluderes dels pga. dette,
dels fordi den handler om hvordan sexarbejde italesættes, og hvordan det kommer til udtryk hos
thailandske sexarbejdere. Den beskriver således ikke de udenlandske sexarbejdere som sårbare.
#42, 44 og 45 handler om arbejdsmarkedstilknytning/beskæftigelsespolitik. Mens arbejdsmarkedspolitik
må forventes at have direkte betydning for sårbarheden for udlændinge i jobs, er det ikke inden for
analysens fokus.
#43 handler primært om de metodiske udfordringer med at forske i sårbare udlændinge.
Vi har valgt at lade disse artikler blive i litteraturoversigten, men deres hovedfund og anbefalinger
indgår ikke i de øvrige dokumenter.
#40: Om italesættelse af menneskehandel, og diskurser i forhold til sexarbejde i Danmark
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
PhD-afhandling
Spanger, Marlene
Destabilising Sex Work and Intimacy?: Gender Performances of Female Thai Migrants
Selling Sex in Denmark. Aalborg Universitet.
12 (senere rettet til 8)
Ikke angivet
2010 (2005-2006)
Deltagende observation, interview samt dokumentarisk testmateriale.
4 sexarbejdere
Sexarbejde
C/D (senere rettet til B)
Danmark
Thailand
Ph.D afhandlingen fokuserer gennem fire artikler på, hvordan italesættelsen af
menneskehandel er en del af den socialpolitiske diskurs og argumenter, som
repræsenteres i den feministiske diskurs. Den beskriver litteratur om globale
omsorgskæder, medborgerskab og transnational migration. Den demonstrerer,
hvordan kvindelige thailandske migranter, der sælger sex, fortæller om romantisk
kærlighed og deres syn på det. Den sidste analyse viser de forskellige måder,
kvindelige thailandske migranter, der sælger sex i Danmark, destabiliserer og
reproducerer de etablerede forståelser af prostitution og intimitet, gennem den måde
de udfører moderrollen og ægteskab, som igen fletter sig sammen med deres job.
Ikke angivet
Eventuelle anbefalinger
#42: Betydningen af sprogtilegnelse for arbejdsmarkedstilknytning
Type
Forfatter(e)
Videnskabelig artikel
Liversage, A.
Side 38 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0079.png
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Population
Life below a ‘Language Threshold’? Stories of Turkish Marriage Migrant Women in
Denmark.
European Journal of Womens Studies
16(3):229–47. doi:
10.1177/1350506809105307.
12
Køn, kurdiske indvandrere, sprogindlæring, livshistorie forskning, ægteskabsmigration,
tyrkiske indvandrere.
2009 (oplyses ikke)
Livshistorie interviews
21 kvindelige ægteskabsmigrant der var 25-43 år gamle og havde boet i Danmark i mellem
tre og 24 år. De tre kvinder, der blev nøglespillerne i denne artikel, er 28-årige Sevil, 42-
årige Hatice og 27-årige Su.
Husstande, arbejdspladser og sprogskoler.
C. Fastlåst i given situation uden mulighed for at forbedre danskkundskaber, som er et
essentielt krav for at kunne få dansk statsborgerskab og indgå som en del af det danske
arbejdsmarked. Alligevel sås i Hatices tilfælde, at mens myndighederne i stigende grad
søger at støtte og endda kræver dansk sprogtilegnelse for immigranter, så ødelagde
selvsamme lovgivning hendes bestræbelser på at lære dansk både før og efter at hun fik sin
opholdstilladelse.
Danmark
Tyrkiet
Viser hvordan kvindelige familiemigranter fra Tyrkiet kun kan erhverve sig begrænsede
danske færdigheder, da de tilbringer det meste af deres liv på steder med begrænset dansk
læringspotentiale. De møder begrænsninger for deres danske sproglæring fra: 1)
Husstanden, 2) det danske arbejdsmarked, 3) placeringen af sprogskolerne og 4) danske
institutioner. Alle de kvinder, der blev interviewet til denne undersøgelse, rapporterede om
ikke at have en eneste dansk ven. De udtrykte et inderligt ønske om at opnå danske
færdigheder, men det synes ofte uopnåeligt. På trods af at de var migreret til et andet land
og på trods af at de planlagde at tilbringe resten af deres liv der, så følte de, at de aldrig
ville få de sproglige færdigheder til at blive et fuldt gyldigt medlem af dette nye samfund.
Ikke angivet
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle
anbefalinger
#43: Metodiske udfordringer ved at undersøge irregulære arbejdsmigranter
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Videnskabelig artikel
Thomsen, T. L.
Irregular Migration: Mismatch between Conceptualizations and Lived Experiences.
Qualitative Studies
3(2):97–114.
12
Biografisk narrativ metode, konceptualisering, uregelmæssig migration,
socialkonstruktivisme.
2012 (I 2006 og i 2008)
Side 39 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0080.png
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller
E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
Biografiske interviews.
24 polske arbejdsmigranter
Hovedsagelig byggeri-, industri- og servicesektoren.
D. Det er egentlig en metodeartikel, så den har ikke som sådan en målgruppe, men den
kigger på det at undersøge sårbare udlændinge og måden at opnå viden i dette felt.
Danmark, (Aalborg)
Polen
Artiklen ønsker at belyse, hvilke etiske og metodiske udfordringer der er forbundet med
vigtigheden i at opnå viden i dette felt. Hvordan undersøger man sårbare
migrantarbejdere uden at gøre mere skade en gavn. Det konkluderes at det er
forskeren, der har ansvaret for etik, adfærd og rapportering er i orden i undersøgelsen.
Konklusionerne er, at i stedet for udelukkende at fokusere på migranternes status, dvs.
om de overholder lovgivningen eller ej, ville et andet perspektiv, der er baseret på de
aktiviteter og betingelser, der kendetegner migrationsprocessen, flytte fokus fra blot at
kriminalisere migranter til at inkludere forskellige involverede aktører. Denne tilgang
åbner også muligheden for at få adgang til en dybere forståelse af forholdet mellem
aktører på mikroniveau såvel som forholdet mellem mikro- og makroniveau.
For at undgå stereotypiseret framing og naming af bestemte grupper og individer/
subjekter, gennem en sort-hvid tilgang til kategorisering af 'Andet', er det nyttigt at give
stemmer til de undersøgte subjekter. Sidstnævnte er i dette tilfælde irregulariserede
migranter, herunder levede erfaringer fra individer/ subjekter i konceptualiseringen og
sociale konstruktion af irregulariserede migranter.
#44: Litteratur- og policystudie af lovliggørelse af lavtlønnede og udsatte jobs for
flygtninge og migranter
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Videnskabelig artikel
Floros, k. & Jørgensen, M. B.
Tracing the future of migrants’ labour relations. Experiences of institutionalised
migrant precarity in Denmark and Greece.
Political Geography
77:UNSP 102120. doi:
10.1016/j.polgeo.2019.102120.
12
Ikke angivet
2020 (ikke angivet)
Mixed-method. Data indsamling bestod i desk-based research. Herunder officielle
rapporter, eksisterende litteratur, nyhedsartikler, statistisk data, analyse af ‘respective
arrangements and policy initiatives’. Derudover interviews, ekspert interviews.
Angiver ikke på den danske case
Arbejdsmarkedet generelt og ikke-betalte praktikophold.
B og C.
Danmark og Grækenland
Nyankommne flygtninge og migranter fra forskellige lande.
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår data
er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Side 40 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0081.png
Hovedfund
Eventuelle anbefalinger
Begge sager viser i en dansk kontekst, hvordan skæringspunktet mellem
indvandringspolitikker og arbejdsmarkedsregler har ført til institutionalisering af
prekaritet. I begge tilfælde kan vi identificere en indskrænkning af migranternes
rettigheder. Danske forhold er blevet erstattet med lavtlønnede job formaliseret
gennem IGU. Disse ordninger drejer sig om: Visum der ikke fører til permanent
opholdstilladelse med Green Card, IGU lavtlønnede job uden udsigter til migranter
samt sekundære kontrakter for migranter der arbejder under Pay Limit Scheme, som
endda begrænser deres ret til at tale frit.
Ikke angivet
#45: Afghanske flygtninges udsathed i den danske aktive arbejdsmarkedspolitik
Type
Forfatter(e)
Titel og publikation
Bogkapitel (fagfællebedømt)
Rytter, Mikkel & Narges Ghandchi
Workers for Free: Precarious Inclusion and Extended Uncertainty Among Afghan Refugees
in Denmark. S. 185–207 i
Digesting Difference : Migrant Incorporation and Mutual
Belonging in Europe, Global Diversities,
redigeret af K. McKowen og J. Borneman. Cham:
Springer International Publishing.
12
Ikke angivet
2020 (2017-2018)
Semistrukturerede interviews
28 semistrukturerede interviews gennemført i 2017–2018 med afghanske flygtninge, der
ankom til Danmark efter 2009. Seks af respondenterne var kvinder og 22 var mænd. De
fleste af respondenterne var i tidligt 20'ere men dækker personer i alderen 17 til 5 år.
Asylansøgere, afghanske flygtninge.
C/D. C da de er sårbare. De risikerer at blive deporteret tilbage til deres oprindelsesland,
der hersker usikkerhed om deres løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår, de har ikke en
almindelig mindsteløn samt de fastlåses i en bestemt situation. Der er desuden spor af D,
da deres sårbarhed udnyttes. Faktisk, som vi har set, er det undertiden sagsbehandleren,
der forhindrer deres muligheder for at få et rigtigt job, fordi sagsbehandleren ønsker, at
flygtningene forbliver i integrationsprogrammet.
Danmark
Afghanske flygtning samt flygtninge fra Iran og Pakistan.
Hovedkonklusion: Vi hævder, at de nuværende integrationsprogrammer i Danmark har
resulteret i en bestemt form for ´prekær inklusion’ på arbejdsmarkedet.
Delkonklusion: Afghanske flygtninge oplever, at der er en forventning om, at de skal være
taknemmelige for deres praktikophold eller jobtræning, som de er blevet tildelt. Derfor
har de også svært ved at gøre indsigelser, hvis de oplever forhold, som ikke er i orden.
Flygtninge oplever, at de ikke bliver ikke behandlet på lige fod deres kollegaer og bliver
ofte ignoreret af kollegaerne. Selvom de gerne vil ændre på deres situation, kan de ikke,
fordi de er fastlåst i et obligatorisk integrationsprogram. Man sammenligner afghanere i
et treårigt integrationsprogram med langtidsledige danskere, hvor de i bogkapitlet
Score
Eventuelt nøgleord
Udgivelsesår (hvornår
data er indsamlet)
Metodologi
Population
Branche og ansættelse
Målgruppe (C, D
og/eller E)
Destinationsland
Oprindelsesland
Hovedfund
Side 41 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0082.png
Eventuelle anbefalinger
pointerer, at mens nogle langtidsledige danskere kan have interesse i ikke at være en del
af arbejdsmarkedet, er de afghanske flygtninge frustrerede over, at de ikke kan stoppe
deres integrationsprogram til fordel for et reelt job. Desuden risikerer danske
langtidsledige kun økonomiske konsekvenser, hvor konsekvenserne for flygtningene er
noget anderledes, da de risikere at blive sendt ud af landet.
Usikker integration er et koncept og aspekt af mødet mellem migranter og
velfærdsstatslige regimer, og det fortjener at blive udforsket og drøftet yderligere i
fremtiden. Fx. har Mikkel Rytter drøftet, hvordan den nationale lovgivning om
familiesammenføring skelner mellem "rigtige" og "ikke-rigtige" danskere. Sidstnævnte er
danske statsborgere med indvandrerbaggrund. Et eksempel kunne f.eks. være, at omtalte
”ikke-rigtige” danskere” har forældre, der er indvandret fra Tyrkiet eller Pakistan i
1960'erne-1970'erne. Disse ”ikke-rigtige” danskere har dermed svært ved at opnå
familiesammenføring med ikke-europæiske ægtefæller, fordi det nygifte pars samlede
(samlede) tilknytning til Danmark ses som utilstrækkelig.
Side 42 af 42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0083.png
NOTAT
_______________________________________________________
Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske
arbejdsmarked. Bilag 3.
Liste over inkluderet litteratur
Den følgende litteratur er scoret og vurderet relevant for den videre analyse. Flest
mulige kilder (45) er blevet gennemgået for den videre analyse ud fra en prioritering
efter relevans.
Psykosocialt arbejdsmiljø samt
arbejdsulykker og sikkerhedskultur
5. november 2020
Målgruppe
Geografi
Score
#
1
Forfatter, årstal, titel, publikation
Korsby, Trine Mygind: 2010, Au pair and trafficked? – recruitment, residence in Denmark and dreams for the
future. A qualitative survey of the incidence and risk of human trafficking in a group of au pairs – personal
situations and stories
Stenum, Helle. 2008. AU Pair i Danmark: Billig Arbejdskraft eller Kulturel Udveksling?: en undersøgelse af au
pair ordningen i Danmark med særligt fokus på filippinske migranter. FOA.
Stenum, Helle. 2010b. “Au Pair-Strategier i Danske Familier - Privat Husarbejder Eller Maternalistisk
Mikrostyring”. Kvinder, Køn & Forskning (4). doi: 10.7146/kkf.v0i4.28004.
8
4
12
2
3
4
5
6
8
8
4
4
4
4
4
12
12
12
12
12
Helle Stenum, Hanne Marlene Dahl, Anne Hald Petersen & Taia Nysted Schøt 2011a. Abused Domestic Workers 8
in Europe: The Case of Au Pairs. European Parliament.
Stenum, Helle. 2011b. “Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government of 8
Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens”. Aalborg Universitet.
Floros, Konstantinos, og Martin Bak Jorgensen. 2020. “Tracing the Future of Migrants’ Labour Relations.
Experiences of Institutionalised Migrant Precarity in Denmark and Greece”. Political Geography 77:UNSP
102120. doi: 10.1016/j.polgeo.2019.102120.
8
7
8
Hansen, Agnete Meldgaard, og Maria Hjortso Pedersen. 2019. “Hard-Working Heroes or Curious Students? - Au 8
Pair Positioning, Organizing, and Negotiation”. Nordic Journal of Working Life Studies 9(2):67–86.
Ilsøe, Anna, og Trine P. Larsen. 2020. “Digital Platforms at Work - Champagne or Cocktail of Risks?” i The
Impact of the Sharing Economy on Business and Society : Digital Transformation and the Rise of Platform
Businesses, redigeret af A. Strømmen-Bakhtiar, E. Vinogradov, og E. Vinogradov. Routledge.
8
4
4
12
12
9
Jensen, Flemming W., Karen B. Frydendall, og Mari-Ann Flyvholm. 2011. “Vocational Training Courses as an
8
Intervention on Change of Work Practice among Immigrant Cleaners”. American Journal of Industrial Medicine
54(11):872–84. doi: 10.1002/ajim.20977.
Jørgensen, Martin Bak, og Trine Lund Thomsen. 2018. “‘Needed but Undeserving’: Contestations of Entitlement 8
in the Danish Policy Framework on Migration and Integration”. S. 337–64 i Diversity and Contestations over
Nationalism in Europe and Canada, Palgrave Studies in European Political Sociology, redigeret af J. E. Fossum,
R. Kastoryano, og B. Siim. London: Palgrave Macmillan UK.
Korsby, Trine Mygind. 2011. MENNESKEHANDEL I RENGØRINGSBRANCHEN? En kvalitativ undersøgelse af
migrations- og arbejdsvilkårene for en gruppe migrantarbejdere i Danmark”. Center mod menneskehandel.
Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2014b. Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS). FAOS Research
paper. 141. Employment Relations Research Centre.
Lisborg, Anders. 2011. MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations- og
arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark”. Center mod menneskehandel.
8
8
8
4
12
10
4
12
11
12
13
4
4
4
12
12
12
Side 1 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0084.png
14
15
Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen, og Charlotte Baarts. 2013. Minimering af ulykkesrisici 8
for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug. Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Rasmussen, Stine, Bjarke Refslund, Ole H. Sørensen, og Trine Larsen. 2016. REDUCING PRECARIOUS WORK IN
EUROPE THROUGH SOCIAL DIALOGUE: THE CASE OF DENMARK. European commission DG Employment, Social
Affairs and Equal Opportunities.
8
4
4
12
12
16
Refslund, Bjarke, og Annette Thornquist. 2016. “Intra-European Labour Migration and Low-Wage Competition- 8
Comparing the Danish and Swedish Experiences across Three Sectors”. Industrial Relations Journal 47(1):62–78.
doi: 10.1111/irj.12126.
Refslund, Bjarke. 2016. “Intra-European Labour Migration and Deteriorating Employment Relations in Danish
Cleaning and Agriculture: Industrial Relations under Pressure from EU8/2 Labour Inflows?” Economic and
Industrial Democracy 37(4):597–621. doi: 10.1177/0143831X14550421.
8
4
12
17
4
12
18
Refslund, Bjarke. 2018. “When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations to Unionise 8
Labour Migrants in a High Union-Density Setting”. Economic and Industrial Democracy. doi:
10.1177/0143831X18760989.
Rytter, Mikkel, og Narges Ghandchi. 2020. “Workers for Free: Precarious Inclusion and Extended Uncertainty
8
Among Afghan Refugees in Denmark”. S. 185–207 i Digesting Difference : Migrant Incorporation and Mutual
Belonging in Europe, Global Diversities, redigeret af K. McKowen og J. Borneman. Cham: Springer International
Publishing.
Scheuer, Steen. 2017b. Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En
dokumentationsrapport. LO - Landsorganisationen i Danmark.
Simkunas, Doris Pljevaljcic, og Trine Lund Thomsen. 2018. “Precarious Work? Migrants’ Narratives of Coping
with Working Conditions in the Danish Labour Market”. Central and Eastern European Migration Review
7(2):35–51. doi: 10.17467/ceemr.2018.09.
Spanger, Marlene, og Sophia Dørffer Hvalkof. 2020. Migranters mobilitet: Mellem kriminalisering,
menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag.
Spanger, Marlene. 2009. “Feminismens vej ind i prostitutionsdebatten går gennem polemikken om
menneskehandel”. Kvinder, Køn og Forskning 18(1):61–68.
Spanger, Marlene. 2011. “Human Trafficking as Lever for Feminist Voices?: Transformations of the Danish
Policy Field of Prostitution”. Critical Social Policy 31(4):517–39. doi: 10.1177/0261018311410527.
Spanger, Marlene. 2012b. “‘You See How Good-Looking Lee Ann Is!’: Establishing Field Relations through
Gendered and Racialised Bodily Practices”. Qualitative Studies 3(2):150–62.
8
8
4
12
19
4
12
20
21
4
4
12
12
22
23
24
25
26
27
28
8
8
8
8
4
4
4
4
4
4
4
12
12
12
12
12
12
12
Thomsen, Trine Lund. 2012a. “Irregular Migration – Between Legal Status and Social Practices: Narratives of
8
Polish Labour Migration”. Nordic Journal of Migration Research 2(4):308–15. doi: 10.2478/v10202-012-0001-0.
Thomsen, Trine Lund. 2012b. “Irregular Migration: Mismatch between Conceptualizations and Lived
Experiences”. Qualitative Studies 3(2):97–114.
8
Emerek, Ruth, Daniéle Meulders, Jerome de Henau, Iskra Beleva, Alena Krizkova, Friederike Maier, Anu Laas,
8
Ursula Barry, Sarah Murphy, Maria Karamessini, Maria Luisa Molto, Maria Paszos Moran, Rachel Silvera, Paola
Villa, Alexia Panayiotou, Ilze Trapenciere, Vida Kanopiene, Robert Plasman, Salimata Sissoko, Beata Nagy,
Roselyn Borg, Janneke Plantenga, Petra Helming, Chantal Remery, Ingrid Mairhuber, Ania Plomien, Virginia
Ferreira, Elena Zamfir, Aleksandra Kanjuo Mrcela, Magdalena Piscova, Anna-Maija Lehto, Anita Nyberg, Colette
Fagan, Jill Rubery, Peter Urwin, Rory Donnelly, Lilja Mosesdottir, Ulrike Papouschek, og Anne Lise Elligsæter.
2006. Gender Inequalities in the Risks of Poverty and Social Exclusion for Disadvantaged Groups in Thirty
European Countries. European Commission.
Cremers, Jan, Jon Erik Dølvik, og Gerhard Bosch. 2007. “Posting of Workers in the Single Market: Attempts to
Prevent Social Dumping and Regime Competition in the EU”. Industrial Relations Journal 38(6):524–41. doi:
10.1111/j.1468-2338.2007.00462.x.
Liversage, A. 2009b. “Life below a ‘Language Threshold’? Stories of Turkish Marriage Migrant Women in
Denmark”. European Journal of Womens Studies 16(3):229–47. doi: 10.1177/1350506809105307.
Friberg, Jon Horgen, Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2013. Labour Migrants
from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of Migration, Working Conditions and
Recruitment Practices. 570. Copenhagen: Nordic co-operation, Nordic Council of Ministers.
8
29
4
12
30
31
8
8
4
4
12
12
Side 2 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0085.png
32
33
Oppegaard, Sigurd M. N., Anna Ilsøe, Kristin Jesnes, Bertil Rolandsson, og Antti Saloniemi. 2019. Uber in the
Nordic Countries: Challenges and Adjustments. Nordisk Ministerråd.
Liversage, Anika, Rebekka Bille, Vibeke Jakobsen, og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 2013.
Den danske au pair-ordning: en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd.
8
8
4
4
12
12
34
35
36
37
Ravnbøl, Camilla Ida. 2015. “Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske romaers 8
erfaringer fra København og Malmø”. Socialmedicinsk tidskrift 92(3):326-334–334.
Anving, Terese, og Sara Eldén. 2016. “Precarious Care Labor: Contradictory Work Regulations and Practices for
Au Pairs in Sweden”. Nordic Journal of Working Life Studies 6(4):20.
Øien, Cecilie. 2009. On equal terms? An evaluation of the Norwegian au pair scheme. 19. Fafo.
Eriksson, M., A. Tollefsen, og A. S. Lundgren. 2019. “From blueberry cakes to labor strikes: Negotiating
‘legitimate labor’ and ‘ethical food’ in supply chains”. Geoforum 105:43–53. doi:
10.1016/j.geoforum.2019.07.003.
Friberg, Jon Horgen, og Guri Tyldum. 2019. “Rumensk tiggemigrasjon i et menneskehandelsperspektiv”.
Tidsskrift for samfunnsforskning 60(01):30–49. doi: 10.18261/issn.1504-291X-2019-01-02.
Gavanas, Anna, og Institutet för framtidsstudier. 2010. Who Cleans the Welfare State?: Migration,
Informalization, Social Exclusion and Domestic Services in Stockholm. Research Report. 3. Stockholm: Institute
for Futures Studies.
Joona, P. A. 2011. “The Native-Immigrant Income Gap among the Self-Employed in Sweden”. International
Migration 49(4):118–43. doi: 10.1111/j.1468-2435.2009.00510.x.
Knutsen, Hege Merete, Katrine Fangen, og Oksana �½abko. 2020. “Integration and Exclusion at Work: Latvian
and Swedish Agency Nurses in Norway”. Journal of International Migration and Integration 21(2):413–29. doi:
10.1007/s12134-019-00660-5.
Lillie, Nathan, og Markku Sippola. 2011. “National Unions and Transnational Workers: The Case of Olkiluoto 3,
Finland”. Work, Employment and Society 25(2):292–308. doi: 10.1177/0950017011398901.
Mešić, Nedžad, og Charles Woolfson. 2015. “Roma Berry Pickers in Sweden: Economic Crisis and New
Contingents of the Austeriat”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(1):37–50. doi:
10.1177/1024258914561411.
Ollus, Natalia. 2016. “Forced Flexibility and Exploitation: Experiences of Migrant Workers in the Cleaning
Industry”. Nordic Journal of Working Life Studies 6(1):25. doi: 10.19154/njwls.v6i1.4908.
Platzer, Av Ellinor. 2002. “Kulturellt utbyte eller billig arbetskraft? - au pair i Sverige”. Sociologisk Forskning
4(3):26.
Sippola, Markku. 2012. “The Restructuring of the Nordic Labour Process and the Variegated Status of Workers
in the Labour Market”. Competition & Change 16(3):243–60. doi: 10.1179/1024529412Z.00000000016.
Sollund, Ragnhild. 2010. “Regarding Au Pairs in the Norwegian Welfare State”. European Journal of Women’s
Studies 17(2):143–60. doi: 10.1177/1350506809359572.
Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’ stress,
distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”. Bmc Womens Health 17. doi:
10.1186/s12905-017-0429-4.
8
8
8
4
3
3
3
12
11
11
11
38
39
8
8
3
3
11
11
40
41
8
8
3
3
11
11
42
43
8
8
3
3
11
11
44
45
46
47
48
8
8
8
8
8
3
3
3
3
3
11
11
11
11
11
49
50
Sundquist, J., E. Iglesias, og A. Isacsson. 1995. “Migration and Health. A Study of Latin American Refugees, Their 8
Exile in Sweden and Repatriation”. Scand J Prim Health Care 13(2):135–40. doi: 10.3109/02813439508996750.
Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’ stress,
distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”. Bmc Womens Health 17. doi:
10.1186/s12905-017-0429-4.
Thörnquist, Annette. 2013a. False (Bogus) Self-Employment in East-West Labour Migration : Recent Trends in
the Swedish Construction and Road Haulage Industries. 41. Linköping University Electronic Press.
Thörnquist, Annette. u.å. “East-West Labour Migration and the Swedish Cleaning Industry : A Matter of
Immigrant Competition?” Linköbing University Electronic Press (42/15):52.
8
3
3
11
11
51
52
8
8
3
3
11
11
Side 3 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0086.png
53
Thörnqvist, Christer, og Sebastian Bernhardsson. 2015. “Their Own Stories – How Polish Construction Workers
Posted to Sweden Experience Their Job Situation, or Resistance versus Life Projects”. Transfer: European
Review of Labour and Research 21(1):23–36. doi: 10.1177/1024258914561409.
Vuolajarvi, N. 2019. “Precarious intimacies - Europeanised border regime and migrant sex work”. Journal of
Ethnic and Migration Studies 45(7):1090–1107. doi: 10.1080/1369183x.2018.1430558.
Wahlbeck, O. 2007. “Work in the kebab economy - A study of the ethnic economy of Turkish immigrants in
Finland”. Ethnicities 7(4):543–63. doi: 10.1177/1468796807084016.
Woolfson, Charles, Judy Fudge, og Christer Thörnqvist. 2014. “Migrant Precarity and Future Challenges to
Labour Standards in Sweden”. Economic and Industrial Democracy 35(4):695–715. doi:
10.1177/0143831X13494249.
Woolfson, Charles, Petra Herzfeld Olsson, og Christer Thörnqvist. 2012. “Forced Labour and Migrant Berry
Pickers in Sweden”. International Journal of Comparative Labour Law and Industrial Relations 28(2):147–176.
Zampoukos, Kristina, Hege Merete Knutsen, Maiken Bjerga Kiil, og Gunilla Olofsdotter. 2018. “Mobile with an
Agency: Negotiating the Spatiotemporalities of the Temp Migrant Worker”. Geoforum 93:40–47. doi:
10.1016/j.geoforum.2018.05.003.
Friberg, Jon H., Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2014. “Nordic Labour Market
Institutions and New Migrant Workers: Polish Migrants in Oslo, Copenhagen and Reykjavik”: European Journal
of Industrial Relations. doi: 10.1177/0959680113516847.
Guldenmund, Frank, Bryan Cleal, og Kathryn Mearns. 2013. “An Exploratory Study of Migrant Workers and
Safety in Three European Countries”. Safety Science 52:92–99. doi: 10.1016/j.ssci.2012.05.004.
Mileski, Joan P., Cassia Bomer Galvao, og Zaida Denise Forester. 2020. “Human Trafficking in the Commercial
Fishing Industry: A Multiple Case Study Analysis”. Marine Policy 116:103616. doi:
10.1016/j.marpol.2019.103616.
8
3
11
54
55
56
8
8
8
3
3
3
11
11
11
57
58
8
8
3
3
11
11
59
8
2
10
60
61
8
8
2
2
10
10
62
Sterud, T., T. Tynes, I. Sivesind Mehlum, K. B. Veiersted, B. Bergbom, A. Airila, B. Johansson, M. Brendler-
8
Lindqvist, K. Hviid, og M. A. Flyvholm. 2018. “A Systematic Review of Working Conditions and Occupational
Health among Immigrants in Europe and Canada”. Bmc Public Health 18:770. doi: 10.1186/s12889-018-5703-3.
Wagner, Ines. 2015. “Rule Enactment in a Pan-European Labour Market: Transnational Posted Work in the
8
German Construction Sector: Transnational Posted Work”. British Journal of Industrial Relations 53(4):692–710.
doi: 10.1111/bjir.12053.
Wagner, Ines. 2015. “The Political Economy of Borders in a ‘Borderless’ European Labour Market: Borders,
States and Firms”. JCMS: Journal of Common Market Studies 53(6):1370–85. doi: 10.1111/jcms.12256.
FitzGerald, S., og K. McGarry. 2016. “Problematizing Prostitution in Law and Policy in the Republic of Ireland: A
Case for Reframing”. Social & Legal Studies 25(3):289–309. doi: 10.1177/0964663915614886.
8
8
2
10
63
2
10
64
65
66
2
2
1
10
10
9
Chesney, Thomas, Keith Evans, Stefan Gold, og Alexander Trautrims. 2019. “Understanding Labour Exploitation 8
in the Spanish Agricultural Sector Using an Agent Based Approach”. Journal of Cleaner Production 214:696–
704. doi: 10.1016/j.jclepro.2018.12.282.
Felbo-Kolding, Jonas, Janine Leschke, og Thees F. Spreckelsen. 2019. “A division of labour? Labour market
segmentation by region of origin: the case of intra-EU migrants in the UK, Germany and Denmark”. Journal of
Ethnic and Migration Studies 45(15):2820–43. doi: 10.1080/1369183X.2018.1518709.
Gréen, Oksana Shmulyar, og Andrea Spehar. 2014. “Caught in the Vulnaribility Trap: Female Migrant Domestic
Workers in the Enlarged EU.” Peer Rerviewed Essay 12.
Jørgensen, Martin Bak, og Carl-Ulrik Schierup. 2018. “From ‘Social Exclusion’ to ‘Precarity’.: The Becoming-
Migrant of Labour: An Introduction”. S. 1–29 i Politics of Precarity : Migrant Conditions, Struggles and
Experiences, redigeret af M. B. Jørgensen og C.-U. Schierup. Chicago: Haymarket Books.
Machat, S., K. Shannon, M. Braschel, S. Moreheart, og S. M. Goldenberg. 2019. “Sex Workers’ Experiences and
Occupational Conditions Post-Implementation of End-Demand Criminalization in Metro Vancouver, Canada”.
Can J Public Health 110(5):575–83. doi: 10.17269/s41997-019-00226-z.
8
67
1
9
68
69
8
8
1
1
9
9
70
8
1
9
71
Meret, Susi, og Irina Aguiari. 2020. “Turning Migrants into Slaves: Labor Exploitation and ‘Caporalato’ Practices 8
in the Italian Agricultural Sector”. i Coercive Geographies Historicizing Mobility, Labor and Confinement,
redigeret af J. Heinsen, M. B. Jørgensen, og M. O. Jørgensen. Brill.
1
9
Side 4 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0087.png
72
73
74
Pajnik, Mojca, og Floya Anthias, red. 2014a. Work and the Challenges of Belonging: Migrants in Globalizing
Economies. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholars Publ.
Pajnik, Mojca. 2016. “‘Wasted Precariat’: Migrant Work in European Societies”. Progress in Development
Studies 2(16):14.
Pradella, Lucia, og Rossana Cillo. 2020. “Bordering the Surplus Population across the Mediterranean:
Imperialism and Unfree Labour in Libya and the Italian Countryside”. Geoforum S0016718520301779. doi:
10.1016/j.geoforum.2020.06.019.
Rubin, Jennifer. u.å. Migrant Women in the European Labour Force: Current Situation and Future Prospects.
RAND Corporation.
8
8
8
1
1
1
9
9
9
75
76
77
8
1
1
1
9
9
9
Simmons, Glenn, og Christina Stringer. 2014. “New Zealand׳s Fisheries Management System: Forced Labour an 8
Ignored or Overlooked Dimension?” Marine Policy 50:74–80. doi: 10.1016/j.marpol.2014.05.013.
Stoklosa, Hanni, Nathan Kunzler, Zheng Ben Ma, Juan Carlos Jimenez Luna, Gonzalo Martinez de Vedia, og
8
Timothy B. Erickson. 2020. “Pesticide Exposure and Heat Exhaustion in a Migrant Agricultural Worker: A Case of
Labor Trafficking”. Annals of Emergency Medicine 76(2):215–18. doi: 10.1016/j.annemergmed.2020.03.007.
Strauss, Kendra, og Siobhán McGrath. 2017. “Temporary Migration, Precarious Employment and Unfree Labour 8
Relations: Exploring the ‘Continuum of Exploitation’ in Canada’s Temporary Foreign Worker Program”.
Geoforum 78:199–208. doi: 10.1016/j.geoforum.2016.01.008.
Williams, C. C., og I. A. Horodnic. 2018. “Extent and distribution of unregistered employment in the service
industries in Europe”. Service Industries Journal 38(11–12):856–74. doi: 10.1080/02642069.2018.1481209.
Liversage, Anika, og Vibeke Jakobsen. 2016. “Unskilled, Foreign, and Old”. GeroPsych 29(2):93–103. doi:
10.1024/1662-9647/a000146.
Malchow-Moller, N., J. R. Munch, C. A. Seidelin, og J. R. Skaksen. 2013. “Immigrant Workers and Farm
Performance: Evidence from Matched Employer-Employee Data”. American Journal of Agricultural Economics
95(4):819–41. doi: 10.1093/ajae/aat010.
Hviid, Kirsten, og Mari-Ann Flyvholm. 2010a. Udenlandsk arbejdskraft i Norden: sammenfattning af
landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt. København: Nordisk Ministerråd.
Biering, Karin, Flemming Lander, og Kurt Rasmussen. 2017. “Work Injuries among Migrant Workers in
Denmark”. Occupational and Environmental Medicine 74(4):235–42. doi: 10.1136/oemed-2016-103681.
8
4
4
78
1
9
79
80
81
1
4
4
9
8
8
82
83
84
85
86
4
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
8
Evju, Stein. 2013. Cross-Border Services, Posting of Workers, and Multilevel Governance. Department of Private 4
Law, University of Oslo.
Refslund, Bjarke, og Markku Sippola. 2020. “Migrant Workers Trapped between Individualism and Collectivism. 4
The Formation of Union-Based Workplace Collectivism”. Economic and Industrial Democracy.
Refslund, Bjarke, og Ines Wagner. 2018. “Cutting to the Bone: Workers’ Solidarity in the Danish-German
Slaughterhouse Industry”. S. 67–82 i Reconstructing Solidarity: Labour Unions, Precarious Work, and the
Politics of Institutional Change in Europe, redigeret af V. Doellgast, N. Lillie, og V. Pulignano. Oxford: Oxford
University Press.
Carneiro, I. G., C. D. N. Rasmussen, M. B. Jorgensen, M. A. Flyvholm, K. Olesen, P. Madeleine, D. Ekner, K.
Sogaard, og A. Holtermann. 2013. “The association between health and sickness absence among Danish and
non-Western immigrant cleaners in Denmark”. International Archives of Occupational and Environmental
Health 86(4):397–405. doi: 10.1007/s00420-012-0773-5.
Agustín, Óscar García, og Martin Bak Jørgensen. 2016. “For the Sake of Workers but Not Immigrant Workers?
Social Dumping and Free Movement”. S. 150–66 i Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on
Migration and Civil Society Alliances, redigeret af Ó. G. Agustín og M. B. Jørgensen. Pluto Press.
Andersen, Jørgen Goul. 2007. “Restricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare
State”. The Policy Press 15(3):14.
4
87
4
4
8
88
4
4
8
89
90
91
4
4
4
4
8
8
8
Andersen, Nina Trige. 2017. “A Philippine History of Denmark From Pioneer Settlers to Permanently Temporary 4
Workers”. Philippine Studies-Historical and Ethnographic Viewpoints 65(1):31–70. doi: 10.1353/phs.2017.0002.
Andersen, Søren Kaj, Jonas Felbo-Kolding, FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og
Organisationsstudier, Københavns Universitet, og Sociologisk Institut. 2013. Danske virksomheders brug af
østeuropæisk arbejdskraft. København: FAOS.
4
Side 5 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0088.png
92
93
94
95
96
97
98
Andersen, Søren Kaj, og Christian Lyhne Ibsen. u.å. På vej mod en livsfase overenskomst. 153.
Andersen, Søren Kaj, og Jens Arnholtz. 2013. “Udfordringen fra øst – Fagforeningsstrategier og den
østeuropæiske arbejdskraft”. Økonomi og Politik 86(1):13.
Andersen, Søren Kaj, og Jonas Felbo-Kolding. 2013. Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft.
København: FAOS.
Andersen, Søren Kaj, og Jonas Felbo-Kolding. 2014. “Midlertidige øst-migranter udfordrer den danske model”.
Samfundsøkonomien (4):8.
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
8
8
8
Andersen, Søren Kaj, og Klaus Pedersen. 2010. Social dumping Overenskomster og lovregulering - baggrund og 4
perspektiver. 110.
Andersen, Søren Kaj, og Rasmus Karkov. 2011. “Vikarer inden for og uden for den danske model”. S. 155–73 i
Insidere og outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. Djøf Forlag.
4
Arendt, Jacob Nielsen, Chantal Pohl Nielsen, og Vibeke Jakobsen. 2016. “The Importance of Origin and
4
Destination Country Skills for Labour Market Attachment of Immigrants from Pakistan, Iran and Turkey”. Nordic
Journal of Migration Research 6(2):72–80. doi: 10.1515/njmr-2016-0015.
Arendt, Jacob Nielsen, Christophe Kolodziejczyk, Anne Gunst, og Dorthe Johansen. 2018. Forsøg med
integrationspålæg. Marselisborg og VIVE.
4
4
99
4
4
8
8
100 Arendt, Jacob Nielsen, Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk, og Jacob Seier Petersen. 2016. Kommunernes
integrationsindsats på beskæftigelsesområdet: effektive indsatser, veje igennem systemet og benchmarking
mellem kommunerne. KORA.
101 Arendt, Jacob Nielsen, Iben Bolvig, Mette Foged, Linea Hasager, og Giovanni Peri. 2020. Integrating Refugees:
Language Training or Work-First Incentives? Working Paper. 26834. National Bureau of Economic Research.
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
8
102 Arendt, Jacob Nielsen. 2018. Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge 4
og familiesammenførte. 54. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed,.
103 Arendt, Jacob Nielsen. 2019. Employment Effects of a Job-First Policy for Refugees. 139. ROCKWOOL Fondens
Forskningsenhed,.
104 Arendt, Jacob Nielsen. 2020. The Effect of Welfare Benefit Reductions on the Integration of Refugees. 151.
ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed,.
105 Arnholtz, Jens, og Bjarke Refslund. 2019a. “Active Enactment and Virtuous Circles of Employment Relations:
How Danish Unions Organised the Transnationalised Copenhagen Metro Construction Project”. Work,
Employment and Society 33(4). doi: 10.1177/0950017019832514.
4
4
4
106 Arnholtz, Jens, og Nana Wesley Hansen. 2009. Polonia i København: Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, 4
arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn. Landsorganisationen i Danmark.
107 Arnholtz, Jens, og Nana Wesley Hansen. 2011. “Nye arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked”. S. 109–
32 i Insidere og Outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. København: DJØF forlag.
4
4
4
4
8
8
8
108 Arnholtz, Jens, og Nana Wesley Hansen. 2012. “Labour Market Specific Institutions and the Working Conditions 4
of Labour Migrants: The Case of Polish Migrant Labour in the Danish Labour Market”: Economic and Industrial
Democracy. doi: 10.1177/0143831X12450055.
109 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2007b. Hovedresultater fra projektet Østeuropæiske arbejdere i bygge-
og anlægsbranchen: rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold. 83.
København: Museum Tusculanum.
110 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2008. Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen:
rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold. København: Museum
Tusculanum.
4
4
8
4
4
8
111 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2018. “Extra-Institutional Changes under Pressure from Posting”. British 4
Journal of Industrial Relations 56(2):395–417. doi: 10.1111/bjir.12287.
112 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2019. “Byggeriets partssamarbejde i skyggen af udenlandsk
arbejdskraft”. Tidsskrift for Arbejdsliv 33(4):682–99.
113 Arnholtz, Jens, Søren Kaj Andersen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, og
konsekvenser og udfordringer (projekt) Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere i bygge-
4
4
4
4
4
8
8
8
Side 6 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0089.png
og anlægsbranchen - omfang. 2016. Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere i bygge- og
anlægsbranchen. Kbh.: FAOS.
114 Arnholtz, Jens, Trine Pernille Larsen, og Søren Kaj Andersen. 2009. “Det udvidede EU som udfordring for
fagbevægelsen”. S. 197–211 i Arbejderbevægelsen, venstrefløjen og Europa 1945-2005, redigeret af S. Lang-
Jensen og K. S. Bjerregaard. København: Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.
115 Arnholtz, Jens. 2016. “Midlertidighed i proces: Udstationerede bygningsarbejdere i Danmark”. Social Kritik
28(147):6–17.
116 Arnholtz, Jens. 2019. “Posted Work, Enforcement Capacity and Firm Variation: Evidence from the Danish
Construction Sector”: Economic and Industrial Democracy. doi: 10.1177/0143831X19853022.
117 Bjarke Refslund. 2012a. “Offshoring Danish Jobs to Germany: Regional Effects and Challenges to Workers’
Organisation in the Slaughterhouse Industry”. Work Organisation, Labour & Globalisation 6(2):113. doi:
10.13169/workorgalaboglob.6.2.0113.
4
4
8
4
4
4
4
4
4
8
8
8
118 Bjønness, Jeanett, og Marlene Spanger. 2017. “Denmark”. S. 153–68 i Assessing Prostitution Policies in Europe, 4
redigeret af S. Jahnsen og H. Wagner. Oxon: Routledge.
119 Black, Richard, Godfried Engbersen, og Marek Okólski, red. 2010. A Continent Moving West? EU Enlargement
and Labour Migration from Central and Eastern Europe. Amsterdam: Univ. Press.
120 Blume, K., M. Ejrnaes, H. S. Nielsen, og A. Wurtz. 2009. “Labor market transitions of immigrants with emphasis
on marginalization and self-employment”. Journal of Population Economics 22(4):881–908. doi:
10.1007/s00148-008-0191-x.
121 Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen, og Per Kongshøj Madsen. 2005. “The Flexible Danish Labour Market – a
Review”. Centre for Labour Market Research (01).
122 Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen, Per Kongshøj Madsen, og Stine Rasmussen. 2009. “Flexicurity and
Atypical Employment in Denmark”. Centre for Labour Market Research (1):21.
123 Bredgaard, Thomas, og Trine Lund Thomsen. 2018. “Integration of Refugees on the Danish Labor Market”.
Nordic Journal of Working Life Studies 8:7–26. doi: 10.18291/njwls.v8iS4.111161.
124 Brodmann, Stefanie, og Javier G. Polavieja. 2011. “Immigrants in Denmark: Access to Employment, Class
Attainment and Earnings in a High-Skilled Economy: Immigrants in Denmark”. International Migration
49(1):58–90. doi: 10.1111/j.1468-2435.2010.00608.x.
4
4
4
4
4
8
8
8
4
4
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
125 Christensen, Ann, og Rikke Sogaard. 2013. “Determinants for Employer-Paid Health Insurance Coverage: A
4
Population-Based Study of the Danish Labour Force”. Scandinavian Journal of Public Health 41(6):597–603. doi:
10.1177/1403494813486966.
126 Christensen, Pernille Skovgaard, og Trine Lund Thomsen. 2019. “Transmissions And Transformations:
Comparing Danish Late-Generation Ethnicity In America And Argentina”. Journal of Ethnic and Cultural Studies
6(3):27–40. doi: 10.29333/ejecs/251.
127 Clausen, Jens, Eskil Heinesen, Hans Hummelgaard, Leif Husted, og Michael Rosholm. 2009. “The Effect of
Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants: Evidence from
Denmark”. Labour Economics 16(4):409–17. doi: 10.1016/j.labeco.2008.12.006.
128 Dalgas, Karina Maercher. 2016. “The Mealtimes That Bind? Filipina Au Pairs in Danish Families”. Gender Place
and Culture 23(6):834–49. doi: 10.1080/0966369X.2015.1073696.
4
4
8
4
8
4
4
8
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
8
129 Dalgas, Karina Märcher. 2015. “Becoming Independent through Au Pair Migration: Self-Making and Social Re- 4
Positioning among Young Filipinas in Denmark”. Identities 22(3):333–46. doi: 10.1080/1070289X.2014.939185.
130 DAMVAD Analytics for Styrelsen for International Rekruttering og Integration. 2017. Evaluering af international 4
arbejdskraft.
131 Deding, Mette, og Vibeke Jakobsen. 2006. Indvandreres arbejdsliv og familieliv. København:
Socialforskningsinstituttet.
132 Dinesen, Cecilie, Signe Smith Nielsen, Laust Hvas Mortensen, og Allan Krasnik. 2011. “Inequality in Self-Rated
Health among Immigrants, Their Descendants and Ethnic Danes: Examining the Role of Socioeconomic
Position”. International Journal of Public Health 56(5):503–14. doi: 10.1007/s00038-011-0264-6.
133 Felbo-Kolding, Jonas. 2016. De blivende arbejdsmigranter - Polakker og rumænere på det danske
arbejdsmarked. FAOS Forskningsnotat. 149. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
4
4
4
4
8
Side 7 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0090.png
134 Felbo-Kolding, Jonas. 2018. “Labour Market Integration. On the Multiple Dimensions of Immigrant Labour
Market Integration”. Københavns Universitet.
135 Foged, Mette, og Giovanni Peri. 2016. “Immigrants’ Effect on Native Workers: New Analysis on Longitudinal
Data”. American Economic Journal: Applied Economics 8(2):1–34. doi: 10.1257/app.20150114.
136 Gorinas, Cédric, og Vibeke Jakobsen. 2015. Indvandreres og efterkommeres placering på det danske
arbejdsmarked: betydning af uddannelse og andre karakteristika. København: SFI.
137 Grillis, Anna-Natalia, og Johnny Dyreborg. 2015. “Social dumping — et særligt problem for byggebranchen?”
Tidsskrift for Arbejdsliv 17(2):10–30. doi: 10.7146/tfa.v17i2.108990.
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
8
8
8
8
8
138 Grøn, Sisse, og Line Richter. 2013. Navigating Safety. Second Report from Safety Culture and Reporting Practice 4
on Danish Ships in the Danish International Ship Register. Centre of Maritime Health and Society (CMSS).
139 Hansen, H. L., D. Nielsen, og M. Frydenberg. 2002. “Occupational accidents aboard merchant ships”.
Occupational and Environmental Medicine 59(2):85–91. doi: 10.1136/oem.59.2.85.
140 Hansen, Jens Arnholtz, og Nana Wesley Hansen. 2009. “Polakker på det danske arbejdsmarked — frie fugle
eller ny randgruppe?” Tidsskrift for Arbejdsliv 11(2):24–40. doi: 10.7146/tfa.v11i2.108793.
141 Hansen, Jens Arnholtz, og Nana Wesley Hansen. 2009. Polonia i København: et studie af polske
arbejdsmigranters løn-, arbejds-, og levevilkår i Storkøbenhavn. København: Landsorganisationen i Danmark,.
142 Ilsøe, Anna. 2016. “From living wage to living hours – the Nordic version of the working poor”. Labour &
Industry: a journal of the social and economic relations of work 26(1):40–57. doi:
10.1080/10301763.2016.1152534.
4
4
4
4
143 Jørgensen, Marie B., Charlotte D. N. Rasmussen, Isabella G. Carneiro, Mari-Ann Flyvholm, Kasper Olesen, Dorte 4
Ekner, Karen Søgaard, og Andreas Holtermann. 2011. “Health Disparities between Immigrant and Danish
Cleaners”. International Archives of Occupational and Environmental Health 84(6):665–74. doi:
10.1007/s00420-010-0607-2.
144 Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2018. “Lifting Wages and Conditions of Atypical Employees in Denmark—
the Role of Social Partners and Sectoral Social Dialogue”. Industrial Relations Journal 49(2):88–108. doi:
10.1111/irj.12205.
4
4
8
4
8
145 Liversage, A. 2009a. “Finding a Path: Investigating the Labour Market Trajectories of High-Skilled Immigrants in 4
Denmark”. Journal of Ethnic and Migration Studies 35(2):203–26. doi: 10.1080/13691830802586195.
146 Mailand, Mikkel, og Trine P. Larsen. 2011. Trade Unions and Precarious Work - Danish Country Report to the
BARSORI-Project. FAOS Research paper. 121. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
147 Morville, Anne-Le, og Lena-Karin Erlandsson. 2013. “The Experience of Occupational Deprivation in an Asylum
Centre: The Narratives of Three Men”. Journal of Occupational Science 20(3):212–23. doi:
10.1080/14427591.2013.808976.
148 Nielsen, Helena Skyt, Michael Rosholm, Nina Smith, og Leif Husted. 2004. “Qualifications, Discrimination, or
Assimilation? An Extended Framework for Analysing Immigrant Wage Gaps”. Empirical Economics 29(4):855–
83. doi: 10.1007/s00181-004-0221-9.
149 Rasmussen, Maja Kluger. 2015. FLERE ØSTEUROPÆISKE ARBEJDSTAGERE ER EN GOD NYHED FOR DANMARK.
Tænketanken EUROPA.
150 Rasmussen, Stine, Per Kongshøj Madsen, Antti Saloniemi, Katrín Ólafsdóttir, Jon Erik Dølvik, Kristin Jesnes,
Bertil Rolandsson, Jesper Petersson, og Tomas Berglund. 2017. Nordic Labour Markets and the Sharing
Economy : National Background Reports. Nordisk Ministerråd.
4
4
4
4
4
8
8
8
4
4
8
4
4
4
4
8
8
151 Ravnbøl, Camilla Ida. 2019. “Patchwork Economies in Europe: Economic Strategies Among Homeless Romanian 4
Roma in Copenhagen”. S. 209–26 i Constructing Roma Migrants: European Narratives and Local Governance,
IMISCOE Research Series, redigeret af T. Magazzini og S. Piemontese. Cham: Springer International Publishing.
152 Refslund, Bjarke. 2015c. “The Nordic Labour Markets
�½
Still on the High-Road to Egalitarian Capitalism?” Sase. 4
153 Rytter, Mikkel, og Narges Ghandchi. 2019. “Integration via arbejde: Prekær inklusion og udvidet usikkerhed
blandt afghanske flygtninge”. Social Kritik (160):4–17.
4
4
8
4
4
8
8
Side 8 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0091.png
154 Trygstad, Sissel, Trine P. Larsen, og Kristine Nergaard. 2018. “Dealing with Austerity and Migration in the
4
Northern European Cleaning Sector: Social Partner Strategies to Strengthen Wage Floors”: European Journal of
Industrial Relations. doi: 10.1177/0959680118790818.
155 Aastrup Jensen, Claus, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch, og Jan Rose Skaksen. 2007. Udenlandsk
arbejdskraft i landbruget: omfang, udvikling og konsekvenser. København: Rockwool Fondens
Forskningsenhed.
4
4
8
4
8
156 Hviid, K., L. H. Smith, K. B. Frydendall, og M. A. Flyvholm. 2013. “Visibility and Social Recognition as
4
Psychosocial Work Environment Factors among Cleaners in a Multi-Ethnic Workplace Intervention”.
International Journal of Environmental Research and Public Health 10(1):85–106. doi: 10.3390/ijerph10010085.
157 Larsen, Axel. 2000. “Etnisk diskrimination, ligestilling og integration på arbejdsmarkedet”. Tidsskrift for
Arbejdsliv 2(2):67–83.
4
4
8
4
4
8
8
158 Ahlmark, Nanna, Maria Holst Algren, Teresa Holmberg, Marie Louise Norredam, Signe Smith Nielsen, Astrid
4
Benedikte Blom, Anne Bo, og Knud Juel. 2015. “Survey Nonresponse among Ethnic Minorities in a National
Health Survey – a Mixed-Method Study of Participation, Barriers, and Potentials”. Ethnicity & Health 20(6):611–
32. doi: 10.1080/13557858.2014.979768.
159 Andersson, Pernilla, og Eskil Wadensjö. 2004. “Why Do Self-Employed Immigrants in Denmark and Sweden
4
Have Such Low Incomes?” Forschungsinstitut Zur Zukunft Der Arbeit Institute for the Study of Labor (1280):27.
160 Andersson, Pernilla, og Eskil Wadensjö. u.å. “Self-Employed Immigrants in Denmark and Sweden: A Way to
Economic Self-Reliance?” 24.
161 Arnholtz, Jens, og Line Eldring. 2015. “Varying perceptions of social dumping in similar countries”. S. 264 i
Market Expansion and Social Dumping in Europe, redigeret af M. Bernaciak. London: Routledge.
162 Berglund, Tomas, Dølvik Jon Erik, Stine Rasmussen, og Johan Røed Steen. 2019. Changes in the Occupational
Structure of Nordic Employment: Upgrading or Polarization? Oslo: FAFO.
163 Blume, K., B. Gustafsson, P. J. Pedersen, og M. Verner. 2007. “At the lower end of the table: Determinants of
poverty among immigrants to Denmark and Sweden”. Journal of Ethnic and Migration Studies 33(3):373–96.
doi: 10.1080/13691830701234517.
164 Brochmann, Grete, og Anniken Hagelund. 2011. “Migrants in the Scandinavian Welfare State: The Emergence
of a Social Policy Problem”. Nordic Journal of Migration Research 1(1):13. doi: 10.2478/v10202-011-0003-3.
