REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 395
Offentligt

Dalende retssikkerhed i Danmark

Af Jytte Lindgård, Birgitte Vestberg og Philip Maschke

Den Danske Helsinki-Komité har et skarpt øje rettet mod den dalende retssikkerhed for de enkelte

borgere. Det var emnet for advokat Jytte Lindgårds og fhv. statsadvokat Birgitte Vestbergs indlæg

ved Folkemødet fredag den 18. juni på Levende Havs kutter Anton i Allinge på Bornholm.

Det er primært strafferetsplejen, vi her beskæftiger os med, men der er også store problemer i den

civile retspleje på grund af overbelastning af domstolene, der giver de mange civile sager, men også

indenfor det familieretlige område, hvor vi har Familieretshusene, som også er så belastende, for en

almindelig samværssag kan der gå måneder, førend man kan få et møde, og derefter kan der gå

meget lang tid, før der kommer afgørelse, for så igen at skulle vente på, at sagen kommer for

familieretten, som er et led i de almindelige domstole.

I Helsinki-Komiteen ønsker vi at se hele retskæden som en

helhed, lige fra sagen starter til afsoning er afsluttet, hele

straffesagskæden. Det er ikke et nyt emne for Den Danske

Helsinki-Komite at sætte op. Det har vi gjort gennem

tiderne, men også de senere år har mange andre

organisationer taget spørgsmålet op og forsøgt at råbe

politikerne op.

Institut for Menneskerettigheder har påpeget det hele tiden,

også nyligt i en rapport, og også senest i deres årsberetning.

Folkemødet 2021 Anton i Allinge Havn

Sagspukler

Allerede i efteråret 2019 havde 47.000 sager ventet i mere end 180 dage på, at en anklager havde tid

til at behandle sagen. En tilsvarende opgørelse fra efteråret 2020 viste, at denne bunke var vokset til

over 70.000 sager. Friske tal for foråret 2021 viser, at det gennemsnitlige tidsforbrug fra anmeldelse

til dom er 378 dage, en stigning fra 280 dage i 2016.

Eksempler på tempoet i retfærdighedens kværn er hentet fra avisen: Et hærværk begået i efteråret

2016 blev pådømt i foråret 2021. En racistisk udtalelse i efteråret 2017 blev pådømt i foråret 2021.

Enhver kan sige sig selv, hvor vanskeligt det er både for den krænkede, for vidner og for den tiltalte

at have en sag hængende over hovedet. Før straffesagen er endeligt afsluttet, skal en dømt afsone en

evt. frihedsstraf. Også her er der lange ventetider. Et retssystem i krise kan vi kalde det!

Straffeloven giver mulighed for at nedsætte den fortjente straf, hvis sagen ikke er afgjort inden

rimelig tid. Dette har dog mødt uberettiget politisk modstand.

Vi vil understrege, at der ikke er tale om en kritik af politi, domstole, kriminalforsorg, men derimod

en konstatering af de manglende ressourcer. Det er en kritik af politikerne, uafhængig af, hvilken

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

blok, de måtte tilhøre, og hvilken farve de måtte have, for det har været kendt under den tidligere

regering såvel som den nuværende regering. Så der er ikke noget at lade hinanden høre.

Politianmeldelse

Det kan holde hårdt at få et møde for at anmelde en sag, men det lykkes som regel. Men når det så

er sket, så kan der gå måneder eller mere, førend politiet tager sig af sagen.

Et eksempel, som er helt nyt, er en mindre sag med trusler af en sådan art, at en ung mand

uberettiget har overført penge til nogle andre unge, som truede ham. De vidste, at han havde fået en

mindre arv, og derfor truede de ham, og han overførte pengene.

Først, da han ikke havde flere penge, drøftede han det med sin mor, og så fik de det anmeldt til

politiet, og undertegnede deltog i afhøringen. Det var i august 2020. I slutningen af april 2021 kom

der på ny en meddelelse fra politiet efter mange

rykkere fra advokat om, at ”Sagen med journal nr.

xxx afventer stadigvæk at blive fordelt til ledig sagsbehandler/efterforsker”.

Det er urimeligt, at forurettede skal vente mere end 8 måneder. De personer, som har gjort det, går

fortsat fri, og ikke mindst vidnerne kan intet huske, da de måske slet ikke er klar over, at der har

været en konflikt. Det er moraliserende for et retssystem, at en forurettet ikke kan få sin sag

behandlet, og det er ikke kun en enlig svale.

Folketinget vedtog den såkaldte VVV-ordning, således at voldtægts- og våbensager skal have

forrang. Men det er problematisk at give visse sager forrang, fordi det med det samme vil bevirke,

at andre sager skubbes tilbage, når der ikke samtidig tilføres ressourcer.

