REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 399
Offentligt

Dato: 04-08-2021

J. nr.: 2021-068962

Dok.nr.:

POLITIOMRÅDET

NATIONAL

EFTERFORSKNINGS-

AFDELING

Notat om efterforskningen af en sag om omfattende sek-

suel afpresning via digitale medier (Operation sextortion)

1. Indledning

Ved Retten i Esbjergs dom af den 9. december 2020 blev en på daværende tids-

punkt 22-årig mand idømt 6 års fængsel bl.a. for systematisk i en periode på over

tre år fra 2016 til 2019 via digitale medier at have begået strafbare forhold af sek-

suel karakter mod 170 piger primært i alderen 13-17 år. En betydelig andel af for-

holdene blev anmeldt løbende til politiet i gerningsperioden, uden at gerningsman-

den blev pågrebet. Justitsministeriet har derfor anmodet Rigspolitiet om at rede-

gøre for forløbet af efterforskningen i sagen. Der henvises i den forbindelse til

justitsministerens besvarelse af 29. juni 2021 af spørgsmål nr. 1226 fra Folketin-

gets Retsudvalg.

Det foreliggende notat indeholder en kort beskrivelse af de centrale strafbare for-

hold, herunder sextortion og de metoder, som gerningsmanden anvendte (afsnit

2). Notatet indeholder endvidere en overordnet beskrivelse af de anmeldelser, som

politiet har modtaget i sagen, samt en nærmere beskrivelse af sagsforløbet pri-

mært hos Syd- og Sønderjyllands Politi, hvis efterforskning og koordinering af sa-

gen førte til anholdelsen af gerningsmanden (afsnit 3). Herudover er der redegjort

for de efterforskningsmæssige udfordringer i sagen (afsnit 4) samt nyere og kom-

mende relevante initiativer på området (afsnit 5 og 6). Endelig indeholder notatet

en vurdering af, om der på baggrund af erfaringerne fra den omhandlede efter-

forskning er behov for yderligere tiltag, der kan bidrage til at sikre, at der fremover

i lignende sager i videst muligt omfang sker en tilstrækkelig og rettidig koordination

og efterforskning på tværs af politikredsene (afsnit 7).

Til brug for udarbejdelse af notatet er der indhentet bidrag fra Syd- og Sønderjyl-

lands Politi, som i den forbindelse bl.a. har gennemgået bilagene i samtlige de

anmeldte forhold. Herunder er det undersøgt, hvilke bilag og oplysninger der var

til rådighed for politiet på anmeldelsestidspunktet, ligesom det er sammenholdt

med, om der senere tilgik yderligere oplysninger, der ændrede på gerningsindhol-

det.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

2. De strafbare forhold

Sagen har i politiet og medierne været omtalt under navnet ”Operation sextortion”.

Sextortion, der er sammentrækning

af ordene ”sex” og

det engelske ord

”extortion”

(på dansk ”afpresning”),

indebærer, at gerningsmanden truer med at offentliggøre

billeder eller videoer af forurettede, hvor forurettede optræder nøgen eller i en sek-

suel situation. Gerningsmanden kræver typisk, at den forurettede sender penge,

billeder eller videoer af sig selv

–

ofte af mere grænseoverskridende seksuel ka-

rakter, end de billeder, som gerningsmanden truer med at offentliggøre

–

eller at

den forurettede mødes med gerningsmanden for at have sex.

Handlinger, der betegnes som sextortion, kan udgøre forskellige strafbare forhold.

Det fremgår således også af Retten i Esbjergs dom, at gerningsmanden i forbin-

delse med sagen er fundet skyldig i overtrædelse af flere forskellige straffebestem-

melser.

Ved dommen blev gerningsmanden bl.a. dømt for ulovlig tvang ved i adskillige til-

fælde at tvinge piger og unge kvinder til at sende nøgenbilleder eller lignende samt

sende billeder og videoer, hvor de berørte sig selv uden på kønsdelen. Tvangen

blev udøvet gennem trusler om at offentliggøre enten intime oplysninger om eller

nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter af den forurettede. Gerningsman-

den blev endvidere dømt for andet seksuelt forhold end samleje under trussel om

vold og tvang (i flere tilfælde med et barn under 15 år) ved på samme måde at

tvinge eller forsøge at tvinge de forurettede til bl.a. at udføre seksuelle handlinger

på dem selv ved indførsel af en finger og/eller genstande i kønsdelen eller anus

og sende billeder eller videoer heraf til sig. Derudover blev gerningsmanden i et

tilfælde dømt for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje ved anvendelse

af tilsvarende trussel, ligesom han overfor samme forurettede blev dømt for vidne-

trusler. Endelig blev gerningsmanden dømt for trusler, besiddelse og deling af bør-

neporno, blufærdighedskrænkelser.

Gerningsmanden fik kontakt med de forurettede via sociale medier som f.eks.

Yubo, der særligt er brugt af teenagere. Den efterfølgende afpresning af de foru-

rettede foregik primært via Snapchat, hvor gerningsmanden anvendte en række

falske profiler med forskellige, almindelige danske navne, f.eks. Anders Hansen

eller Jonas Hansen.

I den indledende kontakt til de forurettede anvendte gerningsmanden fem forskel-

lige metoder,

som i dommen kaldes 1) ”sixpack for røv”, 2) ”penge

for billede af

røv”, 3) ”personlig træner”, 4) ”intime samtaler” og 5) ”medlidenhedskortet”.

Ved

den første og anden metode tilbød gerningsmanden henholdsvis at sende billeder

af sin

”sixpack”

eller at overføre penge, hvis forurettede sendte et billede af sin

bagdel. Ved den tredje metode oplyste gerningsmanden, at han var personlig træ-

ner, og at den forurettede skulle sende billeder af sin krop, herunder billeder af sin

Side 2

Gerningsmanden er dømt for overtrædelse af bl.a. følgende bestemmelser: Straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, §

225 jf. § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og § 222, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. § 21, § 232 til dels jf. § 21, § 235, stk. 1

og stk. 2, § 260, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 21, § 266 og § 123, stk. 1.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

bagdel, hvis gerningsmanden skulle hjælpe med et træningsprogram. Ved den

fjerde metode stillede gerningsmanden intime spørgsmål om den forurettedes sex-

liv, og ved den femte metode vandt gerningsmanden den forurettedes tillid ved at

fortælle historier om, at han f.eks. var blevet voldtaget. Hvis den forurettede skrev

intime oplysninger eller sendte intime billeder af sig selv, gemte gerningsmanden

oplysningerne og/eller billederne og anvendte dem efterfølgende til at afpresse på-

gældende for bl.a. at få flere billeder eller videoer af forurettede. De forurettede

sendte som regel de intime oplysninger og billeder på Snapchat, som er kendeteg-

net ved, at billeder

mv. ikke gemmes i app’en.