165 Djuve, Anne Britt, og Hanne Cecilie Kavli. 2007. Integrering i Danmark, Sverige og Norge. Felles utfordringer -
like løsninger? TemaNord. Copenhagen: Nordiska ministerrådets förlag.
166 Hernes, Vilde, Jacob Nielsen Arendt, Pernilla Andersson Joona, og Kristian Rose Tronstad. 2019. Nordic
Integration and Settlement Policies for Refugees. 2019:529. Copenhagen: Nordic Council of Ministers.
4
4
4
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
8
4
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
167 Andersen, Søren Kaj, Christian Lyhne Ibsen, Kristin Alsos, Kristine Nergaard, og Pekka Sauramo. 2015. “Chapter 4
4 Changes in Wage Policy and Collective Bargaining in the Nordic Countries – Comparison of Denmark, Finland,
Norway and Sweden”. S. 31 i Wage bargaining under the new European Economic Governance. Brussels:
European Trade Union Institute.
168 Andersen, Søren, Jon Dølvik, og Christian Ibsen. 2014. De nordiske aftalemodellerne i åbne markeder -
utfordringer og perspektiver. Fafo-rapport. 08. Fafo, Faos.
4
4
4
8
8
169 Arendt, Jacob Nielsen, og Marie Louise Schultz-Nielsen. 2019. “Employment Effects of Welfare Policies for Non- 4
Western Immigrant Women”. S. 159–84 i Integrating Immigrants into the Nordic Labour Markets. Copenhagen:
Nord, Nordic Council of Ministers.
170 Arnholtz, Jens, Guglielmo Meardi, og Johannes Oldervoll. 2018. “Collective Wage Bargaining under Strain in
Northern European Construction: Resisting Institutional Drift?”: European Journal of Industrial Relations. doi:
10.1177/0959680118790816.
171 Dølvik, Jon Erik, Paul Marginson, Kristin Alsos, Jens Arnholtz, Guglielmo Meardi, Torsten Müller, og Sissel
Trygstad. 2018. “Collective Wage Regulation in Northern Europe under Strain: Multiple Drivers of Change and
Differing Responses”: European Journal of Industrial Relations. doi: 10.1177/0143831X18790815.
172 Ilsøe, Anna, og Kristin Jesnes. u.å. “Platform Work in the Nordic Models”.
173 Deakin, Simon. u.å. “Addressing Labour Market Segmentation: The Role of Labour Law”. Governance and
Tripartism Department International Labour Office • Geneva Working paper(52):27.
4
4
8
4
4
8
4
4
4
4
8
8
Side 9 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0092.png
174 Crouch, Colin. 2014. “Introduction: Labour Markets and Social Policy after the Crisis”. Transfer: European
Review of Labour and Research 20(1):7–22. doi: 10.1177/1024258913515142.
175 Dølvik, Jon Erik, og Jelle Visser. 2009. “Free Movement, Equal Treatment and Workers’ Rights: Can the
European Union Solve Its Trilemma of Fundamental Principles?: Free Movement, Equal Treatment and
Workers’ Rights”. Industrial Relations Journal 40(6):491–509. doi: 10.1111/j.1468-2338.2009.00542.x.
176 Agustin, Oscar Garcia, og Martin Bak Jørgensen. 2018. “Transnational Solidarity and Cosmopolitanism from
Below: Migrant Protests, Universalism and The Political Community”. S. 133–51 i Migration, Protest
Movements and the Politics of Resistance : A Radical Political Philosophy of Cosmopolitanism, redigeret af T.
Caraus og E. Paris. Routledge.
4
4
4
4
8
8
4
4
8
177 Akgüç, Mehtap, og Miroslav Beblav�½. 2018. “What Happens to Young People Who Move to Another Country to 4
Find Work?” S. 389–418 i Youth Labor in Transition. Oxford University Press.
178 Bosch, Gerhard. 2004. Working in the Service Sector: A Tale from Different Worlds. 1. udg. Routledge.
179 Broughton, Andrea, Martha Green, Catherine Rickard, Sam Swift, Werner Eichorst, Verena Tobsch, Iga Magda,
Piotr Lewandowski, Roma Keister, Dovile Jonaviciene, Nuria Elena Ramos Matín, Daphné Velsamis, og Frank
Tros. 2016. Precarious Employment in Europe: Patterns, Trends and Policy Strategies. European Parliament’s
Committee on Employment and Social Affairs.
180 Schulten, Thorsten, Kristin Alsos, Pete Burgess, og Klaus Pedersen. u.å. PAY AND OTHER SOCIAL CLAUSES IN
EUROPEAN PUBLIC PROCUREMENT. Düsseldorf: European Federation of Public Service Unions (EPSU).
181 Jakobsen, Vibeke, og Tue Vinther-Jørgensen. 2014. Indvandring og integration. 4. Samfundsøkonomen.
182 Spanger, Marlene. 2001. “Mellem anonymitet og synlighed. Om sorte kvinders transnationale prostitution i
Danmark”. Kvinder, Køn og Forskning 10(3):48–60.
4
4
4
4
4
8
8
8
4
4
4
4
4
4
4
4
8
8
8
8
8
183 Spanger, Marlene. 2010. “Destabilising Sex Work and Intimacy?: Gender Performances of Female Thai Migrants 4
Selling Sex in Denmark”.
184 Spanger, Marlene. 2012a. “Gender Performance as Spatial Acts: (Fe)Male Thai Migrant Sex Workers in
Denmark”. Gender, Place and Culture: A Journal of Feminist Geography 1–28. doi:
10.1080/0966369X.2011.625079.
185 Spanger, Marlene. 2013. “Doing Marriage and Love in the Borderland of Transnational Sex Work.: Female Thai
Migrants in Denmark”. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research 21(2):1–27.
186 Hellström, Daniel, Michal Filipiak, Henrik Sternberg, og Erik Hofmann. 2015. Cabotagestudien-A study on
trucking deregulation and cabotage in Scandinavia and beyond. Packaging Logistics, Lund University.
4
4
4
4
3
3
8
7
7
187 Jonsson, J., N. Matilla-Santander, B. Kreshpaj, C. Orellana, G. Johansson, B. Burström, M. Alderling, T. Peckham, 4
K. Katarina, J. Selander, P. O. Östergren, og T. Bodin. 2020. “Exploring Multidimensional Operationalizations of
Precarious Employment in Swedish Register Data - a Typological Approach and a Summative Score Approach”.
Scand J Work Environ Health. doi: 10.5271/sjweh.3928.
188 Thörnquist, Annette. 2013b. Mångfaldens marknad och arbetets villkor. Om följder av kundval (LOV) i
hemtjänsten. 2. Work, Technology and Social Change (WTS), Lunds universitet i samarbete med Forum för
arbetslivsforskning (FALF), Centrum för tillämpad arbetslivsforskning och utvärdering (CTA) Malmö högskola,
och Institutionen för arbetsvetenskap, ekonomi och miljöpsykologi, SLU Alnarp.
189 Akhavan, S., C. Bildt, og S. Wamala. 2007. “Work-Related Health Factors for Female Immigrants in Sweden”.
Work 28(2):135–43.
190 Akhavan, S., C. O. Bildt, E. C. Franzén, og S. Wamala. 2004. “Health in Relation to Unemployment and Sick
Leave among Immigrants in Sweden from a Gender Perspective”. J Immigr Health 6(3):103–18. doi:
10.1023/b:joih.0000030226.59785.38.
191 Bengtsson, Erik. 2013. “Swedish Trade Unions and European Union Migrant Workers”. Journal of Industrial
Relations 16.
192 Brydsten, A., M. Rostila, og A. Dunlavy. 2019. “Social Integration and Mental Health - a Decomposition
Approach to Mental Health Inequalities between the Foreign-Born and Native-Born in Sweden”. Int J Equity
Health 18(1):48. doi: 10.1186/s12939-019-0950-1.
4
3
7
4
4
3
3
7
7
4
4
3
3
7
7
Side 10 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0093.png
193 Dunlavy, A. C., og M. Rostila. 2013. “Health Inequalities among Workers with a Foreign Background in Sweden: 4
Do Working Conditions Matter?” Int J Environ Res Public Health 10(7):2871–87. doi: 10.3390/ijerph10072871.
194 Dunlavy, A. C., S. Juárez, og M. Rostila. 2018. “Employment Status and Risk of All-Cause Mortality among
4
Native- and Foreign-Origin Persons in Sweden”. Eur J Public Health 28(5):891–97. doi: 10.1093/eurpub/cky090.
195 Gerdes, Christer, og Eskil Wadensjö. 2013. Immigration to Sweden from the New EU Member States. 5.
Stockholm: Sieps, Swedish Institute for European Policy Studies.
4
3
3
3
3
7
7
7
7
196 Hedfeldt, M., og M. Lundmark. 2015. “New firm formation in old industrial regions - a study of entrepreneurial 4
in-migrants in Bergslagen, Sweden”. Norsk Geografisk Tidsskrift-Norwegian Journal of Geography 69(2):90–
101. doi: 10.1080/00291951.2015.1011226.
197 Heiret, Jan. 2012. “Three Norwegian Varieties of a Nordic Model — A Historical Perspective on Working Life
Relations”. Nordic Journal of Working Life Studies 2(4):45. doi: 10.19154/njwls.v2i4.2304.
198 Hjerm, M. 2004. “Immigrant entrepreneurship in the Swedish welfare state”. Sociology-the Journal of the
British Sociological Association 38(4):739–56. doi: 10.1177/0038038504045862.
199 Larsen, Trine P., og Anna Ilsøe. 2019. Atypical Labour Markets in the Nordics: Troubled Waters under the Still
Surface? Nordisk Ministerråd.
200 Maury, O. u.å. “Punctuated temporalities: Temporal borders in student-migrants’ everyday lives”. Current
Sociology. doi: 10.1177/0011392120936315.
4
4
4
4
3
3
3
3
3
7
7
7
7
7
201 Straiton, Melanie Lindsay, Tone Jersin Ansnes, og Naomi Tschirhart. 2019. “Transnational Marriages and the
4
Health and Well-Being of Thai Migrant Women Living in Norway”. International Journal of Migration Health and
Social Care 15(1):107–19. doi: 10.1108/IJMHSC-01-2018-0002.
202 Carson, D. A., D. B. Carson, og M. Eimermann. 2018. “International winter tourism entrepreneurs in northern
4
Sweden: understanding migration, lifestyle, and business motivations”. Scandinavian Journal of Hospitality and
Tourism 18(2):183–98. doi: 10.1080/15022250.2017.1339503.
203 Finseraas, H., M. Roed, og P. Schone. 2020. “Labour immigration and union strength”. European Union Politics
21(1):3–23. doi: 10.1177/1465116519881194.
204 Skedinger, P. 2018. “Non-standard Employment in Sweden”. Economist-Netherlands 166(4):433–54. doi:
10.1007/s10645-018-9317-z.
205 Andersen, Søren Kaj, Jon Erik Dølvik, og Christian Lyhne Ibsen. 2014b. Nordic Labour Market Models in Open
Markets –. 132. Brussels: European Trade Union Institute.
206 Blos, M., P. A. Fischer, og T. Straubhaar. 1997. “The Impact of Migration Policy on the Labour Market
Performance of Migrants: A Comparative Case Study”. New Community 23(4):511–35. doi:
10.1080/1369183x.1997.9976609.
207 Grimshaw, Damian, Jill Rubery, Dominique Anxo, Maya Bacache-Beauvallet, László Neumann, og Claudia
Weinkopf. 2015. “Outsourcing of Public Services in Europe and Segmentation Effects: The Influence of Labour
Market Factors”. European Journal of Industrial Relations 21(4):295–313. doi: 10.1177/0959680115580685.
208 Hardy, Jane, Line Eldring, og Thorsten Schulten. 2012a. “Trade Union Responses to Migrant Workers from the
‘New Europe’: A Three Sector Comparison in the UK, Norway and Germany”. European Journal of Industrial
Relations 18(4):347–63. doi: 10.1177/0959680112461464.
209 Jesnes, Kristin, Anna Ilsøe, og Marianne J. Hotvedt. 2019. Collective Agreements for Platform Workers?
Examples from the Nordic Countries. Nordisk Ministerråd.
210 Kil, T., J. Wood, og K. Neels. 2018. “Parental leave uptake among migrant and native mothers: Can precarious
employment trajectories account for the difference?” Ethnicities 18(1):106–41. doi:
10.1177/1468796817715292.
4
4
4
4
3
7
3
3
2
2
7
7
6
6
4
2
6
4
2
6
2
4
4
2
6
6
211 Klingler, Corinna, og Georg Marckmann. 2016. “Difficulties Experienced by Migrant Physicians Working in
4
German Hospitals: A Qualitative Interview Study”. Human Resources for Health 14(1):57. doi: 10.1186/s12960-
016-0153-4.
212 Larsen, Trine P. 2009. “Tidsbegrænset ansatte — stadig outsidere på det danske arbejdsmarked”. Tidsskrift for
Arbejdsliv 11(2):056–072. doi: 10.7146/tfa.v11i2.108790.
213 Rasmussen, Stine, og Per Kongshøj Madsen. 2017. “Platformsøkonomien og prekariatet”. Tidsskrift for
Arbejdsliv 19(1):46–62. doi: 10.7146/tfa.v19i1.109077.
2
2
2
6
4
4
6
6
Side 11 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0094.png
214 Refslund, Bjarke. 2013. “Udflytning af danske slagteriarbejdspladser – europæisk pres på det danske
arbejdsmarked”. Tidsskrift for Arbejdsliv 15(1):52–71.
215 Spreckelsen, Thees F., Janine Leschke, og Martin Seeleib- Kaiser. 2019. “Europe’s Promise for Jobs?: Labor
Market Integration of Young European Union Migrant Citizens in Germany and the United Kingdom”. Youth
Labor in Transition: Inequalities, Mobility, and Policies in Europe 419–42.
216 Wagner, Ines, og Nathan Lillie. 2014. “European Integration and the Disembedding of Labour Market
Regulation: Transnational Labour Relations at the European Central Bank Construction Site: European
Integration and Labour Market Regulation”. JCMS: Journal of Common Market Studies 52(2):403–19. doi:
10.1111/jcms.12096.
217 Pulignano, Valeria, Guglielmo Meardi, og Nadja Doerflinger. 2015. “Trade Unions and Labour Market
Dualisation: A Comparison of Policies and Attitudes towards Agency and Migrant Workers in Germany and
Belgium”. Work, Employment and Society 29(5):808–25. doi: 10.1177/0950017014564603.
218 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2007a. “Eastern European workers in Danish construction”. CLRnews
(4).
219 Galgóczi, Béla, og Janine Leschke. 2013. “Intra-EU Labour Mobility after Eastern Enlargement and During the
Crisis: Main Trends and Controversies”. Making Migration Work: The Future of Labour Migration in the
European Union 83–102.
220 Eriksson, Tor, og P. Jensen. u.å. “Tidsbegränsade anställningar – danska erfarenheter”. Department of
Economics Aarhus School of Business Working paper 03-15.
4
4
2
2
6
6
4
2
6
4
2
6
4
3
2
3
6
6
1
4
1
5
5
221 Ahonen, Emily Q., Fernando G. Benavides, og Joan Benach. 2007. “Immigrant Populations, Work and Health—a 4
Systematic Literature Review”. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 33(2):96–104. doi:
10.5271/sjweh.1112.
222 Andersen, Søren Kaj. 2007. “Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed”. Tidsskrift for Arbejdsliv 9(4):63–78.
1
223 Arnholtz, Jens, og Nathan Lillie, red. 2019b. Posted Work in the European Union: The Political Economy of Free 4
Movement. Abingdon: Routledge.
224 Arnholtz, Jens, og Nathan Lillie. 2019a. “European Integration and the Reconfiguration of National Industrial
4
Relations : Posted Work as a Driver of Institutional Change”. S. 1–30 i Posted Work in the European Union: The
Political Economy of Free Movement, redigeret af J. Arnholtz og N. Lillie. Abingdon: Routledge.
225 Arnholtz, Jens. 2013. A “legal revolution” in the European field of posting?: a tale of uncertainty, politics and
extraordinary events : Ph. D.-dissertation. Kbh.: Department of Sociology, University of Copenhagen.
226 Barcena-Martin, E., og S. Perez-Moreno. 2017. “Immigrant-native gap in poverty: a cross-national European
perspective”. Review of Economics of the Household 15(4):1105–36. doi: 10.1007/s11150-015-9321-x.
227 Baycan-Levent, Tuezin, og Peter Nijkamp. 2009. “Characteristics of Migrant Entrepreneurship in Europe”.
Entrepreneurship and Regional Development 21(4):375–97. doi: 10.1080/08985620903020060.
228 Benjaminsen, L. 2016. “Homelessness in a Scandinavian welfare state: The risk of shelter use in the Danish
adult population”. Urban Studies 53(10):2041–63. doi: 10.1177/0042098015587818.
229 Bernaciak, Magdalena. 2015. Market Expansion and Social Dumping in Europe. Routledge.
230 Bosch, Gerhard, og Claudia Weinkopf. 2013. “Transnational Labour Markets and National Wage Setting
Systems in the EU: Transnational Labour Markets and Wage Systems in the EU”. Industrial Relations Journal
44(1):2–19. doi: 10.1111/irj.12006.
231 Bosch, Gerhard. 2015. “Shrinking Collective Bargaining Coverage, Increasing Income Inequality: A Comparison
of Five EU Countries”. International Labour Review 154(1):57–66. doi: 10.1111/j.1564-913X.2015.00226.x.
232 Diderichsen, Finn, Ingelise Andersen, Celie Manuel, Danmark, Sundhedsstyrelsen, og Københavns Universitet.
2011. Ulighed i sundhed: årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen.
233 Doellgast, Virginia, Ursula Holtgrewe, og Stephen Deery. 2009. “The Effects of National Institutions and
Collective Bargaining Arrangements on Job Quality in Front-Line Service Workplaces”. ILR Review 62(4):489–
509. doi: 10.1177/001979390906200402.
234 Dølvik, Jon Erik, og Line Eldring, red. 2017. Labour Mobility in the Enlarged Single European Market. First
edition. Bingley: Emerald Group Publishing Limited.
4
4
4
1
4
4
4
1
1
5
5
5
1
1
1
4
1
1
5
5
5
5
5
5
4
1
1
1
4
4
5
5
5
4
1
5
Side 12 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0095.png
235 Ebbinghaus, Bernhard, Claudia Göbel, og Sebastian Koos. 2011. “Social Capital, ‘Ghent’ and Workplace
Contexts Matter: Comparing Union Membership in Europe”. European Journal of Industrial Relations
17(2):107–24. doi: 10.1177/0959680111400894.
236 Flecker, Jörg. 2009. “Outsourcing, Spatial Relocation and the Fragmentation of Employment”. Competition &
Change 13(3):251–66. doi: 10.1179/102452909X451369.
237 Galgóczi, Béla, og Janine Leschke. 2014. “Post-Enlargement Intra-EU Labour Mobility Under Stress Test”.
Intereconomics: Review of European Economic Policy 49(3):152–58. doi: 10.1007/s10272-014-0495-x.
4
1
5
4
4
1
1
1
5
5
5
238 Greer, Ian, Zinovijus Ciupijus, og Nathan Lillie. 2013. “The European Migrant Workers Union and the Barriers to 4
Transnational Industrial Citizenship”. European Journal of Industrial Relations 19(1):5–20. doi:
10.1177/0959680112474748.
239 Hardy, Jane. 2015. “Explaining ‘Varieties of Solidarity’: Labour Mobility and Trade Unions in an Enlarged
4
Europe”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(2):187–200. doi: 10.1177/1024258915573186.
240 Keune, M., og AIAS (FdR). 2013. “Trade Union Responses to Precarious Work in Seven European Countries”.
International Journal of Labour Research 5(1):59–78.
241 Kudsk-Iversen, Sara, og Søren Kaj Andersen. 2006. I krydsfeltet mellem fleksibilitet og sikkerhed: om
overenskomstreguleringen af bureauvikarers løn- og ansættelsesvilkår. 71. København: Museum Tusculanum.
242 Larsen, Trine Pernille, Anna Ilsøe, Stine Rasmussen, og Per Kongshøj Madsen. 2019. “Flere løse ansættelser i
servicebranchen”. FAOS Information (1):8–9.
243 Leschke, Janine, og Silvana Weiss. 2017. “Job Search Strategies and Labour Market Outcomes of Young Recent
Migrants from Central & Eastern Europe in EU15 Member States”.
1
1
1
4
1
4
4
4
1
4
5
5
5
5
5
5
244 Lorentzen, Ane Kristine, og Steen Scheurer. 2011. ’Arbejde på risikovilkår - Fleksibilitet og manglende tryghed’. 1
In. Tema: atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked. Bd. 1/2011. København: LO, Landsorganisationen i
Danmark.
245 Mai, Q. D., T. D. Hill, L. Vila-Henninger, og M. A. Grandner. 2019. “Employment insecurity and sleep
disturbance: Evidence from 31 European countries”. Journal of Sleep Research 28(1). doi: 10.1111/jsr.12763.
246 Nielsen, Mette Lykke, Anne Görlich, Regine Grytnes, og Johnny Dyreborg. 2017a. “Uden sikkerhedsnet.
Prekarisering blandt unge på kanten af arbejdslivet”. Tidsskrift for Arbejdsliv 19(1):29–45.
1
1
4
4
4
5
5
5
247 Rasmussen, Stine, Jouko Nätti, Trine Pernille Larsen, Anna Ilsøe, og Anne Helene Garde. 2019b. “Non-Standard 1
Employment in the Nordics – toward Precarious Work?” Nordic Journal of Working Life Studies 9(S6):7–32. doi:
10.18291/njwls.v9iS6.114689.
248 Scheuer, Steen. 2014. Atypisk ansatte i Europa og i Danmark: Baggrund, udvikling og vilkår 2000-2011.
249 Scheuer, Steen. 2017a. Atypisk beskæftigelse i Danmark: Om deltidsansattes, midlertidigt ansattes og
soloselvstændiges vilkår. LO - Landsorganisationen i Danmark.
1
1
4
4
4
5
5
5
250 Wagner, Ines, og Bjarke Refslund. 2016a. “Understanding the Diverging Trajectories of Slaughterhouse Work in 1
Denmark and Germany: A Power Resource Approach”. European Journal of Industrial Relations 22(4):335–51.
doi: 10.1177/0959680116682109.
251 Williams, C. C. 2009. “FORMAL AND INFORMAL EMPLOYMENT IN EUROPE BEYOND DUALISTIC
REPRESENTATIONS”. European Urban and Regional Studies 16(2):147–59. doi: 10.1177/0969776408101686.
252 Kjellberg, Anders, og Lunds universitet. 2019. Kollektivavtalens Täckningsgrad Samt Organisationsgraden Hos
Arbetsgivarförbund Och Fackförbund - The Membership Development of Swedish Trade Unions and Union
Confederations Since the End of the Nineteenth Century. Lund: Studies in Social Policy, Industrial Relations,
Working Life and Mobility, Department of Sociology, Lund University.
253 Navrbjerg, Steen, og Trine Pernille Larsen. 2011. “Tidsbegrænset ansatte og deltidsansatte - outsidere med
rettigheder”. S. 175–97 i Insidere og outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen.
København: Djøf Forlag.
254 Larsen, Trine P. 2008. EU’s direktiv om tidsbegrænset ansættelse – effekter i den kommunale sektor. FAOS
Forskningsnotat. 097. Employment Relations Research Centre, FAOS.
255 Rasmussen, Stine, Trine P. Larsen, Anna Ilsøe, og Per Kongshøj Madsen. 2019. Atypical Labour Markets in
Denmark. Nordisk Ministerråd.
4
1
1
4
5
5
1
4
5
1
1
4
4
5
5
Side 13 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0096.png
256 Frangi, L., T. T. Zhang, og R. Banerjee. u.å. “Constructing Inequalities: Tenure Trajectories of Immigrant Workers 4
and Union Strategies in the Milan Construction Sector”. British Journal of Industrial Relations. doi:
10.1111/bjir.12567.
257 Jensen, Ragnhild Steen, Mona Bråten, Bård Jordfald, Merethe Dotterud Leiren, Kåre H. Skollerud, og Tommy
Tranvik. 2014. Arbeidsforhold i gods og turbil. 58. Fafo.
258 Leschke, Janine, og M. Keune. 2008. “Precarious Employment in the Public and Private Sectors: Comparing the
UK and Germany”. Privatisation and Liberalisation of Public Services in Europe: An Analysis of Economic and
Labour Market Impacts 197–231.
259 Kalleberg, Arne L. 2000. “Nonstandard Employment Relations: Part-Time, Temporary and Contract Work”.
Annual Review of Sociology 26(1):341–65. doi: 10.1146/annurev.soc.26.1.341.
1
1
1
5
3
2
4
3
1
1
1
1
1
2
2
2
2
260 Kalleberg, Arne L. 2009b. “Precarious Work, Insecure Workers: Employment Relations in Transition”. American 1
Sociological Review 74(1):1–22. doi: 10.1177/000312240907400101.
261 Kumar, Rupesh, og Shrawan Kumar. 2008. “Musculoskeletal Risk Factors in Cleaning Occupation—A Literature
Review”. International Journal of Industrial Ergonomics 38(2):158–70. doi: 10.1016/j.ergon.2006.04.004.
262 O’Reilly, Jacqueline, Werner Eichorst, András Gábos, Kari Hadjivassiliou, David Lain, Janine Leschke, Seamus
McGuiness, Lucia M�½tna Kurekóva, Tiziana Nazio, Renate Ortlieb, Helen Russel, og Paola Villa. 2015. “Five
Characteristics of Youth Unemployment in Europe: Flexibility, Education, Migration, Family Legacies, and EU
Policy”. Sage Open 5(1):1–19. doi: 10.1177/2158244015574962.
1
1
263 O’Reilly, Jacqueline, Janine Leschke, Renate Ortlieb, Martin Seeleib-Kaiser, og Paola Villa. 2019c. Youth Labor in 1
Transition: Inequalities, Mobility, and Policies in Europe. Oxford University Press.
1
2
Side 14 af 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0097.png
NOTAT
_______________________________________________________
Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske
arbejdsmarked. Bilag 4.
Liste over ekskluderet litteratur
Den følgende litteratur er fundet ved søgning, men er enten blevet vurderet ikke
relevant ved den indledende screening, ved den videre vurdering, eller ved læsning af
litteraturen.
En kilde kan være bedømt ikke relevant, hvis den f.eks. viser sig ikke at være baseret
på empirisk data, alligevel ikke handler om målgruppen, eller hvis den er en indledning
eller konklusion til et temanummer eller bog. Denne litteratur er med få undtagelser
ikke blevet scoret.
Litteratur, som viste sig at være utilgængelig om end muligvis relevant, er også angivet
i en separat liste.
Der er ved de forskellige sammenlægninger af lister undervejs frasorteret dubletter.
Dubletter er fjernet i de enkelte lister, men den samme kilde kan i princippet godt
optræde i flere lister over ekskluderet litteratur.
Ekskluderet pga. manglende relevans i forbindelse med screening
#
1
2
3
4
5
6
7
Psykosocialt arbejdsmiljø samt
arbejdsulykker og sikkerhedskultur
5. november 2020
Forfatter, årstal, titel, publikation
Ackerhans, M. 1998. “Multicultural Health Promotion: Are We Getting It Right? HIV - STDs”. Entre Nous Cph Den
(38):15.
Adman, P., og H. Jansson. 2017. “A field experiment on ethnic discrimination among local Swedish public
officials”. Local Government Studies 43(1):44–63. doi: 10.1080/03003930.2016.1244052.
Adman, P., og P. Strömblad. 2018. “Time for Tolerance: Exploring the Influence of Learning Institutions on the
Recognition of Political Rights among Immigrants”. Comp Migr Stud 6(1):34. doi: 10.1186/s40878-018-0100-8.
Afonso, A. 2019. “Migrant Workers or Working Women? Comparing Labour Supply Policies in Post-War Europe”.
Journal of Comparative Policy Analysis 21(3):251–69. doi: 10.1080/13876988.2018.1527584.
Akbal, B. 2020. “High-voltage cable bonding to prevent cable termination faults based on zero-sequence current”.
International Transactions on Electrical Energy Systems 30(3). doi: 10.1002/2050-7038.12212.
Akesson, A., A. Worman, og A. Bottacin-Busolin. 2015. “Hydraulic response in flooded stream networks”. Water
Resources Research 51(1):213–40. doi: 10.1002/2014wr016279.
Al-Saffar, S., P. Borga, og T. Hallstrom. 2002. “Long-term consequences of unrecognised PTSD in general
outpatient psychiatry”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 37(12):580–85. doi: 10.1007/s00127-002-
0586-z.
Alarcon, G. S., G. McGwin, H. M. Bastian, J. Roseman, J. Lisse, B. J. Fessler, A. W. Friedman, J. D. Reveille, og
Lumina Study Grp. 2001. “Systemic lupus erythematosus in three ethnic groups. VIII. Predictors of early mortality
8
Side 1 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0098.png
in the LUMINA cohort”. Arthritis & Rheumatism-Arthritis Care & Research 45(2):191–202. doi: 10.1002/1529-
0131(200104)45:2<191::Aid-anr173>3.3.Co;2-u.
9
Alizadeh, V., I. Hylander, T. Kocturk, og L. Törnkvist. 2010. “Counselling Young Immigrant Women Worried about
Problems Related to the Protection of ’Family Honour’--from the Perspective of Midwives and Counsellors at
Youth Health Clinics”. Scand J Caring Sci 24(1):32–40. doi: 10.1111/j.1471-6712.2009.00681.x.
10 Amorim, C., P. Douste-Blazy, H. Wirayuda, J. G. Store, C. T. Gadio, N. Dlamini-Zuma, og N. Pibulsonggram. 2007.
“Oslo Ministerial Declaration - global health: a pressing foreign policy issue of our time”. Lancet 369(9570):1373–
78. doi: 10.1016/s0140-6736(07)60498-x.
11 Andersen, A., L. Barlow, A. Engeland, K. Kjaerheim, E. Lynge, og E. Pukkala. 1999. “Work-related cancer in the
Nordic countries”. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 25:1–114.
12 Andersen, J. S., og L. Dyhr. 2006. “Patterns of contact with the out-of-hours service and emergency rooms by
guest workers with immigrant and refugee background in Copenhagen municipality, 1998”. Ugeskr Laeger
168(38):3222–27.
13 Andersen, K. L., M. Mácek, J. Rutenfranz, J. Vávra, J. Mácková, J. Radvansk�½, F. Klimmer, H. Kylian, K. Danĕk, og W.
Ottmann. 1985. “Circulatory and Respiratory Responses to Muscular Exercise in Czech and Norwegian Children”.
Physiol Bohemoslov 34(4):303–12.
14 Andersen, S. 2008. “Building for the Shah: Market Entry, Political Reality and Risks on the Iranian Market, 1933-
1939”. Enterprise & Society 9(4):637–69. doi: 10.1093/es/khn046.
15 Andersson, G., og K. Scott. 2005. “Labour-market status and first-time parenthood: The experience of immigrant
women in Sweden, 1981-97”. Population Studies-a Journal of Demography 59(1):21–38. doi:
10.1080/0032472052000332683.
16 Andersson, L. M. C., A. Hjern, og H. Ascher. 2018. “Undocumented Adult Migrants in Sweden: Mental Health and
Associated Factors”. BMC Public Health 18(1):1369. doi: 10.1186/s12889-018-6294-8.
17 Andersson, L., og M. Hammarstedt. 2010. “Intergenerational transmissions in immigrant self-employment:
Evidence from three generations”. Small Business Economics 34(3):261–76. doi: 10.1007/s11187-008-9117-y.
18 Andersson, R., og S. Musterd. 2010. “WHAT SCALE MATTERS? EXPLORING THE RELATIONSHIPS BETWEEN
INDIVIDUALS’ SOCIAL POSITION, NEIGHBOURHOOD CONTEXT AND THE SCALE OF NEIGHBOURHOOD”.
Geografiska Annaler Series B-Human Geography 92B(1):23–43. doi: 10.1111/j.1468-0467.2010.00331.x.
19 Andringa, E. 2006. “Penetrating the Dutch polysystem: The reception of Virginia Woolf, 1920-2000”. Poetics
Today 27(3):501–68. doi: 10.1215/03335372-2006-001.
20 Annequin, D., R. Carbajal, P. Chauvin, O. Gall, B. Tourniaire, og I. Murat. 2000. “Fixed 50% nitrous oxide oxygen
mixture for painful procedures: A French survey”. Pediatrics 105(4). doi: 10.1542/peds.105.4.e47.
21 Anon. 1987. “[South] Korea”. Backgr Notes Ser 1–7.
22 Anon. 1990. “Profile of a Donor Agency, Redd Barna (Save the Children Norway)”. Newsl Inter Afr Comm Tradit
Pract Affect Health Women Child (9):11.
23 Anon. 1996. “Sex Work on the Rise. International News”. Pac AIDS Alert Bull (12):14.
24 Anon. 2020. “General Practice and the Community: Research on health service, quality improvements and
training. Selected abstracts from the EGPRN Meeting in Vigo, Spain, 17-20 October 2019 Abstracts”. European
Journal of General Practice 26(1):42–50. doi: 10.1080/13814788.2020.1719994.
25 Anton, J. I., R. M. de Bustillo, og M. Carrera. 2010. “From guests to hosts: immigrant-native wage differentials in
Spain”. International Journal of Manpower 31(6):645–59. doi: 10.1108/01437721011073355.
26 Arai, M., og P. S. Thoursie. 2009. “Renouncing Personal Names: An Empirical Examination of Surname Change and
Earnings”. Journal of Labor Economics 27(1):127–47. doi: 10.1086/593964.
Side 2 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0099.png
27 Arens, O. 2010. “WRITING HISTORY IN EXILE: THE ESTONIAN LEARNED SOCIETY IN SWEDEN”. Acta Historica
Tallinnensia 15(1):191–99. doi: 10.3176/hist.2010.1.09.
28 Arumae, H. 2011. “Common Traits and Differences in Estonian and Finnish Foreign Policy during the Early Years of
Independence”. Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri 14(3):34-+.
29 Arumae, H. 2019. “A Few Words about Alfred Rosenberg’s Political Diary”. Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri (4):59-+.
30 Askola, H. 2019. “Wind from the North, don’t go forth? Gender equality and the rise of populist nationalism in
Finland”. European Journal of Womens Studies 26(1):54–69. doi: 10.1177/1350506817748341.
31 Aslund, O., og D. O. Rooth. 2007. “Do when and where matter? Initial labour market conditions and immigrant
earnings”. Economic Journal 117(518):422–48. doi: 10.1111/j.1468-0297.2007.02024.x.
32 Aslund, O., og M. Engdahl. 2019. “Open Borders, Transport Links, and Local Labor Markets”. International
Migration Review 53(3):706–35. doi: 10.1177/0197918318789067.
33 Ataov, A., B. Brogger, og J. M. Hildrum. 2010. “An action research approach to the inclusion of immigrants in work
life and local community life Preparation of a participatory realm”. Action Research 8(3):237–65. doi:
10.1177/1476750309335209.
34 Athanasopoulos, P., L. Damjanovic, J. Burnand, og E. Bylund. 2015. “Learning to Think in a Second Language:
Effects of Proficiency and Length of Exposure in English Learners of German”. Modern Language Journal 99:138–
53. doi: 10.1111/j.1540-4781.2015.12183.x.
35 Aung, T. N. N., Y. Shirayama, S. Moolphate, M. N. Aung, T. Lorga, og M. Yuasa. 2019. “Health Risk Behaviors,
Musculoskeletal Disorders and Associated Cultural Adaptation, Depression: A Survey among Myanmar Migrant
Workers in Chiangmai, Northern Thailand”. Int J Gen Med 12:283–92. doi: 10.2147/ijgm.S207022.
36 Austveg, B. 1987. “[Immigrant women at the health center. Monitoring of pregnancy and contraception]”.
Sykepleien 74(2):6–11, 38–39.
37 Backenroth, G. A. M. 1996. “Disabilities in Working Life - A Review of Swedish Research and Some Theoretical
Considerations”. European Psychologist 1(4):278–92. doi: 10.1027/1016-9040.1.4.278.
38 Backman, M., E. Lopez, og F. Rowe. u.å. “The occupational trajectories and outcomes of forced migrants in
Sweden. Entrepreneurship, employment or persistent inactivity?” Small Business Economics. doi:
10.1007/s11187-019-00312-z.
39 Backman, M., og J. E. Kohlhase. u.å. “Labor force diversity and firm survival”. Journal of Regional Science. doi:
10.1111/jors.12488.
40 Ballarino, G., og N. Panichella. 2015. “The Occupational Integration of Male Migrants in Western European
Countries: Assimilation or Persistent Disadvantage?” International Migration 53(2):338–52. doi:
10.1111/imig.12105.
41 Bankel, M., U. C. Eriksson, A. Robertson, og B. Kohler. 2006. “Caries and associated factors in a group of Swedish
children 2-3 years of age”. Swedish Dental Journal 30(4):137–46.
42 Barclay, K., A. Baranowska-Rataj, M. Kolk, og A. Ivarsson. u.å. “Interpregnancy intervals and perinatal and child
health in Sweden: A comparison within families and across social groups”. Population Studies-a Journal of
Demography. doi: 10.1080/00324728.2020.1714701.
43 Barnevik-Olsson, M., C. Gillberg, og E. Fernell. 2010. “Prevalence of autism in children of Somali origin living in
Stockholm: brief report of an at-risk population”. Developmental Medicine and Child Neurology 52(12):1167–68.
doi: 10.1111/j.1469-8749.2010.03812.x.
44 Bartlett, C., L. Doyal, S. Ebrahim, P. Davey, M. Bachmann, M. Egger, og P. Dieppe. 2005. “The causes and effects
of socio-demographic exclusions from clinical trials”. Health Technology Assessment 9(38):1-+.
45 Barzangi, J., L. Unell, K. Skovdahl, og K. Arnrup. 2018. “Knowledge, Experiences and Attitudes of Dental and
Health Care Personnel in Sweden towards Infant Dental Enucleation”. Eur Arch Paediatr Dent 19(4):229–37. doi:
10.1007/s40368-018-0351-y.
Side 3 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0100.png
46 Bayram Özdemir, S., og M. Özdemir. 2020. “The Role of Perceived Inter-Ethnic Classroom Climate in Adolescents’
Engagement in Ethnic Victimization: For Whom Does It Work?” J Youth Adolesc 49(6):1328–40. doi:
10.1007/s10964-020-01228-8.
47 Beckie, T. M. 2012. “A Systematic Review of Allostatic Load, Health, and Health Disparities”. Biol Res Nurs
14(4):311–46. doi: 10.1177/1099800412455688.
48 Behnke, K., A. Kaiser, I. Zimmer, N. Bruggemann, D. Janz, A. Polle, R. Hampp, R. Hansch, J. Popko, P. Schmitt-
Kopplin, B. Ehlting, H. Rennenberg, C. Barta, F. Loreto, og J. P. Schnitzler. 2010. “RNAi-mediated suppression of
isoprene emission in poplar transiently impacts phenolic metabolism under high temperature and high light
intensities: a transcriptomic and metabolomic analysis”. Plant Molecular Biology 74(1–2):61–75. doi:
10.1007/s11103-010-9654-z.
49 Behravan, H., V. Hautamaki, og T. Kinnunen. 2015. “Factors affecting i-vector based foreign accent recognition: A
case study in spoken Finnish”. Speech Communication 66:118–29. doi: 10.1016/j.specom.2014.10.004.
50 Behtoui, A. 2008. “Informal recruitment methods and disadvantages of immigrants in the Swedish labour
market”. Journal of Ethnic and Migration Studies 34(3):411–30. doi: 10.1080/13691830701880251.
51 Beiki, O., N. Karimi, og R. Mohammadi. 2014. “Parental Educational Level and Injury Incidence and Mortality
among Foreign-Born Children: A Cohort Study with 46 Years Follow-Up”. J Inj Violence Res 6(1):37–43. doi:
10.5249/jivr.v6i1.525.
52 Beine, M., og C. R. Parsons. 2017. “Climatic Factors as Determinants of International Migration: Redux”. Cesifo
Economic Studies 63(4):386–402. doi: 10.1093/cesifo/ifx017.
53 Belderbos, R. 2001. “Overseas innovations by Japanese firms: an analysis of patent and subsidiary data”.
Research Policy 30(2):313–32. doi: 10.1016/s0048-7333(99)00120-1.
54 Bendixsen, S. 2018. “Differentiation of Rights in the Norwegian Welfare State: Hierarchies of Belonging and
Humanitarian Exceptionalism”. Social Inclusion 6(3):162–71. doi: 10.17645/si.v6i3.1520.
55 Bennet, L., og M. Lindstrom. 2018. “Self-rated health and social capital in Iraqi immigrants to Sweden: The
MEDIM population-based study”. Scandinavian Journal of Public Health 46(2):194–203. doi:
10.1177/1403494817730997.
56 Beranger, R., C. Le Cornet, J. Schuz, og B. Fervers. 2013. “Occupational and Environmental Exposures Associated
with Testicular Germ Cell Tumours: Systematic Review of Prenatal and Life-Long Exposures”. Plos One 8(10). doi:
10.1371/journal.pone.0077130.
57 Bergbom, B., M. Vartia-Vaananen, og U. Kinnunen. 2015. “Immigrants and natives at work: exposure to
workplace bullying”. Employee Relations 37(2):158–75. doi: 10.1108/er-09-2014-0101.
58 Berggren, V., S. Bergstrom, og A. K. Edberg. 2006. “Being different and vulnerable: Experiences of immigrant
African women who have been circumcised and sought maternity care in Sweden”. Journal of Transcultural
Nursing 17(1):50–57. doi: 10.1177/1043659605281981.
59 Bergmark, A., og J. Palme. 2003. “Welfare and the unemployment crisis: Sweden in the 1990s”. International
Journal of Social Welfare 12(2):108–22. doi: 10.1111/1468-2397.00249.
60 Bergnehr, D. 2016. “Unemployment and conditional welfare: Exclusion and belonging in immigrant women’s
discourse on being long-term dependent on social assistance”. International Journal of Social Welfare 25(1):18–
26. doi: 10.1111/ijsw.12158.
61 Bergnehr, D. 2017. “Caring in the present and fostering for the future: Iraqi mothers’ reconstruction of belonging
during resettlement in Sweden”. Sociologisk Forskning 54(1–2):51–68.
62 Berlin, A., I. Hylander, og L. Törnkvist. 2008. “Primary Child Health Care Nurses’ Assessment of Health Risks in
Children of Foreign Origin and Their Parents--a Theoretical Model”. Scand J Caring Sci 22(1):118–27. doi:
10.1111/j.1471-6712.2007.00533.x.
63 Bernstein, D. I., I. L. Bernstein, W. G. Gaines, T. Stauder, og E. R. Wilson. 1994. “Characterization of Skin Prick
Testing Responses for Detecting Sensitization to Detergent Enzymes at Extreme Dilutions: Inability of the RAST to
Side 4 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0101.png
Detect Lightly Sensitized Individuals”. J Allergy Clin Immunol 94(3 Pt 1):498–507. doi: 10.1016/0091-
6749(94)90206-2.
64 Bessason, B., C. Madshus, H. A. Froystein, og H. Kolbjornsen. 1999. “Vibration criteria for metrology laboratories”.
Measurement Science and Technology 10(11):1009–14. doi: 10.1088/0957-0233/10/11/306.
65 Betti, M., M. Neri, D. Ferrante, S. Landi, A. Biava, F. Gemignani, M. Bertolotti, D. Mirabelli, M. Padoan, D. Ugolini,
M. Botta, S. Bonassi, C. Magnani, og I. Dianzani. 2009. “Pooled analysis of NAT2 genotypes as risk factors for
asbestos-related malignant mesothelioma”. International Journal of Hygiene and Environmental Health
212(3):322–29. doi: 10.1016/j.ijheh.2008.08.001.
66 Bidstrup, S. B., L. Kaerlev, A. M. Thulstrup, og J. P. E. Bonde. 2015. “Women referred for occupational risk
assessment in pregnancy have no increased risk of adverse obstetric outcomes”. Danish Medical Journal 62(8).
67 Bjerregaard, P., og T. Curtis. 1998. “Social and Cultural Factors as Determinants of Self-Rated Health in
Greenland”. Int J Circumpolar Health 57 Suppl 1:622–25.
68 Bjorgo, T. 1994. “EXTREME NATIONALISM IN SCANDINAVIA - THE RHETORIC OF THE RESISTANCE, TRAITORS, AND
FOREIGN INVADERS”. Internasjonal Politikk 52(1):3–34.
69 Bjorshol, C. A., H. Myklebust, K. L. Nilsen, T. Hoff, C. Bjorkli, E. Illguth, E. Soreide, og K. Sunde. 2011. “Effect of
socioemotional stress on the quality of cardiopulmonary resuscitation during advanced life support in a
randomized manikin study”. Critical Care Medicine 39(2):300–304. doi: 10.1097/CCM.0b013e3181ffe100.
70 Bjorvatn, B., og S. G. Gundersen. 1980. “Rabies Exposure among Norwegian Missionaries Working Abroad”. Scand
J Infect Dis 12(4):257–64. doi: 10.3109/inf.1980.12.issue-4.04.
71 Bjørshol, C. A., H. Myklebust, K. L. Nilsen, T. Hoff, C. Bjørkli, E. Illguth, E. Søreide, og K. Sunde. 2011. “Effect of
Socioemotional Stress on the Quality of Cardiopulmonary Resuscitation during Advanced Life Support in a
Randomized Manikin Study”. Crit Care Med 39(2):300–304. doi: 10.1097/CCM.0b013e3181ffe100.
72 Bogoyavlenskiy, D. 2007. “Demography of Peoples of the Russian North in the Beginning of XXI Century”. Alaska
Med 49(2 Suppl):269–72.
73 Bohlman, A. F., og F. Scheding. 2015. “HANNS EISLER ON THE MOVE: TRACING MOBILITY IN THE ‘REISESONATE’”.
Music & Letters 96(1):77–98. doi: 10.1093/ml/gcu122.
74 Bonoli, G., og F. Liechti. 2018. “Good intentions and Matthew effects: access biases in participation in active
labour market policies”. Journal of European Public Policy 25(6):894–911. doi: 10.1080/13501763.2017.1401105.
75 Borsch, A. S., C. J. de Montgomery, K. Gauffin, K. Eide, E. Heikkila, og S. S. Jervelund. 2019. “Health, Education and
Employment Outcomes in Young Refugees in the Nordic Countries: A Systematic Review”. Scandinavian Journal of
Public Health 47(7):735–47. doi: 10.1177/1403494818787099.
76 Bradby, H., K. Liabo, A. Ingold, og H. Roberts. 2019. “Visibility, Resilience, Vulnerability in Young Migrants”. Health
(London) 23(5):533–50. doi: 10.1177/1363459317739441.
77 Bramness, J. G., S. Skurtveit, J. Morland, og A. Engeland. 2007. “The risk of traffic accidents after prescriptions of
carisoprodol”. Accident Analysis and Prevention 39(5):1050–55. doi: 10.1016/j.aap.2007.02.002.
78 Bratsberg, B., O. Raaum, og K. Roed. 2018. “Job Loss and Immigrant Labour Market Performance”. Economica
85(337):124–51. doi: 10.1111/ecca.12244.
79 Bratsberg, B., O. Raaum, og K. Roed. 2020. “Immigrant Responses to Social Insurance Generosity”. Labour
Economics 65. doi: 10.1016/j.labeco.2020.101854.
80 Breimer, L. H., og T. K. Nilsson. 2014. “Considerations for appointing an external examiner of a PhD in the
biomedical sciences in Sweden: a questionnaire-based survey”. Scientometrics 98(3):2039–49. doi:
10.1007/s11192-013-1150-1.
81 Brekke, I. 2013. “How Do Husbands Affect the Labour Market Participation of Majority and Immigrant Women?”
Journal of Ethnic and Migration Studies 39(10):1639–57. doi: 10.1080/1369183x.2013.833693.
Side 5 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0102.png
82 Brekke, I., J. E. Berg, L. Sletner, og A. K. Jenum. 2013. “Doctor-certified sickness absence in first and second
trimesters of pregnancy among native and immigrant women in Norway”. Scandinavian Journal of Public Health
41(2):166–73. doi: 10.1177/1403494812472005.
83 Brichet, N. 2019. “A Postcolonial Dilemma Tale from the Harbour of St. Thomas in the US Virgin Islands”.
Itinerario-International Journal on the History of European Expansion and Global Interaction 43(2):348–65. doi:
10.1017/s0165115319000305.
84 Brun, C., H. Boggild, og P. Eshoj. 2003. “Socio-economic risk indicators for disability pension within the Danish
workforce: a register based cohort study from 1994 to 1998”. Ugeskrift for Laeger 165(35):3315–19.
85 Bruusgaard, D., L. Smeby, og B. Claussen. 2010. “Education and disability pension: A stronger association than
previously found”. Scandinavian Journal of Public Health 38(7):686–90. doi: 10.1177/1403494810378916.
86 Budowle, B., og K. L. Monson. 1994. “GREATER DIFFERENCES IN FORENSIC DNA PROFILE FREQUENCIES
ESTIMATED FROM RACIAL GROUPS THAN FROM ETHNIC SUBGROUPS”. Clinica Chimica Acta 228(1):3–18. doi:
10.1016/0009-8981(94)90053-1.
87 Bui, M., N. E. Flo, T. de Cazenove, og N. Mac Dowell. 2020. “Demonstrating flexible operation of the Technology
Centre Mongstad (TCM) CO2 capture plant”. International Journal of Greenhouse Gas Control 93. doi:
10.1016/j.ijggc.2019.102879.
88 Byrskog, U., P. Olsson, B. Essen, og M. K. Allvin. 2015. “Being a bridge: Swedish antenatal care midwives’
encounters with Somali-born women and questions of violence; a qualitative study”. Bmc Pregnancy and
Childbirth 15. doi: 10.1186/s12884-015-0429-z.
89 Byrskog, U., P. Olsson, B. Essén, og M. K. Allvin. 2015. “Being a Bridge: Swedish Antenatal Care Midwives’
Encounters with Somali-Born Women and Questions of Violence; a Qualitative Study”. BMC Pregnancy Childbirth
15:1. doi: 10.1186/s12884-015-0429-z.
90 Bønløkke, J. H., D. Gautrin, T. Sigsgaard, S. B. Lehrer, K. Maghni, og A. Cartier. 2012. “Snow Crab Allergy and
Asthma among Greenlandic Workers--a Pilot Study”. Int J Circumpolar Health 71:19126. doi:
10.3402/ijch.v71i0.19126.
91 Caner, A., og P. J. Pedersen. 2019. “Does Poverty Among Immigrants Adapt to Country of Residence? Turks in
Germany and Denmark”. International Migration 57(1):264–80. doi: 10.1111/imig.12522.
92 Carbone, M. 2007. “Supporting or resisting global public goods? The policy-dimension of a contested concept”.
Global Governance 13(2):179–98. doi: 10.1163/19426720-01302004.
93 Carlsson, F., B. Karlson, P. Orbaek, K. Osterberg, og P. O. Ostergren. 2005. “Prevalence of annoyance attributed to
electrical equipment and smells in a Swedish population, and relationship with subjective health and daily
functioning”. Public Health 119(7):568–77. doi: 10.1016/j.puhe.2004.07.011.
94 Carlsson, N., A. Johansson, G. Hermansson, og B. Andersson-Gare. 2010. “Child health nurses’ roles and attitudes
in reducing children’s tobacco smoke exposure”. Journal of Clinical Nursing 19(3–4):507–16. doi: 10.1111/j.1365-
2702.2009.02847.x.
95 Caughey, A. B. 2017. “Association of Labor Induction With Offspring Risk of Autism Spectrum Disorders”.
Obstetrical & Gynecological Survey 72(1):8–9.
96 Celikaksoy, A., og E. Wadensjo. 2017. “Refugee Youth in Sweden Who Arrived as Unaccompanied Minors and
Separated Children”. Journal of Refugee Studies 30(4):530–53. doi: 10.1093/jrs/few042.
97 Cherubini, V., J. M. Grimsmann, K. Akesson, N. H. Birkebaek, O. Cinek, K. Dovc, R. Gesuita, J. W. Gregory, R.
Hanas, S. E. Hofer, R. W. Holl, C. Jefferies, G. Joner, B. R. King, E. J. Mayer-Davis, A. S. Pena, B. Rami-Merhar, U.
Schierloh, T. Skrivarhaug, Z. Sumnik, J. Svensson, J. T. Warner, N. Bratina, og D. Dabelea. 2020. “Temporal trends
in diabetic ketoacidosis at diagnosis of paediatric type 1 diabetes between 2006 and 2016: results from 13
countries in three continents”. Diabetologia 63(8):1530–41. doi: 10.1007/s00125-020-05152-1.
98 Chiatti, C., D. R. Gatta, A. M. Faenge, V. M. Scandali, F. Masera, C. Lethin, D. Baldassarri, L. Bitti, A. Carosi, M.
Sabbatini, E. Paolasini, T. Fiori, C. Fronzi, S. Giacchetta, V. Giacomini, L. Giovagnoli, G. Lattanzi, A. M. Manca, I.
Side 6 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0103.png
Marinelli, V. Pigini, M. Pignotti, M. C. Proietti, A. Quarticelli, M. Rovedi, L. Tasso, V. Valeri, A. Antonioli, M.
Barabucci, M. Bassani, P. Bollettini, M. C. Bruttapasta, C. Buccolini, R. Carangella, F. Carboni, D. Ceccolini, P.
