REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 409
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.

(Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.)

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19.

januar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1542 af 18. december 2018, § 2 i

lov nr. 167 af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 124 af 30. januar 2021 og § 2 i

lov nr. 415 af 13. marts 2021, foretages følgende ændringer:

§1

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »statsborger «: », der opholder sig her

i landet«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum.:

»Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren fastsætte

de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere, der opholder

sig i udlandet.«

§ 1

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte regler om afhentning af pas, der ud-

stedes af de pasudstedende myndigheder og disse myndigheders håndtering

af uafhentede pas.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

§ 1, stk. 5,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til denne lov og regler fastsat i medfør

heraf, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Efter § 1 a indsættes:

»§ 1 b.

Ansøgning om udstedelse af pas til en dansk statsborger skal afvises,

hvis der inden for de sidste fem år forud for tidspunktet for ansøgningen er

udstedt tre pas til ansøgeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for ansøgninger om provisorisk pas.

Stk. 3.

Politiet kan under særlige omstændigheder træffe afgørelse om at ud-

stede flere end tre pas inden for den periode, der er nævnt i stk. 1.«

§ 2, stk. 1, nr. 5,

ændre »fare, eller« til: »fare,«.

§ 2, stk. 1, nr. 6,

ændres »forhold.”

til:

»forhold, eller«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 6 som nr. 7:

»7) når den pågældende er straffet for forfalskning af pas, anvendelse af

falsk pas, anvendelse af en andens pas, at have fået udstedt et pas på bag-

grund af falske oplysninger eller med et foto af en anden person end den

pågældende selv, eller salg eller anden retsstridig overdragelse af pas til

tredjemand.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 7, skal politiet fastsætte en frist, der

ikke overstiger fem år.«

10.

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres » i begge tilfælde« til: »i

de tilfælde, der står nævnt i stk. 1, nr. 4-7«.

11.

§ 2, stk. 3,

ændres »nr. 4-6« til: »nr. 4-7«.

12.

§ 2, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 3-6« til: »stk. 1, nr. 3-7«.

§2

Loven træder i kraft den 1. december 2021.

Stk. 2.

Denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse for straffe, der er pålagt som

følge af forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afhentning af pas ved personligt fremmøde hos kommunen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Begrænsning af, hvor mange pas en borger kan få udstedt

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Udstedelse af tre danske nationalitetspas inden for en

femårig periode

2.2.3.2. Provisorisk pas

2.3. Inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas til borgere, der

er straffet for salg eller misbrug af pas.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas

2.3.1.2. Misbrug af pas

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Politiets beføjelse til at nægte udstedelse af pas eller

inddrage et allerede udstedt pas

2.3.3.2. Tidsmæssig udstrækning af en afgørelse om at nægte

udstedelse af pas eller inddrage et allerede udstedt pas

2.3.3.3. Udstedelse af et provisorisk pas

2.3.3.4. Politiets behandling af sager om at nægte udstedelse af pas

eller inddrage et allerede udstedt pas

2.3.3.5. Domstolsprøvelse

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

2.4. Fastsættelse af regler for udstedelse af pas til danske statsborgere, der

opholder sig i udlandet.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

1. Indledning

Det danske pas regnes for at være blandt de mest fordelagtige myndigheds-

dokumenter i verden, idet det giver danske statsborgere mulighed for frit at

bevæge sig mellem Schengenlandene samt at rejse visumfrit til bl.a. USA

og Australien. I Henley & Partners Passport Index 2021 rangerer det danske

pas således som det femte mest adgangsgivende pas i verden.

Som følge af de sikkerhedsforanstaltninger, som danske pas er udstyret med,

er danske pas vanskelige og bekostelige at forfalske. Antallet af ægte danske

pas, som udstedes på baggrund af falske ansøgninger eller bilag, er bl.a. der-

for stigende. Der har i de seneste år været konstateret flere tilfælde, hvor

personer har fået udstedt danske pas på baggrund af falske oplysninger om

deres identitet eller med et billede af en anden person end dem selv.

Der er en stigende tendens i antallet af pas, der årligt bortkommer i Dan-

mark. Ifølge Rigspolitiet er mere end 310.000 danske nationalitetspas for-

svundet siden 2010. Selvom nogle af disse pas bliver fundet igen, udgør det

høje antal mistede pas et potentielt sikkerhedsproblem.

De statistiske opgørelser fra EU's grænsekontrolbureau Frontex viser en glo-

bal stigning i antallet af tilfælde af såkaldt look-alike svindel. Ved look-

alike svindel misbruges passet af en anden end den retmæssige pasindeha-

ver. Personelfalsk eller look-alike svindel er ifølge Rigspolitiet et væsentligt

element i forbindelse med organiseret kriminalitet og terrorisme. Personer,

som har lånt, købt eller på anden vis fået overdraget et gyldigt dansk pas har

således mulighed for at undgå politiets overvågning og rejse ind i Europa.

Danske pas kan i de forkerte hænder anvendes til både menneskehandel,

menneskesmugling, illegal indvandring og andre former for kriminalitet.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at misbrug af danske pas kan

udgøre en potentiel fare for Danmarks sikkerhed og andre staters sikkerhed

og udgør en væsentlig trussel mod den offentlige orden, idet personer som

har lånt, købt eller på anden vis fået overdraget et gyldigt dansk pas bl.a. har

mulighed for at rejse ind i Danmark på falsk grundlag. Overdragelse og mis-

brug af danske pas kan ligeledes medføre, at den internationale tillid til det

danske pas svækkes.

Regeringen vil ikke acceptere, at det danske pas misbruges eller forfalskes.

Vi skal værne om den tillid, der er knyttet til det danske pas og den danske

befolkning.

For at vanskeliggøre misbrug af danske pas og bremse den negative udvik-

ling af antallet af danske pas, der årligt bortkommer, har regeringen den 26.

august 2021 lanceret udspillet

”Det

danske pas i sikre hænder”.

Udspillet

indeholder syv initiativer, som skal styrke passikkerheden i Danmark:

1. Begrænsning af antal pas pr. borger

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

2. Passvindlere kan få deres pas inddraget i op til fem år

3. Pas skal hentes personligt hos kommunen

4. Annullering og bortskaffelse af uafhentede pas

5. Mistede pas skal ikke kunne bruges på ny

6. Bedre kontrol ved udstedelse af pas

7. Nyt pasdesign skal øge sikkerheden

Med dette lovforslag udmøntes initiativ nr. 1- 4 i regeringens udspil.

Initiativ nr. 5 vil blive udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1337

af 28. november 2013 med senere ændringer om pas m.v. (pasbekendtgørel-

sen).

Initiativ nr. 6 vil blive udmøntet ved, at regeringen nedsætter en arbejds-

gruppe, som skal afsøge forskellige løsningsmodeller i forhold til, hvordan

antallet af ægte danske pas, som udstedes på baggrund af falske bilag, kan

begrænses. Arbejdsgruppen skal bl.a. se på mulighederne for at etablere et

nyt pasregister, herunder mulighederne for at registeret kan indeholde en

pasansøgers tidligere pasfotografier og fingeraftryk. Dette vil kunne sikre,

at den sagsbehandler, som udsteder passet, har bedre og mere sikre måder

at bekræfte en pasansøgers identitet på. Det er hensigten, at det nye pasre-

gister skal kunne tilgås af samtlige pasudstedende myndigheder både i Dan-

mark og på de danske repræsentationer i udlandet. Arbejdsgruppen forven-

tes at kunne afrapportere til Justitsministeriet inden udgangen af 2022.

For så vidt angår det nye pasdesign (initiativ nr. 7) bemærkes, at det danske

pas, som det eneste i Europa, har bevaret det samme design i over 20 år. Det

er Rigspolitiets vurdering, at det nuværende pas ikke længere yder tilstræk-

kelig beskyttelse imod misbrug, og der derfor er behov for et sikkerheds-

mæssigt løft af det danske pas. Regeringen lancerer derfor en ny passerie,

som vil blive sat i produktion den 1. oktober 2021.

Den nye passerie er designet med udgangspunkt i, at det nuværende pasde-

sign i videst muligt omfang bevares, idet der dog bliver foretaget de nød-

vendige justeringer af designet af hensyn til at styrke sikkerheden af passet.

Det er Rigspolitiets vurdering, at den nye danske passerie vil være betydeligt

mere modstandsdygtig over for forfalskninger og misbrug end i dag.

Ud over udmøntning af regeringens pasudspil af 26. august 2021 foreslås

der med lovforslaget ændringer af pasloven med henblik på at kunne fast-

sætte regler for Udenrigsministeriets myndighedsudøvelse på pasområdet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afhentning af pas ved personligt fremmøde hos kommunen

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om pas til danske statsborgere m.v. (paslo-

ven), at justitsministeren fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas

til danske statsborgere. Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse

af opgaver til politiet efter pasloven fastsætte regler om, hvilken myndighed

inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.

Bemyndigelsesbestemmelsen i paslovens § 1, stk. 2, blev indsat ved lov nr.

223 af 6. juli 1952. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at

Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udstedelse

af pas til danske statsborgere, navnlig med det formål at skabe større sikker-

hed for pasindehaverens identitet og for at undgå pasforfalskning, jf. Folke-

tingstidende 1951-52, tillæg A, spalte 5272.

Efter paslovens § 1, stk. 3, kan justitsministeren henlægge opgaver i forbin-

delse med ansøgning om pas til kommunalbestyrelserne.

