REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov om ægtefælleskifte m.v. og konkursloven (Digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 40
Offentligt

22. oktober 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Sagsnr.: 2020-410-0033

Dok.:

1657012

Dato:

Kontor:

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov om ægte-

fælleskifte m.v. og konkursloven

(Digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommer-

fuldmægtige m.v.)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, fore-

tages følgende ændringer:

§ 42, stk. 3, § 52, stk. 2,

§ 105, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »juridisk kandi-

dateksamen«

til:

»dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen«.

§ 54

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Ikketjenestemandsansatte fuldmægtige afskediges fra udgangen af

den måned, hvori de fylder 70 år.«

§ 54 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»2. pkt.,«: »og stk. 6«.

§ 349, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og stk. 5, 2. pkt.,«.

§2

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov om ægtefælleskifte m.v. og konkursloven (Digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.), fra justitsministeren

I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1335 af 26. november

2015, som ændret ved lov nr. 447 af 9. juni 2004, § 6 i lov nr. 550 af 30. maj

2017 og § 8 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 25, stk. 5, 2, pkt.,

§ 33, stk. 3, 2. pkt.,

udgår ”indgives i to eksempla-

rer, der begge”.

§ 32, 1. pkt.,

udgår ”i to eksemplarer”, og ”et eksemplar” ændres til: ”kopi

af”.

§ 32, 3. pkt.,

ændres ”Begge eksemplarer af opgørelsen” til: ”Opgørel-

sen”.

§ 68, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”i et eksemplar til told- og skatteforvaltningen

og i et eksemplar til” til: ”til skatteforvaltningen og”.

§ 68, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 80, stk. 6,

ophæves.

Efter kapitel 31 indsættes:

»Kapitel 31 a

Digital kommunikation

§ 115 a.

Krav om skriftlighed er ikke til hinder for, at meddelelser til skif-

teretten sendes som digital kommunikation.

Stk. 2.

Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal for-

synes med original underskrift, når den finder anledning til det.«

§3

I lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte m.v., som ændret ved § 2

i lov nr. 550 af 30. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1711 af 27. december 2018,

foretages følgende ændring:

§§ 70

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 70.

Krav om skriftlighed er ikke til hinder for, at meddelelser til skifte-

retten sendes som digital kommunikation.

Stk. 2.

Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal for-

synes med original underskrift, når den finder anledning til det.«

§4

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, som ændret

ved § 3 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, § 3 i lov nr. 737 af 25. juni 2014, §

16 i lov nr. 573 af 4. maj 2015, § 3 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, § 36 i lov

nr. 1555 af 19. december 2017 og § 32 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, fore-

tages følgende ændringer:

§ 7 a

ophæves.

Efter kapitel 29 indsættes i

afsnit V:

»Kapitel 29 a

Digital kommunikation

§ 237 a.

Krav om skriftlighed er ikke til hinder for, at meddelelser til skif-

teretten sendes som digital kommunikation.

Stk. 2.

Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal for-

synes med original underskrift, når den finder anledning til det.«

§5

I lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven,

lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital kom-

munikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler

om vidneforvarede m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 1242 af 18. december

2012, § 4 i lov nr. 1867 af 29. december 2015 og § 6 i lov nr. 670 af 8. juni

2017, foretages følgende ændring:

§§ 2

ophæves.

§6

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens §§ 2-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold til-

siger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Digital kommunikation i skiftesager

2.1.1.Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er for det første generelt at give mulighed for

digital kommunikation med skifteretten ved behandlingen af dødsboer, æg-

tefælleskifte, konkurs, rekonstruktion og gældssanering.

I dag er der ikke i alle tilfælde mulighed herfor, idet der i nogle tilfælde

stilles krav om indlevering af et underskrevet papirdokument.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse om digital kommunikation med

skifteretten i henholdsvis dødsboskifteloven, ægtefællesskifteloven og kon-

kursloven, som erstatter både den gældende bestemmelse i konkurslovens

§ 7 a og ikkeikrafttrådte bestemmelser om digital kommunikation i de tre

love.

Fremover vil en part, f.eks. en arving eller en ægtefælle, som udgangspunkt

kunne sende meddelelser til skifteretten ved digital kommunikation, eksem-

pelvis ved e-mail eller ved Digital Post. Skifteretten vil dog, hvis den finder

anledning til det, kunne kræve, at en meddelelse forsynes med original un-

derskrift. Hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse stammer fra

den angivne afsender, kan skifteretten altså kræve et underskrevet papirdo-

kument.

Formålet med lovforslaget er for det andet at fastsætte en pligtig afgangsal-

der for dommerfuldmægtige på 70 år svarende til den pligtige afgangsalder

for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.

Det foreslås at indsætte en regel i retsplejeloven, hvorefter ikketjeneste-

mandsansatte fuldmægtige ved domstolene afskediges fra udgangen af den

måned, hvori de fylder 70 år.

Begrundelsen for at indføre en pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige

er, at dommerfuldmægtige af retspræsidenten kan bemyndiges til at afgøre

retssager på linje med dommere. Endvidere har dommerfuldmægtige

samme retsplejemæssige beskyttelse mod afskedigelse som tjenestemands-

ansatte retsassessorer. På den baggrund bør der gælde samme pligtige af-

gangsalder for dommerfuldmægtige som for dommere og andre tjeneste-

mandsansatte jurister ved domstolene.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Digital kommunikation i skiftesager

2.1.1.Gældende ret

Skiftesager omfatter dødsboskifte, ægtefælleskifte mv. og insolvensskifte

(konkurs, rekonstruktion og gældssanering).

Dødsboskifteloven gælder for skifte af dødsboer samt for skifte af den

længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo,

mens den længstlevende ægtefælle er i live, jf. lovens § 1.

Dødsboskifteloven indeholder ikke regler om digital kommunikation med

skifteretten. Der blev i 2004 gennemført en lovændring om at indsætte regler

herom i dødsboskiftelovens §§ 115 a og 115 b, jf. § 3 i lov nr. 447 af 9. juni

2004, men lovændringen er ikke trådt i kraft.

Dødsboskifteloven indeholder således f.eks. ikke regler herom med hensyn

til udlevering af et dødsbo til en bestemt skifteform. Reglerne om de for-

skellige skifteformer findes i dødsboskiftelovens kapitel 12 (boudlæg uden

skiftebehandling), kapitel 13 (udlæg til længstlevende ægtefælle), kapitel 14

(uskiftet bo), kapitel 15 (privat skifte og forenklet privat skifte) samt kapitel

16 (behandling ved bobestyrer).

Dødsboskifteloven stiller imidlertid krav om underskrift i forbindelse med

privatskiftende arvingers indgivelse af en opgørelse over boets aktiver og

passiver (§ 25, stk. 5, og § 33, stk. 3), privatskiftende arvingers indsendelse

af boopgørelse (§ 32) og i forbindelse med bobestyrerens indsendelse af den

endelige boopgørelse (§ 68, stk. 3).

Det fremgår af bestemmelserne, at opgørelsen over boets aktiver og passiver

indgives i to eksemplarer til skifteretten (§ 25, stk. 5, og § 33, stk. 3), og

privatskiftende arvingers boopgørelse skal indsendes i to eksemplarer til

skifteretten, som videresender et eksemplar af opgørelsen til skatteforvalt-

ningen (§ 32, 1. pkt.). Bobestyrerens boopgørelse skal indsendes i ét eksem-

plar til skatteforvaltningen og i ét eksemplar til skifteretten (§ 68, stk. 3, 1.

pkt.).

Det fremgår endvidere af dødsboskiftelovens § 98, at retsplejelovens regler

om borgerlige sager finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvi-

ster. Det betyder blandt andet, at ved skifterettens behandling af tvister i

dødsboer gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder

retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.