D’Incecco, M. Di Felice, L. Dini, G. Gioia, G. Di Prima, G. Giusepponi, C. Lanciotti, A. Loffreda, O. Luciani, L. Mariani,
F. Mastrorilli, R. Moroni, I. Piatkowska, R. Rucoli, G. Scoccia, N. Teodori, T. Tonelli, R. Angeloni, R. A. Bratti, G.
Bonafede, S. Lorenzetti, C. Paci, G. Picciotti, D. Pezzola, V. Rea, V. Sciale, M. Signorino, F. Sorvillo, P. F. Tomassini,
T. A. Ciccola, L. Cionfrini, D. Alessandrini, A. De Santis, B. Formica, G. Tacchi, S. Tortorelli, G. Marchegiani, G.
Pozzari, G. Santarelli, D. Bartolucci, G. Caraffa, F. Cavallo, L. Di Furia, A. Lacetera, C. M. Maffei, L. Manzoli, D.
Postacchini, F. Lattanzio, A. Corsonello, L. Cassetta, F. Bonfranceschi, J. M. Rimland, A. Cherubini, R. Bevilacqua, A.
R. Bonfigli, S. Bustacchini, M. Capasso, P. Civerchia, F. Demma, M. Di Rosa, C. Giuli, M. Marcellini, P. Marinelli, G.
Melchiorre, M. E. Moraca, A. Principi, C. Rocchetti, O. Scarpino, L. Spazzafumo, D. Vincitorio, K. Bartulewicz, P.
Olivetti, L. Rossi, K. Hiller, A. Karlsson, T. Hector, J. Nilsson, J. Bengtsson, P. Sozanski, M. Wibom, S. Larsson, K.
Martensson, C. Anderberg, U. Berggren, C. Ohlson, M. Persson, P. M. Johansson, A. Liwander, C. D. Bergstrom, M.
H. Nilsson, Up-Tech Res Grp, og Tech Home Res Grp. 2018. “Utilization of Formal and Informal Care by
Community-Living People with Dementia: A Comparative Study between Sweden and Italy”. International Journal
of Environmental Research and Public Health 15(12). doi: 10.3390/ijerph15122679.
99 Christensen, A., og R. Sogaard. 2013. “Determinants for employer-paid health insurance coverage: a population-
based study of the Danish labour force”. Scandinavian Journal of Public Health 41(6):597–603. doi:
10.1177/1403494813486966.
100 Christensen, D. A., S. Arnesen, og T. Midtbo. 2019. “Do immigration scenarios influence Norwegians’ attitudes
towards immigrants? A survey experiment”. Tidsskrift for Samfunnsforskning 60(2):123–39. doi:
10.18261/issn.1504-291X-2019-02-01.
101 Christensen, G. 2015. “A Danish Tale of Why Social Mix Is So Difficult to Increase”. Housing Studies 30(2):252–71.
doi: 10.1080/02673037.2014.982519.
102 Christensen, K., S. Hussein, og M. Ismail. 2017. “Migrants’ decision-process shaping work destination choice: the
case of long-term care work in the United Kingdom and Norway”. European Journal of Ageing 14(3):219–32. doi:
10.1007/s10433-016-0405-0.
103 Christensen, N. I., S. Drejer, K. Burns, S. L. Lundstrom, og N. F. Hempler. 2020. “A Qualitative Exploration of
Facilitators and Barriers for Diabetes Self-Management Behaviors Among Persons with Type 2 Diabetes from a
Socially Disadvantaged Area”. Patient Preference and Adherence 14:569–80. doi: 10.2147/ppa.S237631.
104 Christensen, P. B., N. Fisker, L. H. Mygind, H. B. Krarup, N. Wedderkopp, K. Varming, og J. Georgsen. 2003. “GB
virus C epidemiology in Denmark: Different routes of transmission in children and low- and high-risk adults”.
Journal of Medical Virology 70(1):156–62. doi: 10.1002/jmv.10359.
105 Christenson, B., og J. Stillström. 1995. “The Epidemiology of Human Immunodeficiency Virus and Other Sexually
Transmitted Diseases in the Stockholm Area”. Sex Transm Dis 22(5):281–88. doi: 10.1097/00007435-199509000-
00003.
106 Christensson, A., M. Vaez, P. W. Dickman, og B. Runeson. 2011. “Self-reported depression in first-year nursing
students in relation to socio-demographic and educational factors: a nationwide cross-sectional study in
Sweden”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 46(4):299–310. doi: 10.1007/s00127-010-0198-y.
107 Chung, J. H., J. Sakong, P. S. Kang, C. Y. Kim, K. S. Lee, M. J. Jeon, N. J. Sung, S. H. Ahn, og K. C. Won. 2003. “Cross-
Cultural Comparison of Neurobehavioral Performance in Asian Workers”. Neurotoxicology 24(4–5):533–40. doi:
10.1016/s0161-813x(03)00056-1.
108 Clark, W. A. V. 2012. “Do women delay family formation in expensive housing markets?” Demographic Research
27. doi: 10.4054/DemRes.2012.27.1.
109 Clement, J., J. W. LeDuc, G. Lloyd, J. M. Reynes, L. McElhinney, M. Van Ranst, og H. W. Lee. 2019. “Wild Rats,
Laboratory Rats, Pet Rats: Global Seoul Hantavirus Disease Revisited”. Viruses-Basel 11(7). doi:
10.3390/v11070652.
Side 7 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0104.png
110 Coleman, D. A. 1992. “Does Europe Need Immigrants? Population and Work Force Projections”. Int Migr Rev
26(98):413–61.
111 Coolidge, J. A., E. B. Herner, S. L. Bülow, og S. Biering-Sørensen. 2010. “[Obesity and life-style in 5-8-year-old
children]”. Ugeskr Laeger 172(37):2535–39.
112 Cordeiro, C. M. 2018. “Language as heteroglot: The bridging qualities of Swedish-English (SweE) and Singapore
Colloquial English (SCE) in cross-cultural working environments”. Cross Cultural & Strategic Management
25(4):781–99. doi: 10.1108/ccsm-08-2017-0105.
113 Cote, P., G. van der Velde, J. D. Cassidy, L. J. Carroll, S. Hogg-Johnson, L. W. Holm, E. J. Carragee, S. Haldeman, M.
Nordin, E. L. Hurwitz, J. Guzman, og P. M. Peloso. 2008a. “The burden and determinants of neck pain in workers -
Results of the bone and joint decade 2000-2010 task force on neck pain and its associated disorders”. European
Spine Journal 17:S60–74. doi: 10.1007/s00586-008-0626-9.
114 Cramer, C., V. Schlunssen, E. Bendstrup, Z. A. Stokholm, J. M. Vestergaard, M. Frydenberg, og H. A. Kolstad. 2016.
“Risk of hypersensitivity pneumonitis and interstitial lung diseases among pigeon breeders”. European
Respiratory Journal 48(3):818–25. doi: 10.1183/13993003.00376-2016.
115 Daerga, L., A. Edin-Liljegren, og P. Sjölander. 2004. “Work-Related Musculoskeletal Pain among Reindeer Herding
Sami in Sweden--a Pilot Study on Causes and Prevention”. Int J Circumpolar Health 63 Suppl 2:343–48. doi:
10.3402/ijch.v63i0.17932.
116 Dalgard, O. S. 2008. “Social inequalities in mental health in Norway: possible explanatory factors”. International
Journal for Equity in Health 7. doi: 10.1186/1475-9276-7-27.
117 Damm, A. P. 2009. “Ethnic Enclaves and Immigrant Labor Market Outcomes: Quasi-Experimental Evidence”.
Journal of Labor Economics 27(2):281–314. doi: 10.1086/599336.
118 Damm, A. P. 2014. “Neighborhood quality and labor market outcomes: Evidence from quasi-random
neighborhood assignment of immigrants”. Journal of Urban Economics 79:139–66. doi:
10.1016/j.jue.2013.08.004.
119 Dapunt, J., U. Kluge, og A. Heinz. 2017. “Risk of psychosis in refugees: a literature review”. Translational
Psychiatry 7. doi: 10.1038/tp.2017.119.
120 Davis, N. T., K. Goidel, C. S. Lipsmeyer, G. D. Whitten, og C. Young. 2019. “Economic Vulnerability, Cultural
Decline, and Nativism: Contingent and Indirect Effects”. Social Science Quarterly 100(2):430–46. doi:
10.1111/ssqu.12591.
121 de Montgomery, C. J., J. H. Petersen, og S. S. Jervelund. 2020. “Diminishing social inequality between refugee
children and their peers growing up in Denmark”. Journal of Ethnic and Migration Studies 46(7):1301–29. doi:
10.1080/1369183x.2018.1526061.
122 Dearman, R. J., H. Caddick, D. A. Basketter, og I. Kimber. 2000. “Divergent antibody isotype responses induced in
mice by systemic exposure to proteins: a comparison of ovalbumin with bovine serum albumin”. Food and
Chemical Toxicology 38(4):351–60. doi: 10.1016/s0278-6915(99)00159-3.
123 Demars, B. O. L., J. R. Manson, J. S. Olafsson, G. M. Gislason, og N. Friberg. 2011. “Stream hydraulics and
temperature determine the metabolism of geothermal Icelandic streams”. Knowledge and Management of
Aquatic Ecosystems (402). doi: 10.1051/kmae/2011046.
124 Dent, C. W., J. E. Maher, B. A. Pizacani, D. W. Dowler, K. Rohde, og E. Peterson. 2010. “Secondhand smoke
exposure in Alaskan households with children”. Rural and Remote Health 10(4).
125 Devine, C. M., M. M. Connors, J. Sobal, og C. A. Bisogni. 2003. “Sandwiching it in: spillover of work onto food
choices and family roles in low- and moderate-income urban households”. Social Science & Medicine 56(3):617–
30. doi: 10.1016/s0277-9536(02)00058-8.
126 DeWeaver, E., og S. Nigam. 2000. “Zonal-eddy dynamics of the North Atlantic oscillation”. Journal of Climate
13(22):3893–3914. doi: 10.1175/1520-0442(2000)013<3893:Zedotn>2.0.Co;2.
Side 8 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0105.png
127 Di Thiene, D., E. Mittendorfer-Rutz, S. Rahman, M. Wang, K. Alexanderson, J. Tiihonen, G. La Torre, og M.
Helgesson. 2019. “Trajectories of sickness absence, disability pension and unemployment in young immigrants
with common mental disorders”. European Journal of Public Health 29(6):1055–62. doi: 10.1093/eurpub/ckz046.
128 Doney, S. C., og J. L. Bullister. 1992. “A CHLOROFLUOROCARBON SECTION IN THE EASTERN NORTH-ATLANTIC”.
Deep-Sea Research Part a-Oceanographic Research Papers 39(11-12A):1857–83. doi: 10.1016/0198-
0149(92)90003-c.
129 Dove, M. R. 2015. “Linnaeus’ Study of Swedish Swidden Cultivation: Pioneering Ethnographic Work on the
‘Economy of Nature’”. Ambio 44(3):239–48. doi: 10.1007/s13280-014-0543-6.
130 Dryfoos, J. 1985. “What the United States Can Learn about Prevention of Teenage Pregnancy from Other
Developed Countries”. SIECUS Rep 14(2):1–7.
131 Drzymała, T., A. Łukaszek-Chmielewska, S. Lewicka, J. Stec, B. Piotrowska, K. Isajenko, og P. Lipiński. 2020.
“Assessment of the Natural Radioactivity of Polish and Foreign Granites Used for Road and Lapidary
Constructions in Poland”. Materials (Basel) 13(12). doi: 10.3390/ma13122824.
132 Dufva, M., og M. J. M. Voeten. 1999. “Native language literacy and phonological memory as prerequisites for
learning English as a foreign language”. Applied Psycholinguistics 20(3):329–48. doi:
10.1017/s014271649900301x.
133 Dunlavy, A. C., S. Juarez, og M. Rostila. 2018. “Employment status and risk of all-cause mortality among native-
and foreign-origin persons in Sweden”. European Journal of Public Health 28(5):891–97. doi:
10.1093/eurpub/cky090.
134 Dunlavy, A. C., S. Juarez, S. Toivanen, og M. Rostila. 2019. “Suicide risk among native- and foreign-origin persons
in Sweden: a longitudinal examination of the role of unemployment status”. Social Psychiatry and Psychiatric
Epidemiology 54(5):579–90. doi: 10.1007/s00127-018-1621-z.
135 Dyhr, L., og J. S. Andersen. 2006. “[Patterns of contact with general practice in the daytime by guest workers with
immigrant and refugee background in Copenhagen municipality, 1998]”. Ugeskr Laeger 168(38):3217–22.
136 Edin-Liljegren, A., S. Hassler, P. Sjölander, og L. Daerga. 2004. “Risk Factors for Cardiovascular Diseases among
Swedish Sami--a Controlled Cohort Study”. Int J Circumpolar Health 63 Suppl 2:292–97. doi:
10.3402/ijch.v63i0.17922.
137 Egede-Nissen, V., G. S. Sellevold, R. Jakobsen, og V. Sorlie. 2019. “Minority healthcare providers experience
challenges, trust, and interdependency in a multicultural team”. Nursing Ethics 26(5):1326–36. doi:
10.1177/0969733017752546.
138 Ekberg, K., M. Karlsson, O. Axelson, B. Bjorkqvist, B. Bjerrekiely, og P. Malm. 1995. “CROSS-SECTIONAL STUDY OF
RISK-FACTORS FOR SYMPTOMS IN THE NECK AND SHOULDER AREA”. Ergonomics 38(5):971–80. doi:
10.1080/00140139508925163.
139 Ekblad, S., og M. C. Kastrup. 2013. “Current research in transcultural psychiatry in the Nordic countries”.
Transcultural Psychiatry 50(6):841–57. doi: 10.1177/1363461513511181.
140 Elgzyri, T., J. Castenfors, E. Hagg, C. Backman, M. Thoren, og M. Bramnert. 2004. “The effects of GH replacement
therapy on cardiac morphology and function, exercise capacity and serum lipids in elderly patients with GH
deficiency”. Clinical Endocrinology 61(1):113–22. doi: 10.1111/j.1365-2265.2004.02080.x.
141 Elsrud, T., og P. Lalander. 2007. “The Norrliden project. Genderisation and ethnification of a low status residential
area in the local press - Abstract”. Sociologisk Forskning (2):6–25.
142 Elzouki, A. Y., T. Markestad, M. Elgarrah, N. Elhoni, og L. Aksnes. 1989. “Serum Concentrations of Vitamin D
Metabolites in Rachitic Libyan Children”. J Pediatr Gastroenterol Nutr 9(4):507–12. doi: 10.1097/00005176-
198911000-00019.
143 Emami, A., og A. N. Nasrabadi. 2007. “Two Approaches to Nursing: A Study of Iranian Nurses”. Int Nurs Rev
54(2):137–43. doi: 10.1111/j.1466-7657.2007.00517.x.
Side 9 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0106.png
144 Eneroth, M., M. Gustafsson Sendén, K. Schenck Gustafsson, M. Wall, og A. Fridner. 2017. “Threats or Violence
from Patients Was Associated with Turnover Intention among Foreign-Born GPs - a Comparison of Four
Workplace Factors Associated with Attitudes of Wanting to Quit One’s Job as a GP”. Scand J Prim Health Care
35(2):208–13. doi: 10.1080/02813432.2017.1333319.
145 Engdahl, B., og K. Tambs. 2002. “Otoacoustic emissions in the general adult population of Nord-Trondelag,
Norway: II. Effects of noise, head injuries, and ear infections”. International Journal of Audiology 41(1):78–87.
doi: 10.3109/14992020209101315.
146 Eriksen, H. S., S. Høy, L. M. Irgens, S. Rasmussen, og K. Haug. 2020. “Social Inequalities in the Provision of
Obstetric Services in Norway 1967-2009: A Population-Based Cohort Study”. Eur J Public Health 30(3):491–98.
doi: 10.1093/eurpub/ckaa007.
147 Eriksen, J. R., J. I. Bech, D. Linnemann, og J. Rosenberg. 2008. “Laparoscopic intraperitoneal mesh fixation with
fibrin sealant (Tisseel (R)) vs. titanium tacks: a randomised controlled experimental study in pigs”. Hernia
12(5):483–91. doi: 10.1007/s10029-008-0375-z.
148 Eriksen, J., og M. D. Munk. 2020. “The geography of intergenerational mobility - Danish evidence”. Economics
Letters 189. doi: 10.1016/j.econlet.2020.109024.
149 Eriksson, N., A. Gupta, og G. Destouni. 1997. “Comparative analysis of laboratory and field tracer tests for
investigating preferential flow and transport in mining waste rock”. Journal of Hydrology 194(1–4):143–63. doi:
10.1016/s0022-1694(96)03209-x.
150 Esser, R. 1987. “Searching for Prevention”. Acta Psychiatr Scand Suppl 337:64–82. doi: 10.1111/j.1600-
0447.1987.tb07765.x.
151 Falk, E. S., og O. Vandbakk. 1993. “Declining Trends in Some Sexually Transmitted Diseases in Norway between
1975 and 1991 with Special Reference to a Lapp Population”. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh) 182:15–20.
152 Falk, J., B. Burström, C. Dalman, L. Jörgensen, D. Bruce, og L. Nylén. 2016. “Employment and Income among First-
Time Cases Diagnosed with Non-Affective Psychosis in Stockholm, Sweden: A Follow-up Study 2004/2005-2010”.
Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 51(2):259–67. doi: 10.1007/s00127-015-1141-z.
153 Fernandes, C., og A. Pereira. 2016. “Exposure to psychosocial risk factors in the context of work: a systematic
review”. Revista De Saude Publica 50. doi: 10.1590/s1518-8787.2016050006129.
154 Ferraro, D., M. Garcia, U. Imke, V. Valtavirta, J. Leppanen, og V. Sanchez-Espinoza. 2019. “Serpent/SCF pin-level
multiphysics solutions for the VERA Fuel Assembly benchmark”. Annals of Nuclear Energy 128:102–14. doi:
10.1016/j.anucene.2018.12.047.
155 Festin, K., og K. Alexanderson. 2009. “CHANGES IN SICK-LEAVE DIAGNOSES OVER ELEVEN YEARS IN A COHORT OF
YOUNG ADULTS INITIALLY SICK-LISTED DUE TO LOW BACK, NECK, OR SHOULDER DIAGNOSES”. Journal of
Rehabilitation Medicine 41(6):423–28. doi: 10.2340/16501977-0357.
156 Fiebranz, R. 2010. “Barns and waged work: modernisation and differentiation in Norrland’s forests in the mid
twentieth century”. Scandia 76(1):100–128.
157 Fietkau, S., og K. M. Hansen. 2018. “How perceptions of immigrants trigger feelings of economic and cultural
threats in two welfare states”. European Union Politics 19(1):119–39. doi: 10.1177/1465116517734064.
158 Finnbogadóttir, H., og A. K. Dykes. 2012. “Midwives’ Awareness and Experiences Regarding Domestic Violence
among Pregnant Women in Southern Sweden”. Midwifery 28(2):181–89. doi: 10.1016/j.midw.2010.11.010.
159 Finseraas, H., A. Kotsadam, og J. Polavieja. u.å. “Ancestry Culture, Assimilation, and Voter Turnout in Two
Generations”. Political Behavior. doi: 10.1007/s11109-020-09617-2.
160 Finseraas, H., og A. Kotsadam. 2017. “Does personal contact with ethnic minorities affect anti-immigrant
sentiments? Evidence from a field experiment”. European Journal of Political Research 56(3):703–22. doi:
10.1111/1475-6765.12199.
Side 10 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0107.png
161 Fisker, N., C. Pedersen, M. Lange, N. T. T. Nguyen, K. T. T. Nguyen, J. Georgsen, og P. B. Christensen. 2004.
“Molecular epidemiology of hepatitis B virus infections in Denmark”. Journal of Clinical Virology 31(1):46–52. doi:
10.1016/j.jcv.2004.05.004.
162 Fogel, K. S., K. K. Lee, W. Y. Lee, og J. Palmberg. 2013. “Foreign Direct Investors as Change Agents: The Swedish
Firm Experience”. Corporate Governance-an International Review 21(6):516–34. doi: 10.1111/corg.12035.
163 Folly, M. H. 2012. “Protecting the Northern Flank, or Keeping the Cold War out of Scandinavia? British Planning
and the Place of Norway and Denmark in a North Atlantic Pact, 1947-9”. International History Review 34(1):45–
69. doi: 10.1080/07075332.2012.620239.
164 Forestier, E., B. Johansson, G. Borgstrom, G. Kerndrup, J. Johannsson, S. Heim, og Nopho Leukemia Cytogenetic
Study G. 2000. “Cytogenetic findings in a population-based series of 787 childhood acute lymphoblastic
leukemias from the Nordic countries”. European Journal of Haematology 64(3):194–200. doi: 10.1034/j.1600-
0609.2000.90103.x.
165 Forrest, J., og S. Martinez. 2015. “Remapping socio-cultural specificity in the American remake of The Bridge”.
Continuum-Journal of Media & Cultural Studies 29(5):718–30. doi: 10.1080/10304312.2015.1068725.
166 Forsman, K. J., H. Johansson, og K. Jonsson. 2002. “The effects of partly irreversible solute exchange: comparison
between conservative and sorptive transport in streams”. Journal of Hydrology 256(1–2):1–15. doi:
10.1016/s0022-1694(01)00527-3.
167 Frederiksen, B. L., T. Jorgensen, K. Brasso, I. Holten, og M. Osler. 2010. “Socioeconomic position and participation
in colorectal cancer screening”. British Journal of Cancer 103(10):1496–1501. doi: 10.1038/sj.bjc.6605962.
168 Fredlund, H., L. O. Larsson, B. Blom-Bülow, I. Julander, B. Normann, V. Romanus, og H. Wahlström. 1998. “[Policy
program to minimize spread of infection. Prolonged cough may be a sign of tuberculosis]”. Lakartidningen
95(10):1010–12, 1015–16.
169 Friberg, J. H. 2012. “The Stages of Migration. From Going Abroad to Settling Down: Post-Accession Polish Migrant
Workers in Norway”. Journal of Ethnic and Migration Studies 38(10):1589–1605. doi:
10.1080/1369183x.2012.711055.
170 Fritzell, S., og B. Burström. 2006. “Economic Strain and Self-Rated Health among Lone and Couple Mothers in
Sweden during the 1990s Compared to the 1980s”. Health Policy 79(2–3):253–64. doi:
10.1016/j.healthpol.2006.01.004.
171 Frones, I. 2010. “Status Zero Youth in the Welfare Society”. Child Indicators Research 3(3):313–26. doi:
10.1007/s12187-009-9056-4.
172 Gabrielaitiene, I., B. Bohm, og B. Sunden. 2011. “DYNAMIC TEMPERATURE SIMULATION IN DISTRICT HEATING
SYSTEMS IN DENMARK REGARDING PRONOUNCED TRANSIENT BEHAVIOUR”. Journal of Civil Engineering and
Management 17(1):79–87. doi: 10.3846/13923730.2011.553936.
173 Galloway, T. A., og R. Aaberge. 2005. “Assimilation effects on poverty among immigrants in Norway”. Journal of
Population Economics 18(4):691–718. doi: 10.1007/s00148-005-0002-6.
174 Gauffin, K. u.å. “The illusion of universality: The use of Nordic population registers in studies of migration,
employment and health”. Scandinavian Journal of Public Health. doi: 10.1177/1403494820945919.
175 Geilhufe, M., L. Held, S. O. Skrovseth, G. S. Simonsen, og F. Godtliebsen. 2014. “Power law approximations of
movement network data for modeling infectious disease spread”. Biometrical Journal 56(3):363–82. doi:
10.1002/bimj.201200262.
176 Gerhardsson, L., C. Ahlstrand, P. Ersson, og E. Gustafsson. 2020. “Vibration-induced injuries in workers exposed to
transient and high frequency vibrations”. Journal of Occupational Medicine and Toxicology 15(1). doi:
10.1186/s12995-020-00269-w.
177 Gifford, B. 2005. “Combat casualties and race: What can we learn from the 2003-2004 Iraq conflict?” Armed
Forces & Society 31(2):201-+. doi: 10.1177/0095327x0503100203.
Side 11 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0108.png
178 Ginsburgh, V., og J. Prieto-Rodriguez. 2013. “Is there a Gender Bias in the Use of Foreign Languages in Europe?”
Kyklos 66(4):552–66.
179 Girgis, I. 2018. “Psychosocial risk factors and processes impeding adaptive capacities and contributing to
psychosocial distress among later-life Egyptian immigrants”. Journal of Gerontological Social Work 61(4):350–74.
doi: 10.1080/01634372.2017.1417341.
180 Gjernes, M. 2004. “The first Jewish immigrants in Kristiania”. Historisk Tidsskrift 83(3):385–416.
181 Godoy, A. 2017. “Local labor markets and earnings of refugee immigrants”. Empirical Economics 52(1):31–58. doi:
10.1007/s00181-016-1067-7.
182 Goerres, A., R. Karlsen, og S. Kumlin. 2020. “What Makes People Worry about the Welfare State? A Three-
Country Experiment”. British Journal of Political Science 50(4):1519–37. doi: 10.1017/s0007123418000224.
183 Goldscheider, F., C. Goldscheider, og E. M. Bernhardt. 2011. “Creating Egalitarian Families among the Adult
Children of Turkish- and Polish-Origin Immigrants in Sweden”. International Migration Review 45(1):68–88. doi:
10.1111/j.1747-7379.2010.00839.x.
184 Graff, H. J., V. Siersma, A. Moller, J. Kragstrup, L. L. Andersen, I. Egerod, og H. M. Rytter. 2019. “Premorbid risk
factors influencing labour market attachment after mild traumatic brain injury: a national register study with
long-term follow-up”. Bmj Open 9(4). doi: 10.1136/bmjopen-2018-027297.
185 Graves, C. G., G. M. Matanoski, og R. G. Tardiff. 2000. “Carbonless copy paper and workplace safety: A review”.
Regulatory Toxicology and Pharmacology 32(1):99–117. doi: 10.1006/rtph.2000.1408.
186 Green, E. G. T. 2007. “Guarding the gates of Europe: A typological analysis of immigration attitudes across 21
countries”. International Journal of Psychology 42(6):365–79. doi: 10.1080/00207590600852454.
187 Greve, J., M. L. Schultz-Nielsen, og E. Tekin. 2017. “Fetal malnutrition and academic success: Evidence from
Muslim immigrants in Denmark”. Economics of Education Review 60:20–35. doi:
10.1016/j.econedurev.2017.07.008.
188 Grimsrud, T. K., og A. Andersen. 2010. “Evidence of carcinogenicity in humans of water-soluble nickel salts”.
Journal of Occupational Medicine and Toxicology 5. doi: 10.1186/1745-6673-5-7.
189 Gronseth, A. S. 2018. “Migrating rituals: negotiations of belonging and otherness among Tamils in Norway”.
Journal of Ethnic and Migration Studies 44(16):2617–33. doi: 10.1080/1369183x.2017.1389026.
190 Grove, O., og J. Lynge. 1979. “Suicide and Attempted Suicide in Greenland. A Controlled Study in Nuuk
(Godthaab)”. Acta Psychiatr Scand 60(4):375–91. doi: 10.1111/j.1600-0447.1979.tb00286.x.
191 Gulcan, F., G. Ekback, S. Ordell, S. A. Lie, og A. N. Astrom. 2015. “Inequality in oral health related to early and later
life social conditions: a study of elderly in Norway and Sweden”. Bmc Oral Health 15. doi: 10.1186/s12903-015-
0005-y.
192 Gulsvik, A., G. Boman, R. Dahl, T. Gislason, og M. Nieminen. 2006. “The burden of obstructive lung disease in the
Nordic countries”. Respiratory Medicine 100:S2–9. doi: 10.1016/j.rmed.2006.03.021.
193 Guojonsdottir, G., og K. Loftsdottir. 2017. “Being a desirable migrant: perception and racialisation of Icelandic
migrants in Norway”. Journal of Ethnic and Migration Studies 43(5):791–808. doi:
10.1080/1369183x.2016.1199268.
194 Gustafsson, B., og T. Osterberg. 2018. “How are Immigrant Children in Sweden Faring? Mean Income, Affluence
and Poverty Since the 1980s”. Child Indicators Research 11(1):329–53. doi: 10.1007/s12187-016-9416-9.
195 Gustafsson, P. E., I. Larsson, N. Nelson, og P. A. Gustafsson. 2009. “Sociocultural Disadvantage, Traumatic Life
Events, and Psychiatric Symptoms in Preadolescent Children”. Am J Orthopsychiatry 79(3):387–97. doi:
10.1037/a0016559.
196 Gustavsson, P., C. Hogstedt, og B. Holmberg. 1986. “Mortality and Incidence of Cancer among Swedish Rubber
Workers, 1952-1981”. Scand J Work Environ Health 12(6):538–44. doi: 10.5271/sjweh.2103.
Side 12 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0109.png
197 Gustavsson, P., og L. Gerhardsson. 2005. “Intoxication from an accidentally ingested lead shot retained in the
gastrointestinal tract”. Environmental Health Perspectives 113(4):491–93. doi: 10.1289/ehp.7594.
198 Hagelund, A., og H. Kavli. 2009. “If work is out of sight. Activation and citizenship for new refugees”. Journal of
European Social Policy 19(3):259–70. doi: 10.1177/0958928709104741.
199 Hakamaki, V. 2016. “Late Iron Age transculturalism in the northern ‘periphery’: understanding the long-term
prehistoric occupational area of Viinivaara E, Finland”. Acta Borealia 33(1):30–51. doi:
10.1080/08003831.2016.1154674.
200 Hallberg, H., og B. Mattsson. 1991. “Premature Deaths among Men in a Swedish Municipality--Social
Characteristics Prior to Death”. Scand J Soc Med 19(3):181–86. doi: 10.1177/140349489101900307.
201 Hamad, R., B. Ozturk, E. Foverskov, L. Pedersen, H. T. Sorensen, H. E. Botker, og J. S. White. 2020. “Association of
Neighborhood Disadvantage With Cardiovascular Risk Factors and Events Among Refugees in Denmark”. Jama
Network Open 3(8). doi: 10.1001/jamanetworkopen.2020.14196.
202 Hamed, S., S. Klingberg, A. J. Mahmud, og H. Bradby. 2018. “Researching Health in Diverse Neighbourhoods:
Critical Reflection on the Use of a Community Research Model in Uppsala, Sweden”. BMC Res Notes 11(1):612.
doi: 10.1186/s13104-018-3717-7.
203 Hannerz, H., A. D. Larsen, og A. H. Garde. 2018. “Long weekly working hours and ischaemic heart disease: a
follow-up study among 145 861 randomly selected workers in Denmark”. Bmj Open 8(6). doi: 10.1136/bmjopen-
2017-019807.
204 Hannerz, H., H. Soll-Johanning, A. D. Larsen, og A. H. Garde. 2019. “Night-time work and all-cause mortality in the
general working population of Denmark”. International Archives of Occupational and Environmental Health
92(4):577–85. doi: 10.1007/s00420-018-1394-4.
205 Hansen, H. T., og T. Lorentzen. 2019. “Work and welfare-state trajectories in Norway over two decades: Has the
goal of getting more people into work been achieved?” International Journal of Social Welfare 28(3):246–59. doi:
10.1111/ijsw.12354.
206 Hansen, K. L., M. Melhus, A. Hogmo, og E. Lund. 2008. “Ethnic discrimination and bullying in the Sami and non-
Sami populations in Norway: The SAMINOR study”. International Journal of Circumpolar Health 67(1):97–113.
207 Hansen, M. B., M. Berthelsen, A. Nissen, og T. Heir. 2019. “Sick leave before and after a work-place targeted
terror attack”. International Archives of Occupational and Environmental Health 92(3):327–35. doi:
10.1007/s00420-018-1390-8.
208 Hardell, L., T. Koppel, M. Carlberg, M. Ahonen, og L. Hedendahl. 2016. “Radiofrequency radiation at Stockholm
Central Railway Station in Sweden and some medical aspects on public exposure to RF fields”. International
Journal of Oncology 49(4):1315–24. doi: 10.3892/ijo.2016.3657.
209 Harpelund, L., S. S. Nielsen, og A. Krasnik. 2012. “Self-perceived need for interpreter among immigrants in
Denmark”. Scandinavian Journal of Public Health 40(5):457–65. doi: 10.1177/1403494812454234.
210 Harrysson, L., N. Montesino, og E. Werner. 2016. “Preparations for retirement in Sweden: Migrant perspectives”.
Critical Social Policy 36(4):531–50. doi: 10.1177/0261018316638081.
211 Hatleberg, C. I., J. B. Prahl, J. N. Rasmussen, P. H. Andersen, S. Bjerrum, V. O. Thomsen, og I. S. Johansen. 2014. “A
review of paediatric tuberculosis in Denmark: 10-year trend, 2000-2009”. European Respiratory Journal
43(3):863–71. doi: 10.1183/09031936.00059913.
212 Hauff, E., og P. Vaglum. 1993. “INTEGRATION OF VIETNAMESE REFUGEES INTO THE NORWEGIAN LABOR-MARKET
- THE IMPACT OF WAR TRAUMA”. International Migration Review 27(2):388–405. doi: 10.2307/2547130.
213 Haugaard, A., S. L. Tvedte, M. S. Severinsen, og L. Henriksen. 2020. “Norwegian Multicultural Doulas’ Experiences
of Supporting Newly-Arrived Migrant Women during Pregnancy and Childbirth: A Qualitative Study”. Sex Reprod
Healthc 26:100540. doi: 10.1016/j.srhc.2020.100540.
214 Hautala, J., og P. Nordstrom. 2019. “Creative city, mobility, and creativity: Finnish artists in Berlin”. Mobilities
14(6):859–74. doi: 10.1080/17450101.2019.1616445.
Side 13 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0110.png
215 Heggebø, K., E. Dahl, og K. A. van der Wel. 2020. “Disentangling the Dynamics of Social Assistance: A Linked
Survey-Register Data Cohort Study of Long-Term Social Assistance Recipients in Norway”. PLoS One
15(3):e0230891. doi: 10.1371/journal.pone.0230891.
216 Hein, A. 2015. “Tartu’s Master Builders in Medieval Novgorod, Master Builders from Tallinn - in Olavinlinna”.
Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri (3):24-+.
217 Helgesson, M., B. Johansson, L. Wernroth, og E. Vingard. 2016. “Exposure to different lengths of sick leave and
subsequent work absence among young adults”. Bmc Public Health 16. doi: 10.1186/s12889-015-2679-0.
218 Helgesson, M., B. Johansson, T. Nordqvist, I. Lundberg, og E. Vingård. 2015. “Sickness Absence at a Young Age and
Later Sickness Absence, Disability Pension, Death, Unemployment and Income in Native Swedes and Immigrants”.
Eur J Public Health 25(4):688–92. doi: 10.1093/eurpub/cku250.
219 Helgesson, M., M. Wang, T. Niederkrotenthaler, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2019. “Labour market
marginalisation among refugees from different countries of birth: a prospective cohort study on refugees to
Sweden”. Journal of Epidemiology and Community Health 73(5):407–15. doi: 10.1136/jech-2018-211177.
220 Helgesson, M., P. Tinghog, M. Wang, S. Rahman, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2018. “Trajectories of
work disability and unemployment among young adults with common mental disorders”. Bmc Public Health 18.
doi: 10.1186/s12889-018-6141-y.
221 Helgesson, M., P. Tinghog, T. Niederkrotenthaler, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour-market
marginalisation after mental disorders among young natives and immigrants living in Sweden”. Bmc Public Health
17. doi: 10.1186/s12889-017-4504-4.
222 Hernes, G., og K. Knudsen. 1992. “NORWEGIANS ATTITUDES TOWARD NEW IMMIGRANTS”. Acta Sociologica
35(2):123–39. doi: 10.1177/000169939203500204.
223 Heyman, F., F. Sjoholm, og P. G. Tingvall. 2011. “Multinationals, cross-border acquisitions and wage dispersion”.
Canadian Journal of Economics-Revue Canadienne D Economique 44(2):627–50. doi: 10.1111/j.1540-
5982.2011.01647.x.
224 Hiio, T. 2019. “Counting the Milestones of Being Estonian: on Anniversaries once again”. Tuna-Ajalookultuuri
Ajakiri (3):2-+.
225 Hiller, S. 2013. “Does immigrant employment matter for export sales? Evidence from Denmark”. Review of World
Economics 149(2):369–94. doi: 10.1007/s10290-013-0146-5.
226 Hindhede, A. L., og J. Aagaard-Hansen. 2017. “Using Social Network Analysis as a Method to Assess and
Strengthen Participation in Health Promotion Programs in Vulnerable Areas”. Health Promot Pract 18(2):175–83.
doi: 10.1177/1524839916686029.
227 Hjelm, K., K. Bard, P. Nyberg, og J. Apelqvist. 2005. “Swedish and Middle-Eastern-Born Women’s Beliefs about
Gestational Diabetes”. Midwifery 21(1):44–60. doi: 10.1016/j.midw.2004.09.004.
228 Hjorth, F. 2016. “Who benefits? Welfare chauvinism and national stereotypes”. European Union Politics 17(1):3–
24. doi: 10.1177/1465116515607371.
229 Hogh, A., I. G. Carneiro, H. Giver, og R. Rugulies. 2011. “Are Immigrants in the Nursing Industry at Increased Risk
of Bullying at Work? A One-Year Follow-up Study”. Scand J Psychol 52(1):49–56. doi: 10.1111/j.1467-
9450.2010.00840.x.
230 Hoigilt, J. 2019. “The futility of rights-based humanitarian aid to the Occupied Palestinian Territories”. Disasters
43:S169–86. doi: 10.1111/disa.12334.
231 Holck, L., og S. L. Muhr. 2017. “Unequal solidarity? Towards a norm-critical approach to welfare logics”.
Scandinavian Journal of Management 33(1):1–11. doi: 10.1016/j.scaman.2016.11.001.
232 Hollander, A. C., D. Bruce, J. Ekberg, B. Burstrom, C. Borrell, og S. Ekblad. 2012. “Longitudinal study of mortality
among refugees in Sweden”. International Journal of Epidemiology 41(4):1153–61. doi: 10.1093/ije/dys072.
Side 14 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0111.png
233 Hollander, A. C., D. Bruce, J. Ekberg, B. Burstrom, og S. Ekblad. 2013. “Hospitalisation for depressive disorder
following unemployment-differentials by gender and immigrant status: a population-based cohort study in
Sweden”. Journal of Epidemiology and Community Health 67(10):875–81. doi: 10.1136/jech-2013-202701.
234 Hollander, A. C., og C. Dalman. 2020. “[How migration impacts mental health - epidemiological perspectives]”.
Lakartidningen 117.
235 Horsboel, T. A., C. V. Nielsen, B. Nielsen, C. Jensen, N. T. Andersen, og A. de Thurah. 2013. “Type of hematological
malignancy is crucial for the return to work prognosis: a register-based cohort study”. Journal of Cancer
Survivorship 7(4):614–23. doi: 10.1007/s11764-013-0300-z.
236 Horsboel, T. A., C. V. Nielsen, B. Nielsen, N. T. Andersen, og A. De Thurah. 2015. “Wage-subsidised employment
as a result of permanently reduced work capacity in a nationwide cohort of patients diagnosed with
haematological malignancies”. Acta Oncologica 54(5):743–49. doi: 10.3109/0284186x.2014.999871.
237 Humbracht, M. 2015. “Reimagining Transnational Relations: the Embodied Politics of Visiting Friends and
Relatives Mobilities”. Population Space and Place 21(7):640–53. doi: 10.1002/psp.1918.
238 Huttunen, K. 2007. “The effect of foreign acquisition on employment and wages: Evidence from Finnish
establishments”. Review of Economics and Statistics 89(3):497–509. doi: 10.1162/rest.89.3.497.
239 Häfner, H., og W. an der Heiden. 1985. “Schizophrenia research using psychiatric case registries”. Fortschr Neurol
Psychiatr 53(8):273–90. doi: 10.1055/s-2007-1001973.
240 Høigilt, J. 2019. “The Futility of Rights-Based Humanitarian Aid to the Occupied Palestinian Territories”. Disasters
43 Suppl 2:S169-s186. doi: 10.1111/disa.12334.
241 Håkansson, A., A. Kostevski, og S. Ekblad. 2019. “Gambling Habits, Gambling Norms, and Problem Gambling in
Foreign Born and Native Populations in Denmark - A General Population Survey”. Addict Behav Rep 9:100183.
doi: 10.1016/j.abrep.2019.100183.
242 Ilmjarv, M. 2008. “SOVIET BALTIC POLICY IN 1939-1940 AS REFLECTED IN RUSSIAN PUBLICATONS”. Acta Historica
Tallinnensia 12(1):75–86. doi: 10.3176/hist.2008.1.04.
243 Isaksen, L. W. 2012. “Transnational Spaces of Care: Migrant Nurses in Norway”. Social Politics 19(1):58–77. doi:
10.1093/sp/jxr029.
244 Ivarsflaten, E. 2005. “The vulnerable populist right parties: No economic realignment fuelling their electoral
success”. European Journal of Political Research 44(3):465–92. doi: 10.1111/j.1475-6765.2005.00235.x.
245 Ivarsson, T., P. Svalander, og O. Litlere. 2006. “The Children’s Depression Inventory (CDI) as measure of
depression in Swedish adolescents. A normative study”. Nordic Journal of Psychiatry 60(3):220–26. doi:
10.1080/08039480600636395.
246 Jacobsen, M. H. u.å. “Practical engagements in legal geography: Collaborative feminist approaches to
immigration advocacy in Denmark”. Area. doi: 10.1111/area.12654.
247 Jaeger, P. 2010. “Ethnicity, ecopoetics, and Fred Wah’s Biotext”. Journal of Postcolonial Writing 46(2):199–208.
doi: 10.1080/17449851003706784.
248 Jakobsen, V., T. Korpi, og T. Lorentzen. 2019. “Immigration and Integration Policy and Labour Market Attainment
Among Immigrants to Scandinavia”. European Journal of Population-Revue Europeenne De Demographie
35(2):305–28. doi: 10.1007/s10680-018-9483-3.
249 Jakobsson, K., og Z. Mikoczy. 2009. “Reproductive Outcome in a Cohort of Male and Female Rubber Workers: A
Registry Study”. Int Arch Occup Environ Health 82(2):165–74. doi: 10.1007/s00420-008-0318-0.
250 Janajreh, I., R. Qudaih, I. Talab, og C. Ghenai. 2010. “Aerodynamic flow simulation of wind turbine: Downwind
versus upwind configuration”. Energy Conversion and Management 51(8):1656–63. doi:
10.1016/j.enconman.2009.12.013.
251 Jansson, B. R., og B. S. Jacobsson. 1988. “Medical Consequences of Work-Related Accidents on 2,454 Swedish
Farms”. Scand J Work Environ Health 14(1):21–26. doi: 10.5271/sjweh.1955.
Side 15 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0112.png
252 Jansson, D. 2018. “Deadly exceptionalisms, or, would you rather be crushed by a moral superpower or a military
superpower?” Political Geography 64:83–91. doi: 10.1016/j.polgeo.2017.12.007.
253 Jarvinen, J., J. Sierpowska, T. Siiskonen, M. Husso, H. Jarvinen, T. Kiviniemi, T. T. Rissanen, C. Lindholm, H.
Matikka, H. R. S. Larjava, T. J. Makela, S. Strengell, M. Eskola, T. Parviainen, E. Hallinen, M. Pirinen, A. Kivela, og
M. Teras. 2020. “CONTEMPORARY RADIATION DOSES IN INTERVENTIONAL CARDIOLOGY: A NATIONWIDE STUDY
OF PATIENT SKIN DOSES IN FINLAND”. Radiation Protection Dosimetry 188(2):181–90. doi: 10.1093/rpd/ncz273.
254 Jensen, R. H. 2016. “Resistance in Human Pathogenic Yeasts and Filamentous Fungi: Prevalence, Underlying
Molecular Mechanisms and Link to the Use of Antifungals in Humans and the Environment”. Dan Med J 63(10).
255 Jensen, S. B., E. Schaumburg, B. Leroy, B. O. Larsen, og M. Thorup. 1989. “Psychiatric Care of Refugees Exposed to
Organized Violence. A Comparative Study of Refugees and Immigrants in Frederiksborg County, Denmark”. Acta
Psychiatr Scand 80(2):125–31. doi: 10.1111/j.1600-0447.1989.tb01313.x.
256 Johansen, M. L. E., og S. B. Jensen. 2017. “‘They want us out’: Urban regeneration and the limits of integration in
the Danish welfare state”. Critique of Anthropology 37(3):297–316. doi: 10.1177/0308275x17719990.
257 Johansson, M. S. K., og S. D. Arlinger. 2003. “Otoacoustic emissions and tympanometry in a general adult
population in Sweden”. International Journal of Audiology 42(8):448–64. doi: 10.3109/14992020309081515.
258 Jonsson, I. M., A. M. Wallin, L. R. M. Hallberg, og I. B. Gustafsson. 2002. “Choice of food and food traditions in
pre-war Bosnia-Herzegovina: Focus group interviews with immigrant women in Sweden”. Ethnicity & Health
7(3):149–61. doi: 10.1080/1355785022000041999.
259 Jorgensen, V. 1998. “Women Doctors Campaign against Female Circumcision”. Entre Nous Cph Den (38):8.
260 Jradi, M., C. Veje, og B. N. Jorgensen. 2017. “Performance analysis of a soil-based thermal energy storage system
using solar-driven air-source heat pump for Danish buildings sector”. Applied Thermal Engineering 114:360–73.
doi: 10.1016/j.applthermaleng.2016.12.005.
261 Juhler, R. K., M. G. Lauridsen, M. R. Christensen, og G. Hilbert. 1999. “Pesticide residues in selected food
commodities: Results from the Danish National Pesticide Monitoring Program 1995-1996”. Journal of Aoac
International 82(2):337–58.
262 Jungclaus, J. H., og J. O. Backhaus. 1994. “APPLICATION OF A TRANSIENT REDUCED GRAVITY PLUME MODEL TO
THE DENMARK STRAIT OVERFLOW”. Journal of Geophysical Research-Oceans 99(C6):12375–96. doi:
10.1029/94jc00528.
263 Jönson, H. 2007. “Is It Racism? Skepticism and Resistance towards Ethnic Minority Care Workers among Older
Care Recipients”. J Gerontol Soc Work 49(4):79–96. doi: 10.1300/J083v49n04_05.
264 Kaiser, N., A. Nordström, L. Jacobsson, og E. S. Renberg. 2011. “Hazardous Drinking and Drinking Patterns among
the Reindeer-Herding Sami Population in Sweden”. Subst Use Misuse 46(10):1318–27. doi:
10.3109/10826084.2011.577884.
265 Kalvemark, A. S. 1980. “Malthus and Neo-Malthusianism in Sweden”. Stat Tidskr 18(6):481–86.
266 Karadja, M., og E. Prawitz. 2019. “Exit, Voice, and Political Change: Evidence from Swedish Mass Migration to the
United States”. Journal of Political Economy 127(4):1864–1925. doi: 10.1086/701682.
267 Karlstrom, U. 1982. “The Role of Emigration and Migration in Swedish Industrialization”. Int Reg Sci Rev 7(2):153–
74, 242–43, 2. doi: 10.1177/016001768200700204.
268 Kearney, M. S., og P. B. Levine. 2012. “Why Is the Teen Birth Rate in the United States so High and Why Does It
Matter?” J Econ Perspect 26(2):141–66. doi: 10.1257/jep.26.2.141.
269 Kempe, V., J. C. Thoresen, N. W. Kirk, F. Schaeffler, og P. J. Brooks. 2012. “Individual Differences in the
Discrimination of Novel Speech Sounds: Effects of Sex, Temporal Processing, Musical and Cognitive Abilities”. Plos
One 7(11). doi: 10.1371/journal.pone.0048623.
270 Khadria, B. 2001. “Shifting paradigms of globalization: The twenty-first century transition towards generics in
skilled migration from India”. International Migration 39(5):45–71. doi: 10.1111/1468-2435.00171.
Side 16 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0113.png
271 Kitterod, R. H., og M. Nadim. 2020. “Embracing gender equality: Gender-role attitudes among second-generation
immigrants in Norway”. Demographic Research 42:411–40. doi: 10.4054/DemRes.2020.42.14.
272 Kjeldsen, S. E., K. Knudsen, G. Ekrem, T. O. Fure, P. Movinckel, og J. E. Erikssen. 2006. “Is there an association
between severe job strain, transient rise in blood pressure and increased mortality?” Blood Pressure 15(2):93–
100. doi: 10.1080/08037050600750157.
273 Klarin, T. B. 2012. “INTERNATIONAL COMPETITION FOR THE FOUNDATION HOSPITAL AND THE CLINICS OF THE
SCHOOL OF MEDICINE IN ZAGREB, 1930-1931”. Prostor 20(2):282–95.
274 Klinthall, M. 2006. “Retirement return migration from Sweden”. International Migration 44(2):153–80. doi:
10.1111/j.1468-2435.2006.00367.x.
275 Knapstad, M., T. Nordgreen, og O. R. F. Smith. 2018. “Prompt mental health care, the Norwegian version of IAPT:
clinical outcomes and predictors of change in a multicenter cohort study”. Bmc Psychiatry 18. doi:
10.1186/s12888-018-1838-0.
276 Knip, M., S. M. Virtanen, og H. K. Akerblom. 2010. “Infant feeding and the risk of type 1 diabetes”. American
Journal of Clinical Nutrition 91(5):1506S-1513S. doi: 10.3945/ajcn.2010.28701C.
277 Kogan, I. 2003. “Ex-Yugoslavs in the Austrian and Swedish labour markets: the significance of the period of
migration and the effect of citizenship acquisition”. Journal of Ethnic and Migration Studies 29(4):595–622. doi:
10.1080/1369183032000123413.
278 Kokkonen, A., P. Esaiasson, og M. Gilljam. 2010. “Ethnic Diversity and Democratic Citizenship: Evidence from a
Social Laboratory”. Scandinavian Political Studies 33(4):331–55. doi: 10.1111/j.1467-9477.2010.00253.x.
279 Kolaitis, G., J. Tsiantis, M. Madianos, og S. Kotsopoulos. 2003. “Psychosocial adaptation of immigrant Greek
children from the former Soviet Union”. European Child & Adolescent Psychiatry 12(2):67–74. doi:
10.1007/s00787-003-0310-x.
280 Korakavi, N., J. W. Prokop, og L. H. Seaver. 2019. “Evolution of the Phenotype of Craniosynostosis with Dental
Anomalies Syndrome and Report of IL11RA Variant Population Frequencies in a Crouzon-like Autosomal
Recessive Syndrome”. Am J Med Genet A 179(4):668–73. doi: 10.1002/ajmg.a.61070.
281 Kosuda, L. L., B. Whalen, D. L. Greiner, og P. E. Bigazzi. 1998. “Mercury-induced autoimmunity in Brown Norway
rats: kinetics of changes in RT6+ T lymphocytes correlated with IgG isotypes of circulating autoantibodies to
laminin 1”. Toxicology 125(2–3):215–31. doi: 10.1016/s0300-483x(97)00180-7.
282 Kowal, E., og B. Llamas. 2019. “Race in a genome: long read sequencing, ethnicity-specific reference genomes and
the shifting horizon of race”. Journal of Anthropological Sciences 97:91–106. doi: 10.4436/jass.97004.
283 Kraft, K. 2019. “Language policies and linguistic competence: new speakers in the Norwegian construction
industry”. Language Policy 18(4):573–91. doi: 10.1007/s10993-018-9502-6.
284 Kriz, K., og M. Skivenes. 2012. “How child welfare workers perceive their work with undocumented immigrant
families: An explorative study of challenges and coping strategies”. Children and Youth Services Review
34(4):790–97. doi: 10.1016/j.childyouth.2012.01.004.
285 Kromann, N. P., N. H. Nielsen, og J. P. Hansen. 1983. “Skin Cancer in Greenland 1955-1974”. J Cancer Res Clin
Oncol 105(1):76–78. doi: 10.1007/bf00391835.
286 Kruk, D., J. Kowalewski, S. Tipikin, J. H. Freed, M. Moscicki, A. Mielczarek, og M. Port. 2011. “Joint analysis of ESR
lineshapes and H-1 NMRD profiles of DOTA-Gd derivatives by means of the slow motion theory”. Journal of
Chemical Physics 134(2). doi: 10.1063/1.3516590.
287 Krupic, F., K. Samuelsson, N. Fatahi, O. Skoldenberg, og A. S. Sayed-Noor. 2017. “Migrant General Practitioners’
Experiences of Using Interpreters in Health-Care: A Qualitative Explorative Study”. Med Arch 71(1):42–47. doi:
10.5455/medarh.2017.71.42-47.
288 Krupić, F., S. Šadić, S. Čustović, M. Jašarević, M. Fazlić, og K. Samuelsson. 2018. “The Effect of Changing One’s
Country of Residence on the Decision to Become an Organ Donor: The Experience of Religious Immigrant Women
Living in Sweden”. Med Glas (Zenica) 15(2):192–98. doi: 10.17392/953-18.
Side 17 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0114.png
289 Krystalli, R., A. Hawkins, og K. Wilson. 2018. “‘I Followed the Flood’: A Gender Analysis of the Moral and Financial
Economies of Forced Migration”. Disasters 42 Suppl 1:S17-s39. doi: 10.1111/disa.12269.
290 Krzewinska, M., A. Kjellstrom, Y. Backstrom, A. Ingvarsson, N. Kashuba, R. R. Varela, L. Girdland-Flink, og A.
Gotherstrom. 2018. “Elucidating recent history by tracing genetic affinity of three 16th century miners from
Sweden”. Journal of Archaeological Science-Reports 19:651–57. doi: 10.1016/j.jasrep.2018.03.035.