Ofte er det således, at når man rykker hos politiet for at høre, hvordan efterforskningen går, så

meddeler politiet, at nu har man endelig afsluttet efterforskningen, og nu ligger den hos

anklagemyndigheden - og der kan sagen jo selvfølgelig også komme til at ligge længe.

Anklagemyndigheden

Det synes som om, at hvis ikke anklagemyndigheden

tager tid til at afsætte ressourcer til at gå i retten, så

venter man med tiltalerejsningen til man kan se, at der

er mulighed for, at man inden 37 dage vil kunne give

møde i retten for nominelt at overholde denne frist.

Det er ikke for at klandre anklagemyndigheden, men

for at understrege den ressourcemangel, der også er

hos anklagemyndigheden.

Berammelsen

Næste skridt er så berammelsen, altså at få tid i retten.

Det er chokerende, at man i mindre straffesager nu

berammer med mere end 1 års varsel. Allerede i

efteråret 2020 var der en lang række sager, der først

blev berammet til foråret 2022. Det er fuldstændig

urimeligt,

det

samme

som

under

politiefterforskningen gør sig gældende her: hvilket

vidne kan huske noget? Og den forurettede, der venter

endnu længere, først på politiet og derefter på at sagen

Advokat Jytte Lindgård har ordet

kommer for retten.

Men også for de tiltalte selv er det ganske urimeligt at skulle gå og vente! Det er også et ressource-

spild for samfundet. Ofte vil det være således, at den

–

ofte unge mand

–

ikke tør binde an med

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

uddannelse eller læreplads eller et rimeligt job, fordi vedkommende så skal meddele, at nu skal jeg

måske i fængsel og kan ikke udfylde mit job i et rum stykke tid. Det er fuldstændig stagnerende,

også for en resocialisering.

Kriminalforsorgen

Når sagen har været for retten og tiltalte er blevet dømt og har fået en straf, så skal den afsones. Og

her kommer vi til de overfyldte fængsler.

Det har også været fremme, at fængselsbetjentenes arbejdsvilkår er så ringe, at de bliver stressede

og flygter fra jobbet, hvilket så bevirker, at der er endnu færre fængselsbetjente, og at det er svært

at tiltrække nye kræfter.

De manglende fængselsbetjente går også udover de indsatte, og generelt også udover samfundet.

Det er vigtigt, at en indsat bliver resocialiseret, og når de skal have rimelige forhold, adgang til

uddannelse, er det ikke for at de skal ”leve et liv i luksus”, men for at

de ikke kommer ud og bliver

recidivister og begynder på forbrydelser lige med det samme. Det gør de, hvis ikke de har fået en

viden i fængslet om, hvorledes det er man bør opføre sig i et samfund.

De nye fængsler, der bliver bygget, kræver også at der tilkommer fængselsbetjente, der får den

fornødne tid til at være kriminalforsorgs-medarbejdere.

Foretræde for Folketingets Retsudvalg

I denne anledning var en lille delegation fra Helsinki-Komiteens bestyrelse i foretræde for

Folketingets Retsudvalg den 29. april, hvor vi ville påpege nogle af de punkter, som nu er nævnt.

Det var, hvad man kan kalde en spøjs oplevelse.

Fhv. statsadvokat Birgitte Vestberg og Jytte Lindgård deltog.

Den tidl. direktør for

kriminalforsorgen William Rentzmann skulle også have været med, men blev forhindret, fordi

mødedatoen blev ændret. Velkomsten bestod i, at udvalgets formand kort understregede, at vi

havde 15 minutter, og det var inklusive vore bemærkninger, og de spørgsmål, der ville blive stillet.

Vi skar derfor begge to vore bemærkninger ned, således at der var mulighed for, at retsudvalgets

medlemmer kunne stille spørgsmål; men det gjorde de ikke, så hele seancen tog 8, måske 9

minutter.

Alt dette ville vi gerne have understreget med eksempler for Folketingets Retsudvalg, men det

lykkedes desværre ikke.

Behov for en samlet plan, der omfatter hele straffesagskæden!

I løbet af det seneste halve år er der indgået et politiforlig (december 2020), der tilfører midler til

politi- og anklagemyndighed, men det har foreløbig ikke udmøntet sig i stillingsopslag for

anklagere.

Domstolene har netop

–

efter folkemødet

–

fået tilført ekstra stillinger, og det er jo også

nødvendigt, hvis anklagerne producerer flere anklageskrifter. Der er også vedtaget ændringer i

retsplejeloven, der forbedrer muligheden for, at retten kan behandle en sag, selv om den tiltalte

udebliver.