Gerningsmanden gemte imidlertid

billederne ved bl.a. at tage skærmbilleder på sin mobiltelefon eller ved med sin

iPad at tage billeder af skærmen på mobilen.

Side 3

3. Det tidsmæssige forløb i sagen

3.1. Indgivne anmeldelser

De pådømte forhold i straffesagen omfatter 170 forurettede piger og unge kvinder,

og forholdene har fundet sted i perioden fra begyndelsen af 2016 til den 2. april

2019, som er dagen før, gerningsmanden blev anholdt.

Det fremgår af Syd- og Sønderjyllands Politis sagsmateriale, at 68 af de forurettede

eller deres pårørende anmeldte forholdene til politiet i perioden fra februar 2016 til

den 2. april 2019. Den sidste anmeldelse, der vedrørte voldtægtsforholdet i sagen,

blev indgivet i august 2019, dvs. efter gerningsmanden var pågrebet. De øvrige

101 forurettede har Syd- og Sønderjyllands Politi identificeret i forbindelse med

efterforskningen af sagen, hvilket er nærmere beskrevet nedenfor, jf. afsnit 4.

Ud fra de oplysninger, som Rigspolitiet er i besiddelse af, kan det konstateres, at

de 69 forurettede har indgivet anmeldelse til politiet i følgende år:

- 2016: To anmeldelser fordelt på to politikredse

- 2017: Fire anmeldelser fordelt på fire politikredse

- 2018: 41 anmeldelser fordelt på 12 politikredse

- 2019: 22 anmeldelser fordelt på syv politikredse.

Hovedparten af de 69 anmeldelser er indgivet ved, at de forurettede eller deres

pårørende henvendte sig hos politikredsene enten ved personligt fremmøde, tele-

fonisk henvendelse eller skriftlig henvendelse. I 13 tilfælde er der indgivet anmel-

delse ved anvendelse af anmeldelsesportalen på politi.dk, heraf to i 2017, fire i

2018 og syv i 2019.

NC3, der er en del af Rigspolitiet og har ansvaret for visitation af anmeldelser om

digitale sexkrænkelse, overgreb mod børn på nettet, grooming og sextortion indgi-

vet via politi.dk, har inden videresendelse til politikredsene foretaget sagsskridt og

eventuelt indledende efterforskningsskridt i disse sager, herunder indhentelse af

oplysninger hos det anvendte sociale medie samt undersøgelse af, om f.eks. det

anmeldte profilnavn i forvejen er registreret i politiets systemer. En sag blev vide-

resendt til LCIK (Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet),

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

idet det anmeldelsen blev vurderet som en sag om pengeafpresning udøvet gen-

nem en masseafpresningsmail. Denne anmeldelse blev efterfølgende fordelt til en

politikreds til videre efterforskning.

3.2. Efterforskningen

I det følgende er der redegjort for forløbet af efterforskningen i sagen. Der er taget

udgangspunkt i Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning, som var afgørende

for den samlede afdækning af gerningsmandens seksuelle forbrydelser.

Den første anmeldelse, som Syd- og Sønderjyllands Politi modtog i sagen, blev

indgivet i juni 2016 og vedrørte en 15-årig pige. Det fremgik af oplysninger på an-

meldelsestidspunktet, at en uidentificeret gerningsmand på Snapchat havde bedt

pigen om at sende billeder af bl.a. hendes bryster og kønsdel. Gerningsmanden

skrev til pigen, at han ikke ville dele noget, så længe hun gjorde, som han sagde.

Det bemærkes, at gerningsmandens beskeder til forurettede ikke havde en ordlyd,

der var enslydende med andre trusselsbeskeder i sagskomplekset. Politiet modtog

ved anmeldelsen oplysninger om det profilnavn, som gerningsmanden havde an-

vendt. Politiet vurderede på grundlag af de foreliggende oplysninger, at der var tale

om en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi indledte efterforskning i sagen, herunder flere afhø-

ringer af forurettede. Politikredsen henlagde sagen i december 2016 i medfør af

retsplejelovens § 749, stk. 2, idet politikredsen fandt, at videre efterforskning ikke

ville føre til, at politiet kunne identificere og sigte en gerningsmand. Efterforsknin-

gen blev efterfølgende genoptaget, og gerningsmanden blev ved byretsdommen i

2020 i dette forhold fundet skyldig i forsøg på ulovlig tvang via Snapchat.

I maj 2017 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi endnu en anmeldelse, som poli-

tikredsen indledningsvist vurderede at vedrøre blufærdighedskrænkelse og ulovlig

tvang. Det fremgik af oplysninger modtaget på anmeldelsestidspunktet, at en

uidentificeret gerningsmand på Snapchat havde truet en 12-årig pige med, at han

ville offentliggøre billeder, som pigen tidligere havde sendt til ham, hvis han ikke

modtog nøgenbilleder af hende samt video, hvor hun indførte en finger eller blyant

i anus. Der blev i forbindelse med anmeldelsen oplyst et profilnavn, som var et

andet end i sagen fra 2016, og den anvendte trusselsbesked indeholdt nogle en-

kelte formuleringer, som senere genkendes i en trusselsbesked, som gernings-

manden anvendte flere gange. Profilnavnet og trusselsbeskeden blev ikke på an-

meldelsestidspunktet gjort søgbare i politiets sagsstyringssystem.

