Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 405
Offentligt
2436036_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. august 2021
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
2021-0090-2864
2042274
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi 2021-2023)
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 1174 af 8 juni 2021, foretages følgende æn-
dringer:
1.
§ 82, nr. 13,
ophæves.
Nr. 14 bliver herefter nr. 13.
2.
I
§ 82
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Ved straffens fastsættelse kan det endvidere indgå som formil-
dende omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort
inden for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Sags-
behandlingstiden kommer dog kun i betragtning som formildende omstæn-
dighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en
rimelig frist.«
3.
I
§ 83
indsættes som
3. pkt.:
»§ 82, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
4.
I
§ 119, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved fastsættelse af straffen skal det endvidere betragtes som en skær-
pende omstændighed, at en trussel om vold efter stk. 1 har baggrund i foru-
rettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at
forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige de-
bat.«
5.
I
§ 266
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at truslen har baggrund i forurettedes lovlige yt-
ringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre foru-
rettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.«
§2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020,
som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 172 a, stk. 1,
indsættes efter »745 e«: », stk. 1, nr. 1-4,«.
2.
I
§ 735, stk. 3, nr. 2,
ændres »sagens behandling« til: »behandlingen af
sagen«.
3.
I
§ 736, stk. 1, nr. 2,
ændres »at beskikke« til: »beskikkelse af«.
4.
I
§ 745 e, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) Personen er 15 år eller derover, og efterforskningen vedrører en over-
trædelse af straffelovens § 216 eller straffelovens § 225, jf. § 216, hvor per-
sonen er forurettet.«
§3
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som
senest ændret ved lov nr. 1187 af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 118 a, stk. 1,
indsættes som
3.
og
4. pkt.:
»For overtrædelse af §§ 41-43 b eller anden hastighedsgrænse fastsat ved
færdselstavler eller anden afmærkning udmåles bøder til 1.200 kr. eller be-
løb derover, som er delelige med 600. For overtrædelser omfattet af 3. pkt.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
udmåles bøder for personer med særlig lav indtægt til 600 kr. eller beløb
derover.«
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................5
2. Lovforslagets hovedpunkter.....................................................................7
2.1. Begrænsning af strafnedsættelse mv. for lang sagsbehandlingstid ...7
2.1.1. Gældende ret
..................................................................................7
2.1.1.1. Straffelovens § 82, nr. 13
........................................................7
2.1.1.2. Straffelovens § 83
..................................................................10
2.1.1.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention..................11
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
....................................................12
2.1.3. Den foreslåede ordning................................................................14
2.2. Strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden...............................15
2.2.1. Gældende ret
................................................................................15
2.2.1.1. Straffelovens § 119
................................................................15
2.2.1.2. Straffelovens § 266
................................................................17
2.2.1.3. Straffelovens § 81, nr. 7
........................................................17
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
....................................................19
2.2.3. Den foreslåede ordning................................................................23
2.2.3.1. Skærpelse af straffen for trusler mod ytringsfriheden mod per-
soner, der handler i medfør af offentlig tjeneste eller hverv i straffe-
lovens § 119........................................................................................23
2.2.3.2. Skærpelse af straffen for trusler mod ytringsfriheden i straffe-
lovens § 266........................................................................................25
2.3. Videoafhøring af voldtægtsofre ......................................................26
2.3.1. Gældende ret
................................................................................26
2.3.1.1. Videoafhøring af vidner
........................................................26
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
....................................................35
2.3.3. Den foreslåede ordning................................................................38
2.4. Prioritering af sager om personfarlig kriminalitet i relation til forsva-
rerbeskikkelse.........................................................................................40
2.4.1. Gældende ret
................................................................................40
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
....................................................44
2.4.3. Den foreslåede ordning................................................................45
2.5. Regulering af bødetakster for hastighedsovertrædelser ..................46
2.5.1. Gældende ret
................................................................................46
2.5.2. Transportministeriets overvejelser...............................................54
2.5.3. Den foreslåede ordning................................................................56
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige........................................................................................................61
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .....62
5. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................63
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser .................................................63
7. Forholdet til EU-retten ...........................................................................63
8. Hørte myndigheder og organisationer mv..............................................63
9. Sammenfattende skema..........................................................................64
1. Indledning
Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige indgik den
15. december 2020 en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af aftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.
Det følger bl.a. af aftalen, at aftaleparterne er enige om at begrænse brugen
af strafnedsættelse grundet lang sagsbehandlingstid mest muligt inden for
rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en ændring af straffelovens regler
om straffens fastsættelse, således at muligheden for at lade sagsbehandling-
stiden indgå som en formildende omstændighed begrænses.
Det følger endvidere af aftalen, at aftaleparterne er enige om at skærpe straf-
fen for trusler, herunder digitale trusler, der har til formål at forhindre foru-
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
rettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed og deltage i den demokratiske de-
bat.
Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om at skærpe straffen
for trusler, herunder digitale trusler, der har til formål at forhindre foruret-
tede i at gøre brug af sin ytringsfrihed og deltage i den demokratiske debat,
eller som har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Det foreslås, at strafskærpelsen gennemføres gennem en fordobling af straf-
niveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat af domstolene for
tilsvarende trusler.
Det fremgår af desuden af aftalen, at der skal indføres mulighed for video-
afhøring af voldtægtsofre, således at videoen bl.a. kan forevises under sa-
gens behandling i retten med mulighed for efterfølgende at stille supple-
rende spørgsmål til den forurettede.
Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide muligheden for videoafhø-
ring, således at der indføres et tilbud om videoafhøring i voldtægtssager af
forurettede, der er 15 år eller derover. Videoafhøringen vil herefter kunne
forevises som en del af bevisførelsen under sagens behandling i retten. Det
foreslås, at der – i modsætning til efter den gældende ordning med videoaf-
høring – efterfølgende i retten skal være mulighed for at stille supplerende
spørgsmål til den forurettede.
Med aftalen blev det herudover besluttet, at der skal indføres målsætninger
for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af
hele straffesagskæden, så der sikres en ensartet prioritering af disse sager.
Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil erstatte de tidligere
såkaldte VVV-målsætninger. Indfasningen af de nye målsætninger sker
gradvist på tværs af straffesagskæden.
Politiet og anklagemyndigheden har primo 2021 implementeret de nye mål-
sætninger for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet.
For kriminalforsorgens vedkommende forventes indfasning af de nye mål-
sætninger i sager om personfarlig kriminalitet håndteret i forbindelse med
en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen gældende fra 2022.
For så vidt angår domstolene er der indledt et samarbejde mellem Justitsmi-
nisteriet og Domstolsstyrelsen om fastlæggelse af målsætninger i retterne
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
med henblik på implementering senest i forbindelse med en ny administrativ
flerårsaftale for domstolene gældende fra 2023. Indeværende lovforslag un-
derstøtter den kommende overgang fra VVV-målsætninger til målsætninger
om personfarlig kriminalitet ved domstolene.
Med lovforslaget sikres det således, at anvendelsen af reglerne om forsva-
rerbeskikkelse og tilbagekaldelse af forsvarerbeskikkelse bringes i overens-
stemmelse med den nye prioritering af sager om personfarlig kriminalitet.
Endelig følger det af aftalen, at aftaleparterne er enige om, at der skal ske
lønregulering af bødetakster, så bøderne bliver tidssvarende, og som kan
tilvejebringe et merprovenu på 100 mio. kr. årligt fra 2022 og frem, der med-
går til finansiering af aftalen. Lovforslaget indeholder på den baggrund et
forslag om regulering af bødetaksterne for hastighedsovertrædelser på
færdselsområdet, som vil kunne tilvejebringe et merprovenu (efter tilbage-
løb) i størrelsesordenen 107 mio. kr. i 2022 og 128 mio. kr. i 2023 og frem
til finansiering af aftalen.
Med forslaget vil bødetaksterne stige med 20 pct. til et beløb, der er deleligt
med 600.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Begrænsning af strafnedsættelse mv. for lang sagsbehandlingstid
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffelovens § 82, nr. 13
Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, der skal tages i betragtning ved
straffens fastsættelse. Således skal der efter § 80, stk. 1, ved straffens fast-
sættelse under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på
lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Efter §
80, stk. 2, skal der ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hen-
syn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt
til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vurde-
ringen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes
almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter ger-
ningen samt dennes bevæggrunde til gerningen. Efter § 80, stk. 3, kan det
ved vurderingen efter stk. 2 ikke indgå som formildende omstændighed, at
gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende.
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Straffelovens §§ 81 og 82 angiver nærmere, hvilke omstændigheder der i
almindelighed skal tillægges vægt i forbindelse med straffens fastsættelse i
henholdsvis skærpende og formildende retning.
Det fremgår af straffelovens § 82, nr. 13, at det ved straffens fastsættelse i
almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at straffesagen
mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan
bebrejdes gerningsmanden.
Straffelovens § 82, nr. 13, er indført ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og be-
stemmelser om straffastsættelse mv.). Loven bygger på Straffelovrådets be-
tænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at hensigten med bestemmelsen
var at lovfæste den retstilstand, som havde udviklet sig i retspraksis, herun-
der i tilfælde, hvor der havde været spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandling-
stiden havde medført en krænkelse af tiltaltes rettigheder efter Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 6, stk. 1. Der henvises
til betænkning nr. 1424/2002, side 265 ff. og side 285 ff.
Om straffelovens § 82, nr. 13, kan bringes i anvendelse, beror ifølge forar-
bejderne på en konkret vurdering, hvorved der efter omstændighederne kan
inddrages flere forhold, herunder sagens karakter og betydning, dens kom-
pleksitet og den tiltaltes (gerningsmandens) og myndighedernes adfærd. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2 (§ 82, nr. 13), i lovforslag nr. L 99
af 26. november 2003, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3325 f.
Højesteret afsagde den 16. april 2012 seks afgørelser om anvendelse af straf-
felovens § 82, nr. 13. Sagerne er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012,
side 2310 ff., side 2315/1, side 2315/2 f., side 2316, side 2317 ff., og side
2322/1. I alle sagerne udtalte Højesteret, at der var tale om ukomplicerede
straffesager om overtrædelse af færdselsloven, og at sagsbehandlingstiden i
så væsentligt omfang havde overskredet det rimelige, at der skulle ydes
kompensation herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., eller
princippet i disse bestemmelser. Sagsbehandlingstiden var i sagerne mellem
1 år og 10 måneder og 3 år og 3 måneder fra sigtelse til dom i første instans.
Højesteret udtalte, at kompensation burde ydes, selv om der ikke måtte fo-
religge en krænkelse af EMRK artikel 6, stk. 1. I sagerne kompenserede
Højesteret ved at nedsætte bøden med 5.000 kr. og halvdelen af det reste-
rende beløb. I de sager, hvor bøden var på 5.000 kr. eller derunder, lod Hø-
8
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
jesteret bøden bortfalde. Endvidere skulle de domfældte ikke betale sagsom-
kostninger. Derimod udgjorde den lange sagsbehandlingstid i sagerne ikke
tilstrækkeligt grundlag for i medfør af princippet i straffelovens § 82, nr. 13,
og § 83, 2. pkt., at undlade frakendelse af førerretten og pålæggelse af kør-
selsforbud i betragtning af de hensyn, som begrunder færdselslovens regler
om frakendelse af førerretten og om kørselsforbud.
I en afgørelse af 24. august 2012 i vedrørende overtrædelse af dyreværnslo-
ven, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 3395 ff., udtalte Højeste-
ret, at en samlet sagsbehandlingstid på lidt under 1 år og 9 måneder ved
politiet og anklagemyndigheden samt en sagsbehandlingstid ved domsto-
lene på lidt over 2 år for behandling i tre instanser ikke indebar en krænkelse
af EMRK artikel 6, stk. 1, og heller ikke kunne medføre strafnedsættelse i
medfør af straffelovens § 82, nr. 13. Højesteret tog i sagen hensyn til, at der
skulle indhentes dyrlægefaglig erklæring, og at flere tiltalte skulle afhøres
af politiet.
I to afgørelser fra Højesteret af henholdsvis den 5. april og den 3. maj 2016,
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 2397 ff., og 2773 ff., nedsatte
Højesteret straffen i en sag om ulovligt fiskeri og i en sag om brud på tavs-
hedspligt på grund af lang sagsbehandlingstid. I sagen om ulovligt fiskeri
verserede sagen mere end 3 år i landsretten som følge af overvejelser af EU-
retlige spørgsmål. I sagen om brud på tavshedspligt gik der ca. 1 år og 4
måneder fra sigtelsestidspunktet, til anklageskriftet blev modtaget i retten.
Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse for trykt og utrykt praksis ved-
rørende straffelovens § 82, nr. 13, af 22. januar 2020 (Retsudvalget 2019-
20 (Alm. del) – bilag 411), at det beror på en konkret vurdering af sagens
samlede omstændigheder, om straffen i en sag bør fastsættes under henvis-
ning til bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 13. Der lægges i den forbin-
delse vægt på forbrydelsens karakter, sagens betydning og kompleksitet
samt den tiltaltes og myndighedernes adfærd i forbindelse med sagens be-
handling.
Det fremgår videre af redegørelsen, at det ikke er i alle sager, hvor der har
været tale om en lang sagsbehandlingstid, der er grundlag for at nedsætte
straffen. Der kan endvidere ikke opstilles præcise retningslinjer for, at en
bestemt varighed for en sags behandling, f.eks. et bestemt antal måneder
eller år, i sig selv medfører, at der foreligger en lang sagsbehandlingstid, der
vil kunne føre til en formildelse af straffen. Det fremhæves samme sted, at
der i retspraksis findes eksempler på, at selv meget lange sagsbehandling-
9
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
stider ikke har medført nedsættelse af straffen, idet der har foreligget en ri-
melig begrundelse for, at sagen ikke på et tidligere tidspunkt har kunnet fær-
digbehandles. Omvendt vil selv kortere sagsbehandlingstider – afhængig af
sagens konkrete omstændigheder – kunne medføre en formildelse af straf-
fen, hvis der ikke kan påvises særlige forhold i sagen, som kan begrunde
sagsbehandlingstidens længde.
Herudover fremgår det bl.a. af redegørelsen, at gennemgangen af retspraksis
peger i retning af, at den samlede sagsbehandlingstid som udgangspunkt
skal være på mere end 1 år og 6 måneder for sager, der afgøres i første in-
stans, før domstolene i almindelighed lader sagsbehandlingstidens længde
indgå som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse. For så
vidt angår sager afgjort i anden og tredje instans peger gennemgangen på,
at der skal foreligge en sagsbehandlingstid, der er væsentligt længere, før
det kan føre til en formildelse af straffen.
2.1.1.2. Straffelovens § 83
Efter straffelovens § 83, 1. pkt., kan straffen nedsættes under den fore-
skrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens
person eller andre forhold afgørende taler herfor. Efter 2. pkt. kan straffen
bortfalde under i øvrigt formildende omstændigheder. Eksempelvis kan der
efter bestemmelsen idømmes bøde, selv om en strafbestemmelse konkret
har en strafferamme, hvor minimum er fængsel, jf. pkt. 3.2.1 og pkt. 3.7 om
den gældende § 83 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 99 af
26. november 2003, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3288 f., og
side 3295.
Straffelovens § 83 blev ligesom straffelovens § 82, nr. 13, indført ved lov
nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Æn-
dring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.), der byg-
ger på Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og
strafferammer.
Straffelovens § 83 afløser den tidligere § 84, stk. 2, jf. stk. 1, samt §§ 85, 87
og 91. Formålet med § 83 er ifølge bestemmelsens forarbejder på baggrund
af den eksisterende praksis at lovfæste en almindelig adgang til efter en kon-
kret vurdering at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme, når
oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold ta-
ler afgørende herfor, og under i øvrigt formildende omstændigheder at lade
straffen bortfalde, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2 (til § 83), i lovforslag nr.
10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
L 99 af 26. november 2003, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
3326.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at straffelovens § 83 ikke er
begrænset til omstændigheder, der foreligger ved den strafbare handlings
foretagelse. Også senere indtrådte omstændigheder kan bevirke strafnedsæt-
telse eller strafbortfald, jf. eksempelvis de forhold, der nævnes i § 82, nr. 9-
14, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2 (til § 83), i lovforslag nr. L 99 af 26.
november 2003, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3326.
Straffelovens § 83 kan derfor også anvendes til at nedsætte straffen under
den foreskrevne strafferamme eller til at lade straffen helt bortfalde som
følge af lang sagsbehandlingstid. Der henvises til de i pkt. 3.1.1.1 nævnte
afgørelser fra Højesteret af 16. april 2012.
2.1.1.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Det fremgår bl.a. af EMRK artikel 6, stk. 1, at enhver har ret til en retfærdig
rettergang inden en rimelig tid i bl.a. straffesager. Det følger desuden af
EMRK artikel 13, at enhver, hvis rettigheder og friheder efter EMRK er
blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler.
Beregningen af den relevante periode, der skal tages i betragtning ved be-
dømmelsen af sagsbehandlingstiden i straffesager efter EMRK, begynder på
det tidspunkt, hvor der foreligger en anklage for en forbrydelse. Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har defineret begrebet »an-
klage« som en officiel tilkendegivelse over for en person fra en dertil kom-
petent myndighed, der indeholder en beskyldning om, at vedkommende har
begået en strafbar handling. Fristen vil almindeligvis begynde at løbe fra det
tidspunkt, hvor klager anholdes, afhøres som sigtet, eller hvor der rejses til-
tale. Den relevante periode slutter, når der foreligger en endelig afgørelse af
anklagen, eller strafforfølgning afbrydes, jf. Jon F. Kjølbro, Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 5. udgave (2020), side
789 ff.
Ved vurderingen af, om den tidsmæssige udstrækning af sagen er forenelig
med kravet om rettergang inden for en »rimelig frist«, foretages en konkret
vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Det kan udledes af EMD’s
praksis, at »sagsbehandlingstiden vurderes i forhold til (1) sagens komplek-
sitet, (2) parternes adfærd og (3) de relevante myndigheders adfærd, herun-
der navnlig domstolenes«, jf. Jon F. Kjølbro, a.st., side 797. Ved vurderin-
gen af myndighedernes adfærd lægges vægt på sagens betydning for klager.
11
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Endelig beror vurderingen på en helhedsbedømmelse af sagen, jf. Jon F.
Kjølbro, a.st., side 797.
Der kan ikke opstilles faste grænser for, hvad der forstås ved en »rimelig
frist« efter EMRK artikel 6. Det vil afhænge af en samlet bedømmelse af
sagens konkrete omstændigheder, hvorvidt sagsbehandlingstiden må anses
for at være rimelig ud fra en vurdering af ovenstående momenter.
EMD har fastslået, at der i forbindelse med en krænkelse af artikel 6, stk. 1,
som følge af lang sagsbehandlingstid skal være adgang til et effektivt rets-
middel, jf. EMRK artikel 13, der skal forhindre eller standse krænkelsen,
eller at der skal tilkendes passende kompensation for den allerede skete
krænkelse, jf. Jon F. Kjølbro, a.st., side 1262.
I de straffesager, hvor der i forbindelse med domsafsigelsen konstatereres
en krænkelse af EMRK artikel 6 som følge af lang sagsbehandlingstid, er
medlemsstaterne således forpligtede til at kompensere for krænkelsen, her-
under ved straffens udmåling.
Det vil derfor ikke være muligt inden for rammerne af EMRK at afskaffe
brugen af strafnedsættelse eller bortfald som kompensation for lang sagsbe-
handlingstid, hvis der ikke samtidig indføres en anden form for kompensa-
tion, f.eks. en økonomisk godtgørelse.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, at aftaleparterne (Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye
Borgerlige) er enige om at begrænse anvendelsen af strafnedsættelse grun-
det lang sagsbehandlingstid mest muligt inden for rammerne af EMRK, og
at der derfor skal gennemføres en ændring af straffeloven, så muligheden
for strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid, jf. straffelovens §
82, nr. 13, begrænses.
Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, hvordan anvendelsen af
straffelovens § 82, nr. 13, om strafnedsættelse på grund af lang sagsbehand-
lingstid kan begrænses mest muligt inden for rammerne af EMRK.
Som det fremgår af pkt. 2.1.1.3 er en fuldstændig afskaffelse af strafnedsæt-
telse på grund af lang sagsbehandlingstid ikke mulig inden for rammerne af
EMRK, uden at der samtidig gennemføres en anden form for kompensation
12
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
til den dømte, f.eks. i form af økonomisk kompensation. Denne mulighed er
efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssig.
Justitsministeriet finder, at begrænsning af anvendelsen af sagsbehandling-
stiden som formildende omstændighed mest hensigtsmæssigt kan ske ved at
indføre en ordning, hvor strafnedsættelse kun kan ske, hvis det er nødven-
digt på grund af kravet i EMRK artikel 6 om behandlingen af sagen inden
for en rimelig frist.
Samtidig bør det fastholdes, at strafnedsættelse på grund af lang sagsbe-
handlingstid alene vil kunne komme på tale, hvis det ikke kan bebrejdes
gerningsmanden, at straffesagen ikke er afgjort inden for en rimelig tid, jf.
den gældende § 82, nr. 13.
Justitsministeriet er af den opfattelse, at en tilsvarende ordning bør gælde i
forhold til muligheden for at lade straffen nedsætte under den foreskrevne
strafferamme eller for at lade straffen helt bortfalde, jf. straffelovens § 83,
der i retspraksis også er benyttet i sager, hvor sagsbehandlingstiden har væ-
ret lang, jf. pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede begrænsning af sags-
behandlingstiden som formildende omstændighed mest hensigtsmæssigt
sker ved at ophæve straffelovens § 82, nr. 13, og samtidig indsætte et nyt
stykke i straffelovens § 82, der giver mulighed for at lade sagsbehandling-
stiden indgå som formildende omstændighed, men begrænser dette til situ-
ationer, hvor straffastsættelse ellers ville være i strid med EMRK artikel 6.