Nyhedsbrevet udgives af Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

som er en

uafhængig frivillig organisation, der arbejder for styrkelse af demokrati, menneskerettigheder og

mindretalsbeskyttelse i OSCE-regionen. Redaktion: Philip Maschke, Hanne Severinsen og Karsten

Fledelius (ansvarlig overfor presseloven). Tlf. +45 3391 8118

–

e-mail: [email protected]

–

hjemmeside: www.helsinkicommittee.dk

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

Det er alt sammen gode enkeltinitiativer, men der er behov for en samlet plan, der omfatter hele

straffesagskæden.

På kort sigt må der udpeges ekstra advokater og ansættes ekstra anklagere til at møde i straffesager,

ikke mindst i såkaldte mindre sager og lade dem køre ugens 7 dage samt ekstra dommere

(dommerfuldmægtige).

Det har været foreslået at ansætte pensionerede anklagere, jf. Domstolsstyrelsens brug af

pensionerede dommere, da sagsbunkerne steg efter domstolsreformen i 2007. Også tidligere

pensionerede dommere kunne indtræde som fuldmægtige, hvad der kan lade sig gøre efter debatten

om aldersgrænsen for dommere på 70 år.

Dertil kommer, at politikere burde tænke sig bedre om, før end der kræves længere straffe uden

grundlag i forskning om, hvorvidt yderligere straf nedsætter ønsket om at begå kriminalitet eller

gør borgeren til en bedre borger efter 4 år i fængsel i stedet for to år.

På langt sigt er genbrug af tidligere initiativer ikke nok. Der er brug for nytænkning.

Nu må politikerne op af starthullerne!

Helsinki-Komiteen på Folkemødet 2021

Af Karsten Fledelius

Som altid er folkemødet på Bornholm et sted, hvor uforudsete ting kan ske. Noget man overværer,

mens man egentlig ventede på noget andet, kan give uforudset inspiration.

Sådan var det også på dette års højst usædvanlige Folkemøde, trods de besværlige Corona-

relaterede restriktioner, arrangører og deltagere var underkastet. I hvert fald for de 12 medlemmer

af Helsinki-Komiteen, som deltog i de forskellige aktiviteter, vi havde mulighed for, trods de

kraftige indskrænkninger.

Torsdag eftermiddag stod Hanne Severinsen, Birgitte Vestberg, Karsten Fledelius og Helle Vallø

på Scene 4 for at drøfte “Nye sikkerhedspolitiske alliancer – et blik mod Østersøområdet”,

efterfulgt af en drøftelse af sikkerhedsperspektiverne på Arktis, med bl.a. Bertel Haarder som

formand for Nordisk Råd. Hvor Haarder understregede vigtigheden af et tillids- og respektfuldt

samarbejde mellem rigsfællesskabets parter over for de nye sikkerhedsmæssige udfordringer i

Arktis, kom vi ind på de samarbejdsmønstre, som har udviklet sig mellem Danmark og Baltikum,

Hanne Severinsen har ordet mellem Helle Vallø (tv.) og Birgitte Vestberg (th.)

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

Polen og Ukraine under indtryk af krisen i Belarus, hvis strategiske betydning og tilhørsforhold til

Østersøregionen vi understregede aktualiteten af. Samtidig understregede vi de interne problemer

for retsforholdene i Polen og Ukraine, hvor især de første er en udfordring til EU-samarbejdet.

Vort sigte med drøftelsen var at understrege nødvendigheden af at fastholde opmærksomheden på

hele Østersøregionen som en central både sikkerhedsmæssig og menneskeretslig udfordring til

dansk udenrigspolitik og europæisk samarbejde.

En uventet opfølgning på vor behandling af Belarus-problematikken, herunder vigtigheden af at

tage landets etniske, sproglige, kulturelle og historiske identitet alvorlig som selvstændig euro-

pæisk nation, fulgte lørdag formiddag på Scene 11, "International Scene" under overskriften

"Demokrati under pres: fokus på demokratiets tilstand, Danmark i FN og det internationale

samfunds rolle i at støtte demokratiet". Den annoncerede indleder, Jeppe Kofod, havde måttet

melde afbud, men det gav på den anden side mere tid til direkte video-kontakt med Belarus-

præsidentkandidat og -oppositionsleder Sviatlana Tsikhanouskaja, fint modereret af Charlotte

Flindt Pedersen, Udenrigspolitisk Selskab. Vi fik drøftet den seneste udvikling, herunder

skueprocessen mod den unge journalist, som med sin russiske kæreste er blevet taget til fange, da

Belarus-militærfly tvang et europæisk rutefly på vej fra Athen til Vilnius til at lande i Minsk.

Sviatlana Tsikhanouskaja ser nu internationale sanktioner mod Lukasjenka-styret og dets støtter

som den eneste relevante mulighed for at støtte kampen for demokrati og menneskerettigheder i

Belarus. Emnet kom således helt til at dominere denne del af demokrati-debatten på Folkemødet.