Syd- og Sønderjyllands Politi indledte efterforskning i sagen og foretog bl.a. afhø-

ring af forurettedes far og forurettedes venindes mor. Politikredsen forsøgte end-

videre at identificere gerningsmanden ved bl.a. i midten af 2017 via en international

retshjælpsanmodning til USA at iværksætte indhentelse af oplysninger om profilen

fra Snapchat. Politikredsen modtog i juli 2018 fra Snapchat oplysninger om IP-

adresser, men det var imidlertid ikke muligt via relevante internetudbydere at iden-

tificere, hvem der kunne havde anvendt IP-adresserne, idet udbyderne oplyste, at

de ikke længere var i besiddelse af oplysninger om IP-adresserne tilbage fra maj

2017. Sagen blev i september 2018 henlagt under henvisning til, at videre efter-

forskning ikke ville føre til, at politiet kunne identificere og sigte en gerningsmand.

Side 4

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

Efterforskningen blev sidenhen genoptaget, og gerningsmanden blev ved byrets-

dommen fundet skyldig i andet seksuelt forhold end samleje under tvang med et

barn under 15 år samt ulovlig tvang via Snapchat, begge til dels som forsøg.

I april 2018 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi yderligere en anmeldelse, som

politiet vurderede vedrørte forsøg på uberettiget videregivelse af meddelelser og

billeder af en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Det fremgik af an-

meldelsen, at en uidentificeret gerningsmand på Snapchat havde truet en 15-årig

pige med, at hvis hun ikke sendte billede af sin kønsdel, ville han offentliggøre

billeder, som hun tidligere havde sendt til gerningsmanden.

Ved anmeldelsen modtog politiet oplysninger om det anvendte profilnavn, som

også her var et andet profilnavn end ved de tidligere sager. Den anvendte trus-

selsbesked var tæt på, men ikke identisk med den ordlyd, som efterfølgende viste

sig at blive anvendt af gerningsmanden i andre sager. Profilnavnet blev registeret

i sagen, så det var søgbart, hvorimod trusselsbeskeden ikke var gjort søgbar.

Politiet indledte efterforskning i sagen, herunder afhøring af forurettede. Sagen

blev henlagt i september 2018 i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, idet politi-

kredsen vurderede, at det ikke var muligt at identificere gerningsmanden. Efter-

forskningen blev efterfølgende genoptaget, og gerningsmanden blev ved byrets-

dommen fundet skyldig i forsøg på ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse via

Snapchat.

Den 1. maj 2018 blev der via anmeldelsesportalen på politi.dk indgivet en anmel-

delse, hvoraf det fremgik, at en uidentificeret gerningsmand ville offentliggøre tid-

ligere fremsendte billeder, hvis den forurettede ikke sendte nye billeder til gernings-

manden. NC3 registrerede denne anmeldelse som en sag om afpresning efter

straffelovens § 281, selv om der ikke oplysninger om en økonomisk forbrydelse.

Trusselsbeskeden, der var næsten enslydende med trusselsbeskeder i andre sa-

ger med samme gerningsmand, blev ikke gjort søgbar i POLSAS. NC3 anmodede

i denne sag Yubo om oplysninger vedrørende den profil, som fremgik af anmeldel-

sen. I midten af maj 2018 modtog NC3 oplysninger om den pågældende profil og

en række andre forskellige danske drengenavne, der alle havde ét telefonnummer

tilfælles. På den baggrund var det muligt for NC3 at berige sagen med oplysninger

om identiteten på en kvinde, der var registreret med telefonnummeret, samt oplys-

ninger om identiteten på kvindens søn, der var tilmeldt samme adresse som kvin-

den. Pågældende blev senere identificeret som gerningsmanden. NC3 fordelte sa-

gen til Nordsjællands Politi i slutningen maj 2018, idet der skulle ske yderligere

efterforskning, herunder afhøring af forurettede, der havde bopæl i Nordsjælland.

I medio juni 2018 visiterede Nordsjællands Politi sagen til ”afventer ressourcer”.

Efterforskning blev påbegyndt i november 2018, og forholdet blev i slutningen af

januar 2019 overdraget til Syd- og Sønderjyllands Politi, idet den mulige gernings-

mand havde bopæl i den politikreds. Gerningsmanden blev ved byretsdommen

fundet skyldig i forsøg på ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse via Snapchat.

I august 2018 blev der indgivet en anmeldelse via anmeldelsesportalen på politi.dk,

hvoraf det fremgik, at en uidentificeret gerningsmand ville offentliggøre tidligere

Side 5

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

fremsendte billeder, hvis den forurettede ikke sendte nye billeder til gerningsman-

den. NC3 registrerede anmeldelsen som en sag om afpresning efter straffelovens

§ 281, selv om der ikke var oplysninger om en økonomisk forbrydelse.

I slutningen af september 2018 fordelte NC3 sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi

under henvisning til, at forurettede havde bopæl i politikredsen. Sagen blev i okto-

ber 2018 sendt videre til Sydøstjyllands Politi, idet Syd- og Sønderjyllands Politi

erfarede, at politikredsen efterforskede en lignende sag, hvor samme profilnavn på

Snapchat indgik. I 2019 under den efterfølgende varetægtsfængsling af gernings-

manden blev begge sager forankret hos Syd- og Sønderjyllands Politi med henblik

på inddragelse i det samlede sagskompleks. Gerningsmanden blev ved byrets-

dommen for forholdet, der var anmeldt i august 2018, fundet skyldig i forsøg på

ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og trusler.

I november 2018 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi to anmeldelser, som begge

på anmeldelsestidspunktet blev journaliseret som blufærdighedskrænkelse. I den

ene sag modtog politiet på anmeldelsestidspunktet oplysninger om, at gernings-

manden havde truet en pige på 14 år med offentliggørelse af billeder, hvis hun ikke

indførte genstande i bl.a. sin kønsdel. I den anden sag, som vedrørte en pige på

16 år, var der ligeledes fremsat trusler om offentliggørelse af billeder, hvis pigen

ikke sendte billeder eller film, hvor hun f.eks. var sammen med en anden pige eller

anvendte en genstand på sin kønsdel.

I den ene sag var der anvendt en trusselsbesked, som var enslydende med andre

trusselsbeskeder i sagskomplekset, og som var gjort søgbar i POLSAS. Der var

anvendt det samme profilnavn i de to sager, ligesom der i den ene sag var anvendt

yderligere et profilnavn. Profilnavnene, der var gjort søgbare i POLSAS, var ikke

blevet anvendt i forbindelse med de tidligere anmeldelser hos politikredsen.