Efter paslovens § 1, stk. 4, kan justitsministeren fastsætte nærmere bestem-

melser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 3 kan henlægges til

kommunalbestyrelserne.

Bemyndigelsesbestemmelserne i paslovens § 1, stk. 3 og 4, blev indsat ved

lov nr. 551 af 24. juni 2005. Det følger af bemærkningerne, at det var hen-

sigten at udnytte de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i paslovens § 1,

stk. 3 og 4, til administrativt at fastsætte, at alle ansøgninger om pas frem-

over indleveres til kommunen, og at kommunen forestår den lettere (ekspe-

ditionsmæssige) del af behandlingen af ansøgningen og træffer afgørelser i

forbindelse hermed, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A,

spalte 2000. Ministerens fuldmagt i henhold til bemyndigelsesbestemmel-

serne er derfor afgrænset til ansøgningsforløbet i forbindelse med udstedelse

af pas. Lovforslaget var en del af den samlede kommunalreform fra juni

2004, hvorefter kommunerne skulle varetage de direkte borgerrettede opga-

ver og dermed blive borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den

offentlige sektor.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013

med senere ændringer om pas m.v. (pasbekendtgørelsen), der er udstedt i

medfør af § 1, stk. 2-5, § 1 a, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 7 i

pasloven, at kommunalbestyrelserne udsteder pas til danske statsborgere,

som opholder sig her i landet, og forlænger gyldigheden for pas. Det følger

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

af samme bestemmelse, at Rigspolitiet kan fastsætte retningslinjer vedrø-

rende ekspeditionsmæssige forhold i forbindelse med kommunalbestyrel-

sernes sagsbehandling. Rigspolitiet har i den forbindelse udarbejdet en pas-

manual, som indeholder en samlet gennemgang af reglerne og arbejdsgan-

gene i forbindelse med udstedelse af pas.

Efter pasbekendtgørelsens § 3, stk. 2, behandles sager om tilladelse til ud-

stedelse af pas efter pasbekendtgørelsen § 18, stk. 4, af politidirektøren i

Midt- og Vestjyllands Politi. Pasbekendtgørelsens § 18, stk. 4, omhandler

udstedelse af pas til ugifte ansøgere under 18 år under ganske særlige om-

stændigheder.

Efter pasbekendtgørelsen § 3, stk. 3, er det de danske diplomatiske og kon-

sulære repræsentationer, der til danske statsborgere, der opholder sig i ud-

landet, kan udstede pas og forlænge gyldighedstiden for pas. Nærmere reg-

ler herom fastsættes af udenrigsministeren.

Til danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, kan der endvidere efter

tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra Rigspolitiet udstedes EU-nødpas (ETD)

af udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer, jf. pasbe-

kendtgørelsen § 3, stk. 4.

Det fremgår af Rigspolitiets pasmanual udstedt i medfør af pasbekendtgø-

relsens § 3, stk. 1, bl.a., at alle borgere skal møde personligt op på kommu-

nen, når de indgiver deres pasansøgning i Danmark, jf. også pasbekendtgø-

relsens § 5, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder uanset alder, da kommunens perso-

nale nøje skal kontrollere, at der er sammenfald mellem personen, der ansø-

ger, og personen på det billede, der optages eller indleveres. Ansøgning om

pas skal indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som

kommunen stiller til rådighed, jf. pasbekendtgørelsens § 5, stk. 1, 2. pkt.

Af pasbekendtgørelsens § 6, stk. 1, fremgår det i den forbindelse, at pasan-

søgeren ved indlevering af pasansøgningen om pas skal godtgøre sin iden-

titet ved forevisning af det sidst udstedte pas. Er pasansøgeren ikke i besid-

delse af et tidligere udstedt pas, skal ansøgeren forevise sin originale dåbs-,

navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt

billedlegitimation, jf. § 6, stk. 2.

De nugældende regler i pasloven og pasbekendtgørelsen regulerer ikke

spørgsmålet om afhentning eller udlevering af pas. Der er heller ikke i pas-

loven hjemmel til at udstede administrative regler herom. I de fleste kom-

muner kan man i dag vælge mellem at få sit pas tilsendt med posten fra

pasleverandøren eller selv at afhente passet hos kommunen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Rigspolitiet har oplyst, at der i 2019 forsvandt 1.190 danske nationalitetspas

under forsendelsen fra pasleverandøren til pasansøgeren.

Justitsministeriet vurderer, at den mest effektive måde at sikre, at pas når

sikkert frem til pasansøgeren er, at pasansøgeren selv afhenter passet ved

personligt fremmøde hos den pasudstedende myndighed.

I Danmark er kommunalbestyrelsen pasudstedende myndighed for danske

nationalitetspas. For danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, er det

de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er pasudste-

dende myndighed.

Der er som anført ovenfor under pkt. 2.1.1 ikke hjemmel i paslovens § 1,

stk. 3 og 4, til, at justitsministeren administrativt kan fastsætte regler om

afhentning eller udlevering af pas. På den baggrund foreslås det, at der til-

vejebringes hjemmel i pasloven til, at justitsministeren kan fastsætte be-

stemmelser for afhentning af danske nationalitetspas.

Det er i dag ikke muligt for de pasudstedende myndigheder at annullere og

destruere pas i de tilfælde, hvor pasansøgeren har valgt afhentning af passet

ved f.eks. kommunen, men ikke afhenter dette. Flere kommuner oplever

praktiske udfordringer forbundet med opbevaringen af uafhentede pas, idet

disse typisk opbevares i flere år. Uafhentede gyldige pas hos kommunerne

kan potentielt falde i de forkerte hænder.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.1 er der ikke hjemmel i pasloven til, at

justitsministeren administrativt kan fastsætte regler om kommunalbestyrel-

sernes håndtering af uafhentede pas. På den baggrund foreslås det, at der

tilvejebringes hjemmel i pasloven til, at justitsministeren kan fastsætte nær-

mere bestemmelser for håndteringen af uafhentede pas. Der vil i den forbin-

delse blive udstedt administrative regler om, at de pasudstedende myndig-

heder vil kunne annullere og forsvarligt destruere uafhentede danske natio-

nalitetspas inden for 6 måneder.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, vil

blive udmøntet i pasbekendtgørelsen, således at danske statsborgere frem-

over alene kan få udleveret nye pas ved personligt fremmøde hos den pas-

udstedende myndighed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.2, er kommunalbestyrelsen pasudste-

dende myndighed for danske nationalitetspas i Danmark. For danske stats-

borgere, der opholder sig i udlandet, er det de danske diplomatiske og kon-

sulære repræsentationer, der er pasudstedende myndighed.

Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil ske således, at pasansø-

gerens identitet ved afhentning af passet skal kunne godtgøres ved forevis-

ning af gyldig billedlegitimation. Det vil i den forbindelse være et krav, at

billedlegitimationen ved afhentningen af passet skal opfylde kravene i pas-

bekendtgørelsens § 6, således at pasansøgeren som udgangspunkt skal godt-

gøre sin identitet ved forevisning af det sidst udstedte pas. Såfremt pasansø-

geren ikke er i besiddelse af et tidligere udstedt pas, skal den pågældende

forevise sin originale dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller

anden egnet legitimation samt billedlegitimation. Herved sikres det, at pas-

set bliver udleveret til den rette person.

Endvidere vil udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen ske på den

måde, at der i pasbekendtgørelsen skabes hjemmel til for de pasudstedende

myndigheder at annullere og forsvarligt bortskaffe passet, hvis pasansøge-

ren ikke inden for seks måneder efter pasansøgningens indgivelse afhenter

passet.

2.2. Begrænsning af, hvor mange pas en borger kan få udstedt

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i pasloven, at justitsministeren fastsætter

de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

Pasloven og pasbekendtgørelsen regulerer ikke direkte, hvor mange pas en

borger kan være i besiddelse af, men bygger på den forudsætning, at hver

borger i udgangspunktet er i besiddelse af ét gyldigt pas ad gangen.

Pasloven og pasbekendtgørelsen regulerer desuden ikke antallet af pas, som

en person kan få udstedt inden for en bestemt tidperiode.

Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 23, stk. 1, at pasindehaveren i gyldig-

hedsperioden kun kan få udstedt et nyt pas, hvis det tidligere pas annulleres

af kommunalbestyrelsen, eller såfremt det på fyldestgørende måde godtgø-

res, at passet er bortkommet.

Efter pasbekendtgørelsens § 24, stk. 1, kan der efter ansøgning udstedes et

provisorisk pas, når det ikke vil være muligt at udstede et nyt pas eller for-

længe gyldighedstiden for et eksisterende pas.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Et provisorisk pas udfærdiges på en særlig blanket og gives kun for det tids-

rum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og ikke ud over et år.

Det provisoriske pas skal afleveres efter benyttelsen, jf. pasbekendtgørel-

sens § 24, stk. 2.

Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tillade, at

der udstedes et ekstra pas til en ansøger, der dokumenterer eller skriftligt

erklærer, at vedkommendes pas er indleveret eller skal indleveres til vise-

ring i anledning af en forestående rejse, og at ansøgeren, førend passet kan

tilbageleveres, skal foretage en eller flere rejser til udlandet.

Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 2, er det en betingelse for udstedelsen

af ekstra pas, at det vil medføre betydelig ulempe eller økonomisk tab for

den pågældende, hvis udstedelse af ekstra pas nægtes. Kommunalbestyrel-

sen kan forlange skriftlig dokumentation herfor. Udstedelsen af ekstra pas i

medfør af § 15, stk. 2, kan normalt ikke ske alene i anledning af turistrejser.

Under tilsvarende betingelser kan kommunalbestyrelsen tillade, at der ud-

stedes et ekstra pas til en person, hvis pas er forsynet med viseringer eller

indrejsestempler, som kan medføre nægtelse af indrejse i det land, som pas-

ansøgeren agter at rejse til, jf. pasbekendtgørelsens § 15, stk. 3.

Efter pasbekendtgørelsen § 15, stk. 4, skal et ekstra pas afleveres til kom-

munen efter benyttelsen.

Efter paslovens § 4 a, stk. 1, skal der for udstedelse af pas betales et gebyr,

jf. paslovens § 4 a, stk. 2-6. Gebyret, der skal betales, afhænger af pasansø-

gerens alder samt den type pas, der skal udstedes.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Rigspolitiet har i august 2020 udarbejdet en opgørelse over, hvor mange

danske pas der årligt bortkommer i Danmark. Opgørelsen viser, at mere end

45.000 pas blev meldt mistet i 2019 og første halvår af 2020. Heraf er 1.745

pas bortkommet i posten, 7.251 pas er meldt stjålet, 1.683 pas er meldt øde-

lagt, seks pas er blevet annulleret i forbindelse med administrativ fraken-

delse af dansk indfødsret og 34.374 pas er meldt forlagt. For 32 mistede pas

er bortkomstårsagen ukendt.

Til sammenligning blev 24.315 pas meldt mistet i 2010.

Rigspolitiet har ligeledes udarbejdet en opgørelse over antallet af danske

statsborgere, der fra 2010 til 2019 har mistet flere end to pas. Opgørelsen

viser, at 3.275 borgere i perioden har mistet flere end tre pas, 20 borgere har

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

mistet flere end seks pas, to borgere har mistet flere end ni pas, og enkelte

borgere har i perioden mistet flere end ti pas.

Justitsministeriet finder det stigende antal bortkomne pas bekymrende, idet

bortkomne pas potentielt kan benyttes til kriminelle handlinger. Rigspolitiet

har oplyst, at størstedelen af de personer, der får udstedt eller mister mange

pas, er kendt i Kriminalregisteret. Danske pas kan i de forkerte hænder an-

vendes til både terror, menneskesmugling, ulovlig indrejse og andre former

for alvorlig kriminalitet.

Det er Rigspolitiets vurdering, at en regulering af antallet af pas, som danske

statsborgere kan få udstedt inden for en nærmere bestemt periode, vil kunne

begrænse antallet af bortkomne pas.

Det forventes, at en sådan begrænsning vil kunne medvirke til at øge pasin-

dehaverens agtpågivenhed, herunder i forhold til at opbevare passet på be-

tryggende vis. Samtidig forventes det, at en begrænsning i antallet af pas,

der kan udstedes inden for en bestemt periode, vil kunne resultere i en be-

grænsning af antallet af pas, der årligt sælges eller overdrages til kriminelle

formål.

En ændring af pasloven, hvorefter antallet af pas, som borgere kan få udstedt

inden for en bestemt tidperiode, vil kunne medføre visse praktiske udfor-

dringer og øgede omkostninger for de borgere, der inden for den fastsatte

periode får udstedt det maksimale antal af pas, og som derfor skal ansøge

om provisoriske pas, indtil tidsperioden udløber. Det er dog Justitsministe-

riets vurdering, at hensynet til passikkerheden vejer tungere end hensynet til

de borgere, som vil kunne opleve praktiske udfordringer forbundet med ud-

stedelsen af flere end det maksimale antal af pas. Det er endvidere Justits-

ministeriets vurdering, at en begrænsning i antallet af pasudstedelser inden

for en bestemt tidsperiode ikke vil opleves som en udfordring eller gene for

størstedelen af befolkningen, idet mange borgere i dag er opmærksomme

på, at passet er et myndighedsdokument, som de skal passe særligt godt på.

Justitsministeriet finder, at den foreslåede begrænsning af antallet af pas, der

kan udstedes inden for en femårig periode, ikke bør være absolut. Der kan

således være særlige grunde, der taler for, at en ansøger skal have udstedt

flere end tre pas inden for den foreslåede femårige periode, jf. pkt. 2.2.3.1.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Udstedelse af tre danske nationalitetspas inden for en femårig peri-

ode

Der lægges med lovforslaget op til, at danske statsborgere som hovedregel

skal have ret til at få udstedt tre pas inden for en femårig periode.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Den foreslåede femårige periode beregnes fra ansøgningstidspunktet. Det er

således alene ansøgninger, der modtages efter den 1. december 2021

–

det pas, der udstedes i forbindelse med ansøgningen

–

som er omfattet af

ordningen. Ansøgning om pas, som modtages før den 1. december 2021, er

ikke omfattet af ordningen, ej heller selvom passet udstedes efter den 1. de-

cember 2021.

Ordningen omfatter alene danske nationalitetspas.

Udstedte pas, som ikke afhentes rettidigt ved en pasudstedende myndighed,

er også omfattet af de tre pas, som en borger kan få udstedt inden for den

foreslåede femårige periode.

En ansøgning om et almindeligt pas skal efter den foreslåede ordning afslås

af kommunen, hvis der inden for de sidste fem år før ansøgningen er udstedt

tre almindelige pas til ansøgeren. Dette gælder uanset, om der er mistanke

om misbrug af de tidligere udstedte pas eller ej. Politiet kan udstede provi-

sorisk pas til en person, som i medfør af den foreslåede ordning har fået

afvist sin ansøgning om pas, jf. den foreslåede § 1 b, stk. 2, i pasloven, jf.

også pasbekendtgørelsens § 24.

Det foreslås, at politiet alene under særlige omstændigheder kan udstede

flere end tre pas inden for en femårig periode til en dansk statsborger. An-

søgning om udstedelse af flere end tre pas inden for en femårig periode skal

indgives til politiet i henhold til den foreslåede bestemmelse i paslovens § 1

b, stk. 3.

Politiet skal altid foretage en konkret og individuel vurdering, hvor omstæn-

dighederne relateret til tabet af de tre pas, samt hvilken betydning nægtelse

af pas vil have for ansøgeren, tages i betragtning.

Med udtrykket »under særlige omstændigheder« forstås tilfælde, hvor ansø-

geren har et anerkendelsesværdigt behov for at få udstedt flere end tre pas

inden for den foreslåede femårige periode. Som eksempel herpå kan nævnes

borgere, der har været udsat for indbrud, og som derfor har fået stjålet deres

pas. Borgere, der igennem deres erhverv har et meget stort antal rejsedage

og dermed behov for mange viseringer, vil ligeledes kunne få udstedt flere

end tre pas i den foreslåede femårige periode. Borgere, der skal udstatione-

res i længere tid end et år, vil også kunne få udstedt flere end tre pas i den

foreslåede femårige periode. Det samme gør sig gældende for borgere, som

i deres fritid rejser meget, og derfor hurtigt udfylder passets sider for ind-

og udrejsestempler samt viseringer. De nævnte eksempler er ikke udtryk for

en udtømmende opregning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Borgere, der skal på turistrejser, forretningsrejser og tjenesterejser mv., vil

under normale omstændigheder skulle henvises af den pasudstedende myn-

dighed til at ansøge om at få udstedt et provisorisk pas i henhold til den

foreslåede bestemmelse i paslovens § 1 b, stk. 2. Henvender borgeren sig

f.eks. hos kommunen med et ønske om at få udstedt et pas til en turistrejse

mv., skal kommunen henvise borgeren til at få udstedt et provisorisk pas.

Ligeledes skal politiet i en afgørelse, hvor borgeren har fået afslag på udste-

delse af flere end tre pas inden for den foreslåede femårige periode, henvise

borgeren til ansøgning om udstedelse af et provisorisk pas, jf. punkt 2.2.3.2.

Politiets afgørelser efter pasloven kan påklages til Rigspolitiet, jf. pasbe-

kendtgørelsens § 27, stk. 1. Rigspolitiets afgørelser efter § 27, stk. 1, kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. paslovens § 27, stk.

Der lægges med lovforslaget ikke op til ændring af denne ordning, og poli-

tiets afgørelser efter de foreslåede bestemmelser vil således også kunne på-

klages til Rigspolitiet. En klage til Rigspolitiet har ikke opsættende virkning.

2.2.3.2. Provisorisk pas

En afvisning af ansøgning om pas kan gribe ind i bl.a. den pågældendes ret

til familieliv eller uddannelse samt i den pågældendes ret til fri bevægelig-

hed efter EU-retten.

Justitsministeriet finder det derfor afgørende, at der skabes mulighed for, at

danske statsborgere, som ikke kan få udstedt et nyt pas, fordi de har fået

udstedt tre pas inden for den foreslåede femårig periode, kan få udstedt et

provisorisk pas efter reglerne i pasbekendtgørelsens § 24.

Ansøgning om et provisorisk pas indgives på sædvanlig pasansøgningsblan-

ket.