Den forudgående diskussion, som jeg fik lejlighed til at deltage i, havde oprindeligt titlen "Fordi

kvinder hører til i demokratiet", men kom lidt uventet til at fokusere på de voldsomme og vulgære

angreb, kvindelige politikere ofte udsættes for på de sociale medier. Det folketingsmedlem, som

deltog i panelet, var Rosa Lund fra Enhedslisten, og det var ganske chokerende, hvad hun er blevet

udsat for. Hendes og partiets modtræk har været at danne en baggrundsgruppe, som registrerer og

derefter følger op på utilbørlige angreb

–

af de mildere angreb, Rosa Lund nævnte, var ønsket om,

at hun vil dø en langsom død af kræft!

Rosa Lund understregede vigtigheden af, at man som udsat for sådanne angreb ikke må stå alene,

men får støtte fra sit bagland. Hun suppleredes af en forsker i medievidenskab fra Københavns

Universitet, Maia Kahlke Lorentzen, som i 2019 på Informations Forlag sammen med et par

medforfattere udgav bogen "Kan trold tæmmes? Trolling og debatkultur i den digitale tidsalder"

–

en bog rig på eksempler på, hvad der kan ske, men også hvad der kan gøres for at bekæmpe det

desværre udbredte fænomen

–

ikke uventet måtte panelet konkludere, at kvinder i politik er særlig

udsat for "virtuel vold", trusler og tilsvining, ofte af direkte strafbar art.

I øvrigt var Helsinki-Komiteens medlemmer aktive på miljø-

kutteren "Anton" i Allinge havn, som CISU igen i år havde gjort til

sin base på Folkemødet. Vi havde her hele tre timer til rådighed

fredag eftermiddag:

Første time drejede sig om Retssamfund under pres i Danmark,

herunder hvad der var kommet ud af vore to

bestyrelsesmedlemmers, Jytte Lindgårds og Birgitte Vestbergs,

foretræde for Folketingets Retsudvalg.

I den anden time drøftedes, med Lena Jørgensen som moderator, og

med indslag på video med Hanne Juncker fra Europarådet/GRECO

i Strasbourg, den høje grænse for anonyme bidrag til partier og

politikere, som igen og igen er blevet kritiseret fra Europarådets

Karsten Fledelius har ordet

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

side. Vi havde hertil inviteret retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup, som tilsluttede sig

kritikken af de største danske partiers uvillighed til at ændre på anonymitetsgrænserne

–

herom

mere separat.

Den tredje time med Kim Jensen, CISU, som moderator var centreret om vore projekter i Belarus

og Ukraine, især det netop afsluttede samarbejdsprojekt med organisationen Vostok SOS i det

kamphærgede Øst-Ukraine ved Hanne Severinsen og Carl Erik Foverskov, og om Religions- og

ytringsfrihed ved Helle Vallø og Karsten Fledelius med særligt henblik på det endnu ikke fremsatte

lovforslag om krav om oversættelse af prædikener på andre sprog end dansk og dets problematiske

karakter i forhold til både konventioner og Grundloven.

Som helhed var deltagerne enige om, at det i høj grad havde givet mening at være med på

Folkemødet i år, og at samarbejdet med CISU havde været frugtbart, både facilitetsmæssigt og i

kraft af de kontakter med andre medlems-NGOer, som fulgte før og efter vore præsentationer.

Konference om Konflikten i Øst-Ukraine

Af Carl Erik Foverskov

Den 20. maj afholdt FN-forbundets Freds- og Konfliktløsningsudvalg sammen med Den danske

Helsinki-Komité en konference i Fællessalen på Christiansborg om Konflikten i Øst-Ukraine.

Corona-restriktionerne var jo stadig gældende, så det var indtil sidste øjeblik et spørgsmål om

konferencen overhovedet kunne finde sted. Dels var problemet, hvor mange tilhørere, der kunne

være, dels om vores oplægsholdere fra Ukraine overhovedet kunne komme ind i Danmark. Det

lykkedes heldigvis. Vi fik mulighed for at afholde konferencen i Fællessalen med et loft på 50

tilhørere.

Der var velkomst fra vores vært i Folketinget, Michael Aastrup Jensen, MF(V), som talte om den

”glemte” konflikt, som det desværre var svært at se en løsning på, men han håbede på, at

Europarådet kunne komme til at spille en rolle som mægler, Michael er formand for Europarådets

Monitoreringskomité for Ukraine. Der var også velkomst fra formanden for FN-forbundets Freds-

og Konfliktløsningsudvalg, Finn Reske Nielsen, som

udtrykte ønsket om, at FN kunne få en rolle som mægler i

konflikten.

