REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod stalking), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 406
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven

(Styrket indsats mod stalking)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020, som

senest ændret ved lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 242

affattes således:

»§

242.

Den, som krænker en anden persons fred ved på systematisk og

vedvarende vis over en periode at kontakte, forfølge eller på anden måde

chikanere den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel

indtil 3 år.«.

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som

senest ændret ved lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 741 a, stk. 1,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§§ 243-246,« til: »§§ 242-

246,«.

§ 741 g, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »psykisk vold,«: »stalking,«.

§ 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b,

ændres »§§ 243-246,« til: »§§ 242-246,«.

§ 762, stk. 2, nr. 2,

ændres »§§ 243-246,« til: »§§ 242-246,«.

§3

I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

som ændret ved lov nr. 434 af 1. maj 2013, lov nr. 633 af 12. juni 2013, lov

nr. 1724 af 27. december 2016 og lov nr. 329 af 30. marts 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 15

indsættes som

stk. 4.:

»Stk.

Klager over politidirektørens afgørelse om meddelte tilhold,

opholdsforbud eller bortvisning skal indgives til statsadvokaten senest fire

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 406: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod stalking), fra justitsministeren

UDKAST

uger efter, at klageren har fået meddelelse om politidirektørens afgørelse.

Statsadvokaten kan beslutte at behandle en klage, der er modtaget for sent,

hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.«

§ 21, stk. 2,

ophæves.

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særskilt stalkingbestemmelse i straffeloven

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Straffeloven

2.1.1.2. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Bedre beskyttelse af stalkingofre i straffesagsbehandlingen

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Beskikkelse af bistandsadvokater

2.2.1.2. Underretning om gerningsmandens løsladelse og udgang

2.2.1.3. Mulighed for videoafhøring

2.2.1.4. Varetægtsfængsling

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Indførelse af klagefrist i tilholdsloven

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Tilhold

2.3.1.2. Strakstilhold

2.3.1.3. Opholdsforbud

2.3.1.4. Bortvisning

2.3.1.5. Afgørelse om tilhold, strakstilhold, opholdsforbud og bortvisning

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Stalking har særdeles store fysiske og psykiske konsekvenser for ofrene, og

det griber alvorligt ind i deres og familiernes liv og hverdag. Det er derfor

UDKAST

afgørende, at samfundet har et effektivt værn mod denne form for chikane

og forfølgelse.

Regeringen ønsker derfor at gøre mere for at sikre ofre for stalking imod de

gerningspersoner, som ødelægger deres liv, ligesom forurettede skal have

bedre og hurtigere hjælp. Regeringen har derfor fremlagt et udspil om

stalking med en række forskellige initiativer, der tilsammen skal styrke

bekæmpelsen af stalking gennem en umiddelbar kriminalisering af stalking,

en konsekvent og forebyggende indsats mod stalking, bedre adgang til

tryghed for ofrene og målrettet kompetenceudvikling i politikredsene.

En afgørende komponent i indsatsen er et effektivt strafferetligt værn, så der

kan sættes mere håndfast ind over for de personer, der begår stalking.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at der i straffeloven indsættes en

særskilt bestemmelse om stalking. Straf efter bestemmelsen foreslås i

modsætning til den gældende strafbestemmelse i tilholdsloven ikke at

forudsætte, at der på forhånd er udstedt et tilhold, opholdsforbud eller en

bortvisning.

Det foreslås endvidere at forurettede i stalkingsager – på samme måder som

f.eks. forurettede i sager om vold – skal have ret til at få beskikket en

bistandsadvokat.

Desuden foreslås det, at forurettede efter anmodning skal have ret til at blive

underrettet ved gerningspersonens løsladelse og udgang.

Herudover foreslås det, at der gives mulighed for videoafhøring af børn

under 15 år, hvis barnet eller en af barnets nærmeste er forurettet i en sag

om stalking, hvor den mistænkte også er en af barnets nærmeste.

Endvidere foreslås det, at der skal kunne ske varetægtsfængsling i form af

en såkaldt retshåndhævelsesarrest, hvis der er særligt bestyrket mistanke om

overtrædelse af den foreslåede stalkingbestemmelse, og de øvrige

betingelser for varetægtsfængsling er opfyldt.

Endelig foreslås det at indsætte en fire ugers klagefrist i tilholdsloven for at

modvirke, at sager om overtrædelser af navnlig tilhold trækker i langdrag

og dermed udsætter ofrene for yderligere belastning.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særskilt stalkingbestemmelse i straffeloven

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Straffeloven

Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse om stalking.

Straffeloven indeholder imidlertid en række andre bestemmelser, som

omfatter uønsket kontakt, forfølgelse eller chikane.

Efter straffelovens § 119 a, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som krænker en anden persons fred ved at kontakte, forfølge eller på

anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller

hvervet eller i anledning af samme.

Efter straffelovens § 243 straffes for psykisk vold den, som tilhører eller er

nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan

tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter

den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd,

der er egnet til utilbørligt at styre den anden, med bøde eller fængsel indtil

3 år.

Herudover gælder det efter straffelovens § 266, at den, som på en måde, der

er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv,

helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes for

trusler med bøde eller fængsel indtil 2 år.

2.1.1.2. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

(tilholdsloven) med senere ændringer kriminaliserer i et vist omfang

stalking, hvis det sker i forbindelse med, at et tilhold, et opholdsforbud eller

en bortvisning overtrædes.

Det fremgår af tilholdslovens § 21, stk. 1, at den, der forsætligt overtræder

et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en bortvisning efter § 7,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Af tilholdslovens § 21, stk. 2, fremgår, at det ved fastsættelse af straffen for

overtrædelse af et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning skal indgå

som en skærpende omstændighed, at forholdet har haft karakter af

»systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane«.

UDKAST

Det fremgår af bemærkningerne til tilholdslovens § 21, stk. 2, at de forhold,

der kan indgå i vurderingen af, om der foreligger skærpende

omstændigheder og således er tale om stalking i bestemmelsens forstand,

både kan være tidligere og aktuelle overtrædelser af tilhold, opholdsforbud

og bortvisning samt overtrædelse af andre bestemmelser, herunder navnlig

husfredskrænkelse, trusler, vold og hærværk i forbindelse med eller som

udtryk for en aktuel overtrædelse af tilhold, opholdsforbud eller bortvisning,

jf. Folketingstidende, 2011-2012, A, L 10 som fremsat, side 34. Det er

endvidere forudsat i bemærkningerne, at strafniveauet som udgangspunkt

skal være ubetinget frihedsstraf.

Rigsadvokaten har for så vidt angår strafniveauet for overtrædelse af

tilholdslovens § 21, stk. 2, oplyst, at der er tale om sager af meget forskellig

karakter, omfang og grovhed. Den foreliggende retspraksis giver således

ikke et entydigt billede af strafniveauet i sager, der er henført under

tilholdslovens § 21, stk. 2. Dette skyldes bl.a., at tiltalte i mange sager om

overtrædelse af et forbud efter tilholdsloven tillige er dømt for andre

strafbare forhold, som f.eks. vold og trusler.

Rigsadvokaten har dog oplyst, at strafniveauet i sager, hvor der alene er

dømt for overtrædelse af forbud efter tilholdsloven, i praksis ses at være på

mellem 40 dages og 4 måneders fængsel. Der udmåles som udgangspunkt

en ubetinget fængselsstraf under henvisning til forarbejderne til

bestemmelsen, jf. Folketingstidende, 2011-2012, A, L 10 som fremsat, pkt.

3.7.2.1 og 3.7.2.2. I sager, hvor der er dømt for overtrædelser af forbud efter

tilholdsloven under skærpende omstændigheder, jf. tilholdslovens § 21, stk.

2, og for overtrædelser af straffeloven, ses der i praksis at være udmålt

straffe på mellem 30 dage og 3 år og 3 måneders fængsel.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Stalking kan have særdeles store psykiske, fysiske og sociale konsekvenser

for ofrenes liv og hverdag. Der er derfor behov for generelt at styrke

indsatsen mod stalking.

Stalking er i dag i et vist omfang kriminaliseret i tilholdslovens § 21, stk. 2,

der definerer stalking som systematisk og vedvarende forfølgelse eller

chikane. Bestemmelsen kan dog kun finde anvendelse i situationer, hvor

gerningspersonen tidligere er meddelt et tilhold, et opholdsforbud eller en

bortvisning.

UDKAST

Efter Justitsministeriets opfattelse yder den eksisterende regulering ikke et

tilstrækkeligt effektivt strafferetligt værn, ligesom den ikke afspejler

forbrydelsens alvor. Justitsministeriet finder således, at en særskilt

kriminalisering af stalking i straffeloven, uden krav om forudgående tilhold

mv., vil sende et vigtigt signal til ofre og gerningsmænd om, at stalking

udgør en alvorlig forbrydelse.

Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at det tidligere i

forbindelse med udformningen af tilholdsloven i 2011 blev overvejet at

indsætte en selvstændig stalkingbestemmelse i straffeloven, uden krav om

forudgående tilhold mv. Strafferetsplejeudvalget anbefalede imidlertid i

betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, side

99ff, den nuværende ordning i tilholdsloven, idet den efter udvalgets

opfattelse indebar en bedre beskyttelse af den forurettede end en

bestemmelse om straf uden forudgående tilhold. Strafferetsplejeudvalget

lagde herved bl.a. vægt på, at der er lavere beviskrav for at udstede tilhold

end for at idømme straf, og på at en ordning med et forudgående tilhold var

mere forenelig med det grundlæggende retssikkerhedsmæssige krav om, at

den, der skal straffes, efter strafbestemmelsens udformning har haft

mulighed for at indse, at der begås et strafbart forhold.

Justitsministeriet er endvidere opmærksom på, at også Straffelovrådet i en

redegørelse af 15. februar 1988 om spørgsmålet om en eventuel ændring af

straffelovens dagældende § 265 overvejede spørgsmålet om kriminalisering

af forfølgelse og chikane uden forudgående advarsel. Straffelovrådet fandt

i den forbindelse, at en forudgående advarsel udgjorde en passende

afgrænsning af det strafbare område, og at det derfor var nødvendigt at

bevare denne forudsætning for straf for den pågældende adfærd.

