REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 400
Offentligt

Dato:

Kontor:

17. august 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Nikolai Pindstrup

Sagsnr.: 2021-10-0661

Dok.:

2020584

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love

(Etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet og styrkelse af ind-

satsen mod hvidvask m.v.)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, foretages følgende æn-

dringer:

§ 101

indsættes som stk. 3:

»Stk.

Rigsadvokaten kan uanset stk. 1 bemyndige National enhed for Sær-

lig Kriminalitet til i et nærmere bestemt omfang at varetage udførelsen af

straffesager ved landsretterne i sager omfattet af § 110 a, stk. 1.«

Efter

§ 110

indsættes:

»§

110 a.

National enhed for Særlig Kriminalitet varetager for hele landet

efterforskningen og strafforfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til

at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i orga-

niseret kriminalitet, indebærer kompleks samarbejde med udenlandske rets-

håndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder

eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Side 1/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Stk. 2.

National enhed for Særlig Kriminalitet ledes af en politidirektør, der

har ansvar for enhedens virksomhed.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriminali-

tetsområder der er omfattet af stk. 1.

§ 110 b.

Under ledelse af National enhed for Særlig Kriminalitet oprettes et

operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og

andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Stk. 2.

Tilsynsmyndighederne i henhold til lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme samt told- og skattefor-

valtningen deltager i det operative samarbejde. National enhed for Særlig

Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder end de i 1. pkt. nævnte og

virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme kan deltage i det opera-

tive samarbejde.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder kan uanset tavshedspligt fastsat

i anden lovgivning

videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder

og personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysnin-

gerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe

hvidvask og terrorfinansiering

eller kriminalitetsområder fastsat i medfør af

stk. 8.

Stk. 4.

Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme kan uanset §

117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i lov om godkendte

revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i lov om betalinger

videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der del-

tager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have be-

tydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfi-

nansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Stk. 5.

Personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, er under

ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde for-

trolige oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet, jf. dog

stk. 7.

Stk. 6.

Tavshedspligten i stk. 5 gælder også i forhold til den fysiske eller

juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig for-

pligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til for-

valtningsretlige eller databeskyttelsesretlige regler, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Oplysninger omfattet af stk. 5 kan efter samtykke fra den myndighed,

der har afgivet oplysningerne, inddrages i den modtagende myndigheds

Side 2/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

sagsbehandling. Foreligger der samtykke, finder de regler, der i almindelig-

hed gælder for den modtagende myndighed, og som i medfør af stk. 5 og 6

er fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller personer, der i medfør af

stk. 2 medvirker i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, kan efter samtykke fra

den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrage oplysninger omfat-

tet af stk. 5 i deres indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og ter-

rorfinansiering eller kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Stk. 8.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det operative

samarbejde kan behandle sager vedrørende andre kriminalitetsområder end

hvidvask og terrorfinansiering,

hvis kriminalitetsområdet er omfattet af

Na-

tional enhed for Særlig Kriminalitets

område, jf. § 110 a.

Stk. 1-7 finder i så

fald tilsvarende anvendelse for disse kriminalitetsområder.«

§2

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1782 af 27. november 2020, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende æn-

dringer:

§ 26

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktio-

ner, indtil der er sket underretning efter stk. 1 og de har indhentet godken-

delse fra Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller

rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører hvidvask af større

eller særligt mistænkelig karakter. Hvidvasksekretariatet foranstalter hur-

tigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at

have modtaget underretning beslutningen om, hvorvidt der skal ske beslag-

læggelse.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en trans-

aktion anses for omfattet af stk. 4.«

Stk. 4-6 bliver herved stk. 6-8.

§ 26, stk. 4,

der med lovforslaget bliver stk. 6, ændres »beslutter« til:

»foranstalter« og efter »underretning« indsættes: »beslutningen om«.

§ 29, stk. 1,

§ 78 a, stk. 2,

ændres »Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet« til: » National enhed for Særlig Kri-

minalitet«.

Side 3/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

§ 37

ændres »§ 26, stk. 3 og 4« til: »§ 26, stk. 3, 4 og 6«.

Efter § 38 indsættes i

kapitel 8:

»§ 38 a.

Personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, er under

ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde op-

lysninger, som hidrører fra en underretning efter § 26.

Stk. 2.

Forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring, § 24

om begrundelsespligt og §§ 28 og 31 om videregivelse af oplysninger mel-

lem forvaltningsmyndigheder finder ikke anvendelse på de oplysninger, der

er nævnt i stk. 1.«

§ 55, stk. 3, § 62, stk. 3, § 64 a, stk. 3, § 68, stk. 3, § 78, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2

§ 78 a, stk. 1,

ændres »§ 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,«

til: »§ 26, stk. 1, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,«.

§§ 69 b-69 d

§ 74 a

ophæves.

§3

I lov om europæiske firmagrupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 1. juli

2019, foretages følgende ændring:

§ 1 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: » National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§4

I fondsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2020 af 11. december 2020, foretages

følgende ændring:

§ 4, stk. 6 og 7

§ 52, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig

Kriminalitet«.

§5

I SE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. juli 2019, foretages følgende

ændring:

§ 17 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

Side 4/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

§6

I lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 658 af 1. juli 2019, foretages følgende ændring:

§ 14 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§7

I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar

2021, foretages følgende ændring:

§ 15 g, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§8

I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 8. januar 2021, foretages føl-

gende ændring:

§ 22, stk. 1-3,

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§9

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, foreta-

ges følgende ændring:

§ 23 i, stk. 2, nr. 3, stk. 5

stk. 6,

ændres »Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig

Kriminalitet«.

§ 10

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. sep-

tember 2019, foretages følgende ændring:

§ 21 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

Side 5/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

§ 11

I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 355 af 2. april 2020,

som ændret ved § 7 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende

ændring:

§ 111, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§ 12

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. septem-

ber 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, foretages

følgende ændring:

§ 23, stk. 8 og 9, § 81 b, stk. 6

7, § 85 b, stk. 6

§ 336 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§ 13

I investeringsforeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. novem-

ber 2020, foretages følgende ændring:

§ 14 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§ 14

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1047 af 14. oktober 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1940 af 15.

december 2020, foretages følgende ændring:

§ 136 a, stk. 3,

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§ 15

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, som ændret

ved § 1 i lov nr. 2199 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

Side 6/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

§ 58 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet« til: »National enhed for Særlig Kriminalitet«.

§ 16

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som

ændret ved lov nr. 2195 af 29. december 2020 og lov nr. 721 af 27. april

2021, foretages følgende ændringer:

§ 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 58 d, stk. 1, 2. pkt., § 58 i,

stk. 2-4,

§ 58 j, stk. 1, 1.

3. pkt.,

stk. 3,

ændres »Rigspolitichefen«

til: »politiet«.

§ 40 a, stk. 3, 3. pkt., § 40 b, stk. 3, 3. pkt.,

§ 58 i, stk. 1

ændres

»Rigspolitichefen« til: »Politiet«.

§ 58 j, stk. 2,

ændres »Rigspolitiet« til: »politiet«.

§ 17

I PNR-loven, lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1

ændres »Rigspolitiet« til: »Politiet«.

§ 3, stk. 1

ændres »Rigspolitiet« til: »politiet«.

§ 7, stk. 2, nr. 1,

ændres »rigspolitichefen« til: »politiet«.

§ 18

I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profilregister, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 715 af 26. juni 2010, foretages følgende ændring:

§ 1

ændres »Rigspolitichefen« til »politiet«.

§ 19

Side 7/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

I lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse

nr. 128 af 7. februar 2014 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1833 af 8.

december 2020, foretages følgende ændring:

§ 12, stk. 1,

§ 75 a, stk. 4,

ændres »Rigspolitiets Telecenter« til »po-

litiets centrale datasektion«.

§ 20

I lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved §

1 i lov nr. 796 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 22 b

ophæves.

§ 21

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§ 22

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens §§ 2, 4, 7-8, 10-18 kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Lovens §§ 2, 12-14 og 16-18 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Side 8/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1 National enhed for Særlig Kriminalitets kompetenceområde

2.2. Styrkelse af indsatsen mod hvidvask mv.

2.2.1. Oprettelse af et operativt samarbejde mellem myndigheder og

udvalgte virksomheder og personer om bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering

2.2.1.1 Gældende ret

2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.1.3.1. Oprettelse af det operative samarbejde

2.2.1.3.2. Myndigheders videregivelse af oplysninger til det operative

samarbejde

2.2.1.3.3. Virksomheders og personers videregivelse af oplysninger til

det operative samarbejde

2.2.1.3.4. Tavshedspligt for deltagere i det operative samarbejde

2.2.1.3.4.1. Tavshedspligt for myndigheder

2.2.1.3.4.2. Tavshedspligt for virksomheder

2.2.1.3.5. Bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om

det operative samarbejdes behandling af andre sager end hvidvask og

terrorfinansiering

2.2.2. Fast track-ordning for hvidvaskunderretninger om større og

andre særlige mistænkelige transaktioner

Side 9/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3. Tavshedspligt for underretninger efter hvidvasklovens § 26

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

3.1. Nationale særregler for behandling af personoplysninger

3.2. Begrænsning af den registreredes rettigheder

4. Konsekvenser for verdensmålene

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

Side 10/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

1. Indledning

Kriminaliteten bliver mere global, digital og kompleks. Det gælder ikke

mindst i forhold til den alvorlige økonomiske og organiserede kriminalitet.

Det skal have mærkbare konsekvenser, når de kriminelle sætter sig selv over

fællesskabet for egen vindings skyld. Det kræver mere specialisering, nye

værktøjer og styrkede kompetencer, hvis politiet og anklagemyndigheden

skal være på forkant med udviklingen.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige har den 15.

december 2020 indgået en aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi 2021-2023. Aftalen sikrer bl.a., at politiet og anklagemyndigheden er

rustet til at bekæmpe den komplekse og samfundsundergravende kriminali-

tet.

Aftaleparterne er således enige om at etablere en ny slagkraftig national en-

hed, hvor de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer

samles. Det skal sikre en markant styrkelse af indsatsen mod den mest kom-

plekse økonomiske og organiserede kriminalitet. Enheden opbygges som en

politikreds og skal etableres i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Der skal

endvidere oprettes en særlig statsadvokat til bl.a. at føre tilsyn med enhedens

komplekse straffesagsbehandling.

Som en integreret del af en ny national enhed, er aftaleparterne endvidere

enige om at etablere et formaliseret operativt samarbejde mellem politiet,

andre relevante myndigheder og udvalgte private aktører om at bekæmpe og

forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Derudover er aftaleparterne enige om at etablere en fast track-ordning, hvor

hvidvaskunderretninger fra underretningspligtige efter hvidvaskloven (ban-

ker mv.) vedrørende særligt mistænkelige transaktioner skal underkastes en

særlig behandling i Hvidvasksekretariatet kombineret med en pligt for den

underretningspligtige til at fastfryse transaktionen, indtil der senest ved ud-

gangen af den efterfølgende bankdag er modtaget en tilbagemelding fra se-

kretariatet om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Med lovforslaget gennemføres de ovenfor nævnte elementer i flerårsaftalen,

der kræver lovændringer.