I slutningen af november 2018 iværksatte Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsk-

ningskridt med henblik på at indhente oplysninger vedrørende de to profilnavne på

Snapchat (jf. nærmere herom nedenfor under 1. februar 2019). Gerningsmanden

blev ved byretsdommen fundet skyldig i andet seksuelt forhold end samleje under

tvang via Snapchat.

I begyndelsen af januar 2019 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi endnu en an-

meldelse, hvor en 13-årig pige var blevet truet med offentliggørelse af billeder, som

pigen tidligere havde delt med gerningsmanden. Sagen blev på dette tidspunktet

journaliseret som uberettiget videregivelse af billeder.

I denne sag havde gerningsmanden anvendt en trusselsbesked, hvis ordlyd var

enslydende med andre trusselsbeskeder i sagskomplekset, ligesom gerningsman-

den havde anvendt det andet af profilnavnene fra anmeldelserne i november 2018.

Forholdet blev inddraget i politikredsens samlede efterforskning mod gernings-

manden, der ved byretsdommen blev fundet skyldig i forsøg på andet seksuelt

forhold end samleje under tvang med en pige under 15 år via Snapchat.

Side 6

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

Ligeledes i begyndelsen af januar 2019 sendte NC3 to anmeldelser til henholdsvis

Sydøstjyllands Politi og Bornholms Politi med henblik på videre efterforskning, her-

under afhøring af de forurettede, der havde bopæl i de pågældende politikredse.

Anmeldelserne var indgivet på politi.dk og vedrørte samme profilnavn. NC3 gjorde

begge politikredse opmærksomme på, at NC3 på samme tidspunkt havde sendt

en anmeldelse med samme profilnavn til den pågældende anden kreds.

Den 1. februar 2019 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi fra NCMEC

oplysninger

om de to profiler på Snapchat, der indgik i anmeldelserne fra november 2018. Der

var tale om oplysninger om

IP-adresse vedrørende den ene profil og

anden

IP-adresse vedrørende den anden profil.

På baggrund af en kendelse om edition afsagt den 7. februar 2019 indhentede

Syd- og Sønderjyllands Politi oplysninger om, hvilke telefonnumre der havde be-

nyttet IP-adresserne. Den ene IP-adresse viste sig at være anvendt af 1.635 tele-

fonnumre, mens den anden IP-adresse var anvendt af 2.119 telefonnumre. Ved at

sammenholde telefonnumrene var der tre telefonnumre, der gik igen ved begge

IP-adresser, og det ene af de tre telefonnumre var kendt i forbindelse med den

sag, der i maj 2018 blev anmeldt via politi.dk og fordelt til Nordsjællands Politi, der

herefter i slutningen af januar 2019 overdrog sagen til Syd- og Sønderjyllands Po-

liti.

Syd- og Sønderjyllands Politi erfarede i begyndelsen af 2019, at der i andre politi-

kredse pågik efterforskning vedrørende profilnavne, som indgik i sager hos Syd-

og Sønderjyllands Politi. Desuden blev det klart for Syd- og Sønderjyllands Politi,

at en fællesnævner i flere sager var en anvendt trusselsbesked med en enslydende

eller næsten enslydende tekst.

Syd- og Sønderjyllands Politi indledte herefter i begyndelsen af februar 2019 en

koordineret efterforskning og indsamlede sager fra de øvrige politikredse. Enkelte

af disse sager var forud for fremsendelsen til Syd- og Sønderjyllands Politi blevet

henlagt under henvisning til, at gerningsmanden ikke kunne identificeres, men

størstedelen af de modtagne sager var fortsat verserende.

I slutningen af marts 2019 fordelte NC3 endnu en anmeldelse fra politi.dk til Syd-

og Sønderjyllands Politi. NC3 iværksatte i den forbindelse indhentelse af oplysnin-

ger om et profilnavn forbundet med anmeldelsen. Politiet modtog oplysninger fra

Yubo om, at det omhandlede profilnavn samt fem øvrige profilnavne havde ét te-

lefonnummer tilfælles. På den baggrund blev der udfundet identitetsoplysninger på

en mand, der var registreret med telefonnummeret, samt identitetsoplysninger på

mandens søn, som efterfølgende viste sig at være gerningsmanden.

NC3 fordelte endvidere i slutningen af marts 2019 to yderligere anmeldelser til Syd-

og Sønderjyllands Politi, da modus i sagerne var det samme som i den førnævnte

sag.

Side 7

NCMEC er en amerikansk non-profit organisation, der bl.a. arbejder for at reducere seksuel udnyttelse af børn,

og som derfor driver en centraliseret cybertip-linje, hvor det bl.a. er muligt at oplyse om børnepornografisk ma-

teriale. NCMEC videresender herefter oplysningerne til Europol, hvis tippet har relation til lande, der deltager i

Europol. NC3 modtager på den baggrund flere tusinde tips om året fra Europol.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

Side 8

På dette tidspunkt under efterforskningen vurderede Syd- og Sønderjyllands Politi,

at der forelå tilstrækkeligt med beviser for, at gerningsmanden stod bag flere for-

hold. Derfor foretog Syd- og Sønderjyllands Politi anholdelse af gerningsmanden

den 3. april 2019. I den forbindelse blev gerningsmandens hjem ransaget, og der

blev bl.a. sikret en mobiltelefon, en iPad og to computere.

Den 4. april 2019 blev gerningsmanden varetægtsfængslet. Efterforskningen un-

der varetægtsfængslingen førte bl.a. til, at Syd- og Sønderjyllands Politi vurderede,

at flere af de anmeldte forhold udgjorde en overtrædelse af straffelovens § 225

(andet seksuelt forhold end samleje), ligesom den anmeldelse om voldtægt som

politikredsen modtog i august 2019 blev knyttet til sagen.

I den efterfølgende fase i efterforskningen blev der bl.a. foretaget udlæsning og

undersøgelse af indholdet af gerningsmandens mobiltelefon og iPad. Dette førte

til, at flere Snapchat profiler kunne knyttes til gerningsmanden. Herved udfandt

Syd- og Sønderjyllands Politi yderligere anmeldte sager i forskellige politikredse,

som herefter blev overdraget til politikredsen, således at efterforskningen på dette

tidspunkt omfattede 69 forurettede, der var omfattet af anmeldelser indgivet til po-

litiet.