Justitsministeriet er enig med Straffelovrådet og Strafferetsplejeudvalget i,

at tilholdsordningen er et vigtigt led i bekæmpelsen af forfølgelse og

chikane.

I takt med den teknologiske udvikling er der imidlertid opstået nye metoder,

hvormed gerningspersoner kan udsætte ofre for massiv forfølgelse og

chikane. Justitsministeriet finder således, at behovet for et styrket

strafferetligt værn mod chikanerende adfærd er øget siden hhv. 1988 og

2011. Særligt den øgede brug af sociale medier har muliggjort nye former

for forfølgelse, bl.a. gennem brugen af falske profiler, og sådan digital

stalking kan være særdeles intensivt og forstyrrende for offeret.

UDKAST

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for et styrket

strafferetligt værn mod stalking, hvor offeret er i centrum.

Justitsministeriet finder det samtidig – herunder i forlængelse af

Strafferetsplejeudvalgets betragtninger om beviskrav – hensigtsmæssigt at

opretholde den nuværende mulighed for efter tilholdsloven at give et tilhold,

et opholdsforbud eller en bortvisning. Justitsministeriet finder således, at

forbudsordningen efter tilholdsloven fortsat vil kunne være et effektivt

redskab, der kan medvirke til at beskytte personer mod at blive udsat for

forfølgelse eller chikane, såfremt den suppleres af en særskilt

stalkingbestemmelse i straffeloven uden krav om forudgående tilhold mv.

Det forudsættes i den forbindelse, at de to ordninger – afhængigt af de

nærmere omstændigheder – vil kunne anvendes parallelt i henholdsvis et

forvaltningsretligt og strafferetligt spor, ligesom de også vil kunne anvendes

uafhængigt af hinanden, f.eks. fordi forurettede ikke måtte ønske et

forudgående tilhold mv.

Der lægges dog med lovforslaget op til at ophæve den gældende

bestemmelse i tilholdslovens § 21, stk. 2, hvorefter det ved fastsættelse af

straffen for overtrædelse af et tilhold mv., skal indgå som en skærpende

omstændighed, at forholdet har udgjort et led i en systematisk og

vedvarende forfølgelse eller chikane. Sådanne overtrædelser af

tilholdsloven, der har karakter af stalking, bør således efter

Justitsministeriets opfattelse fremover straffes efter den foreslåede nye

bestemmelse i straffeloven, der dermed generelt kommer til at omfatte

stalking, uanset om der er udstedt et forudgående tilhold, opholdsforbud

eller bortvisning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Justitsministeriet foreslår, at der indsættes en ny bestemmelse i

straffeloven som § 242, hvorefter den, som krænker en anden persons fred

ved systematisk og på vedvarende vis over en periode at kontakte, forfølge

eller på anden måde chikanere den pågældende, straffes for stalking med

bøde eller fængsel indtil 3 år.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at gerningspersonens adfærd

udgør en krænkelse af forurettedes fred. Det forudsættes i den forbindelse,

at bestemmelsen omfatter adfærd, der generelt er egnet til at udgøre en

fredskrænkelse. Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke et krav om, at

forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket. Strafbarheden

UDKAST

afhænger derfor ikke af, om adfærden har påført den forurettede psykiske

skader eller lignende.

Hvorvidt et tilfælde af kontakt, forfølgelse eller chikane kan karakteriseres

som en krænkelse af forurettedes fred og dermed som en overtrædelse af

bestemmelsen, vil skulle afgøres ud fra en konkret helhedsvurdering af

sagens omstændigheder.

2.1.3.2.

Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse

af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere

end 40 dages ubetinget fængsel. Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle

lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende

adfærd, forurettedes forhold til gerningspersonen og de konsekvenser, som

adfærden har haft for forurettede og eventuelt dennes pårørende. Straffen vil

således også i førstegangstilfælde kunne udmåles til mere end 40 dages

ubetinget fængsel, hvis gerningsmanden eksempelvis over en periode har

udsat den forurettede for mange eller meget grove tilfælde af uønsket

kontakt, forfølgelse eller anden chikane. Endvidere forudsættes det, at det

ved straffens fastsættelse vil skulle indgå som en skærpende omstændighed,

at tiltalte tidligere er straffet for stalking eller overtrædelser af tilhold, eller

at forurettede befinder sig i en situation, hvor forurettede er påtvunget en vis

kontakt med gerningspersonen. Som eksempel herpå kan nævnes, at

gerningspersonen er forælder til forurettedes mindreårige børn, eller at

forurettede og gerningspersonen er kollegaer.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. De angivne

strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10.

Domstolene vil også undtagelsesvist, herunder hvis gerningsmandens

forhold tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles

en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt

med vilkår om f.eks. behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i

straffelovens kapitel 7.

2.1.3.3.

Det forudsættes, at tilholdslovens regler om udstedelse af tilhold,

opholdsforbud og bortvisning vil skulle anvendes på samme vis som hidtil.

UDKAST

Har politiet rejst sigtelse efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

242, forudsættes det at give politiet anledning til at overveje, om forurettede

skal vejledes om reglerne i tilholdsloven, jf. vejledningspligten i

tilholdslovens § 15. Det betyder, at det efter omstændighederne vil kunne

være relevant at vejlede forurettede om, at tilhold, opholdsforbud eller

bortvisning kan besluttes på dennes anmodning.

Det forudsættes endvidere, at tilholdslovens § 21, stk. 1, hvorefter den, der

forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en

bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, opretholdes

uændret, og at der kan straffes i sammenstød med overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242.

Det foreslås imidlertid, at tilholdslovens § 21, stk. 2, hvorefter det ved

fastsættelse af straffen efter stk. 1, skal indgå som en skærpende

omstændighed, at forholdet har haft karakter af systematisk og vedvarende

forfølgelse eller chikane, ophæves.

Overtrædelser af tilhold, opholdsforbud og bortvisninger, som har karakter

af stalking, og som hidtil har været omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen

i tilholdslovens § 21, stk. 2, vil således fremover skulle straffes efter den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242.

2.1.3.4.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242 vil efter

omstændighederne kunne omfatte adfærd, der i forvejen er selvstændigt

kriminaliseret, herunder f.eks. psykisk vold efter straffelovens § 243.

Særligt for så vidt angår forholdet mellem den foreslåede bestemmelse og

straffelovens § 243 bemærkes det, at straf efter den foreslåede bestemmelse

i § 242 – i modsætning til straffelovens § 243 – ikke forudsætter, at

gerningspersonen er eller har været tilknyttet forurettedes husstand. Den

foreslåede bestemmelse vil således kunne omfatte adfærd over for f.eks. en

tidligere kæreste, som gerningspersonen ikke har boet sammen med, og

adfærd over for en kollega, en kendt person eller lignende, der ikke kan

anses for en nær relation, og som ikke vil være strafbart efter straffelovens

§ 243.

Det bemærkes endvidere, at det er en betingelse for anvendelse af

straffelovens § 243, at adfærden er egnet til utilbørligt at styre den anden.

Det er ikke en betingelse for anvendelse af den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 242, at gerningspersonens adfærd er egnet til at styre

UDKAST

forurettede. Er der således tale om en fredskrænkelse, der er chikanerende,

men som ikke er egnet til at give gerningspersonen en magtposition i forhold

til forurettede, vil forholdet efter omstændighederne kunne være omfattet af

den foreslåede bestemmelse, uden at være omfattet af straffelovens § 243.

Det forudsættes således, der straffes i sammenstød, hvis en overtrædelse er

omfattet af både § 243 og den foreslåede § 242, og at der derved udmåles

en samlet straf inden for bestemmelsernes strafferamme, jf. straffelovens §

88, dvs. 3 års fængsel.

I tilfælde, hvor adfærden vil kunne straffes både efter den foreslåede

bestemmelse og efter andre bestemmelser i straffeloven, forudsættes det i

øvrigt, at der straffes i sammenstød for overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse og den øvrige relevante straffelovbestemmelse. Det vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis der er tale om kontakt, forfølgelse eller chikane

af en person i offentlig tjeneste eller hverv, hvor adfærden efter

omstændighederne vil kunne være omfattet af henholdsvis den foreslåede

bestemmelse og straffelovens § 119 a. Her forudsættes det, at der straffes i

sammenstød. En anvendelig straffelovsbestemmelse skal i det konkrete

tilfælde dermed alene udelades, hvis en anden bestemmelse fuldtud har

absorberet gerningsindholdet i førstnævnte og derfor karakteriserer det

begåede forhold på tilstrækkelig vis.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Bedre beskyttelse af stalkingofre i straffesagsbehandlingen

2.2.1. Gældende ret

Retsplejeloven indeholder en række regler, der giver forurettede en række

rettigheder under efterforskningen og behandlingen af en straffesag i sager

om overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 243-246 om psykisk vold og vold.

2.2.1.1. Beskikkelse af bistandsadvokat

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører

overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod personer i offentlig

tjeneste mv.), § 119 b (angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste),

§ 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt mv.), § 225, jf.

§§ 216-223 (voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end samleje), § 232

(blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på manddrab), §§ 243-246

(psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 250

(hensættelse i hjælpeløs tilstand mv.), § 252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse

af fare for smitte med livstruende eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 a

(ulovlig tvang, frihedsberøvelse mv.) eller § 288 (røveri), beskikker retten

UDKAST

en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den

pågældende fremsætter begæring om det.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at i sager om overtrædelse

af straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med

person under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller

§ 223, stk. 1 (samleje med en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn

eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), skal

beskikkelse ske, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten

til beskikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have

lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhøring af

forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt

frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens

§ 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (andet seksuelt forhold end

samleje).

