Kære medlemmer af Retsudvalget,
Dansk politi har for nylig meldt ud, at Sekretariat for Konfliktråd skal flyttes fra Rigspolitiet til
Politiets Administrative Center (PAC) i Midt- og Vestjyllands politikreds. Sekretariatet består i praksis
af blot én medarbejder, der håndterer såvel konfliktråd som offerrådgivninger.
Europarådet, EU og FN har side 99 ’er e a befalet, at edle sla de e sikrer
adgang til
genoprettende processer for ofre for lovbrud. I Danmark finder genoprettende processer primært
sted i form af tilbuddet om Konfliktråd (Lov nr. 467 af 12/06/2009).
I Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis, som samler praktikere og forskere med særlig
interesse for Konfliktråd, er vi meget bekymrede for, at en flytning af sekretariatet for Konfliktråd fra
Rigspolitiet til PAC kan blive et hårdt slag mod borgernes adgang til genoprettende processer i
Danmark.
Af Betænkning om konfliktråd (nr. 1501) fremgår det, at der i udvalget var en række overvejelser for
og imod en placering i politiet. I den forbindelse fremhæves det, at en placering i Rigspolitiet anses
for at være en forudsætning for en politibaseret konfliktrådsordnings succes, og dermed afgørende
for beslutningen om at placere dansk konfliktråd i politiet.
Dette fordi politiet er en hierarkisk organisation, hvor der kræves central gennemslagskraft for at
sikre, at en opgave som konfliktråd, der ligger uden for politiets traditionelle arbejdsopgaver, bliver
løst i overensstemmelse med lovgrundlagets intention.
PAC er en decentral enhed, hvis primære beskæftigelse er administrativ håndtering af kørekort,
våbentilladelser og bøder. Her findes hverken viden eller kompetencer, der kan understøtte den
faglige udvikling og fortsatte implementering af Konfliktråd.
Konfliktråd blev oprettet i 2010 i Danmark. Forskning har vist, at brugere er meget tilfredse med
tilbuddet og synes, at det er en god borgerservice. Samtidig viser evalueringer fra Justitsministeriets
Forskningskontor fra 2016 og 2018, at der stadig er et stykke vej til, at konfliktrådstilbuddet er af
fuldt tilfredsstillende kvalitet, da dansk Konfliktråd endnu ikke på linje med udenlandsk forskning,
har genereret målbare positive effekter på ofres restitution og gerningspersoners recidiv.
At vi endnu ikke har opnået disse målbare resultater, mener vi er en uundgåelig konsekvens af, at
Konfliktråd siden oprettelsen har været underprioriteret, både hvad angår tildeling af ressourcer i
overensstemmelse med betænkningen og den interne profilering i politiet.
Beslutningen om flytning fra Rigspolitiet kommer imidlertid på et tidspunkt, hvor man netop har
ansat en yderst kompetent og engageret medarbejder i den stilling, der i praksis udgør
konfliktrådssekretariatet, og midtvejs i et større forsknings- og udviklingsprojekt, med danske og
internationale samarbejdspartnere. Udsigten til en faglig opkvalificering og bredere forankring af
Konfliktråd kunne således være et vendepunkt for det danske konfliktrådstilbud.
Der til kommer, at Justitsministeriets nyligt publicerede første evaluering af
U gdo skri i alitets æv et viser, at de såkaldte ’straksreaktio er’ i dtil videre bruges i eget
ringe omfang, hvilket har givet anledning til politisk bekymring. Straksreaktioner skal, ifølge Lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Lov. nr. 1705 af 27/1272018), som udgangspunkt have et
genoprettende sigte, og konfliktmægling er nævnt som det oplagte bud i den udmøntende håndbog.
I den forbindelse er Konfliktråd reelt det eneste oplagte bud på nationalt dækkende adgang til
konfliktmægling. Men dette vil kræve et fagligt og praktisk udviklingssamarbejde mellem