Den nye bestemmelse vil via en henvisning i § 83 samtidig skulle finde an-
vendelse også på straffens nedsættelse under den foreskrevne strafferamme
eller bortfald.
Justitsministeriet mener ikke, at der i øvrigt bør foretages ændringer, der
begrænser domstolenes muligheder for at kompensere for lang sagsbehand-
lingstid, f.eks. ved at nedsætte sagsomkostningerne eller fritage den dom-
fældte fra at betale sagsomkostninger. Der tilsigtes heller ikke med den fo-
reslåede ordning ændringer i muligheden for at få erstatning mv. for lang
sagsbehandlingstid i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a, f.eks.
i de tilfælde, hvor sagen er sluttet med en frifindende dom eller med en på-
taleopgivelse, jf. §§ 1018 a og 1018 b, eller efter dansk rets almindelige
regler, jf. § 1018 h.
13
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 82, nr. 13, ophæves, og at der samtidig ind-
sættes et nyt stk. 2 i straffelovens § 82, hvor muligheden for at lade sagsbe-
handlingstiden indgå som formildende omstændighed ved straffens fastsæt-
telse er begrænset til de tilfælde, hvor dette er nødvendigt på grund af kravet
i EMRK artikel 6 om behandlingen af sagen inden for en rimelig frist.
Det foreslås videre, at denne begrænsning ved en henvisning i et nyt 3. pkt.
i straffelovens § 83 også kommer til at gælde ved straffens nedsættelse under
den foreskrevne strafferamme eller bortfald.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lang sagsbehandlingstid, der
ikke kan bebrejdes gerningsmanden, kun kommer i betragtning som formil-
dende omstændighed ved strafudmålingen, hvis straffastsættelsen ellers
ville være i strid med EMRK artikel 6, stk. 1. Efter artikel 6, stk. 1, 1. pkt.,
har enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig tid.
Det forudsættes, at der i den forbindelse kan lægges vægt på, om den sigtede
eller tiltalte har benyttet sig af retsmidlerne i retsplejelovens § 152 a og §
718 b, stk. 1. Når tiltale er rejst, kan den tiltalte, jf. lovens § 152 a, forlange,
at retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis det er nødven-
digt på grund af kravet i EMRK artikel 6 om behandling af sagen inden for
rimelig frist. Før tiltale er rejst, kan den sigtede efter § 718 b, stk. 1, forlange
sagen indbragt for retten, hvis afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald
eller tiltalerejsning ikke er truffet, eller der ikke er anmodet om retsmøde
med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831 inden
1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt
med sigtelsen. Retten kan herefter fastsætte en frist for afgørelse af tilta-
lespørgsmålet, jf. § 718 b, stk. 2.
Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, hvornår den tids-
mæssige udstrækning af en sag vil udgøre en krænkelse af artikel 6. Ved
vurderingen af sagsbehandlingstidens rimelighed inddrages kriterierne sa-
gens kompleksitet, parternes adfærd og de relevante myndigheders adfærd.
Ved vurderingen af myndighedernes adfærd lægges vægt på sagens betyd-
ning for sigtede eller tiltalte. Endelig beror vurderingen på en helhedsbe-
dømmelse af sagen, jf. pkt. 2.1.1.3.
Der kan ikke opstilles faste grænser for, hvad der forstås ved en »rimelig
frist« efter EMRK artikel 6. Det vil afhænge af en samlet bedømmelse af
14
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
sagens konkrete omstændigheder, hvorvidt sagsbehandlingstiden må anses
for at være rimelig ud fra en vurdering af ovenstående momenter.
Den foreslåede ordning vil ikke få betydning for anvendelse af andre straf-
nedsættelsesgrunde i § 82, stk. 1.
I forhold til straffelovens § 83 vil den foreslåede ændring ikke få betydning
for anvendelsen af denne bestemmelse i andre situationer, der ikke vedrører
sagsbehandlingstidens betydning for strafnedsættelse under den foreskrevne
strafferamme eller for strafbortfald.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1-3.
2.2. Strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Straffelovens § 119
Straffelovens § 119 yder personer, der handler i medfør af offentlig tjeneste
eller hverv, en særlig strafferetlig beskyttelse mod vold og trusler.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver vold, truer med at
øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds
fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør
af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet
eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan
person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge den pågældende
til at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at
forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet
er begået mod den pågældende i dennes fritid.
Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a., at personer, der optræder
som repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb
og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold og trusler,
som denne funktion medfører, herunder således at de uhindret kan udføre
deres opgaver, jf. Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3338.
Den beskyttede personkreds omfatter bl.a. polititjenestemænd, anklagere,
dommere, ansatte ved afsonings- og behandlingsinstitutioner (f.eks.
fængselsfunktionærer, faglærere, sundhedspersonale og pædagoger), an-
satte ved kommunale institutioner (f.eks. lærere, socialrådgivere, sagsbe-
15
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
handlere, ansatte ved skoler, fritids- og plejehjem), ansatte i den offentlige
befordring (f.eks. togpersonale, buschauffører), sundhedspersonale ansat i
offentlige institutioner (f.eks. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsas-
sistenter og -hjælpere), kommunale parkeringsvagter og politikere.
Den beskyttede personkreds omfatter tillige ansatte i private virksomheder,
der efter aftale udfører opgaver på det offentliges vegne, herunder bl.a. bus-
chauffører, der er ansat ved et privat busselskab, jf. Østre Landsrets dom af
9. april 2002 (gengivet i UfR 2002.1644 Ø), og ansatte ved selvejende insti-
tutioner, der drives for offentlige midler, jf. Vestre Landsrets dom af 23.
april 2008 (gengivet i TfK 2008.526 V).
Anvendelsesområdet for straffelovens § 119 omfatter tilfælde, hvor de på-
gældende personer udsættes for vold eller trusler om vold i arbejdstiden un-
der udførelsen af tjenesten, uden for arbejdstiden, hvor den pågældende må
anses for at være trådt i tjeneste, samt uden for arbejdstiden i anledning af
tjenesten.
Straffelovens § 119, stk. 1, omfatter trusler fremsat direkte til den beskyttede
person. Det udgør efter retspraksis en overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 1, at true en person omfattet af den beskyttede personkreds med vold,
uanset om truslen fremsættes til den pågældende personligt, i en telefonsam-
tale, i et brev, en e-mail, en sms eller lignende. Bestemmelsen omfatter også
indirekte trusler og trusler fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse
i en videre kreds.
Efter straffelovens § 119, stk. 3, skal der ved fastsættelse af straffen for trus-
sel om vold efter § 119, stk. 1, lægges vægt på den betydning, som lovover-
trædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.
Med bestemmelsen forhøjes strafudmålingen generelt for trusler mod of-
fentligt ansatte og personer, der varetager offentligt hverv, således at straf-
fen i højere grad afspejler, at det er uacceptabelt at fremsætte trusler mod
personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Bestemmelsen i stk. 3 omfatter alene tilfælde af trussel om vold efter straf-
felovens § 119, stk. 1. Vold efter § 119, stk. 1, er derimod ikke omfattet af
bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter således trusler, der efter gældende ret er omfattet
af straffelovens § 119, stk. 1. Det vil være tilfældet, hvor truslen fremsættes
direkte over for den beskyttede person, til tredjemand med forsæt til at trus-
16
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
len viderebringes til den beskyttede person, offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds.
2.2.1.2. Straffelovens § 266
Efter straffelovens § 266 straffes den, som på en måde, der er egnet til hos
nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller vel-
færd, truer med at foretage en strafbar handling, med bøde eller fængsel ind-
til 2 år.
Bestemmelsen omfatter alene trusler om at begå en strafbar handling af den
angivne grove karakter. En trussel om simpel vold mv. er således ikke om-
fattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter endvidere alene trusler, som er egnede til at frem-
kalde en alvorlig frygt, som angivet i bestemmelsen. Det er dog ikke en be-
tingelse, at adressaten rent faktisk bliver bange som følge af den fremsatte
trussel.
Truslen kan bestå i ord eller gerning. En trussel kan desuden fremsættes over
for en tredjeperson, når der er forsæt til, at denne skal viderebringe den til
den egentlige adressat.
Der kræves forsæt til at fremsætte den pågældende trussel, herunder forstå-
else af, at den er egnet til at fremkalde den nævnte frygt, men der kræves
ikke forsæt til at udføre det, som der trues med.
Afgørende for, om en trussel er omfattet af bestemmelsens anvendelsesom-
råde, er en samlet konkret vurdering af truslens karakter og evne til at frem-
kalde en sådan alvorlig frygt.
Forbrydelsen er fuldbyrdet, når truslen er kommet til adressatens kundskab.
2.2.1.3. Straffelovens § 81, nr. 7
Efter straffelovens § 81, nr. 7, skal det ved straffens fastsættelse i alminde-
lighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i
den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 989, at bestemmelsen fastsætter et yderligere forhold, som i
almindelighed skal tillægges vægt som en skærpende omstændighed ved
straffastsættelsen. Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til enhver form
17
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
for forbrydelse, som har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den
offentlige debat.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en forbrydelse begås som reaktion på
den forurettedes ytringer i den offentlige debat om samfundsspørgsmål af
f.eks. politisk, religiøs, etisk eller faglig karakter, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 988.
Ved »ytringer« forstås ethvert udtryk, der har karakter af en meningstilken-
degivelse. Det er uden betydning, om udtryksformen er mundtlig eller skrift-
lig eller f.eks. er et billede eller en film, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg
A, side 989.
Udtrykket »ytringer i den offentlige debat« forudsættes at omfatte ikke alene
tilfælde, hvor den forurettedes ytringer har været fremsat eller gengivet i et
eller flere massemedier eller på internettet, men også andre situationer, hvor
ytringerne har været fremsat over for en videre kreds, herunder i forbindelse
med foredrag eller undervisning. Bestemmelsen forudsættes også at omfatte
den meningstilkendegivelse, der ligger i at deltage i en demonstration.
Udenfor falder tilfælde, hvor den forurettedes ytringer alene er fremsat un-
der rent private former.
Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis gerningen har baggrund i den
forurettedes »lovlige« ytringer. Bestemmelsen omfatter således ikke situa-
tioner, hvor gerningen er foretaget på baggrund af ytringer, der er i strid med
straffelovens § 136, stk. 1, om at opfordre til en forbrydelse, straffelovens §
266 b om fremsættelse af udtalelser mv., ved hvilke en gruppe af personer
trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, eller straffelovens §
267 om injurier. Spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt ytring er lovlig, må
afgøres konkret på grundlag af lovgivningen, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 988.
Det er ikke en betingelse for, at bestemmelsen finder anvendelse, at gernin-
gen har baggrund i én bestemt ytring fremsat af den forurettede. Der kan
også være tale om, at den pågældende forbrydelse har baggrund i flere for-
skellige ytringer fra den forurettede – eventuelt fremsat i flere forskellige
situationer, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 989.
I praksis vil det som regel fremgå af sagens omstændigheder, at den straf-
bare gerning har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer, f.eks. ved ger-
18
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
ningsmandens udtalelser eller adfærd i øvrigt i forbindelse med forbrydel-
sen.
Bestemmelsen finder anvendelse uanset den forurettedes erhverv eller øv-
rige baggrund for at ytre sig i den offentlige debat.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, at aftaleparterne (Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye
Borgerlige) er enige om at skærpe straffen for trusler, herunder digitale trus-
ler, der har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfri-
hed og deltage i den demokratiske debat.
Retten til at give sin mening til kende offentligt er helt grundlæggende for
et demokratisk samfund som det danske. Det er afgørende for samfundets
demokratiske udvikling, at borgerne har mulighed for at ytre sig uden at
frygte at blive mødt med trusler og overgreb på grund af deres deltagelse i
den offentlige debat.
Samtidig har internettet markant ændret mulighederne for at deltage i den
offentlige debat. Ytringsfrihedskommissionen peger i betænkning nr.
1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark på, at en af de
utvivlsomme styrker ved sociale medier er, at de skaber et i princippet glo-
balt forum for meningsudveksling, hvor alle når som helst kan komme til
orde uden først at skulle passere gennem et redaktionelt filter. Ikke mindst
af denne grund er sociale medier blevet fremhævet som demokratiserende
og fremmende for den offentlige debat, fordi de sætter enhver, der er udsty-
ret med en computer eller blot en smartphone, i stand til umiddelbart at ytre
sig i en bred kreds.
Digitaliseringen og udbredelsen af sociale medier har imidlertid også med-
ført nye udfordringer, og der er bl.a. blevet skabt platforme, hvor det i højere
grad end tidligere er blevet muligt at fremsætte trusler over for personer, der
gør brug af deres ytringsfrihed og deltager i den offentlige debat. I de seneste
år har der desuden været sat fokus på, at den til tider hårde tone i den offent-
lige debat – særligt på sociale medier – kan stække lysten til at gøre brug af
ytringsfriheden. Omfanget af hadefulde ytringer og personangreb, herunder
trusler, i debatten på nettet er blevet så stort, at det kan afholde debattører,
politikere og helt almindelige borgere fra at deltage i den offentlige debat. I
marts 2021 viste en megafonmåling for TV 2 bl.a., at 68 pct. af danskerne
19
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
afholder sig fra at deltage i debatter og samtaler på sociale medier, fordi de
synes, at tonen er for hård. Det er en markant stigning, siden en lignende
undersøgelse i 2016 viste, at 50 pct. af danskerne afholdt sig fra at deltage i
debatten.
Det er uacceptabelt i et demokratisk samfund, når nogen reagerer på andres
ytringer med f.eks. trusler mod den person, der ytrer sig, dennes familie eller
lignende. Det gælder, uanset om truslen reelt medfører, at de pågældende
undlader at ytre sig.
Der er i de seneste år lavet en række undersøgelser af omfanget af trusler og
chikane over for personer, der deltager i den offentlige debat.
Ytringsfrihedskommissionens befolkningsundersøgelse, som er gennemført
i perioden fra april til juni 2019, viser, at 40 pct. af et repræsentativt udsnit
af befolkningen i alderen 16-74 år inden for de seneste 6 måneder havde
afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier, selv om de egentlig gerne
ville. Heraf har 22 pct. angivet ”risikoen for trusler om vold” som årsag
hertil. Befolkningsundersøgelsen viser desuden, at 50 pct. af de adspurgte
politikere inden for de seneste 6 måneder havde afholdt sig fra at ytre sig på
sociale medier, selv om de egentlig gerne ville. Af disse har 26 pct. angivet
”risikoen for trusler om vold” som årsag hertil.
Herudover har flere danske medier i de senere år sat fokus på, at det i dag er
en del af livet som folkevalgt politiker, at man udsættes for trusler og chi-
kane – et problem, der navnlig knytter sig til debatten på sociale medier.
I en rundspørge foretaget af DR i 2016 blandt 97 (ud af 179) medlemmer af
Folketinget svarede næsten halvdelen, at de havde prøvet at få en voldstrus-
sel, mens mere end hver tredje svarede, at de havde været udsat for død-
strusler. Rundspørgen blev foretaget, efter at flere folketingspolitikere var
trådt frem med deres personlige erfaringer med hård retorik på de sociale
medier og deres overvejelser i den forbindelse.
Samme tema var omdrejningspunktet for en rundspørge, som DR foretog i
2015 blandt 920 af landets byrådspolitikere. Her svarede 373 af dem, at de
havde undladt at lægge kommentarer eller andet op på sociale medier, fordi
de frygtede, at det ville føre til chikane. 65 pct. svarede, at de oplevede, at
tonen i den politiske debat på sociale medier ofte er ubehagelig. Økonomi-
og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner
gennemførte i december 2017 en mere omfattende undersøgelse blandt lan-
20
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
dets byråds- og regionsrådsmedlemmer. Ud af de 1.321 respondenter sva-
rede fire ud af ti, at de havde oplevet chikane, hærværk eller trusler i forbin-
delse med deres hverv. Omkring hver sjette af de politikere, der deltog i
undersøgelsen, svarede, at de havde været udsat for trusler, mens 2 pct. af
de adspurgte politikere svarede, at de havde være udsat for vold – oftest i
form af spyt eller skub i det offentlige rum. Af de respondenter, der havde
været udsat for en eller flere krænkelser, angav ca. 43 pct., at det havde på-
virket deres adfærd. Blandt de hyppigste former for adfærdspåvirkning blev
angivet øget påpasselighed med, hvad man skriver på sociale medier, samt
øget påpasselighed med, hvad man siger i det offentlige rum og i politiske
debatter. Undersøgelsen tegner et billede af, at det især er via de digitale
medier, at politikere udsættes for chikane og trusler.
Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i august 2019 en undersø-
gelse vedrørende chikane og trusler mod folketingskandidater under valg-
kampen i 2019. Undersøgelsen viser, at 72 pct. af de kandidater, der har
svaret på undersøgelsen, har oplevet chikane og trusler under valgkampen.
Undersøgelsen bekræfter billedet af, at en meget stor del af chikanen og trus-
lerne finder sted på sociale medier.
Undersøgelsen viser også, at chikane og trusler på sociale medier påvirker
kandidaternes politiske ageren. Tendensen er, at de generelt bliver mere var-
somme med, hvad de efterfølgende ytrer sig om i den politiske debat. Såle-
des er godt en ud af fire ifølge undersøgelsen varsomme med, hvad de skri-
ver på sociale medier efter at have oplevet chikane eller trusler. Mere end
én ud af ti har sågar overvejet at trække sig helt fra politik.
Herudover peger Ytringsfrihedskommissionen bl.a. på, at der også ses at
være fremsat trusler mod bl.a. journalister, kunstnere, kvinder (rettet speci-
fikt mod deres køn) og religiøse mindretal, herunder personer, der deltager
i den offentlige debat med henblik på at udveksle synspunkter om religion.
Det er helt fundamentalt i et demokratisk samfund, at man som borger frit
kan ytre sin mening i den offentlige debat uden at skulle frygte for sin sik-
kerhed eller risikere at blive mødt med trusler om vold. Derfor er de talrige
eksempler på, at personer med bl.a. trusler forsøger at true andre til tavshed,
et stort problem for ytringsfriheden i Danmark.
For de personer, der udsættes for konkrete trusler, er konsekvenserne meget
voldsomme. Herudover går tilbageholdenhed i forhold til at ytre sig frit ud
over balancen i den offentlige debat, idet der sker en skævvridning, hvis
21
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
bestemte synspunkter eller emner generelt ikke repræsenteres eller behand-
les på lige fod med andre.
Det er med andre ord undergravende for den offentlige debat, hvis man med
trusler kan skrue ned for debatten om vigtige samfundsemner. Det er derfor
afgørende, at der tages effektive skridt til at sikre, at der helt fundamentalt
er respekt for menings- og ytringsfriheden.
Det foreslås på den baggrund, at straffen for trusler, der har baggrund i foru-
rettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at
forhindre den forurettede i at anvende sin ytringsfrihed i den offentlige de-
bat, fordobles. Strafskærpelsen skal sende et vigtigt signal om, at sådanne
handlinger ikke blot er et overgreb mod den enkelte, men i praksis også vir-
ker som en trussel over for alle andre, som kunne tænkes at fremkomme
med tilsvarende ytringer.
Strafskærpelsen skal sigte mod at beskytte alle, der deltager i debatten, her-
under politikere, journalister, debattører, offentligt ansatte og andre borgere
mv. Strafskærpelsen bør både omfatte tilfælde, hvor forurettede allerede har
taget del i debatten og modtager trusler med henblik på at afholde sig fra at
gøre yderligere brug af sin ytringsfrihed, samt tilfælde, hvor forurettede
forud for en mulig ytring trues til at tie. Strafskærpelsen bør også gælde for
digitale trusler.
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at det efter straffe-
lovens § 81, nr. 7, allerede i dag skal indgå som en skærpende omstændighed
i forbindelse med strafudmålingen, hvis en strafbar handling har baggrund i
den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat. Det er imidlertid Ju-
stitsministeriets opfattelse – i overensstemmelse med bl.a. Ytringsfriheds-
kommissionens mindretal – at straffen bør skærpes yderligere med henblik
på tydeligere at markere de vidtrækkende konsekvenser, som sådanne trus-
ler har for samfundet, og samfundets afstandtagen til dem.
I straffelovens § 81 lovfæstes en række hensyn, som i almindelighed skal
indgå som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen inden for den
foreskrevne strafferamme. Der er imidlertid ikke i forhold til de almindelige
strafskærpende omstændigheder i straffelovens § 81 taget stilling til, i hvil-
ket omfang straffen som udgangspunkt bør skærpes.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at det forhold, at en
trussel har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat
22
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
eller i øvrigt har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin yt-
ringsfrihed i den offentlige debat, bør indsættes som en særskilt skærpende
omstændighed i straffelovens §§ 119 og 266, herunder så det i bemærknin-
gerne kan tilkendegives, at strafniveauet i almindelighed skal forhøjes til det
dobbelte.
Hertil kommer, at de foreslåede bestemmelser, ligesom straffelovens § 81,
nr. 7, vil omfatte tilfælde, hvor forurettede allerede har taget del i debatten
og modtager trusler som en reaktion på ytringen, men – i modsætning til §
81, nr. 7 – også vil omfatte tilfælde, hvor truslen har til formål at afholde
forurettede fra at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat. Her-
med er det ikke et krav efter de foreslåede bestemmelser, at truslen frem-
sættes som reaktion på en allerede fremsat ytring. Bestemmelserne fanger
således også de situationer, hvor truslen fremsættes for at forhindre foruret-
tede i overhovedet at ytre sig.