I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§ 218-221,

§ 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250,

§ 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288, kan beskikkelse af advokat dog afslås,

hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må

anses for åbenbart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt.

Er den forurettede afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kan retten

efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedes nære pårørende,

når særlige hensyn taler for det, og betingelserne efter stk. 1, 2 eller 4 er

opfyldt, jf. bestemmelsens stk. 5.

Hvis den forurettede ikke har fremsat begæring om beskikkelse af advokat,

kan der efter politiets begæring beskikkes en advokat for den forurettede

under efterforskningen. Det samme gælder, når der ikke sker beskikkelse

efter stk. 2, jf. stk. 6.

2.2.1.2. Underretning om gerningsmandens løsladelse og udgang

Efter retsplejelovens § 741 g, stk. 1, 1. pkt., kan forurettede i sager, hvor der

er afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for en grovere overtrædelse af

straffeloven, hvor vold, psykisk vold, trusler eller anden personfarlig

kriminalitet indgår, eller en seksualforbrydelse, underrettes om tidspunktet

for den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse, herunder eventuel

prøveløsladelse, samt om eventuel undvigelse, hvis forurettede har anmodet

herom. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den dømte har

UDKAST

været varetægtsfængslet før dom og ikke har været løsladt mellem dommens

afsigelse og fuldbyrdelse.

I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmodning, hvis

gerningspersonen under afsoning og på institutionens område med

institutionens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller radioprogram

produceret til udsendelse her i landet, hvori den pågældende har en

fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview i et dansk dagblad, jf. § 741

g, stk. 1, 2. pkt. Det samme gælder ved medvirken i optagelserne af et sådant

tv- eller radioprogram eller interview uden for institutionens område i

tilfælde, hvor institutionen har meddelt tilladelse til udgang med viden

herom.

Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære

pårørende efter anmodning, jf. retsplejelovens § 741 g, stk. 1, 4. pkt.

Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningspersonen taler

for det, jf. retsplejelovens § 741 g, stk. 1, 5. pkt.

Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis gerningspersonen er

dømt til anbringelse efter straffelovens § 68, § 69, § 73 eller § 74 a eller til

forvaring efter straffelovens § 70, jf. bestemmelsens stk. 2.

I medfør af retsplejelovens § 741 g, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte

nærmere regler om underretningsordningen, hvilket er sket i bekendtgørelse

nr. 1134 af 13. oktober 2017 om underretning ved udgang og løsladelse mv.

samt ved medvirken i tv- eller radioprogrammer eller portrætinterview.

2.2.1.3. Mulighed for videoafhøring

Det følger af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, at politiets afhøring af en person

kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis

under hovedforhandlingen efter retsplejelovens § 872 (videoafhøring), hvis

1) personen er under 13 år, 2) personen er under 15 år, og efterforskningen

vedrører en overtrædelse af a) straffelovens § 210 (incest) eller kapitel 24

(seksualforbrydelser) eller b) straffelovens § 237 (manddrab) eller §§ 243-

246 (psykisk vold og vold), hvor personen eller en af dennes nærmeste er

forurettet, og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste.

Videoafhøring kan endvidere ske, hvis 3) personen er under 18 år, og

særlige omstændigheder taler for videoafhøring, eller 4) personen er 18 år

eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig

funktionsnedsættelse, og særlige omstændigheder taler for videoafhøring.

UDKAST

Forsvareren skal være til stede under videoafhøringen, jf. retsplejelovens §

745 e, stk. 2. Efter bestemmelsens stk. 3 har den, der er mistænkt, derimod

ikke adgang til at være overvære videoafhøringen. Den pågældende skal dog

snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse

videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mistænkt, eller

dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af personen, skal

fremsættes snarest muligt herefter.

Vil den, der er mistænkt, eller forsvareren modsætte sig, at videoafhøringen

anvendes som bevis under hovedforhandlingen, skal den pågældende senest

4 uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe spørgsmålet for retten,

jf. bestemmelsens stk. 4. Retten kan se bort fra en fristoverskridelse, der må

anses for undskyldelig.

2.2.1.4. Varetægtsfængsling

Det følger af retsplejelovens § 762, stk. 1, at en sigtet kan

varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en

lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt

lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller

derover, og 1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde

til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller

2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte,

at han på fri fod vil begå en ny lovovertrædelse af den foran nævnte

beskaffenhed, eller 3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde

til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved

at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, kan der endvidere ske såkaldt retshånd-

hævelsesarrest. Det følger af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at en sigtet kan

varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at

den pågældende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig

påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og

hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed

skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2, kan en sigtet ligeledes varetægtsfængsles,

når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået en

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, (vold og trusler mod personer i

offentlig tjeneste mv.), § 119 b (angreb med genstand på personer i offentlig

tjeneste), § 123 (vidnetrusler), § 134 a (deltagelse i slagsmål), § 192 a, stk.

2 (overtrædelse af våbenlovgivningen under særligt skærpende

UDKAST

omstændigheder), § 218 (samleje ved udnyttelse af en persons sindssygdom

mv.), § 222 (pædofili), § 225, jf. § 216, stk. 2, § 218 eller § 222 (voldtægt

af barn under 12 år, samleje ved udnyttelse af en persons sindssygdom mv.

eller pædofili ved andet seksuelt forhold end samleje), § 235, stk. 1

(børnepornografi), §§ 243-246 (psykisk vold og vold), § 252 (hensynsløs

forvoldelse af fare) eller en overtrædelse af straffelovens § 232

(blufærdighedskrænkelse) over for et barn under 15 år, såfremt

lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan forventes

at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og hensynet

til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Varetægtsfængsling kan dog ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan

ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis

frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af

sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis

den sigtede findes skyldig, jf. bestemmelsens stk. 3.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor, foreslås det med

lovforslaget, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven som § 242

om stalking.

Justitsministeriet finder, at den nye stalkingbestemmelse i straffeloven bør

suppleres af en bedre retstilling for forurettede under efterforskningen og

behandlingen af straffesager om stalking.

Ministeriet finder derfor, at der i sager om stalking efter den foreslåede

straffelovbestemmelse – i lighed med bl.a. sager om overtrædelse af

straffelovens §§ 243-246 om psykisk vold og vold – bør indføres regler om

beskikkelse af bistandsadvokat, underretning af forurettede ved

gerningspersonens udgang og løsladelse mv., videoafhøring af personer

under 15 år i visse situationer og adgang til retshåndhævelsesarrest i tilfælde

af særligt bestyrket mistanke.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., § 741

g, stk. 1, 1. pkt., § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b, og § 762, stk. 2, nr. 2, indsættes

en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242 om

stalking.

UDKAST

De foreslåede udvidelser af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,

vil indebære, at der efter begæring fra forurettede kan beskikkes en

bistandsadvokat i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 242. Retten vil dog i sådanne sager kunne afslå at beskikke

en bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og

advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 741 g, stk. 1, 1. pkt., vil

indebære, at der i forhold til en ubetinget fængselsstraf for en grovere

overtrædelse af straffeloven, hvor stalking efter den foreslåede bestemmelse

i straffelovens § 242 indgår, skal ske underretning af forurettede eller dennes

nærmeste efter de nærmere regler herom i § 741 g, stk. 1. Forurettede, eller

dennes nærmeste, vil således på anmodning skulle underrettes om

tidspunktet for gerningspersonens første uledsagede udgang og løsladelse

og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægtsfængslet før

dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse.

Udvidelsen indebærer endvidere, at forurettede på anmodning vil skulle

underrettes, hvis gerningspersonen under afsoning og på institutionens

område med institutionens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller

radioprogram produceret til udsendelse her i landet, hvori den pågældende

har en fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview i et dansk dagblad. Det

samme vil gælde ved medvirken i optagelserne af et sådant tv- eller

radioprogram eller interview uden for institutionens område i tilfælde, hvor

institutionen har meddelt tilladelse til udgang med viden herom.

Underretning vil kunne afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningspersonen

taler for det.

Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b, vil

indebære, at der kan foretages videoafhøring af personer under 15 år

vedrørende efterforskning om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse

i straffelovens § 242, hvor personen eller dennes nærmeste er forurettet og

den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste.

Endelig vil den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2,

indebære, at der kan ske retshåndhævelsesarrest i tilfælde af en særligt

bestyrket mistanke om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 242, hvis de øvrige betingelser for varetægtsfængsling efter

§ 762, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, er opfyldt.

Med de foreslåede udvidelser af anvendelsesområdet for retsplejelovens §

741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., § 741 g, stk. 1, 1. pkt., § 745 e, stk. 1, nr. 2,

UDKAST

litra b, og § 762, stk. 2, nr. 2, sikres der herved en retsstilling for forurettede

i sager om stalking efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242,

der svarer til retsstillingen for forurettede i sager om overtrædelser af bl.a.

straffelovens §§ 243-246 om psykisk vold og vold.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af

retstilstanden efter de pågældende bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1-4.

2.3. Indførelse af klagefrist i tilholdsloven

2.3.1. Gældende ret

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

med senere ændringer (herefter tilholdsloven) trådte i kraft den 1. marts

2012 og indeholder et samlet regelsæt om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning. Tilholdslovens formål er at beskytte personer mod at blive

udsat for fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder stalking.

2.3.1.1. Tilhold

Ved et tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig,

mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk

kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter en anden, jf.

tilholdslovens § 1.

Betingelserne for, at et tilhold kan gives, fremgår af tilholdslovens § 2.

Tilhold kan gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en person har

krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt

mv. som anført i § 1, eller ved at en person mod den anden har begået

strafbart forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse. For begge

dele gælder, at der samtidig skal være bestemte grunde til at antage, at den

pågældende fortsat vil krænke den anden.

Tilhold kan endvidere gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en

person har begået en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om drab,

røveri, frihedsberøvelse, vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden

sædelighedsforbrydelse eller forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og den

forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke

findes at skulle tåle kontakt mv. med den pågældende som anført i § 1.

Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. tilholdslovens § 5.