Første oplægsholder var Matilde Kimer, Danmarks Radios

korrespondent for Rusland og Ukraine, som fortalte om

konfliktens udvikling fra den orange revolution i 2004 over

omvæltningen i 2014 til i dag. Oprøret på Krim og i Øst-

Ukraine i 2014 fra en russisk orienteret befolkning i disse

områder og støttet med propaganda og militær hjælp fra

Rusland. I det øvrige Ukraine har konflikterne betydet en

samling om ukrainsk nationalitet og vestlig orientering. Der

er ikke nogen politisk løsning lige nu, måske internationale

fredsbevarende styrker ville kunne skabe afspænding.

Derefter talte Claus Mathiesen, Forsvarsakademiet, om den

militære del af konflikten, den russiske indgriben og om

Minsk-aftalerne. Nu en blanding af skyttegravskrig og

Nyhedsbrev nr. 2/2021

Julia Samokvalova taler i Fællessalen

den 20. maj 2021

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

hybridkrig. Ukraine lægger større og større vægt på en NATO-associering, men det er uacceptabelt

for Rusland, som ønsker et garanteret neutralt Ukraine. Konflikten vil desværre nok fortsætte som

en fastfrossen konflikt en rum tid endnu.

Næste taler var Lars Fredensborg, tidligere OSCE-observatør i Øst-Ukraine. OSCE Special

Monitoring Mission er den største OSCE mission, på plads siden 2014. Frontlinjen har ligget fast

siden 2017. Der er skyttegravsstillinger som ved Første Verdenskrig og store problemer med

efterladte miner. Civilbefolkningen har mange og store problemer, især i grænseområdet, men også

inde i de besatte områder. Der kan observeres tilbagetrækning af tunge våben. Fredensborg gav

interessante indblik i livet i grænseområdet, i Luhansk Folkerepublikken og i OSCEs arbejde.

Dernæst talte Julia Samokhvalova, udsending fra Den danske Helsinki-Komité til vores

projektpartner,

Vostok-SOS.

Ledsaget af sine talrige dokumenterende slides fortalte Julia om

vilkårene for civilbefolkningen i grænseområderne og i de besatte områder. Det er næsten kun de

gamle, som er tilbage, store dele af den arbejdsdygtige del af befolkningen er flygtet til Ukraine

eller Rusland. Udgangsforbud om natten. I praksis sker der en voksende integration med Rusland:

rublen som valuta, russisk uddannelsessystem, mulighed for at få russisk pas, deltagelse i russiske

valg. Pro-ukrainske borgere har måttet flygte eller er blevet fængslet. Store begrænsninger i

mulighederne for at rejse frem og tilbage til Ukraine. Ukraines regering gør nu meget for at hjælpe

internt fordrevne fra løsrivelsesrepublikkerne og for at integrere dem. Løsningsmulighederne for

konflikten virker langt væk, og en mulig reintegration af områderne vurderes at ville tage mindst 25

år fra nu af.

Den sidste taler var Oleksandra Dvoretska fra

Vostok-SOS,

selv flygtning fra de besatte områder.

Under konflikten er 13.000 personer fra begge sider blevet dræbt, 24.000 sårede, og 1,4 mio. internt

fordrevne, mere end 8.000 ulovligt frihedsberøvede og udsat for tortur. I de besatte områder er der

ingen rettigheder, og børn og unge bliver påvirket med militær propaganda i skoler og universiteter.

Konflikten i Ukraine er en konflikt ved Europas østligste grænse, dette er Ruslands krig mod

demokratiske værdier og menneskerettigheder. Ikke kun de besatte områder i Ukraine, men også det

russiske folk har brug for at blive sat fri.

Det var efter min vurdering en meget

interessant og vellykket konference, og de

tilbagemeldinger, jeg har fået fra deltagerne,

bekræfter dette.

En stor tak til

udvikling) for

konference, og

samarbejdsprojekt

hele taget.

CISU (Civilsamfund i

finansiering af denne

for Helsinki-Komiteens

med Vostok-SOS i det

Fra venstre mod højre Matilde Kimer, Julia

Samokvalova, Oleksandra Dvoretska og tolk i

Fællessalen den 20. maj

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

Moniteringsrejse til det østlige Ukraine

Af Carl Erik Foverskov

I anden uge af juni var Hanne

Severinsen og undertegnede i Ukraine i

forbindelse med Helsinki-Komiteens

CISU-finansierede projekt med den

ukrainske NGO

Vostok-SOS

(Øst-SOS:

hjælp til Østukraine). Projektet

omhandler menneskeretsundervisning i

skoler i Luhansk-regionen. Rejsens

formål var dels afsluttende monitering

af projektet, dels aktiv deltagelse i

projektets afsluttende konference for

lærere og skoleledere. Konferencen

fandt sted i byen Severodonetsk i den

ukrainsk-styrede del af Luhansk Oblast.

på

Vi var i Severodonetsk to dage, den

første dag mødtes vi med projektets

ledere, og vi var rundt i byen og omeg-

nen for at mødes med den lokale befolkning. Vi havde naturligvis også et hjerteligt gensyn med

vores udstationerede projektleder, Julia Samokhvalova.