291 Kukkonen, I. T., og J. Safanda. 1996. “Palaeoclimate and structure: The most important factors controlling
subsurface temperatures in crystalline rocks. A case history from Outokumpu, eastern Finland”. Geophysical
Journal International 126(1):101–12. doi: 10.1111/j.1365-246X.1996.tb05270.x.
292 Kulu, H., og T. Hannemann. 2016. “Introduction to research on immigrant and ethnic minority families in Europe”.
Demographic Research 35:31–46. doi: 10.4054/DemRes.2016.35.2.
293 Kunst, J. R., B. Boos, S. Y. Kimel, M. Obaidi, M. Shani, og L. Thomsen. 2018. “Engaging in extreme activism in
support of others’ political struggles: The role of politically motivated fusion with out-groups”. Plos One 13(1).
doi: 10.1371/journal.pone.0190639.
294 Kurtzke, J. F., og K. Hyllested. 1987. “MS Epidemiology in Faroe Islands”. Riv Neurol 57(2):77–87.
295 Kuusio, H., R. Lämsä, A. M. Aalto, K. Manderbacka, I. Keskimäki, og M. Elovainio. 2014. “Inflows of Foreign-Born
Physicians and Their Access to Employment and Work Experiences in Health Care in Finland: Qualitative and
Quantitative Study”. Hum Resour Health 12:41. doi: 10.1186/1478-4491-12-41.
296 Kuziemski, M., og G. Misuraca. 2020. “AI governance in the public sector: Three tales from the frontiers of
automated decision-making in democratic settings”. Telecommunications Policy 44(6). doi:
10.1016/j.telpol.2020.101976.
297 Kvist, T., G. Dahllöf, C. G. Svedin, og E. M. Annerbäck. 2020. “Child Physical Abuse, Declining Trend in Prevalence
over 10 Years in Sweden”. Acta Paediatr 109(7):1400–1408. doi: 10.1111/apa.15215.
298 Lammers, C. J. 1995. “LEVELS OF COLLABORATION - A COMPARATIVE-STUDY OF GERMAN OCCUPATION REGIMES
DURING THE 2ND-WORLD-WAR”. Netherlands Journal of Social Sciences 31(1):3–31.
299 Lamsa, A. M., M. Mattila, M. Lahdesmaki, og T. Suutari. 2019. “Company values guiding the recruitment of
employees with a foreign background”. Baltic Journal of Management 14(4):658–75. doi: 10.1108/bjm-04-2019-
0112.
300 Lan, F. Y., Y. W. Liou, K. Y. Huang, H. R. Guo, og J. D. Wang. 2016. “An investigation of a cluster of cervical
herniated discs among container truck drivers with occupational exposure to whole-body vibration”. Journal of
Occupational Health 58(1):118–27. doi: 10.1539/joh.15-0050-FS.
301 Langseth, H., og A. Andersen. 2000. “Cancer incidence among male pulp and paper workers in Norway”.
Scandinavian Journal of Work Environment & Health 26(2):99–105. doi: 10.5271/sjweh.518.
302 Lanier, A. P., og S. R. Alberts. 1996. “Kidney and Bladder Cancer in Inuit 1969-1988”. Acta Oncol 35(5):595–99.
doi: 10.3109/02841869609096992.
303 Larsen, C. V., T. Curtis, og P. Bjerregaard. 2013. “Gambling Behavior and Problem Gambling Reflecting Social
Transition and Traumatic Childhood Events among Greenland Inuit: A Cross-Sectional Study in a Large Indigenous
Population Undergoing Rapid Change”. J Gambl Stud 29(4):733–48. doi: 10.1007/s10899-012-9337-6.
304 Laursen, L. H., H. L. Hansen, og O. C. Jensen. 2008. “Fatal occupational accidents in Danish fishing vessels 1989-
2005”. International Journal of Injury Control and Safety Promotion 15(2):109–17. doi:
10.1080/17457300802240503.
305 Lea, M. 2007. “The importance of the church and religious congregations for Slovenian and Norwegian emigrants
to the United States of America. A comparative aspect”. Dve Domovini-Two Homelands (26):143–65.
306 Lecerof, S. S., M. Stafström, M. Emmelin, R. Westerling, og P. O. Östergen. 2017. “Findings from a Prospective
Cohort Study Evaluating the Effects of International Health Advisors’ Work on Recently Settled Migrants’ Health”.
BMC Public Health 17(1):369. doi: 10.1186/s12889-017-4273-0.
Side 18 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0115.png
307 Lee, J. A. 1989. “The Relationship between Malignant Melanoma of Skin and Exposure to Sunlight”. Photochem
Photobiol 50(4):493–96. doi: 10.1111/j.1751-1097.1989.tb05554.x.
308 Lee, L. W., J. Griffith, H. Zenick, og B. S. Hulka. 1995. “Human Tissue Monitoring and Specimen Banking:
Opportunities for Exposure Assessment, Risk Assessment, and Epidemiologic Research”. Environ Health Perspect
103 Suppl 3(Suppl 3):3–8. doi: 10.1289/ehp.95103s33.
309 Legarra, M., T. Morgan, S. Turn, L. Wang, O. Skreiberg, og M. J. Antal. 2018. “Carbonization of Biomass in
Constant-Volume Reactors”. Energy & Fuels 32(1):475–89. doi: 10.1021/acs.energyfuels.7b02982.
310 Lehrer, S., S. Green, og K. E. Rosenzweig. 2016. “Affluence and Breast Cancer”. Breast Journal 22(5):564–67. doi:
10.1111/tbj.12630.
311 Leoncini, E., P. Boffetta, M. Shafir, K. Aleksovska, S. Boccia, og G. Rindi. 2017. “Increased incidence trend of low-
grade and high-grade neuroendocrine neoplasms”. Endocrine 58(2):368–79. doi: 10.1007/s12020-017-1273-x.
312 Li, X. J., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2008. “Socioeconomic and occupational risk factors for epilepsy: A
nationwide epidemiological study in Sweden”. Seizure-European Journal of Epilepsy 17(3):254–60. doi:
10.1016/j.seizure.2007.07.011.
313 Li, X. J., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2009a. “Risks of Rheumatic Diseases in First- and Second-Generation
Immigrants in Sweden”. Arthritis and Rheumatism 60(6):1588–96. doi: 10.1002/art.24526.
314 Li, X. J., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2009b. “Socioeconomic and occupational groups and Parkinson’s disease: a
nationwide study based on hospitalizations in Sweden”. International Archives of Occupational and
Environmental Health 82(2):235–41. doi: 10.1007/s00420-008-0327-z.
315 Li, X. J., K. Sundquist, og J. Sundquist. 2008. “Socioeconomic status and occupation as risk factors for obstructive
sleep apnea in Sweden: A population-based study”. Sleep Medicine 9(2):129–36. doi:
10.1016/j.sleep.2007.02.003.
316 Li, X., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2008. “Socioeconomic and occupational groups and risk of asthma in
Sweden”. Occupational Medicine-Oxford 58(3):161–68. doi: 10.1093/occmed/kqn009.
317 Li, X., K. Hemminki, og K. Sundquist. 2008. “Regional, socioeconomic and occupational groups and risk of hospital
admission for multiple sclerosis: a cohort study in Sweden”. Multiple Sclerosis Journal 14(4):522–29. doi:
10.1177/1352458506073523.
318 Lie, S. K., G. I. Vestol, O. Hoibo, og L. R. Gobakken. 2019. “Surface mould growth on wooden claddings - effects of
transient wetting, relative humidity, temperature and material properties”. Wood Material Science & Engineering
14(3):129–41. doi: 10.1080/17480272.2018.1424239.
319 Lien, N., B. N. Kumar, G. Holmboe-Ottesen, K. I. Klepp, og M. Wandel. 2007. “Assessing social differences in
overweight among 15-to 16-year-old ethnic Norwegians from Oslo by register data and adolescent self-reported
measures of socio-economic status”. International Journal of Obesity 31(1):30–38. doi: 10.1038/sj.ijo.0803415.
320 Lim, H., R. Oren, T. Nasholm, M. Stromgren, T. Lundmark, H. Grip, og S. Linder. 2019. “Boreal forest biomass
accumulation is not increased by two decades of soil warming”. Nature Climate Change 9(1):49-+. doi:
10.1038/s41558-018-0373-9.
321 Lind, J. 2019. “Sacrificing parents on the altar of children’s rights: Intergenerational struggles and rights in
deportability”. Emotion Space and Society 32. doi: 10.1016/j.emospa.2018.07.001.
322 Linden-Bostrom, M., C. Persson, og C. Eriksson. 2010. “Neighbourhood characteristics, social capital and self-
rated health - A population-based survey in Sweden”. Bmc Public Health 10. doi: 10.1186/1471-2458-10-628.
323 Linden, A. L., og M. Nyberg. 2009. “The workplace lunch room: an arena for multicultural eating”. International
Journal of Consumer Studies 33(1):42–48. doi: 10.1111/j.1470-6431.2008.00733.x.
324 Linder, A., U. G. Gerdtham, N. Trygg, S. Fritzell, og S. Saha. 2020. “Inequalities in the Economic Consequences of
Depression and Anxiety in Europe: A Systematic Scoping Review”. Eur J Public Health 30(4):767–77. doi:
10.1093/eurpub/ckz127.
Side 19 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0116.png
325 Lindgren, J. 2010. “Diaspora biographies balancing ideology and utopia On future orientations of immigrant youth
in a segregated Sweden”. Young 18(2):177–95. doi: 10.1177/110330881001800204.
326 Lindstrom, M., B. Moden, og M. Rosvall. 2013. “A life-course perspective on economic stress and tobacco
smoking: a population-based study”. Addiction 108(7):1305–14. doi: 10.1111/add.12143.
327 Lippoldt, A., A. Reichel, og U. Moenning. 2005. “Progress in the identification of stroke-related genes - Emerging
new possibilities to develop concepts in stroke therapy”. Cns Drugs 19(10):821–32. doi: 10.2165/00023210-
200519100-00002.
328 Liu, X. X., K. P. Madsen, C. S. Sejbaek, H. A. Kolstad, J. P. E. Bonde, J. Olsen, K. S. Hougaard, K. S. Hansen, N. W.
Andersson, R. Rugulies, og V. Schlunssen. 2019. “Risk of childhood asthma following prenatal exposure to
negative life events and job stressors: A nationwide register-based study in Denmark”. Scandinavian Journal of
Work Environment & Health 45(2):174–82. doi: 10.5271/sjweh.3785.
329 Liversage, A. 2019. “Generational (dis)agreements - family support, national law and older immigrants in
extended households”. Ageing & Society 39(5):899–923. doi: 10.1017/s0144686x17001234.
330 Liversage, A., og V. Jakobsen. 2010. “Sharing Space-Gendered Patterns of Extended Household Living among
Young Turkish Marriage Migrants in Denmark”. Journal of Comparative Family Studies 41(5):693-+. doi:
10.3138/jcfs.41.5.693.
331 Llamas, A. D. G., N. Guo, T. Li, R. Gebart, T. Lovas, og K. Umeki. 2020. “Morphology and volume fraction of
biomass particles in a jet flow during devolatilization”. Fuel 278. doi: 10.1016/j.fuel.2020.118241.
332 Lofvander, M., A. Engstrom, H. Theander, og A. K. Furhoff. 1997. “Young immigrants on long-term sick-leave - A
clinical study of diagnostic factors, psychosocial stressors, functional ability and sick-leave patterns”.
Scandinavian Journal of Social Welfare 6(1):54–60.
333 Lofvander, M., M. A. Lindstrom, og V. Masich. 2007. “Pain drawings and concepts of pain among patients with
‘half-body’ complaints”. Patient Education and Counseling 66(3):353–60. doi: 10.1016/j.pec.2007.01.011.
334 Lofvander, M., og L. Dyhr. 2002. “Transcultural general practice in Scandinavia”. Scandinavian Journal of Primary
Health Care 20(1):6–9. doi: 10.1080/028134302317282662.
335 Lonsmann, D. 2017. “A Catalyst for Change: Language Socialization and Norm Negotiation in a Transient
Multilingual Workplace”. Journal of Linguistic Anthropology 27(3):326–43. doi: 10.1111/jola.12162.
336 Lood, Q., G. Haggblom-Kronlof, og S. Dahlin-Ivanoff. 2015. “Health promotion programme design and efficacy in
relation to ageing persons with culturally and linguistically diverse backgrounds: a systematic literature review
and meta-analysis”. Bmc Health Services Research 15. doi: 10.1186/s12913-015-1222-4.
337 Lorentzen, A. K., og L. Penninga. 2018. “Frostbite-A Case Series From Arctic Greenland”. Wilderness Environ Med
29(3):392–400. doi: 10.1016/j.wem.2018.03.001.
338 Lund, I. 2007. “Lessons from the Grey Area: A Closer Inspection of at-Risk Gamblers”. J Gambl Stud 23(4):409–19.
doi: 10.1007/s10899-007-9058-4.
339 Lund, J. 2013. “The Wages of Collaboration: the German food crisis 1939-1945 and the supplies from Denmark”.
Scandinavian Journal of History 38(4):480–501. doi: 10.1080/03468755.2013.817778.
340 Lundberg, J., og E. Hoglund. 2000. “A new method for determining the mechanical stability of lubricating
greases”. Tribology International 33(3–4):217–23. doi: 10.1016/s0301-679x(00)00034-7.
341 Lundby, C., B. Saltin, og G. van Hall. 2000. “The ‘lactate paradox’, evidence for a transient change in the course of
acclimatization to severe hypoxia in lowlanders”. Acta Physiologica Scandinavica 170(4):265–69. doi:
10.1046/j.1365-201x.2000.00785.x.
342 Lundgren, L., og I. Krull. 2014. “The Affordable Care Act: New Opportunities for Social Work to Take Leadership in
Behavioral Health and Addiction Treatment”. Journal of the Society for Social Work and Research 5(4):415–38.
doi: 10.1086/679302.
Side 20 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0117.png
343 Lundmark, L., M. Ednarsson, og S. Karlsson. 2014. “International Migration, Self-employment and Restructuring
through Tourism in Sparsely Populated Areas”. Scandinavian Journal of Hospitality and Tourism 14(4):422–40.
doi: 10.1080/15022250.2014.967995.
344 Luoma, P., S. Näyhä, L. Pyy, H. Korpela, K. Sikkilä, og J. Hassi. 1994. “[Exposure to heavy meals in Lapland]”.
Duodecim 110(5):487–92.
345 Lyk-Jensen, S. V. 2010. “New Evidence from the Grey Area: Danish Results for At-risk Gambling”. Journal of
Gambling Studies 26(3):455–67. doi: 10.1007/s10899-009-9173-5.
346 Lynge, E., B. A. Rix, E. Villadsen, I. Andersen, M. Hink, E. Olsen, U. L. Moller, og E. Silfverberg. 1995. “CANCER IN
PRINTING WORKERS IN DENMARK”. Occupational and Environmental Medicine 52(11):738–44. doi:
10.1136/oem.52.11.738.
347 Lytsy, P., K. Larsson, og I. Anderzen. 2015. “Health in women on long-term sick leave because of pain or mental
illness”. International Journal of Rehabilitation Research 38(1):27–33. doi: 10.1097/mrr.0000000000000080.
348 Löfvander, M., og L. Dyhr. 2002. “Transcultural General Practice in Scandinavia”. Scand J Prim Health Care
20(1):6–9. doi: 10.1080/028134302317282662.
349 Maguire, J. S. 2016. “Introduction: Looking at Food Practices and Taste across the Class Divide”. Food Culture &
Society 19(1):11–18. doi: 10.1080/15528014.2016.1144995.
350 Manhica, H., L. Berg, Y. B. Almquist, M. Rostila, og A. Hjern. 2019. “Labour market participation among young
refugees in Sweden and the potential of education: a national cohort study”. Journal of Youth Studies 22(4):533–
50. doi: 10.1080/13676261.2018.1521952.
351 Manieri, M., H. Svensson, og M. Stafström. 2013. “Sex Tourist Risk Behaviour--an on-Site Survey among Swedish
Men Buying Sex in Thailand”. Scand J Public Health 41(4):392–97. doi: 10.1177/1403494813480572.
352 Mannila, S., og A. Reuter. 2009. “Social Exclusion Risks and their Accumulation among Russian-Speaking,
Ethnically Finnish and Estonian Immigrants to Finland”. Journal of Ethnic and Migration Studies 35(6):939–56. doi:
10.1080/13691830902957718.
353 Marois, G., A. Belanger, og W. Lutz. 2020. “Population aging, migration, and productivity in Europe”. Proceedings
of the National Academy of Sciences of the United States of America 117(14):7690–95. doi:
10.1073/pnas.1918988117.
354 Marttila, A., E. Johansson, M. Whitehead, og B. Burstrom. 2012. “Dilemmas in providing resilience-enhancing
social services to long-term social assistance clients. A qualitative study of Swedish social workers”. Bmc Public
Health 12. doi: 10.1186/1471-2458-12-517.
355 Massardier-Pilonchery, A., og A. Bergeret. 2011. “Follow-up after occupational asbestos exposure: Terms and
devices in foreign”. Revue Des Maladies Respiratoires 28(4):556–64. doi: 10.1016/j.rmr.2010.08.012.
356 Mateyo, K., og M. Thomeer. 2017. “Sarcoidosis around the Globe”. Seminars in Respiratory and Critical Care
Medicine 38(4):393–403. doi: 10.1055/s-0037-1602845.
357 Matthiesen, N. C. L. 2017. “Working together in a deficit logic: home-school partnerships with Somali diaspora
parents”. Race Ethnicity and Education 20(4):495–507. doi: 10.1080/13613324.2015.1134469.
358 McCullough, M. L., S. J. Weinstein, D. M. Freedman, K. Helzlsouer, W. D. Flanders, K. Koenig, L. Kolonel, F. Laden,
L. Le Marchand, M. Purdue, K. Snyder, V. L. Stevens, R. Stolzenberg-Solomon, J. Virtamo, G. Yang, K. Yu, W. Zheng,
D. Albanes, J. Ashby, K. Bertrand, H. Cai, Y. Chen, L. Gallicchio, E. Giovannucci, E. J. Jacobs, S. E. Hankinson, P.
Hartge, V. Hartmuller, C. Harvey, R. B. Hayes, R. L. Horst, og X. O. Shu. 2010. “Correlates of Circulating 25-
Hydroxyvitamin D: Cohort Consortium Vitamin D Pooling Project of Rarer Cancers”. Am J Epidemiol 172(1):21–35.
doi: 10.1093/aje/kwq113.
359 McGillivray, G., S. A. Skull, G. Davie, S. E. Kofoed, A. Frydenberg, J. Rice, R. Cooke, og J. R. Carapetis. 2007. “High
prevalence of asymptomatic vitamin D and iron deficiency in East African immigrant children and adolescents
living in a temperate climate”. Archives of Disease in Childhood 92(12):1088–93. doi: 10.1136/adc.2006.112813.
Side 21 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0118.png
360 McLaughlin, J. K., J. S. Mandel, W. J. Blot, L. M. Schuman, E. S. Mehl, og J. F. Fraumeni. 1984. “A Population--
Based Case--Control Study of Renal Cell Carcinoma”. J Natl Cancer Inst 72(2):275–84.
361 Mearns, K., T. Rundmo, R. F. R. Gordon, og M. Fleming. 2004. “Evaluation of psychosocial and organizational
factors in offshore safety: a comparative study”. Journal of Risk Research 7(5):545–61. doi:
10.1080/1366987042000146193.
362 Michaëlis, C., M. Kristiansen, og M. Norredam. 2015. “Quality of Life and Coping Strategies among Immigrant
Women Living with Pain in Denmark: A Qualitative Study”. BMJ Open 5(7):e008075. doi: 10.1136/bmjopen-2015-
008075.
363 Mills, P. K., og R. Yang. 2003. “Prostate cancer risk in California farm workers”. Journal of Occupational and
Environmental Medicine 45(3):249–58. doi: 10.1097/01.jom.0000058339.05741.0c.
364 Ministers Of Foreign Affairs Of Brazil France Indonesia Norway Senegal South, Africa, og Thailand. 2007. “Oslo
Ministerial Declaration--Global Health: A Pressing Foreign Policy Issue of Our Time”. Lancet 369(9570):1373–78.
doi: 10.1016/s0140-6736(07)60498-x.
365 Mirdal, G. M. 1984. “Stress and Distress in Migration: Problems and Resources of Turkish Women in Denmark”.
Int Migr Rev 18(4 Special Issue):984–1003.
366 Mochmann, I. C. 2017. “Children Born of War - A Decade of International and Interdisciplinary Research”.
Historical Social Research-Historische Sozialforschung 42(1):320–46. doi: 10.12759/hsr.42.2017.1.320-346.
367 Mochmann, I. C., og S. U. Larsen. 2008. “>> Children born of war <<: The life course of children fathered by
German soldiers in Norway and Denmark during WWII - Some empirical results”. Historical Social Research-
Historische Sozialforschung 33(1):347–63.
368 Moilanen, I., A. Myhrman, H. Ebeling, V. Penninkilampi, og L. Vuorenkoski. 1998. “Long-Term Outcome of
Migration in Childhood and Adolescence”. Int J Circumpolar Health 57(2–3):180–87.
369 Moksnes, P. O. 2004. “Interference competition for space in nursery habitats: density-dependent effects on
growth and dispersal in juvenile shore crabs Carcinus maenas”. Marine Ecology Progress Series 281:181–91. doi:
10.3354/meps281181.
370 Moller, S. P., B. Laursen, C. K. Johannesen, J. S. Tolstrup, og S. Schramm. 2020. “Patterns of multimorbidity and
demographic profile of latent classes in a Danish population-A register-based study”. Plos One 15(8). doi:
10.1371/journal.pone.0237375.
371 Montgomery-Andersen, R., V. Douglas, og I. Borup. 2013. “Literature Review: The ‘logics’ of Birth Settings in
Arctic Greenland”. Midwifery 29(11):e79-88. doi: 10.1016/j.midw.2013.06.014.
372 Montgomery, E. 2008. “Long-term effects of organized violence on young Middle Eastern refugees’ mental
health”. Social Science & Medicine 67(10):1596–1603. doi: 10.1016/j.socscimed.2008.07.020.
373 Montgomery, J., J. A. Evans, D. Powlesland, og C. A. Roberts. 2005. “Continuity or Colonization in Anglo-Saxon
England? Isotope Evidence for Mobility, Subsistence Practice, and Status at West Heslerton”. Am J Phys
Anthropol 126(2):123–38. doi: 10.1002/ajpa.20111.
374 Monti, A. 2020. “Re-emigration of foreign-born residents from Sweden: 1990-2015”. Population Space and Place
26(2). doi: 10.1002/psp.2285.
375 Morck, L. L. 2011. “Studying Empowerment in a Socially and Ethnically Diverse Social Work Community in
Copenhagen, Denmark”. Ethos 39(1):115–37. doi: 10.1111/j.1548-1352.2010.01174.x.
376 Muir, C. S., R. Maclennan, J. A. Waterhouse, og K. Magnus. 1976. “Feasibility of Monitoring Populations to Detect
Environmental Carcinogens”. IARC Sci Publ (13):279–93.
377 Myhrvold, T., og M. C. Småstuen. 2017. “The Mental Healthcare Needs of Undocumented Migrants: An
Exploratory Analysis of Psychological Distress and Living Conditions among Undocumented Migrants in Norway”.
J Clin Nurs 26(5–6):825–39. doi: 10.1111/jocn.13670.
Side 22 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0119.png
378 Naumann, E., og L. F. Stoetzer. 2018. “Immigration and support for redistribution: survey experiments in three
European countries”. West European Politics 41(1):80–101. doi: 10.1080/01402382.2017.1344040.
379 Ndode-Ekane, X. E., C. Santana-Gomez, P. M. Casillas-Espinosa, I. Ali, R. D. Brady, G. Smith, P. Andrade, R.
Immonen, N. Puhakka, M. R. Hudson, E. L. Braine, S. R. Shultz, R. J. Staba, T. J. O’Brien, og A. Pitkanen. 2019.
“Harmonization of lateral fluid-percussion injury model production and post-injury monitoring in a preclinical
multicenter biomarker discovery study on post-traumatic epileptogenesis”. Epilepsy Research 151:7–16. doi:
10.1016/j.eplepsyres.2019.01.006.
380 Neuman, E. 2018. “Source country culture and labor market assimilation of immigrant women in Sweden:
evidence from longitudinal data”. Review of Economics of the Household 16(3):585–627. doi: 10.1007/s11150-
018-9420-6.
381 Nielsen, A. H., N. T. Horn, S. D. Sorensen, W. B. McGregor, og M. Wallentin. 2015. “Intensive Foreign Language
Learning Reveals Effects on Categorical Perception of Sibilant Voicing After Only 3 Weeks”. I-Perception 6(6). doi:
10.1177/2041669515613674.
382 Nielsen, A. L., S. S. Jervelund, S. F. Villadsen, K. Vitus, K. Ditlevsen, M. K. Torslev, og M. Kristiansen. 2017.
“Recruitment of ethnic minorities for public health research: An interpretive synthesis of experiences from six
interlinked Danish studies”. Scandinavian Journal of Public Health 45(2):140–52. doi:
10.1177/1403494816686267.
383 Nielsen, H. S., N. Smith, og A. Celikaksoy. 2009. “The Effect of Marriage on Education of Immigrants: Evidence
from a Policy Reform Restricting Marriage Migration”. Scandinavian Journal of Economics 111(3):457–86. doi:
10.1111/j.1467-9442.2009.01572.x.
384 Nielsen, L., T. Curtis, T. S. Kristensen, og N. R. Nielsen. 2008. “What characterizes persons with high levels of
perceived stress in Denmark? A national representative study”. Scandinavian Journal of Public Health 36(4):369–
79. doi: 10.1177/1403494807088456.
385 Nielsen, P. B., T. B. Larsen, A. Gorst-Rasmussen, F. Skjoth, L. H. Rasmussen, og G. Y. H. Lip. 2015. “Intracranial
Hemorrhage and Subsequent Ischemic Stroke in Patients With Atrial Fibrillation A Nationwide Cohort Study”.
Chest 147(6):1651–58. doi: 10.1378/chest.14-2099.
386 Nielsen, S. S., N. K. Jensen, S. Kreiner, M. Norredam, og A. Krasnik. 2015. “Utilisation of Psychiatrists and
Psychologists in Private Practice among Non-Western Labour Immigrants, Immigrants from Refugee-Generating
Countries and Ethnic Danes: The Role of Mental Health Status”. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 50(1):67–76.
doi: 10.1007/s00127-014-0916-y.
387 Nomura, N., og S. Tsuyuzaki. 2015. “Hares promote seed dispersal and seedling establishment after volcanic
eruptions”. Acta Oecologica-International Journal of Ecology 63:22–27. doi: 10.1016/j.actao.2015.02.003.
388 Nordenmark, M. 1999. “The concentration of unemployment within families and social networks - A question of
attitudes or structural factors?” European Sociological Review 15(1):49–59. doi:
10.1093/oxfordjournals.esr.a018254.
389 Nordentoft, M., N. H. Rod, J. P. Bonde, J. B. Bjorner, B. Cleal, A. D. Larsen, I. E. H. Madsen, L. L. M. Hanson, M. A.
Nexo, L. R. M. Pedersen, T. Sterud, T. W. Xu, og R. Rugulies. 2020. “Effort-reward imbalance at work and weight
changes in a nationwide cohort of workers in Denmark”. American Journal of Industrial Medicine 63(7):634–43.
doi: 10.1002/ajim.23110.
390 Nordentoft, M., N. H. Rod, J. P. Bonde, J. B. Bjorner, I. E. H. Madsen, L. R. M. Pedersen, B. Cleal, L. L. M. Hanson,
M. A. Nexo, J. Pentti, S. Stenholm, T. Sterud, J. Vahtera, og R. Rugulies. 2020. “Effort-reward imbalance at work
and risk of type 2 diabetes in a national sample of 50,552 workers in Denmark: A prospective study linking survey
and register data”. Journal of Psychosomatic Research 128. doi: 10.1016/j.jpsychores.2019.109867.
391 Nordvik, V., L. M. Turner, og J. Friedrichs. 2020. “Neighbourhood Poverty and Individual Earnings: Tales of Two
(Norwegian) Cities”. Tijdschrift Voor Economische En Sociale Geografie 111(2):134–48. doi: 10.1111/tesg.12370.
Side 23 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0120.png
392 Norkko, J., E. Bonsdorff, og A. Norkko. 2000. “Drifting algal mats as an alternative habitat for benthic
invertebrates: Species specific responses to a transient resource”. Journal of Experimental Marine Biology and
Ecology 248(1):79–104. doi: 10.1016/s0022-0981(00)00155-6.
393 Nortvedt, L., H. P. Hansen, B. N. Kumar, og V. Lohne. 2015. “Caught in suffering bodies: a qualitative study of
immigrant women on long-term sick leave in Norway”. Journal of Clinical Nursing 24(21–22):3266–75. doi:
10.1111/jocn.12901.
394 Nurmi, S. 2006. “Sectoral differences in plant start-up size in the Finnish economy”. Small Business Economics
26(1):39–59. doi: 10.1007/s11187-004-6482-z.
395 Nyberg-Sorensen, N., N. Van Hear, og P. Engberg-Pedersen. 2002. “The migration-development nexus evidence
and policy options state-of-the-art overview”. International Migration 40(5):3–47. doi: 10.1111/1468-
2435.00210.
396 Nystedt, P., og M. Dribe. 2015. “Is there an Intermarriage Premium for Male Immigrants? Exogamy and Earnings
in Sweden 1990-2009”. International Migration Review 49(1):3–35. doi: 10.1111/imre.12081.
397 O’Doherty, K., og M. Augoustinos. 2008. “Protecting the Nation: Nationalist Rhetoric on Asylum Seekers and the
Tampa”. Journal of Community & Applied Social Psychology 18(6):576–92. doi: 10.1002/casp.973.
398 Obucina, O., og I. Ilmakunnas. u.å. “Poverty and Overcrowding among Immigrant Children in an Emerging
Destination: Evidence from Finland”. Child Indicators Research. doi: 10.1007/s12187-020-09743-7.
399 Oesterlund, A. H., F. Lander, og J. Lauritsen. 2016. “A case-crossover study of transient risk factors influence on
occupational injuries: a study protocol based on a review of previous studies”. Injury Prevention 22(5):375-+. doi:
10.1136/injuryprev-2014-041371.
400 Ohara, Y., S. H. Chew, T. Shibata, Y. Okazaki, K. Yamashita, og S. Toyokuni. 2018. “Phlebotomy as a preventive
measure for crocidolite-induced mesothelioma in male rats”. Cancer Science 109(2):330–39. doi:
10.1111/cas.13460.
401 Okenwa-Emegwa, L., og H. Eriksson. 2020. “Lessons Learned from Teaching Nursing Students about Equality,
Equity, Human Rights, and Forced Migration through Roleplay in an Inclusive Classroom”. Sustainability 12(17).
doi: 10.3390/su12177008.
402 Olah, L. S., og E. M. Bernhardt. 2008. “Sweden: Combining childbearing and gender equality”. Demographic
Research 19:1105–43. doi: 10.4054/DemRes.2008.19.28.
403 Olsen, B. R., D. Axelsson-Olsson, A. Thelin, og O. Weiland. 2006. “Unexpected high prevalence of IgG-antibodies
to hepatitis E virus in Swedish pig farmers and controls”. Scandinavian Journal of Infectious Diseases 38(1):55–58.
doi: 10.1080/00365540500321470.
404 Olsson, A., K. Togawa, J. Schuz, C. Le Cornet, B. Fervers, S. O. Dalton, E. Pukkala, M. Feychting, N. E. Skakkebaek,
og J. Hansen. 2018. “Parental occupational exposure to solvents and heavy metals and risk of developing
testicular germ cell tumors in sons (NORD-TEST Denmark)”. Scandinavian Journal of Work Environment & Health
44(6):658–69. doi: 10.5271/sjweh.3732.
405 Onarheim, K. H., A. Melberg, B. M. Meier, og I. Miljeteig. 2018. “Towards Universal Health Coverage: Including
Undocumented Migrants”. BMJ Glob Health 3(5):e001031. doi: 10.1136/bmjgh-2018-001031.
406 Oppedal, B., og T. Idsoe. 2015. “The role of social support in the acculturation and mental health of
unaccompanied minor asylum seekers”. Scandinavian Journal of Psychology 56(2):203–11. doi:
10.1111/sjop.12194.
407 Osman, F., M. Klingberg-Allvin, R. Flacking, og U. K. Schon. 2016. “Parenthood in transition - Somali-born parents’
experiences of and needs for parenting support programmes”. Bmc International Health and Human Rights 16.
doi: 10.1186/s12914-016-0082-2.
408 Ostberg, A. L., og M. Petzold. 2020. “A longitudinal study of the impact of change in socioeconomic status on
dental caries in the permanent dentition of Swedish children and adolescents”. Community Dentistry and Oral
Epidemiology 48(4):271–79. doi: 10.1111/cdoe.12529.
Side 24 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0121.png
409 Osterlund, A. H., F. Lander, K. Nielsen, P. Kines, J. Moller, og J. Lauritsen. 2017. “Transient risk factors of acute
occupational injuries: a case-crossover study in two Danish emergency departments”. Scandinavian Journal of
Work Environment & Health 43(3):217–25. doi: 10.5271/sjweh.3615.
410 Osth, J., M. Dolciotti, A. Reggiani, og P. Nijkamp. 2018. “Social Capital, Resilience and Accessibility in Urban
Systems: a Study on Sweden”. Networks & Spatial Economics 18(2):313–36. doi: 10.1007/s11067-017-9375-9.
411 Ostry, A., S. Maggi, J. Tansey, J. Dunn, R. Hershler, L. Chen, A. M. Louie, og C. Hertzman. 2007. “The impact of
psychosocial work conditions on attempted and completed suicide among western Canadian sawmill workers”.
Scandinavian Journal of Public Health 35(3):265–71. doi: 10.1080/14034940601048091.
412 Otoiu, A., og E. Titan. 2016. “Does the unemployment invariance hypothesis hold for Romania?” Applied
Economics Letters 23(12):884–87. doi: 10.1080/13504851.2015.1117040.
413 Ozdemir, S. B., og M. Ozdemir. 2020. “The Role of Perceived Inter-Ethnic Classroom Climate in Adolescents’
Engagement in Ethnic Victimization: For Whom Does it Work?” Journal of Youth and Adolescence 49(6):1328–40.
doi: 10.1007/s10964-020-01228-8.
414 Palm, A., E. Wilander, S. Wallgren, og G. Hillerdal. 2017. “[Black smoke lung disease – a new disease in Sweden]”.
Lakartidningen 114.
415 Parella, K. 2014. “OUTSOURCING CORPORATE ACCOUNTABILITY”. Washington Law Review 89(3):747–818.
416 Parr, N., J. Li, og L. Tickle. 2016. “A cost of living longer: Projections of the effects of prospective mortality
improvement on economic support ratios for 14 advanced economies”. Population Studies-a Journal of
Demography 70(2):181–200. doi: 10.1080/00324728.2016.1190029.
417 Parrotta, P., D. Pozzoli, og M. Pytlikova. 2014. “The nexus between labor diversity and firm’s innovation”. Journal
of Population Economics 27(2):303–64. doi: 10.1007/s00148-013-0491-7.
418 Pedersen, W. 1996. “Working-class boys at the margins: Ethnic prejudice, cultural capital, and gender”. Acta
Sociologica 39(3):257–79. doi: 10.1177/000169939603900301.
419 Pedersen, W. 2001. “Adolescent victims of violence in a welfare state - Sociodemography, ethnicity and risk
behaviours”. British Journal of Criminology 41(1):1–21. doi: 10.1093/bjc/41.1.1.
420 Pekin, H. 1989. “Effects of Migration on Family Structure”. Int Migr 27(2):281–93. doi: 10.1111/j.1468-
2435.1989.tb00257.x.
421 Pekkala, S., og H. Tervo. 2002. “Unemployment and migration: Does moving help?” Scandinavian Journal of
Economics 104(4):621–39. doi: 10.1111/1467-9442.00305.
422 Peltomaki, P., M. Johansson, W. Ahrens, M. Sala, C. Wesseling, F. Brenes, C. Font, K. Husman, G. Janer, T. Kallas-
Tarpila, M. Kogevinas, M. Loponen, M. D. Sole, J. Tempel, K. Vasama-Neuvonen, og T. Partanen. 2003. “Social
context for workplace health promotion: Feasibility considerations in Costa Rica, Finland, Germany, Spain and
Sweden”. Health Promotion International 18(2):115–26. doi: 10.1093/heapro/18.2.115.
423 Peng-Li, D., R. C. K. Chan, D. V. Byrne, og Q. J. Wang. 2020. “The Effects of Ethnically Congruent Music on Eye
Movements and Food Choice-A Cross-Cultural Comparison between Danish and Chinese Consumers”. Foods 9(8).
doi: 10.3390/foods9081109.
424 Person, M., V. Bense, D. Cohen, og A. Banerjee. 2012. “Models of ice-sheet hydrogeologic interactions: a review”.
Geofluids 12(1). doi: 10.1111/j.1468-8123.2011.00360.x.
425 Pienimaki, M. u.å. “Participatory photography supporting the social inclusion of migrant youth”. Journal of Youth
Studies. doi: 10.1080/13676261.2020.1814227.
426 Pollitz, F. F. 2019. “Lithosphere and shallow asthenosphere rheology from observations of post-earthquake
relaxation”. Physics of the Earth and Planetary Interiors 293. doi: 10.1016/j.pepi.2019.106271.
427 Poltsam-Jurjo, I. 2019. “The Estonian Language and Church Visitations in the 17th Century”. Tuna-Ajalookultuuri
Ajakiri (4):10-+.
Side 25 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0122.png
428 Popper, S. E., C. E. Morris, J. Briggs, og F. Fisher. 1997. “Comparison of acceleration subjects to other populations:
Spinal anomaly distribution”. Aviation Space and Environmental Medicine 68(5):426–31.
429 Potts, M., og R. V. Short. 1989. “Condoms for the Prevention of HIV Transmission: Cultural Dimensions”. Aids 3
Suppl 1:S259-63. doi: 10.1097/00002030-198901001-00036.
430 Povlsen, L., S. Regber, E. Fosse, L. E. Karlsson, og H. Gunnarsdottir. 2018. “Economic Poverty among Children and
Adolescents in the Nordic Countries”. Scand J Public Health 46(20_suppl):30–37. doi:
10.1177/1403494817743894.
431 Pudaric, S., J. Sundquist, og S. E. Johansson. 1998. “Impaired mobility and impaired working capacity among
foreign born people and native born Swedes”. Journal of Epidemiology and Community Health 52(1):34–40. doi:
10.1136/jech.52.1.34.
432 Puljiz, I., I. Kuzman, og A. Markotic. 2008. “Imported Case of Nephropathia Epidemica - A Case Report”. Collegium
Antropologicum 32(4):1263–65.
433 Rafaelic, D. 2008. “Daniel Rafaelic: Independent State of Croatia (NDH) at the 1942 Venice Film Festival”. Hrvatski
Filmski Ljetopis 14(56):64-+.
434 Raffn, E., E. Lynge, og B. Korsgaard. 1993. “INCIDENCE OF LUNG-CANCER BY HISTOLOGICAL TYPE AMONG
ASBESTOS CEMENT WORKERS IN DENMARK”. British Journal of Industrial Medicine 50(1):85–89.
435 Rafnsson, V., og P. Sulem. 2003. “Cancer incidence among marine engineers, a population-based study (Iceland)”.
Cancer Causes & Control 14(1):29–35. doi: 10.1023/a:1022505308892.
436 Rahnu, L., A. Puur, T. Kleinepier, og T. Tammaru. 2020. “The Role of Neighbourhood and Workplace Ethnic
Contexts in the Formation of Inter-Ethnic Partnerships: A Native Majority Perspective”. Eur J Popul 36(2):247–76.
doi: 10.1007/s10680-019-09528-x.
437 Ranjbar, V., R. Fornazar, H. Ascher, A. Ekberg-Jansson, og G. Hensing. 2017. “Physical and mental health
inequalities between native and immigrant Swedes”. International Migration 55(2):80–96. doi:
10.1111/imig.12312.
438 Rask, S., P. Sainio, A. E. Castaneda, T. Harkanen, S. Stenholm, P. Koponen, og S. Koskinen. 2016. “The ethnic gap in
mobility: a comparison of Russian, Somali and Kurdish origin migrants and the general Finnish population”. Bmc
Public Health 16. doi: 10.1186/s12889-016-2993-1.
439 Rassjo, E. B., U. Byrskog, R. Samir, og M. Klingberg-Allvin. 2013. “Somali women’s use of maternity health services
and the outcome of their pregnancies: A descriptive study comparing Somali immigrants with native-born
Swedish women”. Sexual & Reproductive Healthcare 4(3):99–106. doi: 10.1016/j.srhc.2013.06.001.
440 Refstie, H., og C. Brun. 2012. “Towards Transformative Participation: Collaborative Research with ‘Urban IDPs’ in
Uganda”. Journal of Refugee Studies 25(2):239–56. doi: 10.1093/jrs/fer047.
441 Reigstad, B., og S. Kvernmo. 2017. “Concurrent Adversities and Suicide Attempts among Sami and Non-Sami
Adolescents: The Norwegian Arctic Adolescent Study (NAAHS)”. Nord J Psychiatry 71(6):425–32. doi:
10.1080/08039488.2017.1315175.
442 Rephann, T. J., og E. Holm. 2004. “Economic-demographic effects of immigration: Results from a dynamic spatial
microsimulation model”. International Regional Science Review 27(4):379–410. doi: 10.1177/0160017604267628.
443 Ricceri, F., R. W. Godschalk, M. Peluso, D. H. Phillips, A. Agudo, P. Georgiadis, S. Loft, A. Tjonneland, O. Raaschou-
Nielsen, D. Palli, F. Perera, R. Vermeulen, E. Taioli, R. J. Sram, A. Munnia, F. Rosa, A. Allione, G. Matullo, og P.
Vineis. 2010. “Bulky DNA Adducts in White Blood Cells: A Pooled Analysis of 3,600 Subjects”. Cancer
Epidemiology Biomarkers & Prevention 19(12):3174–81. doi: 10.1158/1055-9965.Epi-10-0314.
444 Ridanpaa, J. 2017. “Narrativizing (and laughing) spatial identities together in Meankieli-speaking minorities”.
Geoforum 83:60–70. doi: 10.1016/j.geoforum.2017.05.003.
445 Robsahm, T. E., og S. Tretli. 2001. “Cutaneous Malignant Melanoma in Norway: Variation by Region of Residence
before and after the Age 17”. Cancer Causes Control 12(6):569–76. doi: 10.1023/a:1011287918405.
Side 26 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0123.png
446 Ronsen, M., og T. Skardhamar. 2009. “Do welfare-to-work initiatives work? Evidence from an activation
programme targeted at social assistance recipients in Norway”. Journal of European Social Policy 19(1):61–77.
doi: 10.1177/0958928708098524.
447 Roopnarine, L. 2010. “Re-Indenture, Repatriation and Remittances of Ex-Indentured Indians from Danish St Croix
to British India 1863-1873”. Scandinavian Journal of History 35(3):247–67. doi: 10.1080/03468755.2010.494006.
448 Rosenberg, D., og A. C. Lewin. u.å. “Marriage patterns among Jewish immigrants in Israel”. Journal of Ethnic and
Migration Studies. doi: 10.1080/1369183x.2019.1616538.
449 Rosholm, M., K. Scott, og L. Husted. 2006. “The times they are a-changin’: Declining immigrant employment
opportunities in Scandinavia”. International Migration Review 40(2):318–47. doi: 10.1111/j.1747-
7379.2006.00019.x.
450 Rosholm, M., og R. Vejlin. 2010. “Reducing income transfers to refugee immigrants: Does start-help help you
start?” Labour Economics 17(1):258–75. doi: 10.1016/j.labeco.2009.09.004.
451 Rowbury, D. A., M. L. G. Oldfield, og G. D. Lock. 2001. “A method for correlating the influence of external
crossflow on the discharge coefficients of film cooling holes”. Journal of Turbomachinery-Transactions of the
Asme 123(2):258–65. doi: 10.1115/1.1354137.
452 Rudner, M., P. Fransson, M. Ingvar, L. Nyberg, og J. Ronnberg. 2007. “Neural representation of binding lexical
signs and words in the episodic buffer of working memory”. Neuropsychologia 45(10):2258–76. doi:
10.1016/j.neuropsychologia.2007.02.017.
453 Ruete, A., T. Snall, B. G. Jonsson, og M. Jonsson. 2017. “Contrasting long-term effects of transient anthropogenic
edges and forest fragment size on generalist and specialist deadwood-dwelling fungi”. Journal of Applied Ecology
54(4):1142–51. doi: 10.1111/1365-2664.12835.
454 Rydgren, J. 2002. “Radical right populism in Sweden: Still a failure, but for how long?” Scandinavian Political
Studies 25(1):27–56. doi: 10.1111/1467-9477.00062.
455 Rygh, A. B., F. E. Skjeldestad, H. Korner, og T. M. Eggebo. 2014. “Assessing the association of oxytocin
augmentation with obstetric anal sphincter injury in nulliparous women: a population-based, case-control study”.
Bmj Open 4(7). doi: 10.1136/bmjopen-2013-004592.
456 Rytter, M. 2012. “Semi-legal family life: Pakistani couples in the borderlands of Denmark and Sweden”. Global
Networks-a Journal of Transnational Affairs 12(1):91–108. doi: 10.1111/j.1471-0374.2011.00325.x.
457 Råssjö, E. B., U. Byrskog, R. Samir, og M. Klingberg-Allvin. 2013. “Somali Women’s Use of Maternity Health
Services and the Outcome of Their Pregnancies: A Descriptive Study Comparing Somali Immigrants with Native-
Born Swedish Women”. Sex Reprod Healthc 4(3):99–106. doi: 10.1016/j.srhc.2013.06.001.
458 Saha, S., U. G. Gerdtham, F. Siddiqui, og L. Bennet. 2018. “Valuing a Lifestyle Intervention for Middle Eastern
Immigrants at Risk of Diabetes”. International Journal of Environmental Research and Public Health 15(3). doi:
10.3390/ijerph15030413.
459 Sandhu, S., N. V. Bjerre, M. Dauvrin, S. Dias, A. Gaddini, T. Greacen, E. Ioannidis, U. Kluge, N. K. Jensen, M.
Lamkaddem, R. P. I. Riera, Z. Kosa, U. Wihlman, M. Stankunas, C. Strassmayr, K. Wahlbeck, M. Welbel, og S.
Priebe. 2013. “Experiences with treating immigrants: a qualitative study in mental health services across 16
European countries”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 48(1):105–16. doi: 10.1007/s00127-012-
0528-3.
460 Sandvik, H., S. Hunskaar, og E. Diaz. 2012. “Immigrants’ use of emergency primary health care in Norway: a
registry-based observational study”. Bmc Health Services Research 12. doi: 10.1186/1472-6963-12-308.
461 Sanger, A. C. 1998. “Roe v. Wade. Into the next Millennium”. Conscience 18(4):36–37.
462 Santos-Tavares, I., og A. L. Thoren-Jonsson. 2013. “Confidence in the future and hopelessness: Experiences in
daily occupations of immigrants with late effects of polio”. Scandinavian Journal of Occupational Therapy
20(1):9–20. doi: 10.3109/11038128.2012.660193.
Side 27 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0124.png
463 Schultz-Nielsen, M. L., E. Tekin, og J. Greve. 2016. “Labor market effects of intrauterine exposure to nutritional
deficiency: Evidence from administrative data on Muslim immigrants in Denmark”. Economics & Human Biology
21:196–209. doi: 10.1016/j.ehb.2016.02.002.
464 Schwartz, H. 1994. “SMALL STATES IN BIG TROUBLE - STATE REORGANIZATION IN AUSTRALIA, DENMARK, NEW-
ZEALAND, AND SWEDEN IN THE 1980S”. World Politics 46(4):525–55.
465 Schwarz, M. B., M. T. Mabrouk, C. S. Silva, P. Haurant, og B. Lacarriere. 2019. “Modified finite volumes method
for the simulation of dynamic district heating networks”. Energy 182:954–64. doi: 10.1016/j.energy.2019.06.038.
466 Segerstrom, U., G. Hornberg, og R. Bradshaw. 1996. “The 9000-year history of vegetation development and
disturbance patterns of a swamp-forest in Dalarna, northern Sweden”. Holocene 6(1):37–48. doi:
10.1177/095968369600600105.
467 Seglem, K. B., B. Oppedal, og S. Raeder. 2011. “Predictors of depressive symptoms among resettled
unaccompanied refugee minors”. Scandinavian Journal of Psychology 52(5):457–64. doi: 10.1111/j.1467-
9450.2011.00883.x.
468 Seibel, V., og T. F. Hedegaard. 2017. “Migrants’ and natives’ attitudes to formal childcare in the Netherlands,
Denmark and Germany”. Children and Youth Services Review 78:112–21. doi: 10.1016/j.childyouth.2017.05.017.
469 Selander, J., M. Albin, U. Rosenhall, L. Rylander, M. Lewne, og P. Gustavsson. 2016. “Maternal Occupational
Exposure to Noise during Pregnancy and Hearing Dysfunction in Children: A Nationwide Prospective Cohort Study
in Sweden”. Environmental Health Perspectives 124(6):855–60. doi: 10.1289/ehp.1509874.
470 Sellevold, G. S., V. Egede-Nissen, R. Jakobsen, og V. Sorlie. 2019. “Quality dementia care: Prerequisites and
relational ethics among multicultural healthcare providers”. Nursing Ethics 26(2):504–14. doi:
10.1177/0969733017712080.
471 Sempertegui, G. A., J. W. Knipscheer, C. Baliatsas, og M. H. J. Bekker. 2019. “Symptom manifestation and
treatment effectiveness, -obstacles and -facilitators in Turkish and Moroccan groups with depression in European
countries: A systematic review”. Journal of Affective Disorders 247:134–55. doi: 10.1016/j.jad.2018.12.060.
472 Seppala, E., V. Zoldi, S. Vuorinen, S. Murtopuro, U. Elonsalo, J. van Beek, A. Haveri, M. Kontio, C. Savolainen-
Kopra, T. Puumalainen, og J. Sane. 2017. “A cluster of measles linked to an imported case, Finland, 2017”.
Eurosurveillance 22(33):2–7. doi: 10.2807/1560-7917.Es.2017.22.33.30595.
473 Seppel, M. 2014. “The Famine of 1601-1603 in Estland II : Decline in Settlement, Famine Relief and Cannibalism”.
Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri (3):25-+.
474 Seppälä, E., V. Zöldi, S. Vuorinen, S. Murtopuro, U. Elonsalo, J. van Beek, A. Haveri, M. Kontio, C. Savolainen-
Kopra, T. Puumalainen, og J. Sane. 2017. “A Cluster of Measles Linked to an Imported Case, Finland, 2017”. Euro
Surveill 22(33). doi: 10.2807/1560-7917.Es.2017.22.33.30595.
475 Shahim, B., S. Hasselberg, O. Boldt-Christmas, V. Gyberg, L. Mellbin, og L. Ryden. 2018. “Effectiveness of different
outreach strategies to identify individuals at high risk of diabetes in a heterogeneous population: a study in the
Swedish municipality of Sodertalje”. European Journal of Preventive Cardiology 25(18):1990–99. doi:
10.1177/2047487318805582.
476 Shephard, R. J. 1986. “Exercise in Coronary Heart Disease”. Sports Med 3(1):26–49. doi: 10.2165/00007256-
198603010-00004.
477 Shukla, U., B. Deval, M. J. Perez, H. Hamoda, M. Savvas, og N. Narvekar. 2013. “Sperm donor recruitment,
attitudes and provider practices-5 years after the removal of donor anonymity”. Human Reproduction 28(3):676–
82. doi: 10.1093/humrep/des450.
478 Siebke, J. C., N. Wessel, P. Kvandal, og T. Lie. 1989. “The Prevalence of Hepatitis A and B in Norwegian Merchant
Seamen--a Serological Study”. Infection 17(2):77–80. doi: 10.1007/bf01646880.
479 Siiner, M. 2016. “University administrators as forced language policy agents. An institutional ethnography of
parallel language strategy and practices at the University of Copenhagen”. Current Issues in Language Planning
17(3–4):441–58. doi: 10.1080/14664208.2016.1204058.
Side 28 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0125.png
480 Simonsen, J., M. Frisch, og S. Ethelberg. 2008. “Socioeconomic risk factors for bacterial gastrointestinal
infections”. Epidemiology 19(2):282–90. doi: 10.1097/EDE.0b013e3181633c19.
481 Sindet-Pedersen, C., L. Staerk, M. Lamberts, T. A. Gerds, J. S. Berger, A. N. Bonde, J. L. Pallisgaard, M. L. Hansen, C.
Torp-Pedersen, G. H. Gislason, og J. B. Olesen. 2018. “Use of oral anticoagulants in combination with
antiplatelet(s) in atrial fibrillation”. Heart 104(11):912–20. doi: 10.1136/heartjnl-2017-311976.
482 Sjoberg, S., K. Rambaree, og B. Jojo. 2015. “Collective empowerment: A comparative study of community work in
Mumbai and Stockholm”. International Journal of Social Welfare 24(4):364–75. doi: 10.1111/ijsw.12137.
483 Sjodahl, K., C. Jansson, I. A. Bergdahl, J. Adami, P. Boffetta, og J. Lagergren. 2007. “Airborne exposures and risk of
gastric cancer: A prospective cohort study”. International Journal of Cancer 120(9):2013–18. doi:
10.1002/ijc.22566.
484 Skarpenes, O. 2018. “Classical class conflicts? Boundary-drawing in the Norwegian working class”. Tidsskrift for
Samfunnsforskning 59(4):349–72. doi: 10.18261/issn.1504-291X-2018-04-02.