UDKAST

2.3.1.2. Strakstilhold

Ved lov nr. 1724 af 27. december 2016 om ændring af tilholdsloven blev

der med en ny bestemmelse i tilholdslovens § 2 a indført mulighed for at

meddele en foreløbig afgørelse om tilhold (strakstilhold), som midlertidigt

skal beskytte den forurettede og eventuelt medlemmer af forurettedes

husstand, indtil politidirektøren kan træffe en endelig afgørelse om tilhold

eller opholdsforbud. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2017.

Efter tilholdslovens § 2 a kan et tilhold gives foreløbigt, indtil der kan

træffes en endelig afgørelse angående tilhold eller opholdsforbud efter de

gældende bestemmelser. Der kan således give et foreløbigt tilhold

(strakstilhold) enten i forbindelse med en anmodning om at meddele et

tilhold mv. eller i forbindelse med, at politiet af egen drift har iværksat

sagsbehandling angående tilhold mv.

Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og har samme

retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de øvrige bestemmelser i

tilholdsloven.

Betingelserne for, at et tilhold kan gives, fremgår af tilholdslovens § 2 a, stk.

1. Meddelelse af et strakstilhold betinges af, at en person med rimelig grund

er mistænkt for at have krænket en andens fred ved at forfølge eller genere

den anden ved kontakt mv., som anført i tilholdslovens § 1, eller ved at have

begået et strafbart forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse,

mod den anden.

Herudover er det en betingelse for at meddele et strakstilhold, at den person,

som tilholdet rettes mod, ikke har rimelig interesse i at kontakte den anden.

Det fremgår af tilholdslovens § 2 a, stk. 2, at et strakstilhold gælder indtil

videre og bortfalder, når der træffes afgørelse efter § 2 eller § 4 (dvs. tilhold

eller opholdsforbud) eller om tilbagekaldelse. En afgørelse efter § 2 eller §

4 skal så vidt muligt træffes senest 60 dage efter forkyndelsen af afgørelsen

om strakstilhold, jf. tilholdslovens § 2 a, stk. 3.

2.3.1.3. Opholdsforbud

Efter tilholdslovens § 3 kan en person ved et opholdsforbud (geografisk

bestemt tilhold) forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset

område i nærheden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller

opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes. Et opholdsforbud

UDKAST

omfatter dog ikke færden og ophold, som af særlige grunde må anses for

beføjet, jf. § 13.

Opholdsforbud kan ligesom tilhold udstrækkes til at omfatte et eller flere

medlemmer af forurettedes husstand, jf. tilholdslovens § 6 og

bemærkningerne til § 6 i forslag nr. L 10 af 9. november 2011 om lov om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg

A, side 38.

Betingelserne for at udstede et opholdsforbud fremgår af lovens § 4.

Opholdsforbud kan gives, hvis betingelserne for meddelelse af tilhold er

opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistanke om, at

den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagen krænkelse

efter § 2, stk. 1, nr. 1 (fredskrænkelse eller strafbart forhold, der kan

sidestilles med fredskrænkelse), forsætligt har overtrådt et tilhold eller har

udsat den anden for grov personfarlig kriminalitet omfattet af § 2, stk. 2,

eller har udøvet, eller forsøgt at udøve, ulovlig tvang i forbindelse med

ægteskab eller en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed omfattet af § 2,

stk. 3, eller har begået en lovovertrædelse, der kan føre til bortvisning, jf.

pkt. 3.2.1.4 nedenfor. Det er endelig en betingelse, at et tilhold ikke kan

anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person.

Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år, jf.

tilholdslovens § 5.

2.3.1.4. Bortvisning

Efter tilholdslovens § 7 kan en person over 18 år forbydes at opholde sig i

sit hjem. En person kan i henhold til § 8 bortvises, når der er begrundet

mistanke om, at den pågældende, mod et medlem af sin husstand, har begået

en overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller

nedværdigende behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.), § 266

(trusler) eller en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26

(seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod

den personlige frihed), og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6

måneder.

Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende person har optrådt på

en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem af

husstanden.

UDKAST

Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde til

at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydelser,

hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil fire uger, jf. § 10.

2.3.1.5. Afgørelse om tilhold, strakstilhold, opholdsforbud og bortvisning

Afgørelser om tilhold, strakstilhold, opholdsforbud og bortvisning træffes

af politidirektøren, jf. tilholdslovens § 15, stk. 2. Afgørelserne er underlagt

forvaltningslovens regler, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

Statsadvokaten behandler klager over tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

jf. tilholdslovens § 15, stk. 3, 1. pkt. Statsadvokatens afgørelse kan ikke

påklages, jf. tilholdslovens § 15, stk. 3, 2. pkt. Det følger af bemærkningerne

til lovforslaget bag tilholdslovens § 2 a, jf. L 19 Forslag til lov om ændring

af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning af 5. oktober 2016, at

tilholdslovens § 15, stk. 3, også gælder for strakstilhold.

Lovligheden af tilholdet kan endvidere prøves i forbindelse med en

straffesag om overtrædelse af tilholdet. Herudover kan lovligheden af et

meddelt tilhold prøves af domstolene efter den almindelige regel i

grundlovens § 63, jf. Højesterets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen,

2003, side 153.

En klage til statsadvokaten over et tilhold, strakstilhold, opholdsforbud eller

en bortvisning har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Der er

imidlertid eksempler på, at straffesager om overtrædelse af afgørelser efter

tilholdsloven er blevet udsat forud for eller under hovedforhandlingen, fordi

tiltalte, efter en overtrædelse af tilholdet, vælger at klage over tilholdet.

Der er ligeledes eksempler på, at personer, det er meddelt et tilhold, klager

over afgørelsen flere måneder efter, at de har modtaget afgørelsen.

Statsadvokaterne har identificeret ca. 16 sager fra 2019 og 2020, hvor klagen

er indgivet (væsentligt) senere end fire uger efter et meddelt tilhold.

Afgørelser om tilhold (herunder strakstilhold), opholdsforbud og

bortvisning skal forkyndes, jf. tilholdslovens § 16, 1. pkt. Ved forkyndelse

af opholdsforbud og bortvisning skal den pågældende vejledes om retten til

at kræve afgørelsen indbragt for retten, jf. § 16, 3. pkt. En afgørelse om

opholdsforbud eller bortvisning kan forlanges indbragt for retten, selv om

den pågældende ikke har udnyttet de administrative klagemuligheder. En

UDKAST

afgørelse vil kunne påklages til den regionale statsadvokat og begæres

indbragt for retten, men hvis en domstol i medfør af §§ 17-19 træffer

afgørelse, afskæres den forvaltningsretlige rekursadgang til statsadvokaten.

En afgørelse om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning får virkning fra

forkyndelsestidspunktet. En afgørelse om tilhold skal ikke forkyndes på ny,

hvis der er sket forkyndelse af et tilhold efter § 2 a (strakstilhold) angående

et tilsvarende forbud mod kontakt mv.

Tilholdslovens § 15, stk. 3, om statsadvokatens behandling af klager over

politidirektørens afgørelser om tilhold (herunder strakstilhold),

opholdsforbud og bortvisning fastsætter ikke en frist for, hvornår

politidirektørens afgørelse senest kan påklages. Som det er i dag, kan en

afgørelse efter tilholdsloven om tilhold, strakstilhold, opholdsforbud og

bortvisning derfor påklages, uanset hvor længe der er gået siden afgørelsen.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Der gælder i dag ikke en frist for indgivelse af klage over politidirektørens

afgørelser om meddelte tilhold (herunder strakstilhold), opholdsforbud og

bortvisning. Det betyder, at en person, der er blevet meddelt et tilhold

(herunder strakstilhold), opholdsforbud eller bortvisning, i dag kan påklage

afgørelsen længe efter, at den er truffet. Det kan medføre, at sager om

overtrædelser af navnlig tilhold trækker i langdrag. Dette kan være til gene

for forurettede i tilfælde, hvor stalkingen fortsætter, mens sent indgivne

klager forlænger sagsforløbet, skaber usikkerhed om afgørelsen om tilhold

og bremser for, at domstolene kan træffe afgørelse om overtrædelse af

tilholdet. Sidstnævnte vil kunne være tilfældet, hvis en straffesag om

overtrædelse af en afgørelse efter tilholdsloven udsættes, fordi tiltalte i

forbindelse med retssagen vælger at klage over selve tilholdet.

I tilknytning hertil fremgår det af undersøgelsen ”Omfanget og karakteren

af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18” fra Justitsministeriets

Forskningskontor, at den oplevede alvorsgrad af stalkingen er nært knyttet

til længden af stalkingforløbet. De personer, som stalkes over længere tid,

oplever, sammenlignet med andre stalkingofre, i højere grad stalkingen som

meget eller ret alvorlig, føler sig i højere grad utrygge under stalkingforløbet

og angiver i højere grad, at stalkingen har påvirket dem og deres liv.

Organisationer, der arbejder med ofre for stalking, har endvidere peget på,

at jo længere tid stalking står på, jo vanskeligere er det for den udsatte at

UDKAST

skærme sig og finde beskyttelse, og jo større skade forvolder den for de

implicerede.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres en

frist på fire uger for klage til statsadvokaten over politidirektørens afgørelse

om et meddelt tilhold, strakstilhold, opholdsforbud og bortvisning. En

klagefrist på fire uger vil svare til den frist, der efter retsplejelovens § 102

gælder for klager over afgørelser truffet af rigsadvokaten som 1. instans,

som behandles af justitsministeren, jf. retsplejelovens § 98, stk. 4, afgørelser

truffet af statsadvokaterne som 1. instans, som behandles af Rigsadvokaten,

jf. retsplejelovens § 99, stk. 3, 1. pkt., samt afgørelser truffet af

politidirektørerne vedrørende strafforfølgning, som behandles af

statsadvokaterne, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2.