Carl Erik Foverskov og

konferencen i Severodonetsk

Julia

Samokvalova

Anden dag var dagen for konferencen, som fandt sted i et hotel i centrum af Severodonetsk med ca.

70 deltagere. Efter diverse velkomsthilsener holdt Hanne og jeg et oplæg, dels om den danske

tradition med folkehøjskoler, og dels om det danske skolesystem. Begge oplæg blev modtaget med

stor interesse. Det næste programpunkt var en paneldebat med bl.a. den ukrainske ombudsmand for

undervisningssektoren, en repræsentant fra Amnesty International, en repræsentant fra den

ukrainske organisation for skole-forældre om beskyttelse af børns rettigheder i

undervisningsinstitutioner og en repræsentant fra det ukrainske undervisningsministerium om

inkluderende undervisning.

I den sidste del af konferencen blev deltagerne delt op i 7 grupper, som arbejdede individuelt med

konferencens emner og derefter præsenterede deres resultater mundtligt og på flipover for alle

deltagere.

De deltagere, vi talte med, gav udtryk for at de havde haft stort udbytte af konferencen, og af

projektet som helhed.

Indtryk fra Severodonetsk, Øst-Ukraine

Af Hanne Severinsen

Severodonetsk er en typisk sovjet-by fra 1930erne - oprindelig bygget op omkring en kæmpestor

petrokemisk fabrik. Byen ligger 30 km. fra fronten, der efter syv års krig har udviklet sig til en

fikseret udgave af Første Verdenskrigs skyttegrave med skudvekslinger, snigskytter, miner og

granater.

Mange af de unge er søgt vestpå. Mange ældre er blevet

–

og dertil er kommet internt fordrevne fra

Krim og oprørsrepublikkerne. Vi besøgte en nedbrændt, næsten ødelagt by - ikke på grund af krigen

–

men fordi egnen sidste år - oveni de andre ulykker

–

havde været hærget af tørke, så de mindste

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

gnister havde antændt talrige brande.

Faldende indtægter, pensioner, der mister værdi på

grund af inflation, krigstræthed, ængstelse for

slægtninge bag fronten

–

problemer har området

rigeligt af.

Derfor var det så opløftende at være i dette

problemfyldte område og se, hvor optagede de var af

at diskutere, hvordan de kan komme videre. Det var

spændende at høre diskussionerne om, hvordan de

kunne komme bort fra

fortidens autoritære, frygt-

baserede sovjetiske skole-

system og få opbygget en

skole med eleverne i centrum,

hvor man lærer at samtale om

at takle problemerne og lærer

at klare sig i fremtidens

samfund.

Der var samlet skolefolk fra

hele den del af Luhansk, som

rigeligt af i Ukraines 30-årige historie. Så

projekterne, de havde gang i, var om demokrati og

menneskerettigheder

i praksis.

Om hvad man gør,

når man står i dilemmaer med f.eks. forsømte hjem

og elever, der har mistet troen på, at uddannelse kan

betale sig.

Demokrati er ikke noget, man bare deklarerer. Man

skal ikke tro, at man kan komme fra Vesteuropa med

en færdig opskrift. Der blev uddelt præmier til de af

deltagerne, der havde gennemført de bedste

projekter ved at omsætte idealerne om demokrati og

menneskerettigheder til noget, der virkede

–

eller

ikke virkede

–

i det praktiske skoleliv.

Jeg har altid været imponeret over det aktive

ukrainske civilsamfund., som især er præget af

stærke kvinder - nogle af dem, vi mødte ved

konferencen. De har desværre bare hidtil ikke haft

held til at påvirke opad i ukrainsk politik, der har

været præget af personkampe og magtmisbrug.

Men selvom det ikke er let

–

så tror jeg på, at de er

på vej.

var blevet tilbage på

Ukrainsk side. Engagerede

(mest) kvinder, der var

begyndt at involvere sig i

lokalpolitik efter kommu-

nalreformerne, og som var

ivrige efter at dele

erfaringer.

De gav ikke særligt meget

for reformer på papiret.