485 Skjeggestad, E., R. Norvoll, G. M. Sandal, og P. Gulbrandsen. 2017. “How do international medical graduates and
colleagues perceive and deal with difficulties in everyday collaboration? A qualitative study”. Scandinavian
Journal of Public Health 45(4):428–35. doi: 10.1177/1403494817698286.
486 Smith, A. W. 2018. “‘Hiding in Plain Sight’: Daily Strategies and Fear Management among Undocumented Refugee
Children in Sweden”. Journal of Refugee Studies 31(4):588–604. doi: 10.1093/jrs/fex046.
487 Sperling, U. 2014. “ASPECTS OF CHANGE IN THE BRONZE AGE EASTERN BALTIC. THE SETTLEMENTS OF THE ASVA
GROUP IN ESTONIA”. Estonian Journal of Archaeology 18(2):11–494. doi: 10.3176/arch.2014.2S.16.
488 Sriskandarajah, D. 2002. “The migration-development nexus: Sri Lanka case study”. International Migration
40(5):283–307. doi: 10.1111/1468-2435.00220.
489 Stalsett, S. J. 2012. “Children of asylum seekers and human dignity: Ethical reflections based on the experiences
of the Health Care Centre for Undocumented Migrants”. Etikk I Praksis 6(2):23–37.
490 Stang, A., J. C. Becker, P. Nghiem, og J. Ferlay. 2018. “The association between geographic location and incidence
of Merkel cell carcinoma in comparison to melanoma: An international assessment”. European Journal of Cancer
94:47–60. doi: 10.1016/j.ejca.2018.02.003.
491 Steel, J. L., A. C. Dunlavy, C. E. Harding, og T. Theorell. 2017. “The Psychological Consequences of Pre-Emigration
Trauma and Post-Migration Stress in Refugees and Immigrants from Africa”. Journal of Immigrant and Minority
Health 19(3):523–32. doi: 10.1007/s10903-016-0478-z.
492 Stephenson, M. M., og A. Kallstrom. u.å. “Constructions of young migrants’ situations in kinship care in a Swedish
suburb by social workers in a non-governmental organisation mentoring programme”. Qualitative Social Work.
doi: 10.1177/1473325019900959.
493 Stolen, M. 1992. “CODESWITCHING FOR HUMOR AND ETHNIC-IDENTITY - WRITTEN DANISH AMERICAN
OCCASIONAL SONGS”. Journal of Multilingual and Multicultural Development 13(1–2):215–28. doi:
10.1080/01434632.1992.9994492.
494 Stranz, H., og S. Wiklund. 2012. “Risk factors of long-term social assistance recipiency among lone mothers. The
case of Sweden”. European Journal of Social Work 15(4):514–31. doi: 10.1080/13691457.2012.702312.
495 Stranz, H., P. Karlsson, og S. Wiklund. 2017. “The wide-meshed safety net. Decision-making on social assistance
eligibility in Sweden”. European Journal of Social Work 20(5):711–23. doi: 10.1080/13691457.2016.1255596.
496 Stromdahl, S., F. Liljeros, A. E. Thorson, K. I. Persson, og B. C. Forsberg. 2017. “HIV testing and prevention among
foreign-born Men Who have Sex with Men: an online survey from Sweden”. Bmc Public Health 17. doi:
10.1186/s12889-016-3992-y.
497 Stromgaard, S., S. W. Rasmussen, og T. A. Schmidt. 2014. “Brief hospitalizations of elderly patients: a
retrospective, observational study”. Scandinavian Journal of Trauma Resuscitation & Emergency Medicine 22.
doi: 10.1186/1757-7241-22-17.
Side 29 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0126.png
498 Strömdahl, S., F. Liljeros, A. E. Thorson, K. I. Persson, og B. C. Forsberg. 2017. “HIV Testing and Prevention among
Foreign-Born Men Who Have Sex with Men: An Online Survey from Sweden”. BMC Public Health 17(1):139. doi:
10.1186/s12889-016-3992-y.
499 Sugimoto, K., I. Karai, S. Goto, X. J. Gu, P. K. Lu, Z. J. Ding, M. Q. Li, Y. X. Liang, og Y. Seki. 1992. “An Occupational
Hygiene Survey in a Chinese Viscose Rayon Factory”. Kitasato Arch Exp Med 65(2–3):111–16.
500 Sundby, J., og B. Austveg. 1993. “[Genital mutilation of women. A new challenge for the health service]”. Tidsskr
Nor Laegeforen 113(21):2704–7.
501 Sundstrup, E., M. D. Jakobsen, O. S. Mortensen, og L. L. Andersen. 2017. “Joint association of multimorbidity and
work ability with risk of long-term sickness absence: a prospective cohort study with register follow-up”.
Scandinavian Journal of Work Environment & Health 43(2):146–54. doi: 10.5271/sjweh.3620.
502 Sundstrup, E., og L. L. Andersen. u.å. “Joint association of physical and psychosocial working conditions with risk
of long-term sickness absence: Prospective cohort study with register follow-up”. Scandinavian Journal of Public
Health. doi: 10.1177/1403494820936423.
503 Svensson, J., J. Strom, N. Kivekas, N. B. Dkhar, S. Tayal, V. P. Sharma, A. Jutila, J. Backman, A. Virkkula, M. Ruppel,
A. Hyvarinen, A. Kontu, H. R. Hannula, M. Lepparanta, R. K. Hooda, A. Korhola, E. Asmi, og H. Lihavainen. 2018.
“Light-absorption of dust and elemental carbon in snow in the Indian Himalayas and the Finnish Arctic”.
Atmospheric Measurement Techniques 11(3):1403–16. doi: 10.5194/amt-11-1403-2018.
504 Saarela, J., og F. Finnas. 2016. “The Ethno-linguistic Community and Premature Death: a Register-Based Study of
Working-Aged Men in Finland”. Journal of Racial and Ethnic Health Disparities 3(2):373–80. doi: 10.1007/s40615-
015-0163-2.
505 Tadmor, T., og A. Polliack. 2015. “Epidemiology and Environmental Risk in Hairy Cell Leukemia”. Best Pract Res
Clin Haematol 28(4):175–79. doi: 10.1016/j.beha.2015.10.014.
506 Tammaru, T., M. Stromgren, O. Stjernstrom, og U. Lindgren. 2010. “Learning through contact? The effects on
earnings of immigrant exposure to the native population”. Environment and Planning a-Economy and Space
42(12):2938–55. doi: 10.1068/a4396.
507 Tenkanen, L. 1993. “Migration to Towns, Occupation, Smoking, and Lung Cancer: Experience from the Finnish-
Norwegian Lung Cancer Study”. Cancer Causes Control 4(2):133–41. doi: 10.1007/bf00053154.
508 Ternstrom, E., I. Hildingsson, H. Haines, og C. Rubertsson. 2015. “Higher prevalence of childbirth related fear in
foreign born pregnant women - Findings from a community sample in Sweden”. Midwifery 31(4):445–50. doi:
10.1016/j.midw.2014.11.011.
509 Tervola, J., A. Z. Duvander, og E. Mussino. 2017. “Promoting Parental Leave for Immigrant Fathers-What Role
Does Policy Play?” Social Politics 24(3):269–97. doi: 10.1093/sp/jxx006.
510 Theobald, H., og M. Luppi. 2018. “Elderly care in changing societies: Concurrences in divergent care regimes - a
comparison of Germany, Sweden and Italy”. Current Sociology 66(4):629–42. doi: 10.1177/0011392118765232.
511 Theorell, T., A. Vigborg, A. Kallner, G. Dahlén, og O. Wålinder. 1980. “A Comparison between Finnish Immigrants
and Native Swedes in the Greater Stockholm Region-Social and Medical Risk Indicators of Ischemic Heart
Disease”. Scand J Soc Med 8(3):105–15. doi: 10.1177/140349488000800305.
512 Thetkathuek, A., P. Meepradit, og T. Sa-Ngiamsak. 2018. “A Cross-Sectional Study of Musculoskeletal Symptoms
and Risk Factors in Cambodian Fruit Farm Workers in Eastern Region, Thailand”. Saf Health Work 9(2):192–202.
doi: 10.1016/j.shaw.2017.06.009.
513 Thingstad, P., T. Askim, M. K. Beyer, G. Brathen, H. Ellekjaer, H. Ihle-Hansen, A. B. Knapskog, S. Lydersen, R.
Munthe-Kaas, H. Naess, S. T. Pendlebury, Y. M. Seljeseth, og I. Saltvedt. 2018. “The Norwegian Cognitive
impairment after stroke study (Nor-COAST): study protocol of a multicentre, prospective cohort study”. Bmc
Neurology 18. doi: 10.1186/s12883-018-1198-x.
Side 30 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0127.png
514 Thogersen, M., M. Aadahl, P. Elsborg, og C. D. Klinker. 2020. “Dropout at Danish vocational schools: does the
school’s health promotion capacity play a role? A survey- and register-based prospective study”. Bmc Public
Health 20(1). doi: 10.1186/s12889-020-08955-4.
515 Thulstrup, A. W. 2014. “Plantation livelihoods in central Vietnam: Implications for household vulnerability and
community resilience”. Norsk Geografisk Tidsskrift-Norwegian Journal of Geography 68(1):1–9. doi:
10.1080/00291951.2013.870928.
516 Tinghög, P., J. Carstensen, G. Kaati, S. Edvinsson, M. Sjöström, og L. O. Bygren. 2011. “Migration and Mortality
Trajectories: A Study of Individuals Born in the Rural Community of Överkalix, Sweden”. Soc Sci Med 73(5):744–
51. doi: 10.1016/j.socscimed.2011.06.055.
517 Torgalsboen, A. K., og B. R. Rund. 2002. “Lessons learned from three studies of recovery from schizophrenia”.
International Review of Psychiatry 14(4):312–17. doi: 10.1080/0954026021000016950.
518 Tornberg, E., og T. Rønne. 1997. “Occurrence of hepatitis A infection in Denmark”. Ugeskr Laeger 159(19):2856–
61.
519 Trost, M., E. M. Wanke, D. Ohlendorf, D. Klingelhofer, M. Braun, J. Bauer, D. A. Groneberg, D. Quarcoo, og D.
Bruggmann. 2018. “Immigration: analysis, trends and outlook on the global research activity”. Journal of Global
Health 8(1). doi: 10.7189/jogh.08.010414.
520 Tuchsen, F., E. Bach, og M. Marmot. 1992. “OCCUPATION AND HOSPITALIZATION WITH ISCHEMIC HEART-
DISEASES - A NEW NATIONWIDE SURVEILLANCE SYSTEM BASED ON HOSPITAL ADMISSIONS”. International
Journal of Epidemiology 21(3):450–59. doi: 10.1093/ije/21.3.450.
521 Tuchsen, F., K. B. Christensen, T. Lund, og H. Feveile. 2008. “A 15-year prospective study of shift work and
disability pension”. Occupational and Environmental Medicine 65(4):283–85. doi: 10.1136/oem.2007.036525.
522 Tüchsen, F., H. Feveile, K. B. Christensen, og N. Krause. 2010. “The Impact of Self-Reported Exposure to Whole-
Body-Vibrations on the Risk of Disability Pension among Men: A 15 Year Prospective Study”. BMC Public Health
10:305. doi: 10.1186/1471-2458-10-305.
523 Uhnoo, S. 2015. “Within ‘the Tin Bubble’: the police and ethnic minorities in Sweden”. Policing & Society
25(2):129–49. doi: 10.1080/10439463.2013.817995.
524 Valtonen, A., R. Latja, R. Leinonen, og H. Poysa. 2017. “Arrival and onset of breeding of three passerine birds in
eastern Finland tracks climatic variation and phenology of insects”. Journal of Avian Biology 48(6):785–95. doi:
10.1111/jav.01128.
525 van Meegdenburg, H. 2019. “‘We don’t do that’: A constructivist perspective on the use and non-use of private
military contractors by Denmark”. Cooperation and Conflict 54(1):25–43. doi: 10.1177/0010836718765901.
526 Vidal-Coso, E. 2019. “Female employment following childbirth: differences between native and immigrant
women in Switzerland”. Journal of Ethnic and Migration Studies 45(9):1667–92. doi:
10.1080/1369183x.2018.1444983.
527 Vilming, B., og B. I. Nesheim. 2000. “Hyperemesis Gravidarum in a Contemporary Population in Oslo”. Acta Obstet
Gynecol Scand 79(8):640–43.
528 Virta, A. 2015. “‘In the middle of a pedagogical triangle’ - Native-language support teachers constructing their
identity in a new context”. Teaching and Teacher Education 46:84–93. doi: 10.1016/j.tate.2014.11.003.
529 Viskari, E. L., J. Surakka, P. Pasanen, A. Mirme, S. Kossi, J. Ruuskanen, og J. K. Holopainen. 2000. “Responses of
spruce seedlings (Picea abies) to exhaust gas under laboratory conditions - I - plant-insect interactions”.
Environmental Pollution 107(1):89–98. doi: 10.1016/s0269-7491(99)00128-1.
530 Vogel, J. 1992. “URBAN SEGREGATION IN SWEDEN HOUSING POLICY, HOUSING MARKETS, AND THE SPATIAL-
DISTRIBUTION OF HOUSEHOLDS IN METROPOLITAN-AREAS”. Social Indicators Research 27(2):139–55. doi:
10.1007/bf00300558.
Side 31 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0128.png
531 von Wistinghausen, H., M. Tarvas, og L. Koiv. 2018. “Report by German Federal Republic Ministry of Foreign
Affairs Official Henning von Wistinghausen on the UN Symposium on Oil Shale Held in Tallinn in 1968”. Tuna-
Ajalookultuuri Ajakiri (3):102-+.
532 Vågerö, D., A. J. Swerdlow, og V. Beral. 1990. “Occupation and Malignant Melanoma: A Study Based on Cancer
Registration Data in England and Wales and in Sweden”. Br J Ind Med 47(5):317–24. doi: 10.1136/oem.47.5.317.
533 Waller, M., A. Blomstrand, T. Högberg, N. Ariai, J. Thorn, D. Hange, og C. Björkelund. 2016. “A Primary Care
Lifestyle Programme Suitable for Socioeconomically Vulnerable Groups - an Observational Study”. Scand J Prim
Health Care 34(4):352–59. doi: 10.1080/02813432.2016.1248628.
534 Wallin, A. M. M., og G. I. Ahlstrom. 2005. “Unaccompanied young adult refugees in Sweden, experiences of their
life situation and well-being: A qualitative follow-up study”. Ethnicity & Health 10(2):129–44. doi:
10.1080/13557850500071145.
535 Wallin, M. T., A. Heltberg, og J. F. Kurtzke. 2010. “Multiple sclerosis in the Faroe Islands. 8. Notifiable diseases”.
Acta Neurologica Scandinavica 122(2):102–9. doi: 10.1111/j.1600-0404.2009.01266.x.
536 Wang, M., M. Vaez, T. E. Dorner, S. G. Rahman, M. Helgesson, T. Ivert, og E. Mittendorfer-Rutz. 2019.
“Sociodemographic, labour market marginalisation and medical characteristics as risk factors for reinfarction and
mortality within 1 year after a first acute myocardial infarction: a register-based cohort study of a working age
population in Sweden”. Bmj Open 9(12). doi: 10.1136/bmjopen-2019-033616.
537 Wang, S. M., og K. Dalal. 2013. “Safe Communities in China as a Strategy for Injury Prevention and Safety
Promotion Programmes in the Era of Rapid Economic Growth”. Journal of Community Health 38(1):205–14. doi:
10.1007/s10900-012-9594-4.
538 Wardig, R., E. Hadziabdic, og K. Hjelm. 2019. “Healthcare staff’s evaluation of a walk-in centre at a healthcare
centre in an immigrant-dense area”. Journal of Clinical Nursing 28(9–10):1473–81. doi: 10.1111/jocn.14737.
539 Weber, R. F. A., og J. T. M. Vreeburg. 1998. “Bias and confounding in studies of sperm counts”. Pure and Applied
Chemistry 70(9):1703–11. doi: 10.1351/pac199870091703.
540 Weber, R., og J. Saarela. 2019. “Circular migration in a context of free mobility: Evidence from linked population
register data from Finland and Sweden”. Population Space and Place 25(4). doi: 10.1002/psp.2230.
541 Wedding, I. M., M. Kroken, S. P. Henriksen, K. K. Selmer, T. Fiskerstrand, P. M. Knappskog, T. Berge, og C. M. E.
Tallaksen. 2015. “Friedreich ataxia in Norway - an epidemiological, molecular and clinical study”. Orphanet
Journal of Rare Diseases 10. doi: 10.1186/s13023-015-0328-4.
542 Weiner, J. S. 1976. “Work Capacity, Thermal Responses and Lung Function: United Kingdom Studies in the L.B.P”.
Philos Trans R Soc Lond B Biol Sci 274(934):457–72. doi: 10.1098/rstb.1976.0058.
543 Wessely, S. C., D. Castle, A. J. Douglas, og P. J. Taylor. 1994. “The Criminal Careers of Incident Cases of
Schizophrenia”. Psychol Med 24(2):483–502. doi: 10.1017/s0033291700027458.
544 Wesslen, A. 2014. “‘The unfortunate Kuylenstierna’ A historical revaluation of King Charles XII in danger due to an
indiscreet biography”. Historisk Tidskrift 134(4):647–76.
545 Westerdahl, J., H. Olsson, og C. Ingvar. 1994. “At What Age Do Sunburn Episodes Play a Crucial Role for the
Development of Malignant Melanoma”. Eur J Cancer 30a(11):1647–54. doi: 10.1016/0959-8049(94)00337-5.
546 Westerholm, P., og A. M. Bolander. 1986. “Mortality and Cancer Incidence in the Man-Made Mineral Fiber
Industry in Sweden”. Scand J Work Environ Health 12 Suppl 1:78–84.
547 Whelan, G. 1990. “Epidemiology of Inflammatory Bowel Disease”. Med Clin North Am 74(1):1–12. doi:
10.1016/s0025-7125(16)30581-8.
548 Wiberg, V. 2012. “Communication of Ergonomics in Building and Construction”. Work 41 Suppl 1:4111–15. doi:
10.3233/wor-2012-1038-4111.
549 Wilen, J., og F. de Vocht. 2011. “Health complaints among nurses working near MRI scanners-A descriptive pilot
study”. European Journal of Radiology 80(2):510–13. doi: 10.1016/j.ejrad.2010.09.021.
Side 32 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0129.png
550 Wilson, N., R. Borland, D. Weerasekera, R. Edwards, og M. Russell. 2009. “Smoker interest in lower harm
alternatives to cigarettes: National survey data”. Nicotine & Tobacco Research 11(12):1467–73. doi:
10.1093/ntr/ntp152.
551 Wirback, T., J. Moller, J. O. Larsson, M. R. Galanti, og K. Engstrom. 2014. “Social factors in childhood and risk of
depressive symptoms among adolescents - a longitudinal study in Stockholm, Sweden”. International Journal for
Equity in Health 13. doi: 10.1186/s12939-014-0096-0.
552 Wolff, T. 2008. “THE FIRST DANISH DEEP-SEA EXPEDITION ON THE INGOLF: 1895 AND 1896”. Earth Sciences
History 27(2):164–87. doi: 10.17704/eshi.27.2.201558682104577l.
553 Woolfson, C., og M. Beck. 2002. “Remapping labour rights: The case of transitional Lithuania”. Europe-Asia
Studies 54(5):749–69. doi: 10.1080/09668130220147038.
554 Wu, C., X. Luo, T. Wang, Y. Wang, og B. Sapkota. 2020. “Safety Challenges and Improvement Strategies of Ethnic
Minority Construction Workers: A Case Study in Hong Kong”. Int J Occup Saf Ergon 26(1):80–90. doi:
10.1080/10803548.2018.1466508.
555 Wärdig, R., E. Hadziabdic, og K. Hjelm. 2019. “Healthcare Staff’s Evaluation of a Walk-in Centre at a Healthcare
Centre in an Immigrant-Dense Area”. J Clin Nurs 28(9–10):1473–81. doi: 10.1111/jocn.14737.
556 Yilmaz, F. 2015. “From immigrant worker to Muslim immigrant: Challenges for feminism”. European Journal of
Womens Studies 22(1):37–52. doi: 10.1177/1350506814532803.
557 Young, C. 1989. “Population Policies in Developed Countries: How Do Australia’s Policies Compare?” J Aust Popul
Assoc 6(1):38–56. doi: 10.1007/bf03029469.
558 Zachrisson, H. D., H. Janson, og A. Naerde. 2013. “Predicting early center care utilization in a context of universal
access”. Early Childhood Research Quarterly 28(1):74–82. doi: 10.1016/j.ecresq.2012.06.004.
559 Zander, V., H. Eriksson, K. Christensson, og M. Mullersdorf. 2015. “Development of an Interview Guide Identifying
the Rehabilitation Needs of Women from the Middle East Living with Chronic Pain”. International Journal of
Environmental Research and Public Health 12(10):12043–56. doi: 10.3390/ijerph121012043.
560 Zugravu-Soilita, N. 2017. “How does Foreign Direct Investment Affect Pollution? Toward a Better Understanding
of the Direct and Conditional Effects”. Environmental & Resource Economics 66(2):293–338. doi:
10.1007/s10640-015-9950-9.
561 Östberg, A. L., og M. Petzold. 2020. “A Longitudinal Study of the Impact of Change in Socioeconomic Status on
Dental Caries in the Permanent Dentition of Swedish Children and Adolescents”. Community Dent Oral Epidemiol
48(4):271–79. doi: 10.1111/cdoe.12529.
562 Aadnanes, O., S. Wallis, og I. Harstad. 2018. “A cross-sectional survey of the knowledge, attitudes and practices
regarding tuberculosis among general practitioners working in municipalities with and without asylum centres in
eastern Norway”. Bmc Health Services Research 18. doi: 10.1186/s12913-018-3792-4.
563 Aalto, A. M., T. Heponiemi, A. Vaananen, B. Bergbom, T. Sinervo, og M. Elovainio. 2014. “Is working in culturally
diverse working environment associated with physicians’ work-related well-being? A cross-sectional survey study
among Finnish physicians”. Health Policy 117(2):187–94. doi: 10.1016/j.healthpol.2014.02.006.
564 Aarnisalo, K., K. Tallavaara, G. Wirtanen, R. Maijala, og L. Raaska. 2006. “The hygienic working practices of
maintenance personnel and equipment hygiene in the Finnish food industry”. Food Control 17(12):1001–11. doi:
10.1016/j.foodcont.2005.07.006.
565 Aaroe, L., M. B. Petersen, og K. Arceneaux. 2017. “The Behavioral Immune System Shapes Political Intuitions:
Why and How Individual Differences in Disgust Sensitivity Underlie Opposition to Immigration”. American
Political Science Review 111(2):277–94. doi: 10.1017/s0003055416000770.
Ekskluderet pga. manglende relevans i forbindelse med relevansscoring
#
Forfatter, årstal, titel, publikation
Side 33 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0130.png
1
Agustin, Oscar Garcia, og Martin Bak Jørgensen. 2016a. “Against Pessimism: A Time and Space for Solidarity”. S.
223–33 i Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on Migration and Civil Society Alliances, redigeret
af Ó. G. Agustín og M. B. Jørgensen. Pluto Press.
Agustin, Oscar Garcia, og Martin Bak Jørgensen. 2016b. “Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on
Migration and Civil Society Alliances”. S. 3–19 i Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on Migration
and Civil Society Alliances, redigeret af Ó. G. Agustín og M. B. Jørgensen.
Axelsson, L. 2017. “Living within temporally thick borders: IT professionals’ experiences of Swedish immigration
policy and practice”. Journal of Ethnic and Migration Studies 43(6):974–90. doi:
10.1080/1369183x.2016.1200966.
Bartram, D. 2007. “Conspicuous by their absence: Why are there so few foreign workers in Finland?” Journal of
Ethnic and Migration Studies 33(5):767–82. doi: 10.1080/13691830701359199.
Biswas, Dan, Brigit Toebes, Anders Hjern, Henry Ascher, og Marie Nørredam. 2012. Access to Health Care for
Undocumented Migrants from a Human Rights Perspective: A Comparative Study of Denmark, Sweden and the
Netherlands. SSRN Scholarly Paper. ID 2334146. Rochester, NY: Social Science Research Network.
Bull, Dan Med. 2007. “Anne Rytter Hansen, MPH, Allan Krasnik, Professor & Erling Høg, MSc”. DANI S H MED I C
A L BUL L E T IN 54(1):2.
Castañeda, Heide. 2009. “Illegality as Risk Factor: A Survey of Unauthorized Migrant Patients in a Berlin Clinic”.
Social Science & Medicine 68(8):1552–60. doi: 10.1016/j.socscimed.2009.01.024.
Charsley, Katharine, og Anika Liversage. 2015. “Silenced Husbands: Muslim Marriage Migration and
Masculinity”. Men and Masculinities 18(4):489–508. doi: 10.1177/1097184X15575112.
Dalgas, Karina Marcher. 2016. “AU PAIRS ON FACEBOOK: Ethnographic Use of Social Media in Politicised Fields”.
Nordic Journal of Migration Research 6(3):175–82. doi: 10.1515/njmr-2016-0023.
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Di Thiene, D., K. Alexanderson, P. Tinghög, G. La Torre, og E. Mittendorfer-Rutz. 2015. “Suicide among First-
Generation and Second-Generation Immigrants in Sweden: Association with Labour Market Marginalisation and
Morbidity”. J Epidemiol Community Health 69(5):467–73. doi: 10.1136/jech-2014-204648.
11 Dunlavy, A. C., S. Juárez, S. Toivanen, og M. Rostila. 2019. “Suicide Risk among Native- and Foreign-Origin
Persons in Sweden: A Longitudinal Examination of the Role of Unemployment Status”. Soc Psychiatry Psychiatr
Epidemiol 54(5):579–90. doi: 10.1007/s00127-018-1621-z.
12 Dølvik, Jon Erik. 2013. Grunnpilarene i de nordiske modellene. 13. FAFO.
13 Eldring, Line, Ian Fitzgerald, og Jens Arnholtz. 2012. “Post-Accession Migration in Construction and Trade Union
Responses in Denmark, Norway and the UK”: European Journal of Industrial Relations. doi:
10.1177/0959680111430656.
14 Esping-Andersen, Gøsta. 1998. The Three Worlds of Welfare Capitalism. Repr. Princeton, N.J: Princeton Univ.
Press.
15 Favell, Adrian. 2008. “The New Face of East–West Migration in Europe”. Journal of Ethnic and Migration Studies
34(5):701–16. doi: 10.1080/13691830802105947.
16 Finseraas, H., M. Roed, og P. Schone. 2017. “Labor Market Competition with Immigrants and Political
Polarization”. Quarterly Journal of Political Science 12(3):347–73. doi: 10.1561/100.00016109.
17 Gamperiene, M., J. F. Nygard, I. Sandanger, M. Waersted, og D. Bruusgaard. 2006. “The impact of psychosocial
and organizational working conditions on the mental health of female cleaning personnel in Norway”. Journal of
Occupational Medicine and Toxicology 1. doi: 10.1186/1745-6673-1-24.
18 Gauffin, K. 2020. “The Illusion of Universality: The Use of Nordic Population Registers in Studies of Migration,
Employment and Health”. Scand J Public Health 1403494820945919. doi: 10.1177/1403494820945919.
19 Grunnet-Lauridsen, Af Jesper, og Thomas Thorsen. 2018. “Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i
næsten li- ge så høj grad som vesteuropæere”.
Side 34 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0131.png
20 Hassel, Anke, Jette Steen Knudsen, og Bettina Wagner. 2015. Winning the Battle or Losing the War: The Impact
of European Integration on Labour Market Institutions in Germany and Denmark. SSRN Scholarly Paper. ID
2698094. Rochester, NY: Social Science Research Network.
21 Hay, Colin. 2004. “Common Trajectories, Variable Paces, Divergent Outcomes? Models of European Capitalism
under Conditions of Complex Economic Interdependence”. Review of International Political Economy 11(2):231–
62. doi: 10.1080/09692290420001672796.
22 Helgesson, M., P. Tinghög, T. Niederkrotenthaler, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour-Market
Marginalisation after Mental Disorders among Young Natives and Immigrants Living in Sweden”. BMC Public
Health 17(1):593. doi: 10.1186/s12889-017-4504-4.
23 Hogh, A., I. G. Carneiro, H. Giver, og R. Rugulies. 2011. “Are immigrants in the nursing industry at increased risk
of bullying at work? A one-year follow-up study”. Scandinavian Journal of Psychology 52(1):49–56. doi:
10.1111/j.1467-9450.2010.00840.x.
24 Hollander, A. C., D. Bruce, J. Ekberg, B. Burström, og S. Ekblad. 2013. “Hospitalisation for Depressive Disorder
Following Unemployment--Differentials by Gender and Immigrant Status: A Population-Based Cohort Study in
Sweden”. J Epidemiol Community Health 67(10):875–81. doi: 10.1136/jech-2013-202701.
25 Holmberg, Teresa, Nanna Ahlmark, og Tine Curtis. 2009. Etniske minoriteters sundhed i Danmark. State of the
art report. Statens institut for Folkesundhed, Syddansk universitet.
26 Ilsøe, Anna, Jonas Felbo-Kolding, og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. 2014.
Samarbejde om arbejdstid og uddannelse: veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel. FAOS,
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
27 Ilsøe, Anna, Trine Pernille Larsen, og Stine Rasmussen. 2019. “Precarious Work in the Nordics”. Nordic Journal of
Working Life Studies 9. doi: 10.18291/njwls.v9iS6.114688.
28 Ilsøe, Anna. 2010. “Between Trust and Control: Company-Level Bargaining on Flexible Working Hours in the
Danish and German Metal Industries”. Industrial Relations Journal 41(1):34–51. doi: 10.1111/j.1468-
2338.2009.00552.x.
29 Ilsøe, Anna. 2012. “The Flip Side of Organized Decentralization: Company-Level Bargaining in Denmark: The Flip
Side of Organized Decentralization”. British Journal of Industrial Relations 50(4):760–81. doi: 10.1111/j.1467-
8543.2011.00875.x.
30 Ilsøe, Anna. 2017. “The Digitalisation of Service Work – Social Partner Responses in Denmark, Sweden and
Germany”. Transfer: European Review of Labour and Research 23(3):333–48. doi: 10.1177/1024258917702274.
31 Jacobsen, Malene H. 2016. “Pocket money Everyday precarities in the Danish asylum system”. S. 155–70 i
Intimate Economies of Immigration Detention, redigeret af D. Conlon og N. Hiemstra. Routledge.
32 Jacobsen, Malene H. 2020. “Practical Engagements in Legal Geography: Collaborative Feminist Approaches to
Immigration Advocacy in Denmark”. Area. doi: 10.1111/area.12654.
33 Jacobsen, Malene. 2019. “UNSETTLING REFUGE: SYRIAN REFUGEES’ ACCOUNT OF LIFE IN DENMARK”. University
of Kentucky.
34 Jaehrling, Karen, Mathew Johnson, Trine Pernille Larsen, Bjarke Refslund, og Damian Grimshaw. 2018. “Tackling
Precarious Work in Public Supply Chains: A Comparison of Local Government Procurement Policies in Denmark,
Germany and the UK”. Work, Employment and Society 32(3). doi: 10.1177/0950017018758216.
35 Jahn, E. J., og M. Rosholm. 2014. “Looking beyond the bridge: The effect of temporary agency employment on
labor market outcomes”. European Economic Review 65:108–25. doi: 10.1016/j.euroecorev.2013.11.001.
36 Jakobsen, Vibeke, og Anika Liversage. 2018. “From Work to Welfare: Institutional Arrangements Shaping Turkish
Marriage Migrants’ Gendered Trajectories into a New Society:” International Migration Review. doi:
10.1111/imre.12264.
Side 35 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0132.png
37 Jakobsen, Vibeke, Tomas Korpi, og Thomas Lorentzen. 2019. “Immigration and Integration Policy and Labour
Market Attainment Among Immigrants to Scandinavia”. European Journal of Population-Revue Europeenne De
Demographie 35(2):305–28. doi: 10.1007/s10680-018-9483-3.
38 Jakobsen, Vibeke. 2000. “Marginalisering og integration— indvandrere på det danske arbejdsmarked 1980-
1996”. Tidsskrift for Arbejdsliv 2(2):19–37.
39 Jensen, P., og P. J. Pedersen. 2007. “To stay or not to stay? Out-migration of immigrants from Denmark”.
International Migration 45(5):87–113. doi: 10.1111/j.1468-2435.2007.00428.x.
40 Johansen, Pia Heike, Stine Piilgaard Porner Nielsen, og Jesper Fredborg Huric Larsen. 2014. Mangfoldighed på
landet: en undersøgelse af indvandreres bidrag til udviklingen i 7 danske landdisktrikter. Esbjerg: CLF, University
of Southern Denmark.
41 Juárez, S. P., H. Honkaniemi, A. C. Dunlavy, R. W. Aldridge, M. L. Barreto, S. V. Katikireddi, og M. Rostila. 2019.
“Effects of Non-Health-Targeted Policies on Migrant Health: A Systematic Review and Meta-Analysis”. Lancet
Glob Health 7(4):e420–35. doi: 10.1016/s2214-109x(18)30560-6.
42 Jørgensen, Martin Bak, og Susi Meret. 2012. “Framing Scandinavian Conceptualizations of Irregular Migration”.
Nordic Journal of Migration Research 2(4):289–97. doi: 10.2478/v10202-012-0005-9.
43 Jørgensen, Martin Bak, og Susi Meret. 2012. “Framing Scandinavian Conceptualizations of Irregular Migration”.
Nordic Journal of Migration Research 2(4):289. doi: 10.2478/v10202-012-0005-9.
44 Jørgensen, Martin Bak, og Trine Lund Thomsen. 2016b. “Deservingness in the Danish Context: Welfare
Chauvinism in Times of Crisis”. C r i t i c a l S o c i a l P o l i c y 22.
45 Jørgensen, Martin Bak. 2014. Decentralising Immigrant Integration: Denmark’s Mainstreaming Initiatives in
Employment, Education, and Social Affairs. Brussels: Migration Policy Institute.
46 Jørgensen, Martin Bak. 2018. “The Precariat Strikes Back: Precarity Struggles in Practice”. S. 52–77 i Politics of
Precarity : Migrant Conditions, Struggles and Experiences, redigeret af C.-U. Schierup og M. B. Jørgensen.
Chicago: Haymarket Books.
47 Kahn, L. M. 2007. “The impact of employment protection mandates on demographic temporary employment
patterns: International microeconomic evidence”. Economic Journal 117(521):F333–56. doi: 10.1111/j.1468-
0297.2007.02059.x.
48 Karlsdóttir, Anna, Hjördís Rut Sigurjónsdóttir, Åsa Ström Hildestrand, og Alex Cuadrado. u.å. “Policies and
Measures for Speeding up Labour Market Integration of Refugees in the Nordic Region”. 47.
49 Keskinen, Suvi. 2012. “Limits to Speech? The Racialized Politics of Gendered Violence in Denmark and Finland”.
Studies in Social Policy, Industrial Relations, Working Life and Mobility 33(3):261–74.
50 Kielsgaard, Kamilla, Hanne Kaae Kristensen, og Dorthe S. Nielsen. 2018. “Everyday Life and Occupational
Deprivation in Single Migrant Mothers Living in Denmark”. Journal of Occupational Science 25(1):19–36. doi:
10.1080/14427591.2018.1445659.
51 Klicperova-Baker, M., og J. Kostal. 2012. “ETHNO-NATIONAL, RELIGIOUS, IDEOLOGICAL AND SEXUAL DIVERSITY
EUROPEAN ELITE AND CITIZEN VIEWS COMPARED”. Javnost-the Public 19(1):85–102. doi:
10.1080/13183222.2012.11009080.
52 Kvinge, Torunn, og Anne Britt Djuve. 2006. Bruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvandrere hvem
deltar, og hvordan er sysselsettingseffektene? Oslo: Fafo.
53 Lander, Flemming, Kent Jacob Nielsen, Kurt Rasmussen, og Jens M. Lauritsen. 2014. “Patterns of Work Injuries:
Cases Admitted to Emergency Room Treatment Compared to Cases Reported to the Danish Working
Environment Authority during 2003–2010”. Occupational and Environmental Medicine 71(2):97–103. doi:
10.1136/oemed-2013-101559.
54 Larsson, Mats. 2015. Facklig anslutning år 2015 Facklig anslutning bland anställda efter klass och kön år 1990–
2015. Landsorganisationen i Sverige, LOs Arbetslivsenhet.
Side 36 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0133.png
55 Lenneis, Verena, og Gertrud Pfister. 2016. “Health, Physical Activity and the Body: An Inquiry into the Lives of
Female Migrant Cleaners in Denmark”. International Journal of Sport Policy and Politics 8(4):647–62. doi:
10.1080/19406940.2016.1220408.
56 Leschke, Janine, Martin Seeleib-Kaiser, og Thees Spreckelsen. 2017. “What Happens to Young People Moving to
Germany, Norway and the UK to Find Work?” Youth Employment: STYLE Handbook.
57 Leschke, Janine, og Kurt Vandaele. 2018. “Explaining Leaving Union Membership by the Degree of Labour
Market Attachment: Exploring the Case of Germany”. Economic and Industrial Democracy 39(1):64–86. doi:
10.1177/0143831X15603456.
58 Leschke, Janine, og Silvana Weiss. 2020. “With a Little Help from My Friends: Social-Network Job Search and
Overqualification among Recent Intra-EU Migrants Moving from East to West”. Work, Employment and Society.
doi: 10.1177/0950017020926433.
59 Leschke, Janine. 2011. “Challenges of Old-Age Insurance with Regard to Career Breaks and Atypical
Employment”: Transfer: European Review of Labour and Research. doi: 10.1177/1024258910394969.
60 Lisborg, Anders. u.å. “HUMAN TRAFFICKING FOR FORCED LABOUR IN DENMARK?” 28.
61 Liversage, Anika. 2009. “Life below a `Language Threshold’?: Stories of Turkish Marriage Migrant Women in
Denmark”. European Journal of Women’s Studies 16(3):229–47. doi: 10.1177/1350506809105307.
62 Låftman, S. B., E. Fransson, B. Modin, og V. Östberg. 2017. “National Data Study Showed That Adolescents Living
in Poorer Households and with One Parent Were More Likely to Be Bullied”. Acta Paediatr 106(12):2048–54. doi:
10.1111/apa.13997.
63 MacKenzie, Robert, Chris Forde, Andrew Robinson, Hugh Cook, Birgitta Eriksson, Patrik Larsson, og Ann
Bergman. 2010. “Contingent Work in the UK and Sweden: Evidence from the Construction Industry: Contingent
Work in the UK and Sweden”. Industrial Relations Journal 41(6):603–21. doi: 10.1111/j.1468-2338.2010.00588.x.
64 Madsen, Per Kongshøj. 2000. “Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet— En sammenligning af position og
integrationsindsats i fem europæiske lande”. Tidsskrift for Arbejdsliv 2(2):85–106.
65 Madsen, Per Kongshøj. 2005. “HOW CAN IT POSSIBLY FLY? THE PARADOX OF A DYNAMIC LABOUR MARKET IN A
SCANDINAVIAN WELFARE STATE”. CARMA Research Paper (2):38.
66 Mahonen, T. A., E. Leinonen, og I. Jasinskaja-Lahti. 2013. “Met expectations and the wellbeing of diaspora
immigrants: A longitudinal study”. International Journal of Psychology 48(3):324–33. doi:
10.1080/00207594.2012.662278.
67 Mailand, Mikkel, og Trine P. Larsen. 2018. HYBRID WORK - SOCIAL PROTECTION OF ATYPICAL EMPLOYMENT IN
DENMARK. 11. Wirtschafs- und Sozialwissenschaftliches Institut (WSI).
68 Malchow-Moeller, Nikolaj. 2009. Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod Oesteuropa. Koebenhavn:
Gyldendal.
69 Marginson, Paul. 2015. “Coordinated Bargaining in Europe: From Incremental Corrosion to Frontal Assault?”
European Journal of Industrial Relations 21(2):97–114. doi: 10.1177/0959680114530241.
70 Mearns, Kathryn, Torbjorn Rundmo, Rhona Flin, Rachael Gordon, og Mark Fleming. 2004. “Evaluation of
Psychosocial and Organizational Factors in Offshore Safety: A Comparative Study”. Journal of Risk Research
7(5):545–61. doi: 10.1080/1366987042000146193.
71 Miething, A., M. Rostila, og J. Rydgren. 2017. “Access to Occupational Networks and Ethnic Variation of
Depressive Symptoms in Young Adults in Sweden”. Soc Sci Med 190:207–16. doi:
10.1016/j.socscimed.2017.08.022.
72 Milberg, William, og Deborah Winkler. 2010. “Economic Insecurity in the New Wave of Globalization: Offshoring
and the Labor Share under Varieties of Capitalism”. International Review of Applied Economics 24(3):285–308.
doi: 10.1080/02692171003701479.
Side 37 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0134.png
73 Monusova, Galina A. 2016. “Public Attitudes Towards Migrants in Europe”. Mirovaya Ekonomika I
Mezhdunarodnye Otnosheniya 60(11):58–70. doi: 10.20542/0131-2227-2016-60-11-58-70.
74 Myhrvold, T., og M. C. Smastuen. 2017. “ : an exploratory analysis of psychological distress and living conditions
among undocumented migrants in Norway”. Journal of Clinical Nursing 26(5–6):825–39. doi:
10.1111/jocn.13670.
75 Nergaard, Kristine. 2012. Ufrivillig deltid, bemanningsstrategier og deltidsstillinger i varehandel. 41. Fafo.
76 Niederkrotenthaler, T., E. Mittendorfer-Rutz, L. Mehlum, P. Qin, og E. Björkenstam. 2020. “Previous Suicide
Attempt and Subsequent Risk of Re-Attempt and Suicide: Are There Differences in Immigrant Subgroups
Compared to Swedish-Born Individuals?” J Affect Disord 265:263–71. doi: 10.1016/j.jad.2020.01.013.
77 Niederkrotenthaler, T., M. Wang, M. Helgesson, H. Wilcox, M. Gould, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour
Market Marginalisation Subsequent to Suicide Attempt in Young Migrants and Native Swedes”. Soc Psychiatry
Psychiatr Epidemiol 52(5):549–58. doi: 10.1007/s00127-017-1344-6.
78 Niederkrotenthaler, T., M. Wang, M. Helgesson, H. Wilcox, M. Gould, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour
market marginalisation subsequent to suicide attempt in young migrants and native Swedes”. Social Psychiatry
and Psychiatric Epidemiology 52(5):549–58. doi: 10.1007/s00127-017-1344-6.
79 Nielsen, Mette Lykke, Anne Görlich, Regine Grytnes, og Johnny Dyreborg. 2017b. “Without a Safety Net:
Precarization Among Young Danish Employees”. Nordic Journal of Working Life Studies 7(3). doi:
10.18291/njwls.v7i3.97094.
80 Norredam, Marie, Marianne Kastrup, og Karin Helweg-Larsen. 2011. “Register-Based Studies on Migration,
Ethnicity, and Health”. Scandinavian Journal of Public Health 39(7_suppl):201–5. doi:
10.1177/1403494810396561.
81 O’Reilly, Jacqueline, Janine Leschke, Renate Ortlieb, Martin Seeleib-Kaiser, og Paola Villa. 2019a. “Comparing
Youth Transitions in Europe: Joblessness, Insecurity, Institutions, and Inequality”. Youth Labor in Transition:
Inequalities, Mobility, and Policies in Europe 1–29.
82 O’Reilly, Jacqueline, Janine Leschke, Renate Ortlieb, Martin Seeleib-Kaiser, og Paola Villa. 2019b. “Integrating
Perspectives on Youth Labor in Transition: Economic Production, Social Reproduction, and Policy Learning”.
Youth Labor in Transition: Inequalities, Mobility, and Policies in Europe 689–706.
83 Olesen, K., I. G. Carneiro, M. B. Jorgensen, M. A. Flyvholm, R. Rugulies, C. D. N. Rasmussen, K. Sogaard, og A.
Holtermann. 2012. “Psychosocial work environment among immigrant and Danish cleaners”. International
Archives of Occupational and Environmental Health 85(1):89–95. doi: 10.1007/s00420-011-0642-7.
84 Olesen, Kasper, Isabella G. Carneiro, Marie B. Jørgensen, Reiner Rugulies, Charlotte D. N. Rasmussen, Karen
Søgaard, Andreas Holtermann, og Mari-Ann Flyvholm. 2012. “Associations between Psychosocial Work
Environment and Hypertension among Non-Western Immigrant and Danish Cleaners”. International Archives of
Occupational and Environmental Health 85(7):829–35. doi: 10.1007/s00420-011-0728-2.
85 Olivius, G., P. O. Ostergren, B. S. Hanson, og C. H. Lyttkens. 2004. “Parental economic stress - Evidence of an
overlooked public health risk among Swedish families”. European Journal of Public Health 14(4):354–60. doi:
10.1093/eurpub/14.4.354.
86 Olivius, G., P. O. Ostergren, B. S. Hanson, og C. H. Lyttkens. 2004. “Parental Economic Stress: Evidence of an
Overlooked Public Health Risk among Swedish Families”. Eur J Public Health 14(4):354–60. doi:
10.1093/eurpub/14.4.354.
87 Ortega, A., I. G. Carneiro, og M. A. Flyvholm. 2010. “A Descriptive Study on Immigrant Workers in the Elderly
Care Sector”. Journal of Immigrant and Minority Health 12(5):699–706. doi: 10.1007/s10903-009-9257-4.
88 Ortega, Adriana, Isabella Gomes Carneiro, og Mari-Ann Flyvholm. 2010. “A Descriptive Study on Immigrant
Workers in the Elderly Care Sector”. Journal of Immigrant and Minority Health 12(5):699–706. doi:
10.1007/s10903-009-9257-4.
Side 38 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0135.png
89 Papageorgiou, F. 2008. “The Impact of Lifelong Learning Policies on the Inclusion of Vulnerable Groups”. Eastern
European Countryside 14:61–78.
90 Pedersen, Louise M., og Trine Lund Thomsen. 2011. “Arbejdsmigration fra de nye EU-lande: en kilde til vækst
eller en trussel mod de (u)faglærte danske arbejdstagere?” Tidsskrift for Arbejdsliv 13(3):45–63.
91 Pedersen, Peder J. 2013. “Immigration and Welfare State Cash Benefits: The Danish Case” redigeret af A.
Barrett. International Journal of Manpower 34(2):113–25. doi: 10.1108/01437721311320645.
92 Pikhart, H., D. Drbohlav, og D. Dzurova. 2010. “The self-reported health of legal and illegal/irregular immigrants
in the Czech Republic”. International Journal of Public Health 55(5):401–11. doi: 10.1007/s00038-010-0156-1.
93 Pljevaljcic Simkunas, Doris, og Trine Lund Thomsen. 2018. “Precarious Work? Migrants’ Narratives of Coping with
Working Conditions in the Danish Labour Market”. Central and Eastern European Migration Review (vol. 7, 2):35–
51. doi: 10.17467/ceemr.2018.09.
94 Povlsen, L., S. Regber, E. Fosse, L. E. Karlson, og H. Gunnarsdottir. 2018. “Economic poverty among children and
adolescents in the Nordic countries”. Scandinavian Journal of Public Health 46:30–37. doi:
10.1177/1403494817743894.
95 Rasmussen, Charlotte D. N., Marie B. Jørgensen, Isabella G. Carneiro, Mari-Ann Flyvholm, Kasper Olesen, Karen
Søgaard, og Andreas Holtermann. 2012. “Participation of Danish and immigrant cleaners in a 1-year worksite
intervention preventing physical deterioration”. Ergonomics 55(2):256–64. doi:
10.1080/00140139.2011.592651.
96 Rasmussen, Kurt, Claus D. Hansen, Kent J. Nielsen, og Johan H. Andersen. 2011. “Incidence of Work Injuries
amongst Danish Adolescents and Their Association with Work Environment Factors”. American Journal of
Industrial Medicine 54(2):143–52. doi: 10.1002/ajim.20911.
97 Rasmussen, Stine, Bjarke Refslund, og Ole H. Sørensen. 2015. Reducing Precarious Work in Europe through Social
Dialogue: The Case of Denmark (1st Part of National Report). CARMA - Center for Arbejdsmarkedsforskning. Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet.
98 Ravnbol, C. I. 2017. “Doubling Syndemics: Ethnographic Accounts of the Health Situation of Homeless Romanian
Roma in Copenhagen”. Health and Human Rights 19(2):73–88.
99 Ravnbøl, Camilla Ida. 2017. “Doubling Syndemics: Ethnographic Accounts of the Health Situation of Homeless
Romanian Roma in Copenhagen”. Health and Human Rights Journal 19(2):73–88.
100 Ravnbøl, Camilla Ida. 2018b. “Livsgæld : Et etnografisk studie af gæld blandt fattige roma-familier”. Jordens Folk
53(1/2):6–13.
101 Refslund, Bjarke, og Jørgen Goul Andersen. 2014. Offshoring of Jobs and Internationalisation of Production:
Empirical Investigations of Labour Market and Welfare State Effects in Denmark and the Nordic Countries.
102 Refslund, Bjarke. 2015a. “Adjusting the Danish Industrial Relations System after Laval : Recalibration Rather than
Erosion”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(2):247–51. doi: 10.1177/1024258915575249.
103 Rosholm, Michael, og Rune Vejlin. 2010. “Reducing Income Transfers to Refugee Immigrants: Does Start-Help
Help You Start?” Labour Economics 17(1):258–75. doi: 10.1016/j.labeco.2009.09.004.
104 Rosmond, R., L. Lapidus, og P. Björntorp. 1996. “A Comparative Review of Psychosocial and Occupational
Environment in Native Swedes and Immigrants”. Scand J Soc Med 24(4):237–42. doi:
10.1177/140349489602400403.
105 Salminen, Simo, Maarit Vartia, og Terhi Giorgiani. 2009. “Occupational Injuries of Immigrant and Finnish Bus
Drivers”. Journal of Safety Research 40(3):203–5. doi: 10.1016/j.jsr.2009.03.004.
106 Scharpf, F. W. 2010. “The Asymmetry of European Integration, or Why the EU Cannot Be a ‘Social Market
Economy’”. Socio-Economic Review 8(2):211–50. doi: 10.1093/ser/mwp031.
Side 39 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0136.png
107 Schierup, Carl-Ulrik, og Martin Bak Jørgensen. 2016. “An Introduction to the Special Issue. Politics of Precarity:
Migrant Conditions, Struggles and Experiences”. Critical Sociology 42(7–8):947–58. doi:
10.1177/0896920516640065.
108 Sen, Somdeep, og Michelle Pace. 2020a. “Denmark”. S. 53–77 i Social Partners Barriers and Enablers - WP5
report, redigeret af W. Leader og S. Baglioni.
109 Sen, Somdeep, og Michelle Pace. 2020b. “Increased Responsibility from Social Partners Ensures Successful
Migrant Labour Market Integration in Denmark”.
110 Sidorchuk, A., K. Engström, C. M. Johnson, N. Kayser Leeoza, og J. Möller. 2017. “Employment Status and
Psychological Distress in a Population-Based Cross-Sectional Study in Sweden: The Impact of Migration”. BMJ
Open 7(4):e014698. doi: 10.1136/bmjopen-2016-014698.
111 Spangenberg, Søren, Charlotte Baarts, Johnny Dyreborg, Lars Jensen, Pete Kines, og Kim L. Mikkelsen. 2003.
“Factors Contributing to the Differences in Work Related Injury Rates between Danish and Swedish Construction
Workers”. Safety Science 41(6):517–30. doi: 10.1016/S0925-7535(02)00007-3.
112 Spehar, Andrea, Jonas Hinnfors, og Gregg Bucken-Knapp. 2017. “PASSING THE BUCK The Case of Failing
Multilevel Governance and Vulnerable EU Migrants in Sweden”. Nordic Journal of Migration Research 7(2):114–
23. doi: 10.1515/njmr-2017-0010.
113 Stenum, Helle. 2008. Au Pair in Denmark: Cheap Labour or Cultural Exchange. FOA Fag og Arbejde og Aalborg
Universitet.
114 Stenum, Helle. 2012. “Making Migrants Governable: Counting and Defining the ‘Illegal Migrant’”. Nordic Journal
of Migration Research 2(4):280–88. doi: 10.2478/v10202-012-0006-8.
115 Stenum, Helle. u.å. “Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government of
Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens.” SPIRIT & Department of Culture and
Global Studies (26):341.
116 Sterud, T., T. Tynes, I. S. Mehlum, K. B. Veiersted, B. Bergbom, A. Airila, B. Johansson, M. Brendler-Lindqvist, K.
Hviid, og M. A. Flyvholm. 2018. “A Systematic Review of Working Conditions and Occupational Health among
Immigrants in Europe and Canada”. BMC Public Health 18(1):770. doi: 10.1186/s12889-018-5703-3.
117 Storen, L. A. 2011. “Key Factors behind Labour Market Marginalization of Young Immigrants: Limited Access to
Apprenticeships, ‘State Dependence’ or Low Qualifications?” Young 19(2):129–58. doi:
10.1177/110330881001900202.
118 Strandskov, Jesper. 2011. Konkurrence og koncentration. Svineslagteriernes fusionshistorie 1960-2010. Bind 1
og 2. Syddansk Universitetsforlag.
119 Sundhedsforvaltningen. 2005. Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af
sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske københavnere.
120 Sundquist, J. 1995. “Living Conditions and Health. A Population-Based Study of Labour Migrants and Latin
American Refugees in Sweden and Those Who Were Repatriated”. Scand J Prim Health Care 13(2):128–34. doi:
10.3109/02813439508996749.