Side 11/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

I medfør af retsplejelovens § 110, stk. 1, 1. pkt., er landet inddelt i

12 politikredse. Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sine

beføjelser gennem rigspolitichefen og politidirektørerne, jf. retsplejelovens

§ 108, 1. pkt. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele

landet og fører tilsyn med politidirektørerne, jf. retsplejelovens § 109, stk.

De nærmere regler om politiets opgavevaretagelse og organisatoriske struk-

tur findes bl.a. i retsplejelovens kapitel 11.

Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med

disse, jf. retsplejelovens § 98, stk. 1.

Det følger af retsplejelovens § 95, at de offentlige anklagere er rigsadvoka-

ten, statsadvokaterne, politidirektørerne samt de personer, der er antaget til

bistand for disse ved den retlige behandling af straffesager.

Rigsadvokaten varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret og virker

ved Den Særlige Klageret, jf. retsplejelovens § 99, stk. 1. Statsadvokaterne

varetager som udgangspunkt udførelsen af straffesager ved landsretterne, jf.

retsplejelovens § 101, stk. 1, 1 pkt., mens politidirektørerne og de offentlige

anklagere, der er ansat hos disse, som udgangspunkt varetager udførelsen af

straffesager ved byretterne, jf. retsplejelovens § 104, stk. 1, 1. pkt.

De nærmere regler om anklagemyndighedens opgavevaretagelse og organi-

satoriske struktur findes bl.a. i retsplejelovens kapitel 10.

I 2012 blev det besluttet at gennemføre en statsadvokatreform. Det betød

bl.a., at Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager med virkning

fra den 1. januar 2013 blev sammenlagt med Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk Kriminalitet til én fremtidig specialstatsadvokatur med navnet Stats-

advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Side 12/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Der findes i dag to regionale statsadvokater i København og Viborg og en

særlig statsadvokat (SØIK).

Fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne er reguleret i be-

kendtgørelse nr. 1177 af 6. december 2012 om fordelingen af forretningerne

mellem statsadvokaterne.

2.1.1.2.

Politiets og anklagemyndighedens organisering er løbende blevet

udviklet i takt med det ændrede kriminalitetsbillede. Derfor er der over tid

etableret flere landsdækkende enheder og regionale opgavefællesskaber

med forskellige organisatoriske ophæng til håndtering af den mere kom-

plekse kriminalitet, som bl.a. er kendetegnet ved at bevæge sig på tværs af

politikredse og landegrænser og ikke mindst i det digitale rum.

I den forbindelse kan for det første nævnes Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet, der behandler de mest komplekse

straffesager om økonomisk kriminalitet, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1177 af

6. december 2012 om fordelingen af forretningerne mellem statsadvoka-

terne. Det fremgår af bestemmelsen, at Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet for hele landet varetager forretningerne

vedrørende:

1) Økonomiske forbrydelser, herunder navnlig sager om overtrædelse af

straffelovens §§ 278-283, §§ 289-304 eller af lovgivning, der regulerer er-

hvervslivets eller de finansielle markeders forhold, når der kan være grund

til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i

organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne forretningsme-

toder, eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

2) Internationale straffesager, herunder navnlig sager om folkedrab, forbry-

delser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydel-

ser begået i udlandet, hvor efterforskningen og strafforfølgningen som følge

af sagens kompleksitet og internationale aspekt forudsætter en særlig viden

om og indsigt i forholdene i udlandet og forudsætter, at der etableres et sam-

arbejde med myndigheder i andre lande, internationale institutioner, organi-

sationer mv.

Herudover indgår også Hvidvasksekretariatet, som en selvstændig enhed in-

den for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Side 13/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Hvidvasksekretariatet modtager, analyserer og videreformidler underretnin-

ger om hvidvask og terrorfinansiering.

Hvidvasksekretariatets opgaver er nærmere beskrevet i cirkulære nr. 9010

af 2. januar 2020 om Danmarks Finansielle Efterretningsenhed (FIU), Hvid-

vasksekretariatet, hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-

nal Kriminalitet (SØIK).

For det andet kan nævnes de to regionale efterforskningsfællesskaber, Sær-

lig Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest, der har specialiserede

kompetencer til efterforskning og strafforfølgning af organiseret kriminali-

tet. Det gælder navnlig kriminalitet i relation til bandemiljøet, internationale

narko- og våbensmuglere, omrejsende kriminelle grupper og heraf afledte

efterforskninger om hvidvask mv.

For det tredje kan nævnes Grænsecenter Øresund (GCØ), der i tæt koordi-

nation med Særlig Efterforskning Øst har til formål at styrke den operative

efterretnings- og efterforskningskapacitet i forhold til grænseoverskridende

kriminalitet i Øresundsregionen, herunder indførelse af sprængstoffer, vå-

ben og narkotika, samt sikre tæt og effektivt samarbejde med svensk politi

og andre retshåndhævende myndigheder i regionen.

For det fjerde kan nævnes Det Landsdækkende Center for It-relateret øko-

nomisk Kriminalitet (LCIK), der understøtter politikredsene med visitation,

indledende efterforskning og mønstergenkendelse i forhold til anmeldelser

om it-relateret økonomisk kriminalitet. LCIK varetager i samarbejde med

Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center (NC3) endvidere den landsdæk-

kende forebyggelsesindsats i forhold til it-relateret økonomisk kriminalitet.

Endelig kan nævnes en række enheder, der hidtil har været underlagt Rigs-

politiet. Dette drejer sig om Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Natio-

nalt Kriminalteknisk Center (NKC) og Nationalt Cybercrime Center (NC3),

der understøtter straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden

med specialiserede bistandsydelser på efterforskningsområdet samt krimi-

nal- og it-tekniske analyser af indsendte spor mv.

Side 14/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Som en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 gennemføres en organisatorisk omorganisering af politiet og anklage-

myndigheden for bl.a. bedre at bekæmpe den komplekse og samfundsun-

dergravende kriminalitet.

Den løbende etablering af flere forskellige landsdækkende enheder og regi-

onale opgavefællesskaber, jf. pkt. 2.1.1, har med tiden medført styrings- og

prioriteringsmæssige udfordringer og en overlappende opbygning af speci-

aliserede kapaciteter.

Det er således vurderingen, at viden, kompetencer og ressourcer kan udnyt-

tes bedre på tværs og dermed sikre en effektiv koordinering og prioritering

af politiets og anklagemyndighedens samlede indsats, når det gælder de

mest komplekse kriminalitetstyper. Samtidig kan den fremtidige ledelse

have et mere entydigt fokus på indsatsen i forhold til kompleks kriminalitet

og det specialiserede arbejde med straffesager til gavn for den faglige kva-

litet.

Det fremgår på den baggrund af aftale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi 2021-2023, at aftaleparterne vil etablere en ny slagkraftig national

enhed og en ny særlig statsadvokat, hvor de mest specialiserede politi- og

anklagerfaglige kompetencer samles.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget lægges der op til at sammenlægge og samle opgaverne fra

de under pkt. 2.1.1 nævnte landsdækkende enheder og regionale opgavefæl-

lesskaber i én ny enhed ved navn National enhed for Særlig Kriminalitet.

Enheden skal bl.a. efterforske og strafforfølge nogle af de mest ressource-

tunge og komplekse sager, jf. nærmere nedenfor under pkt. 2.1.3.1. Enheden

vil endvidere skulle bistå politikredsene i kredsenes efterforskninger med

specialiserede kriminaltekniske ydelser og særlige kompetencer mv.

Med aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 er

det endvidere aftalt, at der oprettes en statsadvokat, Statsadvokaten for Sær-

lig Kriminalitet, som skal føre tilsyn med National enhed for Særlig Krimi-

nalitets komplekse straffesagsbehandling, føre legalitetskontrol, hjælpe med

Side 15/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

styring og tilskæring af enhedens sager og føre ankesager for landsretterne,

jf. dog den foreslåede § 101, stk. 3.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet vil således i et vist omfang overtage

nogle af de opgaver, der allerede ligger hos Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet.

Henset til de kompetencer, der samles i National enhed for Særlig Krimina-

litet, og for at sikre størst mulig fleksibilitet ved anklagemyndighedens be-

handling af komplekse straffesager, foreslås det med lovforslagets § 1, nr.

1, at indsætte et stk. 3 i retsplejelovens § 101, så Rigsadvokaten uanset §

101, stk. 1, kan bemyndige National enhed for Særlig Kriminalitet til i et

nærmere bestemt omfang at varetage udførelsen af straffesager ved lands-

retterne i sager omfattet af enhedens område. Dette indebærer, at enheden i

videre omfang end politikredsene i dag vil kunne få adgang til at føre visse

ankesager i landsretterne. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet vil i den

forbindelse skulle være særlig opmærksom på tilsynsforpligtigelsen i for-

hold til de ankesager, som enheden er bemyndiget til at varetage.

2.1.3.1 National enhed for Særlig Kriminalitets kompetenceområde

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det bl.a. at indsætte en ny § 110 a i

retsplejeloven.

Med den foreslåede § 110 a, stk. 1, foreslås det, at National enhed for Særlig

Kriminalitet for hele landet varetager efterforskningen og strafforfølgningen

af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt

betydeligt omfang, indebærer kompleks samarbejde med udenlandske rets-

håndhævende myndigheder, er et led i organiseret kriminalitet, er udført ved

anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret

karakter.

Det fremgår af den foreslåede § 110 a, stk. 2, at National enhed for Særlig

Kriminalitet ledes af en politidirektør, der har ansvar for enhedens virksom-

hed.

Der lægges således op til, at enheden organisatorisk forankres på niveau

med politikredsene, og at enheden organiseres som politikreds med egen

anklagemyndighed med kompetencer til håndtering af den landsdækkende

og komplekse opgaveportefølje.

Side 16/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Endelig foreslås det i § 110 a, stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af National en-

hed for Særlig Kriminalitets område.

Der lægges i den forbindelse op til, at enheden bl.a. skal varetage efterforsk-

ningen og strafforfølgningen af sager om overtrædelse af straffelovens

§§ 278-283, §§ 289-304 eller af lovgivning, der regulerer erhvervslivets el-

ler de finansielle markeders forhold, når der kan være grund til at antage, at

overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i organiseret krimi-

nalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder, eller på anden måde

er af særlig kvalificeret karakter.

Herudover skal enheden også varetage internationale straffesager, herunder

navnlig sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbry-

delser og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor efterforsknin-

gen og strafforfølgningen som følge af sagens kompleksitet og internatio-

nale aspekt forudsætter en særlig viden om og indsigt i forholdene i udlandet

og forudsætter, at der etableres et samarbejde med myndigheder i andre

lande, internationale institutioner, organisationer mv.