Forslaget indebærer, at straffelovens § 81, nr. 7, fremover ikke vil finde an-
vendelse i forhold til trusler efter straffelovens § 119 eller overtrædelse af
straffelovens § 266. Straffelovens § 81, nr. 7, vil dog fortsat kunne være
relevant i forhold til andre straffelovsbestemmelser. Det vil f.eks. være til-
fældet, hvor der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 244 om simpel
vold, hvor voldsgerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i
den offentlige debat. Straffelovens § 81, nr. 7, vil også fortsat være relevant
i forhold til en overtrædelse af straffelovens § 119, hvis der er tale om vold.
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Skærpelse af straffen for trusler mod ytringsfriheden mod personer,
der handler i medfør af offentlig tjeneste eller hverv i straffelovens § 119
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i § 119, stk. 3, hvoraf det frem-
går, at det ved fastsættelse af straffen skal betragtes som en skærpende om-
stændighed, at en trussel om vold efter stk. 1 har baggrund i forurettedes
lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre
forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.
Forslaget indebærer for det første, at det ved fastsættelse af straffen skal
betragtes som en skærpende omstændighed, at en trussel har baggrund i
forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, hvorved forstås tilfælde,
hvor en forbrydelse begås som reaktion på den forurettedes ytringer i den
offentlige debat i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 7.
23
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Forslaget indebærer for det andet, at det ved fastsættelse af straffen skal be-
tragtes som en skærpende omstændighed, hvis truslen i øvrigt har til formål
at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige
debat. Herved forstås bl.a. tilfælde, hvor gerningsmanden forud for foruret-
tedes deltagelse i den offentlige debat fremsætter en trussel over for foruret-
tede med det formål at afskære forurettede fra at ytre sig. På denne måde
fanges også de tilfælde, hvor truslen ikke udgør en reaktion på en allerede
fremsat ytring, men i stedet fremsættes for at forhindre forurettede i at ytre
sig.
Strafskærpelsen forudsættes at medføre, at der som udgangspunkt sker en
fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat
af domstolene i overensstemmelse med gældende praksis for tilsvarende
trusler.
Det betyder eksempelvis, at en sag om trusler mod ytringsfriheden efter
straffelovens § 119, der i dag ville udløse en straf på 30 dages fængsel, frem-
over som udgangspunkt vil skulle udløse en straf på 60 dages fængsel, hvis
truslen har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat
eller i øvrigt har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin yt-
ringsfrihed i den offentlige debat. Straffelovens § 119, stk. 3, 1. pkt., finder
fortsat anvendelse, og der skal derfor ved straffens fastsættelse også lægges
vægt på den betydning, som truslen kan have for forurettedes udførelse af
tjenesten eller hvervet.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-
pitel 10.
Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget alene omfatter tilfælde af trus-
sel om vold efter straffelovens § 119, stk. 1. Der er ikke hermed tilsigtet en
tilsvarende skærpelse af straffen for vold efter straffelovens § 119, stk. 1.
Det bemærkes endvidere, at en trussel, der har til formål at forhindre foru-
rettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat, efter om-
stændighederne også vil kunne indeholde et element af tvang omfattet af
straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1. Hvis en trussel er fremsat med henblik på
at afskære forurettede fra at ytre sig i en given sammenhæng i den offentlige
24
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
debat, vil der imidlertid skulle straffes i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 119, stk. 3, selv om forholdet efter omstændighederne også ville
kunne straffes efter straffelovens § 260.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.2.3.2. Skærpelse af straffen for trusler mod ytringsfriheden i straffelovens
§ 266
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 2 i straffelovens § 266 om
trusler, hvorefter det ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal betragtes
som en skærpende omstændighed, at en trussel har baggrund i forurettedes
lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre
forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.
Forslaget indebærer for det første, at det ved fastsættelse af straffen skal
betragtes som en skærpende omstændighed, at en trussel har baggrund i
forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, hvorved forstås tilfælde,
hvor en forbrydelse begås som reaktion på den forurettedes ytringer i den
offentlige debat i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 7.
Forslaget indebærer for det andet, at det ved fastsættelse af straffen skal be-
tragtes som en skærpende omstændighed, at truslen i øvrigt har til formål at
forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.
Herved forstås bl.a. tilfælde, hvor gerningsmanden forud for forurettedes
deltagelse i den offentlige debat fremsætter en trussel over for forurettede
med det formål at afskære forurettede fra at ytre sig. På denne måde fanges
også de tilfælde, hvor truslen ikke udgør en reaktion på en allerede fremsat
ytring, men i stedet fremsættes for at forhindre forurettede i at ytre sig.
Strafskærpelsen forudsættes at medføre, at der som udgangspunkt sker en
fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat
af domstolene i overensstemmelse med gældende praksis for tilsvarende
trusler.
Det betyder eksempelvis, at en sag om trusler mod ytringsfriheden efter
straffelovens § 266, der i dag ville blive afgjort med 20 dages fængsel, frem-
over som udgangspunkt vil skulle afgøres med 40 dages fængsel, hvis trus-
len har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i
øvrigt har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfri-
hed i den offentlige debat.
25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-
pitel 10.
Det bemærkes, at en trussel, der har til formål at forhindre forurettede i at
gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat, efter omstændighederne
også vil kunne indeholde et element af tvang omfattet af straffelovens § 260,
stk. 1, nr. 1. Hvis en trussel er fremsat med henblik på at afskære forurettede
fra at ytre sig i en given sammenhæng i den offentlige debat, vil der imid-
lertid skulle straffes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 266, stk. 2,
selv om forholdet efter omstændighederne også ville kunne straffes efter
straffelovens § 260.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
2.3. Videoafhøring af voldtægtsofre
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Videoafhøring af vidner
2.3.1.1.1. Afhøring hos politiet og under hovedforhandlingen
Vidner afhøres som udgangspunkt både under straffesagens efterforskning
og senere i retten under hovedforhandlingen, hvis der rejses tiltale, og an-
klagemyndigheden eller forsvareren ønsker den pågældende ført som vidne.
Det skyldes, at dansk strafferetspleje bygger på et grundlæggende princip
om såkaldt bevisumiddelbarhed. Heri ligger, at bevisførelsen i en straffesag
som udgangspunkt bør ske umiddelbart for den dømmende ret og under ho-
vedforhandlingen. Begrundelsen for dette er navnlig en antagelse om, at ret-
ten bedst danner sig det rette indtryk af sagens sammenhæng, hvis beviserne
føres umiddelbart for den dømmende ret, så dommere og lægdommere selv
har lejlighed til at se og høre vidnerne mv. og stille de spørgsmål, som for-
klaringerne måtte give anledning til.
Princippet om bevisumiddelbarhed er med hensyn til vidneforklaringer fast-
slået i retsplejelovens § 174, stk. 1, 1. pkt., hvorefter vidneforklaring afgives
for den ret, ved hvilken sagen behandles, og § 880, hvoraf følger, at der ved
afgørelsen af, om noget er bevist, alene tages hensyn til de beviser, som er
ført under hovedforhandlingen. Retten kan dog ifølge § 174, stk. 1, 2. pkt.,
26
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
beslutte, at vidneforklaringen i stedet skal afgives for den byret, hvor det
findes mest hensigtsmæssigt.
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen sikres det endvidere, at til-
taltes forsvarer har mulighed for at stille spørgsmål til vidnet, jf. retspleje-
lovens § 183, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1.
Vidnet skal normalt møde personligt i retslokalet. Dog kan retten efter reg-
lerne i retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3, i visse tilfælde – hvis det findes
forsvarligt – bestemme, at vidnet skal afgive forklaring ved anvendelse af
telekommunikation.
Lovgivningen indeholder flere regler, der kan medvirke til at gøre afhørin-
gen hos politiet eller i retten mindre belastende for forurettede eller andre
vidner.
Retsplejelovens § 741 a indeholder således regler om beskikkelse af en bi-
standsadvokat for forurettede i en række nærmere opregnede tilfælde. Bi-
standsadvokaten har adgang til at overvære afhøringer af forurettede hos
såvel politiet som i retten, jf. § 741 c, stk. 1, og har bl.a. til opgave at støtte
forurettede under afhøringen.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 193, at politiet og anklagemyn-
digheden underretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i for-
bindelse med et vidnes møde i retten i en straffesag, og at retten i fornødent
omfang bistår vidnet.
Under afhøringen af et vidne i retten kan retten bestemme, at retsmødet skal
holdes for lukkede døre (dørlukning), når sagens behandling i et offentligt
retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens
§ 29, stk. 1, nr. 3. Der kan dog ifølge § 29, stk. 5, ikke træffes bestemmelse
om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat-
eller navneforbud, jf. §§ 30 og 31, eller om udelukkelse af enkeltpersoner,
jf. § 28 b.
Herudover lukkes dørene under forurettedes forklaring, når den pågældende
anmoder om det, i sager om incest, voldtægt og visse andre alvorlige seksu-
alforbrydelser, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1.
27
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Efter retsplejelovens § 856, stk. 1, kan rettens formand herudover beslutte,
at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, når særegne grunde
taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.
Det fremgår af retsplejelovens § 845, stk. 1, at retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlin-
gen kan træffe afgørelse om bl.a. dørlukning efter § 29, stk. 1, eller § 29 a,
eller at tiltalte efter § 856, stk. 1, skal forlade retslokalet, mens et vidne af-
høres.
2.3.1.1.2. Videoafhøringsordningen
Hovedreglen om, at de vidner, som anklagemyndigheden eller forsvareren
ønsker at føre i straffesager, afgiver forklaring under selve hovedforhand-
lingen ved personligt fremmøde, er bl.a. fraveget ved retsplejelovens be-
stemmelser om videoafhøring.
Reglerne om videoafhøring i straffesager fremgår af retsplejelovens §§ 183,
stk. 3, 731 a, 745 e og 872.
Retsplejelovens §§ 731 a, 745 e og 872 blev indført ved lov nr. 228 af 2.
april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven
(Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse
af straffesager om seksuelt misbrug af børn mv.). Lovforslaget byggede på
betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn, og er revideret ved lov nr. 167 af 27. februar 2016 om
ændring af retsplejeloven (Videoafhøring af børn og unge i straffesager),
der byggede på betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og
unge i straffesager. Med lov nr. 167 af 27. februar 2016 blev bestemmelsen
i retsplejelovens § 183, stk. 3, 2. pkt., indført.
Det følger af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af et barn/den unge,
når afhøringen er optaget på video (videoafhøring efter retsplejelovens §
745 e eller § 183, stk. 3), kan benyttes som bevis under hovedforhandlingen.
Videoafhøring indebærer som udgangspunkt, at barnet/den unges forklaring
til politiet under efterforskningen optages på video og forevises under ho-
vedforhandlingen som bevis i stedet for, at barnet/den unge skal møde som
vidne under hovedforhandlingen. Fremgangsmåden har til formål dels at
sikre bevis så hurtigt som muligt, dels at skåne barnet/den unge.
28
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Da forevisning af en videooptagelse af politiets afhøring af et barn/en ung
som bevis under hovedforhandlingen – som erstatning for barnets/den unges
afgivelse af vidneforklaring for den dømmende ret – er en fravigelse af det
grundlæggende princip om bevisumiddelbarhed, kan videoafhøringer kun
foretages i nærmere bestemte tilfælde.
Det fremgår således af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, at politiets afhøring
af en person kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen
som bevis under hovedforhandlingen efter § 872 (videoafhøring) i følgende
tilfælde:
- Personen er under 13 år.
- Personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtræ-
delse af straffelovens § 210 (incest) eller kapitel 24 (seksualforbry-
delser) eller straffelovens §§ 237 (manddrab) eller 243-246 (psykisk
vold, vold og legemsangreb), hvor personen eller en af dennes nær-
meste er forurettet og den, der er mistænkt, er en af personens nær-
meste.
- Personen er under 18 år, og særlige omstændigheder taler for video-
afhøring.
- Personen er 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse
eller væsentlig funktionsnedsættelse, og særlige omstændigheder ta-
ler for videoafhøring.
Der anvendes en særlig fremgangsmåde ved foretagelse af videoafhøring.
Reglerne herom findes bl.a. i retsplejelovens §§ 731 a og 745 e samt i Rigs-
advokatmeddelelsen, afsnittet om videoafhøring (revideret 2. april 2019),
der bl.a. bygger på betænkning nr. 1420/2002 og 1554/2015.
Videoafhøring af barnet/den unge skal gennemføres hurtigst muligt, og hvis
det er praktisk muligt som udgangspunkt inden en uge fra anmeldelsen.
Tidspunktet for videoafhøringen skal fastsættes under hensyntagen til, at
barnet/den unge, bistandsadvokaten, bisidderen fra socialforvaltningen og
forsvareren (samt eventuelt en tryghedsskabende person, en tolk eller en
børnesagkyndig) kan være til stede.
Efter retsplejelovens § 183, stk. 3, 2. pkt., kan retten bestemme, at en person,
der opfylder betingelserne efter § 745 e, stk. 1, skal videoafhøres.
29
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
2.3.1.1.2.1. Forsvarerens rolle
Der skal inden videoafhøringen beskikkes en forsvarer for den, der er
mistænkt eller senere måtte blive mistænkt i sagen, hvis videoafhøringen
formodes at skulle anvendes som bevis under hovedforhandlingen, jf. rets-
plejelovens § 731 a.
Forsvarerbeskikkelse er således obligatorisk i alle sager, hvor der skal fore-
tages videoafhøring af et barn/en ung. Dette gælder også, hvis den
mistænkte ikke selv har valgt en forsvarer, hvis den valgte forsvarer udebli-
ver, eller hvis ingen endnu er mistænkt i sagen. Hvis politiet har en formod-
ning om, at der foruden den mistænkte er flere uidentificerede gernings-
mænd, skal der som udgangspunkt også beskikkes forsvarere for dem.
Hvis medvirken af den forsvarer, som den mistænkte ønsker, vil medføre en
væsentlig forsinkelse af sagens behandling, eller hvis der er påviselig risiko
for, at den pågældende forsvarer vil hindre eller modvirke sagens oplysning,
kan retten ved kendelse nægte at beskikke den advokat, som den mistænkte
ønsker som forsvarer, jf. retsplejelovens § 735, stk. 3.
Det er således muligt for retten efter omstændighederne bl.a. at afvise at
beskikke en bestemt forsvarer, hvis det på forhånd står klart, at den pågæl-
dende forsvarer ikke vil kunne deltage i politiets videoafhøring af barnet/den
unge inden for ganske kort tid. Dette fremgår af forarbejderne til retspleje-
lovens § 731 a, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2637 f. (be-
mærkningerne til § 3, nr. 3).
Retten kan efter de tilsvarende betingelser ved kendelse tilbagekalde beskik-
kelse af en forsvarer, jf. retsplejelovens § 736, stk. 1, nr. 2, jf. § 735, stk. 3.
Forsvareren skal være til stede under videoafhøringen, jf. retsplejelovens §
745 e, stk. 2.
2.3.1.1.2.2. Bistandsadvokatens rolle
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører overtræ-
delse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste
mv.), § 119 b (angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123
(vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt mv.), § 225, jf. §§ 216-
223 (voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end samleje), § 232 (blufær-
dighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på manddrab), §§ 243-246 (psy-
kisk vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 250 (hensættelse
i hjælpeløs tilstand mv.), § 252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse af fare for
30
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
smitte med livstruende eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 a (ulovlig
tvang, frihedsberøvelse mv.) eller § 288 (røveri), beskikker retten en advo-
kat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at i sager om overtrædelse af straffe-
lovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person
under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller § 223,
stk. 1 (samleje med en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller
betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), skal beskikkelse
ske, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskik-
kelse af advokat frabeder sig det. Det samme gælder i sager om overtrædelse
af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (andet
seksuelt forhold end samleje).
Fremsætter den forurettede ikke begæring om beskikkelse af advokat, kan
der efter politiets begæring beskikkes en advokat for den forurettede under
efterforskningen, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 6. Det samme gælder, når
der ikke sker beskikkelse efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2.
Politiet skal vejlede om adgangen til at begære en bistandsadvokat beskik-
ket, jf. retsplejelovens § 741 b, stk. 1.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, § 223,
stk. 1, samt § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2 eller § 223, stk. 1, skal forurettede
som udgangspunkt have lejlighed til at tale med en bistandsadvokat før po-
litiets afhøring, jf. § 741 a, stk. 2, 2. pkt.
I sager, hvor der skal foretages videoafhøring, vil en eventuel samtale kunne
finde sted umiddelbart inden videoafhøringen, hvor både forurettede og bi-
standsadvokaten er til stede.
Hensynet til sagens efterforskning kan dog begrunde fravigelse af udgangs-
punktet om, at forurettede skal have lejlighed til at tale med en bistandsad-
vokat inden afhøringen. Politiet vil kunne stille forurettede spørgsmål med
henblik på akut oplysning af betydning for en umiddelbar bevissikring,
f.eks. om tid, sted og signalement mv. Der skal være tale om oplysninger,
der er nødvendige for efterforskningen, som ikke kan opsættes uden risiko
for, at øjemedet forspildes. Det kan indebære oplysning om gerningsforlø-
bet, ”udførelsesmåden” mv. med henblik på stillingtagen til, om mulige
DNA-spor skal sikres. Det kan også dreje sig om oplysninger, der er nød-
31
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
vendige for stillingtagen til, om der foreligger et anholdelsesgrundlag. Der
vil kunne være tale om en udspørgen, der ikke er helt kort. Der henvises til
bemærkningerne til § 1 i lov nr. 558 af 24. juni 2005.
Bistandsadvokaten har adgang til at overvære afhøringer af den forurettede
og stille yderligere spørgsmål til forurettede, jf. retsplejelovens § 741 c, stk.
1.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, § 223,
stk. 1, samt § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, kan afhøring af
den forurettede kun foregå, hvis bistandsadvokaten er til stede, medmindre
forurettede anmoder om blive afhørt uden, at bistandsadvokaten er til stede,
jf. retsplejelovens § 741 b, stk. 2, 2. pkt.
I øvrige sager kan afhøring af den forurettede foregå uden bistandsadvoka-
tens tilstedeværelse, hvis den forurettede er villig til at udtale sig, jf. rets-
plejelovens § 741 b, stk. 2, 1. pkt. 2.
2.3.1.1.2.3. Gennemførelse af videoafhøringen
Politiets videoafhøring af et barn/en ung gennemføres i et børnehus i et sær-
ligt indrettet afhøringslokale, hvor de øvrige deltagere i videoafhøringen kan
følge afhøringen på en skærm i et andet rum (monitorrummet).
I afhøringslokalet skal der normalt kun være barnet/den unge, der skal afhø-
res og afhøreren. Derudover kan der være en tolk, hvis der er behov for det.
Hvis der er et særligt behov for at styrke barnets/den unges tryghed, kan der
tillige være en ”tryghedsskabende person” til stede i afhøringslokalet. Bi-
standsadvokaten skal under en videoafhøring være i monitorrummet.
I forbindelse med afhøringen skal politiet være opmærksom på, at de perso-
ner, der er til stede i afhøringslokalet, så vidt muligt sidder sådan, at de alle
er med i videobilledet under afhøringen.
Derudover skal det undgås, at barnet/den unge placeres bag et bord eller på
anden måde, som forhindrer, at man kan se barnets/den unges kropssprog
mv.
Videoafhøring af børn/unge foretages af særligt uddannede polititjeneste-
mænd.
32
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Barnet/den unge (eller den, der varetager dennes interesser) skal vejledes
om vidnefritagelsesreglerne, før selve afhøringen begynder.
Når afhøreren har stillet sine spørgsmål til barnet/den unge, er der en pause
i afhøringen, hvor afhøreren drøfter eventuelle yderligere spørgsmål til bar-
net/den unge med anklageren, forsvareren og bistandsadvokaten, der har
overværet afhøringen fra monitorrummet.
Supplerende spørgsmål fra dem, der har overværet afhøringen i monitor-
rummet, stilles altid af den afhørende polititjenestemand.
Hvis videoafhøringen giver grundlag for at fortsætte strafforfølgningen, skal
politiet snarest muligt sigte den mistænkte, hvis det ikke allerede er sket.
Forsvareren skal have tilsendt en kopi af videoafhøringen og en eventuel hel
eller delvis udskrift af denne, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3. Den
mistænkte har ikke adgang til at overvære videoafhøringen, jf. retspleje-
lovens § 745 e, stk. 3, 1. pkt. Den mistænkte skal dog snarest muligt have
adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos po-
litiet, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 3, 2. pkt. Politiet skal vejlede den
mistænkte om denne adgang. Det er frivilligt for den mistænkte, om han
eller hun ønsker at gennemse videoafhøringen.
En begæring fra den mistænkte eller dennes forsvarer om, at der skal fore-
tages en genafhøring af barnet/den unge, skal fremsættes snarest muligt og
som udgangspunkt inden 2 uger efter, at den pågældende har haft adgang til
at gennemse videoafhøringen, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 3, 3. pkt.
En tvist mellem politiet/anklagemyndigheden og den mistænkte og dennes
forsvarer om, hvorvidt der skal foretages genafhøring, vil kunne indbringes
for retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1.