121 Sundquist, J. 1995a. “ETHNICITY, SOCIAL-CLASS AND HEALTH - A POPULATION-BASED STUDY ON THE INFLUENCE
OF SOCIAL-FACTORS ON SELF-REPORTED ILLNESS IN 223 LATIN-AMERICAN REFUGEES, 333 FINNISH AND 126
SOUTH EUROPEAN LABOR MIGRANTS AND 841 SWEDISH CONTROLS”. Social Science & Medicine 40(6):777–87.
doi: 10.1016/0277-9536(94)00146-k.
122 Sundquist, J. 1995b. “LIVING-CONDITIONS AND HEALTH - POPULATION-BASED STUDY OF LABOR MIGRANTS AND
LATIN-AMERICAN REFUGEES IN SWEDEN AND THOSE WHO WERE REPATRIATED”. Scandinavian Journal of
Primary Health Care 13(2):128–34. doi: 10.3109/02813439508996749.
123 Sørensen, Ole Henning, og Claudia Weinkopf. 2009. “Pay and Working Conditions in Finance and Utility Call
Centres in Denmark and Germany”. European Journal of Industrial Relations 15(4):395–416. doi:
10.1177/0959680109344368.
Side 40 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0137.png
124 Tarp, G. 2020. “Intercultural encounters and their influence on willingness to communicate in a second language
other than English”. Language and Intercultural Communication 20(3):270–83. doi:
10.1080/14708477.2020.1741602.
125 Teodorescu, D. S., J. Siqveland, T. Heir, E. Hauff, T. Wentzel-Larsen, og L. Lien. 2012. “Posttraumatic Growth,
Depressive Symptoms, Posttraumatic Stress Symptoms, Post-Migration Stressors and Quality of Life in Multi-
Traumatized Psychiatric Outpatients with a Refugee Background in Norway”. Health Qual Life Outcomes 10:84.
doi: 10.1186/1477-7525-10-84.
126 Thomsen, Trine Lund, og Martin Bak Jørgensen. 2012a. “Researching Irregular Migration: Concepts, Numbers,
and Empirical Findings in a Scandinavian Context”. Nordic Journal of Migration Research 2(4):275–79. doi:
10.2478/v10202-011-0049-2.
127 Thomsen, Trine Lund. 2005. “Immigrant Entrepreneurship as Gendered Social Positions: A Study on Motivations
and Strategies in a Biographical Perspective”. Aalborg Universitet.
128 Thuno, M. 2003. “Channels of entry and preferred destinations: The circumvention of Denmark by Chinese
immigrants”. International Migration 41(3):99–133. doi: 10.1111/1468-2435.00243.
129 Toubøl, Jonas, Christian Lyhne Ibsen, og Anton Grau Larsen. 2015a. Udviklingen i den faglige organisering på det
segmenterede danske arbejdsmarked 1995-2012. 147. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og
Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
130 Tullberg, Maria, Lars Walter, og Martina Blomquist. 2014. Flexibel handel. En studie av bemanningsstrategier i
svensk detaljhandel. 3. Gothenburg Research Institute.
131 Underthun, A., og D. C. Jordhus-Lier. 2018. “Liminality at work in Norwegian hotels”. Tourism Geographies
20(1):11–28. doi: 10.1080/14616688.2017.1314546.
132 Underthun, Anders, og Aadne Aasland. 2018. “Motivation, Migration, and Nonstandard Employment: A Survey
Among Temporary Agency Workers”. Nordic Journal of Working Life Studies 8:67–88. doi:
10.18291/njwls.v8iS4.111156.
133 Wadensjö, Eskil, Martin Ruhs, Aleksandra Wójcicka, Karin Zelano, og Fores. 2012. Labour Migration: What’s in It
for Us? : Experiences from Sweden, the UK and Poland. Bryssel; London; Stockholm: European Liberal Forum ;
CentreForum ; Fores.
134 Waller, M., A. Blomstrand, T. Hogberg, N. Ariai, J. Thorn, D. Hange, og C. Bjorkelund. 2016. “A primary care
lifestyle programme suitable for socioeconomically vulnerable groups - an observational study”. Scandinavian
Journal of Primary Health Care 34(4):352–59. doi: 10.1080/02813432.2016.1248628.
135 Walsh, S. C., S. M. Brigham, og Y. N. Wang. 2011. “Internationally educated female teachers in the neoliberal
context: Their labour market and teacher certification experiences in Canada”. Teaching and Teacher Education
27(3):657–65. doi: 10.1016/j.tate.2010.11.004.
136 Wehner, Cecilie, Mikkel Møller Johansen, og Steen Erik Navrbjerg. 2002. Deltidsarbejde i Danmark: en analyse af
omfanget og udbredelsen af deltidsarbejde i Danmark i et tidsperspektiv fra 1995-2001 set i relation til
regeringens lovforslag om deltidsarbejde. 35. FAOS.
137 Westerlund, H., A. Bergstrom, og T. Theorell. 2004. “Changes in anabolic and catabolic activity among women
taking part in an alternative labour market programme”. Integrative Physiological and Behavioral Science
39(1):3–15. doi: 10.1007/bf02734252.
138 Wiberg, V. 2012. “Communication of Ergonomics in building and construction”. Work-a Journal of Prevention
Assessment & Rehabilitation 41:4111–15. doi: 10.3233/wor-2012-1038-4111.
139 Wirback, T., J. Möller, J. O. Larsson, M. R. Galanti, og K. Engström. 2014. “Social Factors in Childhood and Risk of
Depressive Symptoms among Adolescents--a Longitudinal Study in Stockholm, Sweden”. Int J Equity Health
13:96. doi: 10.1186/s12939-014-0096-0.
140 Wolthers, Louise. 2017. “Seeing through Scandinavian Exceptionalism: Tina Enghoff’s Photography”. Journal of
European Studies 47(4):372–91. doi: 10.1177/0047244117733896.
Side 41 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0138.png
141 Woolfson, Charles, Christer Thörnqvist, og Jeffrey Sommers. 2010. “The Swedish Model and the Future of
Labour Standards after Laval: The Swedish Model and the Future of Labour Standards after Laval”. Industrial
Relations Journal 41(4):333–50. doi: 10.1111/j.1468-2338.2010.00572.x.
142 Zimmermann, Klaus F. 2005. “European Labour Mobility: Challenges and Potentials”. De Economist 153(4):425–
50. doi: 10.1007/s10645-005-2660-x.
143 Aabenhus, R., og P. Hallas. 2012. “The Danish Health Act and health-care services to undocumented migrants”.
Ugeskr Laeger 174(38):2216–19.
Ekskluderet pga. manglende tilgængelighed
Følgende litteratur er ikke omfattet af litteraturstudiet, fordi det ikke har været muligt
at få adgang til den inden for analysens deadline. Ni af kilderne er blevet
relevansscoret, fordi abstract var tilgængeligt, og fem af dem fik en høj relevansscore.
# Forfatter, årstal, titel, publikation
1 Andersen, Søren Kaj. 2014. “Reguleringskampen : Tiltag mod social dumping i overenskomster og lovgivning”. S.
167–88 i Økonomi og arbejde i det 21. århundrede: Et festskrift til Flemming Ibsen, redigeret af C. L. Ibsen og L.
Høgedahl. Djøf Forlag.
2 Andersson, L. 2011. “Occupational choice and returns to self-employment among immigrants”. International
Journal of Manpower 32(8):900–922. doi: 10.1108/01437721111181660.
3 Anon. u.å. “Data and Research on Human Trafficking: A Global Survey”. 339.
4 Arnholtz, Jens. 2007. “Den frie bevægelighed og det danske arbejdsmarked”. S. 79–92 i Udenlandsk arbejdskraft
: et resultat af højkonjunkturen eller kommet for at blive?, redigeret af E. F. Pedersen. København: CLRdenmark.
5 Axelsson, L., B. Malmberg, og Q. Zhang. 2017. “On waiting, work-time and imagined futures: Theorising
temporal precariousness among Chinese chefs in Sweden’s restaurant industry”. Geoforum 78:169–78. doi:
10.1016/j.geoforum.2015.12.007.
6 Baba, M. L., og C. Dahl-Jorgensen. 2013. “Language Policy in Practice: Re-bordering the Nation”. International
Migration 51(2):60–76. doi: 10.1111/imig.12048.
7 Biering, Karin. 2017. “Correction: Work Injuries among Migrant Workers in Denmark”. Occupational and
Environmental Medicine 74(7):542–542. doi: 10.1136/oemed-2016-103681corr1.
8 Bredgaard, Thomas, og Rasmus Lind Ravn. 2019. “Labour Market Integration of Refugees in Denmark”. Labour
Market Integration of Asylum Seekers and Refugees in Main EU Receiving Countries 1–16.
9 Bredgaard, Thomas, og Rasmus Lind Ravn. 2020. “Employer Preferences to the Recruitment of Refugees: A
Danish Vignette Study”. Nordic Journal of Migration Research.
10 Cappelen, C., og R. L. Muriaas. 2018. “Polish Labour Migrants and Undeclared Work in Norway”. Scandinavian
Political Studies 41(2):167–87. doi: 10.1111/1467-9477.12115.
11 Dahl, Hanne Marlene, og Marlene Spanger. 2010. “Sex Workers Transnational and Local Motherhood: Presence
and/or Absence?” S. 117–36 i Global Care Work: Gender and Migration in Nordic Societies, redigeret af A. L. W.
Isaksen. Lund.
12 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998a. Indvandrere & arbejdsmarkedet. Aalborg Universitet.
13 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998b. Indvandrere & arbejdsmarkedet, I: Definition og
operationaliseringer - erhvervsmønstre, beskæftigelse og arbejdsløshed. Aalborg Universitet.
14 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998c. Indvandrere & arbejdsmarkedet, II: Marginalisering og
integration. Aalborg Universitet.
Side 42 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0139.png
15 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998d. Indvandrere & arbejdsmarkedet, III: Det nordjyske
arbejdsmarked. Aalborg Universitet.
16 Drahokoupil, jan. 2016. “Outsourcing Public Services: Local Government in Italy, England and Denmark”- The
Outsourcing Challenge: Organizing Workers across Fragmented Production Networks”. European Planning
Studies 24(5):1034–36. doi: 10.1080/09654313.2016.1152738.
17 Dunlavy, A. C., A. M. Garcy, og M. Rostila. 2016. “Educational mismatch and health status among foreign-born
workers in Sweden”. Social Science & Medicine 154:36–44. doi: 10.1016/j.socscimed.2016.02.018.
18 Elden, S., og T. Anving. 2019. “Nanny care in Sweden: The inequalities of everyday doings of care”. Journal of
European Social Policy 29(5):614–26. doi: 10.1177/0958928719866980.
19 Emerek, Ruth, Jørgen Goul Andersen, og Per H. Jensen. 2001. “Migration, arbejdsliv og levevilkår”. S. 35–57 i
Marginalisering, integration, velfærd. Aalborg Universitetsforlag.
20 Emerek, Ruth, og Martin Bak Jørgensen. 2014. “Integration af indvandrere - Danmark 1990-2012”. S. 15–37 i
Innvandring og arbeidsmarkedsintegrering i Norden, redigeret af A. B. Djuve og A. S. Grødem. Oslo: FAFO.
21 Emerek, Ruth, Vibeke Jakobsen, og Jeanette E. Dahl. 1998. “Indvandrere og det danske arbejdsmarked”. i
Indvandringens økonomiske konsekvenser i Skandinavien, redigeret af T. Bager og R. Shahamak.
22 Forschungsinstitut zur Zukunft der Arbeit, Werner Eichhorst, og Paul Marx, red. 2015. Non-Standard
Employment in Post-Industrial Labour Markets: An Occupational Perspective. Cheltenham: Elgar.
23 Gautié, Jérôme, og John Schmitt, red. 2009. Low-Wage Work in the Wealthy World | RSF. Russel Sage
Foundation.
24 Grøn, S., og F. Knudsen. 2012. “Why Do Filipinos Have Fewer Reported Work Accidents than Other Nationals?
Findings from Literature”. Int Marit Health 63(2):96–101.
25 Hedetoft, Ulf Riber. 2002. Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002. Indvandrere og Integration.
26 Jørgensen, Martin Bak, og Ruth Emerek. 2010. Country Report 2 2010 on Employment, Ethnicity and Migrants
Denmark. Network of socio-economic experts in the Anti-discrimination field VT-2008-007.
27 Jørgensen, Martin Bak, og Ruth Emerek. 2014. “Ethnic Minorities Among Other Minoritie: A Disfavoured Group
in Danish Society?” S. 155–66 i The Integration and Protection of Immigrants : Canadian and Scandinavian
Critiques. Aldershot & Burlington, VT: Ashgate.
28 Jørgensen, Martin Bak, og Susi Meret. 2010. “Irregular Migration from a Comparative Scandinavian Policy
Perspective”. S. 121–52 i Irregular migration in a Scandinavian Perspective. Shaker Verlag.
29 Jørgensen, Martin Bak, Trine Lund Thomsen, Susi Meret, Helle Stenum, og Kirsten Hviid. 2010. “Introduction -
Perspectives of Irregular Migration in Scandinavia: Theoretical, Methodological, Political and Empirical
Challenges and Approaches”. Irregular Migration in a Scandinavian Perspective 9–24.
30 Lander, Flemming, Kent Jacob Nielsen, Kurt Rasmussen, og Jens Lauritsen. 2015. Underrapportering af
arbejdsulykker. LO og Aarhus Universitet.
31 Larsen, Trine P., Anna Ilsøe, og Jonas Felbo-Kolding. u.å. Part-Time Work in Danish Private Services: A
(Mis)Match between Wage Flexibility and Living Hours. Policy Press.
32 Larsen, Trine Pernille, Anna Ilsøe, Jesper Due, og Jørgen Steen Madsen, red. 2016. Den danske model set
udefra: komparative perspektiver på dansk arbejdsmarkedsregulering: et festskrift til professoer emeritus
Jesper Due og professor emeritus Jørgen Steen Madsen. Bd. 1. 1. udgave, 1. oplag. København: Jurist- og
Økonomforbundets Forlag.
33 Larsen, Trine Pernille, Anna Ilsøe, og Jonas Felbo-Kolding. 2019. “Part-time employment in Danish private
services: Work-life balance or wage flexibility”. i Dualisation of Part-Time Work The Development of Labour
Market Insiders and Outsiders, redigeret af H. Nicolaisen, H. C. Kavli, og R. S. Jensen. Policy Press.
34 Larsen, Trine Pernille, og Bjarke Refslund. 2020. “Giving Voice to Precarious Workers – Sign of Solidarity or Self-
Interest? The Janus Face of Inclusive Measures”.
Side 43 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0140.png
35 Larsen, Trine Pernille, red. 2011b. Insidere og outsidere : Den danske models rækkevidde. København: Djøf
Forlag.
36 Larsen, Trine Pernille. 2011a. “Den danske model og dens insidere og outsidere”. S. 15–48 i Insidere og
outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. København: Djøf Forlag.
37 Larsen, Trine Pernille. 2011c. “Insidere og outsidere: En udfordring for den danske model?” S. 221–46 i Insidere
og outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. København: Djøf Forlag.
38 Leschke, Janine. 2007. “To What Extent Are Temporary Work and Part-Time Work Cushioned by Different Forms
of Security?” Flexicurity and Beyond: Finding a New Agenda for the European Social Model 561–601.
39 Leschke, Janine. 2008. Unemployment Insurance and Non-Standard Employment: Four European Countries in
Comparison.
40 Lethbridge, Jane. 2013. “Privatisation of Public Services Impacts for Employment, Working Conditions, and
Service Quality in Europe, Edited by ChristophHermann and JorgFlecker. Routledge, New York, 2012, 214 Pp.,
ISBN 978 0 415 88493 8, $125, Hardback.” British Journal of Industrial Relations 51(4):829–30. doi:
10.1111/bjir.12046_2.
41 Lysgaard, Sverre. 2001. Arbeiderkollektivet en studie i de underordnedes sosiologi. Oslo: Universitetsforl.
42 Marino, Stefania, Judith Roosblad, og Rinus Penninx. 2017. Trade Unions and Migrant Workers. Edward Elgar
Publishing.
43 Pedersen, Klaus, og Søren Kaj Andersen. 2007. Østaftalen: individuelle østarbejdere. 1. delrapport. København:
Museum Tusculanum.
44 Ravnbøl, Camilla Ida. 2018a. “Bottle Hunters: An Ethnography of Law and Life Among Homeless Roma in
Copenhagen”. Københavns Universitet, København.
45 Skillbrei, May-Len, og Marlene Spanger. 2018. “Speaking about Sex for Sale Historically, Spatially and
Politically”. i Understanding Sex for Sale : Meanings and Moralities of Sexual Commerce, redigeret af M.-L.
Skillbrei og M. Spanger. Oxon: Routledge.
46 Spanger, Marlene, Christian Groes, og Nadine T. Fernandez. 2018. “Fluid Sexualities Beyond Sex Work And
Marriage: Thai Migrants’ Racialised Gender Performance in Copenhagen”. S. Kapitel 6 i Intimate Mobilities :
Sexual Economics, Marriage and Migration in a Disparate World. New York: Berghan Books.
47 Spanger, Marlene, og Karen Sjørup. 2001. “Sex til salg”. Kvinder, Køn og Forskning 10(3):3–9.
48 Spanger, Marlene. 2002. “Black Prostitutes in Denmark”. S. 121–37 i Transnational Prostitution. Changing
Patterns, redigeret af S. Thorbek og B. Pattanaik. Zed Books.
49 Spanger, Marlene. 2008. “Socialpolitiske tiltag og feministisk gennemslagskraft indenfor menneskehandel i
Danmark”. S. 67–100 i Prostitution i Norden : Forskningsrapport, redigeret af C. Holmström og M.-L. Skillbrei.
Nordic Council of Ministers.
50 Spanger, Marlene. 2018a. “Surveillance of Dangerous Liaisons through Notions of Sex and Money”. S. Kapitel 3 i
Understanding Sex for Sale: Meanings and Moralities of Sexual Commerce, redigeret af M.-L. Skillbrei og M.
Spanger. Oxon: Routledge.
51 Spanger, Marlene. 2018b. “The Presence and Absence of Sex Workers’ Mothering”. S. 304–15 i Routledge
International Handbook of Sex Industry Research, redigeret af S. Dewey, I. Crowhurst, og C. Izugbara.
Routledge.
52 Stenum, Helle, og Lise Widding Isaksen. 2011. “The politics of recognition: from ”cultural exchange” to
”domestic work””. i Politics of Care, redigeret af M. Hrzenjak. The Peace Institute. Institute for Contemporary
Social and Political Studies.
53 Stenum, Helle. 2010a. “Au Pair Migration and new inequalities: The transnational production of corruption”. i
Global Care Work: Gender and Migration in Nordic Societies, redigeret af L. W. Isaksen. Nordic Academic Press.
Side 44 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0141.png
54 Stenum, Helle. 2010c. “Fortidens tjenestepiger og nutidens au pairs. Har de noget til fælles?” Arbejderhistorie:
tidskrift for historie, kultur og politik (2):66–83.
55 Svensson, Måns, Anders S. Wigerfelt, Rustam Urinboyev, Ulla Nilsson, Margareta Littorin, Peter Lundqvist,
Birgitta Nyström, Annamaria Westregård, Mats Bohgard, Johanna Alkan-Olsson, og Maria Albin. 2015.
Migrantarbetare inom jordbruket – arbetsmiljö och arbetsvilkor. 1.
56 Thomsen, TL, MB Jørgensen, Susi Meret, K. Hviid, og Helle Stenum. 2010. “Workers and vagrants: governing the
foreign poor in Denmark”. S. 205–30. i Irregular Migration in a Scandinavian Perspective. Maastricht: Shaker
publishing.
57 Thomsen, Trine Lund. 2010. “Tales of the Polish Plumber: Irregular Migration in Denmark after the EU
Enlargement”. S. 155–79 i Irregular Migration in a Scandinavian perspektive. Shaker Publishing.
58 Tong, Rosemarie. 2013. “International Migrant Eldercare Workers in Italy, Germany, and Sweden: A Feminist
Critique of Eldercare Policy in the United States”. IJFAB: International Journal of Feminist Approaches to
Bioethics 6(2):41–59. doi: 10.3138/ijfab.6.2.41.
Side 45 af 45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0142.png
NOTAT
_______________________________________________________
Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske
arbejdsmarked. Bilag 5.
Hovedpointer og anbefalinger fra de respektive
arbejdsområder
Dette bilag opsummerer litteraturens hovedfund og anbefalinger fordelt på de
berørte arbejdsområder. Ordet ’arbejdsområde’ anvendes frem for branche, da
flere f.eks. sexarbejdere, flaskesamlere, au pairs mv. ikke arbejder i en traditionel
branche.
Psykosocialt arbejdsmiljø samt
arbejdsulykker og sikkerhedskultur
5. november 2020
Byggeri
På trods af, at byggeri fremgår næst flest gange i litteraturen af de kilder, der er scoret som 12 eller
11, er det begrænset, hvor mange studier der fokuserer udelukkende på byggebranchen.
Byggebranchen indgår således blot som én af flere i de fleste af kilderne.
Målgruppe
Litteraturen viser, at der findes sårbare udlændinge i kategori C og D samt et tilfælde af E (se bilag 1
for definition af kategorierne), grundet fysisk vold i forbindelse med, at en arbejder satte
spørgsmålstegn ved de høje lønninger en mellemmand får, hvor de samtidig trues med ikke at
kontakte ’The Danish Union’. Se Refslund 2018.
Oprindelsesland
Migranter i denne branche har vist sig i litteraturen at komme fra; Primært fra Polen og Rumænien,
men også fra Tjekkiet, Litauen, Bulgarien Letland, Ungarn, Slovakiet og Ukraine
.
Ansættelsestype
De sårbare udenlandske arbejdstagere i byggebranchen er ofte ansat gennem polske
underentreprenører, midlertidige ansættelser gennem vikarbureauer eller uden kontrakt.
Litteratur
Refslund, Bjarke. 2018. “When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations
to Unionise Labour Migrants in a High Union-Density Setting”.
Economic and Industrial
Democracy.
doi: 10.1177/0143831X18760989.
Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen, og Charlotte Baarts. 2013.
Minimering af
ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug.
Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Side 1 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0143.png
Thomsen, Trine Lund. 2012a. “Irregular Migration – Between Legal Status and Social Practices:
Narratives of Polish Labour Migration”.
Nordic Journal of Migration Research
2(4):308–15.
doi: 10.2478/v10202-012-0001-0.
Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2014b. Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS).
FAOS
Research paper.
141. Employment Relations Research Centre.
Friberg, Jon Horgen, Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2013.
Labour
Migrants from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of Migration,
Working Conditions and Recruitment Practices.
570. Copenhagen: Nordic co-operation,
Nordic Council of Ministers.
Stenum, Helle. 2011b.
Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized
Government of Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens.
Aalborg Universitet.
Ravnbøl, Camilla Ida. 2015. Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske
romaers erfaringer fra København og Malmø.
Socialmedicinsk tidskrift
92(3):326-334–334.
Hovedfund
Arbejdet bliver søgt via uofficielle kanaler
•
•
Gennem sociale netværk eller direkte henvendelse på byggepladser (Ravnbøl 2015)
Migrantenes afhængighed af andre for at opretholde deres beskæftigelse og indkomst
skaber ulig magtbalance mellem arbejder og arbejdsgiver (Simkunas & Thomsen 2018)
Pres fra arbejdsgiver betyder mangelfuld sikkerhedsprocedure og værnemidler (Petersen,
Pedersen & Baarts 2012)
Instruktioner springes over eller er mangelfulde grundet sprogvanskeligheder (Petersen,
Pedersen & Baarts 2012)
Arbejderne stiller ikke krav eller spørgsmål, idet arbejderne ønsker at tilfredsstille
arbejdsgiveren (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)
Overhyppighed af ulykker blandt migrantarbejdere (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)
Presset til at arbejde lange dage, på farlige pladser samt uden løn (Thomsen 2012)
Flere polske og andre EEC arbejdere er set at arbejde under ekstrem farlige forhold på
byggepladser (Thomsen 2012)
Med høj løn følger større risici for udnyttelse og ulovlig behandling. (Friberg, Arnholtz,
Eldring, Hansen & Thorarins 2013)
Ved manglende kontrakt er arbejderne ikke omfattet af arbejdsgiverens forsikring ved
ulykker (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)
Presset til dårligt og usikkert arbejdsmiljø
•
•
•
•
•
•
•
Manglende kontrakt og fagforeningsmedlemsskab
•
Side 2 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0144.png
•
•
•
•
•
Nogle polske arbejdstagere, der starter med at arbejde legalt, ender med at blive presset af
arbejdsgiver ud i uregelmæssigheder grundet manglende muligheder og rettigheder, hvilket
presser dem ud i sårbare situationer, hvor de bliver udnyttet (Thomsen 2012)
Løbende ændringer i polske arbejdstagers ansættelsessituation fører til, at de ender med at
være ulovlige/illegalised. (Thomsen 2012)
Der er lige stor risiko for illegalt arbejde sker i private hjem som på byggepladser (Friberg,
Arnholtz, Eldring, Hansen, og Thorarins, 2013)
Hvis ikke man er en del af det kollektive overenskomster (i.e. ved at have en
fagforeningsrepræsentant på pladsen) er der større risiko for dårlige forhold (Friberg,
Arnholtz, Eldring, Hansen, og Thorarins, 2013)
Udokumenterede udlændinge arbejder uden kontrakt på tyske og svenske byggepladser
(Stenum, 2011)
Anbefalinger
•
Investering af ressourcer, herunder især tid, varige kollektive overenskomstordninger,
tilstedeværelse samt repræsentation på arbejdspladserne kan forbedre organisering af
arbejdere (Refslund 2018)
•
Dårlig behandling af arbejdsmigranter kan afbødes af fagforeningernes arbejde (Refslund
2018)
•
Migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse - der skal gennem instruktion og undervisning
gøres op med migranternes kortsigtede orientering om at tjene flest muligt penge på kortest
mulig tid (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)
•
Opgør med den 'individualiserede sikkerhedsopfattelse'. Sikkerhed er ikke den enkeltes
ansvar, men skal skabes gennem fælles foranstaltninger (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)
•
Arbejdsgiverne skal i højere grad påtage sig lederskab og være sig de arbejdsmiljømæssige og
lovpligtige forpligtelser bevidste ved ansættelse og beskæftigelse af migrantarbejdere
(Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)
•
Øget 'interkulturel orientering'. Forfatterne peger på, at der arbejdes for at skabe en positiv
indstilling til migrantarbejdere – og en positiv indstilling fra migrantarbejderne til danskerne
– da negative indstillinger er en væsentlig for sikkerhedsarbejdet. (Petersen, Pedersen &
Baarts, 2012)
•
Der er behov for at beskytte migrantarbejdere fra at blive sat til det farlige arbejde og have
for lange arbejdsdage. (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)
Fiskeri
Målgruppe
C, og D
Oprindelsesland
Polen og Rumænien
Side 3 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0145.png
Ansættelsestype
Ikke angivet
Litteratur
Rasmussen, Stine, Bjarke Refslund, Ole H. Sørensen, og Trine Larsen. 2016.
REDUCING PRECARIOUS
WORK IN EUROPE THROUGH SOCIAL DIALOGUE: THE CASE OF DENMARK.
European
commission DG Employment, Social Affairs and Equal Opportunities.
Refslund, Bjarke. 2018. “When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations
to Unionise Labour Migrants in a High Union-Density Setting”.
Economic and Industrial
Democracy.
doi: 10.1177/0143831X18760989.
Hovedfund
Begrænsede ressourcer
•
•
Udfordringerne er at selvom det giver positive resultater med en stærk tilstedeværelse fra
fagforeningernes side, er der begrænsede ressourcer til organisatoriske indsatser
(Rasmussen, Refslund, Sørensen & Larsen, 2016).
Det en udfordring at få kontakt til migranter, som arbejder kortvarigt i Danmark (Rasmussen,
Refslund, Sørensen & Larsen, 2016).
Udenlandske arbejdere har få kulturelle og sproglige ressourcer, hvorfor de ikke har
kendskab til det danske arbejdsmarked, og minimal erfaring med fagforeninger og derfor
ender i en sårbar position, med potentiel risiko for at blive udnyttet af arbejdsgiver (Refslund
2018).
Arbejdsmigranter har oplevet usikre, betingede og udnyttede arbejdsvilkår (Refslund 2018).
Arbejdsgiver beder arbejderne om ikke at kontakte fagforeningerne og ikke at stole på dem
(Refslund 2018).
Fagforeningers stærke tilstedeværelse på arbejdspladser opbygger tillid mellem migranter og
fagforeninger (Rasmussen, Refslund, Sørensen & Larsen, 2016).
Fagforeninger har hjulpet med at forbedre og organisere arbejdsforholdende for nogle af de
sårbare udenlandske arbejdstagere (Refslund, 2018).
Udnyttelse af migranters mangle viden
•
•
•
Anbefalinger
•
•
Landbrug
Herunder Kvægavl, skovbrug, gartneri og bærplukkere
Målgruppe
C, D og E.
Side 4 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0146.png
Der er ét eksempel på menneskehandel i DK (Lisborg, 2011) samt tvangsarbejde i Sverige (Mešić &
Woolfson 2015).
Oprindelsesland
Migranter i denne branche har vist sig i litteraturen at komme fra;
Ukraine, Bulgarien, Litauen, Polen,
Rumænien, EU11
Ansættelsestype:
Nogle er ansatte som landbrugspraktikanter. Kilderne påpeger, at det ofte er uklart, hvordan
ansættelsesforholdene er blandt de sårbare udlændinge.
Litteratur
Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen, og Charlotte Baarts. 2013.
Minimering af
ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug.
Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Refslund, Bjarke, og Annette Thornquist. 2016. “Intra-European Labour Migration and Low-Wage
Competition-Comparing the Danish and Swedish Experiences across Three Sectors”.
Industrial Relations Journal 47(1):62–78. doi: 10.1111/irj.12126.
Spanger, Marlene, og Sophia Dørffer Hvalkof. 2020. Migranters mobilitet: Mellem kriminalisering,
menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag.
Mešić, Nedžad, og Charles Woolfson. 2015. “Roma Berry Pickers in Sweden: Economic Crisis and New
Contingents of the Austeriat”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(1):37–
50. doi: 10.1177/1024258914561411.
Eriksson, M., A. Tollefsen, og A. S. Lundgren. 2019. “From blueberry cakes to labor strikes:
Negotiating ‘legitimate labor’ and ‘ethical food’ in supply chains”. Geoforum 105:43–53. doi:
10.1016/j.geoforum.2019.07.003.
Lisborg, Anders. 2011. MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations-
og arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark”. Center mod
menneskehandel.
Hovedfund
Ikke muligt at sige imod
•
•
•
Arbejdende migranter ønsker at ’please’ arbejdsgiveren, hvilket betyder, at arbejderne ikke
stiller krav eller stiller spørgsmål til arbejdsforholdene (Petersen, Pedersen & Baarts 2012).
Danske arbejdstagere får job- og lønsikkerhed for ikke at involvere fagforening samt at
forlade fagforeninger på pladser, hvor arbejdsmigranter er hyret ind til lavere satser.
(Refslund, 2016)
Arbejdsmigranter, der bor hos arbejdsgiver, risikerer udnyttelse, idet de kan blive bedt om at
arbejde om natten, stå til rådighed hele dagen og kun få løn for faktisk arbejdstid, samtidig
sløres skellet mellem fritiden og arbejdstid (Spanger & Hvalkof 2020).
Side 5 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0147.png
Outsourcing
•
•
Danske firmaer outsourcer til små virksomheder, der ikke har overenskomster og tilmed
dårlige arbejdsvilkår – overarbejde uden tillæg, ekstrem lav løn og ulovlige forhold (Refslund
& Thornquist 2016)
Anvendelse af underentreprenører som ikke omfatter kollektive aftaler (Refslund, 2016)
Virksomheder presser både løn og arbejdsvilkår i bund ved at ansætte migranter fra EU 8/2
(Refslund 2016).
Fordobling af antallet i migranter der ansættes i perioden 2008 og frem til 2013 (Refslund
2016)
50 % af alle ansatte i landbruget er under en fælles aftale (Refslund 2016).
Udfordringer med det nordiske ”industrial relations” (IR) - system, da virksomheder
outsourcer til små virksomheder, der har dårlige løn- og arbejdsvilkår, og som ikke betaler
skat (Refslund & Thornquist 2016).
fast-track ordningen omgås, ved at arbejdsgiver truer og presser arbejderne til at arbejde
mere end de får betaling for (Spanger & Hvalkof 2020).
Arbejderne kan ikke klage eller nægte dårlige vilkår, da de frygter at blive fyret og derved
miste deres arbejds- og opholdstilladelse (Spanger & Hvalkof 2020).
Ofre for tvangsarbejde (Mešić & Woolfson 2015)
Uklare ansættelsesforhold uden skriftlig kontrakter (Mešić & Woolfson 2015)
Udnyttelse af udenlandske arbejdstagere i bærindustrien opnår en vis legitimitet ved at
italesætte og opfatte arbejdsmigranter som udnyttet arbejdskraft (Eriksson, Tollefsen &
Lundgren 2019)
Der er stadig manglende viden om bærindustriens brug af udenlandske arbejdstagere
(Eriksson, Tollefsen & Lundgren 2019)
Østeuropæiske arbejdere er billigere arbejdskraft med dårligere vilkår
•
•
•
Ordninger med henblik på gode vilkår bliver katalysator for udnyttelse
•
•
•
Primitivt arbejde som bærplukker i Sverige
•
•
•
•
Anbefalinger
•
Der skal være mere fokus på at forstå arbejdsmigranters valg, blandt andet i forbindelse med
deres jobsøgning og deres motivation for at forblive i arbejdsrelationer, hvor de udnyttes.
(Spanger & Hvalkof 2020)
•
Fokus på at se ud over positionerne som ’offer’ og/eller ’kriminel’, men se dem som én
person. (Spanger & Hvalkof 2020)
Persontransport
Herunder Uber/platformsarbejde.
Side 6 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0148.png
Målgruppe
C
Oprindelsesland
Anden etnisk baggrund end dansk.
Ansættelsestype
Gennem en app.
Litteratur
Ilsøe, Anna, og Trine P. Larsen. 2020. “Digital Platforms at Work - Champagne or Cocktail of Risks?” i
The Impact of the Sharing Economy on Business and Society : Digital Transformation and the
Rise of Platform Businesses,
redigeret af A. Strømmen-Bakhtiar, E. Vinogradov, og E.
Vinogradov. Routledge.
Oppegaard, Sigurd M. N., Anna Ilsøe, Kristin Jesnes, Bertil Rolandsson, og Antti Saloniemi. 2019.
Uber
in the Nordic Countries: Challenges and Adjustments.
Nordisk Ministerråd.
Hovedfund
Sårbare snydt ind i udnyttelse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Markedet bestemmer løn og arbejdsvilkår (Ilsøe & Larsen, 2020)
Ingen lovgivning om mindsteløn (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi 2019)
Det er low-skilled, lavt lønnede, arbejdsløse og midlertidig ansatte der gør brug af labour
platforme såsom Uber (Ilsøe & Larsen 2020)
Der er association mellem usikkerhed og labour platforme (Ilsøe & Larsen, 2020)
Sårbare udenlandske arbejdstagere føler sig fastlåst og bundet til Uber, da deres
sprogkundskaber er en barriere for at komme på det danske arbejdsmarked (Oppegaard,
Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi 2019)
Chaufførerne og virksomheden betaler ikke skat (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson &
Saloniemi 2019)
Uber tydeliggøre ikke, hvornår og hvor meget chaufførerne skal arbejde, men uber-
chaufførerne er forpligtet til at følge nogle generelle regler vedrørende servicelevering, når
de bruger appen i deres arbejdsgang (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi,
2019)
Ubers algoritme kontrollere arbejdet, hvor et rating system og dynamisk prissætning
motiverer chaufførerne til arbejde mere end planlagt og i sidste ende mange timer bag rattet
(Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi, 2019)
Arbejdere melder tilbage at de arbejder 300 timer om måneden (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes,
Rolandsson & Saloniemi, 2019)
Side 7 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0149.png
Restauration
Målgruppe
D
Oprindelsesland
Rumænien, Polen, Litauen, Bulgarien, Slovakiet, Ungarn og Letland
Ansættelsestype
Uden kontrakt, og kontrakter uden timetal
Litteratur
Ravnbøl, Camilla Ida. 2015. Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske
romaers erfaringer fra København og Malmø.
Socialmedicinsk tidskrift
92(3):326-334–334.
Scheuer, Steen. 2017.
Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En
dokumentationsrapport.
LO og SDU.
Hovedfund
Det etableret arbejdsmarked marginalisere udenlandske arbejdere
•
•
•
En tredjedel af østeuropæiske studerende arbejder inden for hotel og restauration (35%)
(Sheuer 2017)
Med begrænset adgang til arbejdsmarkedet resulterer dette i, at arbejdere søger arbejde af
uofficielle kanaler. (Ravnbøl 2015)
Hvis personer ikke har CPR nummer, vil arbejdsgivere ikke ansætte dem (Ravnbøl 2015)
Restauranter får sårbare udlændinge uden cpr nummer til at holde reklameskilte, hvor de
samtidig har skulle gøre rent og vaske op på restauranten. For at udfører en 10 timers
arbejdsdag fik de sårbare udlændinge 250 danske kr. (Ravnbøl, 2015).
Trods bevidstheden i at være EU medborger, hvor rettigheder følger med, frygter flere at
blive anholdt for at have arbejdet uden kontrakt (Ravnbøl, 2015)
Arbejdsgivere underrapporterer bevidst antallet af timer, østeuropæiske studerende faktisk
har arbejdet, hvilket fører til underbetaling (Scheuer, 2017)
En studerende, som i slutningen af en 13 timers vagt fik migræne blev derfor råbt af i
restauranten foran kunder og blev fyret (Scheuer, 2017).
Flere studerende har en kontrakt, hvor der ikke indgår timetal (Scheuer, 2017).
Udnyttelse af manglende mulighed for rigtigt arbejde
•
•
•
Dårlige vilkår og lønninger
•
•
Sundhedssektoren
Herunder offentlig sundhedspleje samt sygeplejersker.
Side 8 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0150.png
Målgruppe
C
Oprindelsesland
Sverige, Letland, Filippinerne og Polen.
Ansættelsestype
Gennem agenturer.
Litteratur
Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2014b. Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS). FAOS
Research paper. 141. Employment Relations Research Centre.
Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’
stress, distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”.
Bmc Womens Health 17. doi: 10.1186/s12905-017-0429-4.
Knutsen, Hege Merete, Katrine Fangen, og Oksana �½abko. 2020. “Integration and Exclusion at Work:
Latvian and Swedish Agency Nurses in Norway”. Journal of International Migration and
Integration 21(2):413–29. doi: 10.1007/s12134-019-00660-5.
Zampoukos, Kristina, Hege Merete Knutsen, Maiken Bjerga Kiil, og Gunilla Olofsdotter. 2018. “Mobile
with an Agency: Negotiating the Spatiotemporalities of the Temp Migrant Worker”.
Geoforum 93:40–47. doi: 10.1016/j.geoforum.2018.05.003.
Friberg, Jon Horgen, Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2013. Labour
Migrants from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of Migration,
Working Conditions and Recruitment Practices. 570. Copenhagen: Nordic co-operation,
Nordic Council of Ministers.
Hovedfund
Dårlige arbejdsvilkår for udenlandske sygeplejersker
•
Sygeplejersker i målgruppen har svært ved at sige nej til overarbejde (Larsen & Mailand,
2014).
Migrerende sygeplejersker er afhængige af agenturer (Knutsen, Fangen & �½abko, 2020).
Migrerende sygeplejersker er underlagt dobbelt kontrol - dobbelt lag ledelse og dobbelt lag
sanktioner – både på agenturplan samt på arbejdspladsen (Knutsen, Fangen & �½abko, 2020).
Ved økonomiske fordele accepterer lettiske sygeplejersker suboptimale ansættelsesforhold
såsom lavere lønninger end ved direkte ansættelsesforhold (Knutsen, Fangen & �½abko,
2020).
Migranterne er bundet til agenturet i 1,5-2 år uden kompensation ved ledighed (Knutsen,
Fangen & �½abko, 2020)
Migranter er fanget af agenturet
•
•
•
•
Side 9 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0151.png
Udenlandske arbejdstagere arbejder sjældent som sygeplejerske, da de degraderes til
dårligere arbejde eller ikke kan få overført deres uddannelse til dansk kontekst
•
•
•
Lettiske sygeplejersker blev nedgraderet til hjemmeplejesektoren samt sendt ud til perifere
dele af Norge, hvor det var svært at tiltrække sygeplejersker (Knutsen, Fangen & �½abko,
2020)
Grundet forskellige uddannelseskrav, bliver filippinske sygeplejersker degraderet til
plejeassistent eller til mindre foretrukket plejearbejde samt på tidspunkter, andre ikke
arbejder (Straiton, Ledesma & Donnelly, 2017)
Strukturelle faktorer hindrer Filippinske migranter at overføre deres uddannelse til norsk
kontekst (Straiton, Ledesma & Donnelly, 2017)
Vejtransport
Herunder godstransport.
Flere af de studier, der er fundet, hvor vejtransport indgår, har været i forbindelse med en
opremsning af de brancher, hvor migrantarbejdere får job. Men de færreste fokuserer alene på
transport, derfor er der få konklusioner på ’vejtransport og godstransport’. Modsat ser det ud til, at
Danmark er langt bedre end Sverige og Norge, hvad angår omfang af ulovlig godstransport (Refslund
& Thörnquist, 2016).
Målgruppe
C
Oprindelsesland
Østeuropæiske land EU11, herunder Polen, Litauen, Bulgarien, Slovakiet, Ungarn samt Letland.
Litteratur
Refslund, Bjarke, og Annette Thornquist. 2016. “Intra-European Labour Migration and Low-Wage
Competition-Comparing the Danish and Swedish Experiences across Three Sectors”.
Industrial Relations Journal 47(1):62–78. doi: 10.1111/irj.12126.
Scheuer, Steen. 2017. Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En
dokumentationsrapport. LO - Landsorganisationen i Danmark.
Hovedfund
Ansættelse af midlertidige arbejdere
•
•
Godstransportloven kan omgås ved at hyre mindre køretøjer (under 3,5 ton), hvor migranter
arbejder uden for overenskomst (Refslund & Thörnquist, 2016)
En mindre gruppe østeuropæiske studerende arbejder inden for transport/opbevaring, der
givetvis arbejder under overenskomsternes mindstelønssatser samt er ansat på en nultimers-
ansættelseskontrakt (Scheuer, 2017)
Side 10 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0152.png
Regeringens prioritet af ressourcer har styrlet cabotage reglementet
•
•
Et smuthul i lovgivning, hvor det var muligt for virksomheders datterselskaber at hyre
udenlandske chauffører til at køre i Danmark er lukket (Refslund & Thörnquist, 2016)
Grundet godstransportlovgivningen, hvor virksomhederne skal følge de kollektive aftaler, er
der ikke fordele i DK ved at ansætte migranter eller midlertidige arbejdere (Refslund &
Thörnquist, 2016)
Der er kun få problemer med cabotagekørsel, da politi og skattemyndighederne har fået flere
midler til at kunne håndhæve reglerne (Refslund & Thörnquist, 2016)
•
Au pairs
Målgruppe
C/D, D, E (med nogle indikationer på menneskehandel, da personen der formidler kontakten mellem
Au Pair of familie ender med at sætte Au Pair i en gældssituation,
(Liversage, Bille & Jakobsen, 2013)
)
Oprindelsesland
I litteraturen fremgår det, at Au Pair hovedsageligt kommer fra Filippinerne, Men også i mindre grad
fra Polen, Rumænien, Tyskland, U.K. Estland, Makedonien, Taiwan, Hviderusland, Serbien the U.S.,
Ukraine, Rusland, Uganda, Nepal, Kenya, Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika samt lande fra det
tidligere Sovjet.
Litteratur
Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’
stress, distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”.
Bmc
Womens Health 17.
doi: 10.1186/s12905-017-0429-4.
Anving, Terese, og Sara Eldén. 2016. “Precarious Care Labor: Contradictory Work Regulations and
Practices for Au Pairs in Sweden”.
Nordic Journal of Working Life Studies
6(4):20.
Stenum, Helle. 2008.
AU Pair i Danmark: Billig Arbejdskraft eller Kulturel Udveksling?: en
undersøgelse af au pair ordningen i Danmark med særligt fokus på filippinske migranter.
FOA.
Stenum, Helle. 2010b. “Au Pair-Strategier i Danske Familier - Privat Husarbejder Eller Maternalistisk
Mikrostyring”.
Kvinder, Køn & Forskning
(4). doi: 10.7146/kkf.v0i4.28004.
Hansen, Agnete Meldgaard, og Maria Hjortso Pedersen. 2019. “Hard-Working Heroes or Curious
Students? - Au Pair Positioning, Organizing, and Negotiation”.
Nordic Journal of Working Life
Studies
9(2):67–86.
Korsby, Trine Mygind 2010.
Au pair and trafficked? – recruitment, residence in Denmark and dreams
for the future. A qualitative survey of the incidence and risk of human trafficking in a group of
au pairs – personal situations and stories
Helle Stenum, Hanne Marlene Dahl, Anne Hald Petersen & Taia Nysted Schøt 2011a.
Abused
Domestic Workers in Europe: The Case of Au Pairs.
European Parliament.
Side 11 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0153.png
Stenum, Helle. 2011b.
Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized
Government of Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens.
Aalborg Universitet.
Øien, Cecilie. 2009.
On equal terms? An evaluation of the Norwegian au pair scheme.
19. Fafo.
Liversage, Anika, Rebekka Bille og Vibeke Jakobsen 2013.
Den danske au pair-ordning: en kvalitativ og
kvantitativ undersøgelse.
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Hovedfund
Familien har stor betydning for Au Pairens ophold
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Stor forskel på hvordan au pair-ordningen praktiseres i de forskellige hjem (Stenum, 2008)
Det afhænger af familien, om en udlænding kan bruge det at være Au Pair som et springbræt
til arbejdsmarkedet (Straiton, Heloise, Ledesma & Donnelly, 2017).
Familien skal betale for undervisning for at forbedre sproget og mindske immigranters
sprogbarriere, men nogle familier gør det ikke, hvilket begrænser Au Pairs fremtidige
muligheder i Norge samtidig med det øger deres stress om fremtiden (Straiton, Heloise,
Ledesma & Donnelly, 2017).
Der er au pair-forløb, hvor den au pair-ansatte får en relativ høj løn, føler sig inkluderet og
respekteret i familien, samt hvor forholdene er langt bedre end forudsat i kontrakten
(Stenum, 2008)
Au pair-ophold, som er præget af en helt urimelig udnyttelse af deres arbejdskraft,
uacceptable ledelsesforhold psykosocialt dårligt arbejdsmiljø, manglende grænser mellem
arbejde og fritid, urimelige restriktioner på privatlivet, manglende ferie og feriepenge,
fradrag i lønnen for flybilletter og mad, tilbageholdelse af løn mv. (Stenum, 2008).
Positionerne, der forhandles i de forskellige familier, har betydning for, om Au Pair opholdet
bliver familierelationer eller arbejdsrelation. Eks moren i værtsfamilien, der præsenterer sig
som ’værtsmor’ konstruere familierelationer, mens det at positionere sig som arbejdsgiver
konstruere arbejdsgiver-arbejdstagerforhold (Stenum, 2010).
Positionerne værtsmor og arbejdsgiver indtager begge magtpositionen over Au Pairen
(Stenum, 2010).
Au pair udnyttet af deres værtsfamilier med dårligere vilkår og langt mere arbejde, end hvad
der står i kontrakten (Korsby, 2010).
Der er uklarhed om arbejdstiden, hvor der stå i kontrakten, at der er 30 timers arbejde om
ugen, men værtsfamilierne forventer at Au Pair arbejder 24/7 (Øien, 2009)
Eksempler på Au Pair der har oplevet misbrug, udnyttelse og traumatiske forhold hos
værtsfamilierne (Øien, 2009)
Bureauerne undgår måske at gøre forretning med de værtfamilier, der bryder med reglerne
eller misbruger Au Pairs, hvor det det kan diskuteres, om de groveste værtsfamilier ville gøre
brug af et bureau (Øien, 2009)
Side 12 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0154.png
Au Pairs er afhængige af familien
•
•
•
•
Migranterne er i sårbare positioner, da deres opholdstilladelse og bopæl er afhængig af
familien de bor hos (Straiton, Heloise, Ledesma & Donnelly, 2017).
Au Pairs opholdstilladelse er bundet til én familie, som de er afhængig af, hvis de fortsat vil
opholde sig i landet (Stenum, 2008).
Risikoen for at blive udvist/ miste sit opholdsgrundlag er i mange tilfælde meget stærkt
medvirkende til at ”finde sig” i forholdene og på den måde usynliggøre urimelighederne
(Stenum, 2008)
Grundet reguleringerne der gælder som ikke EU borger, er Au Pairs meget afhængige af
deres værtsfamilie (Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011)
Nogle au pairer oplever, at de befinder sig i en sårbar og svag position under deres ophold i
Danmark, bl.a. fordi de er afhængige af værtsfamilien for at kunne blive i landet (Liversage,
Bille & Jakobsen, 2013).
Au Pairs uden for EU skal søge om arbejdstilladelse og er derfor synlige i statistikken (Anving
& Elden, 2016).
Au Pairs fra EU lande er usynlige, da de ikke skal søge om arbejdstilladelse og myndighederne
har derfor ikke fokus på dem (Anving & Elden, 2016, Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011).
At være Au Pair skifter i at være defineret som ’kulturel udveksling’ og ’domestic
worker/husarbejder’(Anving & Elden, 2016).
Forskellige reguleringer afhængig af om man er fra EU eller uden for EU, gør det svært for
migranterne at navigere i og opnå viden om deres rettigheder (Anving & Elden, 2016).
Policies kan også være med til at påvirke Au Pairs positioneringer, hvor det fører til
forhandlinger og organiseringer og medfører bedre arbejdsforhold (Hansen & Pedersen,
2019).
Flere udøver ulovligt (så snart de arbejder uden for værtfamiliens rammer er det ulovligt)
arbejde i Danmark (enten i deres egen interesse eller med henblik på at betale deres gæld),
og nogle ender med at bo ulovligt i Danmark eller i et andet land (Fordi de efter end Au Pair
forløb ikke har ret til at være i Danmark mere) (Korsby, 2010).
En del au pairs fra EU lande er ikke registret, fordi det oftest er gennem private, og personligt
netværk (Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011)
Au Pairs fra ikke EU, deres ophold er bundet op på en specifik værtsfamilie eller bureau
(Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011)
De udnyttes allerede i forbindelse med rekruttering som Au Pair i Danmark. De, der
rekrutterer, udnytter udlændingenes manglende viden, sårbarhed og lyst til at arbejde i
Vesten ved at opkræve et urimeligt beløb for at skabe kontakt med en værtsfamilie (Korsby,
2010).
•
Uklare og stramme reguleringer
•
•
•
•
•
•
•
•
Au Pairs er en sårbar gruppe, der bliver udnyttet
•
Side 13 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0155.png
•
•
Det store beløb til en rekruttere placerer au pairen i en gældssituation, der påvirker store
dele af au pair-opholdet, og potentielt også au pairens fremtidige aktiviteter (Korsby, 2010)
situationen med at opholde sig i Danmark som 'ulovlig imigrant’ begrænser filippinernes
rettigheder over for deres hjemland, øger risikoen for usikre levevilkår i Danmark og skaber
usikre migrationsforhold for de filippinske au pair-migranter (Stenum, 2011)
Der er talrige eksempler på udnyttelse af en sårbar gruppe af au pairer, både fra
værtsfamilier og fra rekrutteringsagenters side (Liversage, Bille & Jakobsen, 2013)
Flere au pairer har gæld til de der formidlere kontakten til værtsfamilien, hvilket er en af
indikationerne på menneskehandel (Liversage, Bille & Jakobsen, 2013).
Det vil være nyttigt med aktive au pair-rekrutterere med base i Danmark, der kan agere
mægler i konflikter samt levere rådgivning til au pairerne og deres værtsfamilier (Korsby,
2010)
Flere af informanterne i denne undersøgelse havde selv søgte råd og støtte hos deres
danmarksbaserede au pair-rekrutterere uden at modtage den ønskede hjælp, hvilket peger
på et behov (Korsby, 2010)
En anbefaling er, at au pair-migration opdeles i to programmer: ét med fortsat fokus på
kulturel udveksling og ét med fokus på hus- og omsorgsarbejde (Liversage, Bille & Jakobsen,
2013).
Følgende anbefalede niveauer er sat direkte ind fra Stenum (2008) side 61.
o
Niveau 1 – forbedring af eksisterende ordning
▪
Højere minimums timeløn.
▪
Lørdag og søndag fri.
▪
Betalt danskundervisning.
▪
Betalt offentlig transport.
▪
Tidsafgrænset opholdstilladelse, ikke bundet til én familie.
▪
Mulighed for ”live-out.”
▪
Etablering af uafhængige rådgivnings-/mødesteder.
▪
Etablering af uafhængig klage- og mæglingsinstans.
▪
Etablering af certificeret formidlingsorganisation (familieskift), som også kan
aflægge værtsfamilier kontrol- og opfølgningsbesøg.
▪
Sikring af at rettigheder som arbejdstager sikres.
o
Niveau 2 – au pair som ´stepping stone´ til arbejdsmarkedet
▪
Længere opholdstid.
▪
Arbejdstilladelse.
▪
Mulighed for at arbejde et antal timer uden for familien.
▪
Mulighed for kompetenceafklaring.
▪
Målrettet danskundervisning.
▪
Mulighed for at medbringe egne børn.