Enheden overtager dermed forretningerne vedrørende de kriminalitetsområ-

der, der hidtil har hørt under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet.

Med etableringen af enheden samles endvidere også Særlig Efterforskning

Vest, Særlig Efterforskning Øst, Grænsecenter Øresund (GCØ) og politiets

Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK),

samt Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), Rigspolitiets Na-

tionale Kriminaltekniske Center (NKC) og dele af Rigspolitiets Nationale

Efterforskningscenter (NEC), hvorfor enheden vil have et bredere kompe-

tenceområde end kriminalitetsområderne fra Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet.

Enheden vil således bl.a. skulle varetage forretningerne vedrørende kom-

plekse kriminalitetsområder som bandekriminalitet, organiseret narkotika-

handel og smugling, ulovlig våbenhandel, hvidvask, organiseret skatteund-

dragelse samt organiseret menneskehandel og menneskesmugling.

Der lægges med den foreslåede § 110 a, stk. 3, op til en fleksibel ordning,

hvor justitsministeren inden for rammerne af § 110 a, stk. 1, kan bestemme

Side 17/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

de kriminalitetsområder, som National enhed for Særlig Kriminalitet skal

varetage. Det forudsættes i den forbindelse, at justitsministeren kan bemyn-

dige rigspolitichefen til efter drøftelse med rigsadvokaten at fastsætte den

nærmere fordeling mellem enheden og politikredsene. Opstår der tvivl om,

hvorvidt en konkret sag henhører under enheden, forudsættes det, at spørgs-

målet afgøres af Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.

Dette berører ikke den adgang, som statsadvokaterne i øvrigt har til at over-

føre en konkret sag fra en politidirektør til en anden efter retsplejelovens §

104, stk. 3, hvis der eksempelvis er tilfælde af inhabilitet hos enheden.

2.2. Styrkelse af indsatsen mod hvidvask mv.

2.2.1. Oprettelse af et operativt samarbejde mellem myndigheder og ud-

valgte

virksomheder og personer om bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering

2.2.1.1 Gældende ret

2.2.1.1.1.

Regeringen oprettede i efteråret 2019 Operativt Myndighedsfo-

rum med det formål at etablere et tættere og fast operationelt samarbejde,

der kan styrke myndighedernes indsats på hvidvask- og terrorfinansierings-

området.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet leder

møderne i Operativt Myndighedsforum og inviterer relevante myndigheder

til at deltage i forummet. Hvidvasksekretariatet, PET, Rigspolitiet, Skatte-

styrelsen, Toldstyrelsen, Gældsstyrelsen, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen

og Spillemyndigheden er faste medlemmer af forummet. Formandsskabet

kan efter indstilling fra medlemmerne i Det Operative Myndighedsforum

beslutte at invitere andre relevante myndigheder til at deltage i forummet.

På møderne kan de deltagende myndigheder drøfte konkrete sager og dele

relevante oplysninger med hinanden. Det Operative Myndighedsforum sik-

rer således, at de relevante myndigheder får det bedst mulige grundlag for

at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, ligesom det giver

myndighederne en bedre mulighed for at koordinere fælles indsatser på om-

rådet.

Side 18/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

2.2.1.1.2.

Deltagerne i Det Operative Myndighedsforum er underlagt tavs-

hedspligt, jf. hvidvasklovens § 74 a, stk. 1. Det fremgår heraf, at personer,

der virker inden for den offentlige forvaltning, og som deltager i et operativt

samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, er forpligtet

til under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e at hemmeligholde fortro-

lige oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet, jf. dog § 74

a, stk. 3.

Det fremgår af § 74 a, stk. 2, at tavshedspligten i stk. 1 også gælder i forhold

til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en

eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågæl-

dende i henhold til forvaltningsretlige eller databeskyttelsesretlige regler, jf.

dog § 74 a, stk. 3.

Det fremgår endvidere af § 74 a, stk. 3, at oplysninger omfattet af stk. 1 efter

samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages

i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Foreligger der samtykke,

finder de regler, der i almindelighed gælder for den modtagende myndighed,

og som i medfør af stk. 1 og 2 er fraveget, på ny anvendelse.

Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig, når den ved lov

eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt

er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser.

Straffeloven indeholder dog ikke en nærmere angivelse af, hvilke offentlige

eller private interesser der

–

i tilfælde hvor tavshedspligten ikke er gjort til

genstand for særregulering

–

kan medføre, at en oplysning må anses for at

være fortrolig, hvorfor den nærmere afgræsning i væsentlig grad beror på

normer uden for straffeloven.

Blandt disse normer er forvaltningslovens § 27, hvor der er foretaget en op-

regning af de fleste af de hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til,

at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt.

Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, at den, der virker

inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens §

152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners pri-

vate, herunder økonomiske, forhold. Af lovens § 27, stk. 4, nr. 1, fremgår

det, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt,

Side 19/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger, som

det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hen-

syn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt

straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om

strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Hvidvasklovens § 74 a udgør således en særlig tavshedsforskrift i forhold

til fortrolige oplysninger, der deles i forbindelse med et operativt samarbejde

på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet og indebærer, at oplysningerne

ikke må videregives, jf. dog § 74 a, stk. 3. Det medfører også, at der som

hovedregel ikke kan ske videregivelse efter § 56, stk. 3, § 63 stk. 3, og § 69

stk. 3, i hvidvaskloven. Den særlige tavshedsforskrift indebærer bl.a. en be-

grænsning af pligten til at meddele oplysninger efter offentlighedslo-

vens regler om aktindsigt, jf. offentlighedsloven § 35. Den særlige tavsheds-

forskrift indebærer herudover begrænsninger i adgangen til at anvende og

videregive de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten i § 74 a i for-

hold til oplysninger, der er omfattet af den almindelige tavshedspligt, jf. for-

valtningslovens § 27.

Tilsynsmyndighederne i henhold til hvidvaskloven, herunder Finanstilsynet

og Erhvervsstyrelsen, kan videregive oplysninger til deltagere i Det Opera-

tive Myndighedsforum, jf. hvidvasklovens § 56, stk. 3, nr. 2, og § 63, stk. 3,

nr. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 17 (den særlige tavshedspligt) skal skatte-

myndighederne under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152 c-152

f, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplys-

ninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige

eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres ar-

bejde bliver bekendt med. Den særlige tavshedspligt efter skatteforvalt-

ningslovens § 17 er ubetinget og omfatter hele ministerområdets lovgivning,

bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand.

Som følge af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 er

skattemyndighedernes, herunder Spillemyndighedens, muligheder for vide-

regivelse af oplysninger begrænset.

”Uvedkommende” i

skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt i for-

hold til private. Det betyder bl.a., at oplysninger, der er omfattet af den sær-

lige tavshedspligt, ikke må videregives til private, bortset fra den, der har

Side 20/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen vedrører, medmindre der

foreligger særskilt lovhjemmel til videregivelsen.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger til andre myndigheder er det

i skatteforvaltningsloven § 17 forudsat, at videregivelse af oplysninger ved-

rørende juridiske personer er omfattet af de almindelige regler herom i for-

valtningslovens § 28 og § 31, og videregivelse af personoplysninger er om-

fattet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen,

samt eventuelle regler i særlovgivningen.

Spillemyndigheden kan derudover udveksle nødvendige oplysninger med

andre offentlige myndigheder om virksomheder mv. omfattet af spillelo-

ven til brug for de respektive myndigheders kontrol, jf. spillelovens § 49.

Der kan ikke udveksles oplysninger om eventuelle spillere.

Det fremgår af hvidvasklovens § 69 b og § 69 d, at Spillemyndigheden og

told- og skatteforvaltningen uanset skatteforvaltningslovens § 17 kan vide-

regive oplysninger til et operativt samarbejde, hvis oplysningerne kan have

betydning for myndighedernes opgave med at forebygge eller bekæmpe

hvidvask og terrorfinansiering.

2.2.1.1.3.

Der eksisterer ikke et lovgrundlag, der gør det muligt for private

virksomheder, herunder banker, andre finansielle virksomhed eller revisorer

og revisionsvirksomheder, at videregive fortrolige oplysninger til eller i øv-

rigt deltage i Det Operative Myndighedsforum.

Det fremgår derimod af § 117, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed,

at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende,

medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en

sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere,

vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer, gene-

ralagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte ikke

uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under

udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.

Revisorer og revisionsvirksomheder er endvidere underlagt tavshedspligt i

samme omfang som offentligt ansatte, jf. § 30, stk. 1, i lov om revisorer og

revisionsvirksomheder. Det fremgår af denne bestemmelse, at straffelovens

§§ 144, 150-152 f og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på revisorer.

Side 21/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

For så vidt angår disses medarbejdere finder straffelovens §§ 144, 152-152

f og 155 tilsvarende anvendelse.

En udbyder af betalingstjenester og en udsteder af elektroniske penge skal

på forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger af betalingstjene-

ster, hvis udbyderen eller udstederen behandler personoplysninger i forbin-

delse med udbuddet af betalingstjenesten, jf. § 124, stk. 2, i lov om betalin-

ger. Det fremgår dog af § 124, stk. 3, at en udbyder af betalingstjenester og

betalingssystemer og en udsteder af elektroniske penge uanset stk. 2 må be-

handle personoplysninger til brug for forebyggelse, efterforskning, retshån-

dhævelse og opdagelse af misbrug eller svig, eller hvis behandlingen er

hjemlet ved anden lov. Efter forarbejderne omfatter bestemmelsen beta-

lingssvindel, jf. Folketingstidende 2016-2017 A, L 157 som fremsat, side

196.

Det fremgår endvidere af § 125, stk. 6, i lov om betalinger, at en erhvervs-

drivende ikke må videregive betalingsoplysninger til tredjemand, medmin-

dre dette er hjemlet ved anden lovgivning, eller det sker i forbindelse med

gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion eller udbuddet af

en tjeneste, som brugeren har anmodet om, og som ikke er i strid med stk.

2-5.

2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.1.2.1.

Som en udmøntning af aftale om politiets og anklagemyndighe-

dens økonomi 2021-2023 foreslås det, at der som en integreret del af den

foreslåede nye Nationale enhed for Særlig Kriminalitet oprettes et operativt

samarbejde, hvor relevante myndigheder og udvalgte virksomheder og per-

soner kan arbejde tæt sammen om at bekæmpe og forebygge alvorlig og

kompleks hvidvask og terrorfinansiering.

Der er på baggrund af ovenstående behov for at tilvejebringe et lovgrundlag,

således at udvalgte virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens §

1 kan videregive fortrolige oplysninger til og deltage i det operative samar-

bejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Med forslaget vil myndighederne og de udvalgte virksomheder og personer

omfattet af hvidvasklovens § 1 langt hurtigere end i dag kunne identificere

relevante og nødvendige oplysninger af betydning for bekæmpelse og fore-

byggelse af alvorlig hvidvask og terrorfinansiering.