Endvidere identificerede Syd- og Sønderjyllands Politi yderligere ca. 230 pi-

ger/unge kvinder, der havde været i kontakt med gerningsmanden. Størstedelen

af disse personer blev fundet på baggrund af billeder fra gerningsmandens beslag-

lagte mobiltelefon og iPad, som bl.a. var skærmbilleder af materiale, der havde

været sendt via Snapchat, eller optagelser af telefonens skærm indeholdende bil-

leder, videoer og korrespondance med pigerne og de unge kvinder. Syd- og Søn-

derjyllands Politi gennemgik i den forbindelse mere end 31.000 billeder og 1.100

videoer på gerningsmandens telefon og iPad. De ca. 230 muligt forurettede blev

herefter alle afhørt af politiet.

Sagen blev den 20. august 2020 overdraget til anklagemyndigheden, der vurde-

rede, at der bevismæssigt var grundlag for at rejse tiltale for strafbare forhold be-

gået mod i alt 170 piger og unge kvinder. Der blev rejst tiltale i sagen den 9. sep-

tember 2020.

Den 20. oktober 2020 blev der indledt hovedforhandling ved Retten i Esbjerg. Den

9. december 2020 blev gerningsmanden idømt 6 års fængsel. Gerningsmanden

blev endvidere i 5 år fra endelig dom forbudt gennem internettet eller et lignende

system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke

kender ham.

Gerningsmanden blev varetægtsfængslet efter dom og afsoner på nuværende

tidspunkt sin straf.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

4. Vurderingen af efterforskningen i sagen

4.1. Indledning

I perioden fra februar 2016 til august 2019 blev der som nævnt indgivet 69 anmel-

delser til politiet, der efterfølgende viste sig at vedrøre samme gerningsmand.

Rigspolitiet kan konstatere, at politiet i hvert fald fra maj 2018 var i besiddelse af

identitetsoplysninger på en person (gerningsmanden), som ved efterforskning vur-

deres at kunne have ført til opklaring på et tidligere tidspunkt af i hvert fald ét for-

hold, der var anmeldt digitalt på politi.dk, og som indledningsvist blev forankret i

Nordsjællands Politi. Dette forhold blev i første omgang ikke efterforsket pga.

manglende ressourcer i Nordsjællands Politi, og politikredsen indledte således

først efterforskning i sagen i slutningen af 2018, og efterfølgende blev sagen over-

draget til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Selv om det er Rigspolitiets vurdering, at det omhandlede forhold, der verserede i

Nordsjællands Politi, kunne have været opklaret tidligere, er det ikke muligt for

Rigspolitiet at vurdere, om Nordsjællands Politi ved en tidligere iværksat efterforsk-

ning kunne have konstateret en sammenhæng mellem de anmeldelser, der på da-

værende tidspunkt var indgivet til politikredsene. Det er dog muligt, at Syd- og Søn-

derjyllands Politi kunne have konstateret en sammenhæng i de anmeldte sager,

hvis sagen fra Nordsjællands Politi hurtigere var videresendt til denne politikreds.

Det kan heller ikke udelukkes, at andre politikredse på et tidligere tidspunkt ved en

efterforskning kunne have konstateret en sammenhæng mellem anmeldelserne. I

den forbindelse skal Rigspolitiet navnlig bemærke, at gerningsmanden begik kræn-

kelserne ved anvendelse af mange forskellige opdigtede navne og falske profiler

på sociale medier tilknyttet udenlandske platforme. Denne fremgangsmåde vurde-

res at have gjort det vanskeligere at identificere sammenhænge mellem de enkelte

anmeldelser, men samtidig har bl.a. politiets registreringspraksis, hvor bl.a. an-

vendte profilnavne og trusselsbeskeder ikke er gjort søgbare, vanskeliggjort iden-

tifikation af sammenhængen i sager. Dette er nærmere beskrevet nedenfor under

punkt 4.2.

Det bemærkes i øvrigt, at Nordsjællands Politi i den pågældende periode havde

allokeret ressourcer til en meget omfattende sag om distribution af børnepornogra-

fisk materiale, der omfattede samtlige politikredse (den såkaldte ”Umbrella-sag”).

Størsteparten af Umbrella-sagerne var forankret i Nordsjællands Politi, der bl.a.

sammen med NC3 varetog koordinationen af sagskomplekset.

4.2. Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering af efterforskningen

Rigspolitiet har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om at vurdere politiets ef-

terforskningsmæssige håndtering af sagerne, herunder eventuelle udfordringer i

forbindelse med efterforskningen. På den baggrund er der i det følgende redegjort

for politikredsens vurdering af forskellige aspekter af efterforskningen:

4.2.1. Registrering af anmeldelsen

Syd- og Sønderjyllands Politi har foretaget en gennemgang af alle anmeldelser i

sagen for at vurdere, hvilken viden politiet har haft om sagerne på anmeldelses-

tidspunktet. Politikredsen har på den baggrund konstateret, at i en række forhold

havde politiet viden om sagernes gerningsindhold på anmeldelsestidspunktet. En

Side 9

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

stor del af disse forhold er ved indgivelsen af anmeldelsen blevet journaliseret for-

kert. Eksempelvis er sager journaliseret som afpresning efter straffelovens § 281

eller uberettiget videregivelse af billeder efter straffelovens § 264 d, selvom ger-

ningsindholdet, som det blev oplyst ved anmeldelsen, retteligt var ulovlig tvang,

blufærdighedskrænkelse eller andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at den fejlagtige journalisering pri-

mært skyldes ukendskab til anvendelsesområdet for bestemmelser som f.eks. af-

presning efter straffelovens § 281, der er en økonomisk forbrydelse, og digital sex-

krænkelse efter straffelovens § 264 d, der henhører under straffelovens bestem-

melser om freds- og æreskrænkelser. Det er politikredsens vurdering, at det ikke

kan udelukkes, at der også kan være tale om ukendskab og/eller uklarhed om, at

en forbrydelse, hvor den forurettede tvinges til at gøre noget ved sig selv via inter-

nettet, kan være et andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225.

Herudover har Syd- og Sønderjyllands Politi identificeret en række strafbare for-

hold, hvor registreringen af forholdene på anmeldelsestidspunktet kunne have om-

fattet grovere kriminalitet, hvis politikredsene havde haft flere oplysninger, der ikke

var til stede på anmeldelsestidspunktet, jf. nærmere herom under punkt 4.2.3.