•
•
Anbefalinger
•
•
•
•
Side 14 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0156.png
o
Niveau 3 – alternativ til eksisterende ordning – frit valgs model
▪
Mulighed for tredjelandes borgere at vælge mellem au pair ophold og
arbejdstilladelse til (evt. visse) jobs på arbejdsmarkedet.
Sexarbejde
Målgruppe
D, E
Oprindelsesland
Østeuropæiske, afrikanske (særligt nigerianske) og thailandske kvinder, Rusland, Litauen, Letland,
Nigeria, Kenya, Thailand, Estland, Hviderusland, Ukraine, USA og Finland. I forbindelsen med
filtarbejdet inddrog forskere desuden folk fra andre afrikanske lande, Latinamerika og forskellige
østeuropæiske og baltiske lande.
Litteratur
Spanger, Marlene. 2009. “Feminismens vej ind i prostitutionsdebatten går gennem polemikken om
menneskehandel”.
Kvinder, Køn og Forskning
18(1):61–68.
Spanger, Marlene. 2011. “Human Trafficking as Lever for Feminist Voices?: Transformations of the
Danish Policy Field of Prostitution”.
Critical Social Policy
31(4):517–39. doi:
10.1177/0261018311410527.
Spanger, Marlene. 2012. “‘You See How Good-Looking Lee Ann Is!’: Establishing Field Relations
through Gendered and Racialised Bodily Practices”.
Qualitative Studies
3(2):150–62.
Vuolajarvi, N. 2019. “Precarious intimacies - Europeanised border regime and migrant sex work”.
Journal of Ethnic and Migration Studies
45(7):1090–1107. doi:
10.1080/1369183x.2018.1430558.
Emerek, Ruth, Daniéle Meulders, Jerome de Henau, Iskra Beleva, Alena Krizkova, Friederike Maier,
Anu Laas, Ursula Barry, Sarah Murphy, Maria Karamessini, Maria Luisa Molto, Maria Paszos
Moran, Rachel Silvera, Paola Villa, Alexia Panayiotou, Ilze Trapenciere, Vida Kanopiene,
Robert Plasman, Salimata Sissoko, Beata Nagy, Roselyn Borg, Janneke Plantenga, Petra
Helming, Chantal Remery, Ingrid Mairhuber, Ania Plomien, Virginia Ferreira, Elena Zamfir,
Aleksandra Kanjuo Mrcela, Magdalena Piscova, Anna-Maija Lehto, Anita Nyberg, Colette
Fagan, Jill Rubery, Peter Urwin, Rory Donnelly, Lilja Mosesdottir, Ulrike Papouschek, og Anne
Lise Elligsæter. 2006.
Gender Inequalities in the Risks of Poverty and Social Exclusion for
Disadvantaged Groups in Thirty European Countries.
European Commission.
Hovedfund
Det er den økonomiske del, der er motivation for sexarbejde (Vuolajärvi, 2019).
Prostitution får betydning gennem tilknyttede diskurser
Side 15 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0157.png
•
•
•
•
”Inden for prostitution ses flere konkurrerende, overlappende og supplerende diskurser, der
kæmper for de betydninger menneskehandel tildeles. Disse diskurser danner grundlag for
lovgivning og initiativer på området.” (Spanger 2011)
Prostituerede gik fra ikke at betragtes som ofre til at der i 2002-2009, specielt i 2006, skete et
diskursivt skift. Det diskursive skift medførte, at de prostituerede nu i højere grad blev
betragtet som ofre der ´holdes fanget´ og hvor ´kvinder handles til prostitution´. (Spange,
2009)
I 2009 har kvindebevægelsen gennem offentlige debatter og diverse kampagner formået at
få sat lovgivningen om prostitution til debat. (Spanger, 2009)
Sexarbejdere forhandler med forståelsen af prostitution som værende i offerrollen (Spanger,
2012)
Regler har betydning for den enkeltes sårbarhed
•
Forskellige typer af opholdstilladelser er relateret til forskellige rettigheder, der samtidig har
•
•
•
betydning for den enkeltes adgang til arbejdsmarked (Vuolajärvi, 2019).
Forskelligheden i rettigheder og statusser ligger til grund for at individer kan være sårbare,
hvilket føre til udnyttelse og trafficking (Vuolajärvi, 2019).
De, der ikke har opholdstilladelse, er mere udsatte end de med opholdstilladelse, hvor der
medfølger en økonomisk usikkerhed, hvilket gør, at arbejderes ikke kan selektere i klienter,
at sætte prisen ned samt at have flere klienter på en dag. (Vuolajärvi, 2019)
Klienter truer sexarbejdere uden opholdstilladelse med at kontakte politiet, hvis
sexarbejderen ikke gør, hvad klienten forlanger (Vuolajärvi, 2019).
Udvalgte opgørelser
Oprindelseslande
EU (og EØS)
Bulgarien, Danmark, Estland (Au Pair),
Finland,
Grønland, Letland, Litauen, Polen,
Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland (Au
Pair), U.K. (Au Pair), Ungarn
Figur 1. Oprindelseslande nævnt i litteraturen.
Uden for EU
Bangladesh, Bolivia, Burundi, Ecuador, Eritrea, Filippinerne,
Hviderusland, Irak, Kenya, Kina, Latin Amerika, Libanon, Makedonien
(Au Pair), Mongoliet, Marokko, Nepal (Au Pair), Nigeria, Pakistan
(Flygtning), Rusland, Serbien (Au Pair), Somalia, Sydamerika, Thailand
Tyrkiet, Uganda, Ukraine
Side 16 af 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0158.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Kære deltager
Tak fordi du ønsker at deltage i denne Delphi-undersøgelse om sårbare udenlandske arbejdstagere i
Danmark. Undersøgelsen foretages af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på vegne af en
tværministeriel arbejdsgruppe ledet af Beskæftigelsesministeriet. Formålet med undersøgelsen er at skabe
størst mulig klarhed over udbredelsen og udfordringer for målgruppen, ligesom vi ønsker at finde forslag til
løsninger.
Vi forventer at besvarelsen af dette spørgeskema vil tage op til 30-60 minutter.
Kort om metoden og det videre forløb
En Delphi-undersøgelse handler kort fortalt om at bede eksperter inden for et givent felt om at give deres
bedste vurdering af forhold, der er vanskelige at opnå sikker viden om. Det bruges ofte til at forudsige
udviklinger inden for f.eks. klima, politik eller andre forhold.
Vores undersøgelse består af to til tre runder.
I denne første runde beder vi dig og de øvrige deltagere svare på dette spørgeskema, som indeholder de
spørgsmål, arbejdsgruppen ønsker at få undersøgt. Du vil i spørgeskemaet kunne foreslå nye svarkategorier
og spørgsmål til anden runde. Hvis spørgsmålene er problematisk formulerede, vil vi også meget gerne vide
det. Du har en uge til at besvare første spørgeskema.
I anden runde vil du og de andre deltagere se besvarelserne fra første runde, og du kan derefter justere
dine svar. Vi vil desuden tilføje eventuelle nye spørgsmål baseret på første rundes svar. Vi forventer, at
anden rundes spørgeskema sendes ud i starten af uge 46, ligeledes med en uges svarfrist.
Hvis der bliver mulighed for det, og det vurderes relevant, gennemfører vi en tredje runde, hvor vi validerer
spørgsmål fra anden runde.
Anonymitet
De videnskabelige medarbejdere på NFA, som står for Delphi-undersøgelsen, vil kunne se, hvem der har
svaret hvad. Men de øvrige medarbejdere på NFA, i Beskæftigelsesministeriet og i arbejdsgruppen vil alene
få adgang til anonymiserede svar. De besvarede spørgeskemaer behandles som personfølsomme
oplysninger og vil blive placeret på et sikkert drev, hvor kun nødvendigt personale fra projektet har adgang
til dem i projektets løbetid.
Når du har svaret
Når du har svaret, gemmer du dette spørgeskema og sender det til Heidi Vendelboe Andersen på
[email protected].
Hvis du har spørgsmål, må du meget gerne kontakte Jeppe Lykke Møller på
[email protected]
eller telefon 22 42
22 27.
En definition på sårbarhed
Inden du svarer på spørgeskemaet, er det relevant kort at definere, hvad en sårbar arbejdstager er.
Vi definerer målgruppen for denne undersøgelse som udlændinge i Danmark, der kan kategoriseres som
hhv. C, D eller E på denne skala fra Center Mod Menneskehandel:
Side 1 af 6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0159.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Figur 1. Kategorisering af sårbarhed på arbejdsmarkedet. Den stiplede markering viser, hvilke målgrupper denne undersøgelse
fokuserer på. Kilde: Lisborg, A. (2011). MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations- og
arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark” Center Mod Menneskehandel.
Med ’sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked’ taler vi altså om mennesker, der ikke blot er
udsatte eller prekære såsom projektansatte, deltidsansatte, soloselvstændinge, vikarer og andre atypisk
ansatte. Vi taler om mennesker, der både arbejder uden overenskomst, og som arbejder under stærkt
kritisable, ugennemskuelige eller direkte ulovlige forhold. Forhold man vil kunne kalde helt eller delvist ufri.
I det følgende vil vi bede dig svare ud fra din bedste vurdering. Husk, at det er helt i orden ikke at kende
svaret. Formålet med en Delphi er at lade eksperter give deres bedste bud. I får mulighed for at justere
jeres svar i anden runde. Vi opfordrer til, at du svarer, også selvom du måske kun har perifer viden om
feltet.
I det første spørgsmål beder vi dig desuden angive, hvor tæt din forskning er inden for det givne
arbejdsområde.
Vi har vagt ikke at give mulighed for at svare ’ved ikke’ i første runde.
Med venlig hilsen
Jeppe Lykke Møller, postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Side 2 af 6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0160.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 1 (udbredelse)
Hvor mange procent af
den samlede beskæftigede
(inkl. danskere) vurderer du kan karakteriseres som
’sårbare udlændinge’ (angivelse i procent)? Fordel dit bedste bud på målgruppe og arbejdsområde.
Vi beder dig om at give dit bedste bud, velvidende at det er meget svært at vurdere omfanget.
I hvor høj grad, er sårbare
udlændinge i det givne
arbejdsområde inden for dit
forskningsfelt?
I høj grad
I mindre
grad
Slet ikke
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Meget
perifært
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
I nogen
grad
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Udbredelse i procent
fordelt på kategori og
arbejdsområde
C
D
E
Arbejdsmarkedet som helhed
Rengøring
Hotel
Restauration
Landbrug
Byggeri
Fiskeri
Persontransport (taxa, bus mv.)
Bud/kurer (f.eks. cykelbude,
vareudbringning, post mv.)
Vejtransport (lastbilchauffører)
Sexarbejde
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Angiv gerne forslag til yderligere arbejdsområder, som vil blive inkluderet i næste runde. Kommenter også
gerne på spørgsmålet.
Side 3 af 6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0161.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 2 (udviklingen)
Hvordan vurderer du udviklingen i andelen af sårbare udlændinge (kategori C, D og E samlet set) inden for
de forskellige arbejdsområder de kommende 5 år?
Vi opfordrer dig til at forsøge at vurdere, selvom du ikke er sikker, eller arbejdsområdet er langt fra dit
forskningsfelt.
Husk at du allerede har angivet, om sårbare udlændinge i arbejdsområdet er inden for dit forskningsfelt
eller ej. Vi har dermed mulighed for at vægte dit svar i den videre behandling af data.
Udvikling i andelen af sårbare
udlændinge fordelt på
arbejdsområder
Faldende
Uændret
Kraftigt
faldende
Stigende
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Kraftigt
stigende
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Arbejdsmarkedet som helhed
Rengøring
Hotel
Restauration
Landbrug
Byggeri
Fiskeri
Persontransport (taxa, bus mv.)
Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post)
Vejtransport (lastbilchauffører)
Sexarbejde
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Begrund gerne hvorfor du har svaret, som du har ovenfor. Kommenter gerne på spørgsmålet.
Side 4 af 6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0162.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 3 (udfordringer)
Hvad er de tre største udfordringer for de sårbare udenlandske arbejdstagere efter din mening?
Spørgsmål 4 (virksomheder og privatpersoner)
Hvad kendetegner de virksomheder og/eller privatpersoner, der benytter sårbare udlændinge som
arbejdskraft?
Spørgsmål 5 (rådgivning, vejledning og bistand)
Besvar følgende spørgsmål.
I høj grad
I mindre
grad
☐
☐
☐
☐
☐
Slet ikke
☐
☐
☐
☐
☐
I nogen
grad
☐
☐
☐
☐
☐
Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra det offentlige?
Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra private aktører,
herunder NGOer?
Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra faglige
organisationer?
Vurderer du, at målgruppen kender til deres muligheder for at få hjælp?
Vurderer du, at de eksisterende tilbud om hjælp er de rigtige?
☐
☐
☐
☐
☐
Angiv gerne forslag til, hvordan man kan hjælpe sårbare udlændinge gennem tilbud, og hvordan disse
formidles til målgruppen.
Side 5 af 6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0163.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 6 (tiltag)
Nævn op til tre tiltag, som du vurderer vil være effektive til at mindske udsatheden blandt sårbare
udenlandske arbejdstagere.
Spørgsmål 7 (data)
Har du forslag til registre, databaser eller andre kilder, som vil kunne give information om målgruppens
udbredelse, levevilkår, udfordringer eller andet? Så må du meget gerne angive dem her.
Spørgsmål 8 (kommentarer)
Hvis du har forslag til spørgsmål til anden runde, kan du angive dem her. Du er også velkommen til at skrive
dine overordnede kommentarer her.
Tak for din besvarelse. Du bedes sende det udfyldte skema til Heidi Vendelboe Andersen på
[email protected].
Side 6 af 6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0164.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Kære deltager
Tak fordi du stadig ønsker at deltage i denne Delphi-undersøgelse om sårbare udenlandske arbejdstagere i
Danmark. Undersøgelsen foretages af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på vegne af en
tværministeriel arbejdsgruppe ledet af Beskæftigelsesministeriet. Formålet med undersøgelsen er at skabe
størst mulig klarhed over udbredelsen og udfordringer for målgruppen, ligesom vi ønsker at finde forslag til
løsninger.
Dette er anden runde af vores Delphi-undersøgelse. Vi modtog i første runde i alt 21 besvarelser af
skemaet.
Spørgeskemaet er blevet noget længere end sidst. Til gengæld regner vi med, at de enkelte spørgsmål vil
tage kortere tid, ligesom du formentlig vil have færre kommentarer.
Vi forventer at besvarelsen af dette spørgeskema vil tage op til 60 minutter.
Med venlig hilsen Jeppe Lykke Møller, postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Kort om metoden og forløbet
En Delphi-undersøgelse handler kort fortalt om at bede eksperter, inden for et givent felt, om at give deres
bedste vurdering af forhold, der er vanskelige at opnå sikker viden om. Det bruges ofte til at forudsige
udviklinger inden for f.eks. klima, politik eller andre forhold.
I første runde bad vi jer svare på en række spørgsmål om målgruppen. Disse spørgsmålet er blevet
analyseret og du kan derfor se, hvad du selv og de øvrige forskere har svaret – sidstnævnte i anonymiseret
form. De kvantitative besvarelser er blevet omregnet til et gennemsnit. Nogle af disse gennemsnit er blevet
vægtet, således at svar fra forskere med tættere tilknytning til det enkelte arbejdsområde trækker mere op
eller ned i gennemsnittet end forskere, der er længere væk. Denne vægtning har betydet en ændring af
gennemsnittet fra -0,35%-point til 2,9%-point.
I denne anden runde beder vi dig om to ting:
•
•
Dels har du mulighed for at revidere dine svar, nu hvor du ved, hvad gennemsnittet har svaret
Dels beder vi dig besvare en række nye spørgsmål ud fra jeres kommentarer fra første runde.
Vi forventer at gennemføre en tredje runde, hvor vi beder jer om at validere jeres svar en sidste gang.
Anonymitet
De videnskabelige medarbejdere på NFA, som står for Delphi-undersøgelsen, vil kunne se, hvem der har
svaret hvad. Men de øvrige medarbejdere på NFA, i Beskæftigelsesministeriet og i arbejdsgruppen vil alene
få adgang til anonymiserede svar. De besvarede spørgeskemaer behandles som personfølsomme
oplysninger og vil blive placeret på et sikkert drev, hvor kun nødvendigt personale fra projektet har adgang
til dem i projektets løbetid.
Når du har svaret
Når du har svaret, gemmer du dette spørgeskema og sender det til Heidi Vendelboe Andersen på
[email protected].
Hvis du har spørgsmål, må du meget gerne kontakte Jeppe Lykke Møller på
[email protected]
eller telefon 22 42
22 27.
En definition på sårbarhed
Inden du svarer på spørgeskemaet, er det relevant kort at definere, hvad en sårbar arbejdstager er.
Side 1 af 15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0165.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Vi definerer målgruppen for denne undersøgelse som udlændinge i Danmark, der kan kategoriseres som
hhv. C, D eller E på denne skala fra Center Mod Menneskehandel:
Figur 1. Kategorisering af sårbarhed på arbejdsmarkedet. Den stiplede markering viser, hvilke målgrupper denne undersøgelse
fokuserer på. Kilde: Lisborg, A. (2011). MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations- og
arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark” Center Mod Menneskehandel.
Med ’sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked’ taler vi altså om mennesker, der ikke blot er
udsatte eller prekære såsom projektansatte, deltidsansatte, soloselvstændinge, vikarer og andre atypisk
ansatte. Vi taler om mennesker, der både arbejder uden overenskomst, og som arbejder under stærkt
kritisable, ugennemskuelige eller direkte ulovlige forhold. Forhold man vil kunne kalde helt eller delvist ufri.
Vi har fået kommentarer, der foreslår revision af modellen. Vi er enige i forslagene men vi er nødt til at
anvende modellen lige nu, i mangel på klarere definitioner af målgruppen.
I det følgende vil vi bede dig svare ud fra din bedste vurdering. Husk, at det er helt i orden ikke at kende
svaret. Formålet med en Delphi er at lade eksperter give deres bedste bud. I denne runde, får mulighed for
at justere jeres svar fra første runde. Desuden kommer der en tredje runde, hvor i, igen for mulighed for at
justere jeres svar.
Side 2 af 15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0166.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 1 (udbredelse)
I første runde stillede vi spørgsmålet:
”Hvor mange procent af
den samlede beskæftigede
(inkl. danskere)
vurderer du kan karakteriseres som ’sårbare udlændinge’ (angivelse i procent)? Fordel dit bedste bud på
målgruppe og arbejdsområde.”
Input fra første runde:
Flere deltagere oplevede spørgsmålet som uklart. Vi spørger til, hvor stor en procentdel, de sårbare
udlændinge i hhv. kategori C, D og E udgør af det samlede antal beskæftigede i branchen. Det samlede antal
beskæftigede er både danskere og udlændinge.
Vi har bemærket, at andelen af sårbare udlændinge på arbejdsmarkedet (C+D+E) samlet set vurderes til at
være 12,1%, hvilket tyder på, at spørgsmålet ikke har fremstået helt klart. Vi håber, at det er klarere
formuleret nu.
Vi kan oplyse, at der ifølge jobindsats.dk i august 2020 var 287.816 udenlandske lønmodtagere samt 7.936
udlændinge registreret i RUT i Danmark ud af i alt 2.763.695 lønmodtagere (Danmarks Statistik). Det vil sige,
at den officielle andel af udlændinge i beskæftigelse var ca. 10,7%.
Flere deltagere udtrykte tilbageholdenhed ved at svare på udbredelse. Dels af ovenstående grunde. Dels
fordi data er vanskeligt opnåelige. Disse manglende data er netop grunden til denne undersøgelse, men I er
som deltagere dem, der kan give de bedst kvalificerede estimater. Vi håber, at flere vil svare på anden
runde.
Nye tilføjede arbejdsområder
Vi har lavet følgende rettelser ud fra kommentarerne: Arbejdsområderne ’rengøring’ og ’hotel’ blev kaldt
overlappende af flere i første runde. Rengøring er derfor nu opdelt i private hjem, på hoteller og i
virksomheder. Landbrug er ændret til at omfatte hele den grønne sektor. Følgende arbejdsområder er
desuden tilføjet: Industri, IT-branchen, detailhandel, husholdning/børnepasning, søfarende, diverse småjobs
(tiggeri, flaskesamlere, magasinsælgere), lagerarbejde samt massage- og neglesaloner.
Du bedes svare på, hvordan du mener, at fordelingen ser ud på de nye tilføjede arbejdsområder.
Revider eventuelt din besvarelse
Procentvis andel af
Du kan nedenfor se både din egen besvarelse
sårbare udenlandske
samt forskerens vægtede gennemsnitsbesvarelse. arbejdstagere fordelt
på kategorier og
Du har nu mulighed for at revidere dit svar, nu
arbejdsområder ud af
hvor du ved, hvordan forskerne i gennemsnit har
den samlede
vurderet udbredelsen. Dit svar fra sidste runde er
beskæftigelse
udfyldt nedenfor. Du bedes kun rette i dit eget
svar. Benyt gerne en farve til at markere
eventuelle rettelser.
C
D
E
I hvor høj grad, er sårbare
udlændinge, i det givne
arbejdsområde, inden for dit
forskningsfelt?
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Meget
perifært
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Slet ikke
☐
☐
Arbejdsmarkedet som
helhed
Rengøring i private hjem
(ikke au pairs)
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
%
8,5%
%
Side 3 af 15
%
3,0%
%
%
0,6%
%
☐
☐
Nyt arbejdsområde
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0167.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Rengøring på hoteller
(tidligere ’hoteller’)
Rengøring i virksomheder
(tidligere bare ’rengøring’)
Restauration (servering,
opvask)
Dit svar
%
Vægtet gennemsnit 10,8%
Dit svar
%
Vægtet gennemsnit 16,6%
Dit svar
%
Vægtet gennemsnit 11,9%
%
3,5%
%
4,9%
%
4,3%
%
7,0%
%
4,8%
%
3,2%
%
2,6%
%
3,5%
%
%
%
%
%
%
%
%
1,4%
%
2,0%
%
1,8%
%
3,1%
%
2,3%
%
1,4%
%
0,8%
%
1,4%
%
%
%
%
%
%
%
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Den grønne sektor
Dit svar
%
(landbrug, gartneri, minkavl,
skovning, beskæring,
Vægtet gennemsnit 15,5%
plukning) (revideret)
Dit svar
%
Byggeri
Vægtet gennemsnit 12,7%
Fiskeri
Persontransport (taxa, bus
mv.)
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
%
8,1%
%
Vægtet gennemsnit 10,7%
%
Bud/kurer (f.eks. cykelbude, Dit svar
vareudbringning, post mv.) Vægtet gennemsnit 15,2%
Dit svar
%
Industri (fabrikker)
IT-branchen
Lagerarbejde
Dit svar
Dit svar
%
%
%
%
%
%
%
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Husarbejde og børnepasning Dit svar
(inkl. au pairs)
Dit svar
Søfarende (skibstransport
mv. under dansk lovgivning)
Detailhandel (butik-
/kassemedarbejder)
Diverse småjobs (tiggeri,
flaskesamlere,
magasinsælgere
Massage- og neglesaloner
Vejtransport
(lastbilchauffører)
Sexarbejde
Dit svar
Dit svar
Dit svar
Nyt arbejdsområde
%
%
☐
Nyt arbejdsområde
%
%
☐
4,5% 1,2%
%
%
☐
11,7% 14,8%
Dit svar
%
Vægtet gennemsnit 12,6%
Dit svar
%
Vægtet gennemsnit 25,5%
Side 4 af 15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0168.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Kommenter gerne på spørgsmålet, hvis du har noget at tilføje.
Spørgsmål 2 (udviklingen)
I første runde stillede vi spørgsmålet:
”Hvordan vurderer du udviklingen i andelen af sårbare udlændinge
(kategori C, D og E samlet set) inden for de forskellige arbejdsområder de kommende 5 år?”
Spørgsmål baseret på input fra første runde:
I første runde kom der en række begrundelser for udviklingen. Disse har vi samlet i nedenstående tabel,
hvor du nu har mulighed for at vurdere, hvilke faktorer der bidrager til udviklingen.
Overvejende
enig
Overvejende
Uenig
Meget uenig
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Meget enig
Hvor enig er du i følgende udsagn?
Platformsøkonomi er en væsentlig faktor til at udbrede sårbart
arbejde inden for især udbringning af varer, persontransport,
service og rengøring.
Virksomheders anvendelse for fleksibel arbejdskraft synes at vokse.
Soloselvstændige, vikarer og underleverandører synes at erstatte
ordinært ansatte også inden for traditionelle faglærte områder.
Landbrug, fiskeri og byggeri udvikler stadigt nye
forretningsmodeller, hvor udenlandsk arbejdskraft kommer til
Danmark.
Nogle forventer en forandring af målgruppens sammensætning,
hvor flygtninge fra f.eks. Eritrea i stigende grad overtager sårbare
jobs fra østeuropæere inden for f.eks. den grønne sektor.
Andelen af sårbare udlændinge formodes at stige svagt,
medmindre der kommer ny regulering på området.
Den igangværende Covid-19-krise formodes at øge sårbarheden, da
man fra tidligere kriser har set, at udlændinge skubbes ud af
arbejdsmarkedet først, hvilket øger deres incitament til at arbejde
under ringere vilkår.
Antallet af illegale arbejdstagere vil stige de kommende 5 år.
Accept af racisme fra meningsdannere og politikere øger accepten
af sårbarhed blandt udlændinge på arbejdsmarkedet.
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Side 5 af 15
Ved ikke
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0169.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Nye tilføjede arbejdsområder
Vi har ligesom i det foregående skema tilføjet nye arbejdsområder. Du bedes svare på, hvordan du mener,
at fordelingen ser ud på de nye tilføjede arbejdsområder.
Revider eventuelt din besvarelse
Du kan nedenfor se både din egen besvarelse samt forskerens
svarfordeling og vægtede gennemsnitsbesvarelse.
Du har nu mulighed for at revidere dit svar fra første runde, nu hvor du
ved, hvordan forskerne i gennemsnit har vurderet udviklingen. Dit svar
fra sidste runde er udfyldt nedenfor. Du bedes kun rette i dit eget svar.
Bemærk. Fordelingen af svar er ikke vægtet.
Arbejdsmarkedet som
helhed
Rengøring i private hjem
(ikke au pairs)
Rengøring på hoteller
(tidligere ’hoteller’)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,9)
Dit svar
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,8)
Udvikling i andelen af sårbare
udlændinge fordelt på
arbejdsområder (værdi)
(1)
(2)
(3)
(4)
Stigende
☐
☐
☐
☐
93%
☐
☐
86%
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
(5)
Kraftigt
stigende
☐
0%
☐
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
7%
☐
8%
☐
0%
☐
0%
☐
14%
☐
☐
☐
Faldende
☐
0%
☐
☐
7%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
9%
☐
0%
☐
☐
☐
☐
0%
☐
Nyt arbejdsområde
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
☐
☐
☐
7%
☐
15% 85%
21% 71%
Rengøring i virksomheder Dit svar
(tidligere bare ’rengøring’) Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 4,0)
Restauration (servering,
opvask)
Den grønne sektor
(landbrug, gartneri,
minkavl, skovning,
beskæring, plukning)
(revideret)
Byggeri
Fiskeri
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,9)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 4,1)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,9)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,5)
13% 87%
☐
7%
☐
☐
☐
☐
31% 92%
58% 42%
55% 36%
☐
Persontransport (taxa, bus Dit svar
mv.)
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,1)
0%
Bud/kurer (f.eks.
Dit svar
☐
cykelbude,
0%
vareudbringning, post mv.) Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,8)
Dit svar
☐
Industri (fabrikker)
Nyt arbejdsområde
IT-branchen
Lagerarbejde
Dit svar
Dit svar
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Nyt arbejdsområde
Side 6 af 15
21% 64%
☐
☐
☐
Uændret
Kraftigt
faldende
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0170.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Husarbejde og
børnepasning (inkl. au
pairs)
Søfarende (skibstransport
mv. under dansk
lovgivning)
Detailhandel (butik-
/kassemedarbejder)
Diverse småjobs (tiggeri,
flaskesamlere,
magasinsælgere
Massage- og neglesaloner
Vejtransport
(lastbilchauffører)
Sexarbejde
Dit svar
☐
Nyt arbejdsområde
Dit svar
☐
Nyt arbejdsområde
Dit svar
Dit svar
☐
Nyt arbejdsområde
☐
Nyt arbejdsområde
Dit svar
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,5)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit = 3,6)
☐
Nyt arbejdsområde
☐
0%
☐
0%
☐
27%
☐
9%
☐
0%
☐
☐
55%
☐
☐
18%
☐
9%
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
36% 45%
Kommenter gerne yderligere på spørgsmålet om udvikling.
Spørgsmål 3 (udfordringer)
I første runde stillede vi spørgsmålet
”Hvad er de tre største udfordringer for de sårbare udenlandske
arbejdstagere efter din mening?”
Vi har ud fra besvarelserne fra første runde identificeret en række udfordringer, som vi inddeler i fire
hovedudfordringer. Du bedes angive, i hvor høj grad du er enig i hver enkelt udsagn om udfordringerne.
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
☐
Overvejende
enig
Overvejende
uenig
☐
☐
Strukturelle/kulturelle forhold
Du bedes angive, hvor enig du er i følgene udsagn:
Manglende kendskab til rettigheder, love og regler betyder, at
mange ikke ved, at det er muligt at arbejde på bedre vilkår. De stiller
derfor ikke krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, som andre ville
gøre.
Manglende uddannelse og sprogkundskaber – dansk såvel som
engelsk – er en stor barriere for at opnå bedre arbejdsvilkår.
Side 7 af 15
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Meget uenig
Meget enig
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0171.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Målgruppen oplever et stærkt incitament for at acceptere ringe (og
ulovlige) løn- og arbejdsvilkår, fordi de kommer fra lande, hvor
deres økonomi, vilkår og muligheder er meget ringe.
Opholdstilladelsen er ofte afhængig af deres ansættelse, hvilket
giver incitament til at acceptere ringe vilkår.
Sårbare udlændinge oplever dehumaniserende og diskriminerende
adfærd fra både arbejdsgivere, kolleger, kunder, myndigheder mv.
Praktikordninger fastholder folk i midlertidige forløb uden
efterfølgende ansættelse.
Danske normer og praksisser er ofte implicitte og vanskelige at lære
for udlændinge, hvilket er en barriere for integration mellem
udlændinge og danskere.
Arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse beskriver udlændinge
negativt, hvilket hæmmer deres integration på arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedet er globaliseret, men der er ikke en globaliseret
regulering af vilkår.
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Diskriminerende, krænkende og dehumaniserende adfærd
Du bedes angive, hvor enig du er i følgene udsagn:
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra arbejdsgiver.
Virksomheder ansætter hellere danske arbejdstagere end
udenlandske.
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra kolleger.
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra myndigheder.
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra borgere.
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Uden for den danske arbejdsmarkedsmodel
Du bedes angive, hvor enig du er i følgende udsagn:
Sårbare udlændinge er ikke medlemmer af en fagforening.
☐
☐
☐
☐
Side 8 af 15
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
Overvejende
enig
Overvejende
uenig
Meget uenig
Meget enig
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
☐
☐
☐
☐
Overvejende
enig
Overvejende
uenig
Meget uenig
Meget enig
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0172.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Sårbare udlændinge har et meget individualiseret syn på arbejde –
de har mindre tilbøjelighed til at organisere sig eller stille fælles
krav.
Myndighederne opdager først sent målgruppen – f.eks. når der er
sket meget alvorlige lovovertrædelser.
Sårbare udlændinge undgår myndighederne af frygt for repressalier.
Der er huller i arbejdsmarkedsmodellen, som muliggør udnyttelse –
f.eks. mellemmænd og vikarbureauer der formidler jobs i gråzonen.
Sårbare udlændinge oplever forringede muligheder for
repræsentation og indflydelse på eget arbejde.
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Uden for velfærdsstatens sikkerhedsnet
Du bedes angive, hvor enig du er i følgene udsagn:
Sårbare udlændinge har stærkt forringede mulighed for ydelser ved
ledighed og sygdom.
Sårbare udlændinge har ikke mulighed for opkvalificering.
Sårbare udlændinges adgang til offentlig sygesikring er stærkt
begrænset.
Kriminalisering af visse målgrupper/områder øger sårbarheden –
f.eks. forbud mod campering øger incitamentet for at overnatte på
farlige steder.
Har du noget at tilføje, er du velkommen at skrive det her:
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Spørgsmål 4 (virksomheder og privatpersoner)
I første runde stillede vi spørgsmålet
”Hvad kendetegner de virksomheder og/eller privatpersoner, der
benytter sårbare udlændinge som arbejdskraft?”
Spørgsmål baseret på input fra første runde:
Side 9 af 15
Ved ikke / ønsker
ikke at svare
☐
☐
☐
☐
Overvejende
enig
Overvejende
uenig
Meget uenig
Meget enig
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0173.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Overvejende enig
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Vi har ud fra jeres kommentarer i første runde identificeret
følgende karakteristika ved disse virksomheder/personer. Du
bedes vurdere i hvor høj grad, du er enig i disse beskrivelser om
virksomhederne/personerne.
Overvejende
uenig
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændige, har primært
fokus på indtjening/profit.
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er udsat for
hård konkurrence.
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, gør det, fordi
de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft.
Virksomheder og privatpersoner, der ansætter sårbare
udlændinge, mener, at det er moralsk forsvarligt at ansætte
arbejdskraft på ringe vilkår.
Lønomkostninger er den væsentligste del af udgifterne i
virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge.
Brancher med stor andel af sårbare udlændinge har en lav grad
af organisering.
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk
nystartede.
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk små.
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst
arbejdsmiljøloven.
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst
skatteregler (f.eks. momsregler, ansættelse af sort arbejde).
Privatpersoner eller virksomheder, der handler med
virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, ved ikke, at de
er med til at fastholde udlændinge i sårbare positioner.
Privatpersoner eller virksomheder, der handler med
virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, lukker øjnene
for deres medansvar.
Agenter, mellemmænd og vikarbureauer er en central drivkraft i
formidling både lovligt og ulovligt arbejde til sårbare udlændinge
via nationale og internationale netværk.
De sårbare udlændinge får ukorrekte eller ufuldstændige
oplysninger om deres ansættelse af de
virksomheder/mellemmænd, der ansætter dem.
Sårbare udlændinge ansættes typisk i yderste led i værdikæden.
Har du noget at tilføje, er du velkommen at skrive det her:
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Side 10 af 15
Meget uenig
Meget enig
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0174.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 5 (rådgivning, vejledning og bistand)
I første runde bad vi forskerne svare på en række spørgsmål om, hvorvidt tilbud til målgruppen var
tilstrækkelige. Vi bad desuden deltagerne komme med forslag til, hvordan man bedre kan hjælpe
målgruppen.
Spørgsmål baseret på input fra første runde
Stor negativ effekt
Lille negativ effekt
Deltagerne har foreslået følgende tilbud, der kan hjælpe
målgruppen.
Du bedes vurdere i hvor høj grad, du mener, at disse tiltag vil have
positiv effekt (dvs. mindske sårbarheden).
Mulighed for hjælp og rådgivning fra myndigheder og foreninger
uden risiko for hjemsendelse.
Mere opsøgende arbejde fra myndigheder, sociale tilbud,
fagforeninger.
Bedre kommunikation om lokale tilbud til målgruppen.
Bedre mulighed for overnatning, så man ikke er nødt til at bo hos sin
arbejdsgiver eller et sted vedkommende har anvist.
Bedre muligheder for anonym rådgivning, klagemulighed og hjælp
fra f.eks. Kirkens Korshær, Gadejuristen eller andre aktører i
gadearbejdet.
Etablering af ’migrantcentre’ med tilstrækkelige ressourcer, hvor
målgruppen kan få hjælp til alt, der handler om arbejde og liv i
Danmark. Herunder ly.
Tilbud om bistand i forbindelse med indgåelse af kontrakter (f.eks.
juridisk bistand, bisidder eller tolke)
Mulighed for hjælp i målgruppens hjemlande til at kunne håndtere
de udfordringer såsom gæld eller pression, der forhindrer
tilbagevenden.
Revider eventuelt din besvarelse
Du kan nedenfor se både din egen besvarelse samt forskerens
svarfordeling og gennemsnitsbesvarelse.
Stor positiv effekt
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
6%
☐
0%
Slet ikke
(1)
Lille positiv effekt
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
81%
☐
81%
I mindre
grad
☐
(2)
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
(4)
I høj grad
Har målgruppen tilstrækkelig
mulighed for at få hjælp fra det
offentlige?
Har målgruppen tilstrækkelig
mulighed for at få hjælp fra
private aktører, herunder
NGOer?
Dit svar
Fordeling af svar (gennemsnit = 2,1)
Dit svar
Fordeling af svar (gennemsnit = 2,2)
☐
0%
☐
0%
Side 11 af 15
I nogen
grad
☐
13%
☐
19%
(3)
Ingen effekt
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0175.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Har målgruppen tilstrækkelig
mulighed for at få hjælp fra
faglige organisationer?
Vurderer du, at målgruppen
kender til deres muligheder for
at få hjælp?
Dit svar
Fordeling af svar (gennemsnit = 2,4)
Dit svar
Fordeling af svar (gennemsnit = 1,7)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
47%
☐
0%
☐
50%
☐
53%
☐
76%
☐
50%
☐
0%
☐
24%
☐
0%
Vurderer du, at de eksisterende Dit svar
tilbud om hjælp er de rigtige?
Fordeling af svar (gennemsnit = 2,5)
Angiv gerne yderligere forslag til, hvordan man kan hjælpe sårbare udlændinge gennem tilbud, og hvordan
disse formidles til målgruppen.
Spørgsmål 6 (tiltag)
I første runde bad vi deltagerne nævne op til tre tiltag, som de vurderer vil være effektive til at mindske
udsatheden blandt sårbare udenlandske arbejdstagere.
Deltagerne har foreslået følgende tiltag, der kan hjælpe
målgruppen.
Du bedes vurdere i hvor høj grad, du mener, at disse tiltag vil have
positiv effekt (dvs. mindske sårbarheden).
Forbedret samarbejde myndighederne imellem (arbejdstilsyn, skat,
politi, kommuner mv.)
Bedre koordinering mellem myndigheder ved tilsyn.
Flere tilsyn fra myndigheder.
Øget indsats fra arbejdsmarkedsorganisationerne, i forhold til
nuværende.
Bedre mulighed for at identificere og overføre formelle
kompetencer fra hjemlandet til Danmark.
Fokus på at forfølge virksomhederne, der ansætter sårbare
udlændinge.
Forbedret samarbejde mellem myndigheder, fagforeninger,
arbejdsgiverforeninger og nationale foreninger/netværk (f.eks.
kirkesamfund, indvandrerorganisationer mv.)
Kædeansvar og sociale klausuler i forbindelse med offentlige
anlægsprojekter, udbud og brug af private leverandører.
Ingen effekt
Stor negativ
effekt
Lille negativ
effekt
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Side 12 af 15
Stor positiv
effekt
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Lille positiv
effekt
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0176.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Alle udlændinge, der arbejder under lovlige vilkår, får udstedt et
kort, der dokumenterer dette over for myndigheder. I forbindelse
med udstedelsen undervises de i deres rettigheder og
arbejdsmarkedsforhold i Danmark.
Forbedret samarbejde mellem fagforeninger i Danmark og
afsenderlandene. F.eks. for at kunne føre kontrol og tilsyn med
agenter/mellemmænd.
Uddannelse af politi og politikere om mekanismerne i racisme og
diskrimination.
Større viden end der er på nuværende tidspunkt, om, hvor de
sårbare udlændinge arbejder, så opsøgende arbejde bliver lettere.
Forbedret muligheder for at anmelde bagmænd for målgruppen,
myndigheder og foreninger.
Større respekt, for og anerkendelse af det enkelte menneskes
ressourcer og rettigheder som arbejdere fra myndigheder og andre,
der har kontakt til målgruppen, i forhold til nuværende.
SIRI (styrelsen for international rekruttering og integration) skal
sikre, at folk, der opnår arbejdstilladelse, også er informeret om
deres rettigheder som arbejdere og muligheder for hjælp.
Mindre diskrimination af udlændinge i den offentlige debat – og
dermed mindre legitimering af diskrimination på arbejdsmarkedet,
end der er på nuværende tidspunkt.
Etablering af national arbejdsgruppe, der omsætter politiske
initiativer og skaber en helhedsorienteret strategi for at få skabt et
fokus på de sårbare grupper og hvordan arbejdsmarkedsparterne
kan forbedre arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet ift. til beskæftigelse-
og fastholdelse, samt trivsel, sundhed og sikkerhed.
Mulighed for arbejdstilladelse, som ikke er baseret på en
ansættelseskontakt og dermed gør den enkelte afhængig af
arbejdsgiver.
Mulighed for understøttelse og opholdstilladelse ved arbejdsløshed.
Øget krav, i forhold til nuværende, om etablering af aftaleret
(overenskomst) i mindre virksomheder, evt. i form af erga omnes-
lovgivning.
Større deling af data mellem forskningsinstitutioner, Danmarks
Statistik, myndigheder, arbejdsmarkedsorganisationer, kommuner,
NGOer, private aktører mv., end der er på nuværende tidspunkt.
Almengørelse af de kollektive overenskomster.
Mere forskning på området, end der er på nuværende tidspunkt, så
f.eks. lovgivning, udbredelse, arbejdsforhold og konsekvenser kan
dokumenteres.
Lovgivning der forbedrer muligheden for at straffe bagmænd og
arbejdsgivere for menneskehandel.
Øget adgang til sundhedssystemet, i forhold til nuværende adgang.
Regulering af globale finansmarkeder.
En offentlig debat om udlændinges positive bidrag til samfundet.
Side 13 af 15
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0177.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Hvis du har yderligere forslag til tiltag eller kommentarer til ovenstående, er du meget velkommen til at
angive dem her.
Spørgsmål 7 (data)
I første runde bad vi deltagerne foreslå registre, databaser eller andre kilder, som vil kunne give information
om målgruppens udbredelse, levevilkår, udfordringer eller andet.
Følgende data blev nævnt:
•
NGOer har mange data om målgruppen, da de dokumenterer deres arbejde. F.eks. Trampolinhuset,
LGBT asyl mv.
•
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer har data.
•
Kommuner har data.
•
Politiet har data om tvangsarbejde.
•
Danmarks Statistik kan have brugbare data om målgruppen og bør spørges.
•
Rapporter om ulighed i sundhed rummer data om indvandrere.
•
Illegal/Strada har data om, hvor mange sælgerlegitimationskort de har udsted over årene.
•
Sociale medier kan være en kilde til (big) data.
Øvrige kommentarer:
•
Udbredt enighed om, at eksisterende registre primært rummer legale arbejdere. Målgruppen
skjuler sig.
•
Kvalitative metoder a la ’hjemløseoptællingen’ vil nok være bedst egnet.
•
Snowballing kan bruges som metode, hvor man interviewer én, som så peger på en anden osv.
•
Myndighederne kan lave repræsentative tilsyn i en hel branche, hvor de optæller og registrerer
sårbare udlændinge. Derved kan man skabe valide data om udbredelse.
•
Norge er længere fremme i forhold til tvangsarbejde. De kan have brugbare erfaringer omkring
data.
Hvis du har yderligere forslag til, hvor der findes data om målgrupperne, og hvordan denne data kan
anvendes til at fremme kendskab til målgruppen og forebyggelse af sårbarhed, er du velkommen til at skrive
dem her.
Side 14 af 15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0178.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 8 (kommentarer)
Hvis du har kommentarer til undersøgelsen, er du velkommen til at skrive dem her.
Tak for din besvarelse. Du bedes sende det udfyldte skema til Heidi Vendelboe Andersen på
[email protected].
Side 15 af 15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0179.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Kære deltager
Tak fordi du stadig ønsker at deltage i denne Delphi-undersøgelse om sårbare udenlandske arbejdstagere i
Danmark. Undersøgelsen foretages af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på vegne af en
tværministeriel arbejdsgruppe ledet af Beskæftigelsesministeriet. Formålet med undersøgelsen er at skabe
størst mulig klarhed over udbredelsen og udfordringer for målgruppen, ligesom vi ønsker at finde forslag til
løsninger.
Dette er tredje runde af vores Delphi-undersøgelse. Vi modtog i første runde i alt 21 besvarelser af skemaet
– og 17 i anden runde.
Spørgeskemaet er blevet noget længere end sidst. Til gengæld regner vi med, at de enkelte spørgsmål vil
tage kortere tid, ligesom du formentlig vil have færre kommentarer.
Vi forventer at besvarelsen af dette spørgeskema vil tage op til 30 minutter.
Med venlig hilsen
Jeppe Lykke Møller, postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Kort om metoden og forløbet
En Delphi-undersøgelse handler kort fortalt om at bede eksperter, inden for et givent felt, om at give deres
bedste vurdering af forhold, der er vanskelige at opnå sikker viden om. Det bruges ofte til at forudsige
udviklinger inden for f.eks. klima, politik eller andre forhold.
I anden runde bad vi jer svare på en række spørgsmål om målgruppen ud fra besvarelserne i første runde.
Disse spørgsmål er nu blevet analyseret, og du kan derfor se, hvad du selv og de øvrige forskere har svaret
(anonymt). Besvarelser fra første og anden runde er blevet omregnet til et gennemsnit, ligesom vi viser
fordelingen af besvarelserne. Nogle gennemsnit er blevet vægtet, således at svar fra forskere med tættere
tilknytning til det enkelte arbejdsområde trækker mere op eller ned i gennemsnittet end forskere, der er
længere væk. Denne vægtning har betydet en ændring af gennemsnittet fra -1,7%-point til 2,3%-point.
I denne tredje runde har du mulighed for at validere svarene fra anden runde. Det vil sige, at du har
mulighed for at revidere dine svar, nu hvor du ved, hvad gennemsnittet har svaret på alle spørgsmålene.
Dette er tredje og sidste runde, vi gennemfører i Delphi-undersøgelsen.
Anonymitet
De videnskabelige medarbejdere på NFA, som står for Delphi-undersøgelsen, vil kunne se, hvem der har
svaret hvad. Men de øvrige medarbejdere på NFA, i Beskæftigelsesministeriet og i arbejdsgruppen vil alene
få adgang til anonymiserede svar. De besvarede spørgeskemaer behandles som personfølsomme
oplysninger og vil blive placeret på et sikkert drev, hvor kun nødvendigt personale fra projektet har adgang
til dem i projektets løbetid.
Når du har svaret
Når du har svaret, gemmer du dette spørgeskema og sender det til Heidi Vendelboe Andersen på
[email protected].
Ved spørgsmål kan du kontakte Jeppe Lykke Møller på
[email protected]
eller telefon 22 42 22 27.
Side 1 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0180.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
En definition på sårbarhed
Inden du svarer på spørgeskemaet, er det relevant kort at definere, hvad en sårbar arbejdstager er.
Vi definerer målgruppen for denne undersøgelse som udlændinge i Danmark, der kan kategoriseres som
hhv. C, D eller E på denne skala fra Center Mod Menneskehandel:
Figur 1. Kategorisering af sårbarhed på arbejdsmarkedet. Den stiplede markering viser, hvilke målgrupper denne undersøgelse
fokuserer på. Kilde: Lisborg, A. (2011). MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations- og
arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark” Center Mod Menneskehandel.
Med ’sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked’ taler vi altså om mennesker, der ikke blot er
udsatte eller prekære såsom projektansatte, deltidsansatte, soloselvstændinge, vikarer og andre atypisk
ansatte. Vi taler om mennesker, der både arbejder uden overenskomst, og som arbejder under stærkt
kritisable, ugennemskuelige eller direkte ulovlige forhold. Forhold man vil kunne kalde helt eller delvist ufri.
Vi har fået kommentarer, hvor I foreslår en revision af modellen. Vi er enige i forslagene, men vi er nødt til
at anvende modellen lige nu, i mangel på klarere definitioner af målgruppen.
I det følgende vil vi bede dig svare ud fra din bedste vurdering. Husk, at det er helt i orden ikke at kende
svaret. Formålet med en Delphi er at lade eksperter give deres bedste bud. I denne runde, får mulighed for
at justere jeres svar fra anden runde.
Side 2 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0181.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 1 (udbredelse)
I første runde stillede vi spørgsmålet:
”Hvor mange procent af
den samlede beskæftigede
(inkl. danskere)
vurderer du kan karakteriseres som ’sårbare udlændinge’ (angivelse i procent)? Fordel dit bedste bud på
målgruppe og arbejdsområde.”
I anden runde fik du mulighed for at revidere dine svar på hvor stor en andel af den samlede beskæftigelse
inden for de pågældende arbejdsområder de forskellige typer af sårbare udlændinge udgør.
Vi vil bede dig kigge dine svar igennem igen og vurdere, om nogle af svarene fra anden runde skal ændres.
Input fra forrige runder:
Flere deltagere oplevede spørgsmålet som uklart. Derfor uddyber vi: Vi spørger til, hvor stor en procentdel,
de sårbare udlændinge i hhv. kategori C, D og E udgør af det samlede antal beskæftigede inden for forskellige
arbejdsområder. Det samlede antal beskæftigede er både danskere og udlændinge.
Vi kan oplyse, at der ifølge jobindsats.dk i august 2020 var 287.816 udenlandske lønmodtagere samt 7.936
udlændinge registreret i RUT i Danmark ud af i alt 2.763.695 lønmodtagere (Danmarks Statistik). Det vil sige,
at den officielle andel af udlændinge i beskæftigelse var ca. 10,7%.
Flere deltagere udtrykte tilbageholdenhed ved at svare på udbredelse, også i anden runde. Blandt andet fordi
data er vanskeligt opnåelige. Disse manglende data er netop grunden til denne undersøgelse, men I er som
deltagere dem, der kan give de bedst kvalificerede estimater. Vi håber, at flere vil svare på her i tredje og
sidste runde.
Antal respondenter på spørgsmålet i anden runde: 6-10.
Revider eventuelt din besvarelse
Du kan nedenfor se både din egen besvarelse
samt forskerens vægtede gennemsnitsbesvarelse.
Du har igen mulighed for at revidere dit svar. Dit
seneste svar er udfyldt nedenfor. Du bedes kun
rette i dit eget svar. Benyt gerne en farve til at
markere eventuelle rettelser.
* betyder, at arbejdsområdet er blevet tilføjet i
anden runde og således ikke er valideret.
Procentvis andel af sårbare
udenlandske arbejdstagere
fordelt på kategorier og
arbejdsområder ud af den
samlede beskæftigelse
Ved ikke / ønsker
ikke at svare
I hvor høj grad, er
sårbare udlændinge, i
det givne
arbejdsområde,
inden for dit
forskningsfelt?
I høj grad
C
D
E
C+D+E
Meget perifært
I mindre grad
I nogen grad
Arbejdsmarkedet som
helhed
IT-branchen*
Industri (fabrikker mv.)*
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
%
%
%
%
%
%
%
%
%
☐
☐
8,4% ny
☐
9,1% ny
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
7,0% 3,0% 0,5% 10,5% ny
6,3% 1,7% 0,4%
6,2% 2,2% 0,6%
Side 3 af 18
Slet ikke
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0182.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Detailhandel (butik-
/kassemedarbejder)*
Fiskeri
Lagerarbejde*
Persontransport (taxa, bus
mv.)
Søfarende (skibstransport
mv. under dansk
lovgivning)*
Byggeri
Rengøring på hoteller
(tidligere ’hoteller’)
Restauration (servering,
opvask)
Rengøring i virksomheder
(tidligere bare ’rengøring’)
Rengøring i private hjem
(ikke au pairs)*
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
Dit svar
Vægtet gennemsnit
%
%
%
☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
6,9% 2,5% 0,6% 10,0% ny
%
%
%
☐
6,7% 2,6% 0,8% 10,0% ny
%
%
%
☐
7,1% 2,3% 1,0% 10,4% ny
%
%
%
☐
9,4% 2,2% 0,5% 12,0% ny
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
☐
10,1% 3,3% 0,9% 15,0% ny
☐
11,4% 3,6% 0,9% 15,9% ny
☐
12,8% 3,7% 1,1% 17,6% ny
☐
12,5% 4,5% 1,5% 18,4% ny
%
%
%
13,7% 3,9% 1,4% 19,0%
%
%
%
13,7% 5,1% 1,1% 19,9%
%
%
%
14,2% 5,3% 2,0% 21,5%
%
%
%
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
Vejtransport
(lastbilchauffører)
Den grønne sektor
(landbrug, gartneri, minkavl, Dit svar
skovning, beskæring,
Vægtet gennemsnit
plukning) (revideret)
Dit svar
Massage- og neglesaloner*
Vægtet gennemsnit
Husarbejde og
Dit svar
børnepasning (inkl. au
Vægtet gennemsnit
pairs)*
Bud/kurer (f.eks. cykelbude, Dit svar
vareudbringning, post mv.) Vægtet gennemsnit
Diverse småjobs (tiggeri,
Dit svar
flaskesamlere,
Vægtet gennemsnit
magasinsælgere*
Dit svar
Sexarbejde
Vægtet gennemsnit
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
15,0% 6,0% 2,2% 23,1% ny
%
%
%
☐
15,8% 5,8% 2,8% 24,4% ny
%
%
%
☐
20,0% 5,9% 1,3% 27,2% ny
%
%
%
☐
22,5% 6,4% 0,8% 29,7% ny
%
%
%
☐
19,3% 7,2% 3,6% 30,1% ny
%
%
%
☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
27,9% 13,4% 13,8% 55,5% ny
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
Kommenter gerne på spørgsmålet, hvis du har noget at tilføje.
Side 4 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0183.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 2 (udviklingen)
I første runde stillede vi spørgsmålet:
”Hvordan vurderer du udviklingen i andelen af sårbare udlændinge
(kategori C, D og E samlet set) inden for de forskellige arbejdsområder de kommende 5 år?”