Side 22/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

På den måde kan de udvalgte virksomheder og personer bibringe politiet et

mere målrettet og kvalificeret efterretningsbillede til brug for efterforskning

af hvidvask og terrorfinansiering og underliggende forbrydelser. Efterret-

ningerne kan endvidere medvirke til, at igangværende kriminelle aktiviteter

hurtigere opdages, standses og strafforfølges. Herved er der større sandsyn-

lighed for, at udbyttet fra kriminelle aktiviteter beslaglægges. Efterretnin-

gerne kan yderligere medvirke til optrevling af kriminelle netværk, der f.eks.

benytter sig af komplekse virksomhedskonstruktioner til hvidvask.

Herudover vil samarbejdet særligt kunne styrke de finansielle virksomhe-

ders indsats med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, idet virksom-

hederne i højere grad kan advares mod mistænkelige forhold. De finansielle

virksomheder har dermed mulighed for at tage deres forholdsregler, herun-

der eksempelvis skærpede kundekendskabsprocedurer og udvidet overvåg-

ning af kundens transaktioner. Dette vil samtidig kunne medføre væsentligt

mere målrettede og kvalificerede underretninger til Hvidvasksekretariatet

om eventuelle mistænkelige aktiviteter hos den pågældende kunde. Under-

retningerne vil

–

hvis de vurderes relevante

–

kunne blive beriget med op-

lysninger fra Hvidvasksekretariatet og sendt til politiet til brug for en kon-

kret efterforskning eller til administrative myndigheder som f.eks. skatte-

myndighederne til brug for en kontrolsag om skatteunddragelse.

2.2.1.2.2.

Virksomhedernes og personernes brug af oplysninger modtaget i

det operative samarbejde forudsætter dog, at den myndighed, der har afgivet

oplysninger, samtykker til, at virksomheden eller personen kan anvende op-

lysningerne i virksomhedens eller personens indsats med at forebygge og

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder

fastsat i medfør af stk. 8, jf. den foreslåede § 110 b, stk. 7, 3. pkt.

Herudover bemærkes det, at Hvidvasksekretariatet fortsat vil videreformidle

de erfaringer, der opnås i det operative samarbejde, til hele den finansielle

sektor, hvis det vurderes, at videreformidlingen kan have en generel præ-

ventiv effekt i indsatsen med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terror-

finansiering. Endvidere forudsættes det, at erfaringer, som de deltagende

virksomheder og personer har gjort sig på baggrund af oplysninger fra det

operative samarbejde, eksempelvis ved forbedringer af bankernes hvidvask-

indsats mv., også skal komme hele den finansielle sektor til gode. Erfarin-

Side 23/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

gerne kan deles gennem Hvidvasksekretariatet eller ved møder i Hvidvask-

Forum+, hvor både relevante myndigheder og den finansielle sektor er re-

præsenteret.

Endelig vil erfaringerne og den opbyggede viden fra samarbejdet medvirke

til væsentligt bedre taktiske analyser om trends, kriminalitetsmønstre og ri-

sici, der kan sendes ud til myndigheder og de udvalgte virksomheder og

personer som advarsler med henblik på bedre opdagelse af mistænkelige

aktiviteter og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Virksomheder og personer, der deltager i det operative samarbejde, skal dog

sikre, at de modtagne oplysninger ikke leder til en øget derisking af kunde-

porteføljerne, hvorved forstås, at en finansiel virksomhed enten afslutter el-

ler begrænser et kundeforhold for at fjerne risici relateret til overtrædelser

af hvidvasklovgivning eller andre kriminelle forhold. Videregivne oplysnin-

ger bør derfor udelukkende indgå som input i pengeinstitutternes kunde-

kendskabsprocedurer og overvågning. Oplysningerne må således ikke alene

lægges til grund for beslutninger om det specifikke kundeforhold.

Videregivelse af oplysninger fra det operative samarbejde indebærer derfor

som minimum en forventningsafstemning mellem myndigheder og penge-

institutter om udfordringerne ved derisking.

Justitsministeriet vil derfor sikre, at alle deltagere i det operative samarbejde

tilslutter sig en samarbejdsaftale, der sætter en fast ramme for samarbejdet,

herunder giver tilsagn om gensidigt samarbejde i det operative samarbejde

i forbindelse med drøftelse og afdækning af de efterretninger, der behandles

i samarbejdet. Det forudsættes i den forbindelse, at udfordringerne med de-

risking adresseres i samarbejdsaftalen.

Aftalen skal endvidere sikre, at alle deltagerne medvirker aktivt til, at for-

målet med etablering af det operative samarbejde opnås, således at samar-

bejdet bliver et effektivt middel til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.1.3.1. Oprettelse af det operative samarbejde

Side 24/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det bl.a. at indsætte en ny § 110 b i

retsplejeloven om oprettelse af et operativt samarbejde under ledelse af Na-

tional enhed for Særlig Kriminalitet til bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Det fremgår af den foreslåede § 110 b, stk. 2, 1. pkt., at tilsynsmyndighe-

derne i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme samt told- og skatteforvaltningen deltager i det

operative samarbejde.

Den foreslåede bestemmelse er i vidt omfang en videreførelse af det eksi-

sterende Operative Myndighedsforum med en selvstændig juridisk ramme i

retsplejeloven.

Herudover foreslås det med den foreslåede bestemmelse i § 110 b, stk. 2, 2.

pkt., at National enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myn-

digheder end de i 1. pkt. nævnte og virksomheder og personer omfattet af §

1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme kan deltage i det operative samarbejde.

Det forudsættes i den forbindelse, at myndighedens, virksomhedens eller

personens deltagelse har betydning for opgaven med at forebygge eller be-

kæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller kriminalitetsområder fastsat i

medfør af stk. 8. Det forudsættes endvidere, at enheden er lydhør over for at

invitere andre myndigheder med i samarbejdet, hvis der er et ønske herom

blandt de øvrige deltagere.

Der lægges op til en fleksibel ordning for det operative samarbejde, hvor

enheden kan beslutte at nedsætte det operative samarbejde specifikt i for-

hold til en konkret sag, et givet geografisk område eller nye risici og ten-

denser på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet eller andre kriminalitets-

områder omfattet af samarbejdet i henhold til § 110 b, stk. 8. Deltagerkred-

sen kan derfor variere fra møde til møde alt efter enhedens skøn. Det er

således ikke en forudsætning, at en given myndighed, virksomhed eller per-

son automatisk deltager i det operative samarbejde, hvis området ikke er af

umiddelbar relevans for myndigheden, virksomheden eller personen.

Side 25/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

2.2.1.3.2. Myndigheders videregivelse af oplysninger til det operative sam-

arbejde

Som nævnt ovenfor videreføres det operative samarbejde med en selvstæn-

dig juridisk ramme i retsplejeloven. For at sikre klare regler på området fo-

reslås det at indsætte en bestemmelse om myndighedernes videregivelse af

oplysninger til de øvrige myndigheder, virksomheder og personer, der del-

tager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering

eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Det fremgår derfor af den foreslåede § 110 b, stk. 3, at de i stk. 1 og 2 nævnte

myndigheder uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning kan

videregive

oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et

operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for

opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering

el-

ler andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at medarbejdere i tilsynsmyndighe-

derne, herunder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, uanset tavshedspligten

fastsat i anden lovgivning kan videregive oplysninger til det operative sam-

arbejde.

For Finanstilsynets vedkommende vil der således være tale om en undta-

gelse til tavshedspligten i hvidvasklovens § 56, stk. 1, § 354 i lov om finan-

siel virksomhed, § 136 i lov om betalinger, § 224 i lov om kapitalmarkeder,

§ 175, i lov

om investeringsforeninger m.v., § 170 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v., § 17 i lov om finansielle rådgivere, in-

vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere, § 27 f i lov om Arbejdsmar-

kedets Tillægspension, § 15, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber, § 13 i lov om ejendomskreditselskaber, § 103 i lov om

firmapensionskasser, § 31 i lov om forsikringsformidling, § 19 i lov om for-

brugslånsvirksomhed, § 15 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, § 17,

stk. 4, i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, §

4, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, § 76 a i lov om arbejdsska-

desikring, § 22, stk. 2, i lov om indskyder- og investorgarantiordning, § 10

f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 25, stk. 2, i lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler.

Side 26/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

For Erhvervsstyrelsens vedkommende vil der være tale om en undtagelse til

tavshedspligten i hvidvasklovens § 63, stk. 1, og revisorlovens § 48, stk. 1.

For Spillemyndigheden vedkommende vil der være tale om en undtagelse

til tavshedspligten i hvidvasklovens § 69, stk. 1.

Endvidere vil Spillemyndigheden og told- og skatteforvaltningen få mulig-

hed for af egen drift at videregive oplysninger omfattet af den særlige tavs-

hedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 til myndigheder, der deltager i et

operative samarbejde, forudsat at oplysningerne kan have betydning for

myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terror-

finansiering

eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Spillemyndigheden og told- og

skatteforvaltningen vil få mulighed for efter anmodning fra en af de myn-

digheder, der deltager i et operativt samarbejde, at videregive oplysninger

omfattet af den særlige tavshedspligt, til myndighederne i det operative sam-

arbejde. Videregivelse efter stk. 3 vil forudsætte, at oplysningerne kan have

betydning for myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvid-

vask og terrorfinansiering

eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør

af stk. 8.

Den anmodende myndighed skal have en formodning om, at op-

lysningerne kan bidrage til at belyse en potentiel lovovertrædelse, der har

tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering eller kriminalitetsområder

fastsat i medfør af stk. 8.

Med bestemmelsen er det således vurderet, at hvis en myndighed er med i

samarbejdet, er den pågældende myndighed allerede af den grund en rele-

vant og legitim modtager af oplysningen. Spillemyndigheden eller told- og

skatteforvaltningen vil således ikke skulle foretage en konkret vurdering af,

om der vil være hjemmel til at videregive oplysningen af egen drift til alle

de i samarbejdet deltagende myndigheder. Spillemyndigheden vil alene

skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af bestemmelsen i § 110 b, stk.

3. Det vil ikke i praksis være en forudsætning for videregivelse af oplysnin-

ger omfattet af den særlige tavshedspligt, at der foreligger en konkret mis-

tanke om en lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes at kunne

medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger andre

lovbestemmelser, der giver andre myndigheder hjemmel til at indhente for-

trolige oplysninger. Det vil således også være muligt af egen drift at videre-

give oplysninger, der ikke er nødvendige til brug for registrering og kontrol

Side 27/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

efter spilleloven, f.eks. oplysninger om spillere. Det vil fremover være til-

strækkeligt, at betingelserne i § 110 b, stk. 3, er opfyldt.