Hvis fremgangsmåden i retsplejelovens § 745 e ikke er blevet fulgt, vil det
afhænge af karakteren og betydningen af den regel, der er tilsidesat i forbin-
delse med videoafhøringen, om videoafhøringen kan anvendes som bevis
under hovedforhandlingen. Hvis der er sket tilsidesættelse af de grundlæg-
gende betingelser i § 745 e, kan videoafhøringen som altovervejende ud-
gangspunkt ikke anvendes som bevis under hovedforhandlingen. Det vil
f.eks. være tilfældet, hvis der ikke har været en forsvarer for den mistænkte
til stede under videoafhøringen af barnet/den unge, eller den mistænkte ikke
har haft adgang til at gennemse videoafhøringen. Indsigelser om f.eks. le-
33
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
dende spørgsmål til barnet/den unge, eller at en tryghedsskabende person
har blandet sig i afhøringen, fører som udgangspunkt ikke til, at videoafhø-
ringen ikke kan anvendes som bevis under sagen. Indsigelserne må i stedet
indgå i rettens bevismæssige vurdering af videoafhøringen. Der henvises til
s. 28-47 i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om videoaf-
høring af børn og unge i straffesager.
Hvis den mistænkte eller forsvareren modsætter sig, at videoafhøringen an-
vendes som bevis under hovedforhandlingen, skal pågældende senest 4 uger
efter, at videoafhøringen er foretaget, indbringe spørgsmålet for retten, jf.
retsplejelovens § 745 e, stk. 4.
Retten skal herefter tage stilling til, om videoafhøringen kan anvendes som
bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872. Det forudsættes
i forarbejderne til bestemmelsen, at retten hurtigt tager stilling til spørgsmå-
let, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 43 som fremsat, side 21 (be-
mærkningerne til § 1, nr. 7).
Fristen for at gøre indsigelser mod, at videoafhøringen anvendes som bevis,
afskærer ikke den tiltalte fra under hovedforhandlingen at gøre indsigelse
mod bevisværdien af videoafhøringen. I overensstemmelse med princippet
om fri bevisbedømmelse vil retten herefter skulle afgøre, hvilken bevismæs-
sig værdi forklaringen på videoafhøringen skal tillægges.
Hvis retten bestemmer, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis, vil
barnet/den unge ikke være fritaget fra at afgive forklaring efter retspleje-
lovens § 172 a, se mere i pkt. 2.3.1.1.3 nedenfor (vidnefritagelse).
2.3.1.1.3. Vidnefritagelse
Enhver har som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring for retten som
vidne, jf. retsplejelovens § 168.
Det følger af § 171, stk. 1, at en parts nærmeste ikke har pligt til at afgive
forklaring som vidne. Det samme gælder efter § 171, stk. 2, hvis forklarin-
gen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd (nr. 1)
eller udsætte vidnets nærmeste for straf eller tab af velfærd (nr. 2) eller på-
føre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentlig skade (nr. 3). Når der
er tale om tilfælde omfattet af stk. 1 eller stk. 2, nr. 2 og 3, kan retten dog
pålægge vidnet at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af
afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens be-
tydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
34
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Hvis et barn/en ung er blevet videoafhørt, har den pågældende ikke pligt til
at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens
§ 172 a, stk. 1.
Vidnefritagelsen forudsætter, at betingelserne for at gennemføre videoafhø-
ringen efter retsplejelovens § 745 e var opfyldt på tidspunktet for den første
videoafhøring.
Retten kan helt undtagelsesvist pålægge en person, der er omfattet af reglen
om vidnefritagelse, at afgive forklaring i retten, hvis det er af afgørende be-
tydning for sagens afgørelse, og det ikke er tilstrækkeligt, at personen ge-
nafhøres ved en ny videoafhøring, jf. retsplejelovens § 172 a, stk. 2.
Reglerne om vidnefritagelse betyder, at hvis der, efter at en videoafhøring
er afspillet som bevis i retten, opstår behov for supplerende spørgsmål, vil
det som udgangspunkt skulle ske ved genafhøring af vidnet til video. Kun
hvis en genafhøring på video ikke er tilstrækkelig, vil et pålæg om at afgive
forklaring i retten kunne komme på tale.
En anmodning om, at den videoafhørte person pålægges at afgive forklaring,
skal hurtigst muligt indgives til retten, således at retten hurtigst muligt og
som udgangspunkt forud for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse
herom.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.2.1.
Det fremgår af aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi 2021-2023, at aftaleparterne (Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Nye Borgerlige) er enige om, at der skal indføres mulighed for videoaf-
høring af voldtægtsofre, således at videoen bl.a. kan forevises under sagens
behandling i retten med mulighed for efterfølgende at stille supplerende
spørgsmål til den forurettede.
Forslaget bygger på en anbefaling fra det af justitsministeren nedsatte eks-
pertpanel, der i 2018/2019 har set nærmere på bl.a. voldtægtsofres vej gen-
nem retssystemet og forebyggelse af voldtægter.
Ekspertpanelet pegede bl.a. på, at den første afhøring af forurettede og til-
strækkelig dokumentation heraf har en vigtig betydning for sagens efterføl-
gende behandling og vurdering. Samtidig har psykologer og flere ofre for
35
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
voldtægt i offentligheden peget på, at gentagne afhøringer, herunder navnlig
vedrørende de seksuelle handlinger i voldtægten, har virket traumatiserende.
Videoafhøringen kan endvidere bidrage til, at forurettede i en række
voldtægtssager fremadrettet skal fortælle færre gange i detaljer om de seksu-
elle handlinger i voldtægten.
2.3.2.2.
Efter de gældende regler er der som udgangspunkt alene mulighed
for at foretage videoafhøring af børn og unge, jf. retsplejelovens § 745 e.
Bestemmelsen er en fravigelse fra det i dansk ret gældende princip om be-
visumiddelbarhed, og ved overvejelserne om en eventuel udvidelse af ord-
ningen gør der sig derfor en række modsatrettede hensyn gældende.
Når dommere og lægdommere kan overvære afhøringen, imens den foregår,
får de bedre muligheder for at danne sig et indtryk af vidnet og af forklarin-
gens troværdighed og pålidelighed. Endvidere får de mulighed for at stille
de spørgsmål, som vidnets forklaring måtte give anledning til.
Ved at foretage vidneafhøringen under hovedforhandlingen, hvor sagen er
færdigefterforsket, og det står klart, i hvilket omfang der findes øvrige be-
viser, sikres det endvidere, at såvel anklagerens som forsvarerens afhøring
kan målrettes den rejste tiltale og foretages på et fuldt oplyst grundlag, her-
under med mulighed for at spørge ind til eventuel modstrid mellem vidnets
forklaring og øvrige beviser i sagen.
Afhøring af vidnet ved personligt fremmøde i selve retslokalet er også med
til at understrege situationens alvor for vidnet og kan medvirke til at fore-
bygge falsk forklaring.
Fremgangsmåden ved videoafhøringer giver ikke forsvareren de samme
muligheder for afhøring af vidnet som ved afhøring under hovedforhandlin-
gen, hvilket kan forringe tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar.
Heroverfor står det vægtige hensyn, at sårbare ofres møde med retssystemet
bliver så skånsomt som muligt. Sårbare ofre vil i udstrakt grad have behov
for hjælp til at komme sig over hændelsen, herunder ved at modtage den
fornødne psykologiske behandling mv. Dette hensyn står særligt stærkt, når
der er tale om et barn eller en ung, men er ligeledes et vægtigt hensyn i
voldtægtssager, der vedrører intime og private forhold, og hvor forurettede
kan være påvirket af skyld- og skamfølelser.
36
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Afhængig af den konkrete sags karakter og forurettedes personlige forhold
kan den sædvanlige fremgangsmåde med afhøring hos politiet og senere
som vidne i retten under hovedforhandlingen være en stor belastning for den
pågældende. Fremgangsmåden indebærer således, at forurettede både skal
afhøres af politiet, eventuelt flere gange, og i retten under hovedforhandlin-
gen. Afhøringen i retten indebærer, at forurettede – i ukendte omgivelser
over for fremmede personer og måske lang tid efter politianmeldelsen – skal
fortælle detaljeret om en traumatisk hændelse.
Hvis dommen i sagen ankes, kan det endvidere være nødvendigt, at den på-
gældende afhøres i ankeinstansen. Dette indebærer en risiko for retraumati-
sering af forurettede.
Videoafhøring belaster ikke på samme måde den forurettede som den sæd-
vanlige fremgangsmåde med afhøring hos politiet under efterforskningen og
senere i retten under hovedforhandlingen. Ordningen indebærer således som
udgangspunkt, at afhøringen foretages hurtigt efter politianmeldelsen af en
særligt uddannet afhører og i trygge rammer.
Justitsministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er et meget
væsentligt hensyn at tage til voldtægtsofre, der tilsiger, at de, på trods af de
principielle betænkeligheder herved, bør tilbydes muligheden for videoaf-
høring. Henset til, at udvidelsen af ordningen vil vedrøre personer på 15 år
eller derover (frem for børn og unge som i den gældende ordning), er vægt-
ningen mellem hensynet til forurettede og hensynet til de ovenfor nævnte
hensyn til retssikkerheden og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar
imidlertid en anden end i den gældende ordning.
Justitsministeriet vurderer således, at en ordning, hvor den forurettedes for-
klaring videooptages og fremvises i retten som bevis, bør suppleres af, at
den forurettede møder i retten, vedstår sig sin videooptagede forklaring og
besvarer eventuelle supplerende spørgsmål. Dette vil i det væsentligste imø-
degå de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved ordningen samtidig
med, at ordningen er mere skånsom for forurettede.
En sådan ordning giver således forsvarsadvokaten og retten mulighed for at
stille de supplerende spørgsmål til vidnet, som vidnets forklaring og de øv-
rige beviser i sagen måtte give anledning til, hvilket vil give retten mulighed
for at danne sig et indtryk af vidnet og af forklaringens troværdighed og
pålidelighed, samtidig med at tiltalte får mulighed for at varetage sit forsvar.
37
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Uanset at kravet om, at den forurettede er personligt tilstede i retslokalet for
at besvare supplerende spørgsmål, vil være en belastning for forurettede,
vurderer Justitsministeriet imidlertid, at det faktum, at forurettede får mu-
lighed for at få sin forklaring optaget hurtigt efter gerningstidspunktet og
som den klare hovedregel alene vil skulle besvare supplerende spørgsmål i
retten, vil kunne virke aflastende for forurettede og medvirke til at hindre
retraumatisering.
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Videoafhøring af voldtægtsofre på 15 år eller derover
Det foreslås, at videoafhøringsordningen i retsplejelovens § 745 e, udvides,
således at forurettede i voldtægtssager, jf. straffelovens § 216 og § 225, jf.
§ 216, får mulighed for videoafhøring. Videoen skal kunne forevises under
sagens behandling i retten som en del af bevisførelsen, hvorefter forurettede
skal vedstå sig forklaringen, ligesom der skal være mulighed for efterføl-
gende at stille supplerende spørgsmål til den forurettede.
Der er med forslaget alene tale om et tilbud, hvilket indebærer, at den foru-
rettede har mulighed for at fravælge videoafhøring og i stedet afgive fuld
forklaring i retten.
Forslaget indebærer, at politiet, når politiet modtager en anmeldelse fra en
person, der angiver at have været udsat for en voldtægt, ved den første egent-
lige afhøring af forurettede skal tilbyde den pågældende videoafhøring.
Dette vil ikke være til hinder for, at den pågældende før denne afhøring i
forbindelse med anmeldelsen stilles en række indledende spørgsmål med
henblik på, at politiet kan vurdere, om der skal iværksættes uopsættelige
efterforskningsskridt, eller at den pågældende undersøges på Center for
Voldtægtsofre/Center for Seksuelle Overgreb.
Videoafhøring af den forurettede forudsættes gennemført hurtigst muligt og
som udgangspunkt inden for 4 uger.
Formålet med at afhøre den forurettede på et tidligt tidspunkt er at sikre den
forurettedes erindring om forholdet og at skåne den forurettede for at blive
afhørt på et tidspunkt, hvor en eventuel behandling af den forurettede er i
gang. Herudover kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være
med til at mindske den pågældendes frygt for at glemme væsentlige detaljer.
Det kan i nogle tilfælde af hensyn til efterforskningen og sagens oplysning
være hensigtsmæssigt, at videoafhøringen først gennemføres, når der i den
38
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
indledende efterforskning er skabt større klarhed over hændelsesforløbet.
Det vil dog på samme måde som efter den eksisterende videoafhøringsord-
ning være et krav, at hensynet til at beskytte den forurettede ikke taler imod,
at videoafhøring først foretages på et senere tidspunkt.
Politiets videoafhøring af den forurettede skal gennemføres i et dertil særligt
indrettet lokale og skal i videst muligt omfang foretages af særligt uddan-
nede afhørere.
Der vil inden videoafhøringen skulle beskikkes en forsvarer for den, der er
mistænkt eller senere måtte blive mistænkt i sagen, hvis videoafhøringen
formodes at skulle anvendes som bevis under hovedforhandlingen, jf. den
gældende bestemmelse i retsplejelovens § 731 a.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre den eksisterende rolle for
forsvareren i sager om videoafhøring, og der kan i øvrigt henvises til pkt.
2.3.1.1.2.1 og 2.3.1.1.2.3.
Der lægges med lovforslaget heller ikke op til en at ændre den eksisterende
rolle for bistandsadvokaten i sager om videoafhøring, og der kan i øvrigt
henvises til pkt. 2.3.1.1.2.2.
2.3.3.2. Supplerende forklaring for retten
Det foreslås samtidig, at forurettede, der er videoafhørt efter den foreslåede
bestemmelse i § 745 e, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, skal have pligt
til at møde som vidne i retten, vedstå sig sin videooptagede forklaring og
svare på supplerende spørgsmål. Forurettede vil således ikke være fritaget
fra at afgive forklaring efter retsplejelovens § 172 a.
Efter omstændighederne vil forurettede kunne være omfattet af reglerne om
vidnefritagelse i retsplejelovens § 171. Der vil således kunne opstå situatio-
ner, hvor en forurettet efter at have fået sin forklaring videooptaget alligevel
ikke ønsker den afspillet i retten og heller ikke selv ønsker at afgive forkla-
ring for retten med henvisning til retsplejelovens § 171, stk. 1 og 2. Forslaget
ændrer ikke på anvendelsesområdet for de gældende regler om vidnefrita-
gelse. I de tilfælde, hvor forurettede har ret til at blive fritaget fra at vidne,
kan den optagne forklaring således ikke afspilles uden den forurettedes
samtykke. I de tilfælde, hvor retten efter retsplejelovens § 171, stk. 3, på-
lægger forurettede at afgive forklaring, vil videoafhøringen derimod skulle
afspilles.
39
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Lovforslaget ændrer ikke i øvrigt på de gældende regler om videoafhøring.
I de tilfælde, hvor forurettede er et barn eller en ung, vil forurettede fortsat
skulle tilbydes videoafhøring efter reglerne og fremgangsmåden i retspleje-
lovens § 745 e, stk. 1, nr. 3 og 4.
2.4. Prioritering af sager om personfarlig kriminalitet i relation til for-
svarerbeskikkelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Retsplejelovens regler om forsvarerbeskikkelse
Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, er den sigtede som udgangspunkt beret-
tiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig. Den sigtede skal selv betale en
valgt forsvarers vederlag, jf. § 107, stk. 2, 1. pkt.
Personer, der er indkaldt til at afhøres som vidner eller skønsmænd, eller
hvis medvirken på grund af nært familieforhold ville gøre dommeren inha-
bil, er udelukket fra at kunne vælges som forsvarer, jf. § 730, stk. 4.
Endvidere kan retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse afvise
en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte at be-
skikke den pågældende er til stede, jf. § 730, stk. 3. Den sigtede skal i så
fald på begæring have beskikket en offentlig forsvarer.
Efter retsplejelovens §§ 731-732 kan, og i visse tilfælde skal, der beskikkes
en offentlig forsvarer for sigtede, hvis sigtede ikke selv har valgt en forsva-
rer, eller den valgte forsvarer udebliver. Statskassen betaler den offentlige
forsvarers vederlag, jf. § 741, men hvis sigtede findes skyldig, skal sigtede
som udgangspunkt erstatte denne udgift, jf. § 1008.
I § 731 opregnes en række tilfælde, hvor der skal beskikkes en forsvarer.
Efter bestemmelsen skal forsvarer bl.a. beskikkes, når sigtede skal fremstil-
les for retten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af an-
holdelse, eller når en sag skal afgøres under medvirken af domsmænd eller
nævninger.
Efter § 731 a skal forsvarer beskikkes inden en videoafhøring, der optages
med henblik på anvendelse som bevis under hovedforhandlingen.
Efter § 732 kan der i andre tilfælde beskikkes forsvarer, når retten efter sa-
gens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser
det for ønskeligt.
40
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Forsvarere beskikkes typisk fra den kreds af advokater, som justitsministe-
ren har antaget til at påtage sig dette hverv (de såkaldte »beneficerede advo-
kater«), jf. retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt. Når den sigtede ikke har
ønsket en bestemt forsvarer, følger det af § 735, stk. 1, 2. pkt., at sagerne så
vidt muligt fordeles mellem de antagne forsvarere efter omgang og under
hensyn til de ledige mødetidspunkter, forsvarerne har oplyst retten.
Det følger af § 735, stk. 2, at sigtede skal have lejlighed til at angive, hvem
sigtede ønsker som forsvarer. Rettens præsident kan fastsætte en frist herfor.
Er den pågældende villig til at lade sig beskikke, imødekommes sigtedes
ønske, medmindre der er påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre
eller modvirke sagens oplysning, eller den pågældendes medvirken væsent-
ligt vil forsinke sagens behandling, jf. § 735, stk. 3.
En advokat, der ikke er antaget af justitsministeren, kan efter anmodning fra
sigtede beskikkes til forsvarer, såfremt advokaten er mødeberettiget for den
pågældende ret og er villig til at lade sig beskikke. Er sagen berammet, eller
forventes sagen berammet i forbindelse med beskikkelsen, skal advokaten
oplyse retten om ledige mødetidspunkter, jf. § 733, stk. 3.
I ankesager kan en advokat, der har været beskikket til forsvarer under be-
handlingen i den foregående instans, beskikkes til også at føre sagen for den
overordnede ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for denne ret, jf. §
733, stk. 2.
Udelukket fra beskikkelse til forsvarer efter retsplejelovens § 734 er bl.a.
forurettede og dennes nærtstående eller rettergangsfuldmægtig, vidner og
skønsmænd i sagen og personer, der har virket som anklager, politiembeds-
mand, dommer eller lægdommer i sagen.
Efter retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2, kan en person ikke beskikkes til
forsvarer, hvis den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sagens
behandling. Retten kan under samme betingelser tilbagekalde en beskik-
kelse, jf. § 736, stk. 1, nr. 2. Hvornår en forsinkelse anses for væsentlig er
præciseret i bemærkningerne til bestemmelserne.
Retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2, og § 736, stk. 1, nr. 2, fik deres nuvæ-
rende ordlyd ved lov nr. 714 af 8. juni 2018. Af bemærkningerne til lovfor-
slaget, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 204 som fremsat, side 4
(herefter 2018-lovforslaget), fremgår, at vurderingen af, om en forsinkelse
er så væsentlig, at sigtedes ønske om at få en bestemt forsvarer skal tilside-
41
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
sættes, afhænger af, om sagen er en særligt prioriteret sag (i bemærknin-
gerne defineret som VVV-sag, jf. nærmere herom nedenfor), og om spørgs-
målet angår nybeskikkelse (§ 735, stk. 3, nr. 2) eller afbeskikkelse (§ 736,
stk. 1, nr. 2).
Det følger af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
204 som fremsat, side 8, at der i forbindelse med berammelse af hovedfor-
handlingen som udgangspunkt ikke bør beskikkes en forsvarer, hvis med-
virken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 6 uger i
sammenligning med, at der beskikkes en anden forsvarer. Dette gælder i
sager, der ikke er særligt prioriterede. I særligt prioriterede sager bør der
efter bemærkningerne i sådanne tilfælde ikke beskikkes en forsvarer, hvis
medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 3 uger
i sammenligning med, at der beskikkes en anden forsvarer.
Det følger endvidere, at i de tilfælde, hvor retten har foreslået et passende
antal tidspunkter for hovedforhandlingen, og den ønskede forsvarer hverken
kan møde på nogen af de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere tids-
punkt, bør den ønskede forsvarer som udgangspunkt ikke beskikkes, hvis
den pågældendes medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden
med mere end 4 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden for-
svarer. I særligt prioriterede sager bør den ønskede forsvarer i sådanne til-
fælde ikke beskikkes, hvis den pågældendes medvirken forventes at for-
længe sagsbehandlingstiden med mere end 2 uger i sammenligning med, at
der beskikkes en anden forsvarer.
Hvis der derimod er tale om ombeskikkelse med henblik på at opnå en hur-
tigere behandling af sagen, foretages der en samlet afvejning. Der vil i den
forbindelse bl.a. skulle lægges vægt på den bestående klientrelation, tidsge-
vinsten ved en ombeskikkelse, hensynet til eventuelle medsigtede, hensynet
til at begrænse varigheden af varetægtsfængsling, hensynet til sigtede under
18 år, hensynet til forurettede og sagens karakter, herunder om det er en
særligt prioriteret sag. Efter bemærkningerne til den ovenfor omtalte lovæn-
dring fra 2018 var det hensigten, at hensynet til sagsbehandlingstiden frem-
over skulle vægtes tungere i den samlede afvejning, end det hidtil havde
været tilfældet.
Der er i bemærkningerne til 2018-lovforslaget givet en række udgangspunk-
ter for vurderingen. Hvis sagsbehandlingstiden fra berammelsestidspunktet
til hovedforhandlingens afslutning kan forventes forkortet fra 3 måneder til
1 måned, bør der eksempelvis ske ombeskikkelse, mens en forkortelse fra 9
42
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
måneder til 7 måneder ikke i sig selv vil kunne begrunde ombeskikkelse
mod sigtedes ønske, medmindre der i sagen er tungtvejende hensyn til ek-
sempelvis medsigtede, varetægtsfængslede, sigtede under 18 år eller vidner.