Hvis der fastsættes en klagefrist, opnås der en hurtig afklaring af, hvorvidt

en afgørelse om et meddelt tilhold, strakstilhold, opholdsforbud og/eller

bortvisning vil blive påklaget og dermed en større sikkerhed for, at en

upåklaget afgørelse kan betragtes som endelig. Med en klagefrist på fire

uger vil personer, som klager til statsadvokaten over afgørelser truffet af

politidirektørerne efter tilholdsloven, have samme retsstilling som personer,

der klager til statsadvokaten over afgørelser truffet af politidirektørerne

vedrørende strafforfølgning. Den foreslåede klagefrist vil desuden sikre

parallelitet mellem adgangen til at påklage forvaltningsretlige afgørelser

efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og lov om social service,

jf. § 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Afgørelser efter tilholdsloven træffes med forskellig varighed, jf. afsnit

2.3.1.1, 2.3.1.2, 2.3.1.3 og 2.3.1.4. Hensynet til at få en hurtig afklaring af,

hvorvidt en afgørelse vil blive påklaget, og dermed en større sikkerhed for,

at en upåklaget afgørelse kan betragtes som endelig, findes dog at gælde for

alle de afgørelser, som politidirektørerne har kompetence til at træffe efter

tilholdsloven, hvorfor der lægges op til, at klagefristen skal gælde alle

afgørelser efter loven.

Justitsministeriet finder samtidig, at der i reglerne bør sikres mulighed for,

at statsadvokaten under særlige omstændigheder kan behandle en klage, der

er indgivet for sent, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

Der vil fortsat være mulighed for genoptagelse af sagen. Hvis parterne

anfører, at nye omstændigheder er indtruffet eller fremsender nye

oplysninger, vil der skulle foretages en vurdering af, hvorvidt grundlaget for

UDKAST

at opretholde et meddelt tilhold – eller afslå en anmodning om tilhold –

fortsat er til stede, uanset om der indsættes en klagefrist i loven.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i tilholdslovens § 15 indsættes et nyt stk. 4, der fastsætter

en fire ugers klagefrist, således at den, der meddeles tilhold, strakstilhold,

opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdsloven, skal påklage afgørelsen

inden for fire uger.

Det foreslås, at klagefristen fastsættes til fire uger fra den dag, hvor klageren

har fået meddelelse om afgørelsen. Fristen løber fra forkyndelsesdatoen

eller fra endelig afgørelse, når der ikke skal ske forkyndelse på ny, jf.

tilholdslovens § 16. Dermed svarer den fastsatte klagefrist bl.a. til den

klagefrist, der fremgår af retsplejelovens § 102 om klagefristen i afgørelser

om strafforfølgning truffet af politidirektørerne. En klagefrist på fire uger

giver efter Justitsministeriets opfattelse den person, der er meddelt tilhold,

strakstilhold, opholdsforbud eller bortvisning, et rimeligt tidsrum til at

overveje, om afgørelsen bør påklages, og til eventuelt at søge sagkyndig

bistand.

Klagefristen gælder klager over afgørelser truffet af politidirektørerne i

henhold til tilholdslovens bestemmelser om tilhold, jf. § 1, strakstilhold, jf.

§ 2 a, opholdsforbud, jf. § 3, og bortvisning, jf. § 7. Den foreslåede klagefrist

finder dermed anvendelse for alle de afgørelser, som politidirektørerne har

kompetence til at træffe i medfør af tilholdsloven.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse i tilholdslovens § 15, stk. 4, 2.

pkt., op til, at statsadvokaten kan beslutte at behandle en klage, der er

modtaget for sent, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det vurderes med en vis usikkerhed, at der vil være økonomiske

konsekvenser forbundet med lovforslaget på op til 2,6 mio. kr. årligt (2021-

pl) i 2022 og 2023 faldende til 2,4 mio. kr. fra 2024 og frem. Udgifterne

forventes håndteret inden for Justitsministeriets eksisterende ramme.

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [indsæt dato] til den [indsæt

dato] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten,

Rigspolitiet,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amnesty International,

Barnets Tarv Nu, Børnesagens Fællesråd, Bryd Tavsheden, Børnerådet,

Børns Vilkår, Center for Voldsramte, Danner, Dansk Kvindesamfund,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking

Center, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner,

Dare Gender, Det Kriminalpræventive Råd, Dialog mod vold, Digitalt

Ansvar, Etnisk Ung, Everyday Sexism Project Danmark, Exitcirklen,

Fonden Fundamentet & Mandecentret Botilbud, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen mor,

ForældreLANDSforeningen FBU, Gadejuristen, Godfar, Hjælp Voldsofre,

Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderådet,

Kvinfo, Københavns Kommune (Etnisk Konsulentteam), Københavns

Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre,

Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM,

UDKAST

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden Vold, Mary

Fonden, Mødrehjælpen, OAK Foundation Denmark, Offerrådgivningerne i

Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Red-Safehouse, Retspolitisk

Forening, Røde Kors, Sabaah, SAVN, Statens Institut for Folkesundhed,

Statsforvaltningen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TUBA, Unicef

Danmark, VIVE, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus

Universitet (Juridisk Institut)

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreu

dgifter

(hvis

ja,

angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsek

venser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for

borgerne

Klima-

miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper

for

implementering

Ingen

Negative

konsekvenser/merud

gifter

(hvis

ja,

angiv

omfang/Hvis

nej,

anfør

»Ingen«)

Op til 2,6 mio. kr. i

2021-2022, faldende

til op til 2,4 mio. kr.

fra 2023 og frem.

Ingen

Lovforslaget

aspekter.

indeholder

ikke

EU-retlige

NEJ

UDKAST

erhvervsrettet

EU-

regulering

/Går

videre

end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Straffeloven indeholder ikke i dag en selvstændig bestemmelse om stalking.

Efter lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

(tilholdsloven) kan overtrædelse af et tilhold, et opholdsforbud eller en

bortvisning imidlertid straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

tilholdslovens § 21, stk. 1. Det er efter tilholdslovens § 21, stk. 2, en

skærpende omstændighed, at forholdet har udgjort et led i systematisk og

vedvarende forfølgelse eller chikane.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 242

i straffeloven, hvorefter den, som

krænker en anden persons fred ved på systematisk og vedvarende vis over

en periode at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den

pågældende, kan straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at gerningspersonens adfærd

udgør en krænkelse af forurettedes fred. Det forudsættes i den forbindelse,

at bestemmelsen omfatter adfærd, der generelt er egnet til at udgøre en

fredskrænkelse. Det vil derfor ofte være et element i adfærden, at forurettede

oplever at få sin fred krænket. Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke et

krav om, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket, herunder

at adfærden har påført forurettede psykiske skader eller lignende.

Der kan ved vurderingen af, om adfærden er egnet til at krænke forurettedes

fred, lægges vægt på den nærmere karakter af adfærden, herunder parternes

interne relation, og hvorvidt adfærden efter sit indhold, sin form og

hyppighed er egnet til – eller søger at virke – utryghedsskabende, ubehagelig

eller forstyrrende.

UDKAST

Det vil ikke nødvendigvis være den almindelige opfattelse af handlingens

karakter, der er afgørende for, om der er tale om en fredskrænkelse, som er

omfattet af den foreslåede bestemmelse, men de konkrete omstændigheder

adfærden indgår i. Der kan således være tale om en adfærd, der isoleret set

kan synes uskyldig og harmløs, men som set i en sammenhæng og i forhold

til gerningspersonens og forurettedes fælles historik kan opleves særdeles

intimiderende og utryghedsskabende.

Det bemærkes, at enkelte henvendelser fra gerningspersonen til forurettede

i et samlet adfærdsmønster, som ellers vurderes at være en fredskrænkelse,

efter omstændighederne vil kunne være berettigede. Dette vil afhænge af en

konkret vurdering af den enkelte sag, men vil f.eks. kunne gøre sig gældende

i tilfælde, hvor gerningspersonen og forurettede har fælles børn, og

kommunikationen vedrører børnenes tarv mv.

Der er krav om, at adfærden skal være systematisk og vedvarende over en

vis periode. Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis

varighed, intensitet og dermed grovhed.

Der vil i den forbindelse f.eks. kunne lægges vægt på, om forurettede har

ændret vaner som følge af gerningspersonens adfærd, herunder benyttet sig

af en anden rute til arbejde eller skiftet telefonnummer, adresse mv. Det vil

typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede oplever

at få sine grænser overskredet, herunder f.eks. ved udtalte eller indirekte

trusler. Som nævnt oven for er det dog ikke et krav, at forurettede i det

konkrete tilfælde har følt sig krænket, herunder at adfærden har påført

forurettede psykiske skader eller lignende.

En krænkelse af forurettedes fred kan f.eks. bestå i, at gerningspersonen som

led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane af forurettede

forsætligt overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning

omfattet af tilholdslovens § 1, § 3 eller § 7. Det er ikke i sig selv

tilstrækkeligt (eller nødvendigt) for bestemmelsens anvendelse, at et tilhold

er overtrådt, men der kan lægges vægt på dette forhold ved bedømmelsen

af, om der er tale om en fredskrænkelse.

Bestemmelsens anvendelse forudsætter endvidere, at der er tale om kontakt,

forfølgelse eller adfærd, der på anden måde kan betegnes som chikanerende.

Ved »kontakt« forstås henvendelser fra gerningspersonen til forurettede, der

har karakter af personlig, skriftlig, telefonisk og/eller digital kontakt.

UDKAST

Personlig kontakt omfatter gerningspersonens fysiske fremmøde på f.eks.

forurettedes bopæl, arbejdsplads eller andre steder, hvor gerningspersonen

har kendskab til, at forurettede opholder sig. Personlig kontakt omfatter

derimod ikke situationer, hvor gerningspersonen tilfældigt og kortvarigt

f.eks. møder forurettede på gaden, uden at gerningspersonen tager initiativ

til interaktion.

Skriftlig

kontakt

omfatter

breve

eller

lignende

analoge

kommunikationsformer, mens telefonisk kontakt omfatter kontakt, som

foregår ved anvendelse af telefonnettet, herunder fremsendelse af en tekst-

eller billedbesked (f.eks. sms’er og mms’er).