Spørgsmål baseret på input fra første runde:
I første runde kom der en række begrundelser for udviklingen. Disse blev samlet som udsagn i nedenstående
tabel i anden runde. Du har nu mulighed for at revidere dine svar fra anden runde. Marker gerne hvilke
ændringer du har foretaget.
Overvejende Uenig
Overvejende enig
Ved ikke / ønsker
ikke at svare
☐
25%
☐
7%
☐
13%
☐
20%
☐
63%
☐
25%
☐
31%
☐
19%
Hvor enig er du i følgende udsagn?
Antal respondenter på dette spørgsmål i anden runde: 15-16.
Landbrug, fiskeri og byggeri udvikler stadigt nye
forretningsmodeller, hvor udenlandsk arbejdskraft kommer til
Danmark.
(Fordeling af svar)
☐
58%
☐
42%
☐
43%
☐
57%
☐
42%
☐
33%
☐
33%
☐
64%
☐
38%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
50%
☐
17%
☐
18%
☐
8%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
8%
☐
0%
☐
0%
Den igangværende Covid-19-krise formodes at øge sårbarheden, da
man fra tidligere kriser har set, at udlændinge skubbes ud af
☐
arbejdsmarkedet først, hvilket øger deres incitament til at arbejde
under ringere vilkår.
57%
(Fordeling af svar)
Platformsøkonomi er en væsentlig faktor til at udbrede sårbart
arbejde inden for især udbringning af varer, persontransport,
service og rengøring.
(Fordeling af svar)
Virksomheders anvendelse for fleksibel arbejdskraft synes at vokse.
Soloselvstændige, vikarer og underleverandører synes at erstatte
ordinært ansatte også inden for traditionelle faglærte områder.
(Fordeling af svar)
Nogle forventer en forandring af målgruppens sammensætning,
hvor flygtninge fra f.eks. Eritrea i stigende grad overtager sårbare
jobs fra østeuropæere inden for f.eks. den grønne sektor.
(Fordeling af svar)
Accept af racisme fra meningsdannere og politikere øger accepten
af sårbarhed blandt udlændinge på arbejdsmarkedet.
(Fordeling af svar)
Antallet af illegale arbejdstagere vil stige de kommende 5 år.
(Fordeling af svar)
Andelen af sårbare udlændinge formodes at stige svagt,
medmindre der kommer ny regulering på området.
(Fordeling af svar)
☐
43%
☐
58%
☐
17%
☐
42%
☐
18%
☐
54%
Side 5 af 18
Meget uenig
Meget enig
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0184.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Revider eventuelt din besvarelse om udviklingen fordelt på arbejdsområder
I anden runde blev nedstående skema besvaret. Du kan se både din
Udvikling i andelen af sårbare
egen besvarelse samt forskerens svarfordeling og vægtede
udlændinge fordelt på
gennemsnitsbesvarelse.
arbejdsområder (værdi)
(+1)
☐
☐
☐
☐
☐
Stigende
Du har nu mulighed for at revidere dit svar fra anden runde, nu hvor
du ved, hvordan forskerne i gennemsnit har vurderet udviklingen. Dit
svar fra anden runde er udfyldt nedenfor. Du bedes kun rette i dit eget
svar.
Antal respondenter i anden runde: 11-15.
Dit svar
Arbejdsmarkedet som
helhed
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,9)
Detailhandel (butik-
/kassemedarbejder)*
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,3)
Kraftigt
(+2)
stigende
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
7%
☐
8%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
9%
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
☐
8%
☐
0%
☐
☐
(-2)
(-1)
Faldende
☐
0%
☐
☐
☐
☐
☐
0%
☐
☐
☐
(0)
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Uændret
☐
☐
☐
☐
Kraftigt
faldende
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
8%
☐
8%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
7% 93%
0% 15% 85%
7% 29% 64%
0% 14% 86%
Persontransport (taxa, bus Dit svar
mv.)
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,4)
Fiskeri
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,4)
Søfarende (skibstransport Dit svar
mv. under dansk
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,5)
lovgivning)*
Dit svar
Byggeri
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,5)
Industri (fabrikker)*
Rengøring på hoteller
(tidligere ’hoteller’)
Lagerarbejde*
Massage- og
neglesaloner*
Vejtransport
(lastbilchauffører)
Husarbejde og
børnepasning (inkl. au
pairs)*
Sexarbejde
Rengøring i private hjem
(ikke au pairs)*
IT-branchen*
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,5)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,6)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,6)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,6)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,7)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,8)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,8)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,9)
Dit svar
0% 21% 71%
☐ ☐
8% 77%
☐
☐
☐
0% 31% 62%
0% 58% 42%
9% 45% 45%
☐ ☐ ☐
0% 45% 45%
☐ ☐ ☐
☐
15% 15% 54% 15%
☐
☐
0% 23% 69%
☐
☐
☐
☐
☐
☐
0% 42% 58%
8% 23% 54% 15%
Side 6 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0185.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,9)
Rengøring i virksomheder Dit svar
(tidligere bare ’rengøring’) Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,9)
Restauration (servering,
opvask)
Den grønne sektor
(landbrug, gartneri,
minkavl, skovning,
beskæring, plukning)
(revideret)
Diverse småjobs (tiggeri,
flaskesamlere,
magasinsælgere*
Bud/kurer (f.eks.
cykelbude,
vareudbringning, post
mv.)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,9)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 0,9)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 1,1)
Dit svar
Fordeling af svar (vægtet gennemsnit 1,3)
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
0% 54% 46%
☐
☐
0%
☐
☐
☐
☐
☐
0% 67% 33%
0%
☐
0%
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
7% 71% 21%
☐
☐
☐
9%
☐
0% 45% 45%
☐
☐
☐
15% 15% 54% 15%
☐
☐
☐
☐
8%
0% 31% 62%
Kommenter gerne yderligere på spørgsmålet om udvikling.
Side 7 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0186.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 3 (udfordringer)
I første runde stillede vi spørgsmålet
”Hvad er de tre største udfordringer for de sårbare udenlandske
arbejdstagere efter din mening?”
Ud fra besvarelserne identificerede vi en række udfordringer, som vi i anden runde formulerede som en
række udsagn fordelt på fire hovedudfordringer.
Du kan se dine egne svar herunder samt fordelingen af svar fra alle deltagere. Du bedes kigge dine svar
igennem, og evt. revidere dem.
Overvejende
(3)
enig
Overvejende
(2)
uenig
Meget uenig (1)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
6%
☐
13%
(4)
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
6%
☐
0%
☐
13%
☐
0%
☐
0%
☐
18%
☐
18%
☐
0%
☐
13%
Strukturelle/kulturelle forhold
Du bedes angive, hvor enig du er i følgene udsagn.
Antal respondenter i anden runde: 16-17.
Opholdstilladelsen er ofte afhængig af deres ansættelse, hvilket giver
incitament til at acceptere ringe vilkår.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,6)
☐
Meget enig
☐
☐
0%
☐
6%
☐
13%
☐
6%
☐
6%
☐
6%
☐
18%
☐
24%
☐
44%
56% 38%
Målgruppen oplever et stærkt incitament for at acceptere ringe (og
☐
☐
ulovlige) løn- og arbejdsvilkår, fordi de kommer fra lande, hvor deres
økonomi, vilkår og muligheder er meget ringe.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,5)
53% 41%
Arbejdsmarkedet er globaliseret, men der er ikke en globaliseret
☐
☐
regulering af vilkår.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,5)
60% 27%
Manglende uddannelse og sprogkundskaber – dansk såvel som engelsk
☐
☐
– er en stor barriere for at opnå bedre arbejdsvilkår.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,4)
41% 53%
Manglende kendskab til rettigheder, love og regler betyder, at mange
☐
☐
ikke ved, at det er muligt at arbejde på bedre vilkår. De stiller derfor
ikke krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, som andre ville gøre.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,3)
35% 59%
Praktikordninger fastholder folk i midlertidige forløb uden
☐
☐
efterfølgende ansættelse.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,2)
24% 53%
Sårbare udlændinge oplever dehumaniserende og diskriminerende
☐
☐
adfærd fra både arbejdsgivere, kolleger, kunder, myndigheder mv.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,1)
29% 35%
Danske normer og praksisser er ofte implicitte og vanskelige at lære
☐
☐
for udlændinge, hvilket er en barriere for integration mellem
udlændinge og danskere.
24% 47%
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,9)
Arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse beskriver udlændinge
☐
☐
negativt, hvilket hæmmer deres integration på arbejdsmarkedet.
6% 25%
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,3)
Side 8 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0187.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
(4)
Overvejende (3)
enig
Overvejende (2)
uenig
Meget uenig (1)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
Meget uenig (1)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
6%
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
29%
☐
35%
☐
12%
☐
29%
☐
29%
24%
☐
6%
☐
6%
☐
6%
☐
18%
☐
24%
Ved ikke/ønsker
ikke at svare
☐
Antal respondenter i anden runde: 17.
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra arbejdsgiver.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,4)
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra borgere.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,0)
Virksomheder ansætter hellere danske arbejdstagere end
udenlandske.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,9)
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra kolleger.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,9)
Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og
dehumaniserende adfærd fra myndigheder.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,8)
☐
35%
☐
18%
☐
18%
☐
18%
☐
18%
Meget enig
Diskriminerende, krænkende og dehumaniserende adfærd
Du bedes angive, hvor enig du er i følgene udsagn.
☐
29%
☐
29%
☐
47%
☐
29%
☐
18%
☐
6%
☐
18%
☐
24%
☐
24%
☐
35%
(4)
Overvejende (3)
enig
☐
24%
☐
18%
☐
41%
☐
53%
☐
41%
☐
18%
Antal respondenter i anden runde: 17.
Sårbare udlændinge oplever forringede muligheder for
repræsentation og indflydelse på eget arbejde.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,7)
Der er huller i arbejdsmarkedsmodellen, som muliggør udnyttelse –
f.eks. mellemmænd og vikarbureauer der formidler jobs i gråzonen.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,7)
Sårbare udlændinge er ikke medlemmer af en fagforening.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,6)
Sårbare udlændinge undgår myndighederne af frygt for repressalier.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,4)
Myndighederne opdager først sent målgruppen – f.eks. når der er
sket meget alvorlige lovovertrædelser.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,2)
Sårbare udlændinge har et meget individualiseret syn på arbejde –
de har mindre tilbøjelighed til at organisere sig eller stille fælles
krav.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,5)
☐
53%
☐
71%
☐
53%
☐
41%
☐
29%
☐
12%
Meget enig
Uden for den danske arbejdsmarkedsmodel
Du bedes angive, hvor enig du er i følgene udsagn.
12%
☐
41%
Side 9 af 18
Overvejende (2)
uenig
☐
0%
☐
6%
☐
0%
☐
0%
☐
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0188.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
(4)
(3)
(2)
(1)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
Meget uenig
Ved ikke / ønsker
ikke at svare
☐
18%
☐
12%
☐
41%
☐
50%
Overvejende
enig
☐
18%
☐
41%
☐
29%
☐
25%
Antal respondenter i anden runde: 16-17.
Sårbare udlændinge har ikke mulighed for opkvalificering.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,6)
Sårbare udlændinge har stærkt forringede mulighed for ydelser ved
ledighed og sygdom.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,5)
Sårbare udlændinges adgang til offentlig sygesikring er stærkt
begrænset.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,3)
Kriminalisering af visse målgrupper/områder øger sårbarheden –
f.eks. forbud mod campering øger incitamentet for at overnatte på
farlige steder.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,2)
Har du noget at tilføje, er du velkommen at skrive det her:
☐
59%
☐
47%
☐
24%
☐
19%
Meget enig
Uden for velfærdsstatens sikkerhedsnet
Du bedes angive, hvor enig du er i følgene udsagn.
Side 10 af 18
Overvejende
uenig
☐
6%
☐
0%
☐
6%
☐
6%
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0189.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 4 (virksomheder og privatpersoner)
I første runde stillede vi spørgsmålet
”Hvad kendetegner de virksomheder og/eller privatpersoner, der
benytter sårbare udlændinge som arbejdskraft?”
Ud fra besvarelserne opstillede vi en række karakteristika, som vi i anden runde formulerede som en række
udsagn, som deltagerne har svaret, om de var enige i.
Du kan se dine egne svar herunder samt fordelingen af svar fra alle deltagere. Du bedes kigge dine svar
igennem, og evt. revidere dem.
Ved ikke / ønsker
ikke at svare
☐
31%
☐
31%
☐
13%
☐
13%
☐
38%
☐
50%
☐
44%
☐
44%
☐
25%
☐
50%
(4)
Overvejende (3)
enig
Overvejende (2)
uenig
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
13%
☐
6%
☐
0%
☐
6%
☐
6%
☐
19%
☐
13%
Meget uenig (1)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
Antal respondenter i anden runde: 16-17.
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændige, har primært
fokus på indtjening/profit.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,6)
De sårbare udlændinge får ukorrekte eller ufuldstændige
oplysninger om deres ansættelse af de
virksomheder/mellemmænd, der ansætter dem.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,6)
Agenter, mellemmænd og vikarbureauer er en central drivkraft i
formidling både lovligt og ulovligt arbejde til sårbare udlændinge
via nationale og internationale netværk.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,5)
Sårbare udlændinge ansættes typisk i yderste led i værdikæden.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,3)
Privatpersoner eller virksomheder, der handler med
virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, lukker øjnene
for deres medansvar.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,2)
Virksomheder og privatpersoner, der ansætter sårbare
udlændinge, mener, at det er moralsk forsvarligt at ansætte
arbejdskraft på ringe vilkår.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,1)
Lønomkostninger er den væsentligste del af udgifterne i
virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,1)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst
skatteregler (f.eks. momsregler, ansættelse af sort arbejde).
(Fordeling af svar. Gennemsnit3,1 )
Brancher med stor andel af sårbare udlændinge har en lav grad
af organisering.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,1)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst
arbejdsmiljøloven.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 3,0)
Side 11 af 18
☐
44%
☐
38%
☐
44%
☐
40%
☐
19%
☐
6%
☐
13%
☐
13%
☐
25%
☐
13%
Meget enig
Du bedes vurdere i hvor høj grad, du er enig i disse beskrivelser
om virksomhederne/personerne.
☐
25%
☐
31%
☐
44%
☐
33%
☐
38%
☐
44%
☐
38%
☐
38%
☐
31%
☐
25%
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0190.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk små.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,8)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er udsat for
hård konkurrence.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,6)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, gør det, fordi
de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,4)
Privatpersoner eller virksomheder, der handler med
virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, ved ikke, at de
er med til at fastholde udlændinge i sårbare positioner.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,3)
Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk
nystartede.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 2,2)
Har du noget at tilføje, er du velkommen at skrive det her:
☐
13%
☐
7%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
38%
☐
40%
☐
31%
☐
25%
☐
13%
☐
25%
☐
20%
☐
44%
☐
38%
☐
47%
☐
0%
☐
7%
☐
0%
☐
6%
☐
0%
☐
25%
☐
27%
☐
25%
☐
31%
☐
40%
Side 12 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0191.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 5 (rådgivning, vejledning og bistand)
I første runde bad vi forskerne svare på en række spørgsmål om, hvorvidt tilbud til målgruppen var
tilstrækkelige. Vi bad desuden deltagerne komme med forslag til, hvordan man bedre kan hjælpe
målgruppen.
Spørgsmål baseret på input fra første runde
Deltagerne foreslog følgende tilbud, der kan hjælpe målgruppen
i første runde.
Du har nu mulighed for at revidere dine svar på tilbuddenes
forventede effekt ud svarfordelingen i anden runde.
Du bedes vurdere i hvor høj grad, du mener, at disse tiltag vil
have positiv effekt (dvs. mindske sårbarheden).
Antal respondenter i anden runde: 15-17.
(+1)
(+2)
☐
38%
☐
35%
☐
35%
☐
35%
☐
24%
☐
18%
☐
19%
☐
13%
Ved ikke /
ønsker ikke at svare
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
Stor positiv effekt
(-2)
(-1)
Lille negativ effekt
Stor negativ effekt
(0)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
13%
☐
20%
Ingen effekt
Etablering af ’migrantcentre’ med tilstrækkelige ressourcer, hvor
☐
målgruppen kan få hjælp til alt, der handler om arbejde og liv i
Danmark. Herunder ly.
6%
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,2)
Tilbud om bistand i forbindelse med indgåelse af kontrakter
(f.eks. juridisk bistand, bisidder eller tolke)
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,2)
Bedre mulighed for overnatning, så man ikke er nødt til at bo
hos sin arbejdsgiver eller et sted vedkommende har anvist.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,2)
Mulighed for hjælp og rådgivning fra myndigheder og foreninger
uden risiko for hjemsendelse.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,2)
Bedre muligheder for anonym rådgivning, klagemulighed og
hjælp fra f.eks. Kirkens Korshær, Gadejuristen eller andre
aktører i gadearbejdet.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,1)
Mere opsøgende arbejde fra myndigheder, sociale tilbud,
fagforeninger.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,0)
Bedre kommunikation om lokale tilbud til målgruppen.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,9)
Mulighed for hjælp i målgruppens hjemlande til at kunne
håndtere de udfordringer såsom gæld eller pression, der
forhindrer tilbagevenden.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,7)
☐
6%
☐
6%
☐
6%
☐
6%
☐
6%
☐
6%
☐
7%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
56%
☐
59%
☐
59%
☐
59%
☐
71%
☐
76%
☐
63%
☐
60%
Side 13 af 18
Lille positiv effekt
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0192.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Revider eventuelt din besvarelse
Du kan nedenfor se både din egen besvarelse samt forskerens
svarfordeling og gennemsnitsbesvarelse for anden runde.
Antal respondenter i anden runde: 15-17.
Vurderer du, at de
eksisterende tilbud om hjælp
er de rigtige?
Har målgruppen tilstrækkelig
mulighed for at få hjælp fra
faglige organisationer?
Har målgruppen tilstrækkelig
mulighed for at få hjælp fra
private aktører, herunder
NGOer?
Har målgruppen tilstrækkelig
mulighed for at få hjælp fra
det offentlige?
Vurderer du, at målgruppen
kender til deres muligheder
for at få hjælp?
Dit svar
Fordeling af svar i anden runde (snit 2,6)
Dit svar
Fordeling af svar i anden runde (snit 2,4)
Dit svar
Fordeling af svar i anden runde (snit 2,2)
Dit svar
Fordeling af svar i anden runde (snit 2,1)
Dit svar
Fordeling af svar i anden runde (snit 1,8)
Ved ikke / ønsker
ikke at svare
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
(4)
(3)
(2)
☐
0%
☐
0%
☐
76%
☐
6%
☐
(1)
☐
38%
☐
65%
☐
0%
☐
82%
☐
Slet ikke
I høj grad
☐
☐
☐
☐
☐
0%
0% 63%
☐
0% 35%
☐
0% 24%
☐
0% 12%
☐
0%
Har du noget at tilføje, er du velkommen at skrive det her:
Side 14 af 18
I nogen
grad
I mindre
grad
☐
24% 76%
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0193.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 6 (tiltag)
I første runde bad vi deltagerne nævne op til tre tiltag, som de vurderer vil være effektive til at mindske
udsatheden blandt sårbare udenlandske arbejdstagere.
Lille positiv effekt (+1)
Stor negativ effekt (-2)
Lille negativ effekt (-1)
Deltagerne har foreslået følgende tiltag, der kan hjælpe målgruppen.
Du kan nedenfor se, hvordan deltagerne svarede i anden runde, og
du kan evt. revidere dine svar fra anden runde.
Du bedes vurdere i hvor høj grad, du mener, at disse tiltag vil have
positiv effekt (dvs. mindske sårbarheden).
Antal respondenter i anden runde: 9-16.
Kædeansvar og sociale klausuler i forbindelse med offentlige
anlægsprojekter, udbud og brug af private leverandører.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,43)
Øget indsats fra arbejdsmarkedsorganisationerne, i forhold til
nuværende.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,40)
Forbedret samarbejde mellem myndigheder, fagforeninger,
arbejdsgiverforeninger og nationale foreninger/netværk (f.eks.
kirkesamfund, indvandrerorganisationer mv.)
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,38)
Bedre koordinering mellem myndigheder ved tilsyn.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,36)
Forbedrede muligheder for at anmelde bagmænd for målgruppen,
myndigheder og foreninger.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,33)
Fokus på at forfølge virksomhederne, der ansætter sårbare
udlændinge.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,31)
Større viden end der er på nuværende tidspunkt, om, hvor de
sårbare udlændinge arbejder, så opsøgende arbejde bliver lettere.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,29)
Forbedret samarbejde myndighederne imellem (arbejdstilsyn, skat,
politi, kommuner mv.)
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,27)
Flere tilsyn fra myndigheder.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,17)
Mulighed for understøttelse og opholdstilladelse ved arbejdsløshed.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,15)
Stor positiv effekt (+2)
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
(0)
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
☐
☐
7% 43% 50%
☐
☐
0% 60% 40%
☐
☐
0% 63% 38%
☐
☐
☐
☐
0% 64% 36%
7% 53% 40%
☐
☐
0% 19% 31% 50%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
☐
7% 57% 36%
☐
☐
7% 60% 33%
☐
☐
8% 67% 25%
☐ ☐ ☐ ☐
0% 15% 54% 31%
☐
0%
☐
☐
SIRI (styrelsen for international rekruttering og integration) skal sikre,
☐
at folk, der opnår arbejdstilladelse, også er informeret om deres
rettigheder som arbejdere og muligheder for hjælp.
0%
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,13)
7% 73% 20%
Side 15 af 18
Ved ikke /
ønsker ikke at svare
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
Ingen effekt
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0194.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Alle udlændinge, der arbejder under lovlige vilkår, får udstedt et kort,
der dokumenterer dette over for myndigheder. I forbindelse med
udstedelsen undervises de i deres rettigheder og
arbejdsmarkedsforhold i Danmark.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,08)
Etablering af national arbejdsgruppe, der omsætter politiske
initiativer og skaber en helhedsorienteret strategi for at få skabt et
fokus på de sårbare grupper og hvordan arbejdsmarkedsparterne kan
forbedre arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet ift. til beskæftigelse- og
fastholdelse, samt trivsel, sundhed og sikkerhed.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,07)
Bedre mulighed for at identificere og overføre formelle kompetencer
fra hjemlandet til Danmark.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,07)
Lovgivning der forbedrer muligheden for at straffe bagmænd og
arbejdsgivere for menneskehandel.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,00)
Uddannelse af politi og politikere om mekanismerne i racisme og
diskrimination.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,00)
Mindre diskrimination af udlændinge i den offentlige debat – og
dermed mindre legitimering af diskrimination på arbejdsmarkedet,
end der er på nuværende tidspunkt.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 1,00)
Mulighed for arbejdstilladelse, som ikke er baseret på en
ansættelseskontakt og dermed gør den enkelte afhængig af
arbejdsgiver.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,94)
Øget adgang til sundhedssystemet, i forhold til nuværende adgang.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,93)
Større deling af data mellem forskningsinstitutioner, Danmarks
Statistik, myndigheder, arbejdsmarkedsorganisationer, kommuner,
NGOer, private aktører mv., end der er på nuværende tidspunkt.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,92)
Almengørelse af de kollektive overenskomster.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,92)
Regulering af globale finansmarkeder.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,89)
Mere forskning på området, end der er på nuværende tidspunkt, så
f.eks. lovgivning, udbredelse, arbejdsforhold og konsekvenser kan
dokumenteres.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,87)
Forbedret samarbejde mellem fagforeninger i Danmark og
afsenderlandene. F.eks. for at kunne føre kontrol og tilsyn med
agenter/mellemmænd.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,83)
Side 16 af 18
☐
0%
☐
☐
☐
☐
☐
☐
ny
☐
8% 15% 38% 38%
☐
☐
☐
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
6%
☐
7%
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
7%
☐
0%
0%
☐
7% 79% 14%
☐
☐
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
☐
ny
0% 27% 40% 33%
☐
☐
☐
☐
0% 14% 71% 14%
☐
☐
☐
☐
0% 20% 60% 20%
☐
☐
☐
☐
0% 21% 57% 21%
☐
6%
☐
0%
☐
☐
☐
☐
6% 50% 31%
☐
☐
☐
7% 67% 20%
☐
☐
☐
0% 23% 62% 15%
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
0% 23% 62% 15%
0% 33% 44% 22%
☐
0%
☐
☐
☐
☐
7% 73% 13%
☐
☐
☐
0% 25% 67% 8%
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0195.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Større respekt, for og anerkendelse af det enkelte menneskes
ressourcer og rettigheder som arbejdere fra myndigheder og andre,
der har kontakt til målgruppen, i forhold til nuværende.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,71)
Øget krav, i forhold til nuværende, om etablering af aftaleret
(overenskomst) i mindre virksomheder, evt. i form af erga omnes-
lovgivning.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,67)
En offentlig debat om udlændinges positive bidrag til samfundet.
(Fordeling af svar. Gennemsnit 0,46)
Har du noget at tilføje, er du velkommen at skrive det her:
☐
0%
☐
0%
☐
0%
☐
☐
☐
☐
☐
ny
☐
ny
☐
ny
7% 29% 50% 14%
☐
☐
☐
☐
7% 29% 50% 14%
☐
☐
☐
☐
9% 45% 36% 9%
Side 17 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0196.png
Sårbare udenlandske arbejdstagere
på det danske arbejdsmarked
En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området
Spørgsmål 7 (data)
I første runde bad vi deltagerne foreslå registre, databaser eller andre kilder, som vil kunne give information
om målgruppens udbredelse, levevilkår, udfordringer eller andet. Der er ikke kommet yderligere
kommentarer i anden runde.
Følgende data blev nævnt (i første og anden runde):
•
NGOer har mange data om målgruppen, da de dokumenterer deres arbejde. F.eks. Trampolinhuset,
LGBT asyl mv.
•
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer har data.
•
Kommuner har data.
•
Politiet har data om tvangsarbejde.
•
Danmarks Statistik kan have brugbare data om målgruppen og bør spørges.
•
Rapporter om ulighed i sundhed rummer data om indvandrere.
•
Illegal/Strada har data om, hvor mange sælgerlegitimationskort de har udsted over årene.
•
Sociale medier kan være en kilde til (big) data.
Øvrige kommentarer:
•
Udbredt enighed om, at eksisterende registre primært rummer legale arbejdere. Målgruppen skjuler
sig.
•
Kvalitative metoder a la ’hjemløseoptællingen’ vil nok være bedst egnet.
•
Snowballing kan bruges som metode, hvor man interviewer én, som så peger på en anden osv.
•
Myndighederne kan lave repræsentative tilsyn i en hel branche, hvor de optæller og registrerer
sårbare udlændinge. Derved kan man skabe valide data om udbredelse.
•
Norge er længere fremme i forhold til tvangsarbejde. De kan have brugbare erfaringer omkring data.
Hvis du har yderligere forslag til, hvor der findes data om målgrupperne, og hvordan denne data kan
anvendes til at fremme kendskab til målgruppen og forebyggelse af sårbarhed, er du velkommen til at skrive
dem her.
Spørgsmål 8 (kommentarer)
Hvis du har kommentarer til undersøgelsen, er du velkommen til at skrive dem her.
Tak for din besvarelse. Du bedes sende det udfyldte skema til Heidi Vendelboe Andersen på
[email protected].
Side 18 af 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0197.png
NOTAT
Arbejdsgruppen om sårbare arbejdstagere:
Sammenfatning af ambassadehøringerne
2. juli 2021
J.nr. 2019 - 7434
CAL
Julia Hvid Pedersen
For at indhente inspiration fra andre lande, har arbejdsgruppen foretaget en høring af am-
bassaderne i følgende lande: Belgien, Norge, Sverige, Irland, Nederlandene, Luxem-
bourg, Tyskland og Storbritannien.
Høringen omhandlede de forskellige landes erfaringer med målgruppen
”sårbare uden-
landske arbejdstagere”,
bagmænd og andre aktører, som er i berøring med problemet;
eventuelle indsatser overfor arbejdsgivere, fx information, skærpet ansvar eller sanktione-
ring, eller om de har særlige krav til indkvartering; snitflader mellem arbejdsgivers og
statens forpligtelser til at give støtte og bistand til personer, der er blevet groft udnyttet
samt om myndighedssamarbejdet samt bagmænd bag menneskehandel til tvangsarbejde
og deres forpligtelser til støtte og bistand, samt lovgivning på området.
Sammenfatningen er tematisk opdelt i følgende temaer:
Oplysning og rådgivning;
Myndighedssamarbejde; Arbejdstageres rettigheder; Arbejdsgivers forpligtelser; Ind-
kvartering; Sanktioner, Regulering (straffeloven); Menneskehandel; Andet samt eksem-
pler på historier fra de forskellige lande.
Generelt er tilbagemeldingen fra de hørte ambassader, at de fleste lande gennem den se-
nere tid har haft et øget fokus på netop udenlandske arbejdstagere. Blandt andet har co-
vid-19 sat fokus på slagterier, hvor coronaudbrud har været markante og som primært er
blevet tilskrevet dårlige arbejds- og indkvarteringsforhold for de beskæftigede udenland-
ske arbejdere.
Oplysning og rådgivning
Oplysningsarbejde, rådgivning og juridisk bistand spiller en vigtig rolle i håndteringen af
problemerne med udnyttelse af sårbare udenlandske arbejdstagere.
I Tyskland har forbundsregeringen og delstaterne de seneste år øget finansieringen af ini-
tiativer på området. Der findes en række programmer og organisationer, som beskæftiger
sig med emnet. Det mest fremtrædende blandt dem er projektet ”Faire Mobilität” (dansk
= Fair Mobilitet). Formålet er at opbygge rådgivende strukturer, hvor særligt østeuropæi-
ske arbejdstagere kan henvende sig med spørgsmål angående arbejdsretlige forhold. Fair
Mobilitet har i dag ni kontorer fordelt ud over Tyskland. 85 pct. af Fair Mobilitets finan-
siering kommer fra staten (arbejds- og socialministeriet), mens de sidste 15 pct. dækkes
af arbejdstagerorganisationen DGB. Sprogfærdigheder er en vigtig kompetence og Fair
Mobilitet har mindst 2-3 medarbejdere, der taler et sprog fra gruppen af lande, som pro-
jektet havde størst fokus på (Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn). Fair Mobilitet er
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0198.png
ikke begrænset til bestemte brancher, men beskæftiger sig i praksis primært med arbejds-
tagere inden for byggeri, transport, plejesektoren, slagteribranchen samt skibsværfter, au-
tomobilindustrien og gastronomi-sektoren.
Irland lancerer en informationskampagne i september 2020 mod frontlinjearbejdere (ho-
tel/restauration mv.). For så vidt angår informationskampagner udgiver Migrant Rights
Centre Ireland (MRCI) informationspjecer om arbejdstagerrettigheder og afholder oplys-
ningsmøder. Regeringen har gjort en indsats, overvejende gennem ”oplysning for bor-
gerne” i de elektroniske medier, men af begrænset omfang og effekt.
Nederlandene har forbedret informationsadgangen for udenlandske arbejdstagere for at
mindske deres afhængighed af arbejdsgiver og rekrutteringsbureauer. I den forbindelse
har Social- og Beskæftigelsesministeriet udgivet en brochure samt lanceret en hjemme-
side (Work
in NL)
på diverse sprog med nødvendige oplysninger om pligter og rettighe-
der, når man flytter til Nederlandene.
I UK involverer sager om udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft særligt personer fra EU-
tiltrædelsesstater, såsom Polen, Litauen, Bulgarien og Rumænien. En af de centrale ud-
fordringer er sprogbarrieren, og at få arbejdstagerne til at forstå deres rettigheder, da de
ofte ikke er klar over, at de udnyttes. GLA (Gangmasters and Labour Abuse Authority)
har fx oversat sin hjemmeside til flere sprog, og har udgivet pamfletter der beskriver de
britiske arbejdstagerrettigheder til 19 sprog.
Myndighedssamarbejde
Det er vigtigt med et koordineret og godt samarbejde mellem myndigheder, som er i be-
røring med målgruppen sårbare udenlandske arbejdstagere.
I Tyskland anfører fagbevægelsen, at Tysklands manglende evne til effektivt at håndtere
problemer med sårbare udenlandske arbejdstagere bunder i en fragmenteret lovgivning og
manglende koordinering mellem myndighederne. Myndighederne mangler det fulde over-
blik og den nødvendige forståelse for problemstillingen. Den primære konsekvens var, at
ingen rigtigt havde øje for ofrenes situation. Arbejdsgiverne havde ingen pligt til at tage
sig af ofrene, og myndighederne forsømte ofte at gøre det.
I Sverige har de tidligere haft problemer med mangelfuld informationsdeling mellem
myndighederne, og derfor har de intensiveret Arbejdstilsynets inspektioner og øget koor-
dinering blandt de relevante myndighederne.
I Norge har de ligeledes positive erfaringer med bredt og vedvarende myndighedssamar-
bejde og koordinering af indsatsen. Når styrelserne samordner deres sanktioner og bruger
dem i kombination, giver det styrelserne et stort potentiale til at kunne begrænse eller
standse kriminelle aktører.
Sverige er i gang med en større granskning og analyse af de fælles myndighedskontroller,
som ventes færdiggjort senest den 1. november 2021.
Sverige har ved revisionen af udstationeringsloven d. 30. juli 2020 pålagt udenlandske ar-
bejdsgivere løn- og indkvarteringsmæssige krav i forbindelse med udstationering af ar-
bejdstagere i Sverige. Ordningen indebærer, at arbejdsmarkedets parter kan søge støtte
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0199.png
hos Arbetsmiljöverket. Formålet med støtten er at fremme parternes deltagelse i at ud-
vikle samt yde rådgivning til de fælles myndighedskontroller.
I Irland har myndighederne for få ressourcer og beføjelser til at gribe ind, hvorfor en ar-
bejdspladsinspektion – f.eks. i fiskeriet – ofte må gennemføres med politiets deltagelse.
Regeringen i Nederlandene lancerede ultimo 2019 en såkaldt ”sammenhængende tilgang”
til bekæmpelse af ulovlige forhold for udenlandske arbejdere, hvor man arbejder sammen
med regionale og kommunale myndigheder, arbejdsgivere, fagforeninger, internationale
partnere, ngo’er og andre private aktører (vedhæftet). Tilgangen har flere spor: oplysnin-
ger; registrering; boliger; afhængighed af arbejdsgiveren ift. bl.a. bolig og transport; tiltag
overfor upålidelige rekrutteringsbureauer og indrapportering af misforhold.
I UK samarbejder GLA med diasporasamfund, ambassader, velgørenhedsorganisationer
og interessegrupper, herunder såkaldte “Worker Support Groups” og fagforeninger. GLA
er
det førende efterforskningsagentur for udnyttelse af arbejdskraft i Storbritan-
nien. Dets rolle er at arbejde i partnerskab med politi og andre retshåndhævende
myndigheder for at beskytte sårbare og udnyttede arbejdstagere.
Man samarbejder
for at afdække sager, udbrede kendskab til arbejdstagerrettigheder, og opfordre ofre til at
anmelde deres arbejdsgivere. Dette gøre bl.a. gennem samarbejdsprotokoller som man ek-
sempelvis har lavet for byggeindustrien.
Arbejdstageres rettigheder
Nye regler i Nederlandenes (”Balanced Labour Market Act”) trådte i kraft fra 1. januar
2020. Reglerne betyder, at ansatte, som er til rådighed uden fast timetal, har fået flere ret-
tigheder samt forbedret sikkerheden for en reel indkomst. Arbejdsgivere skal bl.a. give
ansatte besked mindst fire dage før deres vagt om deres arbejdsskema. Hvis dette ikke
sker, er den ansatte ikke forpligtet til at efterkomme arbejdsgiverens ønske. Ydermere vil
ansatte være berettiget til løn i tilfælde af sen aflysning fra deres arbejdsgiver.
I Sverige kan udnyttede arbejdstagere midlertidigt blive understøttet af de svenske sociale
myndigheder, hvis de vidner mod virksomheden/personen, der har udnyttet dem. Der fin-
des også en ”hemvändarhjälp” på myndighedsniveau, som skal forhindre, at arbejdstage-
ren ikke bliver genstand for repressalier i hjemlandet.
Arbejdsgiveres forpligtelser
Nederlandene har store udfordringer med upålidelige, midlertidige rekrutteringsbureauer.
Det er meget enkelt at etablere et rekrutteringsbureau, idet der ikke stilles nogen krav, og
tilsyn er frivilligt. En undersøgelse har vist, at der hos 70 pct. af de undersøgte bureauer
er tale om uregelmæssigheder såsom ulovlig ansættelse, dårlige arbejdsforhold, lønninger
under minimumslønnen og høje fradrag fra lønsummen. Pt. undersøges muligheden for
mere effektive sanktionsmuligheder over for personerne bag disse bureauer samt eventu-
elle krav til begyndende rekrutteringsbureauer.
I UK er arbejdsgivere forpligtede til at sikre, at deres ansattes rettigheder overholdes og at
arbejdet foregår under lovlige vilkår. Der er indført en række tiltag for at tilsikre, at virk-
somheder overholder reglerne og udviser rettidig omhu. Eksempelvis er virksomheder
med en årlig omsætning på over £36 millioner, pålagt at udgive en årlig ”Supply Chain
3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0200.png
Statement”, der redegør for, hvilke tiltag virksomheden har indført for at forhindre udnyt-
telse af arbejdere i deres forsyningskæderne. Tiltag som dette synes dog at have en be-
grænset effekt, og der pågår drøftelser om hvordan reguleringen på området kan styrkes.
Desuden overvejes etablering af en dedikeret enhed til efterforskning og håndhævelse af
arbejdstagerrettigheder.
I UK hænder det, at arbejdsgivere indrapporterer klager til GLA. Der er ofte tilfældet,
hvis de har mistanke om, at de underbydes af en konkurrent, fordi der udnyttes skrøbelige
udenlandske arbejdstagere. GLA forsøger på forskellig vis, at opfordre arbejdsgivere til at
udvise rettighed omhu, og indrapportere sager og mistanker.
Indkvartering
Regeringen i Nederlandene arbejder for at alle boliger, også til udenlandske arbejdsta-
gere, lever op til standarderne i det nederlandske Building Decree og derudover at for-
målsopførte fleksboliger er blevet certificeret som overholdende gældende kvalitets-stan-
darder. For at imødegå urimeligt dårlige boligforhold fremmer regeringen ligeledes part-
nerskaber mellem offentlige og private parter i muligt omfang. En national aftale fra 2012
oprettede foreningen for standardisering af fleksible boliger (SNF), der bl.a. udfører in-
spektioner og certificeringer for denne type bolig. Pt. udfører SNF ad hoc inspektioner og
fra 2021 sigtes mod inspektion af alle certificerede boliger. Hvis en bolig har fået et certi-
fikat, må en arbejdsgiver tilbageholde maksimalt 25 pct. af den lovpligtige minimumsløn
til at dække boligomkostninger. SNF stiller ifm. deres certificering desuden krav til boli-
gens størrelse: Mindst 10 kvadratmeter, når der er tale om midlertidige boliger og mindst
12 kvadratmeter ved mere permanent beboelse.
UK har en række standarder som skal overholdes, i tilfælde hvor arbejdsgiver tilbyder
indkvartering: Indkvarteringen skal være sikker og beboelig, der må ikke være sanitære
problemer, og gas- og el installationer skal være forsvarlige. Hvis indkvarteringen skal
huse flere personer, skal den være godkendt hertil af de lokale myndigheder. Tilbydes
indkvartering, og evt. andre ydelser såsom fortæring, kan arbejdstagerene trækkes i løn til
under den lovlige mindsteløn. Fradrag i lønnen skal imidlertid være rimelige, og der er
specificerede loft for anerkendte fradrag.
I Irland har coronakrisen aktualiseret immigranters arbejdsforhold i forbindelse med klyn-
geudbrud på en række slagterier og kødforarbejdningsfabrikker med en stor andel af ind-
vandrere blandt medarbejderne. Ofte bor disse i såkaldte ”direct provisions”, en form for
flygtningecentre med midlertidigt tildelte boliger i typisk caravans med trange indkvarte-
ringsforhold, hvor smitten nemt breder sig.
Der er i Irland indført mekanismer til at sikre ofre for menneskehandel beskæftigelse og
bolig, men oftest anvendes samme instrumenter og indkvarteringsmuligheder som for
asylmodtagere, hvilket ikke findes optimalt for ofre for menneskehandel, der står i en an-
den situation.
I Sverige reviderede man udstationeringsloven d. 30. juli 2020 og den svenske regering
har pålagt udenlandske arbejdsgivere løn- og indkvarteringsmæssige krav i forbindelse
med udstationering af arbejdstagere i Sverige. En manglende overholdelse heraf kan
straffes med en bøde på 20.000 SEK.
4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0201.png
Sanktioner
I Norge anvendes følgende virkemidler over for bagmænd: Konfiskation af værdier, luk-
ning af virksomheder og fratagelse af rettigheder, virkemidler for at forhindre organise-
ring og kamuflere den ulovlige virksomhed og strafforfølgning.
Sverige anvender også sanktioner som midlertidig lukning af virksomheder og bøder.
I UK kan arbejdsgivere der udnytter skrøbelige udenlandske arbejdstagere retsforfølges
efter Gangmasters (Licensing) Act, Modern Slavery Act eller Immigration Act. Personer
der findes skyldige kan straffes med bøder og fængsel. For de sektorer der er omfattet af
licensordningen, kan brud på licensstandarder føre til, at arbejdsgivere fratages deres li-
cens. Det er kriminelt at drive virksomhed i licensbetingede hverv uden licens.
Arbejdsgivere, der overtræder loven, bliver retsforfulgt, men har ikke forpligtelser over
for de udnyttede arbejdstagere. Der bringes sjældent civile søgsmål mod arbejdsgiveren.
I en specifik sag i UK blev arbejdsgiveren pålagt at udbetale erstatning på
en samlet sum af £100.000 til en gruppe arbejdstagere. Udbetalingen blev
dækket af arbejdsgivers forsikring. Sagen trak dog i langdrag, og det blev
med tiden svært at lokalisere og kontakte ofrene.
Regulering (straffeloven)
Irland har en stærk lovgivning inden for området vedr. menneskesmugling med en straf-
feramme på længere fængselsdomme (op til livstid).
Tyskland reviderede sin straffelov i 2016, således at arbejdsgivere, som beskæftiger per-
soner, der er ofre for menneskehandel, nu i højere grad kan straffes. Det er således ikke
afgørende, om bagmanden har påvirket ofrets egen beslutningsvilje og fået vedkommende
til at indlade sig på beskæftigelsen, men i stedet at bagmanden udnytter et nødlidende of-
fers sårbare/svage situation. Tysklands Justitsministerium har siden justeringerne af straf-
feloven igangsat en evaluering af ændringerne af strafforskrifterne, som forventes afslut-
tet i efteråret 2021.
Nederlandene er ved at vurdere om deres straffelov paragraf 273f kan forenkles, og om
der er behov for yderligere præcisering mht. tvangsarbejde. Der er en gråzone af grove
arbejdsforhold, som ikke nødvendigvis kan kategoriseres som ’menneskehandel’. Dette
straffes ved administrativ proces med bøder pålagt af det nederlandske arbejdstilsyn. Men
nogle NGO’er og én fagforening har angivet, at dette ikke er tilstrækkeligt for de ramte
arbejdstagere.
I Tyskland er der et relativt lavt antal domfældelser af bagmænd bag menneskehandel. I
strafforfølgelsen støtter politiet og anklagemyndighederne sig i høj grad til vidneudsagn.
Manglende vidneudsagn (”jeg gør det frivilligt”) eller endda samtykke i betingelserne
(”bedre end i hjemlandet”) anføres som den væsentligste årsag til det relativt lave antal
domfældelser.
5
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0202.png
I Irland, har der endnu ikke været domsfældelse, grundet de høje standarder for bevisfø-
relse. Man er ved at undersøge, om bevisbyrden kan blive vendt således, at det er den an-
klagede som får ansvaret for at bevise sin uskyld. Ligeledes undersøges muligheder for
sigtelser og bevisførelse uden krav om offerets medvirken.
Det hævdes i Irland, at de fleste rejste sager kun får konsekvenser for arbejdstageren og
ikke for arbejdsgiveren. Afgørelser ved arbejdsretten og faglig voldgift respekteres ofte
ikke og må ankes videre i retssystemet. De høje sagsomkostninger er her en prohibitiv
faktor. Ingen sårbare arbejdstagere vil vælge at gå denne vej, med mindre de har en orga-
nisation i ryggen. Regeringen har dog øget indsatsen – overvejende den politimæssige –
for at identificere ofre for menneskesmugling. Der er dog stadig få tilfælde af sigtelser og
domfældelse.
I UK har de en særlig myndighed med ansvar for efterforskning og håndhævelse af brud
på arbejdstagerrettigheder (GLA). GLA hører under indenrigsministeriet og har politibe-
føjelser med hjemmel til at efterforske alle former for udnyttelse af arbejdere, i alle sekto-
rer i England og Wales.
Menneskehandel
Irland har oplevet et fald i antal af menneskehandelssager, men myndighederne antager,
at der er et stort mørketal. Ofre for udnyttelse og menneskesmugling identificeres sjæl-
dent af myndighederne, men af NGO’er og fagforeninger. Der er kun få sager, men sidste
år sikrede ITF lønkompensation på samlet €137.000 til otte ofre for menneskesmugling.
En positiv ændring i lovgivningen er, at det er blevet lovpligtigt for arbejdsgiveren at re-
gistrere/bogføre udført arbejde. Har arbejdsgiveren forbrudt sig mod dette, falder en
uoverensstemmelse som regel ud til arbejdstagerens fordel.
Nederlandene repatrieringstjeneste gør ikke forskel på ”normale” migranter/asylansøgere
og ofre for menneskehandel eller differentiering på basis af oprindelsesland, når der ar-
bejdes på tilbagerejse til deres hjemland. Hvis det i hjemsendelsesproceduren står klart, at
der er tale om et offer for menneskehandel, kan personen vælge at melde dette til politiet.
Herefter kan personen gøre brug af IOMs særlige program for ofre for menneskehandel.
Nederlandene har således et samarbejde med IOM om støtte til frivillig hjemrejse, hvor
den nederlandske regering giver støtte til IOMs aktiviteter. Derudover giver den neder-
landske regering tilskud til forskellige NGO’ers aktiviteter rettet mod reintegration.
IOM’s program vedr. hjemrejse tilbyder samme støtte til alle ofre for menneskehandel
uanset oprindelsesland. EU-borgere, som ikke har været udsat for menneskehandel, kan
ikke modtage støtte fra IOM. Støtten er stadig gældende for personer uden opholdstilla-
delse. Ved hjemrejse igennem IOM bliver den pågældende persons asyl/asylansøgning
trukket tilbage. Alle er frie til at forlandet landet, hvis dette ønskes, også uden støtte fra
IOM eller andre organisationer.
I Sverige er de sociale myndigheder i kommunerne ansvarlige for at hjælpe ofre for men-
neskehandel i deres respektive kommuner. De regionale koordinatorer mod menneske-
handel er baseret i de sociale myndigheder i de svenske regioner (län) og støtter Jämställ-
dsmyndigheten opgave i forhold til prostitution og menneskehandel i alle sager. De regio-
nale koordinatorer skal sørge for at støtte det lokale politi og de lokale sociale myndighe-
der, sørge for at hjælpe ofre i menneskehandelssager og være en regional autoritet med
6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0203.png
ekspertviden på menneskehandelsområdet lokalt. Jämställdsmyndigheten har haft til op-
gave at koordinere og udvikle metoder, hvorpå menneskehandelsofre frivilligt og sikkert
kan vende tilbage til deres hjemlande – enten i EU eller i tredjelande. Jämställdsmyn-
digheten finansierer således et hjemsendelsesprogram, som er drevet af IOM i Helsing-
fors. Hjemsendelsen sigter til at skabe så gunstige forhold, at ofre for menneskehandel vil
være i stand til at undslippe prostitution eller anden mishandling, minimere risikoen for
igen at ende som ofre for menneskehandel samt reducere lidelse og øge følelsen af sikker-
hed og tryghed. I programmet bliver ofrene tilbudt en frivillig hjemsendelse, som både
omfatter støtte på vej hjem og støtte efter, at vedkommende er vendt hjem.
Andet
I Tyskland har arbejds- og socialminister Hubertus Heils fx et forslag om forbud mod så-
kaldte ”Werkverträge” fra 2021 – kontrakter der omfatter kolonnearbejdere, som i prin-
cippet arbejder på akkord og ikke har ordentlige kontrakter, der regulerer ferie, sygdom
etc.
Tyskland - I finansministeriet blev der i øjeblikket arbejdet på ny lovgivning vedr. be-
kæmpelse af illegal beskæftigelse og misbrug med sociale ydelser. Toldenheden under
ministeriet, ”Finanzkontrolle Schwarzarbeit” (FKS), der har ansvar for bekæmpelse af
sort arbejde, skulle have udvidede beføjelser til at kontrollere for fair og ordentlige ar-
bejdsforhold. Det skulle bl.a. i højere grad sikres, at arbejdstagere ikke blev aflønnet un-
der niveaet for den lovpligtige mindsteløn, at deres arbejdskraft ikke blev udnyttet, samt
at arbejdsgiverne indbetalte bidrag til den lovpligtige socialforsikringsordning.
I Tyskland fremhævede ambassadens samtalepartnere fra organisationer, som rådgav sår-
bare udenlandske arbejdstagere bl.a ønsket om en central myndighed, som rådgav og ko-
ordinerede sager om menneskehandel, tvangsarbejde og sårbare arbejdstagere, og som
havde mandat til at tage sig af ofrene. Konstruktionen skulle desuden understøttes af en
mere klar og sammenhængende lovgivning samt en styrket håndhævelse af arbejdsretlige
forhold ved domstolene. Udnyttelse af sårbare udenlandske arbejdstagere var et struktu-
relt problem, som krævede et strukturelt svar.
Dertil fremhævedes vigtigheden af information, oplysningsarbejde og rådgivning på de
udenlandske arbejdstageres eget sprog. Nogle tyske aktører havde allerede fokus herpå,
men dette burde være langt mere udbredt, herunder blandt fagforeningerne. Endeligt næv-
nes lettere og billige adgang til fagforeninger for udenlandske arbejdstagere, som kun var
midlertidigt i landet, som et muligt værktøj til at styrke disses forhandlingsposition over
for arbejdsgiverne.
Eksempler:
Irland: Har fokus særligt været på forholdene i fiskeriet, hvor det siden
2015 er kommet frem, at et betydeligt antal faglærte og erfarne fiskere fra
lande i Afrika og Asien (f.eks. Ghana, Filippinerne, Ægypten, Indonesien)
har arbejdet under kritisable vilkår på irske fiskerbåde. Et element har væ-
ret, at fiskerne ikke har været aflønnet med fast løn, men med en andel af
fangsten. Deres fangstandel har så til gengæld været diskriminerende lav,
ligesom de dermed som ”selvstændige” selv blev ansvarlige for selvangi-
velse og opfyldelse af skattepligt. De kritisable forhold gik på meget lange
7
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren
2443406_0204.png
arbejdstider med for lidt søvn og hviletid og dermed en reel timeløn på
langt under den ved lov fastsatte mindsteløn. Hvor der var indført løn, vi-
ste et casestudie, at den reelle timeløn lå på €2,82 mod den dagældende
lovbestemte mindsteløn på €9,15 i timen. Hertil tillægges problemer med
sikkerhed og arbejdsmiljø, herunder mangel på pause, hviledage og egent-
lige feriedage.
Tyskland: Serbiske byggearbejdere, som var kommet til Tyskland på stu-
dievisum, men arbejdede i byggebranchen under meget kritisable forhold.
Oven på en række razziaer, som afdækkede problemet, havde den offent-
lige anklager anmodet samtalepartnerens organisation om at yde bistand
til byggearbejderne (indkvartering m.v.). Organisationen var dog blevet
forhindret i dette, i det den tyske udlændingestyrelse havde afvist at give
byggearbejderne et opholdsgrundlag. I stedet blev byggearbejderne – som
havde været ofrene i sagen – udvist og straffet med et 2-året indrejsefor-
bud.
Tyskland: Kinesiske køkkenmedarbejdere, som havde arbejdet under uac-
ceptable arbejdsvilkår, ringe løn, og hvor arbejdsgiveren bl.a. havde ind-
draget deres pas. Køkkenarbejdernes vilkår var fastlagt i uofficielle kon-
trakter, der ikke stemte overens med de officielle kontrakter, som udgjorde
grundlaget for deres ophold i Tyskland. På den baggrund var der blevet
rejst sager mod køkkenmedarbejderne – igen de egentlige ofre – for svin-
del med opholdsdokumenter. Resultatet havde været, at køkkenmedarbej-
derne var gået under jorden og var forsvundet efter at være blevet afhørt
af myndighederne, hvilket hindrede efterforskningen af sagen. Der var des-
uden blevet rejst sag mod den vikarvirksomhed, som havde formidlet de ki-
nesiske køkkenmedarbejdere til en lang række restauranter i Tyskland,
men sagen var endt med at blive indstillet pga. en procedurefejl. Restau-
rantejerne selv var i det store og hele gået fri.
UK: Der er mange forskelligartede forsøg på at franarre arbejdstagerene
deres retlige løn. GLA har efterforsket en sag, hvor en person både anbe-
falede et antal arbejdere til et rekrutteringsfirma og en arbejdsplads hvor
de kunne hyres. Alle arbejderne var ansat på den lovlige mindsteløn, men
rekrutteringsfirmaet havde ikke lagt mærke til, at arbejdstagerenes bank-
oplysninger var til den samme konto. Rekrutteringsfirmaets udbetalinger
gik således til en enkelt person, som distribuerede lønnen bl.a. arbejderne
efter forgodtbefindende.
8