Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 426
Offentligt
2441726_0001.png
Direktoratet for Kriminalforsorgen
19. august 2021
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Forklaring vedrørende undvigelsen fra Vestre Fængsel den 30. juni 2021
Den 30. juni 2021 lykkedes det en indsat at undvige fra Vestre Fængsel. Den indsatte
der havde
været varetægtsfængslet siden den 1. marts 2021 - var indsat i en sag om alvorlig narkotikakrimina-
litet.
Indsatte er stadig på fri fod og efterlyst af politiet.
Justitsministeriet har den 2. juli 2021 bedt om en skriftlig forklaring i anledning af undvigelsen, her-
under oplysninger om, hvordan forvekslingen kunne ske, og hvad kriminalforsorgen vil gøre for at
forhindre, at det gentager sig.
Vestre Fængsel har i samarbejde med Områdekontoret i Hovedstaden udarbejdet vedlagte forklaring,
der indeholder en beskrivelse af konkrete og relevante forhold i Vestre Fængsel, det konkrete hæn-
delsesforløb samt de sikkerhedsmæssige overvejelser og tiltag, som undvigelsen har givet anledning
til i Vestre Fængsel.
Områdekontoret i Hovedstaden har supplerende oplyst, at man finder institutionens håndtering af
sagen meget kritisabel, hvorfor der vil blive iværksat en tæt opfølgning for at sikre, at institutionen
gennemfører de tiltag, der beskrives i institutionens forklaring, og som skal implementeres for at
sikre, at en lignende fejl ikke gentager sig.
Direktoratet kan henholde sig til områdekontorets vurdering af sagen, idet direktoratet tillige finder
det meget kritisabelt, at det som følge af de årsager, der beskrives i forklaringen, kan lykkes for en
indsat i Vestre Fængsel at undvige.
Det er fuldstændigt afgørende, at kriminalforsorgen formår at sikre, at personer, der er indsat i luk-
kede fængsler og arrester, ikke er i stand til at undvige. Derfor har Direktoratet for Kriminalforsorgen
tidligere indskærpet over for områdedirektører og institutionschefer, at der blandt andet gennem et
øget ledelsesmæssigt fokus skal ske en styrkelse af sikkerhedsbevidstheden. Denne indskærpelse vil
nu på grund af undvigelsen fra Vestre Fængsel blive gentaget.
Direktoratet skal yderligere oplyse, at direktoratet umiddelbart efter undvigelsen den 2. juli 2021
udsendte en sikkerhedsorientering til alle lukkede fængsler og arrester, hvor fokus på en række kon-
krete sikkerhedsprocedurer blev (ind)skærpet, herunder blandt andet at gældende regler for foto og
signalement skal efterleves, at der skal være lokale procedurer der sikrer identiteten forud for løsla-
delse og at indsatte med besøgs- og brevkontrol ikke må placeres i dobbeltbelæg mv.
Strandgade 100 | 1401 København K | Tlf. 7255 5555
[email protected] | www.kriminalforsorgen.dk
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 426: Orientering om fangeflugten fra Vestre Fængsel den 30. juni 2021, fra justitsministeren
2441726_0002.png
I forlængelse af sikkerhedsorienteringen og forklaringen fra Vestre Fængsel vil der nu blive imple-
menteret en ny sikkerhedsinstruks, hvor procedure for identifikation af indsatte forud for færden ud
af institutionerne samles og operationaliseres. I den forbindelse vil der blive stillet krav om, at der
forud for løsladelse foretages identitetskontrol af to særskilte medarbejdere, ligesom der - foruden
almindelige administrative processer - skal foretages kontrol og sammenligning af personen og det
foto og signalement, som fremgår af kriminalforsorgens systemer. Direktoratet vil desuden undersøge
mulighederne for at indføre en identifikationsprocedure ved hjælp af fingeraftryk som supplement til
de eksisterende procedurer for yderligere at imødegå risikoen for fejl i forbindelse med identifikation,
jf. også institutionens forslag herom.
Det skal dog bemærkes, at det allerede følger af almindelig fængselsfaglighed, at indsatte ikke må
løslades før der er foretaget en tilstrækkelig identifikation af personen.
Det skal endeligt oplyses, at kriminalforsorgen på baggrund af den alvorlige undvigelse fra Hersted-
vester Fængsel i oktober 2020 har udarbejdet en implementeringsplan for at imødegå risikoen for
undvigelser fra lukkede fængsler og arrester. Implementeringsplanen indeholder, ud over tiltag der
er målrettet Herstedvester Fængsel, også tiltag, der mere generelt skal styrke indsatsen mod undvi-
gelser fra lukket regi. Planen er yderligere suppleret med tiltag fra den myndighedsfælles handlings-
plan, som blev udarbejdet som følge af undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse i november 2019. En
lang række af de samlede tiltag er gennemført på nuværende tidspunkt, og kriminalforsorgen arbej-
der målrettet på gennemførsel af de resterende.
Direktoratet skal afslutningsvis gentage, at det er meget kritisabelt, når en indsat som beskrevet i
forklaringen kan lykkes med at undvige. Direktoratet vil derfor følge gennemførelsen af undvigelse-
stiltagene meget tæt, herunder lade erfaringerne fra disse indgå i processen om forhandling af ny
flerårsaftale for kriminalforsorgen. Der skal i øvrigt henvises til de generelle udfordringer vedrørende
kriminalforsorgens driftsmæssige situation, der tillige beskrives i institutionens forklaring.
Med venlig hilsen
Ina Eliasen
Direktør
Side 2 af 2