Ansøgeren skal opfylde alle øvrige betingelser for at få udstedt dansk pas i

pasbekendtgørelsens §§ 5-12, jf. § 24, stk. 3. Det vil sige, at reglerne om

indgivelse af ansøgning, om pasbilledet, kontrol af pasansøgerens identitet,

om hvilke navne, der skal optages i passet, pasansøgerens underskrift og om

markeringer til hindring for pasudstedelse skal være opfyldt ved udstedelse

af provisorisk pas.

Hvor et land, som den pågældende borger ønsker at rejse til, ikke anerkender

et provisorisk pas som et validt rejsedokument, har borgeren mulighed for

at ansøge om at få udstedt flere end tre nationalitetspas inden for den fore-

slåede femårige periode, jf. den foreslåede bestemmelse paslovens § 1 b,

stk. 3. Det bør således anses som et anerkendelsesværdigt behov for at få

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

udstedt flere end tre nationalitetspas inden for den foreslåede femårige peri-

ode, at borgeren ikke har mulighed for at rejse til sin ønskede rejsedestina-

tion med et provisorisk pas.

2.3. Inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas til borgere,

der er straffet for salg eller misbrug af pas.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas

Paslovens § 2, stk. 1, indeholder en række tilfælde, hvor politiet kan nægte

at udstede pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas.

Uden for disse tilfælde er der ikke i pasloven hjemmel til at nægte at udstede

eller inddrage et pas, og politiet kan således ikke efter gældende ret nægte

at udstede eller inddrage et pas med henvisning til at den pågældende er

dømt for misbrug af pas mv.

Efter paslovens § 2, stk. 2, skal politiet fastsætte en frist, der ikke kan over-

stige 3 år, for afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 4, og en frist, der ikke kan

overstige 1 år, for afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 5 og 6. Fristen kan i

begge tilfælde forlænges med indtil 1 år ad gangen. Dog kan afgørelser truf-

fet stk. 1, nr. 5 og 6, kun gælde, indtil barnet fylder 18 år.

Politiets afgørelser efter paslovens § 2, stk. 1, kan påklages til Rigspolitiet,

jf. paslovens § 1, stk. 5, jf. pasbekendtgørelsens § 27, stk. 1. Rigspolitiets

afgørelser efter § 27, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed, jf. pasbekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Det følger af paslovens § 2, stk. 4, at spørgsmålet om ophævelse af politiets

afgørelser efter paslovens § 2, stk. 1, kan kræves forelagt retten af den, hvem

pas er nægtet, eller hvis pas er inddraget. Politiet skal i så fald uden unødigt

ophold indbringe begæringen for retten, der ved kendelse snarest muligt af-

gør, om politiets bestemmelser skal opretholdes eller ophæves. Opholder

vedkommende sig i udlandet, skal politiet, inden passet inddrages, søge ret-

tens godkendelse af den trufne bestemmelse.

Spørgsmålet om værneting i sager efter paslovens § 2, stk. 4, om inddragelse

af pas eller nægtelse af udstedelse af pas reguleres af paslovens § 2, stk. 5.

Det følger heraf, at begæringen i de i paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, omhandlede

tilfælde indbringes for den ret, som har kompetence til at træffe beslutning

om fængsling i medfør af retsplejelovens § 694. I de i § 2, stk. 1, nr. 2,

omhandlede tilfælde indbringes begæringen for den ret, som har afsagt dom

i straffesagen i første instans. I de i § 2, stk. 1, nr. 3-6, omhandlede tilfælde

indbringes begæringen for den ret, der er nævnt i retsplejelovens § 698. Ved

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

sagens behandling finder reglerne i retsplejelovens 4. bog i øvrigt anven-

delse med de fornødne lempelser.

Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 24, stk. 1, at der efter ansøgning kan

udstedes et provisorisk pas, når det ikke vil være muligt at udstede et nyt

pas eller forlænge gyldighedstiden for et eksisterende pas.

Efter pasbekendtgørelsens § 24, stk. 2, udfærdiges et provisorisk pas på en

særlig blanket og gives kun for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til

rejsens varighed, og ikke ud over et år. Det provisoriske pas skal afleveres

efter benyttelsen.

Efter pasbekendtgørelsens § 24, stk. 3, 1. pkt., udstedes provisorisk pas efter

reglerne i pasbekendtgørelsens §§ 5-12 og mod sædvanlig betaling efter § 4

a i pasloven.

Efter paslovens § 4 a, stk. 1, skal der for udstedelse af pas betales et gebyr,

jf. paslovens § 4 a, stk. 2-6. Gebyret, der skal betales, afhænger af pasansø-

gerens alder samt den type pas, der skal udstedes.

I henhold til pasbekendtgørelsens § 1 kan danske statsborgere rejse til og fra

Finland, Island, Norge og Sverige uden at være i besiddelse af pas eller an-

den rejselegitimation. I henhold til pasbekendtgørelsens § 2 skal danske

statsborgere i øvrigt ved udrejse fra og ankomst her til landet være i besid-

delse af pas. Rigspolitiet kan dog i særlige tilfælde tillade ud- og indrejse

for danske statsborgere, uanset at vedkommende ikke kan legitimere sig ved

pas.

Overtrædelse af § 2 i pasbekendtgørelsen straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder, jf. pasbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Overtrædelser af pas-

loven eller regler udstedt i medfør heraf straffes med bøde eller fængsel ind-

til 6 måneder, jf. paslovens § 5, stk. 1, 2. pkt. Dog straffes overtrædelse af

udrejseforbud meddelt efter paslovens § 2 b, stk. 1, med bøde eller fængsel

indtil 2 år, jf. paslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

2.3.1.2. Misbrug af pas

Der findes efter gældende ret ikke en særskilt bestemmelse om misbrug af

pas. En række bestemmelser er imidlertid relevante i forhold til tilfælde af

misbrug af pas.

Det gælder f.eks. paslovens § 5, stk. 2, nr. 1, hvoraf fremgår, at den, som

ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for de pasud-

stedende myndigheder uretmæssigt skaffer sig pas eller anden rejselegiti-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

mation eller bevirker, at et for ham udfærdiget pas eller anden rejselegiti-

mation ikke kommer til at lyde på hans virkelige navn og fødselsdato, straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. paslovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

Hvis der i forbindelse med udstedelsen af et pas afgives en falsk ”tro og

love-erklæring”

om de afgivne oplysningers korrekthed, vil der efter om-

stændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens § 161.

Det fremgår således af straffelovens § 161, at den, som uden for det i straf-

felovens § 158 (afgivelse af falsk forklaring for retten) nævnte tilfælde for

eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love

eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Efter straffelovens § 163 straffes den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der

vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver

urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden

om, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

En person, som gør brug af et falsk pas for at skuffe i retsforhold, vil endvi-

dere kunne straffes for dokumentfalsk efter straffelovens § 171. Straffen for

overtrædelse af straffelovens § 171 er bøde eller fængsel i indtil to år, jf.

straffelovens § 172, stk. 1. Efter straffelovens § 172 stk. 2, kan straffen for

dokumentfalsk stige til fængsel i seks år, hvis forholdet er af særlig grov

karakter, eller et større antal forhold er begået.

En person, som får udstedt et pas på baggrund af falske oplysninger og bilag,

eller som anvender en andens pas til at rejse med, vil efter omstændighe-

derne kunne straffes efter straffelovens § 174 (personelfalsk) med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder.

Derudover kan handel med pas, herunder danske pas, som er stjålet eller i

øvrigt stammer fra en strafbar handling, efter omstændighederne straffes

som hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder. Straffen kan efter § 290, stk. 2, stige til fængsel i 6 år, når

hæleriet er af særligt grov beskaffenhed, navnlig på grund af forbrydelsens

erhvervsmæssige eller professionelle karakter, eller som følge af den opnå-

ede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Efter omstændighederne vil handel med pas også kunne indebære overtræ-

delse af andre bestemmelser, herunder i form af medvirken, f.eks. bedrageri

efter straffelovens § 279 eller ulovlig indrejse gennem paskontrollen, jf. ud-

lændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, mv., hvis den pågældende har kendskab

til, hvad de solgte pas skal bruges til, ligesom det efter omstændighederne

vil kunne indebære en overtrædelse af reglerne om menneskesmugling, jf.

udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at eksemplerne ovenfor ikke er udtryk for en udtømmende

opregning af overtrædelser, der kan karakteriseres som misbrug af pas.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Forfalskning og misbrug af pas udgør et alvorligt sikkerhedsproblem både

nationalt og internationalt.

Rigspolitiet har i marts 2018 på baggrund af et dataudtræk fra Det Centrale

Pasregister opgjort antallet af borgere, der inden for de seneste 10 år i løbet

af et kalenderår havde fået udstedt mere end to pas. Opgørelsen viste, at i alt

91 borgere i løbet af perioden havde fået udstedt mere end to pas inden for

samme kalenderår. Rigspolitiet foretog i den forbindelse en undersøgelse af

de 50 personer, der havde meldt flest danske nationalitetspas mistet inden

for de seneste fem år. Undersøgelsen viste, at størstedelen af de personer,

der får udstedt eller mister mange pas, var registreret i Kriminalregisteret.

Justitsministeriet ser med stor alvor på sager om tyveri og tab af pas, fordi

passene kan anvendes til forskellige former for kriminalitet, herunder per-

sonelfalsk, dokumentfalsk og bedrageri.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer desuden, at misbrug af danske

pas kan udgøre en potentiel fare for Danmarks sikkerhed, andre staters sik-

kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, idet personer

som har lånt, købt eller på anden vis fået overdraget et gyldigt dansk pas

bl.a. har mulighed for at undgå politiets overvågning og dermed rejse ube-

mærket ind i Danmark og andre Europæiske lande.