Endelig omfatter digital kontakt enhver kontakt, som foregår gennem

internettet eller et lignende system til spredning af information.

Som

eksempler kan nævnes e-mail, internetchat, internettelefoni og sociale

medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter. Det samme gælder for

kontakt, som foregår ved brug af Skype, Facetime, WhatsApp, Viber og

lignende programmer til opkald, chat og videoopkald via internettet.

Som eksempler på kontakt, der sker ved anvendelse af internettet mv., kan

nævnes situationer, hvor gerningspersonen f.eks. har afsendt en tekstbesked,

mail, skrevet en besked på Facebook eller lagt en besked på en telefonsvarer

med forsæt til at opnå kontakt til forurettede. Hvis mailen eller beskeden

ikke kommer frem til forurettede enten på grund af tekniske vanskeligheder,

eller fordi henvendelsen af tredjemand ikke videregives til forurettede, vil

forholdet efter omstændighederne kunne karakteriseres som forsøg på

kontakt. Det vil i sådanne tilfælde imidlertid være en betingelse, at

henvendelsen reelt vil kunne anses for rettet til den forurettede, ligesom

gerningspersonen på tidspunktet for fremsættelsen skal have haft forsæt til,

at henvendelsen kom til forurettedes kendskab.

Bestemmelsen omfatter såvel direkte som indirekte eller nonverbal kontakt.

Som eksempler, der vil kunne være omfattet, kan nævnes henvendelser, der

fremsættes via en nærtstående tredjemand, eller henvendelser, der

fremsættes via offentlige opslag på f.eks. sociale medier. Indirekte kontakt

vil endvidere kunne være gerningspersonens fremsendelse eller placering af

gaver eller andre genstande på forurettedes bopæl eller arbejdsplads, der har

til hensigt at sende et budskab til forurettede, f.eks. en indirekte trussel, en

kærlighedserklæring eller lignende. Sker indirekte kontakt via tredjemand,

vil denne efter omstændighederne kunne straffes for medvirken til

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, jf. straffelovens § 23.

UDKAST

Ved »forfølgelse« forstås, at gerningspersonen følger efter, iagttager eller

overvåger forurettede uden helt at nærme sig, således at adfærden ikke eller

ikke med sikkerhed kan betegnes som kontakt.

Som eksempler kan nævnes tilfælde, hvor gerningspersonen – enten analogt

eller digitalt – søger at indsamle information om forurettedes gøren og

laden.

Den analoge forfølgelse kan således f.eks. indebære, at gerningspersonen

ved sin fysiske tilstedeværelse overvåger forurettedes bopæl eller forfølger

og overvåger forurettede, når han eller hun forlader sin bopæl eller

arbejdsplads.

Forfølgelsen kan også finde sted ved brug af digitale enheder, f.eks. GPS-

udstyr, der påsættes forurettedes køretøj, eller ved hacking af forurettedes

smartphone, webcam, e-mailkonto, messenger-konto, banktransaktioner

eller lignende med det formål at indsamle oplysninger om forurettedes gøren

og laden.

Forfølgelse vil endvidere kunne bestå i gerningspersonens henvendelser til

forurettedes familiemedlemmer, venner eller offentlige myndigheder med

det formål at indsamle information om forurettedes private forhold og gøren

og laden.

Afgørende for, om forfølgelsen er omfattet af den foreslåede bestemmelse

er, at der er tale om en adfærd, som efter omstændighederne kan være

belastende i samme grad som egentlig kontakt.

Udtrykket »på anden måde chikanere« skal forstås bredt og kan omfatte alle

typer af handlinger, herunder fysisk ageren og forskellige former for

kommunikation.

Som eksempler, der efter omstændighederne vil kunne udgøre chikane, kan

nævnes beskadigelse af forurettedes ejendele eller spredning af information

om forurettede, herunder ved offentliggørelse af private oplysninger samt

rygtespredning og falske anklager.

Der kan f.eks. være tale om, at gerningspersonen kontakter forurettedes

arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede rygter om forurettede, at der

gives fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgives

UDKAST

falske anmeldelser til politiet, at der sendes private billeder (uanset om disse

udgør en overtrædelse af straffelovens § 264 d) til andre af forurettede, at

der bestilles et stort antal varer til levering hos forurettede, eller at der ofte

sendes beskeder til forurettede om, at man har kendskab til, hvor den

pågældende befinder sig. Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne

finde anvendelse, hvis gerningspersonen har fået andre til at foretage de

nævnte handlinger for sig.

Der kan således også være tale om almindelig, dagligdagsadfærd, der

imidlertid på baggrund af en samlet vurdering, herunder særligt

gerningspersonens og forurettedes forudgående relation og adfærdens

hyppighed, antager karakter af chikane.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om en

adfærd, der er »systematisk og vedvarende«. Begrebet indebærer, at der skal

være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et

mønster. Enkeltstående krænkelser, f.eks. en enkelt chikanøs opringning

eller et enkelt tilfælde af personlig kontakt mv. til forurettede ved dennes

private bopæl eller på vej til eller fra arbejde, falder således uden for

bestemmelsens anvendelsesområde. Er der tale om meget alvorlige

krænkelser, vil få tilfælde dog ud fra en samlet vurdering kunne være

tilstrækkeligt. Kravet om en systematisk og vedvarende adfærd indebærer

ikke, at adfærden nødvendigvis skal bestå af samme type krænkelser.

Den pågældende adfærd skal endvidere være foregået over en periode. Hvor

lang denne periode skal være afhænger af en samlet konkret vurdering. Heri

indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden. Er

der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort

periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse.

Det er en forudsætning for at ifalde straf for overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse, at der er det fornødne forsæt, jf. straffelovens § 19.

Gerningspersonen skal have forsæt i relation til samtlige objektive

momenter.

Forsæt vil som udgangspunkt foreligge, hvis gerningspersonen tager

kontakt, forfølger eller på anden måde chikanerer forurettede efter, at

vedkommende er meddelt et strakstilhold, et tilhold, et opholdsforbud eller

en bortvisning efter tilholdslovens § 1, § 2 a, § 3 eller § 7. I denne situation

kan der straffes i sammenstød med tilholdslovens § 21, stk. 1. Tilsvarende

vil forsæt i almindelighed foreligge, hvis gerningspersonen bliver bekendt

UDKAST

med, at forurettede har indgivet en politianmeldelse for overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse eller har anmodet om et forbud efter tilholdsloven,

og gerningspersonen efter dette tidspunkt tager kontakt, forfølger eller på

anden måde chikanerer forurettede.

Fortsæt vil også efter omstændighederne kunne foreligge, når politiet har

interveneret i sagen, uden at der foreligger en egentlig politianmeldelse for

overtrædelse af straffelovens § 242 eller en anmodning om tilhold mv. Det

kan f.eks. være i tilfælde, hvor politiet har vejledt den, der forfølger eller

chikanerer, i form af en formaning (dvs. en uformel advarsel om, at politiet

kan give den pågældende et tilhold, opholdsforbud eller bortvisning, hvis

adfærden fortsætter) samt orienteret om konsekvenserne af et tilhold, et

opholdsforbud eller en bortvisning.

Endelig vil forsæt eksempelvis også kunne foreligge, hvis forurettede på en

klar og utvetydig måde – enten i ord eller handlinger – over for

gerningspersonen har tilkendegivet, at den udviste adfærd er uønsket.

Har forurettede og gerningspersonen ikke haft nogen form for kontakt forud

for adfærden, vil en lang række henvendelser fra gerningspersonen, f.eks.

ved fremsendelse af gaver, breve, beskeder eller fysisk kontakt kunne

antyde, at gerningspersonen må have indset, at adfærden var egnet til at

krænke forurettedes fred. Det vil desuden være tilfældet, hvis forurettede og

gerningspersonen tidligere har indgået i et ægteskabs- eller

ægteskabslignende forhold, og karakteren af forholdet har medført, at

forurettede efter al sandsynlighed ikke ønsker kontakt med

gerningspersonen. Det vil dog afhænge af de nærmere omstændigheder i

den konkrete sag, hvorvidt det må formodes, at gerningspersonen måtte

vide, at forurettede ikke ønskede kontakt.

Det er i alle tilfælde afgørende, om der er tale om en af gerningspersonen

initieret henvendelse til den forurettede. En adfærd vil således ikke være

egnet til at udgøre en krænkelse af forurettedes fred, hvis forurettede selv

har initieret kontakt til gerningspersonen. Der vil navnlig kunne lægges

vægt på, om forurettede – enten i ord eller handling – på en klar og utvetydig

måde har frabedt sig den pågældende adfærd, f.eks. hvis parterne tidligere

har indgået i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold, og

omstændighederne ved forholdets afslutning udgør en stærk formodning

for, at forurettede ikke ønsker kontakt med gerningspersonen.

UDKAST

Hvis forurettedes adfærd ikke klart og utvetydigt indikerer, at denne ikke

ønsker kontakt med gerningspersonen, vil den efter omstændighederne

kunne udelukke, at gerningspersonen havde det fornødne forsæt. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis forurettede har frabedt sig kontakt, men

efterfølgende selv kontakter gerningspersonen.

Forudgående tilkendegivelser fra forurettede om, at denne ikke ønsker

kontakt, er ikke en betingelse for, at gerningspersonen har haft det fornødne

forsæt. Forfølgelse eller kontakt mv. af en person, som ikke har en

forudgående personlig relation til gerningspersonen, vil derfor efter

omstændighederne også kunne være omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde.

Forsæt vil efter omstændighederne også kunne foreligge uden for disse

situationer, hvis den udviste adfærd har en sådan varighed, intensitet og

grovhed, at det for gerningspersonen måtte stå klart, at der er tale om en

grov krænkelse af forurettedes fred.

Det vil således afhænge af de nærmere omstændigheder i den konkrete sag,

om det fornødne forsæt foreligger.

Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40

dages ubetinget fængsel. Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges

vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende adfærd,

forurettedes forhold til gerningspersonen og de konsekvenser, som

adfærden har haft for forurettede og eventuelt dennes pårørende. Straffen vil

således også i førstegangstilfælde kunne udmåles til mere end 40 dages

ubetinget fængsel, hvis gerningsmanden eksempelvis over en periode har

udsat den forurettede for mange eller meget grove tilfælde af uønsket

kontakt, forfølgelse eller anden chikane. Ved fastsættelsen af straffen vil det

skulle indgå som en skærpende omstændighed, at tiltalte tidligere er straffet

for stalking eller for overtrædelser af tilhold, eller at forurettede befinder sig

i en situation, hvor forurettede er påtvunget en vis kontakt med

gerningspersonen. Som eksempel herpå kan nævnes, at gerningspersonen er

forælder til forurettedes mindreårige børn, eller at forurettede og

gerningspersonen er kollegaer.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne

strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

UDKAST

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10.

Domstolene vil også undtagelsesvist, herunder hvis gerningsmandens

forhold tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles

en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt

med vilkår om f.eks. behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i

straffelovens kapitel 7.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse efter omstændighederne

omfatter adfærd, der i forvejen er selvstændigt kriminaliseret, herunder

f.eks. psykisk vold efter straffelovens § 243. Det forudsættes i sådanne

tilfælde, at der straffes i sammenstød for overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse og den øvrige relevante straffelovbestemmelse, herunder f.eks.

§ 243.

Straf efter den foreslåede bestemmelse forudsætter – i modsætning til

straffelovens § 243 – ikke, at gerningspersonen er eller har været tilknyttet

forurettedes husstand. Den foreslåede bestemmelse vil således kunne

omfatte adfærd over for f.eks. en tidligere kæreste, som gerningspersonen

ikke har boet sammen med, og adfærd over for en kollega, en kendt person

eller lignende, der ikke kan anses for en nær relation, og som ikke vil være

strafbart efter straffelovens § 243.

Straf efter den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere ikke, at

gerningspersonens adfærd er egnet til på utilbørlig vis at styre forurettede,

som tilfældet er efter straffelovens § 243. Dermed er det i modsætning til

straffelovens § 243 ikke en forudsætning, at adfærden er egnet til at give

gerningspersonen en magtposition i forhold til forurettede, for at den

foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor adfærd over for f.eks. en tidligere

ægtefælle efter omstændighederne vil kunne straffes efter både den

foreslåede bestemmelse og efter straffelovens § 243.

Der kan herudover være tale om andre former for kriminalitet, som begås

som led i stalkingen, f.eks. falsk anmeldelse efter straffelovens § 164,

indgivelse af falske klagemål eller falsk anmeldelse af strafbare forhold til

offentlig myndighed mv., jf. § 165, hacking samt åbning af breve mv. efter

§ 263, uberettiget fotografering eller iagttagelse via kikkert af personer der

UDKAST

befinder sig på ikke frit tilgængeligt sted, jf. § 264 a, GPS-overvågning mv.

jf. § 264 b, uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende

private forhold jf. § 264 d ulovlig indtrængen, jf. § 264, eller hærværk, jf. §

291. Det forudsættes også i sådanne tilfælde, at der straffes i sammenstød

for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse og den øvrige relevante

straffelovsbestemmelse.

Den foreslåede kriminalisering af stalking i straffeloven vil træde i stedet

for den nugældende strafskærpelsesregel i tilholdslovens § 21, stk. 2. Det

forudsættes således, at overtrædelser af tilhold, opholdsforbud eller

bortvisning af en karakter, som hidtil har været omfattet af strafskærpelsen

i tilholdslovens § 21, stk. 2, fremover vil skulle straffes efter den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 242. Hvis et tilhold, en bortvisning eller et

opholdsforbud overtrædes i forbindelse med overtrædelsen af den

foreslåede bestemmelse, straffes der tillige for tilholdslovens § 21, stk. 1.

Politiet bør, i forbindelse med en sigtelse efter den foreslåede bestemmelse

i straffelovens § 242, overveje, om forurettede skal vejledes om reglerne i

tilholdsloven, jf. vejledningspligten i tilholdslovens § 15. Det vil således

kunne være relevant at vejlede forurettede om, at der efter

omstændighederne vil kunne træffes afgørelse om tilhold, opholdsforbud

eller bortvisning på dennes anmodning.

Til § 2

Til nr. 1

Retsplejelovens § 741 a vedrører beskikkelse af bistandsadvokater for

forurettede i straffesager. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retten i

sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod

personer i offentlig tjeneste mv.), § 119 b (angreb med genstand på personer

i offentlig tjeneste), § 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223

(voldtægt mv.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt mv. ved andet seksuelt

forhold end samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21

(forsøg på manddrab), §§ 243-246 (psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom

skadetilføjelse) og § 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand mv.), § 252, stk.

2 (hensynsløs forvoldelse af fare for smitte med livstruende eller

uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 a (ulovlig tvang, frihedsberøvelse mv.)

eller § 288 (røveri), beskikker en advokat for den, der er forurettet ved

lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det. Det

UDKAST

fremgår af bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at beskikkelse af advokat kan afslås

i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§ 218-221,

§ 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250,

§ 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288, hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 741 a, stk. 1,

indsættes en henvisning

til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1. Den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde vil

have den konsekvens, at der på samme måde som for overtrædelser af bl.a.

straffelovens §§ 243-246 om psykisk vold og vold efter begæring fra

forurettede kan beskikkes en bistandsadvokat i sager om stalking.

Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens

§ 741 a, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

242, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Den foreslåede udvidelse vil indebære, at

retten tillige kan afslå at beskikke en bistandsadvokat i sager om

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242, hvis

lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses

for åbenbart unødvendig.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændring af

retstilstanden.

Til nr. 2

Det følger af retsplejelovens § 741 g, stk. 1, 1. pkt., at i sager, hvor der er

afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for en grovere overtrædelse af

straffeloven, hvor vold, psykisk vold, trusler eller anden personfarlig

kriminalitet indgår, eller en seksualforbrydelse, underrettes den forurettede

efter anmodning om tidspunktet for den dømtes første uledsagede udgang

og løsladelse og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været

varetægtsfængslet før dom og ikke har været løsladt mellem dommens

afsigelse og fuldbyrdelse.

I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmodning, hvis

gerningspersonen under afsoning og på institutionens område med

institutionens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller radioprogram

produceret til udsendelse her i landet, hvori den pågældende har en

fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview i et dansk dagblad, jf. § 741

UDKAST

g, stk. 1, 2. pkt. Det samme gælder ved medvirken i optagelserne af et sådant

tv- eller radioprogram eller interview uden for institutionens område i

tilfælde, hvor institutionen har meddelt tilladelse til udgang med viden

herom, jf. § 741 g, stk. 1, 3. pkt. Er den forurettede afgået ved døden,

underrettes den forurettedes nære pårørende efter anmodning, jf. § 741 g,

stk. 1, 4. pkt. Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til

gerningspersonen taler for det, jf. § 741 g, stk. 1, 5. pkt.

Med den foreslåede ændring af retsplejelovens

§ 741 g, stk. 1, 1. pkt.,

udvides bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte stalking.

Dette indebærer, at der i forhold til en ubetinget fængselsstraf for en grovere

overtrædelse af straffeloven, hvor stalking efter den foreslåede bestemmelse

i § 242, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, indgår, på samme måde som for bl.a.

psykisk vold og vold skal ske underretning af forurettede eller dennes nære

efter anmodning i henhold til de nærmere regler herom i § 741 g, stk. 1.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændring af

retstilstanden.

Til nr. 3

Retsplejelovens § 745 e indeholder regler om politiets foretagelse af

videoafhøring. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at politiets afhøring af en

person kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som

bevis under hovedforhandlingen, hvis personen er under 13 år, eller

personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af

straffelovens § 210 (incest) eller kapitel 24 (seksualforbrydelser) eller

straffelovens § 237 (manddrab) eller §§ 243-246 (psykisk vold og vold),

hvor personen eller en af dennes nærmeste er forurettet, og den, der er

mistænkt, er en af personens nærmeste. Videoafhøring kan endvidere ske,

hvis personen er under 18 år, og særlige omstændigheder taler for

videoafhøring, eller personen er 18 år eller derover og har en alvorlig

psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, og særlige

omstændigheder taler for videoafhøring.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 745 e, stk. 1,

indsættes en henvisning

til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242. Dette vil indebære, at

der på samme måde som for efterforskningen vedrørende overtrædelser af

bl.a. straffelovens §§ 243-246 om psykisk vold og vold kan foretages

UDKAST

videoafhøring af personer under 15 år vedrørende efterforskning om

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242, hvor

personen eller dennes nærmeste er forurettet og den, der er mistænkt, er en

af personens nærmeste.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændring af

retstilstanden.

Til nr. 4

Retsplejelovens § 762, stk. 2, vedrører betingelserne for varetægtsfængsling

i form af såkaldt retshåndhævelsesarrest.

Det følger af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, at en sigtet kan

varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at

den pågældende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig

påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og

hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed

skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2, kan varetægtsfængsling endvidere ske ved

særligt bestyrket mistanke om en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1,

(vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste mv.), § 119 b (angreb med

genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123 (vidnetrusler), § 134 a

(deltagelse i slagsmål), § 192 a, stk. 2 (overtrædelse af våbenlovgivningen

under særligt skærpende omstændigheder), § 218 (samleje ved udnyttelse af

en persons sindssygdom mv.), § 222 (pædofili), § 225, jf. § 216, stk. 2, §

218 eller § 222 (voldtægt af barn under 12 år, samleje ved udnyttelse af en

persons sindssygdom mv. eller pædofili ved andet seksuelt forhold end

samleje), § 235, stk. 1 (børnepornografi), §§ 243-246 (psykisk vold og

vold), § 252 (hensynsløs forvoldelse af fare) eller en overtrædelse af

straffelovens § 232 (blufærdighedskrænkelse) over for et barn under 15 år,

såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan

forventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og

hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 762, stk. 2, nr. 2,

indsættes en

henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1.