Ægtefællesskifteloven finder anvendelse på skifterettens behandling af sa-

ger om deling af ægtefællers fællesbo, opløsning af ægtefællers sameje om

særejeaktiver, opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i

forbindelse med samlivets ophør samt opløsning af andre boer, for eksempel

interessentskabsboer og lign., som ikke behandles efter konkursreglerne, jf.

lovens § 1, stk. 1. Loven finder derudover anvendelse under skifterettens

behandling af enkelttvister, som opstår under den pågældende skifterets be-

handling af et bo efter § 1 eller under privat skifte af ægtefælles fællesbo

eller sameje om flere særejeaktiver, jf. § 2, stk. 1. Endelig gælder loven for

skifterettens behandling af selvstændige sager mellem ægtefæller om sær-

ejekompensationskrav og tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægte-

fælles bodelingsaftaler, jf. § 2, stk. 2.

Ægtefælleskifteloven indeholder ikke regler om digital kommunikation med

skifteretten, idet lovens regler herom i §§ 70 og 71 ikke er sat i kraft. Ægte-

fællesskifteloven stiller efter sin ordlyd ikke krav om original underskrift,

men det følger af lovens forarbejder, at skriftlighedskravet i de bestemmel-

ser i ægtefælleskifteloven, der angår adgang til at gøre indsigelse til skifte-

retten (§ 29, stk. 2, og § 30, stk. 3), skal forstås på den måde, at der skal

fremsendes et papirdokument med original underskrift til skifteretten (FT

2010-11, A, L 193 som fremsat, side 69 og 70).

Det fremgår endvidere af ægtefællesskiftelovens § 2, stk. 4, at retsplejelo-

vens regler om borgerlige sager finder anvendelse ved skifterrettens behand-

ling af sager efter ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1 og 2. Det betyder blandt

andet, at ved skifterettens behandling af enkelttvister under en bobehandling

gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsple-

jelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.

Konkursloven finder anvendelse på skifterettens behandling af sager om in-

solvensskifte (konkurs, rekonstruktion, gældssanering).

Konkursloven indeholder ikke generelle regler om digital kommunikation

med skifteretten. Der blev i 2004 gennemført en lovændring om at indsætte

regler herom i konkurslovens §§ 237 a og 237 b, jf. § 2 i lov nr. 447 af 9.

juni 2004, men lovændringen er ikke trådt i kraft.

Konkurslovens § 7 a indeholder imidlertid en bestemmelse om digital kom-

munikation i forbindelse med begæring om konkurs, rekonstruktionsbe-

handling eller gældssanering. Konkurslovens § 7 a blev indført ved lov nr.

737 af 25. juni 2014 og trådte i kraft den 1. januar 2015. Efter konkurslovens

§ 7 a kan retten, såfremt den finder anledning hertil, stille krav om, at begæ-

ring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering forsynes

med original underskift. Bestemmelsen indebærer, at der ikke gælder et ge-

nerelt krav om original underskrift og muliggør således fremsendelse af be-

gæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering digitalt.

Det fremgår endvidere af konkurslovens § 243, at retsplejelovens regler om

borgerlige sager finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvister.

Det betyder blandt andet, at ved skifterettens behandling af tvister i kon-

kursboer gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder

retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Der blev i 2004 gennemført en lovændring om at indsætte regler om digital

kommunikation med domstolene i såvel retsplejeloven som konkursloven,

dødsboskifteloven og den dagældende lov om skifte af fællesboer mv. Disse

regler blev imidlertid aldrig sat i kraft. Det samme gælder de tilsvarende

regler i den nye ægtefælleskiftelov, som blev gennemført i 2011.

For retsplejelovens vedkommende blev der ved lov nr. 737 af 25. juni 2014

indsat en bestemmelse om digital kommunikation for så vidt angår proces-

skrifter, som nu findes i retsplejelovens § 148 b, stk. 3. Ifølge denne bestem-

melse, som trådte i kraft den 1. januar 2015, kan retten bestemme, at pro-

cesskrifter skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning

hertil. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det forudsættes, at

der ikke længere skal gælde et generelt krav om original underskrift af pro-

cesskrifter, hvilket vil muliggøre fremsendelse af processkrifter digitalt (jf.

FT 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 112). Ved samme lovændring brev

der indført en tilsvarende bestemmelse i konkurslovens § 7 a vedrørende

begæringer om konkurs, rekonstruktionsbehandling og gældssanering.

Ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 blev der indført regler om digitali-

sering af retsprocessen i civile retssager. I modsætning til lovændringen i

2014, som gav parterne mulighed for at anvende digital kommunikation

med domstolene, hvis de ønskede det, indebærer digitaliseringen af retspro-

cessen, at parterne som udgangspunkt har pligt til at anvende domstolenes

sagsportal i civile retssager. Domstolenes sagsportal blev taget i brug i pe-

rioden fra den 27. september 2016 til den 2. februar 2018. Ved lovændringen

i 2015 blev den ikkeikrafttrådte lovændring fra 2004 om indsættelse i rets-

plejeloven af regler om digital kommunikation ophævet.

Domstolenes sagsportal anvendes også i de tvister i konkursboer, dødsboer

og ægtefælleskifter mv., som behandles efter retsplejelovens regler om ci-

vile retssager. Bortset fra den nævnte § 7 a i konkursloven er der imidlertid

ikke i øvrigt indført regler om digital kommunikation med skifteretten, da

lovændringen herom fra 2004 som nævnt ikke er sat i kraft.

Den manglende regulering af spørgsmålet om digital kommunikation i skif-

tesager rejser tvivl om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang f.eks. ar-

vingerne i et dødsbo eller parterne i et ægtefælleskifte kan kommunikere

digitalt med skifteretten. Det samme gælder i konkursboer mv. i andre til-

fælde end selve begæringen om konkurs, rekonstruktionsbehandling eller

gældssanering.

Efter Justitsministeriet bør der generelt være mulighed for at anvende digital

kommunikation med skifteretten i både dødsboer, ægtefælleskifter mv. og

konkursboer mv. Ligesom efter den gældende regel i konkurslovens § 7 a,

og som det er tilfældet i sager efter retsplejeloven, der ikke behandles på

domstolenes sagsportal, bør skifteretten dog have mulighed for konkret at

bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original un-

derskrift. Det kan f.eks. være, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt meddelelsen

hidrører fra den pågældende.

Justitsministeriet finder således, at der i skiftelovgivningen, nærmere be-

stemt i dødsboskifteloven, ægtefælleskifteloven og konkursloven, er behov

for en ensartet regulering af muligheden for digital kommunikation med

skifteretten.

I tilknytning hertil bør der ikke længere stilles krav om, at opgørelsen over

aktiver og passiver samt boopgørelsen i et dødsbo indsendes i to eksempla-

rer, da kravet herom bygger på en forudsætning om indlevering af papirdo-

kumenter.

Endvidere bør de ikkeikrafttrådte ændringer fra 2004 af dødsboskifteloven

og ægtefælleskifteloven vedrørende digital kommunikation og de ik-

keikrafttrådte bestemmelser i ægtefælleskifteloven vedrørende digital kom-

munikation ophæves.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at indsætte en bestemmelse om digital kom-

munikation med skifteretten i henholdsvis dødsboskifteloven, ægtefælles-

skifteloven og konkursloven, som erstatter både den gældende bestemmelse

i konkurslovens § 7 a og de ikkeikrafttrådte bestemmelser om digital kom-

munikation i alle tre love.

Det foreslås, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til

skifteretten sendes som digital kommunikation.

Det foreslås endvidere, at skifteretten skal kunne bestemme, at en medde-

lelse til skifteretten skal forsynes med digital underskrift, når den finder an-

ledning til det.

Det foreslås desuden at ændre dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, 2. pkt., og §

33, stk. 3, 2. pkt., således at privatskiftende arvinger ikke længere skal ind-

give to eksemplarer af opgørelsen over boets aktiver og passiver til skifte-

retten. Endvidere foreslås det at ændre dødsboskiftelovens § 32, 1. og 3.

pkt., således at privatskiftende arvinger ikke har pligt til at indsende to ek-

semplarer af boopgørelsen til skifteretten.