Dette vil gælde for oplysninger om både fysiske og juridiske personer. Så-

danne oplysninger videregives i dag efter henholdsvis reglerne i forvalt-

ningslovens § 28, jf. § 31, og efter reglerne i databeskyttelsesloven, databe-

skyttelsesforordningen og anden lovgivning. Spillemyndigheden eller told-

og skatteforvaltningen kan fortsat uden for et operativt samarbejde ud fra en

konkret vurdering videregive oplysninger efter de almindelige gældende

regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelses-

loven og særlovgivningen til de i samarbejdet deltagende myndigheder. Det

foreslås ikke at ændre på dette.

2.2.1.3.3. Virksomheders og personers videregivelse af oplysninger til det

operative samarbejde

For at sikre et optimalt samarbejde mellem myndighederne og de udvalgte

virksomheder og personer tilvejebringes med den foreslåede § 110 b, stk. 4,

en lovhjemmel, der sikrer, at virksomheder og personer omfattet af hvid-

vaskloven, jf. denne lovs § 1, kan dele fortrolige oplysninger som led i sam-

arbejdet.

Det fremgår heraf, at virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i lov om

godkendte revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i lov om

betalinger kan videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og

personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne

kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask

og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk.

Virksomheders og personers videregivelse af oplysninger til andre virksom-

heder og personer, der deltager i et operativt samarbejde, kan dog kun ske

inden for rammerne af artikel 39 i hvidvaskdirektivet og hvidvasklovens §

38, stk. 7. Det er således her forudsat, at

oplysningerne vedrører samme

kunde og samme transaktion, at modtageren af oplysningerne er underlagt

krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til

kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj

2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle

Side 28/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og at modtage-

ren er underlagt forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af

personoplysninger.

Virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde, kan her-

ved uanset bestemmelsen i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vi-

deregive fortrolige oplysninger. Efter bemærkningerne til bestemmelsen

forstås fortrolige oplysninger som alle oplysninger, den finansielle virksom-

hed er i besiddelse af, jf. Folketingstidende 2002-2003 A, L 176 som frem-

sat, side 191-192. Videregivelsen skal dog have betydning for opgaven med

at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder

fastsat i medfør af stk. 8. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestem-

melse, at der indsættes en lovhjemmel, der sikrer, at revisorer og revisions-

virksomheder kan dele fortrolige oplysninger.

De deltagende virksomheder

og personer kan endvidere uanset bestemmelsen i

§§ 124 og 125 i lov om

betalinger videregive eksempelvis

betalingsoplysninger, hvorved for-

stås personhenførbare oplysninger om, hvor en bruger har anvendt en beta-

lingstjeneste, og hvad der er blevet købt med betalingstjenesten, jf. § 7, nr.

41, i lov om betalinger.

2.2.1.3.4. Tavshedspligt for deltagere i det operative samarbejde

2.2.1.3.4.1. Tavshedspligt for myndigheder

Det fremgår endvidere af den forslåede § 110 b, stk. 5, at personer, der del-

tager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, er forpligtet til under ansvar ef-

ter straffelovens §§ 152-152 e at hemmeligholde fortrolige oplysninger,

som modtages i forbindelse med samarbejdet.

Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. sikre, at myndigheder, der modtager

oplysninger under et operativt samarbejde på hvidvask- og terrorfinansie-

ringsområdet, er forpligtet til at hemmeligholde de fortrolige oplysninger,

der modtages som led i dette samarbejde. Dette gælder bl.a. i forhold til

oplysninger, som andre myndigheder måtte modtage fra enheden og Hvid-

vasksekretariatet, oplysninger fra Skatteforvaltningen eller Spillemyndighe-

den, som er underlagt den særlige tavshedspligt i Skatteforvaltningslovens

§ 17, samt oplysninger fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, som er un-

derlagt tavshedspligt efter hvidvasklovens §§ 56 og 63.

Den foreslåede bestemmelse udgør en særlig tavshedsforskrift i forhold til

fortrolige oplysninger, der deles i forbindelse med et operativt samarbejde

Side 29/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, og indebærer, at oplysningerne

som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog stk. 7. Dette gælder også

inden for myndighedens egen koncern eller organisation.

Det medfører også, at der som hovedregel ikke kan ske videregivelse efter

§ 56, stk. 3, § 63 stk. 3, og § 69, stk. 3, i hvidvaskloven. Den særlige tavs-

hedsforskrift indebærer bl.a. en begrænsning af pligten til at meddele oplys-

ninger efter offentlighedslovens regler om aktindsigt, jf. offentlighedsloven

§ 35. Den særlige tavshedsforskrift indebærer herudover begrænsninger i

adgangen til at anvende og videregive de oplysninger, der er omfattet af

tavshedspligten i den foreslåede § 110 b, stk. 5, i forhold til oplysninger, der

er omfattet af den almindelige tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 110 b, stk. 6, at

tavshedspligten i § 110 b, stk. 5, også gælder i forhold til den fysiske eller

juridiske person, som oplysninger vedrører, uanset en eventuel retlig for-

pligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til for-

valtningsretlige eller databeskyttelsesretlige regler, jf. dog stk. 7.

Bestemmelsen fastslår, at tavshedspligten også finder anvendelse over for

de personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Herved fraviges

bl.a. forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring og § 24

om begrundelsespligt.

De foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 110 b, stk. 5 og 6, om tavs-

hedspligt medfører endvidere, at oplysningspligten i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 14, stk. 1-4, ikke finder anvendelse, jf. forordningens artikel

14, stk. 5, litra d, for så vidt angår oplysninger, som de pågældende myn-

digheder, virksomheder og personer modtager i forbindelse med deltagelsen

i det operative samarbejde. Desuden kan sådanne oplysninger i medfør af

databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, undtages fra indsigtsretten efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1.

Ordningen skal sikre den nødvendige fortrolighed omkring oplysningerne,

der kan være af sensitiv og personhenførbar karakter eller omhandle enkelte

virksomheders eller kunders forhold, og hvor fortrolighed som udgangs-

punkt vil være nødvendigt af hensyn til myndighedernes opgave med at fo-

rebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminali-

tetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Side 30/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Den foreslåede § 110 b, stk. 7, 1. pkt., indeholder en undtagelse til tavsheds-

pligten i stk. 5 og 7. Bestemmelsen indebærer, at oplysninger omfattet af

tavshedspligten i stk. 5, efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet

oplysningerne, kan inddrages i den modtagene myndigheds sagsbehandling.

Herefter vil tavshedspligten efter bestemmelsens stk. 5 og 6, ikke længere

finde anvendelse for de pågældende oplysninger, og den videre behandling

af oplysningerne vil i stedet være omfattet af de almindelige regler, der gæl-

der for den modtagende myndighed. Endvidere vil de fravigelser af forvalt-

ningsprocessuelle rettigheder, som den særlige tavshedsforskrift indebærer,

ikke længere gælde. Eksempelvis vil enhedens videre behandling af oplys-

ninger om mistænkelige transaktioner, virksomheder eller personer mv.

modtaget fra Spillemyndigheden eller Finanstilsynet alene være reguleret af

den lovgivning, politiet er underlagt, herunder navnlig forvaltningsloven,

retsplejeloven og retshåndhævelsesloven.

Tilsvarende vil bl.a. forvaltningslovens regler om partshøring, partsaktind-

sigt, begrundelse mv. samt oplysningspligt og indsigtsret efter databeskyt-

telsesreglerne finde anvendelse for myndighedernes videre behandling af

oplysningerne.

Den foreslåede § 110 b, stk. 7, 2. pkt., medfører, at Finanstilsynet, Erhvervs-

styrelsen og Spillemyndigheden f.eks. vil kunne videregive oplysninger i

henhold til hvidvasklovens § 56, stk. 3, § 63, stk. 3 og § 69, stk. 3, på bag-

grund af en konkret vurdering i forhold til den enkelte modtager, hvis den

afgivende myndighed har givet samtykke hertil.

Den afgivende myndigheds samtykke efter bestemmelsen er ikke underlagt

særlige formkrav. Samtykke vil således bl.a. kunne meddeles mundtligt,

f.eks. på et møde i regi af det operative samarbejde. De relevante myndig-

heder vil herefter kunne sikre den fornødne dokumentation af samtykket og

dets omfang ved at gøre notat herom som led i deres respektive sagsbehand-

ling, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 2.

Bestemmelserne i § 110 b, stk. 5-7, 1. og 2. pkt., er en videreførelse af hvid-

vasklovens § 74 a. Der er således ikke tilsigtet ændringer i forhold til den

tavshedspligt, som myndighederne hidtil har været underlagt i regi af mø-

derne i Det Operative Myndighedsforum.

2.2.1.3.4.2. Tavshedspligt for virksomheder

I medfør af den foreslåede § 110 b, stk. 2, 2. pkt., vil virksomheder og per-

soner omfattet af hvidvasklovens § 1 som nævnt ovenfor dog kunne deltage

Side 31/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

i det operative samarbejde. Tavshedspligten i den foreslåede § 110 b, stk. 5,

omfatter derfor også de virksomheder og personer omfattet af hvidvasklo-

vens § 1, der deltager i et operativt samarbejde om hvidvask og terrorfinan-

siering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Tavshedspligten indebærer, at virksomheder og personer omfattet af hvid-

vasklovens § 1, der modtager oplysninger gennem deltagelse i det operative

samarbejde, er underlagt en absolut tavshedspligt for så vidt angår den

umiddelbare behandling af oplysningerne. Tavshedspligten vil således om-

fatte den helt umiddelbare deling og anvendelse af oplysninger, som finder

sted under og i direkte tilknytning til arbejdet i det operative samarbejde.

Det indebærer navnlig, at de udvalgte virksomheder og personer ikke bila-

teralt må dele oplysninger mellem sig uden for egentlige møder i det opera-

tive samarbejde. Det indebærer endvidere, at virksomheden og personen

som udgangspunkt ikke kan dele oplysninger inden for virksomhedens eller

personens egen organisation eller koncern, jf. dog den foreslåede § 110 b,

stk. 7, 3. pkt.

De foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 110 b, stk. 5 og 6, om tavs-

hedspligt fastsættes som en lovgivningsmæssig foranstaltning til begræns-

ning af indsigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, in-

den for rammerne af forordningens artikel 23, stk. 1, med hensyn til de pri-

vate aktører, som deltager i det operative samarbejde. Det indebærer, at per-

sonoplysninger, der modtages af de private aktører i forbindelse med deres

deltagelse i det operative samarbejde, er undtaget fra indsigtsretten i data-

beskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.

i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Det følger således af den foreslåede § 110 b, stk. 7, 3. pkt., at oplysninger

omfattet af tavshedspligten i den foreslåede § 110 b, stk. 5, efter samtykke

fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i virksom-

hedens eller personens indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

De deltagende virksomheder og personer kan herved, jf. bemærkningerne

under pkt. 2.2.1.2, benytte oplysningerne til inden for virksomhedens eller

personens egen organisation at styrke indsatsen med at forebygge hvidvask

og terrorfinansiering, herunder eksempelvis ved skærpede kundekendskabs-

procedurer og udvidet overvågning af kundens transaktioner.

