Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2257269_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
7. oktober 2020
Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
Hermed uddrag af statsministerens skriftlige redegørelse til Folketinget for af-
vikling af regeringens lovprogram for 2020-21. Uddraget omfatter de lov-
forslag, der forventes henvist til Retsudvalget.
Med venlig hilsen
Signe Draabe Bruunsgaard,
Udvalgsassistent
Side 1 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
2257269_0002.png
1) Justitsministeren
Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Adgang
til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i kriminalfor-
sorgens institutioner m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke den sociale stofmisbrugsbehandling i kri-
minalforsorgens institutioner i forhold til det nuværende behandlingstilbud. I
øvrigt tilpasses reglerne om behandlingsgarantien for social stofmisbrugsbe-
handling, så de kommer til at afspejle praksis.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 150 (folketingsåret 2019-20).
Ændring af straffeloven m.v. (Selvstændig bestemmelse om angreb med
genstande på personer i offentlig tjeneste og skærpelse af straffen for
forsætlig fareforvoldelse) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skærpe strafniveauet for angreb med genstande
på personer i offentlig tjeneste eller hverv og for affyring af fyrværkeri mod
privatpersoner. Lovforslaget skal ses i lyset af de angreb med fyrværkeri mod
politi og beredskab, der fandt sted omkring årsskiftet 2019/2020.
Ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov
om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting
ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af
covid-19) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at bringe værnetingsreglerne for gældssanering i
overensstemmelse med EU-retten på de punkter, hvor de har vist sig at være
i strid med EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. Lovforslaget
har endvidere til formål i anledning af covid-19 at forbedre mulighederne for,
at virksomheder, der er levedygtige, men har forbigående økonomiske van-
skeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs.
Lov om retsafgifter (Okt II)
Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om retsafgifter, så de bliver let-
tere at forstå og anvende for borgerne og myndighederne. Lovforslaget bygger
på en betænkning fra Retsplejerådet.
Ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) (Nov
I)
Side 2 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
2257269_0003.png
Formålet med lovforslaget er at ændre straffelovens § 216 om voldtægt, så det
fremgår, at samleje skal foregå med samtykke. Lovforslaget bygger på enig-
hedspapiret om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fra september
2020 og tager i øvrigt afsæt i Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om
en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Lovforslaget er desuden en op-
følgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” mellem Social-
demokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni
2019.
Ændring af lov om politiets virksomhed (Udløbsklausul med hensyn til
udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud til kommune)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at tage stilling til eventuel ophævelse af udløbsklau-
sulen (”solnedgangsklausulen”) i lov nr. 131 af 27. februar 2018 om ændring
af politiloven, der handler om udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler
om zoneforbud til en kommune.
Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Tilbagerulning af pe-
bersprayordningen, udenlandske civile statsmyndigheders adgang til at
bære samt ind- og udføre visse våben m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at justere den gældende ordning for privates erhver-
velse og besiddelse af peberspray på baggrund af en evaluering af de forelø-
bige erfaringer med ordningen fra september 2020. Som led heri vil personer
med et særligt beskyttelsesbehov, som kan meddeles tilladelse fra politiet til at
besidde og bære peberspray i det offentlige rum (f.eks. stalking-ofre), blive
fritaget for afgiftspligten i forbindelse med ansøgning om tilladelse. Lovforsla-
get forventes derudover at indeholde en justering af våbenlovens regler om
udenlandske civile statsmyndigheders adgang til at bære, ind- og udføre visse
våben samt tilpasninger og andre mindre ændringer af våbenloven som følge
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019
om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer m.v.
Ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats
mod farlig kørsel m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skærpe strafniveauet efter straffelovens be-
stemmelser om farlig kørsel og udvide kredsen af personer, som er berettiget
til efterladtegodtgørelse. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens udspil
mod vanvidskørsel fra februar 2020.
Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Færre udvisningsdømte i
danske fængsler) (Nov I)
Side 3 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
2257269_0004.png
Lovforslaget har til formål at ændre vilkårene for udvisningsdømtes afsoning i
danske fængsler med henblik på at styrke motivationen for de pågældende til
at medvirke til overførsel til afsoning i hjemlandet. Lovforslaget er en del af
regeringens styrkede hjemrejseindsats.
Ændring af relevante love (Gennemførsel af flerårsaftale for politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2024) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige
tiltag, som en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
for 2021-2024 måtte indebære. Aftalen forventes indgået i efteråret 2020.
Ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler og ud-
videlse af politiklageordningen) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at etablere et nyt uafhængigt tilsyn med tekniske
beviser under samme ledelse som Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Lovforslaget har endvidere bl.a. til formål at udvide Politiklagemyndighedens
eksisterende kompetence til
ud over det politiuddannede personale
at om-
fatte andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politi-
mæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse.
Ændring af straffeloven, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og
lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (Skær-
pelse af straffen for butikstyveri og sikring af kontrollen med handel med
brugte genstande og hindring af videresalg af stjålne, forfalskede eller
ulovligt udførte genstande) (Dec I)
Lovforslaget har for det første til formål at skærpe bødestraffen for butikstyveri,
herunder i gentagelsestilfælde. Lovforslaget har for det andet til formål at sikre
kontrollen med handel med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne,
forfalskede eller ulovligt udførte genstande. Denne del af lovforlaget har bag-
grund i en kommende betænkning fra Udvalget om revision af auktionsleder-
loven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.
Ændring af straffeloven (Styrket indsats mod pædofili) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen imod pædofili ved bl.a. at krimi-
nalisere besiddelse af børnesexdukker og skærpe straffen for seksuelle over-
greb mod børn.
Ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov om ægtefælle-
skifte m.v. og konkursloven (Effektivisering af straffesagskæden, digital
kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmæg-
tige m.v.) (Jan II)
Side 4 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
2257269_0005.png
Lovforslaget har for det første til formål at skabe forudsætningerne for, at sags-
behandlingstiderne i straffesagskæden, herunder hos domstolene, kan blive
nedbragt. Det nærmere indhold af lovforslaget vil blive fastlagt med inddra-
gelse af straffesagskædens aktører. Lovforslaget har endvidere til formål ge-
nerelt at give mulighed for digital kommunikation med skifteretten ved behand-
lingen af dødsboer, ægtefælleskifte, konkurs, rekonstruktion og gældssane-
ring. Lovforslaget har endelig til formål at fastsætte en pligtig afgangsalder for
dommerfuldmægtige på 70 år svarende til den pligtige afgangsalder for dom-
mere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.
Ændring af straffeloven (Udvidelse af de strafskærpende omstændighe-
der i forbindelse med hadforbrydelser) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at revidere straffelovens bestemmelse om strafskær-
pende omstændigheder med henblik på at udvide anvendelsesområdet for
straffelovens § 81, nr. 6. Lovforslaget udgør en del af justitsministerens ar-
bejde med styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser.
Lovgivning om forbrugerbeskyttelse ved køb af varer og køb af digitalt
indhold og digitale tjenester (Feb I)
Lovforslaget har til formål i dansk ret at gennemføre varedirektivet, direktivet
om digitalt indhold og digitale tjenester samt den del af direktivpakken ”New
Deal for Consumers”, der vedrører Justitsministeriets
område. Direktiverne har
til formål at harmonisere og modernisere reglerne om forbrugerbeskyttelse
samt at føre reglerne ind i den digitale tidsalder.
Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Styrkelse af passik-
kerheden) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at styrke passikkerheden.
Ændring af straffeloven og tilholdsloven (Styrket indsats mod stalking)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod stalking. Lovforslaget for-
ventes i den forbindelse at udmønte flere initiativer fra regeringens kommende
udspil mod stalking.
Ændring af politiloven (Tryghedsskabende opholdsforbud) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for, at politiet kan udstede et
midlertidigt forbud mod ophold i et geografisk afgrænset område, f.eks. en
plads, ved en station eller lignende, hvis en gruppe af personer udviser en
utryghedsskabende adfærd i området. Forbuddet vil ikke forhindre almindelig
Side 5 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
2257269_0006.png
færdsel i området som eksempelvis færdsel til og fra stationer og butikker
mv. i området.
Lov om beskyttelse af whistleblowere (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2019/1937 fra oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indbe-
retter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet), i dansk ret.
Ændring af konkursloven (Gennemførelse af rekonstruktions- og insol-
vensdirektivet m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre rekonstruktions- og insolvensdirekti-
vet i dansk ret og i øvrigt justere konkurslovens regler med henblik på at for-
bedre mulighederne for, at bl.a. iværksættere, som kommer i økonomiske van-
skeligheder, kan starte ny virksomhed.
Ændring af retsplejeloven (Revision af reglerne om registrering og opbe-
varing af oplysninger om tele- og internettrafik (logning)) (Feb II)
Lovforslaget vil omfatte en revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om udby-
deres pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger
om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Redegørelser til Folketinget:
Redegørelse til Folketinget om status over dansk politis situation i forhold
til Europol (Okt II)
Redegørelse til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysninger uden for strafferetsplejen (Mar II)
Side 6 | 6