Dette gælder ifølge forarbejderne i særdeleshed i særligt prioriterede sager.
En afgørelse om at nægte at beskikke en person til forsvarer i medfør af §
735, stk. 3, eller om at tilbagekalde en beskikkelse i medfør af § 736, stk. 1,
nr. 2, kan kæres til Den Særlige Klageret inden en uge efter, at afgørelsen er
meddelt, jf. retsplejelovens § 737, stk. 1, 1. pkt.
2.4.1.2. VVV-sager
Særligt prioriterede sager er i bemærkningerne til 2018-lovforslaget define-
ret som sager om vold, voldtægt og våben (VVV-sager), og der er foretaget
en udtømmende opregning af, hvilke overtrædelser der skal anses for om-
fattet heraf. Det fremgår således, at særligt prioriterede sager skal omfatte
sager, hvor en af følgende forbrydelser udgør hovedforholdet:
-
Voldssager: simpel vold (straffelovens § 244), vold mod personer i
offentlig tjeneste eller hverv (§ 119, stk. 1, for så vidt angår vold),
vold mod vidner (§ 123 for så vidt angår vold), grov vold (§§ 245 og
245 a) og særlig grov vold (§ 246). Ved domstolene omfattes sager,
hvor simpel vold udgør hovedforholdet, dog kun i gentagelsestil-
fælde (§ 244, jf. § 247, stk. 1).
Voldtægtssager (straffelovens § 216 og § 225, jf. § 216).
Våbensager: ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted
(knivlovens § 1) og ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt
skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted (straffe-
lovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3).
-
-
Målsætningerne for sagsbehandlingstider i volds-, voldtægts- og våbensager
(”VVV-sager”) gælder for politiet og anklagemyndigheden, domstolene og
kriminalforsorgen.
Prioriteringen af VVV-sager i de omfattede myndigheder indebærer et skær-
pet fokus på sagsbehandlingstiden i VVV-sager, som understøttes af kon-
krete målsætninger for sagsbehandlingstiden i de omfattede sager. Myndig-
hederne og Justitsministeriet følger udviklingen i sagsbehandlingstiderne
løbende, herunder udviklingen i sagsbehandlingstiden for særligt priorite-
rede sager og de enkelte myndigheders målopfyldelse.
43
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Folketingets Retsudvalg orienteres én gang årligt om sagsbehandlingsti-
derne i VVV-sager. Det fremgår af orienteringerne, at udviklingen i målop-
fyldelsen generelt har været positiv fra 2015-2019, men generelt nedadgå-
ende i 2019-2021, bl.a. som følge af virkningerne af COVID-19 på retssy-
stemet.
Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023 blev det besluttet, at der skal indføres målsætninger for sagsbehand-
lingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straf-
fesagskæden, så der sikres en ensartet prioritering af disse sager, og at denne
tværgående prioritering skal afløse den tværgående prioritering af VVV-sa-
ger.
I forbindelse med overgangen fra en tværgående prioritering af VVV-sager
til en tværgående prioritering af sager om personfarlig kriminalitet vil der i
en periode ske afrapportering til Folketingets Retsudvalg både for målop-
fyldelse for VVV-sager, hvor disse mål fortsat er gældende, og for sager om
personfarlig kriminalitet, hvor mål herfor er implementeret.
Således afrapporteres der for politiet og anklagemyndigheden pr. 1. januar
2021 ikke længere status for sagsbehandlingstiden i VVV-sager i 2021, men
derimod for status i sager om personfarlig kriminalitet. For domstolene og
kriminalforsorgen afrapporteres fortsat til Folketinget Retsudvalg vedrø-
rende VVV-sager, indtil indfasningen af målsætninger i sager om person-
farlig kriminalitet er gennemført i disse myndigheder.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, at aftaleparterne (Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye
Borgerlige) har besluttet, at der skal indføres målsætninger for sagsbehand-
lingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straf-
fesagskæden, så der sikres en ensartet prioritering af disse sager. Priorite-
ringen af sager om personfarlig kriminalitet vil således erstatte de tidligere
VVV-målsætninger.
Idet prioriterede sager i bemærkningerne til de gældende bestemmelser om
beskikkelse og afbeskikkelse af forsvarer er defineret som sager om vold,
voldtægt og våben (VVV-sager), er det Justitsministeriets vurdering, at der
er behov for at bringe anvendelsen af reglerne om forsvarerbeskikkelse og
44
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
tilbagekaldelse af forsvarerbeskikkelse i overensstemmelse med den nye
prioritering af sager om personfarlig kriminalitet.
Formålet med lovforslaget er således at definere, hvilke sager der fremover
skal anses for særligt prioriterede i relation til reglerne om beskikkelse af
forsvarer og tilbagekaldelse af forsvarerbeskikkelse.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås på den baggrund en mindre, sproglig ændring af retsplejelovens
§ 735, stk. 3, nr. 2, om afvisning af forsvarerbeskikkelse i tilfælde, hvor
advokatens medvirken væsentligt vil forsinke behandlingen af sagen. Æn-
dringen skal give mulighed for, at det præciseres i bemærkningerne til be-
stemmelsen, at særligt prioriterede sager fremover skal forstås som en række
nærmere opregnede sager om personfarlig kriminalitet.
Hensynet til sagsbehandlingstiden skal vægtes på samme måde som hidtil
over for hensynet til sigtedes frie forsvarervalg.
Det indebærer, at en person som udgangspunkt ikke kan beskikkes til for-
svarer i en særligt prioriteret sag (sager om personfarlig kriminalitet), hvis
den pågældendes medvirken forventes at medføre en forsinkelse på mere
end 3 uger i sammenligning med, at en anden forsvarer beskikkes. Det in-
debærer endvidere, at i de tilfælde, hvor retten har foreslået et passende antal
tidspunkter for hovedforhandlingen i en særligt prioriteret sag (sager om
personfarlig kriminalitet), og den ønskede forsvarer hverken kan møde på
nogen af de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere tidspunkt, kan den
ønskede forsvarer som udgangspunkt ikke beskikkes, hvis den pågældendes
medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 2 uger
i sammenligning med, at der beskikkes en anden forsvarer.
Der foreslås endvidere en mindre, sproglig ændring af retsplejelovens § 736,
stk. 1, nr. 2, om tilbagekaldelse af forsvarerbeskikkelse i tilfælde, hvor ad-
vokatens medvirken væsentligt vil forsinke behandlingen af sagen. På
samme måde som i forhold til § 735, stk. 3, nr. 2, skal ændringen give mu-
lighed for, at det præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen, at særligt
prioriterede sager fremover skal forstås som en række nærmere opregnede
sager om personfarlig kriminalitet.
Der vil fortsat, som det er tilfældet i dag, skulle foretages en samlet vurde-
ring, hvor der bl.a. skal lægges vægt på den bestående klientrelation, tidsge-
vinsten ved en ombeskikkelse, hensynet til eventuelle medsigtede, hensynet
45
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
til at begrænse varigheden af varetægtsfængsling, hensynet til sigtede under
18 år, hensynet til forurettede og sagens karakter, herunder at det er en sær-
ligt prioriteret sag. Hensynet til sagsbehandlingstiden skal således vægtes
på samme måde som hidtil i den samlede afvejning.
Det foreslås, at særligt prioriterede sager (sager om personfarlig kriminali-
tet) i denne sammenhæng skal omfatte følgende:
-
-
-
-
-
-
-
Sager om vold, trusler mv. mod bl.a. personer i offentlig tjeneste
(straffelovens §§ 119-121)
Sager om vold, trusler mv. mod vidner eller dennes nærmeste (straf-
felovens § 123)
Sager om brandstiftelse (straffelovens §§ 180-182)
Sager om incest (straffelovens § 210)
Sager om vanrøgt eller nedværdigende behandling af ægtefælle,
barn mv. (straffelovens § 213)
Sager om unddragelse af forældremyndighed (straffelovens § 215)
Sager om bortsendelse af barn til udlandet til forhold, der bringer
barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare (straffelovens § 215
a)
Seksualforbrydelser (straffelovens kapitel 24)
Forbrydelser mod liv og legeme (straffelovens kapitel 25)
Forbrydelser mod den personlige frihed (straffelovens kapitel 26)
Sager om trusler, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget
eller andres liv, helbred eller velfærd (straffelovens § 266)
Sager om offentlige udtalelser, der tilstræber at fremkalde volds-
handlinger eller hærværk (straffelovens § 266 a)
Sager om røveri (straffelovens § 288)
-
-
-
-
-
-
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.
2.5. Regulering af bødetakster for hastighedsovertrædelser
2.5.1. Gældende ret
Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færdselslovens § 41,
stk. 1-4, indeholder de almindelige regler om hastighed. § 42, stk. 1-3, in-
deholder de generelle hastighedsgrænser, mens stk. 4 og 5 indeholder regler
om mulighed for lokalt at fastsætte højere eller lavere hastighedsgrænser
end den generelle for særlige strækninger eller nærmere afgrænsede områ-
der. §§ 43-43 b indeholder regler om hastighedsgrænser for særlige typer af
køretøjer.
46
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Hvor hastighedsgrænsen for en vejstrækning i medfør af § 42, stk. 4 og 5,
er fastsat højere eller lavere end den generelle hastighedsgrænse, vil hastig-
heden være angivet ved færdselstavler eller anden afmærkning. Det følger
af færdselslovens § 4, stk. 1, at trafikanter skal efterkomme de anvisninger
for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller
cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. færdselslovens § 95.
Overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om hastighed straffes i med-
før af § 118, stk. 1-5, med bøde.
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 2, 1. pkt., at der ved fastsættelsen af
bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fast-
sat ved færdselstavler eller anden afmærkning skal tages hensyn til den ge-
nerelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelse med-
fører. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at der ved hastighedsovertrædel-
ser på motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen og mo-
torveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles
en skærpet bøde.
Der skal endvidere ifølge færdselslovens § 118, stk. 4, udmåles en særligt
skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motortrafik-
veje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen og motorveje, hvis hastig-
hedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover.
For kørsel med andre køretøjer end tunge køretøjer, dog undtaget knallert,
gælder der således tre bødetakster afhængig af, om hastighedsoverskridel-
sen finder sted på motorveje med en hastighedsgrænse under 100 km i ti-
men, på motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover
eller motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller på
andre veje, det vil sige strækninger i bymæssig bebyggelse, landeveje og
motortrafikveje med en hastighedsgrænse under 100 km i timen. Bødetak-
sterne er fastsat på baggrund af den procentvise overskridelse af hastigheds-
grænsen med en progressiv stigning i bødetaksten.
Det følger af § 118, stk. 2, 3. pkt., at der udmåles en skærpet bøde ved ha-
stighedsovertrædelser begået ved kørsel med en række specifikke køretøjer.
Det omfatter biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg med til-
koblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab,
herunder campingvogn, lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, vogntog bestående busser eller lastbiler og registreringspligtige
47
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
påhængskøretøjer, ledbusser, eller motorcykler med tilkoblet påhængsvogn
eller registreringspligtigt påhængsredskab.
For kørsel med ovennævnte typer køretøjer gælder der således to bødetak-
ster afhængig af, om hastighedsoverskridelsen finder sted på motortrafik-
veje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller motorveje, herunder
motorveje med en hastighedsgrænse under 100 km i timen, eller andre veje,
dvs. strækninger i bymæssig bebyggelse, landeveje og motortrafikveje med
en hastighedsgrænse på under 100 km i timen. Bødetaksterne er fastsat på
baggrund af den procentvise overskridelse af hastighedsgrænsen med en
progressiv stigning i bødetaksten.
Ifølge færdselslovens § 118, stk. 3, skal det ved fastsættelsen af bøder for
overtrædelse af §§ 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved
færdselstavler eller anden afmærkning, jf. stk. 2, tillige indgå som en skær-
pende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller der-
over.
Efter denne bestemmelse skal der ved kørsel med hastigheder på 140 km i
timen og derover lægges et særligt højhastighedstillæg oven i den bøde, som
beregnes efter de eksisterende takster. Højhastighedstillægget finder anven-
delse ved hastighedsovertrædelser på alle vejtyper, og uanset om hastig-
hedsgrænsen er generel, lokal eller køretøjsbestemt. Højhastighedstillæg-
gets størrelse, der ikke har nogen øvre grænse, fastsættes således på bag-
grund af den kørte hastighed.
En isoleret hastighedsovertrædelse kan i visse tilfælde medføre fængsels-
straf. Det følger af færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 2 og 3, at føreren af et
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert,
straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren overtræder §§ 42
eller 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller an-
den afmærkning, hvis hastigheden er 200 km i timen eller derover, eller
overtræder §§ 42 eller 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færds-
elstavler eller anden afmærkning med mere end 100 pct., hvis hastigheden
er mere end 100 km i timen.
Det følger af § 118 a, stk. 1, at bøder for overtrædelse af færdselsloven og
for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til
1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500. For gående og førere
af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøden dog til 700 kr. eller derover
og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover.
48
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0049.png
UDKAST
Ved overtrædelse af færdselsloven er minimumsbøden for førere af motor-
drevne køretøjer således 1.000 kr. Da bøder over 1.000 kr. skal være delelige
med 500, følger det af § 118 a, stk. 1, at bøder herefter udmåles til 1.500 kr.,
2.000 kr., 2.500 kr., 3.000 kr., 3.500. kr. osv.
Bødetaksterne ved hastighedsovertrædelser begået på henholdsvis lille og
stor knallert er fastsat efter særskilte retningslinjer, idet der gælder særlige
hastighedsgrænser for disse køretøjer, jf. færdselslovens § 43 a.
Bødefastsættelsen ved hastighedsovertrædelser på færdselsområdet er som
udgangspunkt baseret på standardbødetakster. I Rigsadvokatens meddel-
else, afsnittet om Færdsel, er der på baggrund af anvisninger i lovforarbejder
om sanktionsudmåling samt domstolspraksis på området fastsat nærmere
retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand i sager om hastigheds-
overtrædelser.
Med baggrund heri anvendes som udgangspunkt følgende strafniveau for
hastighedsovertrædelser, der vedrører overtrædelser af §§ 42-43 a:
Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger be-
gået under kørsel med andre køretøjer end tunge køretøjer, undtagen knallert (§ 118,
stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 118, stk. 4)
Hastighedsover- Motorveje med tilladt Motortrafikveje med en Alle andre veje (kr.)
skridelse i pro- hastighed på under 100 hastighedsgrænse på 100
cent
km/t (kr.)
km i timen og motorveje
med tilladt hastighed på
100 km/t eller derover
(kr.)
Under 20
20-29
30-39
40-49
50-59
1.000
1.500
1.500
2.000
2.000
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
1.000
1.500
2.500
3.000
3.000
49
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0050.png
UDKAST
Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger be-
gået under kørsel med andre køretøjer end tunge køretøjer, undtagen knallert (§ 118,
stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 118, stk. 4)
Hastighedsover- Motorveje med tilladt Motortrafikveje med en Alle andre veje (kr.)
skridelse i pro- hastighed på under 100 hastighedsgrænse på 100
cent
km/t (kr.)
km i timen og motorveje
med tilladt hastighed på
100 km/t eller derover
(kr.)
60-69
2.500
3.500 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
4.500 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
5.000 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
6.500 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
7.000 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
2
3.500
70-79
3.000
4.000
80-89
3.500
4.500
90-99
4.500
5.500
100 eller mere
5.000 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
2
6.000 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
2
1
Hvis
den konkrete hastighed er 200 km i timen eller derover, straffes der
som udgangspunkt med 20 dages ubetinget fængsel, jf. § 118, stk. 11, nr. 2.
2
Hvis den konkrete hastighed er 200 km i timen eller derover, eller hvis den
konkrete hastighed er mere end 100 km i timen med en samtidig overskri-
delse af hastighedsgrænsen med mere end 100 procent, straffes der som ud-
gangspunkt med 20 dages ubetinget fængsel, jf. § 118, stk. 11, nr. 2 og 3.
Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbe-
grænsninger begået under kørsel med tunge køretøjer (§ 118, stk. 2, 3.
pkt.)
Hastighedsoverskridelse i Motortrafikveje med en ha- Alle andre veje (kr.)
procent
stighedsgrænse på 100 km i
timen og motorveje (kr.)
Under 20
20-29
1.500
1.500
1.500
1.500
50
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0051.png
UDKAST
Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbe-
grænsninger begået under kørsel med tunge køretøjer (§ 118, stk. 2, 3.
pkt.)
Hastighedsoverskridelse i Motortrafikveje med en ha- Alle andre veje (kr.)
procent
stighedsgrænse på 100 km i
timen og motorveje (kr.)
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100 eller mere
2.000
2.500
3.000
3.500
4.500
5.000
6.500
7.500 (evt. 20 dages ube-
tinget fængsel)
1
3.000
3.500
4.000
4.500
5.500
6.000
7.500
8.500 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
1
Hvis
den konkrete hastighed er 200 km i timen eller derover, eller hvis den
konkrete hastighed er mere end 100 km i timen med en samtidig overskri-
delse af hastighedsgrænsen med mere end 100 procent, straffes der som ud-
gangspunkt med 20 dages ubetinget fængsel, jf. § 118, stk. 11, nr. 2 og 3.
Højhastighedstillæg (alle veje) (§ 118, stk. 3):
Hastighed (km/t)
140-149
Tillæg (kr.)
1.000 (evt. 20 da-
ges
ubetinget
fængsel)
1
1.500 (evt. 20 da-
ges
ubetinget
fængsel)
1
150-159
51
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0052.png
UDKAST
160-169
2.000 (evt. 20 da-
ges
ubetinget
fængsel)
1
2.500 (evt. 20 da-
ges
ubetinget
fængsel)
1
3.000 (evt. 20 da-
ges
ubetinget
fængsel)
1
3.500 (evt. 20 da-
ges
ubetinget
fængsel)
1
4.000 (dog ud-
gangspunkt om 20
dages
ubetinget
fængsel)
2
4.500 (dog ud-
gangspunkt om 20
dages
ubetinget
fængsel)
2
5.000 (dog ud-
gangspunkt om 20
dages
ubetinget
fængsel)
2
5.500 (dog ud-
gangspunkt om 20
dages
ubetinget
fængsel)
2
170-179
180-189
190-199
200-209
210-219
220-229
230-239
1
Hvis
den konkrete hastighed er mere end 100 km i timen med en samtidig
overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 procent, straffes der
som udgangspunkt med 20 dages ubetinget fængsel, jf. § 118, stk. 11, nr. 3.
2
Der straffes som udgangspunkt med 20 dages ubetinget fængsel ved kørsel
med 200 km i timen eller derover, jf. § 118, stk. 11, nr. 2.
52
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0053.png
UDKAST
Overtrædelse af færdselslovens § 43 a med lille knallert
Hastighedsoverskridelse i pct.
Alle veje (kr.)
Under 30 pct.
30-60 pct.
Mere end 60 pct.
1.000
1.500
2.000
Overtrædelse af § 43 a med stor knallert
Hastighedsoverskridelse
Under 30 pct.
30-60 pct.
60-100 pct.
Mere end 100 pct.
Alle veje (kr.)
1.000
2.000
2.500
2.500 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
1
Hvis
den konkrete hastighed er mere end 100 km i timen med en samtidig
overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 procent, straffes der
som udgangspunkt med 20 dages ubetinget fængsel, jf. § 118, stk. 11, nr. 3.
Færdselslovens § 41 angiver de almindelige regler om hastighed. Det følger
bl.a. heraf, at et køretøjs hastighed til enhver tid skal være afpasset efter
forholdene, herunder vej-, vejr- og sigtforholdene. Kørende skal endvidere
holde en efter forholdene passende lav hastighed i forbindelse med bl.a. vej-
kryds, vejsving, glat føre mv. Overtrædelser af § 41 er i færdselslovens for-
stand også hastighedsovertrædelser, selvom der ved den konkrete kørsel
ikke er sket en overtrædelse af hastighedsgrænsen. Sådanne overtrædelser
af § 41 straffes som udgangspunkt med bøde på 1.000 kr., for særtransporter
dog med en bøde på 3.000 kr.
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 5, at det ved fastsættelse af bøder
for overtrædelse af en hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller an-
den afmærkning, jf. stk. 2, skal indgå som en særlig skærpende omstændig-
hed, hvis hastighedsovertrædelsen er sket på et sted, hvor hastighedsgræn-
sen midlertidigt er nedsat i forbindelse med vejarbejde eller arbejde af til-
svarende karakter på eller ved vejen. Efter denne bestemmelse skal bøden
for sådanne hastighedsovertrædelser fordobles i forhold til den samlede ge-
nerelle bødetakst.
53
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Overtrædelse af hastighedsgrænsen for letbanekøretøjer i § 43 b straffes ef-
ter færdselslovens § 118, stk. 1. Færdselslovens bestemmelser i § 118, stk.
2-5, om hensynet til risikoforøgelsen, højhastighedstillæg, vejtypen og vej-
arbejder gælder ikke for hastighedsovertrædelser med letbanekøretøjer. Der
er ikke i forarbejderne til § 43 b tilkendegivet retningslinjer for bødeudmå-
lingen for overtrædelse af § 43 b, ligesom der ikke findes retspraksis på om-
rådet.
Ifølge § 118 a, stk. 1, 2. pkt., udmåles bøder til personer med særligt lav
indkomst til 500 kr. eller derover. Det følger af forarbejderne til bestemmel-
sen, og af retspraksis, at personer med særlig lav indtægt kan få nedsat bøden
til det halve af normalbøden.
2.5.2. Transportministeriets overvejelser
Det fremgår af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023, at aftaleparterne (Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye
Borgerlige) er enige om, at der skal ske lønregulering af bødetakster, så bø-
derne bliver tidssvarende, og som kan tilvejebringe et merprovenu på 100
mio. kr. årligt fra 2022 og frem, der medgår til finansiering af aftalen.