Der henvises til lovforslagets §§ 2-5 (forslag til ændring af dødsboskiftelo-

ven, ægtefælleskifteloven og konkursloven mv.).

2.2. Pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 19, stk. 1, at fuldmægtige ved byretterne,

Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten kan behandle sager, der hører

under vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det. Ef-

ter retsplejelovens § 4, stk. 1, kan fuldmægtige ved Højesteret optage bevis,

i det omfang Højesteret bestemmer dette.

Fuldmægtige ved domstolene omfatter tjenestemandsansatte retsassessorer

og overenskomstansatte dommerfuldmægtige. Det omfatter endvidere et

lille antal overenskomstansatte domstolsjurister ansat på lønramme 36-ni-

veau eller som special- eller chefkonsulenter samt dommerfuldmægtige på

individuel kontrakt.

Det følger af tjenestemandslovens § 34, stk. 2, at dommere og andre tjene-

stemandsansatte jurister ved domstolene afskediges fra udgangen af den må-

ned, hvori de fylder 70 år. Der er derimod ikke fastsat nogen pligtig afgangs-

alder for dommerfuldmægtige eller andre ikketjenestemandsansatte jurister

med judicielle funktioner.

Efter de gældende bestemmelser i retsplejeloven kan en dommerfuldmægtig

afskediges på grund af uegnethed eller sygdom, jf. § 54, stk. 1. En sag om

afskedigelse af disse grunde skal af Domstolsstyrelsen indbringes for Den

Særlige Klageret, jf. retsplejelovens § 54 a, stk. 1, 1. pkt.

Indtil år 2008 gjaldt der i overenskomsten for akademisk personale i staten,

herunder dommerfuldmægtige, en pligtig afgangsalder på 70 år. Ved aftale-

og overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der imidlertid opnået enighed

om at ophæve den pligtige afgangsalder, og der gælder herefter ikke længere

nogen pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af tjenestemandslovens § 34 stk. 2, at dommere og andre tjene-

stemandsansatte jurister ved domstolene afskediges fra udgangen af den må-

ned, hvori de fylder 70 år.

Dommerfuldmægtige kan af retspræsidenten bemyndiges til at afgøre rets-

sager på linje med dommere. Endvidere har dommerfuldmægtige samme

retsplejemæssige beskyttelse mod afskedigelse som tjenestemandsansatte

retsassessorer, idet de kun kan afskediges af Den Særlige Klageret ved dom.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der bør gælde den

samme pligtige afgangsalder for dommerfuldmægtige som for dommere og

andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.

Dette var da også tilfældet indtil 2008, og ophævelsen af den pligtige af-

gangsalder i 2008 skyldtes en generel ophævelse af den pligtige afgangsal-

der for alle overenskomstansatte i staten.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny regel i retsplejeloven, hvorefter ikketjeneste-

mandsansatte fuldmægtige ved domstolene afskediges fra udgangen af den

måned, hvori de fylder 70 år.

Det vil betyde, at den samme pligtige afgangsalder vil gælde for dommer-

fuldmægtige som for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved

domstolene.

Det foreslås i den forbindelse, at afskedigelse af en dommerfuldmægtig

uden ansøgning som følge af, at denne fylder 70 år, sker administrativt. Også

dette svarer til, hvad der gælder for afskedigelse på grund af alder af dom-

mere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 (forslag til ændring af retsple-

jelovens §§ 54 og 54 a).

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offent-

lige af betydning.

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige implementeringskonsekven-

ser for det offentlige.

Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning, herunder princippet om digital kommunikation og anvendelse

af offentlig infrastruktur. De foreslåede regler giver mulighed for digital

kommunikation med skifteretten ved behandlingen af dødsboer, ægtefælle-

skifter og insolvenssager, herunder ved anvendelse af Digital Post.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet af betydning.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være rele-

vante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører administrative lettelser for borgerne, idet det fjerner

krav om underskrevne papirdokumenter i skiftesager, herunder dødsboskifte

og ægtefælleskifte.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Justitsministeriet har vurderet den del af lovforslaget, der angår indførelse

af en pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige, i forhold til Rådets di-

rektiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser

om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Det følger af direktivets artikel 2, stk. 1, at princippet om ligebehandling

indebærer, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte

forskelsbehandling af nogen af de i direktivets artikel 1 anførte grunde, her-

under alder.

Det fremgår dog af direktivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne kan be-

stemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehand-

ling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden

for rammerne af den nationale ret, blandt andet legitime beskæftigelses-,

arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til

at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Ulige

behandling kan bl.a. være tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til

beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse for

ældre arbejdstagere, jf. direktivets art. 6, stk. 1, litra a.

Ved lov nr. 484 af 17. juni 2008 blev den generelle pligtige afgangsalder på

70 år for tjenestemænd ophævet samtidig med, at den afgangspligtige alder

på 70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene

blev opretholdt. I den forbindelse blev der lagt vægt på, at såvel domstolenes

centrale rolle i samfundet som arbejdsbyrden ved domstolene stiller betyde-

lige krav til dommernes arbejdsevne, og at der ved domstolene ikke er mu-

lighed for at omplacere den enkelte dommer i en mindre krævende stilling.

Endvidere blev der lagt vægt på, at reglerne om afskedigelse af dommere

indebærer, at afskedigelse af en dommer på grund af alderdomssvækkelse

vil være særlig vanskelig. Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2.

samling), tillæg B, side 988.

Der blev herefter i januar 2009 nedsat et udvalg, som fik til opgave at over-

veje, om der bør fastsættes en højere pligtig afgangsalder for dommere og

andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene end 70 år. Udvalget af-

sluttede sit arbejde i 2014 med ”Udtalelse om den pligtige afgangsalder for

dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene”.

Udtalelsen dannede grundlag for den del af lov nr. 737 af 25. juni 2014, som

angår dommernes forhold. I overensstemmelse med udvalgets anbefaling

blev den pligtige afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjeneste-

mandsansatte jurister ved domstolene fastholdt. For samtidig at forøge til-

knytningen til arbejdsmarkedet for dommere og andre tjenestemandsansatte

jurister ved domstolene blev der imidlertid indført mulighed for, at ældre

dommere kan overgå til ansættelse som dommer på deltid, og at alderspen-

sionerede dommere i særlige tilfælde kan tilkaldes og arbejde som dommere

i en bestemt periode.

Justitsministeriet henviste i den forbindelse til udvalgets overvejelser (jf. FT

2013-14, A, L 178 som fremsat, side 90).

Det er afgørende, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved

domstolene også fremover kan leve op til de væsentlige krav, der stilles til

deres arbejdsevne. Det bør således søges undgået, at der sker en forøgelse

af antallet af sager om afskedigelse af dommere på grund af aldersbetinget

svækkelse, idet en sådan forøgelse bl.a. vil kunne bidrage til at svække bor-

gernes tillid til domstolene.

Domstolene er samfundets endelige tvistløser. Det gælder i forholdet mel-

lem borgere og virksomheder indbyrdes, men det gælder også i forholdet

mellem borgere og offentlige myndigheder, hvor domstolene er den enkelte

borgers sidste mulighed for at få prøvet en myndighedsafgørelse. Det er end-

videre domstolene, der pålægger straf, hvilket er en af de mest indgribende

foranstaltninger, samfundet kan bringe i anvendelse over for borgerne.

Domstolene varetager således en helt grundlæggende funktion i samfundet,

og befolkningens tillid til, at domstolene kan opfylde denne funktion, taler

derfor med vægt imod, at der i en domstolsbehandling deltager en dommer,

som på grund af aldersbetinget svækkelse ikke er egnet hertil.

Domstolenes forhold adskiller sig fra et sædvanligt hierarkisk opbygget ad-

ministrativt system bl.a. derved, at der ved domstolene ikke er samme mu-

ligheder som i forhold til tjenestemænd hos forvaltningsmyndigheder for at

omplacere den enkelte dommer i en mindre krævende stilling, der er pas-

sende i forhold til bl.a. den pågældendes arbejdsmæssige kapacitet.

