Notat
Dato: 05-09-2021
J. nr.: 2021-071241
Status i sag vedrørende fejl i aflytningsdata fra teleudbyder
Rigspolitiet orienterede ved notat af 24. juni 2021, samt ved supplerende
orientering den 29. juni 2021, Justitsministeriet om en konstateret fejl vedrørende
data, som en teleudbyder har leveret til politiet i forbindelse med aflytning. Den
konkrete fejl har medført, at teleudbyderen i visse tilfælde har leveret modpartsop-
lysninger, herunder masteoplysninger og oplysninger om IMEI/IMSI-numre, i de
fremsendte aflytningsdata.
Som opfølgning på Rigspolitiets notater af 24. og 29. juni 2021 kan Rigspolitiet
oplyse følgende om status i sagen:
1.
Den omhandlede teleudbyder har i en fortrolig redegørelse af 9. august 2021 til
Rigspolitiet oplyst, at det nu er fastlagt, at perioden for den konstaterede fejl
vedrørende videregivelse af modpartsoplysninger var den 17. marts 2021 til den
22. juni 2021.
Det fremgår af redegørelsen, at fejlen
vedrørte sms’er
leveret via IP, som under-
støttes af visse smartphones. Funktionaliteten blev taget i anvendelse den 17.
marts 2021, og anvendes til et afvikle en mindre del af den samlede sms-kommu-
nikation
Det fremgår endvidere af redegørelsen, at der er ikke fundet indikationer på, at
fejlen vedrører andre typer kommunikation, herunder ses fejlen ikke at vedrøre
Volte-kommunikation (talekald over 4G). Andre typer oplysninger, der kan udleve-
res til Rigspolitiet i henhold til gældende lovgivning (teleobservationer, historiske
teleoplysninger, lokationsdata fra probe-systemer) ses ligeledes ikke at være be-
rørt af fejlen.
Det er således udelukkende en delmængde af sms-kommunikationen over IP, der
har været berørt af fejlen fra den 17. marts 2021 til den 22. juni 2021.
Det fremgår derudover af redegørelsen, at den pågældende teleudbyder
–
som
tidligere oplyst
–
nedtog indgreb i meddelelseshemmeligheden den 22. juni 2021
på
de
centraler,
som
håndterede
sms
via
IP.
Indgreb
i
meddelelseshemmeligheden blev reetableret den 2. juli 2021, da teleudbyderen
forinden havde deaktiveret muligheden for at anvende sms via IP.
Rigspolitiet har siden konstateringen af fejlen arbejdet med at analysere, hvilke
aflytninger og sms-aktiviteter der er modtaget fra teleudbyderen i den omhandlede
periode, som potentielt kan være behæftet med fejl. Den foreløbige analyse har