I 2019 blev i størrelsesordenen 650.000 overtrædelser af færdselsloven af-
gjort med bødeafgørelser, hvilket er på niveau med det gennemsnitlige antal
bøder for overtrædelser af færdselsloven pr. år. Langt størstedelen af disse
bødeafgørelser (ca. 8 ud af 10) vedrører hastighedsovertrædelser. For høj
hastighed er således antalsmæssigt det absolut største adfærdsmæssige pro-
blem i trafikken.
En medvirkende årsag til det meget store antal bøder er utvivlsomt, at om-
rådet i kraft af politiets anvendelse af navnlig mobile og stationære ATK-
enheder er underlagt en særlig effektiv kontrol.
Det ændrer dog ikke på, at for høj hastighed er en problematisk adfærd, som
skal tages alvorligt.
Det skal navnlig ses i lyset af, at for høj hastighed er blandt de største ulyk-
kesfaktorer i trafikken og har afgørende betydning for, om en ulykke sker.
Samtidig øger for høj hastighed risikoen for alvorlige personskader eller død
ved et færdselsuheld.
54
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Kombinationen af det meget store antal overtrædelser og den risiko for ulyk-
ker, som overtrædelserne generelt medfører, gør det særlig vigtigt, at de bø-
der, der udstedes for hastighedsovertrædelse, er tidssvarende og tilpasset
pris- og lønudviklingen for at bevare bødernes præventive effekt.
De generelle bødetakster for hastighedsovertrædelser er senest reguleret ved
lov nr. 184 af 8. marts 2011 om ændring af færdselsloven i forbindelse med
en generel revision af bødetaksterne på færdselslovens område. Siden 2012
er der ved lov nr. 373 af 14. april 2014 om ændring af færdselsloven indført
en fordobling af bødestraffen i forhold til de gældende takster, hvis hastig-
hedsovertrædelsen er begået ved vejarbejde, hvor hastighedsgrænsen er
midlertidigt nedsat. Endvidere er hastighedsovertrædelser på motortrafik-
veje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen i sanktionsmæssig sam-
menhæng ved lov nr. 410 af 11. maj 2016 om ændring af færdselsloven ble-
vet sidestillet med hastighedsovertrædelser på motorveje. Disse ændringer
regulerede imidlertid ikke de generelle bødetakster.
Da de generelle bødetakster for hastighedsovertrædelser således ikke har
været reguleret siden 2012, er det Transportministeriets vurdering, at der er
risiko for, at den præventive effekt af bødetaksterne udhules i takt med pris-
og lønudviklingen. Der bør derfor efter Transportministeriets opfattelse fo-
retages en pristalsregulering af de gældende bødetakster for hastighedsover-
trædelser.
En ren pristalsregulering af bødetaksterne, hvor satsreguleringsprocenten
anvendes med opskrivning fra 2012 til 2021, vil indebære en stigning af de
gældende bødetakster på 17,9 pct. Det vil medføre, at den gældende mini-
mumsbøde på 1.000 kr. vil stige til 1.179 kr., mens f.eks. en gældende bøde
på 2.500 kr. vil stige til 2.948 kr.
En ren pristalsregulering uden oprunding vil dermed medføre, at bødetak-
sterne bliver ukurante beløb, som ikke er delelige med 100. Transportmini-
steriet skal hertil bemærke, at ukurante beløb er uhensigtsmæssige af hensyn
til den praktiske administration af færdselsområdet hos politi, anklagemyn-
dighed og domstolene, ligesom bødetaksterne vil være mindre gennemsku-
elige for borgerne. Da overtrædelser af færdselsloven udgør en meget stor
andel af det samlede antal straffesager i Danmark, er der et særligt hensyn
at tage til såvel områdets administration som gennemskueligheden for bor-
gerne. Transportministeriet finder derfor, at der bør foretages en oprunding
i forhold til en ren pristalsregulering.
55
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
2.5.3. Den foreslåede ordning
På den baggrund foreslår Transportministeriet, at der indsættes et 3. pkt. i §
118 a, stk. 1, hvoraf det følger, at bøder for hastighedsovertrædelser vil
skulle udmåles til 1.200 kr. eller beløb derover, som er delelige med 600.
Den foreslåede regulering vil medføre, at minimumsbøden for hastigheds-
overtrædelser vil stige med 20 pct. Det svarer til en pristalsregulering med
oprunding, hvor udgangspunktet er en opskrivning fra 2012 til 2021 med
anvendelse af satsreguleringsprocenten.
Den samtidig foreslåede forhøjelse af deleligheden fra 500 til 600 for bøder
for hastighedsovertrædelser vil medføre, at alle øvrige bødetakster for ha-
stighedsovertrædelser ligeledes vil stige med 20 pct. En bøde på f.eks. 1.500
kr. vil således stige til 1.800 kr., en bøde på 2.000 kr. til 2.400 og en bøde
på 2.500 kr. til 3.000 kr. og så fremdeles. Det såkaldte højhastighedstillæg i
færdselslovens § 118, stk. 3, vil ligeledes stige med 20 pct.
Den foreslåede regulering indebærer, at samtlige bødetakster for hastigheds-
overtrædelser underlægges samme procentuelle stigning. Den foreslåede re-
gulering af de pågældende bødetakster vil således stemme overens med den
nuværende opbygning af færdselslovens bødesystem, hvor bøden er fastsat
proportionalt i forhold til hastighedsovertrædelsen. Derved vil overtrædel-
sens færdselssikkerhedsmæssige risiko (den procentvise overskridelse af
hastighedsgrænsen), grovhed og strafværdighed fortsat bliver afspejlet i bø-
detaksterne.
Den foreslåede ændring af § 118 a, stk. 1, vil herefter indebære følgende
retningslinjer for bødeudmålingen for hastighedsovertrædelser:
56
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0057.png
UDKAST
Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger
begået under kørsel med andre køretøjer end tunge køretøjer, undtagen knallert (§
118, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 118, stk. 4)
Hastighedsover- Motorveje med tilladt Motortrafikveje med en Alle andre veje (kr.)
skridelse i pro- hastighed på under 100 hastighedsgrænse på
cent
km/t (kr.)
100 km i timen og mo-
torveje med tilladt ha-
stighed på 100 km/t el-
ler derover (kr.)
Under 20
20-29
30-39
40-49
50-59
1.200
1.800
1.800
2.400
2.400
1.200
1.800
2.400
3.000
3.600
1.200
1.800
3.000
3.600
3.600
60-69
3.000
4.200
4.200
70-79
3.600
5.400
4.800
80-89
4.200
6.000
5.400
90-99
5.400
7.800
6.600
57
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0058.png
UDKAST
Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger
begået under kørsel med andre køretøjer end tunge køretøjer, undtagen knallert (§
118, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 118, stk. 4)
Hastighedsover- Motorveje med tilladt Motortrafikveje med en Alle andre veje (kr.)
skridelse i pro- hastighed på under 100 hastighedsgrænse på
cent
km/t (kr.)
100 km i timen og mo-
torveje med tilladt ha-
stighed på 100 km/t el-
ler derover (kr.)
100 eller mere
6.000
9.000
7.200
Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegræns-
ninger begået under kørsel med tunge køretøjer (§ 118, stk. 2, 3. pkt.)
Hastighedsoverskridelse i Motortrafikveje med en ha- Alle andre veje (kr.)
procent
stighedsgrænse på 100 km i
timen og motorveje (kr.)
Under 20
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100 eller mere
1.800
1.800
2.400
3.000
3.600
4.200
5.400
6.000
7.800
9.000
1.800
1.800
3.600
4.200
4.800
5.400
6.600
7.200
9.000
10.200
58
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0059.png
UDKAST
Højhastighedstillæg (alle veje) (§ 118, stk. 3):
Hastighed (km/t)
140-149
150-159
160-169
170-179
180-189
190-199
200-209
210-219
220-229
230-239
Tillæg (kr.)
1.200
1.800
2.400
3.000
3.600
4.200
4.800
5.400
6.000
6.600
Overtrædelse af færdselslovens § 43 a med lille knallert
Hastighedsoverskridelse i pct.
Under 30 pct.
30-60 pct.
Mere end 60 pct.
Alle veje (kr.)
1.200
1.800
2.400
59
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0060.png
UDKAST
Overtrædelse af § 43 a med stor knallert
Hastighedsoverskridelse i pct.
Under 30 pct.
30-60 pct.
Mere end 60 pct.
Med mere end 100 pct.
Alle veje (kr.)
1.200
2.400
3.000
3.000 (evt. 20 dages
ubetinget fængsel)
1
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne straf-
niveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Den foreslåede regulering af bødetaksterne indebærer ikke ændringer i
færdselslovens § 118, stk. 10 og stk. 11, nr. 2 og 3, hvorefter hastigheds-
overtrædelser under særlige omstændigheder kan medføre fængselsstraf.
Ifølge forarbejderne til den gældende bestemmelse i § 118 a, stk. 1, 2. pkt.,
og retspraksis, kan personer med særlig lav indtægt få nedsat bøden til det
halve af normalbøden. Det er Transportministeriets opfattelse, at denne
praksis bør opretholdes i forhold til bøder for overtrædelse af færdselslovens
§§ 41-43 b eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller an-
den afmærkning.
Som konsekvens af den foreslåede § 118 a, stk. 1, 3. pkt., hvorved mini-
mumsbøden for overtrædelse af færdselslovens §§ 41-43 b eller anden ha-
stighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning foreslås
forhøjet til 1.200 kr., foreslås det endvidere, at der indsættes et 4. pkt. i §
118 a, stk. 1, hvoraf det følger, at for overtrædelser omfattet af 3. pkt. ud-
måles bøder for personer med særlig lav indtægt til 600 kr. eller beløb der-
over.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at bøder for overtrædelse af færds-
elslovens §§ 41-43 b eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler
60
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
eller anden afmærkning fortsat kun kan nedsættes til det halve for personer
med særlig lav indtægt. Den foreslåede minimumsbøde på 1.200 kr., jf. den
foreslåede bestemmelse i § 118 a, stk. 1, 3. pkt., vil herefter kunne nedsættes
til 600 kr. for personer med særlig lav indtægt, og en bøde, der efter lovfor-
slagets foreslåede retningslinjer vil skulle udmåles til f.eks. 1.800 kr., vil
kunne nedsættes til 900 kr.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke ændringer af de gældende ret-
ningslinjer for, hvornår der i praksis sker nedsættelse af bøder til personer
med særlig lav indtægt, herunder hvornår en person kan anses for at have en
særlig lav indtægt, således som disse fremgår af Rigsadvokatens meddel-
else, afsnittet Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i færdselssager,
pkt. 5.2 om nedsættelsesgrunde – § 118 a, stk. 1, 2. pkt.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Det har ikke været muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forsla-
get om begrænsning af strafrabat, da det afhænger af praksis ved domsto-
lene. Forslaget må dog forventes at medføre et øget pres på kriminalforsor-
gen.
For så vidt angår forslaget om skærpelse af straffen for trusler mod ytrings-
friheden vurderes det, at der årligt vil være tale om et mindre antal sager,
der forventes at medføre merudgifter for kriminalforsorgen på op til ca. 1
mio. kr. årligt, som afholdes inden for kriminalforsorgens eksisterende øko-
nomiske ramme.
Til forslaget om videoafhøring af voldtægtsofre er der med Aftale om poli-
tiets og anklagemyndighedens økonomi afsat finansiering på 10,0 mio. kr. i
2021 og 13,7 mio. kr. årligt i 2022-2023 til politiet og anklagemyndigheden.
Det bemærkes, at der forventes yderligere udgifter for anklagemyndigheden
forbundet med forslaget, som i udgangspunktet vil skulle afholdes inden for
anklagemyndighedens eksisterende økonomiske ramme. Forslaget forven-
tes ligeledes at medføre merudgifter for domstolene, som i udgangspunktet
vil skulle afholdes inden for domstolenes eksisterende økonomiske ramme.
[For så vidt angår de lovgivningsmæssige justeringer med henblik på at ind-
føre målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig krimi-
nalitet og skærpelse af straffen for trusler mod ytringsfriheden vil initiati-
61
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
verne kunne medføre begrænsede merudgifter for domstolene, der forventes
at kunne afholdes inden for domstolenes eksisterende økonomiske ramme.]
For så vidt angår forslaget om regulering af bødetaksterne for hastigheds-
overtrædelser indebærer dette, at de gældende bødetakster stiger med 20
procent.
På baggrund af beregninger foretaget af Rigsadvokaten forventes regulerin-
gen af bødetaksterne at medføre et samlet årligt merprovenu efter tilbageløb
for staten på ca. 107 mio. kr. i 2022 og 128 mio. kr. i 2023 og frem. Årsagen
til den forventede stigning i merprovenuet fra 2022 til 2023 og frem skyldes
indsættelsen af 25 yderligere ATK-enheder, som idriftsættes fra 1. oktober
2022, og som forventes at have fuld effekt i 2023.
Der forventes at være begrænsede udgifter til en tilpasning og opdatering af
politiets it-systemer. Udgifterne hermed afholdes inden for aftalen om poli-
tiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.
De forhøjede bødetakster vil muligvis kunne føre til en mindre stigning i
antallet af bødesager ved domstolene med dertil hørende ressourceforbrug
for henholdsvis anklagemyndigheden og domstolene. Udgifterne forbundet
hermed skønnes dog at være begrænsede og vil blive afholdt inden for de
eksisterende økonomiske rammer.
Dertil kommer et øget ressourceforbrug på ca. 1,2 mio. kr. årligt i Politiets
Administrative Center (PAC). Udgifterne hermed afholdes inden for afta-
len om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.
Forslaget om regulering af bødetaksterne har herudover ikke økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Principperne for agil lovgivning er ikke relevante for lovforslaget, da lov-
forslaget ikke omhandler forretningsmodeller, innovation eller særlige tek-
nologier.
62
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademi-
kerne, Akademikernes Centraladministration, Alkohol og Samfund, Amne-
sty International Ankestyrelsen, Autobranchen Danmark, Automobilbran-
chens Handels- og Industriforening, Bedre Psykiatri, Beredskabsstyrelsen,
Samtlige byretter, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesud-
valg, Copenhagen Business School – CBS) – CBS LAW – Institut for Le-
delse, Politik og Filosofi, Cyklistforbundet, Danmarks Automobilforhandler
Forening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Motor
Union, Danmarks Nationalbank, Danmarks Tekniske Universitet – Institut
for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Dansk Kørelærer-Union,
Dansk Mobilitet, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik (DTL), Dan-
ske Advokater, Danske A-kasser, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Medier, Danske Motorcyklister, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske
Dommerforening, Det faglige hus, Det Kriminalpræventive Råd, DFIM, Di-
gitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrel-
sen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Falck Dan-
mark A/S, Familieretshuset, Finans & Leasing, Finans Danmark, Finansfor-
bundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombuds-
63
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0064.png
UDKAST
manden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Fore-
ningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Fængselsinspektører og Vice-
fængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pen-
sion, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,
Forsikringsmæglernes Brancheforening, Frie Danske Lastbilvognmænd
(FDL), FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd FT, Fængselsforbundet, Handelshøjskolen – Århus Universitet,
Hjælp Voldsofre, HK, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-
klubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, Højesteret, Institut
for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), IT-Bran-
chen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kura-
torforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet – Det Juri-
diske Fakultet, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nu-
værende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen af patientrådgivere
og bistandsværger i Danmark, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulyk-
kesskadede, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen SIND, Lederne, Le-
jernes Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter, NOAH-Trafik, Odense
Retshjælp, Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i
Danmark, PROSA, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-
fonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Sikker Trafik, Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige kommuner, SAVN,
SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet – Juridisk Institut, Sø- og Han-
delsretten, Tekniq Arbejdsgiverne, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg
Universitet, Trafikselskaberne i Danmark, Udbetaling Danmark, Vestre og
Østre Landsret, Ældre Sagen, Aalborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus
Retshjælp, Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min- Negative konsekvenser/merudgifter
dreudgifter (hvis ja, angiv (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
omfang/Hvis nej, anfør »In- før »Ingen«)
gen«)
Økonomiske konsekven- Den foreslåede regulering af Til initiativet om videoafhøring af
ser for stat, kommuner og bødetaksterne for hastigheds- voldtægtsofre er der med Aftale om
regioner
overtrædelser forventes at politiets og anklagemyndighedens
medføre et årligt merprovenu
økonomi afsat finansiering på 10,0
for staten på ca. 107 mio. kr.
mio. kr. i 2021 og 13,7 mio. kr. årligt
64
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0065.png
UDKAST
i 2022 og ca. 128 mio. kr. i i 2022-2023 til politiet og anklage-
2023 og frem.
myndigheden. Der forventes at være
yderligere udgifter for anklagemyn-
digheden forbundet med forslaget,
som i udgangspunktet vil skulle af-
holdes inden for anklagemyndighe-
dens
eksisterende
økonomiske
ramme. Desuden medfører initiativet
merudgifter for domstolene, der i ud-
gangspunktet afholdes inden for de
eksisterende økonomiske rammer.
Initiativerne vedrørende begræns-
ning af strafrabat, skærpelse af straf-
fen for trusler mod ytringsfriheden
og prioritering af personfarlig krimi-
nalitet medfører endvidere merudgif-
ter for henholdsvis domstolene og
kriminalforsorgen, der i udgangs-
punktet afholdes inden for de eksiste-
rende økonomiske rammer.
Implementeringskonse- Ingen
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Den foreslåede regulering af bøde-
taksterne for hastighedsovertrædel-
ser medfører tilpasning og opdate-
ring af politiets IT-systemer.
Ingen
Økonomiske konsekven- Ingen
ser for erhvervslivet
Administrative konse-
Ingen
kvenser for erhvervslivet
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Miljømæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de princip-
per for implementering af
erhvervsrettet EU-regule-
ring/ Går videre end
minimumskrav i EU-re-
gulering (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ja
Nej
X
65
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af straffelovens § 82, nr. 13, at det ved straffens fastsættelse i
almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at straffesa-
gen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at
det kan bebrejdes gerningsmanden.
Det foreslås, at
§ 82, nr. 13,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at muligheden for at lade sagsbehand-
lingstiden indgå som formildende omstændighed ved straffens fastsættelse
fremover vil være reguleret af det foreslåede nye stk. 2 i § 82, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2.
Den foreslåede ændring vil ikke få betydning for anvendelse af de andre
strafnedsættelsesgrunde i straffelovens § 82.
Der henvises til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 82, nr. 13, skal det ved straffens fastsættelse i alminde-
lighed indgå som formildende omstændighed, at straffesagen mod gernings-
manen ikke er afgjort inden rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gernings-
manden.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2
i straffelovens
§ 82,
der vedrører
muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som formildende om-
stændighed ved straffens fastsættelse.
Efter det foreslåede
1. pkt.
i det nye stk. 2 kan det ved straffens fastsættelse
indgå som formildende omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden
ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gernings-
manden.
66
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil sammen med den samtidige ophævelse af straffelovens §
82, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, indebære, at muligheden for at lade
sagsbehandlingstiden indgå som formildende omstændighed ved straffens
fastsættelse fremover vil være reguleret af det nye § 82, stk. 2.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.
i det nye stk. 2, at sagsbehandlingstiden
ved straffens fastsættelse kun skal komme i betragtning som formildende
omstændighed, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i EMRK artikel 6
om behandlingen af sagen inden for en rimelig frist.
Ved afgørelse af, om straffastsættelse vil være i strid med EMRK artikel 6,
jf. det foreslåede § 82, stk. 2, 2. pkt., kan det tillægges vægt, om gernings-
manden under sagen har fremsat anmodning om fastsættelse af et tidspunkt
for hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 152 a, eller har indbragt
spørgsmålet om sigtelsens varighed for retten, jf. retsplejelovens § 718 b,
stk. 1.
Det indebærer, at de retsmidler mod lang sagsbehandlingstid, som retsplej-
eloven stiller til rådighed i § 152 a og § 718 b, inddrages i vurderingen af,
om der foreligger en krænkelse af EMRK artikel 6.
Anvendelsesområdet for det foreslåede § 82, stk. 2, i straffeloven kan såle-
des navnlig være situationer, hvor den sigtede eller tiltalte har benyttet rets-
plejelovens retsmidler mod lang sagsbehandlingstid i § 152 a og § 718 b,
men hvor disse desuagtet ikke har været effektive mod at sikre, at sagen blev
behandlet inden rimelig tid. Det gælder eksempelvis, hvis der ikke har kun-
net berammes en hovedforhandling inden rimelig tid uanset tiltaltes anmod-
ning efter § 152 a.
Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, om straffastsættelsen
vil være i strid med EMRK artikel 6. Ved vurderingen af, om den tidsmæs-
sige udstrækning af sagen er forenelig med kravet om rettergang inden for
en »rimelig frist«, foretages en konkret vurdering af sagens faktiske om-
stændigheder. Det kan udledes af EMD’s praksis, at der ved vurderingen af
sagsbehandlingstidens rimelighed navnlig inddrages kriterierne sagens
kompleksitet, parternes adfærd og de relevante myndigheders adfærd, jf.
lovforslagets pkt. 2.1.1.3. Ved vurderingen af myndighedernes adfærd læg-
ges vægt på sagens betydning for sigtede eller tiltalte. Endelig beror vurde-
ringen på en helhedsbedømmelse af sagen.
67
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil ikke få betydning for anvendelse af andre
strafnedsættelsesgrunde i § 82.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af straffelovens § 83, 1. pkt., at straffen kan nedsættes under den
foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens
person eller andre forhold afgørende taler herfor. Efter bestemmelsens 2.
pkt. kan straffen bortfalde under i øvrigt formildende omstændigheder.