Det er politikredsens vurdering, at en indledende forkert journalisering kan have

haft den konsekvens, at nogle sager i første omgang er blevet prioriteret forkert af

politiet, jf. i øvrigt punkt 4.2.3 nedenfor. Herudover kan en uensartet anvendelse af

journalkoder også have været en hindring i at finde sammenhæng mellem de an-

meldte sager, jf. i øvrigt punkt 4.2.2.

4.2.2. Registrering af oplysninger i politiets systemer

I en række af sagerne har politiet i forbindelse med anmeldelsen modtaget bilag

fra de forurettede, eksempelvis skærmbilleder af korrespondance med gernings-

manden. Selv om f.eks. enslydende trusselsbeskeder og profilnavne ikke i sig selv

beviser, at der er tale om samme gerningsmand, kan det være oplysninger, som

danner grundlag for at sammenkæde sager. Syd- og Sønderjyllands Politi har på

den baggrund gennemgået sagerne for at afdække, om der på anmeldelsestids-

punktet eller tidligt i sagsforløbet var oplysninger i sagerne, som kunne anvendes

til en mulig sammenkædning af sager.

Politikredsen har konstateret, at langt de fleste, anmeldte forhold indeholdt oplys-

ninger om, hvilket profilnavn gerningsmanden havde på Snapchat og/eller Yubo.

Gennemgangen af sagerne har vist, at profilnavnene i mange tilfælde var søgbare,

men der er imidlertid tale om, at gerningsmanden har benyttet sig af en lang række

forskellige profilnavne, hvoraf visse kun er kendt i ét eller få forhold, og i mange

tilfælde er der anvendt ret almindelige danske navne. Hvis en efterforsker har søgt

på et bestemt profilnavn, har pågældende derfor

–

såfremt profilnavnet var gjort

søgbart

–

alene haft mulighed for finde eventuelle sager, hvor samme profilnavn

indgik.

Syd- og Sønderjyllands Politi har herudover konstateret, at ordlyden af de trussels-

beskeder, som gerningsmanden har anvendt, udviklede sig hen over gerningspe-

rioden, så at ordlyden i slutningen af gerningsperioden var stort set enslydende. I

Side 10

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

maj 2017 indgik der dele af vendinger, som senere blev til en enslydende trussels-

besked. Omkring april 2018 var der eksempler på, at trusselsbeskeden var tæt på

den endelige form, selvom der forekom afvigelser. Politikredsens gennemgang af

sagerne viser, at trusselsbeskedens ordlyd kun i meget få sager var blevet gjort

søgbar.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at den manglende søgbarhed af

visse oplysninger i sagerne har vanskeliggjort fremsøgningen og sammenkædnin-

gen af sager i særdeleshed på tværs af politikredsene.

Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at indførslen af it-applikationerne Fin-

der og POL-INTEL i andet halvår af 2017 har givet politiet bedre muligheder for at

forbinde sager, men det er en forudsætning for anvendelse af dette værktøj, at

data er registreret digitalt. Det skal hertil bemærkes, at det i 2018 blev muligt i

POLSAS i skærmbilledet vedrørende anmeldelse at anføre yderlige information til

anmeldelsen, herunder virtuel identitet (bruger- og profilnavne), e-mail- og hjem-

mesideadresser samt IP-adresser. Det er således muligt at strukturere data i dette

skærmbillede med henblik på senere fremsøgning af oplysningerne.

4.2.3. Afhøringer

Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at i en række af de anmeldte forhold var

der indledningsvist enten ikke foretaget afhøring af den forurettede, eller afhørin-

gen var overfladisk. Politikredsens gennemgang har endvidere vist, at afhøring af

forurettede i flere tilfælde er foretaget flere måneder efter anmeldelsen.

Politikredsen har identificeret en række strafbare forhold, hvor forholdene kunne

være skærpet til fuldbyrdede forhold eller andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang

på baggrund af oplysninger, der ikke var til stede på anmeldelsestidspunktet. Syd-

og Sønderjyllands Politi kan konstatere, at i de fleste af disse sager kom der yder-

ligere og mere detaljerede oplysninger frem ved efterfølgende afhøring af de foru-

rettede. Det er politikredsens opfattelse, at flere forurettede måske på grund af

skam eller lignende ikke har fortalt alt, hvad der er foregået, hverken i forbindelse

med anmeldelsen eller senere i efterforskningen.

Politikredsen vurderer, at omfanget og karakteren af politiets afhøringer af de for-

urettede har haft betydning for politiets prioritering og efterforskning, herunder mu-

ligheden for at forbinde sagerne med hinanden.

4.2.4. Oplysninger fra internetudbydere

Syd- og Sønderjyllands Politi peger på, at der i sagen har været efterforsknings-

mæssige udfordringer med at tilvejebringe oplysninger om de digitale spor. Det

kan således tage lang tid at modtage oplysninger fra udlandet via en international

retshjælpsanmodning, og tidsfaktoren kan betyde, at udbyderne ikke længere er i

besiddelse af oplysningerne.

Disse udfordringer er i dag i et vist omfang afhjulpet af SPOC, jf. afsnit 5 nedenfor,

idet det dog bemærkes, at anmeldelserne i den foreliggende sag er indgivet på et

tidspunkt forud for etableringen af SPOC.

Side 11

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

Dertil kommer, at en given IP-adresse kan have mange samtidige brugere, og

identificering af en eksakt mistænkt kræver derfor et portnummer. Da de fleste so-

ciale platforme ikke logger de portnumre, som er brugt fra IP-adressen, kan det

vise sig, at oplysninger om IP-adressen ikke kan anvendes til at identificere den

relevante bruger bag en IP-adresse. Dette skyldes, at der ofte er flere tusinde bru-

gere, der samtidig kan anvende samme IP-adresse.

4.2.5. Omfanget af samarbejde mellem politikredse

Syd- og Sønderjyllands Politi er bekendt med enkelte mails mellem efterforskere

fra flere forskellige politikredse. I disse mails deler efterforskerne oplysninger om

bl.a. sager, der er fundet frem ved søgning på anvendte profilnavne, fremgangs-

måden ved indhentelse af visse oplysninger fra Snapchat via NCMEC og fra Yubo

samt forurettedes forklaringer.

