København, d. 25. august 2021
Respons fra Dialog mod Vold på den styrkede stalking-indsats
Tillykke med den indgåede aftale om stalking! Det er et rigtigt godt initiativ, og det vil med stor
sandsynlighed komme til at virke efter hensigten på flere områder.
På et enkelt punkt kan vi måske bidrage yderligere: Vi har været data for de stalkere af nære relationer, vi
har haft i behandling, igennem. Her viser det sig, at
de beha dlede stalkere er oget ere ”alsidige” på
voldsområdet end vores øvrige udøvere i behandling.
Den gennemsnitlige udøver af vold i nære relationer har udøvet to voldsformer. Stalkerne derimod har
gennemsnitligt udøvet 3,5 voldsformer. Det drejer sig især om psykisk vold (94 %), fysisk vold (88 %) og
materiel vold (69 %).
Et eksempel kunne være en mand, der har begået fysisk vold i et parforhold. Kvinden flytter på krisecenter,
og manden ødelægger i raseri nogle af de ejendele, hun har efterladt (materiel vold). Efterfølgende
forsøger han ofte og vedholdende at tage kontakt til hende ved telefonopkald, SMS, gennem sociale medier
samt hendes arbejde og pårørende, selvom han ved, at hun ikke ønsker kontakt (stalking).
Det er meget glædeligt, at en større gruppe af stalkere nu tilbydes behandling for at standse stalkingen. Vi
kunne dertil ønske, at specifikt for den gruppe af stalkere, der stalker deres nære relationer, kunne der
fremover også tilbydes sammenhængende behandling for alle voldstyperne, da de ofte ses at skifte mellem
hinanden eller finder sted samtidig.
En sådan helhedsorienteret indsats for denne målgruppe bidrager vi gerne med i Dialog mod Vold, hvor vi
har 20 års erfaring i behandling af vold i nære relationer, herunder også af stalkere.
Jesper Rønn-Simonsen
Direktør
Dialog mod Vold
Tlf.: 92822612