Efter gældende ret anvendes straffelovens § 83 bl.a. i tilfælde, hvor sagen
ikke har været afgjort inden rimelig tid, uden at dette kan bebrejdes ger-
ningsmanden.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
3. pkt.
i straffelovens
§ 83,
hvoraf det
følger, at det foreslåede § 82, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Formålet med ændringen er at begrænse anvendelsen af straffelovens § 83,
så bestemmelsen kun kan anvendes til strafnedsættelse under den fore-
skrevne strafferamme og til strafbortfald på de betingelser, der foreskrives i
det foreslåede § 82, stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede henvisning til § 82, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at sagsbe-
handlingstiden kun kan medføre nedsættelse af straffen under den fore-
skrevne strafferamme eller bortfald, hvis dette er nødvendigt på grund af
kravet i EMRK artikel 6 om behandlingen af sagen inden for en rimelig frist.
Den foreslåede ændring vil ikke få betydning for anvendelsen af straffe-
lovens § 83 i andre situationer, der ikke vedrører sagsbehandlingstidens be-
tydning for strafnedsættelse under den foreskrevne strafferamme eller for
strafbortfald.
Der henvises til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 4
Det fremgår af straffelovens § 119, at den, som øver vold, truer med at øve
vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds frem-
68
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
sætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af
offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller
i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person
i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse
af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er
begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod
den pågældende i dennes fritid.
Med lovforslaget forslås det, at der indsættes et nyt
2. pkt.
i straffelovens
§
119, stk. 3,
hvoraf det fremgår, at det ved fastsættelse af straffen skal betrag-
tes som en skærpende omstændighed, at en trussel om vold efter stk. 1 har
baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt
har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den
offentlige debat.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse, hvis gerningen har
baggrund i den forurettedes »lovlige« ytringer, eller hvis formålet er at for-
hindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed gennem lovlige ytringer
i den offentlige debat. Det forudsættes, at »lovlige« ytringer forstås i over-
ensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 7, og det omfatter således f.eks.
ikke situationer, hvor gerningen er foretaget på baggrund af ytringer, der er
i strid med straffelovens § 136, stk. 1, om at opfordre til en forbrydelse,
straffelovens § 266 b om fremsættelse af udtalelser mv., ved hvilke en
gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres race,
hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
eller straffelovens § 267 om injurier.
Formålet med ændringen er at skærpe straffen for trusler, herunder digitale
trusler, der har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat
eller har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed
og deltage i den demokratiske debat.
Strafskærpelsen vil konkret medføre, at der som udgangspunkt skal ske en
fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat
af domstolene for tilsvarende trusler.
Det betyder, at en sag om trusler mod ytringsfriheden efter straffelovens §
119, der i dag ville blive afgjort med 30 dages fængsel, fremover som ud-
gangspunkt vil skulle afgøres med 60 dages fængsel, hvis truslen har bag-
69
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
grund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har
til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den
offentlige debat. Straffelovens § 119, stk. 3, 1. pkt., finder fortsat anven-
delse, og der skal derfor ved straffens fastsættelse også lægges vægt på den
betydning, som truslen kan have for forurettedes udførelse af tjenesten eller
hvervet.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-
pitel 10.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ændring alene finder an-
vendelse på tilfælde af trussel om vold efter straffelovens § 119, stk. 1. Der
er ikke herved tilsigtet en tilsvarende skærpelse af straffen for vold ef-
ter straffelovens § 119, stk. 1.
Det bemærkes endvidere, at straffelovens § 81, nr. 7, hvorefter det ved straf-
fens fastsættelse i almindelighed indgår som en skærpende omstændighed,
at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige
debat, fremover ikke vil finde anvendelse i forhold til overtrædelser af straf-
felovens § 119 for så vidt angår trusler.
Det bemærkes desuden, at en trussel, der har til formål at forhindre foruret-
tede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat, efter omstæn-
dighederne vil kunne indeholde et element af tvang omfattet af straffelovens
§ 260, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse i § 119, stk. 3, 2. pkt., vil
finde anvendelse i tilfælde, hvor truslen er fremsat med henblik på at af-
skære forurettede fra at ytre sig i en given sammenhæng i den offentlige
debat. I sådanne tilfælde vil der således skulle straffes i medfør af den fore-
slåede bestemmelse, selv om forholdet efter omstændighederne også ville
kunne straffes efter straffelovens § 260.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte den beskyttede personkreds efter
straffelovens § 119, der deltager i den offentlige debat, herunder politikere,
politibetjente mv. Strafskærpelsen vil også gælde for digitale trusler. Ved
digitale trusler forstås trusler fremsat gennem internettet, herunder hvor di-
gitale medier som e-mail, sociale medier, blogs og hjemmesider bruges til
at true nogen.
70
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil både omfatte tilfælde, hvor forurettede al-
lerede har taget del i debatten og modtager trusler som en reaktion herpå,
samt tilfælde, hvor forurettede forud for en mulig ytring trues til at tie. Be-
stemmelsen vil finde anvendelse for trusler, der har til formål at afholde
forurettede fra at deltage i den offentlige debat. Udenfor falder tilfælde, hvor
truslen har til formål at forhindre den forurettede i at ytre sig under rent
private former.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor politikere ud-
taler sig med henblik på at deltage i debatten og i den forbindelse bliver
udsat for trusler som reaktion på ytringen. Den vil endvidere omfatte til-
fælde, hvor eksempelvis en politibetjent eller sygeplejerske tager del i de-
batten og udsættes for trusler. Bestemmelsen vil også gælde tilfælde, hvor
en trussel fremsættes over for en person omfattet af den beskyttede person-
kreds, der har en bestemt politisk eller religiøs overbevisning, og hvor trus-
len har til formål at forhindre vedkommende i at udtale sig offentligt herom.
Strafskærpelsen vil således f.eks. efter omstændighederne kunne omfatte til-
fælde, hvor en trussel har til formål at forhindre forurettede i at ytre sig of-
fentligt om f.eks. den pågældendes tilknytning til eller frafald fra en religion,
et meningsfællesskab eller en politisk overbevisning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af straffelovens § 266, at den, som på en måde, der er egnet til
hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller
velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes et nyt
stk. 2
i straffelovens
§
266,
hvoraf det fremgår, at det ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal
betragtes som en skærpende omstændighed, at en trussel har baggrund i
forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål
at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige
debat.
Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis gerningen har baggrund i den
forurettedes »lovlige« ytringer, eller hvis formålet er at forhindre forurettede
i at gøre brug af sin ytringsfrihed gennem lovlige ytringer i den offentlige
71
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
debat. Det er forudsætningen, at »lovlige« ytringer skal forstås i overens-
stemmelse med straffelovens § 81, nr. 7, og det omfatter således f.eks. ikke
situationer, hvor truslen har baggrund i ytringer, der er i strid med straffe-
lovens § 136, stk. 1, om at opfordre til en forbrydelse, straffelovens § 266 b
om fremsættelse af udtalelser mv., ved hvilke en gruppe af personer trues,
forhånes eller nedværdiges på grund af deres race, hudfarve, nationale eller
etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, eller straffelovens § 267
om injurier.
Formålet med ændringen er at skærpe straffen for trusler, herunder digitale
trusler, der har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat
eller har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed
og deltage i den demokratiske debat.
Strafskærpelsen vil konkret medføre, at der som udgangspunkt skal ske en
fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat
af domstolene for tilsvarende trusler.
Det betyder, at en sag om trusler mod ytringsfriheden efter straffelovens §
266, der i dag ville blive afgjort med 20 dages fængsel, fremover som ud-
gangspunkt vil skulle afgøres med 40 dages fængsel, hvis truslen har til for-
mål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige
debat.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-
pitel 10.
Det bemærkes, at straffelovens § 81, nr. 7, hvorefter det ved straffens fast-
sættelse i almindelighed indgår som skærpende omstændighed, at gerningen
har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, frem-
over ikke vil finde anvendelse i forhold til overtrædelser af straffelovens §
266.
Det bemærkes desuden, at en trussel, der har til formål at forhindre foruret-
tede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat, efter omstæn-
dighederne vil kunne indeholde et element af tvang omfattet af straffelovens
§ 260, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse i § 266, stk. 2, vil finde
72
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
anvendelse i tilfælde, hvor truslen er fremsat med henblik på at afskære foru-
rettede fra at ytre sig i en given sammenhæng i den offentlige debat. I så-
danne tilfælde vil der således skulle straffes i medfør af den foreslåede be-
stemmelse, selv om forholdet efter omstændighederne ville kunne straffes
efter straffelovens § 260.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle, der deltager i den offentlige
debat, herunder journalister, debattører og andre borgere mv. Strafskærpel-
sen vil også gælde for digitale trusler. Ved digitale trusler forstås trusler
fremsat gennem internettet, herunder hvor digitale medier som e-mail, soci-
ale medier, blogs og hjemmesider bruges til at true nogen.
Den foreslåede bestemmelse vil både omfatte tilfælde, hvor forurettede al-
lerede har taget del i debatten og modtager trusler som en reaktion herpå,
samt tilfælde, hvor forurettede forud for en mulig ytring trues til at tie. Be-
stemmelsen vil finde anvendelse for trusler, der har til formål at afholde
forurettede fra at deltage i den offentlige debat. Udenfor falder tilfælde, hvor
truslen har til formål at forhindre den forurettede i at ytre sig under rent
private former.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor en borger ud-
taler sig med henblik på at deltage i debatten og i den forbindelse bliver
udsat for trusler som reaktion på ytringen. Bestemmelsen vil også gælde
tilfælde, hvor en trussel fremsættes over for en person, der har en bestemt
politisk eller religiøs overbevisning, og hvor truslen har til formål at forhin-
dre vedkommende i at udtale sig offentligt herom. Strafskærpelsen vil såle-
des f.eks. efter omstændighederne kunne omfatte tilfælde, hvor en trussel
har til formål at forhindre forurettede i at ytre sig offentligt om f.eks. den
pågældendes tilknytning til eller frafald fra en religion, et meningsfælles-
skab eller en politisk overbevisning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 172 a, stk. 1, at en person, der er blevet
videoafhørt efter § 745 e eller § 183, stk. 3, ikke har pligt til at afgive for-
klaring som vidne under hovedforhandlingen.
73
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås at ændre henvisningen til retsplejelovens 745 e i
§ 172 a, stk. 1,
så der fremover henvises til retsplejelovens 745 e, stk. 1, nr. 1-4.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 745
e, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter videoafhøringsordningen
i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, udvides til også at omfatte forurettede, der
er 15 år eller derover, når efterforskningen vedrører en overtrædelse af straf-
felovens § 216 (voldtægt) eller straffelovens § 225, jf. § 216 (voldtægt ved
andet seksuelt forhold end samleje).
Med ændringen vil forurettede, der fremover omfattes af den foreslåede be-
stemmelse i § 745 e, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, have pligt til at
møde som vidne i retten og svare på supplerende spørgsmål i de situationer,
hvor forurettede er videoafhørt.
Forslaget indebærer således, at den pågældende ikke vil være fritaget fra at
afgive forklaring efter retsplejelovens § 172 a. Det videoafhørte vidne vil
dermed fortsat skulle møde som vidne i retten for der at stå til rådighed for
supplerende spørgsmål til den optagne forklaring.
Det forudsættes, at videooptagelsen under afhøringen af forurettede vil blive
afspillet for retten indledningsvis under forurettedes tilstedeværelse. Foru-
rettede vil herefter skulle sandhedsformanes af retten og dernæst blive bedt
om at vedstå sig forklaringen i videoafhøringen. Herefter kan forurettede
komme med tilføjelser eller rettelser til den videooptagne forklaring.
Derefter forudsættes det, at anklageren og forsvareren vil få mulighed for at
stille supplerende spørgsmål til den forurettede. De supplerende spørgsmål
bør ikke have karakter af en egentlig genafhøring af forurettede, hvilket in-
debærer, at spørgsmål til forhold, der efter rettens vurdering er tilstrækkeligt
belyst ved videoafhøringen, bør afskæres i medfør af retsplejelovens § 864,
efter hvilken retten kan beslutte at afslutte bevisførelsen enten i det hele eller
om et enkelt punkt, inden alle beviserne er fremført.
Efter omstændighederne vil forurettede kunne være omfattet af reglerne om
vidnefritagelse i retsplejelovens § 171. Der vil således kunne opstå situatio-
ner, hvor en forurettet efter at have fået sin forklaring videooptaget alligevel
ikke ønsker den afspillet i retten og heller ikke selv ønsker at afgive forkla-
ring for retten med henvisning til retsplejelovens § 171, stk. 1 og 2. Forslaget
ændrer ikke på anvendelsesområdet for de gældende regler om vidnefrita-
gelse. I de tilfælde, hvor forurettede har ret til at blive fritaget fra at vidne,
74
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
kan den optagne forklaring således ikke afspilles uden den forurettedes
samtykke. I de tilfælde, hvor retten efter retsplejelovens § 171, stk. 3, på-
lægger forurettede at afgive forklaring, vil videoafhøringen derimod skulle
afspilles.
I anledning af uenighed mellem parterne om bevisførelsen kan der træffes
afgørelse efter retsplejelovens § 875.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til § 2, nr. 4.
Til nr. 2
Det følger af retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2, at en person ikke kan be-
skikkes til forsvarer, hvis den pågældendes medvirken væsentligt vil for-
sinke sagens behandling.
Det foreslås at ændre ordlyden af
§ 735, stk. 3, nr. 2,
så »sagens behandling«
ændres til »behandlingen af sagen«.
Der er med forslaget alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for at ændre bemærkningerne til § 735, stk.
3, nr. 2, så anvendelsen af reglerne om forsvarerbeskikkelse bringes i over-
ensstemmelse med den nye prioritering af sager om personfarlig kriminali-
tet, som følger af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023. Aftaleparterne har således besluttet, at der skal indføres målsæt-
ninger for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på
tværs af hele straffesagskæden, så der sikres en ensartet prioritering af sager
om personfarlig kriminalitet.
Forslaget indebærer, at prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet
erstatter den hidtidige prioritering af VVV-sager i relation til reglerne om
forsvarerbeskikkelse.
Sager om personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammenhæng følgende:
- Sager om vold, trusler mv. mod bl.a. personer i offentlig tjeneste
(straffelovens §§ 119-121)
- Sager om vold, trusler mv. mod vidner eller dennes nærmeste (straf-
felovens § 123)
- Sager om brandstiftelse (straffelovens §§ 180-182)
- Sager om incest (straffelovens § 210)
75
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Sager om vanrøgt eller nedværdigende behandling af ægtefælle,
barn mv. (straffelovens § 213)
Sager om unddragelse af forældremyndighed (straffelovens § 215)
Sager om bortsendelse af barn til udlandet til forhold, der bringer
barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare (straffelovens § 215
a)
Seksualforbrydelser (straffelovens kapitel 24)
Forbrydelser mod liv og legeme (straffelovens kapitel 25)
Forbrydelser mod den personlige frihed (straffelovens kapitel 26)
Sager om trusler, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget
eller andres liv, helbred eller velfærd (straffelovens § 266)
Sager om offentlige udtalelser, der tilstræber at fremkalde volds-
handlinger eller hærværk (straffelovens § 266 a)
Sager om røveri (straffelovens § 288)
Det foreslås, at de særligt prioriterede sager – ligesom det i dag gælder for
de hidtil prioriterede VVV-sager – ved domstolene skal omfatte tilståelses-
sager og domsmandssager, men ikke nævningesager og sager uden doms-
mænd, som ikke er tilståelsessager.
Det forudsættes, at anklagemyndigheden i sager om personfarlig kriminali-
tet ved indleveringen af retsmødebegæringen i en tilståelsessag eller ankla-
geskriftet i en domsmandssag til retten tydeligt angiver dette. Retten vil her-
efter straks fra modtagelsen af retsmødebegæringen eller anklageskriftet
kunne behandle sagen som en særligt prioriteret sag, herunder i forhold til
reglerne om beskikkelse af forsvarer.
Det forudsættes endvidere, at hensynet til sagsbehandlingstiden fremover
vægtes på samme måde som hidtil over for hensynet til sigtedes frie forsva-
rervalg.
Den hidtil foretagne afvejning videreføres således med nærværende lovfor-
slag uændret med den moderation, at særligt prioriterede sager frem over
defineres som sager om personfarlig kriminalitet, jf. afgrænsningen ovenfor.
Der er ikke herudover tilsigtet ændringer i reglerne om forsvarerbeskikkelse
eller anvendelsen af disse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
76
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Det følger af retsplejelovens § 736, stk. 1, nr. 2, at en beskikkelse kan tilba-
gekaldes, hvis betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke den
pågældende kommer til at foreligge.
Efter retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2, kan en person ikke beskikkes til
forsvarer, hvis den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sagens
behandling.
Det foreslås at ændre ordlyden af
§ 736, stk. 1, nr. 2,
så »at beskikke« ændres
til »beskikkelse af«.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for at ændre bemærkningerne til § 736, stk. 1, nr. 2, så an-
vendelsen af reglerne om afbeskikkelse af en forsvarer, hvis medvirken væ-
sentligt vil forsinke behandlingen af en sag, bringes i overensstemmelse
med den nye prioritering af sager om personfarlig kriminalitet, som følger
af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Afta-
leparterne besluttede således, at der skal indføres målsætninger for sagsbe-
handlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straf-
fesagskæden, så der sikres en ensartet prioritering af sager om personfarlig
kriminalitet.
Forslaget indebærer således, at prioriteringen af sager om personfarlig kri-
minalitet erstatter den hidtidige prioritering af VVV-sager i relation til reg-
lerne om forsvarerbeskikkelse.
Sager om personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammenhæng følgende:
- Sager om vold, trusler mv. mod bl.a. personer i offentlig tjeneste
(straffelovens §§ 119-121)
- Sager om vold, trusler mv. mod vidner eller dennes nærmeste (straf-
felovens § 123)
- Sager om brandstiftelse (straffelovens §§ 180-182)
- Sager om incest (straffelovens § 210)
- Sager om vanrøgt eller nedværdigende behandling af ægtefælle,
barn mv. (straffelovens § 213)
- Sager om unddragelse af forældremyndighed (straffelovens § 215)
- Sager om bortsendelse af barn til udlandet til forhold, der bringer
barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare (straffelovens § 215
a)
- Seksualforbrydelser (straffelovens kapitel 24)
- Forbrydelser mod liv og legeme (straffelovens kapitel 25)
77
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
-
-
-
-
Forbrydelser mod den personlige frihed (straffelovens kapitel 26)
Sager om trusler, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget
eller andres liv, helbred eller velfærd (straffelovens § 266)
Sager om offentlige udtalelser, der tilstræber at fremkalde volds-
handlinger eller hærværk (straffelovens § 266 a)
Sager om røveri (straffelovens § 288)
Det foreslås, at de særligt prioriterede sager – ligesom det i dag gælder for
de hidtil prioriterede VVV-sager – ved domstolene skal omfatte tilståelses-
sager og domsmandssager, men ikke nævningesager og sager uden doms-
mænd, som ikke er tilståelsessager.
Det forudsættes, at anklagemyndigheden i sager om personfarlig kriminali-
tet ved indleveringen af retsmødebegæringen i en tilståelsessag eller ankla-
geskriftet i en domsmandssag til retten tydeligt angiver dette. Retten vil her-
efter straks fra modtagelsen af retsmødebegæringen eller anklageskriftet
kunne behandle sagen som en særligt prioriteret sag, herunder i forhold til
reglerne om beskikkelse af forsvarer.
Ved afgørelsen af, om en beskikkelse skal tilbagekaldes, fordi den beskik-
kede forsvarers medvirken væsentligt vil forsinke sagens behandling, vil der
ligesom i dag skulle foretages en samlet vurdering, hvori der ud over det
bestående klientforhold og forsvarerens arbejde i sagen hidtil, bl.a. indgår
sagens karakter, hensynet til medsigtede, forurettede og andre vidner i sa-
gen, hensyn til varetægtsfængslede og hensyn til sigtede under 18 år.
Det forudsættes således, at hensynet til sagsbehandlingstiden fremover væg-
tes på samme måde som hidtil over for hensynet til sigtedes frie forsvarer-
valg.
Den hidtil foretagne afvejning videreføres således med nærværende lovfor-
slag med den moderation, at særligt prioriterede sager fremover defineres
som sager om personfarlig kriminalitet, jf. afgrænsningen ovenfor.
Der er ikke herudover tilsigtet ændringer i reglerne om tilbagekaldelse af
forsvarerbeskikkelse eller anvendelsen af disse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
78
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Det fremgår af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, at politiets afhøring af en
person kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som
bevis under hovedforhandlingen efter retsplejelovens § 872 (videoafhøring)
i følgende tilfælde:
-
Personen er under 13 år.
-
Personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtræ-
delse af straffelovens § 210 (incest) eller kapitel 24 (seksualforbry-
delser) eller straffelovens §§ 237 (manddrab) eller 243-246 (psykisk
vold, vold og legemsangreb), hvor personen eller en af dennes nær-
meste er forurettet og den, der er mistænkt, er en af personens nær-
meste.
-
Personen er under 18 år, og særlige omstændigheder taler for video-
afhøring.
-
Personen er 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse
eller væsentlig funktionsnedsættelse, og særlige omstændigheder ta-
ler for videoafhøring.
Det fremgår af retsplejelovens § 745 e, stk. 2, at forsvareren skal være til
stede under videoafhøringen.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 745 e, stk. 3, at den, der er
mistænkt, ikke har adgang til at overvære videoafhøringen. Den pågældende
skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse
videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mistænkt, eller
dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af personen, skal frem-
sættes snarest muligt herefter.