Af hensyn til at sikre uafhængige og upartiske domstole er der i grundloven

(for udnævnte dommere) henholdsvis retsplejeloven (for andre domstolsju-

rister) fastsat en særlig beskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse, som

bl.a. skal sikre mod, at der ved trussel om afsked kan lægges pres på dom-

mere eller ske ansættelsesretlig forfølgelse af dommere, der træffer ”ube-

kvemme” afgørelser.

Samlet set fandt udvalget, at den pligtige afgangsalder for dommere mv. på

nuværende tidspunkt bør fastholdes på 70 år.

Sammenfattende er baggrunden for den gældende pligtige afgangsalder på

70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene

således at sikre domstolenes uafhængighed, kvaliteten i domstolenes afgø-

relser og tilliden til domstolene.

Retsplejelovens regler om, at fuldmægtige ved domstolene af retspræsiden-

ten kan bemyndiges til at behandle sager og træffe afgørelse på linje med

dommere, og om beskyttelse mod uansøgt afsked gælder, uanset om fuld-

mægtigen er tjenestemandsansat eller ej.

Forslaget om at indføre samme pligtige afgangsalder for ikketjenestemands-

ansatte fuldmægtige ved domstolene som for dommere og andre tjeneste-

mandsansatte jurister ved domstolene bygger dermed på de samme hensyn,

som er beskrevet ovenfor med hensyn til den gældende pligtige afgangsalder

for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede pligtige af-

gangsalder for ikketjenestemandsansatte fuldmægtige ved domstolene er

objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, nemlig at sikre domsto-

lenes uafhængighed, kvaliteten i domstolenes afgørelser og tilliden til dom-

stolene, og at en lovbestemt, ufravigelig aldersgrænse er hensigtsmæssig og

nødvendig til at opfylde dette formål.

Det er således vurderingen, at forslaget om at indføre en pligtig afgangsalder

på 70 år for dommerfuldmægtige er i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [9. oktober 2020] til den [6.

november 2020] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og Handelsretten,

samtlige byretter, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Procesbevillings-

nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Advokat-

rådet, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys, ATP, Au-

tobranchen Danmark, BL – Danmarks Almene Boliger, Business Danmark,

Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilfor-

handler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Told og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Dødsboad-

vokater, Danske FAMILIEadvokater, Danske Inkassoadvokater, Danske In-

solvensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører,

Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Djøf,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

EjendomDanmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,

Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, For-

enede Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsikring & Pen-

sion, Forsvarerforeningen i Grønland, FRIE, FSR – danske revisorer, Funk-

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere

og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejer-

nes Landsorganisation, Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater,

HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menne-

skerettigheder, International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRå-

det, ISOBRO, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kommunale

tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen – Den Kooperative

Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kredsdommerforenin-

gen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorfor-

eningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakul-

tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland, Lederne, Lejernes

Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond,

Mødrehjælpen, Politiforbundet i Danmark , PROSA, Retspolitisk Forening,

Rådet for Digital Sikkerhed, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Rets-

hjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), 3F Fagligt Fælles Forbund og

Grønlands Selvstyre.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen af betydning

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen af betydning

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen af betydning

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen af betydning

Ingen

Administrative Lovforslaget medfører administrative Ingen

konsekvenser for lettelser for borgerne, idet fjerner krav

borgerne

om underskrevne papirdokumenter i

skiftesager.

Klima- og miljø- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Det vurderes, at den del af lovforslaget, der angår indførelse af en pligtig

retten

afgangsalder for dommerfuldmægtige, er i overensstemmelse med Rådets

direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmel-

ser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Lovforsla-

gets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 42, stk. 3, § 52, stk. 2, og § 105, stk. 1, at

dommere, fuldmægtige ved domstolene (dvs. dommerfuldmægtige og rets-

assessorer) samt offentlige anklagere (bortset fra politidirektørerne) skal

have bestået ”juridisk kandidateksamen”.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så det udtrykkeligt fremgår, at

bestridelsen af de nævnte stillinger kræver en bestået ”dansk juridisk bache-

lor- og kandidateksamen”. Med lovændringen tilsigtes der ikke nogen rea-

litetsændring, eftersom de gældende uddannelseskrav i retsplejeloven for-

stås som et krav om bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen.

Baggrunden herfor er bl.a., at de gældende bestemmelser blev formuleret på

en tid, hvor en kandidatuddannelse var én samlet lang videregående uddan-

nelse og ikke en overbygningsuddannelse på en bacheloruddannelse. Lov-

ændringen er således udtryk for præcisering af de uddannelsesmæssige krav

til dommere, dommerfuldmægtige, retsassessorer og offentlige anklagere.

Forslaget bringer retsplejelovens formulering af uddannelseskravene på

linje med, hvad der er fastsat for advokater og advokatfuldmægtige, jf. rets-

plejelovens § 119, stk. 2, nr. 3, og § 135, stk. 1. For advokater og advokat-

fuldmægtige kan der dog under visse betingelser gøres undtagelse fra kravet

om en dansk juridisk eksamen, hvis den pågældende har en tilsvarende

udenlandsk juridisk eksamen, jf. retsplejelovens § 135 a. For dommere,

dommerfuldmægtige, retsassessorer og offentlige anklagere kan der ikke

gøres undtagelse fra kravet om, at den juridiske eksamen skal være dansk.

Det bemærkes i den forbindelse, at ”dansk” juridisk bachelor- og kandidat-

eksamen står i modsætning til en udenlandsk juridisk bachelor- og kandi-

dateksamen. En udenlandsk juridisk bachelor- eller kandidateksamen vil så-

ledes ikke opfylde dette krav. Derimod er der ikke noget til hinder for, at en

kommende færøsk juridisk bachelor- og kandidateksamen vil kunne opfylde

kravet, forudsat at uddannelsen kan sidestilles med en juridisk bachelor- og

kandidateksamen fra et universitet i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 20 af

9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne §

14, stk. 4, 2. pkt., og bilag 1, pkt. 3.1. Tilsvarende er der ikke noget til hinder

for, at en kommende grønlandsk juridisk bacheloreksamen vil kunne op-

fylde kravet vedrørende juridisk bacheloreksamen, forudsat at uddannelsen

kan sidestilles med en juridisk bacheloreksamen fra et universitet i Dan-

mark.

Til nr. 2

Efter retsplejelovens § 54 kan fuldmægtige ved domstolene (dommerfuld-

mægtige og retsassessorer) alene afskediges på grund af uegnethed eller

sygdom, jf. § 54, stk. 1, i forbindelse med en omordning af domstolene, jf.

§ 54, stk. 2, 1. pkt., og når den pågældende er fyldt 65 år, uden tab af ind-

tægter indtil det tidspunkt, til hvilket den pågældende skulle være afskediget

på grund af alder, hvis denne havde været dommer, jf. § 54, stk. 2, 2. pkt.

Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, herunder

retsassessorer, afskediges endvidere fra udgangen af den måned, hvori den

pågældende fylder 70 år, jf. tjenestemandslovens § 34, stk. 2.

Der er derimod ikke fastsat en pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige.

Frem til 2008 gjaldt der en overenskomstfastsat pligtig afgangsalder på 70

år for bl.a. dommerfuldmægtige i kraft af en generel 70-års aldersgrænse for

overenskomstansatte akademikere i staten. Ved aftale- og overenskomstfor-

handlingerne i 2008 blev der imidlertid opnået enighed om at ophæve den

pligtige afgangsalder for overenskomstansatte akademikere i staten og der-

med også for dommerfuldmægtige.

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 54 indsættes et nyt

stk. 6,

hvorefter

ikketjenestemandsansatte fuldmægtige ved domstolene afskediges fra ud-

gangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

Dette betyder, at der vil gælde den samme pligtige afgangsalder for dom-

mere, retsassessorer og dommerfuldmægtige.

Det foreslås, at afskedigelse på grund af alder efter den foreslåede nye be-

stemmelse sker administrativt, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til ændring

af retsplejelovens § 54 a, stk. 1). Dette svarer til, hvad der gælder for afske-

digelse af dommere og retsassessorer på grund af alder.