Side 32/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

2.2.1.3.5. Bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om det

operative samarbejdes behandling af andre sager end hvidvask og terrorfi-

nansiering

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 110 b, stk. 8, at justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at det operative samarbejde kan behandle

sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinan-

siering,

hvis kriminalitetsområdet er omfattet af

National enhed for Særlig

Kriminalitets

område, jf. § 110 a.

Stk. 1-7 finder i så fald tilsvarende anven-

delse for disse kriminalitetsområder.

Bestemmelsen skal sikre, at det operative samarbejde også kan anvendes i

andre sammenhænge, hvor det måtte vise sig at være relevant for forebyg-

gelsen eller bekæmpelsen af kriminalitet, der henhører under enhedens om-

råde.

Justitsministeriet forventer i den forbindelse at udstede en bekendtgørelse i

medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvorved der i det ope-

rative samarbejde bliver mulighed for at drøfte og dele oplysninger om mis-

tænkelige forhold vedrørende fjernovergreb, der er karakteriseret ved, at in-

ternettet bruges til at bestille og livestreame seksuelle overgreb på børn i

udlandet.

Baggrunden for at udvide det operative samarbejde til også at omfatte sager

om fjernovergreb på børn i udlandet er, at denne type kriminalitet er svær at

opdage for politiet, da det oftest vil være afdækningen af transaktionen mel-

lem bestilleren i Danmark og krænkeren i udlandet, der er afgørende for, om

der iværksættes en efterforskning. Forslaget udspringer af regeringens ud-

spil ”Værn mod voksne der krænker børn”, der blev præsenteret den 17. maj

2021, hvor regeringen bl.a. vil styrke samarbejdet mellem politiet og pen-

geinstitutter om bekæmpelse af fjernovergreb på børn i udlandet.

Udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen forudsætter endvidere, at det

drøftes med det relevante ressortministerium, om et kriminalitetsområde,

som ministeriets myndigheder forventes at bidrage med oplysninger til, skal

omfattes af den foreslåede § 110 b, stk. 8.

Som nævnt under pkt. 2.2.1.3.1, lægges der op til en fleksibel ordning for

det operative samarbejde, hvor deltagerkredsen kan variere fra møde til

møde afhængig af emnet for drøftelsen. Det forudsættes således, at en given

Side 33/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

myndighed eller privat aktør ikke deltager i det operative samarbejde, hvis

området ikke er af umiddelbar relevans for myndigheden eller den private

aktør.

Det bemærkes i den forbindelse, at de private aktørers deltagelse i samar-

bejdet forudsætter, at det bærende element i kriminaliteten er relateret til en

given transaktion.

2.2.2. Fast track-ordning for hvidvaskunderretninger om større og andre

særlige mistænkelige transaktioner

2.2.2.1. Gældende ret

Virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1 er underlagt en

række krav og pligter i henhold til loven.

Det fremgår bl.a. af hvidvasklovens § 26, stk. 1, at virksomheder og perso-

ner omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden el-

ler personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at for-

mode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning

til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mis-

tanke, der er opstået i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en

transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennem-

førelse af en transaktion eller aktivitet.

Hvis underretningen omhandler hvidvask, skal virksomheder og personer

undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter

hvidvasklovens § 26, stk. 1, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig

grund til at formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask, og trans-

aktionen ikke allerede er gennemført, jf. hvidvasklovens § 26, stk. 3, 1. pkt.

Hvis underretningen omhandler terrorfinansiering, skal virksomheder og

personer undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underret-

ning efter hvidvasklovens § 26, stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra

Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig

grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme.

Hvidvasksekretariatet beslutter i den forbindelse hurtigst muligt og senest

inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget under-

retning, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse, jf. hvidvasklovens § 26, stk.

Side 34/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Som det fremgår af de ovenfor nævnte bestemmelser, er der forskel på,

hvordan virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1 skal rea-

gere, alt efter om de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at

formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansie-

ring.

2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

I den politiske aftale af 19. september 2018 mellem Socialdemokratiet, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Kon-

servative Folkeparti og Liberal Alliance om at styrke indsatsen mod hvid-

vask mv. blev det besluttet at etablere en formaliseret fast track-ordning for

større og andre særligt mistænkelige transaktioner i Hvidvasksekretariatet.

Det følger endvidere af aftalen, at ordningen skal afgrænses nærmere, og at

de ressourcemæssige konsekvenser vil indgå i forhandlinger om politiets og

anklagemyndighedens økonomi.

Af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 frem-

går det, at aftaleparterne vil sikre, at de kriminelle ikke har mulighed for at

gemme de værdier, de har snydt sig til ved deres kriminalitet, og at der der-

for etableres en fast track-ordning, hvor hvidvaskunderretninger fra under-

retningspligtige efter hvidvaskloven (banker mv.) vedrørende særligt mis-

tænkelige transaktioner skal underkastes en særlig behandling i Hvidvask-

sekretariatet, kombineret med en pligt for den underretningspligtige til at

fastfryse transaktionen, indtil der senest ved udgangen af den efterfølgende

bankdag er modtaget en tilbagemelding fra sekretariatet om, hvorvidt der

skal ske beslaglæggelse.

Lovforslaget har til hensigt at gennemføre en sådan fast-track ordning for

behandlingen af visse hvidvaskunderretninger.

2.2.2.3.

Den foreslåede ordning

Som en udmøntning af den nævnte politiske aftale af 19. september 2018 og

aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 foreslås

det at etablere en fast track-ordning hos Hvidvasksekretariatet, hvor hvid-

vaskunderretninger fra banker mv. vedrørende større og andre særligt mis-

tænkelige transaktioner underkastes en særlig behandling i sekretariatet.

Side 35/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Dette kombineres med en pligt for eksempelvis bankerne til at fastfryse

transaktionen.

Af hensyn til de gener, ordningen vil kunne indebære for de underretnings-

pligtige, deres kunder og kundernes samarbejdspartnere mv., foreslås det, at

forpligtelsen til at fastfryse en transaktion højst skal gælde indtil udgangen

af den efterfølgende bankdag, og at fast track-ordningen afgrænses til de

mere alvorlige situationer. Det vil særligt være transaktioner vedrørende

større pengebeløb og transaktioner, der med høj sandsynlighed er en del af

et kendt kriminalitetsmønster, hvor der er behov for hurtig indgriben, før

udbyttet går tabt.

I lyset af skiftende kriminalitetsmønstre lægges der op til en fleksibel ord-

ning, hvor justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

transaktionsstørrelsen og øvrige kriterier for, hvornår transaktioner skal an-

ses for særligt mistænkelige. I første omgang lægges der op til, at mistæn-

kelige aktiviteter vedrørende indestående pengebeløb på over 1 mio. kr. skal

betragtes som særligt mistænkelige.

Med henblik på at etablere en fast track-ordning for underretninger vedrø-

rende hvidvask af større eller særligt mistænkelig karakter foreslås det i lov-

forslagets § 2, nr. 1, at der indsættes et nyt stk. 4 og 5 i hvidvasklovens § 26.

Det følger således af den foreslåede § 26, stk. 4, 1. pkt., at virksomheder og

personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket under-

retning efter § 26, stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra Hvidvaskse-

kretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at for-

mode, at transaktionen vedrører hvidvask af større eller særligt mistænkelig

karakter.

Det følger videre af den foreslåede § 26, stk. 4, 2. pkt., at Hvidvasksekreta-

riatet hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag

efter at have modtaget underretning foranstalter beslutningen om, hvorvidt

der skal ske beslaglæggelse.

Overtrædelse af den foreslåede § 26, stk. 4, vil være belagt med strafansvar,

jf. den foreslåede konsekvensrettelse i lovforslagets § 2, nr. 6.

Side 36/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Som nævnt under pkt. 2.2.2.2 foreslås det med § 26, stk. 5, at der gives

bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvornår en transaktion anses for omfattet af § 26, stk. 4.

2.2.3. Tavshedspligt for underretninger efter hvidvasklovens § 26

2.2.3.1. Gældende ret

Det følger af hvidvasklovens § 26, stk. 1, at virksomheder og personer om-

fattet af loven omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virk-

somheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig

grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har

haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, ledelse og ansatte i

disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der ud-

fører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har

pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til Hvidvasksekreta-

riatet, eller at dette overvejes, eller at der vil blive iværksat en undersøgelse

med henblik på at afklare, om der skal ske underretning, jf. herved hvid-

vasklovens § 38, stk. 1.

Oplysningen herom kan dog efter anmodning videregives til de myndighe-

der og organisationer, der påser hvidvasklovens overholdelse, eller til rets-

håndhævelsesformål, jf. hvidvasklovens § 38, stk. 2.

Hvidvasksekretariatet har til opgave at modtage, analysere og viderefor-

midle oplysninger om mistænkelige transaktioner, og videregivelsen sker i

praksis til både politiet og en række særmyndigheder, herunder i særdeles-

hed Skattestyrelsen.

I forbindelse med denne videregivelse kan det være problematisk, hvis en

særmyndighed efterfølgende videregiver en kopi af en hvidvaskunderret-

ning, da dette kan afdække, at eksempelvis en tilsynssag er indledt på bag-

grund af en underretning fra f.eks. et pengeinstitut.

Med de nuværende regler kan oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet være

genstand for partsaktindsigt efter reglerne herom i forvaltningsloven for de

myndigheder, eksempelvis Slots- og Kulturstyrelsen, som ikke er underlagt

Side 37/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

en særskilt tavshedspligt vedrørende hvidvasklovens § 26, hvis den pågæl-

dende person eller virksomhed anmoder herom.

2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet, herunder oplysninger om under-

retning efter hvidvasklovens § 26, danner som udgangspunkt alene grund-

lag for en eventuel sagsudvælgelse og er ikke i sig selv tilstrækkelige til, at

myndighederne kan træffe en given afgørelse.

Oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet vil derfor som udgangspunkt ikke

indgå i det grundlag, der træffes en afgørelse på. Det vil som udgangspunkt

alene være de oplysninger, som myndighederne efterfølgende indhenter, der

danner grundlag for afgørelsen, og som den registrerede har interesse i at

blive gjort bekendt med. Disse oplysninger vil indgå i det grundlag, der

partshøres om efter forvaltningslovens § 19.

Aktindsigten kan dog efter forvaltningslovens § 15 b begrænses. Ved en be-

grænsning efter reglerne i § 15 b vil oplysninger fra Hvidvasksekretariatet

kunne undtages fra aktindsigt, og parten vil kunne få indsigt i dokumenter-

nes øvrige oplysninger gennem ekstrahering og delvis aktindsigt.