Det danske pas regnes på verdensplan for at være blandt de mest fordelag-

tige myndighedsdokumenter, idet det danske pas giver adgang til at rejse

visumfrit til en række lande. Danmark har bl.a. indgået bilaterale visumfri-

tagelsesaftaler med USA, Canada og Australien. Der har i de seneste år væ-

ret konstateret flere tilfælde, hvor personer har forsøgt indrejse i andre lande

med ægte danske pas udstedt på falsk grundlag. Misbrug og svindel med

danske pas kan medføre, at den internationale tillid til det danske pas svæk-

kes, og at danske statsborgeres mulighed for at rejse uden visum ophører.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør tilvejebringes hjemmel

i pasloven til, at politiet kan træffe afgørelse om, at inddrage eller nægte

udstedelse af pas i en nærmere bestemt periode til personer, der er straffet

for at have forfalsket pas, anvendt falsk pas, anvendt en andens pas, fået

udstedt et pas på baggrund af urigtige oplysninger eller med et billede af en

anden person end den pågældende selv, solgt eller på anden måde retsstri-

digt overdraget pas til tredjemand. Ordningen vil også omfatte personer, der

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

er straffet for medvirken til og forsøg på at have forfalsket pas, anvendt falsk

pas, anvendt en andens pas, fået udstedt et pas på baggrund af urigtige op-

lysninger eller med et billede af en anden person end den pågældende selv,

solgt, eller på anden måde retsstridigt overdraget pas til tredjemand.

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Politiets beføjelse til at nægte udstedelse af pas eller inddrage et

allerede udstedt pas

Der lægges med ordningen op til at give politiet beføjelse til at nægte at

udstede pas eller inddrage et allerede udstedt pas i de tilfælde, der er nævnt

i den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2, stk. 1, nr. 7. Politiet vil således

kunne nægte at udstede pas eller inddrage et allerede udstedt pas, hvis den

pågældende er straffet for at have forfalsket pas, anvendt falsk pas, anvendt

en andens pas, fået udstedt et pas på baggrund af falske oplysninger eller

med et foto af en anden person end den pågældende selv, eller når den på-

gældende har solgt eller på anden måde retsstridigt overdraget pas til tred-

jemand.

Det afgørende for, om politiet kan nægte at udstede pas eller inddrage et

allerede udstedt pas efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 7, er, at den pågæl-

dende er blevet idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller bødestraf

for en lovovertrædelse, som består i eller hvor der som led i denne overtræ-

delse er begået en eller flere af de handlinger, der nævnes i den foreslåede §

2, stk. 1, nr. 7. Et idømt strafansvar for medvirken til eller forsøg på at begå

en sådan lovovertrædelse vil også være omfattet.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis omfatte overtrædelser af straf-

felovens § 171 om dokumentfalsk ved brug af et falsk pas, overtrædelser af

straffelovens § 174 ved anvendelse af en andens pas, overtrædelser af straf-

felovens § 279 om bedrageri ved anvendelse af et falsk eller en andens pas

eller overtrædelse af straffelovens § 290 om hæleri ved at sælge eller over-

drage et stjålet eller forfalsket pas. Den foreslåede bestemmelse vil endvi-

dere omfatte overtrædelse af paslovens § 5, stk. 2, nr. 1, om udstedelse af

pas på baggrund af urigtige oplysninger eller med et billede af en anden

person end den pågældende selv. Tilsvarende vil den foreslåede bestem-

melse omfatte en udlænding, der har overtrådt udlændingelovens § 59, stk.

1, nr. 2, ved eksempelvis at anvende et falsk eller en andens pas til at skaffe

sig adgang til landet gennem paskontrollen eller ved at skaffe sig et pas gen-

nem bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser. Tilsvarende vil

overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, kunne være omfat-

tet, i det omfang der som led i overtrædelsen er begået en af de handlinger,

der nævnes i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 7.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Alene strafbare forhold begået efter lovens ikrafttræden vil være omfattet af

den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse på danske statsborgere, der i ud-

landet idømmes straf for en overtrædelse omfattet af den foreslåede bestem-

melse, i det omfang den udenlandske dom har retskraft her i landet.

Hvis en person er omfattet af den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2,

stk. 1, nr. 7, kan politiet træffe administrativ afgørelse om inddragelse eller

nægtelse af udstedelse af pas i op til fem år, jf. lovforslagets punkt 2.3.3.2

Politiets afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2, stk. 1,

nr. 7, fremsendes til Kriminalregisteret, hvorefter den dømte registreres i

Kriminalregisteret med en aktualitetsmarkering. I forbindelse med registre-

ring af politiets afgørelse om inddragelse eller nægtelse af udstedelse af pas

i Kriminalregisteret, vil der blive oprettet en såkaldt hård spærring i Det

Centrale Pasregister, således at det ikke bliver muligt for de pasudstedende

myndigheder at forny den dømtes pas eller udstede nyt pas til vedkom-

mende.

Det vil bero på et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal træffes afgø-

relse om at inddrage et allerede udstedt pas eller nægte udstedelse af nyt pas

i en nærmere bestemt periode. Politiet skal i den forbindelse foretage en

samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder karakteren af lov-

overtrædelsen samt risikoen for, om den dømte vil begå en ny forbrydelse

med pas.

Politiets afgørelse om at nægte at udstede et pas eller inddrage et allerede

udstedt pas har virkning straks fra meddelelsen af afgørelsen.

Politiet vil skulle forestå opbevaringen af passet i den periode, hvor passet

er inddraget.

Politiets afgørelse vil kunne efterprøves af domstolene, jf. pkt. 2.3.3.4.

2.3.3.2. Tidsmæssig udstrækning af en afgørelse om at nægte udstedelse af

pas eller inddrage et allerede udstedt pas

En afgørelse om at nægte at udstede et pas til en dansk statsborger eller ind-

drage et allerede udstedt pas er et indgreb i den pågældendes bevægelsesfri-

hed. Justitsministeriet finder det derfor afgørende, at en sådan afgørelse ikke

har en videre tidsmæssig udstrækning, end hvad der skønnes proportionelt

med den begåede lovovertrædelse samt nødvendigt for at forebygge nye lig-

nende lovovertrædelser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Det foreslås derfor, at politiet i hvert enkelt tilfælde fastsætter en frist for

indgrebets varighed. For pasinddragelse samt nægtelse af udstedelse af pas

efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7, vil varigheden kunne

sættes til maksimalt 5 år.

Politiet gives hermed mulighed for, at tage hensyn til karakteren af de en-

kelte sager og alvorligheden af de enkelte forhold i forbindelse med fastsæt-

telsen af den tidsmæssige udstrækning af afgørelsen.

Den tidsmæssige udstrækning af en afgørelse om at nægte udstedelse af et

pas eller inddrage et allerede udstedt pas vil skulle vurderes ud fra en samlet

vurdering af sagens omstændigheder og risikoen for, at den pågældende vil

begå nye forbrydelser med pas. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt

på, om den dømte tidligere er dømt for at have forfalsket pas, anvendt falsk

pas, fået udstedt et pas på baggrund af urigtige oplysninger eller med et bil-

lede af en anden person end den pågældende selv, solgt eller på anden måde

retsstridigt overdraget pas til tredjemand. Er den pågældende ikke tidligere

straffet for lignende kriminalitet, vil en enkeltstående overtrædelse som ud-

gangspunkt danne grundlag for en inddragelse af den pågældendes pas eller

nægtelse af udstedelse af pas i tre år. Såfremt overtrædelsen er af tilstræk-

kelig grov karakter, og der samtidig vurderes at være nærliggende risiko for,

at den dømte vil begå en ny forbrydelse med pas, samt at en længerevarende

inddragelse af passet eller en længerevarende nægtelse af udstedelse af nyt

pas vil være egnet og nødvendig for at forebygge denne risiko, kan der være

grundlag for også i førstegangstilfælde af inddrage den pågældendes pas el-

ler nægte udstedelse af nyt pas til den pågældende i mere end tre år.

Forbrydelsens karakter og alvor bør særligt tages i betragtning ved vurde-

ringen af den tidsmæssige udstrækning for afgørelsen truffet efter den fore-

slåede bestemmelse i paslovens § 2, stk. 1, nr. 7. Det bør i den forbindelse

anses som en skærpende omstændighed, at dommen vedrører en overtræ-

delse af reglerne om ulovlig indrejse gennem paskontrollen, jf. udlændinge-

lovens § 59, stk. 1, nr. 2, omfattende handel med pas, jf. straffelovens § 290,

stk. 2, dokumentfalsk af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 171, jf. §

172, stk. 2, menneskesmugling, jf. udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5,

eller menneskehandel efter straffelovens § 262 a.

Det afgørende vil i alle tilfælde være, at den tidsmæssige udstrækning af en

afgørelse om nægtelse af udstedelse af pas eller inddragelse af pas vurderes

at være proportional med lovovertrædelsen samt at indgrebets længde er eg-

net til at forebygge, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse med pas som

oplistet i den forslåede bestemmelse i paslovens § 2, stk. 1, nr. 7.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

2.3.3.3. Udstedelse af et provisorisk pas

En afgørelse om at nægte at udstede et pas til en dansk statsborger eller ind-

drage et allerede udstedt pas kan udgøre en begrænsning af den pågældendes

ret til familieliv eller uddannelse samt i den pågældendes ret til fri bevæge-

lighed efter EU-retten. Justitsministeriet finder det derfor afgørende, at der

skabes mulighed for konkret at dispensere fra en sådan afgørelse, hvis tungt-

vejende hensyn til eksempelvis den pågældendes ret til familieliv taler for

dette.