Det fremgår af retsplejelovens § 54, stk. 3, at bestemmelserne i §§ 51, 51 e

og 51 f finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige ved dom-

stolene, herunder dommerfuldmægtige. I forhold til den foreslåede pligtige

afgangsalder for dommerfuldmægtige har dette den betydning, at en dom-

merfuldmægtig, der afskediges fra udgangen af den måned, hvori denne fyl-

der 70 år, kan tilkaldes efter reglerne i retsplejelovens § 51 e, jf. § 54, stk.

3. En dommerfuldmægtig, der afskediges på grund af alder, kan ligeledes

færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden an-

sættelsens ophør, jf. retsplejelovens § 51, jf. § 54, stk. 3.

Forslaget omfatter ikketjenestemandsansatte ”fuldmægtige ved domsto-

lene” og dermed også andre ikketjenestemandsansatte jurister med judicielle

funktioner end dommerfuldmægtige. Aktuelt drejer det sig om et lille antal

overenskomstansatte domstolsjurister ansat på lønramme 36-niveau eller

som special- eller chefkonsulenter. Dommerfuldmægtige er som udgangs-

punkt overenskomstansatte, men kan også være ansat på individuel kon-

trakt.

Det fremgår af retsplejelov for Grønland § 34, stk. 1, bl.a., at for fuldmæg-

tige ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret gælder med hensyn til

afskedigelse §§ 54-55 i den danske retsplejelov. I kraft heraf vil den fore-

slåede nye regel i retsplejelovens § 54, stk. 6, også gælde for ikketjeneste-

mandsansatte fuldmægtige ved retterne i Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 54 a, stk. 1, at sager om afsked uden ansøg-

ning af fuldmægtige ved domstolene, herunder dommerfuldmægtige, som

udgangspunkt indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret.

Som undtagelse hertil gælder, at afskedigelse uden ansøgning efter § 54, stk.

2, 2. pkt. (afskedigelse af en fuldmægtig, der er fyldt 65 år, uden tab af ind-

tægter indtil den pligtige afgangsalder for dommere), sker administrativt.

Det foreslås, at der i § 54 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til det

foreslåede § 54, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 2), således at også afskedigelse

af en dommerfuldmægtig uden ansøgning som følge af, at denne fylder 70

år, sker administrativt.

Det fremgår af retsplejelov for Grønland § 34, stk. 1, bl.a., at for fuldmæg-

tige ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret gælder med hensyn til

afskedigelse §§ 54-55 i den danske retsplejelov. I kraft heraf vil den fore-

slåede nye regel i retsplejelovens § 54 a, stk. 1, også gælde for ikketjeneste-

mandsansatte fuldmægtige ved retterne i Grønland.

Til nr. 4

Retsplejelovens § 349 angår stævninger, som ikke opfylder kravene i § 348,

stk. 2, nr. 1-4, og stk. 5, 2. pkt.

Henvisningen til § 348, stk. 5, 2. pkt., blev ved en fejl ikke slettet i forbin-

delse med indførelsen af digital retssagsbehandling i civile sager, jf. lov nr.

1867 af 29. december 2018. Ved denne lovændring blev § 348, stk. 5, nyaf-

fattet, og det tidligere gældende stk. 5, 2. pkt., om mulighed for blankettvang

i småsager blev ikke videreført.

Det foreslås på den baggrund, at henvisningen i § 349, stk. 1, 1. pkt., til stk.

5, 2. pkt., udgår.

Til § 2

Til nr. 1

Efter dødsboskiftelovens § 25 stk. 5, 1. pkt., og § 33, stk. 3, 1. pkt., skal

privatskiftende arvinger indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver

pr. dødsdagen. Opgørelsen skal indgives i to eksemplarer, der begge skal

være underskrevet af samtlige arvinger, jf. § 25, stk. 5, 2. pkt., og § 33, stk.

3, 2. pkt.

Det foreslås, at kravet om, at arvingerne skal indlevere to eksemplarer af

opgørelsen, udgår.

Fremover vil det således være tilstrækkeligt at indlevere opgørelsen i ét ek-

semplar, som er underskrevet af samtlige arvinger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at give mulighed for

digital kommunikation med skifteretten i sager om skifte af dødsboer, jf.

lovforslagets § 2, nr. 7 (forslag til dødsboskiftelovens § 115 a). Digital frem-

sendelse af opgørelsen til skifteretten, for eksempel ved e-mail eller ved Di-

gital Post, gør det gældende krav om indgivelse af to eksemplarer i dødsbo-

skiftelovens § 25, stk. 5, 2. pkt., overflødigt.

Det bemærkes, at arvingerne stadig vil have mulighed for at indlevere op-

gørelsen som et papirdokument, og at det også i dette tilfælde fremover vil

være tilstrækkeligt at indlevere ét eksemplar. Skifteretten vil i samme om-

fang som hidtil skulle sende (kopi af) opgørelsen til skatteforvaltningen og

må derfor i denne situation fremover selv kopiere eller indskanne opgørel-

sen med henblik herpå.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af dødsboskiftelovens § 32, 1. pkt., at privatskiftende arvinger

skal indsende boopgørelsen i to eksemplarer til skifteretten, som videresen-

der et eksemplar af opgørelsen til skatteforvaltningen.

Det foreslås, at kravet om, at arvingerne skal indlevere to eksemplarer af

opgørelsen, udgår. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ændres, således

at skifteretten videresender ”en kopi” fremfor ”et eksemplar” til skattefor-

valtningen.

Fremover vil det således være tilstrækkeligt at indlevere boopgørelsen i ét

eksemplar.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at give mulighed for

digital kommunikation med skifteretten i sager om skifte af dødsboer, jf.

lovforslagets § 2, nr. 7 (forslag til dødsboskiftelovens § 115 a). Digital frem-

sendelse af boopgørelsen til skifteretten, for eksempel ved e-mail eller ved

Digital Post, overflødiggør kravet om indsendelse af to eksemplarer, og skif-

teretten vil kunne videresende en digital kopi af boopgørelsen til skattefor-

valtningen.

Det bemærkes, at arvingerne stadig vil have mulighed for at indlevere bo-

opgørelsen som et papirdokument, og at det også i dette tilfælde fremover

vil være tilstrækkeligt at indlevere ét eksemplar. Skifteretten må i denne si-

tuation fremover selv kopiere eller indskanne boopgørelsen med henblik på

videresendelse til skatteforvaltningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af dødsboskifteloven § 32, 1. og 3. pkt., at privatskiftende arvin-

ger skal indsende boopgørelsen til skifteretten i to eksemplarer, som skal

underskrives af samtlige arvinger. Efter dødsboskiftelovens § 32, 3. pkt. skal

begge eksemplarer af opgørelsen være underskrevet af samtlige arvinger.

Som følge af lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag til ændring af dødsboskriftelo-

vens § 32, 1. pkt.), hvorefter arvingerne ikke længere skal indsende to ek-

semplarer af boopgørelsen, foreslås det, at dødsboskiftelovens § 32, 3. pkt.,

ændres, således at ”begge eksemplarer af opgørelsen” ændres til ”boopgø-

relsen”.

Til nr. 4

Det følger af dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, 1. pkt., at den endelige boop-

gørelse i dødsboer, der behandles ved bobestyrer, skal indsendes i et eksem-

plar til told- og skatteforvaltningen og i et eksemplar til skifteretten.

Med lovforslaget vil det ikke længere være et krav, at bobestyreren indsen-

der ét fysisk eksemplar til skifteretten og ét fysisk eksemplar til skattefor-

valtningen, jf. lovforslagets § 2, nr. 7 (forslag til dødsboskiftelovens § 115

a).

På den baggrund foreslås det at ændre dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, såle-

des at den endelige boopgørelse skal sendes til skifteretten og skatteforvalt-

ningen.