Det vil dog på trods af begrænsningen i størstedelen af tilfældene være mu-

ligt at identificere, hvem der har foretaget underretningen, uanset om de om-

handlede oplysninger om eventuelle navne, adresser mv. på personer/virk-

somheder er udeladt ved ekstraheringen. Dette hænger bl.a. sammen med,

at oplysningen i sig selv kun kan stamme et sted fra. Det vil således være

muligt alene på baggrund af oplysningens karakter at henføre oplysningen

til f.eks. vedkommendes pengeinstitut. Når der gives aktindsigt i oplysnin-

gerne fra Hvidvasksekretariatet efter de nuværende regler, er der således

ikke en generel beskyttelse i forhold til dem, der foretager indberetning til

Hvidvasksekretariatet.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne mulige direkte identifikation

af bankrådgiveren kan være skadelig for bankrådgiveres motivation til at

indgive hvidvaskunderretninger, hvis de risikerer at blive konfronteret eller

truet af deres kunder i anledning af underretningen.

Der er derfor behov for en udvidelse af rækkevidden af tavshedspligten i

forhold til modtagere af hvidvaskunderretninger fra Hvidvasksekretariatet,

Side 38/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

således at der skabes et entydigt retsgrundlag med henblik på at undgå, at

der foretages underretning af de pågældende borgere herom, eller at der

meddeles partsaktindsigt i de pågældende oplysninger.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det at udstrække tavshedspligten ved-

rørende oplysninger, som hidrører fra underretninger efter hvidvasklovens

§ 26, til ansatte ved alle offentlige myndigheder.

Det fremgår således af den foreslåede § 38 a, stk. 1, at personer, der virker

inden for den offentlige forvaltning, er forpligtet til under ansvar efter straf-

felovens §§ 152-152 e at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en

underretning efter § 26.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 38 a, stk. 2, at forvaltningslovens

§ 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring, § 24 om begrundelsespligt og

§§ 28 og 31 om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndig-

heder ikke finder anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

De oplysninger, som bestemmelsen omhandler, og som myndighederne ikke

må videregive, er oplysninger, der er foretaget underretning om efter hvid-

vasklovens § 26.

Ved denne særlige tavshedspligt sker der således bl.a. en fravigelse af for-

valtningslovens partsrettigheder, som ellers ville indebære, at oplysningerne

skulle udleveres til de pågældende.

Herudover er den foreslåede § 38 a en særlig tavshedspligtsbestemmelse

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, og of-

fentlighedslovens § 35.

Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, at

oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4,

ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang personoplysninger, der ind-

samles, skal forblive fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til nati-

onal ret, herunder lovbestemt tavshedspligt.

Endvidere er oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 35 undtaget fra

egenacces efter offentlighedslovens § 8 og undtaget fra retten til indsigt efter

Side 39/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

databeskyttelsesforordningens artikel 15, jf. databeskyttelseslovens § 22,

stk. 3.

Herved sikres en beskyttelse af de ansatte hos virksomheder omfattet af

hvidvaskloven, der er forpligtet til at foretage underretninger til Hvidvask-

sekretariatet.

Den foreslåede tavshedspligt er selvsagt ikke til hinder for, at underretnin-

gerne efterfølgende videregives fra f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen til poli-

tiet i forbindelse med en anmeldelse.

Med den foreslåede § 38 a er der ikke tilsigtet ændringer i forhold til, hvad

der i dag er gældende for told- og skatteforvaltningen, jf. hvidvasklovens §

69 c.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af Europa-Par-

lamentets og Rådets Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Forordningen og loven gælder ikke for behandling af personoplysninger

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævel-

sesdirektivet). Retshåndhævelsesdirektivet er gennemført ved lov nr. 410 af

27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger (retshåndhævelsesloven).

3.1. Nationale særregler for behandling af personoplysninger

Med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 110 b, stk. 3, foreslås

det, at de myndigheder, der deltager i det operative samarbejde, uanset tavs-

hedspligt i anden lovgivning kan videregive oplysninger til andre deltagere

Side 40/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

i samarbejdet, hvis oplysningerne kan have betydning for den opgave, der

varetages i samarbejdet.

I § 110 b, stk. 4, foreslås det

–

som følge af forslaget om, at visse private

aktører skal kunne deltage i det operative samarbejde

–

at indføre en be-

stemmelse, som uanset tavshedspligtsbestemmelser i lov om finansiel virk-

somhed mv. gør det muligt for sådanne aktører at videregive oplysninger

som led i samarbejdet, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven

med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre

kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede § 110 b, stk. 8.

Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplysninger, er som ud-

gangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om

behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9, stk.

2, om behandling af følsomme personoplysninger og databeskyttelseslovens

§ 8 om behandling af oplysninger om strafbare forhold samt databeskyttel-

seslovens § 11 om behandling af personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e,

hvorefter behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger kan

ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt.

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger efter de foreslåede be-

stemmelser i retsplejelovens § 110 b, stk. 3 og 4, kan ske inden for rammerne

af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det skyldes, at behandling af op-

lysningerne for de deltagende offentlige myndigheder vil være nødvendig

af hensyn til deres opgaver på bl.a. hvidvask- og terrorfinansieringsområdet.

For deltagende private aktører vil behandlingen være nødvendig for en op-

gave i samfundets interesse, som disse aktører udfører i det operative sam-

arbejde og på hvidvask og terrorfinansieringsområdet i henhold til hvid-

vasklovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 110 b, stk. 3, fastsættes som

nationale særregler for behandling af almindelige personoplysninger inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. ar-

tikel 6, stk. 1, litra e.

Side 41/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger omfattet af data-

beskyttelsesforordningens artikel 9 er nødvendig i det operative samarbejde,

vil dette også kunne ske i medfør af de foreslåede bestemmelser. Det vurde-

res, at der med de foreslåede bestemmelser vil være hjemmel hertil, idet

behandlingen i sådanne tilfælde vil være nødvendig af hensyn til en væsent-

lig samfundsinteresse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,

litra g, hvilket understøttes af de vigtige målsætninger om at forebygge og

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering samt anden kriminalitet, der for-

følges med lovforslaget. De foreslåede bestemmelser vurderes således at

kunne fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 9, stk. 2, litra

De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltnin-

ger er reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 10. Det vurderes i

den forbindelse, at de foreslåede bestemmelser kan rummes inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., hvorefter behand-

ling af de førnævnte oplysninger på baggrund af artikel 6, stk. 1, bl.a. kan

ske med hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som gi-

ver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Overordnet vurderes de foreslåede bestemmelser at stå i et rimeligt forhold

til de legitime mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold

af retten til databeskyttelse. Dette skyldes bestemmelsernes formålsafgræns-

ning i forhold til emnerne for det operative samarbejde, og de begrænsninger

for anvendelse af udvekslede oplysninger, der foreslås fastsat i retsplejelo-

vens § 110 b, stk. 7. For nærmere om bestemmelsernes anvendelsesområde

og begrænsningerne i anvendelsen af oplysninger, henvises der til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g, at der i forbindelse med fastsættelsen af nationale regler skal sikres pas-

sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser. Forordningens artikel 10, 1. pkt.,

sidste led, stiller som nævnt ligeledes krav om, at der i national ret skal gives

passende garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Det vurderes, at disse foranstaltninger og garantier bl.a. er sikret gennem

organiseringen af samarbejdet i National enhed for Særlig Kriminalitet og

den særlige tavshedspligt i den foreslåede § 110, stk. 5, i retsplejeloven.

Side 42/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

I forhold til behandling af oplysninger om personnumre vurderes bestem-

melserne desuden at kunne fastsættes inden for rammerne af databeskyttel-

seslovens § 11, stk. 1 og 2.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har generelt taget udgangspunkt

i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttel-

sesforordningen

–

og de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning

nr. 1565/2017, del I

–

bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.

For så vidt angår behandling af personoplysninger for politiets og anklage-

myndigheden inden for det operative samarbejde vurderes bestemmelserne

desuden at kunne fastsættes inden for rammerne af retshåndhævelseslovens

§ 9 og § 10, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 110 b, stk. 3, og 4, vil såle-

des udgøre hjemlerne for de deltagende myndigheders, virksomheders og

personers behandling af personoplysninger i det operative samarbejde.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesfor-

ordningen og -loven samt retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæg-

gende principper i forordningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens § 4,

også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de fo-

reslåede bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt.

2.2.1.3 samt

lovforslagets § 1, nr. 2.

3.2. Begrænsning af den registreredes rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 er den dataansvarlige

ved indsamling af personoplysninger som udgangspunkt forpligtet til at

meddele en række oplysninger til den registrerede, dvs. den person som op-

lysningerne vedrører. Oplysningspligten efter forordningens artikel 13 fin-

der anvendelse i tilfælde, hvor oplysningerne indsamles hos den registre-

rede, mens artikel 14 finder anvendelse i tilfælde, hvor oplysningerne ind-

samles hos andre end den registrerede.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d, finder oplys-

ningspligten efter artikel 14 ikke anvendelse, hvis og i det omfang person-

oplysningerne skal forblive fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold

til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, herunder lovbestemt tavs-

hedspligt.

Side 43/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

De foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 110 b, stk. 5 og 6, om tavs-

hedspligt for fortrolige oplysninger modtaget i forbindelse med det opera-

tive samarbejde medfører således, at oplysningspligten efter databeskyttel-

sesforordningens artikel 14 ikke finder anvendelse herfor. Det samme gæl-

der for den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 38 a, stk. 1, om tavs-

hedspligt for oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvask-

lovens § 26.

Efter forordningens artikel 15 har den registrerede som udgangspunkt ret til

indsigt i personoplysninger vedrørende den pågældende, der behandles af

den dataansvarlige. Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, kan oplysnin-

ger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ

sagsbehandling, undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforord-

ningens artikel 15 i samme omfang som efter reglerne i bl.a. offentligheds-

lovens § 35. Efter offentlighedslovens § 35 er pligten til at meddele oplys-

ninger begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov

eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller

hverv.

De foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 110 b, stk. 5 og 6, om tavs-

hedspligt for fortrolige oplysninger modtaget i forbindelse med det opera-

tive samarbejde medfører således, at sådanne oplysninger er undtaget fra

indsigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel 15, når oplysningerne

behandles for offentlige myndigheder, der deltager i samarbejdet. Det

samme gælder for den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 38 a, stk.

1, om tavshedspligt for oplysninger, som hidrører fra en underretning efter

hvidvasklovens § 26.

Med hensyn til politiet og anklagemyndigheden, der deltager i det operative

samarbejde, vurderes undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten at

kunne ske inden for rammerne af retshåndhævelseslovens §§ 14 og 16, hvor-

efter oplysninger, der modtages i forbindelse med det operative samarbejde,

som udgangspunkt vil kunne undtages fra oplysningspligten og indsigtsret-

ten af hensyn til undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforsknin-

gen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af

strafferetlige sanktioner.