Det foreslås på den baggrund, at udvide paslovens § 2, stk. 3, således at

politiet under særlige omstændigheder vil kunne udstede et provisorisk

–

dvs. midlertidigt

–

pas til en person, som er blevet nægtet pasudstedelse eller

har fået inddraget sit pas efter den foreslåede bestemmelse herom.

Med »særlige omstændigheder« skal forstås tilfælde, hvor den pågældende

kan godtgøre et behov for at foretage en specifik rejse, herunder planlagte

turistrejser, forretningsrejser, tjenesterejser mv.

Det vil bero på et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal udstedes et

provisorisk pas. Politiet skal i den forbindelse foretage en samlet vurdering

af sagens omstændigheder, herunder om der er en konkret mistanke om, at

den pågældende vil misbruge det provisoriske pas. Såfremt en sådan risiko

foreligger, er det alene tungtvejende hensyn, der kan tilsige, at den pågæl-

dende alligevel bør have adgang til at få udstedt et provisorisk pas. Sådanne

tungtvejende hensyn kan eksempelvis være dødsfald eller alvorlig sygdom

hos et nærtstående familiemedlem.

Det forudsættes, at en person, over for hvem der er truffet afgørelse om næg-

telse af udstedelse af pas eller inddragelse af et allerede udstedt pas, selv

skal søge tilladelse til at få udstedt et provisorisk pas, og at den pågældende

i den forbindelse skal dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt. Som

eksempel på sådan dokumentation kan nævnes flybilletter, en hotelreserva-

tion eller en erklæring fra den pågældendes arbejdsgiver om en forestående

forretningsrejse. Sådan dokumentation vil i givet fald kunne føre til, at po-

litiet kan udstede et provisorisk pas til en person over for hvem, der er truffet

bestemmelse efter den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2, stk. 1, nr. 7.

De almindelige regler i pasbekendtgørelsen om udstedelse af provisorisk

pas vil også gælde for udstedelse af provisorisk pas efter den foreslåede be-

stemmelse i paslovens § 2, stk. 1, nr. 7. Det indebærer bl.a., at det proviso-

riske pas kun vil blive givet for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til

rejsens varighed, og ikke ud over et år, jf. pasbekendtgørelsens § 24, stk. 2.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Prisen for et provisorisk pas er den samme som for udstedelsen af et almin-

deligt pas, jf. pasbekendtgørelsen § 24, stk. 3, jf. paslovens § 4 a. Der lægges

med lovforslaget ikke op til at ændre på denne ordning.

Det er politiet, der vurderer, om betingelserne for udstedelse af et proviso-

risk pas er opfyldt. Såfremt den, som er nægtet udstedelse af nyt pas inden

for en femårig periode eller hvis pas er inddraget, møder op på kommunen

med anmodning om udstedelse af et provisorisk pas, skal den pågældende

henvises til politiet.

2.3.3.4. Politiets behandling af sager om at nægte udstedelse af pas eller

inddrage et allerede udstedt pas

Politiets afgørelser efter pasloven kan påklages til Rigspolitiet, jf. pasbe-

kendtgørelsens § 27, stk. 1. Rigspolitiets afgørelser efter § 27, stk. 1, kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der lægges med lovforslaget op til, at politiets afgørelser efter de foreslåede

bestemmelser også vil kunne påklages til Rigspolitiet.

Politiets afgørelser om at nægte at udstede et pas vil kunne indbringes for

domstolene, jf. nærmere herom under pkt. 2.3.3.5.

Det bemærkes, at en klage til Rigspolitiet ikke vil have opsættende virkning.

2.3.3.5. Domstolsprøvelse

Som anført under pkt. 2.3.1.1 kan spørgsmål om ophævelse af de afgørelser,

politiet efter gældende ret kan træffe om at nægte pasudstedelse eller ind-

dragelse af et allerede udstedt pas kræves forelagt retten af den, hvem pas

er nægtet, eller hvis pas er inddraget. Politiet skal i så fald uden unødigt

ophold indbringe begæringen for retten, der ved kendelse afgør, om politiets

afgørelse skal opretholdes eller ophæves.

Der lægges med lovforslaget op til, at afgørelser om at nægte udstedelse af

pas eller inddragelse af et allerede udstedt pas efter den foreslåede bestem-

melse i paslovens § 2, stk. 1, nr. 7, skal være omfattet af den eksisterende

adgang til domstolsprøvelse i pasloven.

Det foreslås i den forbindelse, at begæringen i denne type sager

–

ligesom

øvrige begæringer om domstolsprøvelse af afgørelser efter de gældende reg-

ler i pasloven

–

skal indbringes for den ret, der er nævnt i retsplejelovens §

698, hvilket vil indebære, at sagerne som udgangspunkt vil skulle indbringes

for retten i den retskreds, hvor den, der er blevet nægtet udstedelse af pas

eller har fået inddraget sit pas efter den foreslåede bestemmelse i paslovens

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

§ 2, stk. 1, nr. 7, har bopæl, og at reglerne i retsplejelovens 4. bog vil finde

anvendelse med de fornødne lempelser ved sagens behandling.

Adgangen til domstolsprøvelse vil ikke afhænge af, hvorvidt sagen forinden

er påklaget til Rigspolitiet.

Indbringelse for domstolene vil ikke have opsættende virkning.

2.4. Fastsættelse af regler for udstedelse af pas til danske statsborgere,

der opholder sig i udlandet.

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af paslovens § 1, stk. 1, at det ved kongelig anordning kan be-

stemmes, hvorvidt danske statsborgere ved ankomst eller udrejse fra landet

skal være forsynet med pas eller anden rejselegitimation.

Det fremgår af paslovens § 1, stk. 2, at justitsministeren fastsætter de nær-

mere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Justitsministeren

kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter pasloven fast-

sætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de på-

gældende opgaver.

Bemyndigelsesbestemmelsen i paslovens § 1, stk. 2, blev indsat ved lov nr.

223 af 6. juli 1952. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udstedelse

af pas til danske statsborgere, navnlig med det formål at skabe større sikker-

hed for pasindehaverens identitet og for at undgå pasforfalskning, jf. Folke-

tingstidende 1952, tillæg A, spalte 5272.

Efter paslovens § 1, stk. 3, kan justitsministeren henlægge opgaver i forbin-

delse med ansøgning om pas til kommunalbestyrelsen.

Efter paslovens § 1, stk. 4, kan justitsministeren fastsætte nærmere bestem-

melser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 3 kan henlægges til

kommunalbestyrelserne.

Bemyndigelsesbestemmelserne i paslovens § 1, stk. 3 og 4, blev indsat ved

lov nr. 551 af 24. juni 2005. Det følger af bemærkningerne, at det var hen-

sigten at udnytte de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i paslovens § 1,

stk. 3 og 4, til administrativt at fastsætte, at alle ansøgninger om pas frem-

over indleveres til kommunen, og at kommunen forestår den lettere (ekspe-

ditionsmæssige) del af behandlingen af ansøgningen og træffer afgørelser i

forbindelse hermed, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A,

spalte 2000. Lovforslaget var en del af den samlede kommunalreform fra

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

juni 2004, hvorefter kommunerne skulle varetage de direkte borgerrettede

opgaver og dermed blive borgernes og virksomhedernes hovedindgang til

den offentlige sektor.

Efter paslovens § 1, stk. 5, kan justitsministeren fastsætte regler om adgang

til at påklage afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til

bemyndigelse efter stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold

til paslovens § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af paslovens § 1, stk. 2,

herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Det er med hjemmel i paslovens § 1, stk. 2, i pasbekendtgørelsens § 3, stk.

3, fastsat, at de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer kan ud-

stede pas og forlænge gyldighedstiden for pas til danske statsborgere, der

opholder sig i udlandet. Udenrigsministeriet har fastsat interne retningslinjer

til brug for de danske diplomatiske og konsulære repræsentationers sagsbe-

handling af ansøgninger om pas. Retningslinjerne består af en pasinstruks,

som er baseret på forskrifterne i pasbekendtgørelsen uddybet med Udenrigs-

ministeriets fortolkning heraf samt en pasmanual, som er baseret på Rigs-

politiets pasmanual.

Det fremgår af § 2 i lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten, som

ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997 (udenrigstjenesteloven), at udenrigs-

tjenestens tre grene; Udenrigsministeriet, de diplomatiske og de konsulære

repræsentationer, udgør en fælles tjeneste og er én myndighed. Det er i for-

arbejderne til bestemmelsen præciseret, at udenrigstjenesten har en sam-

menhængende beslutningsproces, hvori både hjemmetjenesten og repræsen-

tationerne indgår i et integreret samvirke, jf. Folketingstidende 1996-97, til-

læg A, L 78 som fremsat, pkt. 4. Udenrigstjenestelovens § 2 indebærer, at

udenrigstjenesten udgør én myndighed, og at de diplomatiske og de konsu-

lære repræsentationers afgørelser om udstedelse af pas således formelt skal

anses som truffet af Udenrigsministeriet. Der er således ikke mulighed for

at påklage repræsentationernes afgørelser til Udenrigsministeriet efter den

almindelige retsgrundsætning, hvorefter der kan klages over en underordnet

myndighed til en overordnet myndighed. Udenrigsministeriet behandler dog

årligt et mindre antal genoptagelsesanmodninger (remonstration).