Bobestyreren vil fremover kunne sende boopgørelsen digitalt til skifteretten

og skatteforvaltningen, men vil også fortsat kunne vælge at sende et fysisk

eksemplar til henholdsvis skifteretten og skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring fra ”told- og skatteforvaltningen” til ” skatteforvalt-

ningen” bringer formuleringen i overensstemmelse med den gældende be-

tegnelse. Justitsministeriet er opmærksom på, at udtrykket ”told- og skatte-

forvaltningen” anvendes andre steder i dødsboskifteloven, men har ikke fun-

det tilstrækkelig anledning til at foreslå formuleringen ændret i bestemmel-

ser, som ikke berøres af forslagene om at indføre mulighed for digital kom-

munikation med skifteretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, 3. pkt., er det er krav, at begge eksem-

plarer af den endelige boopgørelse, som indsendes til henholdsvis skattefor-

valtningen og skifteretten, skal være underskrevet af bobestyreren.

Bestemmelsen foreslås ophævet, idet der efter lovforslagets § 2, nr. 4 (for-

slag til ændring af dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, 1. pkt.), ikke længere skal

indsendes to fysiske eksemplarer, og da der med lovforslagets § 2, nr. 7

(forslag til dødsboskiftelovens § 115 a), foreslås generelle regler om digital

kommunikation og mulighed for efter omstændighederne at kræve original

underskrift.

Fremover vil bobestyreren kunne fremsende den endelige boopgørelse til

skifteretten og skatteforvaltningen ved digital kommunikation, og skifteret-

ten vil kunne kræve, at boopgørelsen forsynes med original underskrift, når

den finder anledning til det, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne

hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Dødsboskiftelovens § 80, stk. 2, indeholdt tidligere en bestemmelse om, at

skatteforvaltningen underrettes om afgiftsgrundlaget og afgiftsberegningen

i boer, hvis der skal beregnes afgift af et grundbeløb på over 4.200.000 kr.

(2010-niveau).

Det fremgår i den forbindelse af § 80, stk. 6, at grundbeløbet i stk. 2 regule-

res efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrun-

des opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.

Bestemmelsen i § 80, stk. 2, om underretning af skatteforvaltningen blev

imidlertid ophævet ved lov nr. 221 af 21. marts 2011, men ved en fejl blev

§ 80, stk. 6, ikke ophævet i den forbindelse.

På den baggrund foreslås det at ophæve dødsboskiftelovens § 80, stk. 6, idet

den bestemmelse, den henviser til, er ophævet.

Til nr. 7

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 98, at retsplejelovens regler om bor-

gerlige sager finder anvendelse ved skifterrettens behandling af tvister. Det

betyder blandt andet, at ved skifterettens behandling af tvister i dødsboer

gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsple-

jelovens § 148 a om domstolenes sagsportal. I andre tilfælde er der ikke

fastsat regler om digital kommunikation ved skifterettens behandling af

dødsboer.

Dødsboskifteloven indeholder således ikke regler om digital kommunika-

tion med skifteretten i forbindelse med udlevering af et dødsbo til en bestemt

skifteform. Dødsboskifteloven stiller imidlertid krav om underskrift i for-

bindelse med privatskiftende arvingers indgivelse af en opgørelse over boets

aktiver og passiver (§ 25, stk. 5, og § 33, stk. 3) og privatskiftende arvingers

indsendelse af boopgørelse (§ 32), jf. herved også lovforslagets § 2, nr. 1-3.

Krav om underskrift stilles også i forbindelse med bobestyrerens indsen-

delse af den endelige boopgørelse (§ 68, stk. 3), men reglen herom foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Med lovforslaget foreslås det at indføre et nyt

kapitel 31 a

med en ny

§ 115

i dødsboskifteloven om digital kommunikation med skifteretten. Forslaget

ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital kommunikation i civile

retssager finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvister efter

dødsboskiftelovens § 98. Den foreslåede § 115 a finder således anvendelse

i andre tilfælde.

Til § 115 a

Det foreslås i

stk. 1,

at krav om skriftlighed i dødsboskifteloven ikke er til

hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation.

Et krav om skriftlighed i dødsboskifteloven skal derfor ikke fortolkes som

et krav om fremsendelse af et fysisk dokument.

Det foreslås i

stk. 2,

at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skif-

teretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til

det.

Fremover vil udgangspunktet være, at meddelelser til skifteretten kan frem-

sendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med Digital Post. I de tilfælde, hvor

loven kræver, at samtlige arvinger har underskrevet, og der er mere end én

arving, vil den eller de øvrige arvingers underskrifter f.eks. kunne fremgå af

en eller flere indskannede underskriftssider. Alternativt vil arvingerne

kunne give skiftefuldmagt til én arving eller en anden repræsentant og skif-

tefuldmagterne vil kunne dokumenteres over for skifteretten, eventuelt ved

indskannede underskrifter på skiftefuldmagterne.

I særlige tilfælde kan skifteretten stille krav om, at meddelelser til skifteret-

ten forsynes med original underskrift. Dette kunne eksempelvis være tilfæl-

det, hvis skifteretten måtte være i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører

fra den pågældende arving.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Ægtefælleskifteloven indeholder ikke regler om digital kommunikation med

skifteretten, idet reglerne herom i lovens §§ 70 og 71 ikke er sat i kraft.

Ægtefællesskifteloven stiller efter sin ordlyd ikke krav om original under-

skrift, men det følger af lovens forarbejder, at skriftlighedskravet i de be-

stemmelser i ægtefælleskifteloven, der angår adgang til at gøre indsigelse til

skifteretten (§ 29, stk. 2, og § 30, stk. 3), skal forstås på den måde, at der

skal fremsendes et papirdokument med original underskrift til skifteretten

(FT 2010-11, A, L 193 som fremsat, side 69 og 70).

Det foreslås at ophæve ægtefælleskiftelovens §§ 70 og 71, som ikke er sat i

kraft, og i stedet at indsætte en ny

§ 70

om digital kommunikation med skif-

teretten, som svarer til de foreslåede bestemmelser angående digital kom-

munikation med skifteretten i henholdsvis dødsboskifteloven og konkurslo-

ven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og § 4, nr. 2.

Det fremgår af ægtefællesskiftelovens § 2, stk. 4, at retsplejelovens regler

om borgerlige sager finder anvendelse ved skifterrettens behandling af en-

kelttvister under en bobehandling, jf. efter ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1.

Det betyder blandt andet, at ved skifterettens behandling af sådanne tvister

gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsple-

jelovens § 148 a om domstolenes sagsportal. Den foreslåede § 70 om digital

kommunikation med skifteretten ændrer ikke herpå, og bestemmelsen finder

således anvendelse i andre tilfælde.

Til § 70

Det foreslås i

stk. 1,

at krav om skriftlighed i ægtefælleskifteloven ikke er

til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunika-

tion. Et krav om skriftlighed i ægtefælleskifteloven skal derfor ikke fortol-

kes som et krav om fremsendelse af et fysisk dokument.

Det foreslås i

stk. 2,

at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skif-

teretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til

det.

Fremover vil udgangspunktet være, at meddelelser til skifteretten kan frem-

sendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med Digital Post.

I særlige tilfælde vil skifteretten kunne stille krav om, at meddelelser til skif-

teretten forsynes med original underskrift. Dette kunne eksempelvis være

tilfældet, hvis skifteretten måtte være i tvivl om, hvorvidt en meddelelse

hidrører fra den pågældende ægtefælle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Konkurslovens § 7 a indeholder en bestemmelse om digital kommunikation

i forbindelse med begæring om konkurs, rekonstruktionsbehandling eller

gældssanering.

Efter konkurslovens § 7 a kan retten, såfremt den finder anledning hertil,

stille krav om, at begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller

gældssanering forsynes med original underskift. Bestemmelsen indebærer,

at der ikke gælder et generelt krav om original underskrift i forbindelse med

fremsendelse af sådanne begæringer til skifteretten.