Dem har de oplevet

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

Status 30 år efter

– om betydningen af et ”Window of opportunity”

Af Hanne Severinsen

Vi nærmer os 30-årsdagen for opløsningen af Sovjetunionen. Den 23. august 1989 markerede de

baltiske lande 50-årsdagen for den skændige Hitler-Stalinpagt ved at danne en menneskekæde ned

gennem alle tre lande. Det satte lys på balternes folkelige oprør, som blev fulgt med meget stor

sympati i Danmark (og den vestlige verden).

Vi var tre Folketingsmedlemmer som i 1991 var inviteret til at deltage i en parlamentarikerrejse

gennem de tre lande for at deltage i kæden. Men da vi sad i flyvemaskinen til Tallinn den 21. august

var vi næsten de eneste passagerer. For samme morgen var Gorbatjov sat i husarrest af kupmagere,

der ville rulle udviklingen tilbage.

Den anspændte ankomst endte med en rejse gennem landene med en befrielsesfest i Vilnius den 23.

august som en fantastisk afslutning. På vejen tilbage dagen efter, var der pludselig nye lande og

grænser at passere.

De baltiske landes selvstændighed blev en folkesag herhjemme. De nordiske lande udnyttede

momentum

–

i Danmark især personificeret af Uffe Ellemann og Hans Hækkerup. Det lykkedes

landene at få sig haget fast i både NATO og EU lige før Putins magtovertagelse. Vi så og vi

udnyttede dette korte ”window of opportunity”.

Så nemt er det ikke gået for de andre lande, der opstod ved Sovjetunionens opløsning.

Da Ukraine i 2004 fik sin Orange Revolution og alle kunne samles om EU som et fælles mål, var

det for sent. Billederne af fredelige, orangeklædte ukrainere, der lyste op i et sneklædt Kyiv skabte

stor sympati. Men vinduet var lukket, for i EU var man udvidelsestrætte. Og da de efter Euro-

Maidan og Ruslands annekteringer samledes om at ville i Nato, var det umuligt på grund af

konflikten i Øst.

Georgien var efter Rose-revolutionen i 2003 så klar til EU, at man begyndte at bruge Europarådets

flag (som også er EUs flag) side om side med det georgiske. Men de nåede heller ikke at få

momentum, selvom den fredelige magtovertagelse skabte sympati og gode TV-billeder. Ruslands

besættelse af Abkhasien og Sydossetien udgør i dag en uoverstigelig barriere for både EU og

NATO.

I dag er vi optaget af Belarus’ ulykkelige skæbne. Den folkelige vækkelse i forbindelse med valget i

august 2020 har ført til et Lukasjenka-diktatur og undertrykkelsesapparat uden sidestykke

–

kun

holdt oppe for lånte Putin-penge.

De mange fredelige demonstranter, især kvinder iklædt gamle rød/hvide Belarus-symboler, har

skabt stor sympati og tilsvarende afsky for Lukasjenka-styrets brutale fremfærd. Men EU kan kun

nølende blive enige om sanktioner, der er for svage og kommer for sent.

Opbrudsånden for 30 år siden, hvor alt pludselig kunne lade sig gøre, er desværre væk.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

Legal Monitoring i Ukraine

Af Birgitte Vestberg

Den Danske Helsinki-Komité har gennem en årrække fondsstøttet fulgt straffesager i bl.a. Ukraine,

hvis der var formodning om, at tiltalte ikke fik en retfærdig rettergang. Det seneste eksempel er

tiltalen mod tre personer, der nu er tiltalt for at have anbragt og udløst en bilbombe, der i sommeren

2016 dræbte den hviderussiske journalist Pavel Sheremet, som arbejdede i Ukraine.

Sagen fik en bemærkelsesværdig start, idet tre mistænkte i december 2019 blev vist i fjernsynet,

hvor præsident Zelenskij sammen med indenrigsministeren og rigsadvokaten erklærede, at de var

skyldige. De blev senere samme dag varetægtsfængslet, og indenrigsministeren arrangerede en

afstemning på TV, hvor et flertal af seere stemte for, at de var skyldige. Under pressemødet

tilkendegav præsidenten, at indenrigsministeren ville miste sin stilling, hvis ikke sagen blev

opklaret.

Under mit besøg i Ukraine hos indenrigsministeren gennemgik en vicerigspolitichef beredvilligt

beviserne i sagen, hvor det vigtigste var en video, der angiveligt viste to mistænkte på gernings-

stedet, og en

”ganganalyse”, der passede på en af de mistænkte. Forsvarerne i sagen kunne dog på

min forespørgsel oplyse, at de ikke kunne få udleveret den originale erklæring, men kun

oversættelsen til ukrainsk, og de henviste til en række andre tilsidesættelser af reglerne om en

retfærdig rettergang. Tiltale i sagen blev rejst i sommeren 2020, og siden har sagen ventet på, at

retten skulle gennemgå sagen, og retten har efterhånden løsladt alle tre tiltalte.

