Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 420
Offentligt
2440141_0001.png
Foretræde for Folketingets Retsudvalg d. 2. september 2021
Reducering af brugen af strafcelle
DIGNITY og Kriminalforsorgsforeningen takker venligst Folketingets
Retsudvalg for muligheden for kort at drøfte spørgsmålet om brugen af
strafcelle i danske fængsler og arresthuse, dvs. anbringelse i isolation som
en sanktion for overtrædelse af en række ordensforseelser, jf.
straffuldbyrdelsesloven § 68. stk. 2.
1
Vi ønsker at præsentere:
(A)
(B)
(C)
anvendelse af disciplinærstraffe i Norge og Sverige;
konklusionerne fra gårsdagens konference om strafcelle; og
nye forslag.
A: Anvendelse af disciplinærstraffe i Norge og Sverige
I Sverige blev isolation som straf afskaffet i 1976. I dag anvendes to
disciplinære foranstaltninger: advarsel og udskydelse af prøveløsladelsen.
Den indsatte har ret til en bisidder og krav på at blive hørt inden afgørelsen
træffes
–
typisk af en af fængslets jurister, der behandler disciplinærsager.
Udskydelse af en indsats prøveløsladelse i max. 6 mdr. er den mest
indgribende foranstaltning, som dog ikke anvendes, hvis der rejses
almindelig straffesag for samme handling. Den træffes af Kriminalvårdens
hovedkontor efter anmodning fra det pågældende fængsel og bygger på en
konkret helhedsvurdering af den indsattes forhold under hele
afsoningsperioden. I øvrigt anvender Kriminalvården incitamenter til god
opførsel og overholdelse af fængselsreglementet, herunder at jo bedre de
indsatte opfører sig, desto hurtigere har de mulighed for at blive overflyttet
fra et lukket fængsel til et åbent fængsel med bedre vilkår.
2
I Norge anvendes disciplinærstraf i form af udelukkelse fra fællesskab med
andre indsatte op til 20 dage (tab af fritidsfællesskab), en skriftlig
irettesættelse, fratagelse af dagpenge eller andre privileger i en periode og
fratagelse af retten til udgang i en periode, der ikke overstiger fire mdr.
Fængselslederen træffer beslutning om anvendelse af disciplinære
sanktioner, og den indsatte får mulighed for at blive hørt inden afgørelsen
træffes. Udgangspunktet er en konkret skønsmæssig vurdering, men over
tid udvikles en fast praksis i fængslerne, og en national praksis tilstræbes.
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tel. +45 33 76 06 00
Fax +45 33 76 05 10
[email protected]
www.dignityinstitute.dk
CVR nr. 69735118
P-nr. 1002304764
EAN 5790000278114
LOK nr. 5790001376147
1
Vi henviser til de to tidligere foretræder for Folketingets Retsudvalg 27. april 2017 og 28. maj 2020.
2
Retsgrundlaget for anvendelse af disciplinærstraffe mod indsatte i fængsler i Norge og Sverige
fremgår af DIGNITYs notat 26. november 2018 til Folketingets Retsudvalg.
Danske Bank Nr.
4183-4310821209
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Oplæg til Kriminalforsorgsforeningen og Diginitys foretræde for udvalget den 2/9--21 om reducering af brugen af strafceller
2440141_0002.png
B: Konklusioner fra konferencen om mindre brug af strafcelle (1. september)
Sundhedsfaglige aspekter: En tidligere indsat bekræftede, at isolation ofte
har alvorlige negative sundhedsmæssige konsekvenser. Der er evidens for,
at isolation kan medføre angst, depressioner og en øget risiko for selvskade
og selvmord. Tal fra Rockwoolfonden viser, at indsatte, der har været i
strafcelle har en betydelig overdødelighed, samt en markant ringere
beskæftigelsesgrad og stærkt forøget tilbagefald til ny kriminalitet.
3
Jura: De internationale regler (Mandela-reglerne) fastslår, at isolation bør
afskaffes overfor mindreårige, psykisk syge og andre sårbare grupper, og at
langvarig isolation (15 dage eller mere) helt bør afskaffes. Isolation i op til 14
dage må kun anvendes helt undtagelsesvist og i så kort tid som muligt. I
danske fængsler er der ingen screening af mental og fysisk
funktionsnedsættelse forud for ikendelse af strafcelle.
Fængselsforskere m.fl.: Mange gav udtryk for, at isolation som straf ikke
virker. Indsatte, som har siddet i isolation, bliver gradvist
psykisk dårligere.
De får sværere ved at begå sig socialt både blandt medfanger, og
isolation
modvirker den indsattes re-integration i samfundet, når fængselsstraffen er
overstået.
Fængselspersonalet ønsker ikke mere isolation
–
tværtimod! De
ønsker bedre muligheder for at fokusere på resocialiseringsarbejde.
C: Nye forslag
Isolation som en disciplinærstraf er mere end tredoblet over de sidste 20 år
fra 1.289 anbringelser i strafcelle i 2001 til 4.054 i 2020.
4
Antallet af
langvarige isolation (15 dage og mere) er markant steget med 7 sager i 2015
til 637 sager i 2020. Brug af strafcelle trækker på ressourcerne og modvirker
resocialisering. Kriminalforsorgen døjer i almindelighed med at nedbringe
recidivet. Selvom der løbende arbejdes med kriminalitetsforebyggelse, er
tilbagefaldet gennem en årrække stagneret. Tal viser, at 66% af de løsladte
begår ny kriminalitet indenfor en toårig periode.
5
Der er med andre ord
mange tegn på, at det nuværende disciplinærsystem bør justeres.
Erfaringerne fra Norge og Sverige har været positive, og inspiration bør
hentes fra vores nabolande. Endvidere bør nye tiltag overvejes og
retssikkerheden og procesreglerne forbedres. F.eks. bør længere strafcelle
anbringelse kun ikendes af en jurist og bisidderens rolle bør overvejes.
3
https://www.thelancet.com/journals/lanpub/article/PIIS2468-2667(19)30271-3/fulltext
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1745-9125.12241
4
Kriminalforsorgens tal for 2020.
5
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=31981
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 420: Oplæg til Kriminalforsorgsforeningen og Diginitys foretræde for udvalget den 2/9--21 om reducering af brugen af strafceller
2440141_0003.png
Vi foreslår generelt, at fokus igen bliver på resocialisering, og at man på
lovgivningsniveau tager følgende skridt:
•
På kort sigt, at lovgivningen ændres, således at strafcelle afskaffes i
forhold til mindreårige, psykisk syge og sårbare grupper, og at den
øvre grænse for isolation sænkes fra fire til to uger.
På længere sigt, at strafcelle helt afskaffes. Metodens effekt er
tvivlsom, og der er dokumentation for sundhedsmæssige
skadevirkninger. I det omfang der er behov for at straffe indsatte, bør
det ske gennem det almindelige strafferetlige system. Formålet med
strafcelle kan opnås med langt mindre indgribende metoder, som
erfaringer fra Sverige og Norge viser. Fængsler skal ikke være så
hårde, at de gør mennesker syge og ude af stand til at genindtræde
normalt i samfundet efter endt straf.
•
3