Det foreslås, at konkurslovens § 7 a ophæves. Dette skal ses i sammenhæng

med lovforslagets § 4, nr. 2, om indførelse af et nyt kapitel om digital kom-

munikation med skifteretten i insolvenssager. De foreslåede nye regler vil

også omfatte de tilfælde, som er omfattet af § 7 a, der derfor bliver overflø-

dig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås i konkursloven at indsætte et nyt

kapitel 29 a

med en ny

§ 237

om digital kommunikation med skifteretten, som svarer til de foreslåede

bestemmelser angående digital kommunikation med skifteretten i henholds-

vis dødsboskifteloven og ægtefællesskifteloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7,

og § 3, nr. 1.

Det fremgår af konkurslovens § 243, at retsplejelovens regler om borgerlige

sager finder anvendelse ved skifterrettens behandling af tvister. Det betyder

blandt andet, at ved skifterettens behandling af tvister i konkursboer gælder

retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens

§ 148 a om domstolenes sagsportal. Den foreslåede § 237 a om digital kom-

munikation med skifteretten ændrer ikke herpå, og bestemmelsen finder så-

ledes anvendelse i andre tilfælde.

Til § 237 a

Det foreslås i

stk. 1,

at krav om skriftlighed i konkursloven ikke er til hinder

for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Et

krav om skriftlighed i konkursloven skal derfor ikke fortolkes som et krav

om fremsendelse af et fysisk dokument.

Bestemmelsen omfatter bl.a. begæringer om konkurs, rekonstruktionsbe-

handling eller gældssanering, jf. konkurslovens § 7, hvor digital kommuni-

kation i dag er reguleret af konkurslovens § 7 a. Sidstnævnte bestemmelse

foreslås imidlertid med lovforslagets § 4, nr. 1, ophævet i konsekvens af

nærværende forslag om et indføre en mere generel bestemmelse om digital

kommunikation med skifteretten.

Bestemmelsen omfatter f.eks. også anmodninger om forlængelse af fristen

for møde om et rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens § 13 a, stk. 2,

skyldnerens afgivelse af oplysninger, jf. konkurslovens § 22, stk. 2, og be-

gæring om afholdelse af skiftesamling til valg af kurator, jf. konkurslovens

§ 108, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skif-

teretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til

det.

Fremover vil udgangspunktet være, at meddelelser til skifteretten kan frem-

sendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med Digital Post.

I særlige tilfælde vil skifteretten kunne stille krav om, at meddelelser til skif-

teretten forsynes med original underskrift. Dette kunne eksempelvis være

tilfældet, hvis skifteretten måtte være i tvivl om, hvorvidt en begæring hid-

rører fra den pågældende part i sagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Ved lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven,

lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af fællesbo mv. (Digital kommu-

nikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om

vidneforvarede mv.) blev der fastsat regler om digital kommunikation i bl.a.

dødsboskifteloven og konkursloven, jf. lovens §§ 2 og 3.

Bestemmelserne er dog aldrig sat i kraft, og de er ikke længere tidssvarende.

Det foreslås på den baggrund at ophæve §§ 2 og 3 i lov nr. 447 af 9. juni

2004.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der nu foreslås indsat nye regler

om digital kommunikation med skifteretten i bl.a. dødsboskifteloven og

konkurslovens, jf. lovforslagets §§ 2 og 4.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens

§§ 2-4 (ændring af dødsboskifteloven, ægtefælleskifteloven og konkurslo-

ven) ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1445 af 29. september

2020, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 42.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kun den, der har bestået ju-

ridisk kandidateksamen, kan be-

skikkes.

Stk. 4-5.

---

§ 52.

---

Stk. 2.

Til at beklæde disse stillin-

ger kræves, at vedkommende har

bestået juridisk kandidateksamen.

§ 105.

Rigsadvokaten, statsadvo-

katerne og de personer, der er anta-

get til bistand for disse eller for en

politidirektør ved den retlige be-

handling af straffesager, skal have

bestået juridisk kandidateksamen.

Rigsadvokaten og statsadvokaterne

skal i reglen opfylde betingelserne

for at blive beskikket som advokat

med hensyn til forudgående prak-

tisk virksomhed, jf. § 119.

Stk. 2-4.

---

§ 42, stk. 3, § 52, stk. 2,

105, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »juridisk

kandidateksamen«

til:

»dansk juri-

disk bachelor- og kandidateksa-

men«.

Gældende formulering

§ 54.

---

Stk. 2-5

---

Lovforslaget

§ 54

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Ikketjenestemandsansatte

fuldmægtige afskediges fra udgan-

gen af den måned, hvori de fylder

70 år.«

§ 54 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter

»2. pkt.,«: »og stk. 6«.

§ 54 a.

Sager om afsked uden an-

søgning af en fuldmægtig indbrin-

ges af Domstolsstyrelsen for Den

Særlige Klageret. Afskedigelse

uden ansøgning efter § 54, stk. 2,

2. pkt., sker dog administrativt.

Stk. 2-6.

---

§ 349.

Opfylder stævningen ikke

§ 349, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og

kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og

stk. 5, 2. pkt.,«.

stk. 5, 2. pkt., og er den herefter

uegnet til at danne grundlag for sa-

gens behandling, afvises sagen ved

en beslutning, der meddeles sagsø-

geren. Det samme gælder, hvis der

ikke indleveres kopier som fastsat i

§ 348, stk. 4, eller hvis stævningen

eller en anden anmodning til retten

ikke indleveres til retten i overens-

stemmelse med kravene i § 148 a,

stk. 1. Efter sagsøgerens anmod-

ning træffes afgørelsen om afvis-

ning ved kendelse.

Stk. 2.

---

Gældende formulering

Lovforslaget

§2

I lov om skifte af dødsboer, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1335 af 26. no-

vember 2015, som ændret ved lov

nr. 447 af 9. juni 2004, § 6 i lov nr.

550 af 30. maj 2017 og § 8 i lov nr.

683 af 8. juni 2017, foretages føl-

gende ændringer:

§ 25.

---

§ 25, stk. 5, 2, pkt.,

§ 33, stk.

Stk. 2-4

---

3, 2. pkt.,

udgår ”indgives i to ek-

Stk. 5.

Arvingerne skal senest 6 må- semplarer, der begge”.

neder efter dødsdagen, dog senest 2

måneder efter boets udlevering,

indgive en opgørelse over boets ak-

tiver og passiver pr. dødsdagen.

Opgørelsen indgives i to eksempla-

rer, der begge skal være underskre-

vet af samtlige arvinger. Justitsmi-

nisteren kan efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere

regler om opgørelsen. En kreditor

eller legatar, som har retlig inte-

resse deri, kan forlange at blive

gjort bekendt med opgørelsen.

Stk. 6

---

§ 32.

Boopgørelsen indsendes se-

§ 32, 1. pkt.,

udgår ”i to eksem-

nest 15 måneder efter dødsdagen i plarer”, og ”et eksemplar” ændres

to eksemplarer til skifteretten, som til: ”kopi af”.

videresender et eksemplar af opgø-

relsen til told- og skatteforvaltnin-

gen. I henvisningsboer, jf. § 2, ind-

sendes boopgørelsen dog senest 15

måneder fra henvisningsdagen.

Begge eksemplarer af opgørelsen

skal være underskrevet af samtlige

arvinger.

Gældende formulering

§ 33.

---

Stk. 2

---

Stk. 3.

Arvingerne skal i forbindelse

med boets udlevering indgive en

opgørelse over boets aktiver og

passiver til skifteretten. Opgørelsen

indgives i to eksemplarer, der

begge skal være underskrevet af

samtlige arvinger. Justitsministeren

kan efter forhandling med skattemi-

nisteren fastsætte nærmere regler

om opgørelsen. En kreditor eller le-

gatar, som har retlig interesse deri,

kan forlange at blive gjort bekendt

med opgørelsen.

§ 68. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Den endelige boopgørelse

indsendes inden 2 uger i et eksem-

plar til told- og skatteforvaltningen

og i et eksemplar til skifteretten.

Begge eksemplarer skal være un-

derskrevet af bobestyreren.

Lovforslaget

§ 25, stk. 5, 2, pkt.,

§ 33, stk.