Efter pasbekendtgørelsen § 27 kan kommunalbestyrelsens og politiets afgø-

relser efter pasbekendtgørelsen samt politiets afgørelser efter paslovens § 2,

stk. 1, og § 2, stk. 3, og § 2 b, stk. 1 og 2, påklages til Rigspolitiet.

Til danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, kan der endvidere efter

tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra Rigspolitiet udstedes EU-nødpas (ETD)

af udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer, jf. pasbe-

kendtgørelsen § 3, stk. 4.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Det foreslås, at der i bemyndigelsesbestemmelserne i paslovens § 1, stk. 2,

og § 1, stk. 5, tilvejebringes et klarere hjemmelsgrundlag for Udenrigsmini-

steriets myndighedsudøvelse på pasområdet.

Kommunalbestyrelsernes og politiets afgørelser efter pasbekendtgørelsen

samt politiets afgørelser efter paslovens § 2, stk. 1, kan påklages til Rigspo-

litiet. Der er efter de gældende regler ikke adgang til at påklage de diploma-

tiske og konsulære repræsentationers afgørelser om udstedelse af pas.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det bør være muligt for danske stats-

borgere i udlandet at påklage afgørelser om udstedelse af pas og fornyelse

af pas. Adgangen til at påklage sådanne afgørelser kræver en udvidelse af

bemyndigelsesbestemmelsen i paslovens § 1, stk. 5, som efter lovens ikraft-

trædelsestidspunkt bliver paslovens § 1, stk. 6.

2.4.3. Den foreslåede ordning

I Danmark er kommunalbestyrelsen pasudstedende myndighed for danske

nationalitetspas. For danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, er det

de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er pasudste-

dende myndighed.

Der lægges med lovforslaget op til at ændre paslovens § 1, stk. 2, således at

der tilvejebringes et klarere hjemmelsgrundlag for Udenrigsministeriets

myndighedsudøvelse på pasområdet, herunder Udenrigsministeriets adgang

til at udstede danske pas og forlænge gyldighedstiden i pas på Danmarks

diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet.

Det foreslås desuden at nyaffatte paslovens § 1, stk. 5, som efter lovens

ikrafttrædelsestidspunkt bliver paslovens § 1, stk. 6, således at justitsmini-

steren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage alle afgørelser truffet

i henhold til pasloven, og altså ikke udelukkende kommunalbestyrelsens af-

gørelser i henhold til paslovens § 1, stk. 3, samt politiets afgørelser i henhold

til paslovens § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af paslovens § 1, stk. 2.

Med den foreslåede nyaffattelse kan justitsministeren fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om pas truffet af de danske pasudstedende

myndigheder i Danmark og i udlandet. Efter lovens ikrafttrædelsestids-

punkt vil det således være muligt for danske statsborgere, der opholder sig i

udlandet, at påklage danske diplomatiske og konsulære repræsentationers

afgørelser efter pasbekendtgørelsen og pasloven. Den foreslåede udvidelse

af bemyndigelsesbestemmelsen i paslovens § 1, stk. 5, som efter lovens

ikrafttrædelsestidspunkt bliver paslovens § 1, stk. 6, vil kunne udmøntet i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

pasbekendtgørelsen således at danske statsborgere, der opholder sig i udlan-

det, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt vil kunne påklage danske diploma-

tiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter pasbekendtgørelsen og

pasloven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Styrkelsen af passikkerheden i Danmark vil medføre merudgifter for Rigs-

politiet til ændringer af politiets Pasregister og Kriminalregistret. De påkræ-

vede ændringer i politiets registre estimeres at medføre en engangsudgift for

Rigspolitiet på 350.000

–

400.000 kr. Derudover forventes det, at der vil

været et øget ressourceforbrug for politiet i forbindelse med behandlingen

af ansøgninger om udstedelse af flere end tre pas inden for den foreslåede

femårige periode i lovforslagets § 1, nr. 3.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige i øvrigt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at have positive konsekvenser for danske statsbor-

gere, der opholder sig i udlandet, som efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt

vil kunne påklage danske diplomatiske og konsulære repræsentationers af-

gørelser efter pasbekendtgørelsen og pasloven

Herudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Det følger af artikel 21, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF), at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde

sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betin-

gelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Bestemmelsen er for så vidt angår retten til udrejse fra en medlemsstat nær-

mere udmøntet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at fær-

des og opholde sig frit på medlemsstaternes område mv. (opholdsdirekti-

vet), hvoraf det følger, at uden at dette berører de bestemmelser for rejsedo-

kumenter, der gælder ved national grænsekontrol, har alle unionsborgere,

der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at forlade en

medlemsstats område for at rejse til en anden medlemsstat.

Unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til indrejse i en medlems-

stat er nærmere udmøntet i opholdsdirektivets artikel 5, mens retten til op-

hold i en anden medlemsstat er reguleret i direktivets kapitel III og IV. Det

følger heraf, at unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til at ind-

rejse og tage ophold i andre medlemsstater i indtil tre måneder. Under nær-

mere betingelser har unionsborgere og deres familiemedlemmer ret til at op-

holde sig i andre medlemsstater i mere end tre måneder.

Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold for en uni-

onsborger eller et familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den of-

fentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk.

1. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger truffet af

hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes

personlige adfærd.

De i pkt. 2.3.2 anførte hensyn bag den foreslåede ordning om nægtelse af

udstedelse eller inddragelse af pas fra personer, der sælger pas, forfalsker

pas, begår personelfalsk med pas, misbruger pas etc., er efter Justitsministe-

riets opfattelse begrundet. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at

den foreslåede ordning ikke går videre end nødvendigt for at varetage disse

hensyn. Det bemærkes i den forbindelse at vurderingen af, om der i den

enkelte sag skal træffes afgørelse om at inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af nyt pas i en nærmere bestemt periode, vil bero på et

konkret skøn, hvor sagens samlede omstændigheder tages i betragtning, her-

under karakteren af lovovertrædelsen samt risikoen for, om den dømte vil

begå en ny forbrydelse med pas. Politiets skøn vil kunne efterprøves af dom-

stolene under en eventuel domstolsprøvelse, jf. pkt. 2.3.3.5.

Det bemærkes i øvrigt, at ordningen indeholder en række undtagelsesmulig-

heder. For så vidt angår inddragelse af pas til danske statsborgere, giver den

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

foreslåede ordning således mulighed for, at politiet under særlige omstæn-

digheder kan udstede et provisorisk pas og give tilladelse til specifikke rej-

ser, jf. pkt. 2.3.3.3. ovenfor.

En afgørelse om at nægte at udstede et nyt pas udgør et indgreb i retten til

fri bevægelighed for danske statsborgere, som ønsker at udrejse til en anden

medlemsstat, og kan derfor ske i overensstemmelse med bl.a. betingelserne

i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

Det er Justitsministeriets vurdering, at hensynet til at begrænse mængden af

pas, som årligt bortkommer, misbruges, videresælges eller på anden vis

overdrages til personer, som ikke har adkomst til passet, kan begrunde en

indskrænkning i den pågældendes bevægelsesfrihed.

Politiets sagsbehandling i sager om nægtelse af udstedelse af pas vil være

omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring, be-

grundelse og klagevejledning. Politiets afgørelser vil kunne påklages admi-

nistrativt og vil kunne kræves indbragt for domstolene, jf. pkt. 2.3.3.5.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de foreslåede ordninger herved lever

op til opholdsdirektivets krav i artikel 30 til meddelelsen af afgørelser, som

begrænser den frie bevægelighed, og til de proceduremæssige garantier i

direktivets artikel 31. På den baggrund er det samlet set Justitsministeriets

vurdering, at den foreslåede ordning er i overensstemmelse med EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august 2021 til den 23.

september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Danes World-

wide, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-

tige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Politimestre i Dan-

mark, Foreningen af Statsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Selvstyre (Naalakkersuisut), HK Landsklubben, Danmarks Domstole, HK

Landsklubben for Politiet, HK/Danmark, HORESTA, Institut for Menne-

skerettigheder, IT-politisk Forening, Justitia, Kommunernes Landsforening

KL, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Politidirektørforeningen, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbun-

det i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital

Sikkerhed og samtlige præsidenter for byretterne.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Negative konse-

kvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslaget for-

ventes samlet set at

medføre en en-

gangsudgift

for

Rigspolitiet

på

350.000

–

400.000

kr. Derudover for-

ventes det, at der

vil været et øget

ressourceforbrug

for politiet i forbin-

delse med behand-

lingen af ansøgnin-

ger i henhold til

lovforslagets § 1,

nr. 5.

Lovforslaget for-

ventes samlet set at

medføre begræn-

sede implemente-

ringskonsekvenser

for det offentlige.

Ingen

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Klimamæssige konsekven-

ser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Ingen

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Er i strid med de fem prin- JA

NEJ

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-regule-

ring / Går videre end

minimumskrav i EU-regu-

lering

Forholdet til EU-retten

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1-2

Det fremgår af § 1, stk. 2, pasloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar

2017, med senere ændringer, at justitsministeren fastsætter de nærmere reg-

ler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Justitsministeren kan i for-

bindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter pasloven fastsætte reg-

ler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende

opgaver.