Det er politikredsens vurdering, at der har været tale om en begrænset koordine-

ring på tværs af kredsene forud for, at sagen blev forankret i Syd- og Sønderjyl-

lands Politi. Det bemærkes i den sammenhæng, at der

–

henset til den manglende

søgbarhed af visse oplysninger i POLSAS og den uensartede journalisering

–

ikke

generelt er grundlag for at fastslå, at der tidligere, end den koordinerede efterforsk-

ning startede i Syd- og Sønderjyllands Politi, burde være sket en mere målrettet

koordinering på tværs af politikredsene.

Side 12

5. Nyere tiltag iværksat som led i indsatsen mod digitale

krænkelser

5.1. Opdateret anmeldelsesportal på politi.dk

Den 1. april 2019 blev anmeldelsesportalen på politiets hjemmeside (politi.dk) op-

dateret, således at borgere ved brug af Nem-id kan anmelde specifikke overgreb

såsom digitale sexkrænkelser, grooming, overgreb mod børn på nettet og sextor-

tion. I forbindelse med anmeldelsen på politi.dk ledes anmelderen igennem for-

skellige menuer afhængig af anmeldelsens karakter. Hermed foretages der en

strafferetlig relevant kvalificering af anmeldelsen, hvilket ikke var tilfældet ved den

tidligere version af anmeldelsesportalen, hvor anmelderen med egne ord skulle

formulere typen af overgreb.

Den opdaterede anmeldelsesportal har medført mere strukturerede og målrettede

anmeldelser, der bl.a. bevirker, at NC3’s efterfølgende oprettelse af en anmeldelse

i POLSAS er mere fyldestgørende og mere søgbar i forhold til at udfinde lignende

sager. Der ses dog fortsat anmeldelser via særligt politi.dk, der er sparsomt oplyst,

hvilket bevirker at sagerne kan være svære at kategorisere, inden efterforskning

indledes, herunder eventuel afhøring af anmelder.

5.2. SPOC

Den 1. november 2019 oprettede NC3 på baggrund af en særbevilling en ny enhed

i centerets afsnit for Cyberrelaterede Seksualforbrydelser. Enheden kaldes SPOC,

som står for ”Single Point Of Contact” og skal sikre en professional og fokuseret

indsats på området for digitale sexkrænkelser. Der er tale om en videreførelse og

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

udbygning af den bistand til politikredsene, som i årene op til etableringen af SPOC

var blevet ydet af NC3.

SPOC visiterer alle indkomne anmeldelser på politi.dk vedrørende digitale sex-

krænkelser, herunder anmeldelser om sextortion. SPOC bistår kredsene i forbin-

delse med efterforskninger om deling af seksuelt krænkende materiale på sociale

medier mv. I den forbindelse identificerer og etablerer SPOC kontakt til de uden-

landske internetplatforme med anmodning om f.eks. sikring af profiloplysninger,

afindeksering

mv. Denne assistanceordning er meget anvendt af politikredsene. I

2020 behandlede SPOC knap 1000 anmodninger fra politikredsene, og i 2021 frem

til midten af juli havde SPOC behandlet over 750 anmodninger. Herudover har

udenlandske internetplatforme tilkendegivet, at det er befordrende for samarbejdet

med dansk politi, hvis al kommunikation til politimyndighederne i Danmark i kon-

krete sager kan ske via samme kanal.

SPOC er bemandet af en politiuddannet efterforsker, en civilt uddannet medarbej-

der med erfaring i Open Source Intelligence (OSINT) samt en administrativ med-

arbejder. Det er hensigten, at SPOC skal tilføres yderligere en administrativ med-

arbejder i tredje kvartal af 2021. Særligt sager om digitale sexkrænkelser, sextor-

tion mv. er steget markant i disse år

. Det er derfor ikke muligt med den nuværende

bemanding i SPOC at indlede efterforskning af alle anmeldte forhold, herunder

kvalificering og eventuel sammenkædning af sager.

5.3. Vejledning om politiets behandling af sager om digitale sexkrænkelser

På baggrund af Umbrella-sagen udsendte Rigspolitiet 1. november 2019 en vej-

ledning til politikredsene om politiets behandling af sager om digitale sexkrænkel-

ser, det vil sige sager om deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder eller videoer,

herunder af seksuel karakter, uden samtykke fra den afbildede person.

Vejledningen fokuserer hovedsageligt på den indledende bevissikring, politikred-

sens øvrige centrale digitale efterforskningsskridt, og hvordan politiet skal vejlede

og hjælpe forurettede med at få fjernet materiale af seksuelt krænkende karakter

fra internettet og fra internetsøgemaskiner.

Side 13

6. Kommende initiativer over for digitale krænkelser

6.1. Øget indsats mod it-relateret kriminalitet, herunder digitale krænkelser

I anledning af flerårsaftalen styrkes indsatsen mod bl.a. kompleks it-relateret kri-

minalitet ved etableringen af en ny national efterforskningsenhed. Efterforsknings-

enheden vil bl.a. bistå politikredsene i sager om kompleks it-relateret kriminalitet

såsom digitale krænkelser.

Fjernelse af f.eks. digitalt seksuelt

krænkende materiale fra internetsøgemaskiner såsom ”Google”, således at

materialet ved nye søgninger ikke fremkommer som et søgeresultat.

F.eks. er antallet af sager om sextortion steget med ca. 50 % fra 2019 (333 anm.) til 2020 (497 anm.). Tallene

er baseret på sager om ulovlig tvang og afpresning, der er registeret i POLSAS med søgenøglen

’sextortion’.

Det bemærkes, at der kan være forskelle i politikredsenes registrerings- og opdateringspraksis.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

Der vil i takt med uddannelsen af politibetjente via meroptaget i 2021 blive tilført

flere politibetjente til enheden for at styrke indsatsen med at bekæmpe de krimina-

litetsformer, som er særligt prioriteret. På grund af stigningen i sager, hvor der er

sket deling/offentliggørelse af nøgenbilleder mv. uden den afbildede persons sam-

tykke (digitale sexkrænkelser), vil NC3 allerede fra 2021 blive tilført 10 årsværk til

håndtering af disse sager. Det bemærkes, at de pågældende årsværk således ikke

nødvendigvis vil blive anvendt til forhold, som er omfattet af den aktuelle sag, som

omhandler sextortion, der er karakteriseret ved, at gerningsmanden truer med at

offentliggøre billeder eller videoer af forurettede, hvor forurettede optræder nøgen

eller i en seksuel situation med henblik på at afpresse nye billeder, penge mv. af

forurettede.