For så vidt angår private aktører, der deltager i det operative samarbejde,

udgør den foreslåede særlige tavshedspligt i retsplejelovens § 110 b, stk. 5

og 6, en fravigelse fra indsigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel

Side 44/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

15 for de oplysninger, der modtages i forbindelse med det operative samar-

bejde.

Justitsministeriet vurderer, at bestemmelserne kan fastsættes inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, hvorefter med-

lemsstaterne ved lovgivningsmæssige foranstaltninger kan begrænse ræk-

kevidden af forordningens bestemmelser om de registreredes rettigheder

mv., herunder indsigtsretten efter forordningens artikel 15, når det er nød-

vendigt og forholdsmæssigt af hensyn til bl.a. forebyggelse, efterforskning

eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferet-

lige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod

den offentlige sikkerhed, samt kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner,

herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig

myndighedsudøvelse.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at der bør gælde en tilsvarende

undtagelse for retten til indsigt for private aktører, der deltager i det opera-

tive samarbejde, som for de offentlige myndigheder, der deltager i samar-

bejdet. En adgang for den registrerede til i videre omfang at kunne få oplys-

ninger fra private aktører, der deltager i samarbejdet, vil efter Justitsmini-

steriets vurdering udhule den særlige tavshedspligt og de undtagelser, der

ellers gælder for offentlige myndigheder. Dette vil kunne føre til, at offent-

lige myndigheder er tilbageholdende med at udveksle nødvendige oplysnin-

ger i forbindelse med samarbejdet til skade for formålet med det operative

samarbejde om at forebygge og bekæmpe bl.a. hvidvask og terrorfinansie-

ring. Samtidig vil adgang til oplysninger, der modtages i forbindelse med

samarbejdet, bl.a. kunne skade efterforskningen og strafforfølgningen af

strafbare handlinger.

Der henvises i øvrigt til pkt.

2.2.1.3 samt

lovforslagets § 1, nr. 2.

4. Konsekvenser for verdensmålene

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af

delmål 16.4 i FN’s verdensmål

om væsentlig reducering af ulovlige penge-

og våbenstrømme inden 2030, og styrkelse af indsatsen for inddrivelse og

tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organi-

seret kriminalitet.

Side 45/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget er finansieret inden for aftalen om politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi 2021-2023.

Etableringen af National enhed for Særlig Kriminalitet og en ny særlig stats-

advokat indebærer væsentlige organisatoriske ændringer, der omfatter sam-

ling af visse eksisterende enheder fra flere myndigheder og er forbundet med

et stort implementeringsarbejde i aftaleperioden. I lighed med andre store

organisationsændringer vil der være en indkøringsperiode, indtil de nye

strukturer er på plads, hvilket først forventes i slutningen af aftaleperioden.

Endelig bemærkes det, at lovforslaget efterlever principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning, herunder princippet om tryg- og sikker datahåndtering,

der er nærmere beskrevet under lovforslagets pkt. 3, hvor det fremgår, at

behandlingen af oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

[Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af

betydning for erhvervslivet mv.]

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at der under ledelse af National enhed

for Særlig Kriminalitet oprettes et operativt samarbejde til bekæmpelse af

Side 46/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

hvidvask, finansiering af terrorisme og andre nærmere fastsatte kriminali-

tetsområder. Tilsynsmyndigheder i henhold til hvidvaskloven samt Told- og

skatteforvaltningen deltager i det operative samarbejde. Efterforskningsen-

heden kan derudover beslutte, at andre myndigheder kan deltage, hvis myn-

dighedernes deltagelse kan have betydning for opgaven med at forebygge

eller bekæmpe hvidvask, finansiering af terrorisme eller andre nærmere kri-

minalitetsområder.

Det foreslås, at de deltagende myndigheder kan videregive oplysninger til

myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i det operative sam-

arbejde, hvis oplysningerne kan have betydning for

opgaven med at fore-

bygge eller bekæmpe hvidvask, finansiering af terrorisme

eller andre nær-

mere fastsatte kriminalitetsområder.

Det følger af artikel 57 a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv

2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv), at alle, der arbejder eller

har arbejdet i myndigheder, som fører tilsyn med overholdelse af direktivet,

er underlagt tavshedspligt.

Artikel 57 a og b giver dog mulighed for, at tilsynsmyndigheder i en med-

lemsstat kan videregive oplysninger til andre tilsynsmyndigheder i hen-

holdsvis samme eller andre medlemsstater i en række situationer, herunder

til brug for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme og rets-

forfølgelse.

4. og 5. hvidvaskdirektiv giver ikke samme mulighed for, at der kan videre-

gives oplysninger fra tilsynsmyndighederne til private aktører.

Ovenstående vurderes ikke til hinder for, at enheden på baggrund af oplys-

ninger modtaget fra tilsynsmyndighederne kan anmode de deltagende virk-

somheder eller personer i regi af det operative samarbejde om at være op-

mærksomme på bestemte tendenser inden for forebyggelse af hvidvask og

terrorfinansiering eller lignende, ligesom ovenstående ikke vurderes til hin-

der for politiets adgang til i øvrigt at udveksle oplysninger med de private

aktører i samarbejdet under iagttagelse af gældende regler om tavshedspligt.

Side 47/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at virksomheder og personer omfattet

af hvidvaskloven i visse situationer skal undlade at gennemføre en transak-

tion, hvor der er mistanke om hvidvask, til der er indhentet godkendelse

hertil fra Hvidvasksekretariatet.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 2, nr. 1, ligger inden for, hvad

der er foreskrevet efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod an-

vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

648/2012 (EU) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirek-

tiv).

Det følger af artikel 32, stk. 7, at medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne har

beføjelse til at træffe hastende foranstaltninger, enten direkte eller indirekte,

når der er mistanke om, at en transaktion er forbundet med hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme, med henblik på at suspendere eller

tilbageholde en godkendelse af en igangværende transaktion, med det for-

mål at analysere transaktionen, bekræfte mistanken og formidle resultaterne

af analysen til de kompetente myndigheder.

Det følger af artikel 33, stk. 1, at medlemsstaterne pålægger forpligtede en-

heder, og hvor det er relevant deres ledelse og ansatte, at samarbejde fuldt

ud ved omgående: a) at informere FIU'en på eget initiativ, herunder ved en

indberetning, når den forpligtede enhed ved, har mistanke om eller har ri-

melig grund til at formode, at midler, uanset det pågældende beløbs stør-

relse, er udbytte fra kriminelle handlinger eller er forbundet med finansie-

ring af terrorisme, og ved omgående at imødekomme FIU'ens anmodninger

om yderligere oplysninger i sådanne tilfælde, og b) efter anmodning fra

FIU'en direkte eller indirekte at give denne alle nødvendige oplysninger i

overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i den gældende lovgiv-

ning.

Endeligt følger det af artikel 35, stk. 1, at medlemsstaterne pålægger for-

pligtede enheder at undlade at udføre transaktioner, som de ved har eller

mistænker for at have forbindelse med udbytte fra kriminelle handlinger el-

ler med finansiering af terrorisme, før de har truffet de nødvendige foran-

Side 48/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

staltninger, jf. artikel 33, stk. 1, første afsnit, litra a), og efterkommet even-

tuelle yderligere specifikke instrukser fra FIU'en eller de kompetente myn-

digheder i overensstemmelse med den relevante medlemsstats ret.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

[…].

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget er fi-

nansieret inden for

aftalen om politiets

og anklagemyndig-

hedens

økonomi

2021-2023.

Ja. Omfanget af de

implementerings-

mæssige konsekven-

ser kendes på nuvæ-

rende tidspunkt ikke

fuldt ud.

Ingen

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Klimamæssige konsekven-

ser

Ingen

Side 49/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Miljø- og

konsekvenser

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

naturmæssige Ingen

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Side 50/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Forholdet til EU-retten

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-

gende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning nr. 648/2012 (EU) og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF samt Kommissionens direktiv

2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv) og Europa-

Parlamentets

Rådets

direktiv

2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det fi-

nansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme og om ændring af

direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5.

hvidvaskdirektiv) artikel 57 a, giver tilsyns-

myndighederne mulighed for at videregive

fortrolige oplysninger til andre tilsynsmyn-

digheder i ind- og udland, men ikke til pri-

vate aktører, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget §

2, nr. 1, ligger inden for, hvad der er foreskre-

vet efter Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fo-

rebyggende foranstaltninger mod anvendelse

af det finansielle system til hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme, om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 648/2012 (EU) og om ophæ-

velse af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-

rektiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).

Side 51/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Konsekvenser for verdens- Lovforslaget vurderes at kunne have en posi-

målene

tiv betydning for opfyldelsen af delmål 16.4

FN’s verdensmål.

Er i strid med de

fem principper for

Nej

implementering af

erhvervsrettet EU-regule-

ring

Side 52/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 101, stk. 1, 1. pkt., at statsadvokaterne va-

retager udførelsen af straffesager ved landsretterne.

Med aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 op-

rettes en Statsadvokat for Særlig Kriminalitet. Statsadvokaten skal føre til-

syn med National enhed for Særlig Kriminalitets komplekse straffesagsbe-

handling, føre legalitetskontrol, hjælpe med styring og tilskæring af enhe-

dens sager og føre ankesager for landsretterne, jf. dog den foreslåede § 101,

stk. 3. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet vil således i et vist omfang

overtage nogle af de opgaver, der allerede ligger hos Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Henset til de kompetencer, der samles i National enhed for Særlig Krimina-

litet, og for at sikre størst mulig fleksibilitet ved anklagemyndighedens be-

handling af komplekse straffesager, foreslås det derfor med lovforslagets §

1, nr. 1, at indsætte et

stk. 3

i retsplejelovens § 101, så Rigsadvokaten uanset

§ 101, stk. 1, kan bemyndige National enhed for Særlig Kriminalitet til i et

nærmere bestemt omfang at varetage udførelsen af straffesager ved lands-

retterne i sager omfattet af enhedens område. Dette indebærer, at enheden

modsat politikredsene forventes at føre visse ankesager i landsretterne.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet vil i den forbindelse skulle være sær-

lig opmærksom på tilsynsforpligtigelsen i forhold til de ankesager, som en-

heden er bemyndiget til at varetage.

For en nærmere gennemgang af disse sager henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Til § 110 a

Side 53/143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om hvidvask, fra justitsministeren

I medfør af retsplejelovens § 110, stk. 1, 1. pkt., er landet inddelt i 12 poli-

tikredse. Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sine befø-

jelser gennem rigspolitichefen og politidirektørerne, jf. retsplejelovens §

108, 1. pkt. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet

og fører tilsyn med politidirektørerne, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1.