UDKAST

Dette vil indebære, at der på samme måde som for særligt bestyrket

mistanke om overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 243-246 om psykisk vold

og vold kan ske retshåndhævelsesarrest i tilfælde af en sådan mistanke om

stalking efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændring af

retstilstanden.

Til § 3

Til nr. 1

Tilholdsloven har til formål at beskytte personer mod at blive udsat for

fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder stalking, og loven

indeholder et samlet regelsæt om tilhold (herunder strakstilhold),

opholdsforbud og bortvisning.

Ved et tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig,

mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk

kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter en anden, jf.

tilholdslovens § 1. Efter tilholdslovens § 2 a kan et tilhold gives foreløbigt,

indtil der kan træffes en endelig afgørelse angående tilhold eller

opholdsforbud efter de gældende bestemmelser (strakstilhold). Efter

tilholdslovens § 3 kan en person ved et opholdsforbud (geografisk bestemt

tilhold) forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område

i nærheden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller

opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes. Endelig kan en

person efter tilholdslovens § 7 ved bortvisning forbydes at opholde sig i sit

hjem.

Der gælder i dag ikke en frist for indgivelse af klage over politidirektørens

afgørelser om meddelte tilhold (herunder strakstilhold), opholdsforbud og

bortvisning.

Det foreslås, at der i tilholdslovens § 15 indsættes et nyt stk. 4. Det følger af

den foreslåede § 15, stk. 4, at fristen for klage over afgørelser om meddelte

tilhold, strakstilhold, opholdsforbud og bortvisning efter tilholdsloven

fastsættes til fire uger. Bestemmelsen gælder kun, hvor en afgørelse er

UDKAST

truffet, men ikke for klager f.eks. over, at der endnu ikke er truffet afgørelse

i sagen.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om

afgørelsen, dvs. fra forkyndelsesdatoen eller fra endelig afgørelse, når der

ikke skal ske forkyndelse på ny, jf. tilholdslovens § 16. Klagen skal være

kommet frem til myndighederne inden fristens udløb.

Klagefristen er ikke absolut, idet klager, der fremkommer efter udløbet af

fire ugers fristen, skal behandles, hvis statsadvokaten skønner, at

fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Dette kan f.eks. være

tilfældet, hvis afgørelsen er meddelt klageren, men denne på grund af

bortrejse, sygdom eller sygdom eller alvorlig sygdom eller dødsfald i

nærmeste familie har været forhindret i at indgive klagen rettidigt. Det kan

også være tilfældet, hvor klageren har vanskeligheder med at forstå

afgørelsen og/eller formulere en klage, grundet sproglige vanskeligheder

eller nedsat psykisk funktionsevne, og hvor myndighederne har forsømt

deres pligt i forbindelse hermed. Endelig kan andre utilregnelige

omstændigheder efter en konkret vurdering betyde, at klageren ikke har haft

mulighed for at indgive en rettidig klage, og overskridelsen af fristen derfor

må anses for undskyldelig.

Endvidere bemærkes, at en overskridelse af klagefristen ikke berører

statsadvokaten adgang til at omgøre politidirektørens afgørelse i medfør af

bestemmelsen i lovens § 15, stk. 3.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændring af

retstilstanden.

Til nr. 2

Det fremgår af tilholdslovens § 21, stk. 1, at den, der forsætligt overtræder

et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en bortvisning efter § 7,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Efter tilholdslovens § 21, stk. 2, skal det ved fastsættelse af straffen efter

stk. 1 indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet har udgjort et led

i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane.

UDKAST

Det foreslås, at tilholdslovens § 21, stk. 2, ophæves. Overtrædelse af tilhold,

opholdsforbud og bortvisning, som har karakter af systematisk og

vedvarende forfølgelse eller chikane, vil således fremover skulle straffes

efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 242, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Færøerne har

således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.

Derudover har Færøerne og Grønland egne retsplejelove. Det vil derfor ikke

være relevant at sætte loven i kraft for hverken Færøerne eller Grønland.

Det foreslås dog, at lovens § 3 ved kongelig anordning helt eller delvis kan

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 976 af 17.

september 2019, som senest

ændret ved lov nr. 968 af 26. juni

2020, foretages følgende

ændringer :

Efter § 241 indsættes:

»§ 242.

Den, som krænker en

anden persons fred ved på

systematisk og vedvarende vis over

en periode at kontakte, forfølge

eller på anden måde chikanere den

pågældende, straffes for stalking

med bøde eller fængsel indtil 3 år.«

§2

retsplejeloven,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29.

september 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 741 a.

I sager, der vedrører

§ 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,

overtrædelse af straffelovens § 119, ændres »§§ 243-246,« til: »§§ 242-

§ 119 b, § 123, § 210, §§ 216-223, 246,«.

§ 225, jf. §§ 216-223, § 232, § 237,

jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250,

§ 252, stk. 2, §§ 260- 262 a eller §

288, beskikker retten en advokat for

den, der er forurettet ved

lovovertrædelsen,

når

den

pågældende fremsætter begæring

om det, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. ---

UDKAST

Stk. 3.

I sager om overtrædelse af

straffelovens § 119, § 119 b, § 123,

§§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223,

stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 243-

246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2,

§§ 260- 262 a eller § 288 kan

beskikkelse af advokat dog afslås,

hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter og advokatbistand

må anses for åbenbart unødvendig.

Det samme gælder i sager, der

vedrører

overtrædelse

straffelovens § 225,

jf. §§ 218-221, § 222, stk. 1, eller §

223, stk. 2.

§ 741 g.

I sager, hvor der er afsagt

§ 741 g, stk. 1, 1. pkt.,

dom om ubetinget fængselsstraf for indsættes efter »psykisk vold,«:

en grovere overtrædelse af »stalking,«

straffeloven, hvor vold, psykisk

vold,

trusler

eller

anden

personfarlig kriminalitet indgår,

eller

seksualforbrydelse,

underrettes den forurettede efter

anmodning om tidspunktet for den

dømtes første uledsagede udgang

og løsladelse og om eventuel

undvigelse,

hvis den dømte har været

varetægtsfængslet før dom og ikke

har været løsladt mellem dommens

afsigelse og fuldbyrdelse. I sådanne

tilfælde underrettes den forurettede

desuden efter anmodning, hvis

gerningspersonen under afsoning

og på

institutionens

område

med

institutionens viden medvirker i

optagelserne til et tv- eller

radioprogram

produceret

til

udsendelse her i landet, hvori den

pågældende har en fremtrædende

UDKAST

rolle, eller i et portrætinterview i et

dansk dagblad.

Det samme gælder ved medvirken i

optagelserne af et sådant tv- eller

radioprogram eller interview uden

for institutionens område i tilfælde,

hvor institutionen har meddelt

tilladelse til udgang med viden

herom. Er den forurettede afgået

ved døden, underrettes den

forurettedes nære pårørende efter

anmodning. Underretning kan

afslås, hvis væsentlige hensyn til

gerningspersonen taler for det.

Stk. 2-3. ---

§ 745 e.

Politiets afhøring af en

person kan optages på video

med henblik på anvendelse af

optagelsen som bevis

under hovedforhandlingen efter §

872 (videoafhøring) i følgende

tilfælde:

1) ---

2) Personen er under 15 år, og

efterforskningen vedrører en

overtrædelse af

a) ---

b) straffelovens §§ 237 eller 244-

246, hvor personen eller en

af dennes nærmeste er forurettet og

den, der er mistænkt, er

en af personens nærmeste.

nr. 3-4. ---

Stk. 2-4.

---

§ 762. ---

Stk. 1. ---

Stk. 2.

En sigtet kan endvidere

varetægtsfængsles,

når

der

foreligger en særligt bestyrket

mistanke om, at han har begået

1) ---

§ 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b,

ændres » 243-246,« til: » 242-

246,«.

§ 762, stk. 2, nr. 2,

ændres »§§

243-246,« til: »§§ 242-246,«.

UDKAST

2) en overtrædelse af straffelovens

§ 119, stk. 1, § 119 b, § 123, § 134

a, § 192 a, stk. 2, § 218, § 222, §

225, jf. § 216, stk. 2, § 218 eller §

222, §

235, stk. 1, §§ 243-246, § 250 eller

§ 252 eller en overtrædelse af

straffelovens § 232 over for et barn

under

år,

såfremt

lovovertrædelsen

efter

oplysningerne om forholdets

grovhed kan ventes at ville medføre

en ubetinget dom på fængsel i

mindst 60 dage og hensynet til

retshåndhævelsen

skønnes

kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Stk. 3. ---

§3

I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om

tilhold,

opholdsforbud

bortvisning, som ændret ved § 3 i

lov nr. 434 af 1. maj 2013, § 3 i lov

nr. 633 af 12. juni 2013, lov nr.

1724 af 27. december 2016 og § 3 i

lov nr. 329 af 30. marts 2019,

foretages følgende ændring:

§ 15

indsættes som

stk. 4.:

»Stk.

Klager

over

politidirektørens afgørelse om

meddelte tilhold, opholdsforbud

eller bortvisning skal indgives til

statsadvokaten senest fire uger

efter, at klageren har fået

meddelelse om politidirektørens

afgørelse. Statsadvokaten kan

beslutte at behandle en klage, der er

modtaget

for

sent,

hvis

fristoverskridelsen må anses for

undskyldelig.«

§ 21, stk. 2,

ophæves.

§ 21.

UDKAST

Stk. 1.

Den, der forsætligt

overtræder et tilhold efter § 1, et

opholdsforbud efter § 3 eller en

bortvisning efter § 7, straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af straffen

efter stk. 1 skal det indgå som en

skærpende

omstændighed,

forholdet har udgjort et led i en

systematisk

vedvarende

forfølgelse eller chikane.