3, 2. pkt.,

udgår ”indgives i to ek-

semplarer, der begge”.

§ 32, 3. pkt.,

ændres ”Begge ek-

semplarer af opgørelsen” til: ”Op-

gørelsen”.

§ 68, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”i et

eksemplar til told- og skatteforvalt-

ningen og i et eksemplar til” til: ”til

skatteforvaltningen og”.

§ 68, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 80, stk. 6,

ophæves.

§ 80. ---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Grundbeløbet i stk. 2 regule-

res efter personskattelovens § 20,

dog således at det regulerede beløb

afrundes opad til nærmeste krone-

beløb, der kan deles med 100.000.

Gældende formulering

Lovforslaget

Efter kapitel 31 indsættes:

»Kapitel 31 a

Digital kommunikation

§ 115 a.

Krav om skriftlighed er

ikke til hinder for, at meddelelser til

skifteretten sendes som digital

kommunikation.

Stk. 2.

Skifteretten kan bestemme,

at en meddelelse til skifteretten skal

forsynes med original underskrift,

når den finder anledning til det.«

§3

I lov nr. 594 af 14. juni 2011 om

ægtefælleskifte m.v., som ændret

ved § 2 i lov nr. 550 af 30. maj 2017

og § 18 i lov nr. 1711 af 27. decem-

ber 2018, foretages følgende æn-

dring:

Gældende formulering

§ 70.

Krav om skriftlighed eller un-

derskrift er ikke til hinder for, at

meddelelser til skifteretten sendes

som digital kommunikation. Med-

delelsen skal være forsynet med en

digital signatur.

Stk. 2.

Domstolsstyrelsen kan fast-

sætte nærmere regler om digital

kommunikation med skifteretten,

herunder om anvendelsen af digital

signatur.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses

for at være kommet frem, når den

kan gøres tilgængelig for skifteret-

ten.

Stk. 4.

Hvis en digital meddelelse

ikke er forsynet med digital signa-

tur eller er behæftet med andre fejl,

der gør den uegnet til at indgå i skif-

terettens behandling af en sag, kan

skifteretten afvise meddelelsen el-

ler fastsætte en frist for afhjælpning

af mangelen. Efter anmodning træf-

fes afgørelsen om afvisning ved

kendelse.

§ 71.

Skifteretten kan ved medde-

lelser fra retten anvende digital

kommunikation, hvis modtageren

har samtykket i at modtage medde-

lelser på denne måde, jf. dog om

forkyndelse retsplejelovens § 155,

nr. 2. Samtykke kan gives for den

enkelte sag eller generelt. Medde-

lelser, der indeholder fortrolige op-

lysninger, skal krypteres eller sik-

res på anden forsvarlig måde.

Lovforslaget

§§ 70

ophæves, og i stedet

indsættes:

»§ 70.

Krav om skriftlighed er ikke

til hinder for, at meddelelser til

skifteretten sendes som digital

kommunikation.

Stk. 2.

Skifteretten kan bestemme,

at en meddelelse til skifteretten skal

forsynes med original underskrift,

når den finder anledning til det.«

Gældende formulering

Lovforslaget

§4

I konkursloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 11 af 6. januar 2014, som

ændret ved § 3 i lov nr. 84 af 28.

januar 2014, § 3 i lov nr. 737 af 25.

juni 2014, § 16 i lov nr. 573 af 4.

maj 2015, § 3 i lov nr. 550 af 30.

maj 2017, § 36 i lov nr. 1555 af 19.

december 2017 og § 32 i lov nr. 58

af 30. januar 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 7 a.

Retten kan bestemme, at be-

§ 7 a

ophæves.

gæring om rekonstruktionsbehand-

ling, konkurs eller gældssanering

skal forsynes med original under-

skrift, når den finder anledning her-

til.

Efter kapitel 29 indsættes i

afsnit

»Kapitel 29 a

Digital kommunikation

§ 237 a.

Krav om skriftlighed er

ikke til hinder for, at meddelelser til

skifteretten sendes som digital

kommunikation.

Stk. 2.

Skifteretten kan bestemme,

at en meddelelse til skifteretten skal

forsynes med original underskrift,

når den finder anledning til det.«

Gældende formulering

Lovforslaget

§5

I lov nr. 447 af 9. juni 2004 om æn-

dring af retsplejeloven, konkurslo-

ven, lov om skifte af dødsboer og

lov om skifte af fællesbo m.v. (Di-

gital kommunikation i retsplejen,

kendelser med begrænset sagsfrem-

stilling, regler om vidneforvarede

m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr.

1242 af 18. december 2012, § 4 i

lov nr. 1867 af 29. december 2015

og § 6 i lov nr. 670 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændring:

§2

I konkursloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 118 af 4. februar 1997, som

ændret ved § 3 i lov nr. 402 af 26.

juni 1998, § 3 i lov nr. 215 af 31.

marts 2004 og § 3 i lov nr. 216 af

31. marts 2004, foretages følgende

ændring:

Efter kapitel 29 indsættes:

»Kapitel 29 a

Digital kommunikation

§ 237 a.

Krav om skriftlighed eller

underskrift er ikke til hinder for, at

meddelelser til skifteretten sendes

som digital kommunikation. Med-

delelsen skal være forsynet med en

digital signatur.

Stk. 2.

Domstolsstyrelsen kan fast-

sætte nærmere regler om digital

kommunikation med skifteretten,

herunder om anvendelsen af digital

signatur.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses

for at være kommet frem, når den

kan gøres tilgængelig for skifteret-

ten.

Stk. 4.

Hvis en digital meddelelse

ikke er forsynet med digital signa-

tur eller er behæftet med andre fejl,

der gør den uegnet til at indgå i

skifterettens behandling af en sag,

kan skifteretten afvise meddelelsen

eller fastsætte en frist for afhjælp-

ning af manglen. Efter anmodning

træffes afgørelsen om afvisning

ved kendelse.

§§ 2

ophæves.

§ 237 b.

Skifteretten kan ved med-

delelser fra retten anvende digital

kommunikation, hvis modtageren

har samtykket i at modtage medde-

lelser på denne måde, jf. dog om

forkyndelse retsplejelovens § 155,

nr. 2. Samtykke kan gives for den

enkelte sag eller generelt. Medde-

lelser, der indeholder fortrolige op-

lysninger, skal krypteres eller sik-

res på anden forsvarlig måde. «

§3

I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om

skifte af dødsboer, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 1116 af 29. december

1999 og § 4 i lov nr. 215 af 31.

marts 2004, foretages følgende æn-

dring:

Efter kapitel 31 indsættes:

»Kapitel 31 a

Digital kommunikation

§ 115 a.

Krav om skriftlighed eller

underskrift er ikke til hinder for, at

meddelelser til skifteretten sendes

som digital kommunikation. Med-

delelsen skal være forsynet med en

digital signatur.

Stk. 2.

Domstolsstyrelsen kan fast-

sætte nærmere regler om digital

kommunikation med skifteretten,

herunder om anvendelsen af digital

signatur.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses

for at være kommet frem, når den

Gældende formulering

kan gøres tilgængelig for skifteret-

ten.

Stk. 4.

Hvis en digital meddelelse

ikke er forsynet med digital signa-

tur eller er behæftet med andre fejl,

der gør den uegnet til at indgå i skif-

terettens behandling af en sag, kan

skifteretten afvise meddelelsen el-

ler fastsætte en frist for afhjælpning

af mangelen. Efter anmodning træf-

fes afgørelsen om afvisning ved

kendelse.

§ 115 b.

Skifteretten kan ved med-

delelser fra retten anvende digital

kommunikation, hvis modtageren

har samtykket i at modtage medde-

lelser på denne måde, jf. dog om

forkyndelse retsplejelovens § 155,

nr. 2. Samtykke kan gives for den

enkelte sag eller generelt. Medde-

lelser, der indeholder fortrolige op-

lysninger, skal krypteres eller sik-

res på anden forsvarlig måde.«

Lovforslaget