Af retsplejelovens § 745 e, stk. 4, fremgår, at hvis den, der er mistænkt,
eller forsvareren vil modsætte sig, at videoafhøringen anvendes som bevis
under hovedforhandlingen, skal den pågældende senest 4 uger efter video-
afhøringens foretagelse indbringe spørgsmålet for retten. Retten kan se bort
fra en fristoverskridelse, der må anses for undskyldelig.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 5
i
§ 745 e, stk. 1,
hvorefter politiets afhø-
ring af en person kan optages på video med henblik på anvendelse af opta-
gelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 872 (videoafhøring),
hvis personen er 15 år eller derover, og efterforskningen vedrører en over-
trædelse af straffelovens § 216 eller straffelovens § 225, jf. § 216, hvor per-
sonen er forurettet.
Med forslaget udvides videoafhøringsordningen i retsplejelovens § 745 e,
stk. 1, således til også at omfatte forurettede, der er 15 år eller derover, når
79
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216 (voldtægt)
eller straffelovens § 225, jf. § 216 (voldtægt ved andet seksuelt forhold end
samleje).
Forslaget indebærer, at videoafhøringen kan forevises under sagens behand-
ling i retten som en del af bevisførelsen, jf. retsplejelovens § 872, dog såle-
des, at forurettede i disse sager – i modsætning til efter den gældende video-
afhøringsordning – skal vedstå sig sin videooptagede forklaring i retten,
hvor der også skal være mulighed for efterfølgende at stille supplerende
spørgsmål til forurettede, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Der er tale om et tilbud til forurettede, og den forurettede har således mulig-
hed for at fravælge videoafhøring og i stedet afgive fuld forklaring i retten.
Den forurettede har som alle andre vidner pligt til at tale sandt i retten, jf.
straffelovens §§ 158, stk. 1, og 160. Det forudsættes, at politiet vejleder
forurettede om, at videoafhøringen vil skulle afspilles i retten som bevis un-
der forurettedes tilstedeværelse, og at den forurettede i retten efter afspilnin-
gen af videoen og efter, at den pågældende er blevet sandhedsformanet af
retten, vil skulle vedstå sig sin forklaring fra videoafhøringen, hvorefter der
vil være adgang til at stille supplerende spørgsmål til forurettede. Foruret-
tede skal endvidere vejledes om, at forurettede som udgangspunkt ikke ef-
terfølgende vil kunne fravælge, at videoen afspilles i retten, men at foruret-
tede vil have lejlighed til at korrigere sit vidneudsagn i retten.
Videoafhøring af den forurettede forudsættes gennemført hurtigst muligt og
som udgangspunkt inden for 4 uger.
Tidspunktet for videoafhøringen vil skulle fastsættes under hensyntagen til,
at den forurettede, bistandsadvokaten og forsvareren kan være til stede.
Der vil inden videoafhøringen skulle beskikkes en forsvarer for den, der er
mistænkt eller senere måtte blive mistænkt i sagen, hvis videoafhøringen
formodes at skulle anvendes som bevis under hovedforhandlingen, jf. den
gældende bestemmelse i retsplejelovens § 731 a.
Forsvarerbeskikkelse bliver således obligatorisk i alle sager, hvor der skal
foretages videoafhøring af den forurettede i en voldtægtssag. Dette gælder
også, hvis den mistænkte ikke selv har valgt en forsvarer, hvis den valgte
forsvarer udebliver, eller hvis ingen endnu er mistænkt i sagen. Hvis politiet
har en formodning om, at der foruden den mistænkte er flere uidentificerede
80
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
gerningsmænd, skal der som udgangspunkt også beskikkes forsvarere for
dem.
Politiets videoafhøring af den forurettede skal gennemføres i et dertil særligt
indrettet lokale og skal i videst muligt omfang foretages af særligt uddan-
nede afhørere.
Det bemærkes, at der med aftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 er afsat finansiering til at etablere 30 særlige afhørings-
rum fordelt geografisk over hele landet, som indrettes under hensyn til, at
ofre udsat for seksuelle overgreb befinder sig i en særligt sårbar situation.
I afhøringslokalet skal der som udgangspunkt alene være den forurettede og
afhøreren til stede. Derudover kan der være en tolk, hvis der er behov for
det. Forsvarsadvokaten, bistandsadvokaten og øvrige personer, der overvæ-
rer afhøringen, vil skulle befinde sig i et andet lokale (monitorrum) og over-
være afhøringen og stille spørgsmål efter behov. Anklageren kan også del-
tage og stille spørgsmål efter behov.
Supplerende spørgsmål fra dem, der har overværet afhøringen i monitor-
rummet, stilles altid gennem den, som forestår afhøringen.
I forbindelse med afhøringen skal politiet være opmærksom på, at de perso-
ner, der er til stede i afhøringslokalet, så vidt muligt sidder sådan, at de alle
er med i videobilledet under afhøringen.
Ligesom efter den gældende ordning skal forsvareren have tilsendt en kopi
af videoafhøringen og en eventuel hel eller delvis udskrift af denne, jf. også
retsplejelovens § 729 a, stk. 3. Den mistænkte vil ikke have adgang til at
overvære videoafhøringen, jf. § 745 e, stk. 3. Den mistænkte skal dog sna-
rest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse video-
optagelsen hos politiet. Politiet skal vejlede den mistænkte om denne ad-
gang. Det er frivilligt for den mistænkte, om han eller hun ønsker at gen-
nemse videoafhøringen.
Udgangspunktet er – ligesom i dag – at den mistænktes gennemsyn af vi-
deooptagelsen skal foregå hos politiet. Politiet skal udarbejde en rapport om,
at den mistænkte har set videooptagelsen inden en eventuel hovedforhand-
ling.
81
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
Hvis den mistænkte ønsker at gennemse videoafhøringen hos politiet uden
forsvarerens tilstedeværelse, f.eks. i forbindelse med en afhøring, skal poli-
tiet underrette forsvareren herom, inden den mistænkte ser videooptagelsen,
så forsvareren har mulighed for at drøfte denne beslutning nærmere med sin
klient.
Såfremt den mistænkte ikke ønsker, at gennemsyn af videooptagelsen skal
foregå hos politiet, er der mulighed for, at gennemsyn kan ske hos forsvare-
ren.
En begæring fra den mistænkte eller dennes forsvarer om, at der skal fore-
tages en genafhøring af forurettede, skal fremsættes snarest muligt og som
udgangspunkt inden 2 uger efter, at den pågældende har haft adgang til at
gennemse videoafhøringen, jf. den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 745 e, stk. 3, 3. pkt., der ikke foreslås ændret.
Genafhøring af forurettede vil – ligesom i dag – forudsætte en konkret be-
grundelse. Det kan eksempelvis være, at der er fremkommet nye oplysnin-
ger, eller at den mistænkte eller forsvareren ønsker nye relevante spørgsmål
stillet til forurettede.
Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages flere videoafhøringer skal altid
foretages efter en konkret vurdering. Hvis man vælger at gennemføre flere
videoafhøringer, forudsættes det som det klare udgangspunkt at være den
samme afhører, der gennemfører afhøringerne og med korte mellemrum
imellem afhøringerne. Derudover skal afhøringerne gennemføres hurtigt ef-
ter anmeldelsen.
Hvis en begæring om genafhøring fremsættes mere end 2 uger efter, at den
pågældende har haft adgang til at gennemse videoafhøringen, skal poli-
tiet/anklagemyndigheden ved vurderingen af, om der skal foretages genaf-
høring, ligeledes lægge vægt på, om hensynet til forurettede – på grund af
den tid, der er forløbet siden den første afhøring – tilsiger, at der ikke bør
foretages fornyet afhøring af forurettede. Ved vurderingen skal det endvi-
dere indgå, hvad årsagen til den sene begæring er, herunder om det skyldes
den mistænktes egne forhold. Ved vurderingen skal endvidere indgå, at de
spørgsmål, som forsvareren forhindres i at stille ved en (sen) genafhøring,
formentlig vil blive stillet under hovedforhandlingen i stedet.
82
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
En tvist mellem politiet/anklagemyndigheden og den mistænkte og dennes
forsvarer om, hvorvidt der skal foretages genafhøring, vil kunne indbringes
for retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1.
Hvis der skal foretages en genafhøring af forurettede, skal det som udgangs-
punkt ske ved en yderligere videoafhøring.
Den mistænkte skal have adgang til efterfølgende at gennemse en eventuel
genafhøring af forurettede. Der skal således snarest rettes henvendelse til
mistænkte og forsvareren om, at gennemsyn af genafhøringen kan ske hos
politiet.
Politiet skal altid orientere den forurettede om, at den mistænkte efterføl-
gende har adgang til at blive gjort bekendt med den forurettedes forklaring.
Det forudsættes i det hele taget, at videoafhøringerne gennemføres på
samme måde som efter den gældende ordning.
Hvis den mistænkte eller forsvareren ønsker at modsætte sig, at videoafhø-
ringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, skal pågældende i
overensstemmelse med retsplejelovens gældende § 754 e, stk. 4, senest 4
uger efter, at videoafhøringen er foretaget, indbringe spørgsmålet for retten.
I de tilfælde, hvor gerningsmanden er ukendt på tidspunktet for videoafhø-
ringen og derfor ikke bliver gjort bekendt med videoafhøringen, vil fristen
først løbe fra sigtelsestidspunktet.
Fristen for at gøre indsigelser mod, at videoafhøringen anvendes som bevis,
afskærer ikke den tiltalte fra under hovedforhandlingen at gøre indsigelse
mod bevisværdien af videoafhøringen. I overensstemmelse med princippet
om fri bevisbedømmelse vil retten herefter skulle afgøre, hvilken bevismæs-
sig værdi forklaringen på videoafhøringen skal tillægges.
Hvis retten bestemmer, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis,
skal anklageren hurtigst muligt beslutte, om forurettede undtagelsesvis skal
indkaldes til at afgive fuld vidneforklaring for retten, eller om en ny video-
afhøring vil kunne afhjælpe fejl ved den tidligere videoafhøring.
Forslaget ændrer ikke på retsstillingen for de forurettede, der er omfattet af
reglerne i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3 og 4 (børn og unge). De vil
derfor fortsat kunne videoafhøres efter reglerne og fremgangsmåden i rets-
83
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
plejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3 og 4, og dermed fortsat være fritaget for at
afgive forklaring i retten, jf. § 172 a.
Der henvises til pkt. 2.3.1.1.2 og 2.3.1.1.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af færdselslovens § 118 a, stk. 1, at bøder for overtrædelse af
færdselsloven og forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til
1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500. For gående og førere
af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøder dog til 700 kr. eller derover
og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover.
Bøder for overtrædelser af færdselslovens bestemmelser om hastighed i §§
41-43 b udmåles i overensstemmelse med § 118 a, stk. 1. For så vidt angår
de gældende bødetakster for overtrædelse af §§ 41-43 b henvises til pkt.
2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås det, at der indsættes et
3. pkt.
i
§ 118 a, stk. 1,
hvoraf det frem-
går, at bøder for overtrædelse af §§ 41-43 b eller anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning fremover vil skulle udmå-
les til 1.200 kr. eller beløb derover, som er delelige med 600.
Den foreslåede regulering vil medføre, at minimumsbøden for hastigheds-
overtrædelser vil stige med 20 pct. Det svarer til en pristalsregulering med
oprunding, hvor udgangspunktet er en opskrivning fra 2012 til 2021 med
anvendelse af satsreguleringsprocenten.
Den samtidig foreslåede forhøjelse af deleligheden fra 500 til 600 for bøder
for hastighedsovertrædelser vil medføre, at alle øvrige bødetakster for ha-
stighedsovertrædelser ligeledes vil stige med 20 pct. En bøde på f.eks. 1.500
kr. vil således stige til 1.800 kr., en bøde på 2.000 kr. til 2.400 kr. og en bøde
på 2.500 kr. til 3.000 kr. og så fremdeles. Det såkaldte højhastighedstillæg i
færdselslovens § 118, stk. 3, vil ligeledes stige med 20 pct.
Den foreslåede regulering indebærer, at samtlige bødetakster for hastigheds-
overtrædelser underlægges samme procentuelle stigning. Den foreslåede re-
gulering af de pågældende bødetakster vil således stemme overens med den
84
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
nuværende opbygning af færdselslovens bødesystem, hvor bøden er fastsat
proportionalt i forhold til hastighedsovertrædelsen. Derved vil overtrædel-
sens færdselssikkerhedsmæssige risiko (den procentvise overskridelse af
hastighedsgrænsen), grovhed og strafværdighed fortsat bliver afspejlet i bø-
detaksterne.
For så vidt angår de foreslåede retningslinjer for de enkelte bødetakster hen-
vises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne bø-
deniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Den foreslåede regulering af bødetaksterne indebærer ikke ændringer i
færdselslovens § 118, stk. 10 og stk. 11, nr. 2 og 3, hvorefter hastigheds-
overtrædelser under særlige omstændigheder kan medføre fængselsstraf.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et
4. pkt.
i
§ 118 a, stk. 1,
hvoraf det
fremgår, at for overtrædelser omfattet af 3. pkt. vil bøder for personer med
særlig lav indtægt skulle udmåles til 600 kr. eller beløb derover.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 118 a, stk. 1,
3. pkt., hvorved minimumsbøden for overtrædelse af færdselslovens §§ 41-
43 b eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden af-
mærkning foreslås forhøjet til 1.200 kr.
Den foreslåede bestemmelse medfører således, at bøder for overtrædelse af
færdselslovens §§ 41-43 b eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færds-
elstavler eller anden afmærkning fortsat kun kan nedsættes til det halve for
personer med særlig lav indtægt. Den foreslåede minimumsbøde på 1.200
kr., jf. den foreslåede bestemmelse i § 118 a, stk. 1, 3. pkt., vil herefter kunne
nedsættes til 600 kr. for personer med særlig lav indtægt, og en bøde, der
efter lovforslagets foreslåede retningslinjer vil skulle udmåles til f.eks.
1.800 kr., vil kunne nedsættes til 900 kr.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke ændringer af de gældende ret-
ningslinjer for, hvornår der i praksis sker nedsættelse af bøder til personer
med særlig lav indtægt, herunder hvornår en person kan anses for at have en
85
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
UDKAST
særlig lav indtægt, således som disse fremgår af Rigsadvokatens meddel-
else, afsnittet Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i færdselssager,
pkt. 5.2 om nedsættelsesgrunde – § 118 a, stk. 1, 2. pkt.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Vedrørende lovens § 1 om ændring af straffeloven bemærkes, at Færøerne
pr. 1. marts 2010 overtaget har lovgivningskompetencen på det strafferetlige
område, mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.
For så vidt angår lovens § 2 om ændring af retsplejeloven bemærkes, at der
for Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.
Vedrørende lovens § 3 om ændring af færdselsloven bemærkes, at færdsels-
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, ligesom loven heller ikke in-
deholder en anordningsbestemmelse om, at loven kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
86
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0087.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1650 af 17. november 2020,
som senest ændret ved § 1 i lov nr.
1174 af 8. juni 2021, foretages føl-
gende ændringer:
§ 82.
Det skal ved straffens fastsæt-
1.
§ 82, nr. 13,
ophæves.
telse i almindelighed indgå som Nr. 14 bliver herefter nr. 13.
formildende omstændighed,
2.
I
§ 82
indsættes som
stk. 2:
1)-12) ---
»Stk.
2.
Ved straffens fastsæt-
telse kan det endvidere indgå som
13) at straffesagen mod gernings- formildende omstændighed, at
manden ikke er afgjort inden for en straffesagen mod gerningsmanden
rimelig tid, uden at det kan bebrej- ikke er afgjort inden for en rimelig
des gerningsmanden,
tid, uden at det kan bebrejdes ger-
ningsmanden. Sagsbehandlingsti-
den kommer dog kun i betragtning
14) ---
som formildende omstændighed,
hvis dette er nødvendigt på grund af
kravet i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om
behandling af sagen inden for en ri-
melig frist.«.
§ 83.
Straffen kan nedsættes under
3.
I
§ 83
indsættes som
3. pkt.:
den foreskrevne strafferamme, når
oplysninger om gerningen, ger- Ȥ 82, stk. 2, 2. pkt., finder tilsva-
ningsmandens person eller andre rende anvendelse.«
forhold afgørende taler herfor. Un-
der i øvrigt formildende omstæn-
digheder kan straffen bortfalde.
87
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0088.png
UDKAST
§ 119.--
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen
for trussel om vold efter stk. 1 skal
der lægges vægt på den betydning,
som lovovertrædelsen kan have for
den pågældendes udførelse af tjene-
sten eller hvervet.
Stk. 4.--
4.
I
§ 119, stk. 3,
indsættes som
2.
pkt.:
»Ved fastsættelse af straffen skal
det endvidere betragtes som en
skærpende omstændighed, at en
trussel om vold efter stk. 1 har bag-
grund i forurettedes lovlige ytringer
i den offentlige debat eller i øvrigt
har til formål at forhindre foruret-
tede i at gøre brug af sin ytringsfri-
hed i den offentlige debat.«.
5.
Efter
§ 266
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen
efter stk. 1 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at trus-
len har baggrund i forurettedes lov-
lige ytringer i den offentlige debat
eller i øvrigt har til formål at forhin-
dre forurettede i at gøre brug af sin
ytringsfrihed i den offentlige de-
bat.«
§ 266.
Den, som på en måde, der er
egnet til hos nogen at fremkalde al-
vorlig frygt for eget eller andres
liv, helbred eller velfærd, truer
med at foretage en strafbar hand-
ling, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
§2
I lov om rettens pleje, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1445 af 29. sep-
tember 2020, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 1174 af 8. juni
2021, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 172 a.
En person, der er blevet vi-
1.
I
§ 172 a, stk. 1,
indsættes efter »
deoafhørt efter § 745 e eller § 183,
745 e «: », stk. 1, nr. 1-4,«.
stk. 3, har ikke pligt til at afgive for-
klaring som vidne under hovedfor-
handlingen.
Stk. 2.--
88
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0089.png
UDKAST
§ 735.--
2.
I
§ 735, stk. 3, nr. 2,
ændres »sa-
Stk. 3.
En person kan ikke beskik- gens behandling« til: »behandlin-
kes til forsvarer, hvis
gen af sagen«.
1) der er påviselig risiko for, at den
pågældende vil hindre eller mod-
virke sagens oplysning, eller
2) den pågældendes medvirken væ-
sentligt vil forsinke sagens behand-
ling.
Stk. 4.--
§ 736.
Beskikkelsen kan tilbagekal-
3.
I
§ 736, stk. 1, nr. 2,
ændres »at
des, når
beskikke« til: »beskikkelse af«.
1) den pågældende ikke længere
opfylder betingelserne efter §§ 733
og 734 for at kunne beskikkes,
2) betingelserne efter § 735, stk. 3,
for at nægte at beskikke den pågæl-
dende kommer til at foreligge,
3) sigtede anmoder om beskikkelse
af en ny forsvarer og ikke tidligere
har haft lejlighed til at anmode om
en bestemt forsvarer,
4) sigtede anmoder om beskikkelse
af en ny forsvarer og dennes med-
virken ikke vil forsinke sagens be-
handling eller
5) sigtede anmoder herom og selv
har sørget for sit forsvar uden udgift
for det offentlige, og uden at sagens
behandling forsinkes.
Stk. 2.
Efter anmodning træffes af-
gørelser efter stk. 1, nr. 2, af retten
ved kendelse.
§ 745 e.
Politiets afhøring af en per-
son kan optages på video med hen-
blik på anvendelse af optagelsen
som bevis under hovedforhandlin-
4.
I
§ 745 e, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) Personen er 15 år eller derover,
og efterforskningen vedrører en
overtrædelse af straffelovens § 216
89
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0090.png
UDKAST
gen efter § 872 (videoafhøring) i
eller straffelovens § 225, jf. § 216,
følgende tilfælde:
hvor personen er forurettet.«
1. Personen er under 13 år.
2. Personen er under 15 år, og
efterforskningen vedrører
en overtrædelse af
a)
straffelovens § 210
eller kapitel 24 eller
b) straffelovens §§
237 eller 243-246,
hvor personen eller
en af dennes nær-
meste er forurettet
og den, der er
mistænkt, er en af
personens nærme-
ste.
3. Personen er under 18 år, og
særlige omstændigheder ta-
ler for videoafhøring.
4. Personen er 18 år eller der-
over og har en alvorlig psy-
kisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse, og
særlige omstændigheder ta-
ler for videoafhøring.
Stk. 2-4.--
§3
I færdselsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1324 af 21. november
2018, som senest ændret ved lov nr.
1187 af 11. juni 2021, foretages føl-
gende ændring:
90
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023), fra justitsministeren
2436036_0091.png
UDKAST
§ 118 a.
Bøder for overtrædelse af
denne lov og for overtrædelse af
forskrifter, der udstedes i medfør
af loven, udmåles til 1.000 kr. eller
beløb derover, som er delelige med
500. For gående og førere af cykel,
hestekøretøj eller hest udmåles bø-
der dog til 700 kr. eller derover og
for personer med særligt lav ind-
tægt til 500 kr. eller derover.
Stk. 2-7.--
1.
I
§ 118 a, stk. 1,
indsættes som
3.
og
4. pkt.:
»For overtrædelse af §§ 41-43 b el-
ler anden hastighedsgrænse fastsat
ved færdselstavler eller anden af-
mærkning udmåles bøder til 1.200
kr. eller beløb derover, som er dele-
lige med 600. For overtrædelser
omfattet af 3. pkt. udmåles bøder
for personer med særlig lav indtægt
til 600 kr. eller beløb derover.«
91