Det foreslås i paslovens

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

at indsætte efter »statsborger«: »,

der opholder sig her i landet«.

Den foreslåede ændring af paslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., tilsigter at tydelig-

gøre forskellen på paslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og den foreslåede bestem-

melse i paslovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i paslovens

§ 1, stk. 2,

at indsættes efter 1. pkt. som nyt punk-

tum: »Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren fast-

sætte de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere, der

opholder sig i udlandet.«

Den foreslåede ændring af paslovens § 1, stk. 2, tilsigter at tydeliggøre hjem-

melsgrundlaget for Udenrigsministeriets myndighedsudøvelse på pasområ-

det, herunder Udenrigsministeriets adgang til at udstede danske pas og for-

længe gyldighedstiden i pas på Danmarks diplomatiske og konsulære repræ-

sentationer i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af paslovens § 1, stk. 2, at justitsministeren fastsætter de nær-

mere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Justitsministeren

kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov

fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet, der varetager de

pågældende opgaver.

Efter paslovens § 1, stk. 3, kan justitsministeren henlægge opgaver i forbin-

delse med ansøgning om pas til kommunalbestyrelserne.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Efter paslovens § 1, stk. 4, kan justitsministeren fastsætte nærmere bestem-

melser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 3 kan henlægges til

kommunalbestyrelserne.

De nugældende regler i pasloven og pasbekendtgørelsen regulerer ikke

spørgsmålet om afhentning eller udlevering af pas. Der er heller ikke i pas-

loven hjemmel til at udstede administrative regler herom. I de fleste kom-

muner kan man i dag vælge mellem at få sit pas tilsendt med posten fra

pasleverandøren eller selv at afhente passet hos kommunen.

Det foreslås at indsætte et

§ 1, stk. 4

i pasloven, hvorefter justitsministeren

kan fastsætte regler om afhentning af pas, der udstedes af de pasudstedende

myndigheder og disse myndigheders håndtering af uafhentede pas.

Den foreslåede bestemmelse i paslovens § 1, stk. 4, vil give justitsministeren

beføjelse til at fastsætte de nærmere regler for afhentning af pas og behand-

lingen af uafhentede pas.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive udmøntet i pasbe-

kendtgørelsen. Af pasbekendtgørelsen forventes det at fremgå, at danske

statsborgere for fremtiden alene kan få udleveret deres pas ved personligt

fremmøde hos den pasudstedende myndighed.

Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere ske således, at

pasansøgerens identitet ved afhentning af passet skal kunne godtgøres ved

forevisning af gyldig billedlegitimation. Det vil i den forbindelse være et

krav, at billedlegitimationen ved afhentningen af passet skal opfylde kra-

vene i pasbekendtgørelsens § 6, således at pasansøgeren som udgangspunkt

skal godtgøre sin identitet ved forevisning af det sidst udstedte pas. Såfremt

pasansøgeren ikke er i besiddelse af et tidligere udstedt pas, skal den pågæl-

dende forevise sin originale dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort

eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation. Herved sikres det, at

passet bliver udleveret til den rette person.

Endvidere vil udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen ske på den

måde, at der i pasbekendtgørelsen skabes hjemmel til for de pasudstedende

myndigheder at annullere og forsvarligt bortskaffe passet, hvis pasansøge-

ren ikke inden for seks måneder efter pasansøgningens indgivelse afhenter

passet.

I Danmark er kommunalbestyrelsen pasudstedende myndighed for danske

nationalitetspas. For danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, er det

de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er pasudste-

dende myndighed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af paslovens § 1, stk. 1, at det ved kongelig anordning kan be-

stemmes, hvorvidt danske statsborgere ved ankomst eller udrejse fra landet

skal være forsynet med pas eller anden rejselegitimation.

Det fremgår af paslovens § 1, stk. 2, at justitsministeren fastsætter de nær-

mere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Justitsministeren

kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter pasloven fast-

sætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de på-

gældende opgaver.

Efter paslovens § 1, stk. 3, kan justitsministeren henlægge opgaver i forbin-

delse med ansøgning om pas til kommunalbestyrelsen.

Efter paslovens § 1, stk. 4, kan justitsministeren fastsætte nærmere bestem-

melser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 3 kan henlægges til

kommunalbestyrelserne.

Efter paslovens § 1, stk. 5, kan justitsministeren fastsætte regler om adgang

til at påklage afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til

bemyndigelse efter stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold

til paslovens § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af paslovens § 1, stk. 2,

herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Det foreslås, at nyaffatte paslovens

§ 1, stk. 5,

som efter lovens ikrafttrædel-

sestidspunkt bliver paslovens § 1, stk. 6, således at justitsministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i hen-

hold til pasloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder at afgørelserne

ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Med den foreslåede nyaffattelse af paslovens § 1, stk. 5, som bliver paslo-

vens § 1, stk. 6, indføres hjemmel til at justitsministeren kan fastsætte regler

om adgangen til at påklage afgørelser truffet i henhold til pasloven og regler

fastsat i medfør heraf, hvilket ligeledes vil omfatte afgørelser truffet af de

danske diplomatiske og konsulære repræsentationer om udstedelse af pas til

danske statsborgere, der opholder sig i udlandet.

Ud over udvidelsen af paslovens § 1, stk. 5, foreslås den hidtil gældende

retstilstand videreført.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøg-

ninger om pas, og afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til paslovens

§ 2, stk. 1, samt regler udstedt i medfør af paslovens § 1, stk. 2, vil fortsat

være omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i paslovens § 1, stk. 5.

Pasbekendtgørelsens regler om, at afgørelser truffet af kommunalbestyrel-

sen kan påklages til Rigspolitiet, vil fortsat være gældende. Tilsvarende vil

pasbekendtgørelsens regler om, at afgørelser truffet af politiet i henhold til

paslovens § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af paslovens § 1, stk. 2, også

fortsat være gældende.

Pasbekendtgørelsens regler om afskæring af rekurs, hvorefter afgørelser

–

som i første instans er truffet af kommunalbestyrelsen eller politiet og i an-

den instans af Rigspolitiet

–

ikke vil kunne indbringes for ministeren, vil

ligeledes fortsat være gældende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i pasloven, at justitsministeren fastsætter

de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

Pasloven og pasbekendtgørelsen regulerer ikke direkte, hvor mange pas en

borger kan være i besiddelse af, men bygger på den forudsætning, at hver

borger i udgangspunktet er i besiddelse af ét gyldigt pas ad gangen.

Pasloven og pasbekendtgørelsen regulerer desuden ikke antallet af pas, som

en person kan få udstedt inden for en bestemt tidperiode.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i paslovens

§ 1 b, stk. 1,

at en

ansøgning om udstedelse af pas til en dansk statsborger skal afvises, hvis

der inden for de sidste fem år forud for tidspunktet for ansøgningen er ud-

stedt tre pas til ansøgeren, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i paslovens § 1 b, stk. 1, medfører, at en ansøg-

ning om et almindeligt pas skal afvises af den pasudstedende myndighed,

hvis der inden for de sidste fem år før ansøgningen er udstedt tre almindelige

pas til ansøgeren. Dette gælder uanset, om der er mistanke om misbrug af

de tidligere tildelte pas eller ej. Personer, der ansøger om yderligere pas, vil

som udgangspunkt kun have ret til at få udstedt et provisorisk pas.

Ordningen omfatter alene danske nationalitetspas.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pasloven (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Udstedte pas, som ikke afhentes rettidigt på den pasudstedende myndighed,

er også omfattet af de tre pas, som en borger kan få udstedt inden for den

foreslåede femårige periode.

I Danmark er kommunalbestyrelsen pasudstedende myndighed for danske

nationalitetspas. For danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, er det

de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er pasudste-

dende myndighed.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Rigspolitiet, jf. pasbe-

kendtgørelsens § 27, stk. 1. Rigspolitichefens afgørelser efter pasbekendt-

gørelsens § 27, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed, jf. pasbekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i paslovens

§ 1 b, stk. 2,

at den

foreslåede bestemmelse i paslovens § 1 b, stk. 1, ikke finder anvendelse for

ansøgninger om provisorisk pas.

De almindelige regler i pasbekendtgørelsen om udstedelse af provisorisk

pas vil også gælde for udstedelse af provisorisk pas efter den foreslåede be-

stemmelse. Det indebærer bl.a., at det provisoriske pas kun vil blive givet

for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, jf. pasbe-

kendtgørelsens § 24, stk. 2.

Prisen for et provisorisk pas er den samme som for udstedelsen af et almin-

deligt pas, jf. pasbekendtgørelsen § 24, stk. 3, jf. paslovens § 4 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i paslovens

§ 1 b, stk. 3,

at politiet

under særlige omstændigheder kan træffe afgørelse om at udstede flere end

tre pas inden for en femårig periode.

Den foreslåede bestemmelse i paslovens § 1 b, stk. 3, vil medføre, at ansøg-

ning om udstedelse af flere and tre pas inden for en femårig periode skal ske

til politiet. Politiet skal ved afgørelsen foretage en konkret og individuel

vurdering, hvor omstændighederne omkring tabet af de tre pas, samt hvilken

betydning nægtelse af pas vil have for ansøgeren, tages i betragtning.