I den forbindelse bemærkes det, at ”sextortion” og ”digitale sexkræn-

kelser”

vedrører to forskellige forbrydelser, der begge er omfattet af det mere om-

fattende begreb ”digitale krænkelser”.

6.2. Digitale politipatruljer

Der skal endvidere i anledning af politiets flerårsaftale etableres en digital patrulje-

enhed i den kommende nationale efterforskningsenhed. Den digitale politipatrulje

vil bl.a. kunne patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for

at forebygge kriminalitet, som f.eks. digitale krænkelser, eller som led i en tryg-

hedsskabende indsats. Den digitale betjent vil endvidere kunne fungere som en

modererende og retningsgivende faktor, der kan forebygge krænkelser og had-

fulde ytringer mod bestemte grupper og gribe ind, hvis der foregår lovovertrædel-

ser.

Den digitale patruljeenhed giver muligheden for at fremme og målrette politiets til-

stedeværelse på bl.a. sociale platforme, og enheden vil således kunne modvirke

og forebygge, at unge begår eller bliver ofre for it-kriminalitet, herunder grooming,

digitale sexkrænkelser og sextortion. Derudover vil den digitale patruljeenhed

kunne bidrage til efterforskningen af allerede begået kriminalitet, hvor digitale spor

via internettet har afgørende betydning.

Side 14

7. Anbefalinger

Som det fremgår ovenfor har der i politiet gennem de seneste år

–

og efter ger-

ningsperioden i den konkrete sag

–

været et meget stort fokus på efterforskning af

digitale krænkelser. Ud over de erfaringer, som politiet løbende har gjort sig gen-

nem konkrete sager, er der inden for en kort årrække iværksat en række tiltag, som

har forbedret politiets muligheder for at efterforske digitale krænkelser, herunder

etableringen af SPOC, den opgraderede anmeldelsesportal og it-værktøjerne Fin-

der og POL-INTEL. Herudover vil politiet på baggrund af flerårsaftalen yderligere

få styrket sine efterforskningsmuligheder på området, herunder gennem digitale

politipatruljer.

Det er derfor Rigspolitiets vurdering, at efterforskningen på området generelt er

forbedret over de senere år, herunder i forhold til indhentelse af oplysninger fra

sociale medier og systemtekniske forbedringer. Denne opfattelse underbygges

også af efterforskningsforløbet i Syd- og Sønderjyllands Politi, som førte til, at ger-

ningsmanden blev strafforfulgt i det pågældende omfang.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 399: Rigspolitiets redegørelse vedrørende efterforskning af en sag om omfattende seksuel afpresning via digitale medier (Operation Sextortion), fra justitsministeren

Side 15

Det er Rigspolitiets vurdering, at udfordringerne i den konkrete sag navnlig kan

tilskrives usikkerhed i forhold til den indledende kvalificering af de strafbare forhold,

som anmeldelserne har vedrørt, samt manglende ressourcer i politikredsene til at

efterforske sagerne. På grundlag af Syd- og Sønderjyllands Politis observationer

er det endvidere tydeligt, at efterforskningen vanskeliggøres af manglende søg-

barhed af oplysninger i sagerne, hvilket er en forudsætning for, at søgeværktøjer

som POL-INTEL og Finder kan anvendes.

På den baggrund har Rigspolitiet indledt en dialog med politikredsene om iværk-

sættelse af bl.a. følgende tiltag:



Udfærdigelse af et actioncard om håndtering af

anmeldelser om ”sextor-

tion”.

Actioncardet skal meget præcist redegøre for, hvilke indledende

sagsskridt der skal foretages, herunder indledende kvalificering af sagen

samt opdateringer i politiets systemer, således at oplysningerne er søg-

bare. Det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at et sådant actioncard vil

imødegå en eventuel usikkerhed om håndteringen af disse sager.

Styrkelse af SPOC. I dag er SPOC bemandet med tre (snart fire) medar-

bejdere, men antallet af opgaver, som SPOC varetager er allerede steget

markant og stiger fortsat, ligesom opgaverne er forskelligartede og vedrø-

rer en række forskellige sagskategorier. En øget bemanding af SPOC vil

betyde, at der er flere ressourcer til at foretage både indledende efterforsk-

ningsskridt og koordinering i sager om sextortion og lignende omfattende

sager om krænkelser udøvet via internettet.

Rigspolitiet vil i samarbejde med andre myndigheder og organisationer vur-

dere, om der er behov for forebyggende indsatser, der styrker beskyttelsen

af børn og unge mod sextortion og lignende overgreb på internettet. I den

forbindelse kan det være relevant at afklare, om der i dag er tilstrækkeligt

fokus på tiltag, der sikrer, at børn og unge, der på sociale medier udsættes

for strafbare forhold, henvender sig til politiet, voksne i deres netværk eller

hotlinjer og lignende rådgivende tilbud til børn og unge.



Når dialogen med politikredsene er afsluttet, vil nye tiltag snarest muligt blive drøf-

tet i politiets koncernledelse med henblik på koncernledelsens stillingtagen til, om

tiltagene vurderes at være dækkende i forhold til at imødegå politiets udfordringer

med håndtering af sager om sextortion og andre overgreb på internettet. I den

forbindelse vil politiets koncernledelse også forholde sig til, om der er behov for et

egentligt formaliseret uddannelsesforløb inden for denne sagstype. Rigspolitiet vil

orientere Justitsministeriet om udfaldet af drøftelserne i politiets koncernledelse,

herunder om iværksættelsen af initiativer som følge af sagen. Derudover vil politiet

drøfte sagsområdet i CPI Forum og relevante fagfora med henblik på at drage nytte

af sagens læringspunkter samt sikre, at politiet

–

udover via de nye tekniske og

organisatoriske forandringer, der er etableret siden denne sag

–

også ledelses-

mæssigt og fagligt sørger for, at sager som disse bliver bedre løftet og koordineret

i fremtiden.