Omkring årsskiftet 2020/2021 dukkede båndoptagelser, der anses for ægte, op, som de tydede på, at

den hviderussiske efterretningstjeneste i 2012 planlagde at myrde Sheremet. Siden har præsidenten

tilkendegivet, at indenrigsministeren nok må forlade sin post, da sagen ikke er opklaret.

De tiltaltes forsvarere har klaget til den Europæiske Menneskeretsdomstol, og Helsinki-Komiteen

har henvendt sig til de danske delegerede i Europarådets Parlamentariske forsamling.

Sagen viser, at retsvæsenets uafhængighed er krænket ved præsidentens og andres udtalelser om

skyldspørgsmålet, og truslen om, at den ansvarlige minister vil blive afskediget, hvis de mistænkte

ikke bliver dømt. Forsvarernes rettigheder er krænket ved at blive nægtet adgang til den originale

udgave af et væsentligt bilag, og endelig er sagen ikke fremmet med den fornødne hast.

OPSLAGSTAVLEN

Af Philip Maschke

Generalforsamling

Årets ordinære generalforsamling i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder afholdes

onsdag den 8. september 2021 kl. 17.00 i København K.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Helsinki-Komiteens seneste nyhedsbrev om "Dalende retssikkerhed i Danmark",

OPSLAGSTAVLEN

Af Philip Maschke

EUN News

Udenrigsministeriets kontor for Europæisk Naboskab udgiver ca. 8 gange om året et udmærket

nyhedsbrev,

Danish Eastern Neighbourhood News,

med nyheder om Danmarks samarbejde med

regionen, dvs. staterne Ukraine, Belarus og Georgien m.fl.

Vi anbefaler gerne læserne at tegne abonnement på det gratis nyhedsbrev her:

https://um.dk/en/danida-en/countries%20and%20regions/countries-regions/eu-neighbours/danish-

eastern-neighbourhood-news/ (Eller alternativt www.um.dk > Danida > og søg på EUN News).

Udenrigsministeriets Naboskabskontor

sendte i maj måned udkast til de næste fire års strategi i høring: EUN Strategisk Ramme:

”Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26”

Gå til www.um.dk og søg på ovenstående titel i søgefeltet, så finder man pdf filen.

Universal Periodic Review

Danmark var til UPR-eksamination i FNs menneskerettighedsudvalg i Genève den 6. maj. Altså

hybridt, enkelte af de 117 stater, der gav Danmark anbefalinger, var fysisk til stede i salen, de fleste

deltog viralt, herunder indledningsvis også udenrigsminister Jeppe Kofod. Synlige i år på

selvstyreniveau var også Færøerne og Grønland.

Man må konstatere, at UPR-processen nu kører på skinner, Danmarks repræsentant, kontorchef Ulf

Melgaard, havde set rekommandationerne forud og gav foreløbige svar inddelt i tre moduler.

Mange emner havde medlemsstaterne udvalgt fra den indsendte fællesrapport fra 26 NGOer i Rådet

for Menneskerettigheders UPR udvalg. Helsinki-Komiteens punkt om behov for større transparens

ved partifinansiering havde ingen stat desværre ført videre.

Danmarks svar på hvilke anbefalinger, man vil acceptere at udføre eller at arbejde videre med skal

indsendes den 5. juli 2021. Dette arbejde koordineres af Udenrigsministeriets kontor for folkeret og

mennesket. Undervejs har 11 ministre og ministerier skullet tage stilling til anbefalingerne og svar.

To nye emner i UPR-sammenhæng er i år 1) ansvaret for klimaet og 2) virksomheders ansvar for

menneskerettigheder i den samlede værdikæde

–

såvel bagud mod leverandører som fremad mod

kunder og markeder. Væsentlig europæisk lovgivning er på vej i dette efterår. Bl.andre Amnesty

International dækker dette emne.

Se bl.a. her: https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/Pages/DKIndex.aspx

CBS News: Sådan har skyggebankerne udnyttet Covid-19

Ny forskning fra Copenhagen Business School har undersøgt, hvordan de underregulerede

amerikanske “skyggebanker” –

herunder kapitalfonde og hedgefonde

–

har investeret på måder, der

genererer profit på andres ulykke, herunder frontpersonale, udsatte virksomheder og hårdt pressede

sektorer.

Lære mere her: cbs.dk/pressen/nyheder søg efter den 22/06/2021

Demokrati under pres:

Besøg https://www.v-dem.net/en/

Department of Political Science, University of Gothenburg, SE-40530 Gothenburg, Sweden,

udgiver

V-Dem: Global Standards, Local Knowledge, et værktøj til at måle demokrati.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Nyhedsbrev nr. 2/2021