Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2266718_0001.png
Folketinget
Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. oktober 2020
Sikkerhedskontor I
Ida Elise Tommerup
2018-279-0008
1677679
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
1.
Rigspolitiet konstaterede i november 2017 en fejl vedrørende optagelsen
af fingeraftryk i pasbestillingssystemet fra en af de private pasleverandører,
som benyttes af en række kommuner.
Fejlen er opstået i forbindelse med lagringen af de optagne data i passets
biometriske chip, hvor venstre hånds fingeraftryk er blevet lagret som højre
hånds fingeraftryk, mens højre hånds fingeraftryk er blev lagret som venstre
hånds fingeraftryk.
De fejlbehæftede pas er alle udstedt i perioden 2014 til november 2017. Fej-
len er efterfølgende blevet rettet, og fingeraftryk i pas er siden november
2017 blevet optaget og lagret korrekt.
Kommunernes Landsforening (KL) har oplyst til Rigspolitiet, at der pr. ok-
tober 2020 fortsat er ca. 208.000 pas med fejloptagne fingeraftryk i omløb.
De pågældende pas er fuldt gyldige og kan anvendes i forbindelse med ind-
og udrejse af Danmark. Ifølge Rigspolitiet vurderes fejlen i passene ingen
konsekvenser at have haft for de berørte borgere, idet hverken danske eller
udenlandske myndigheder på nuværende tidspunkt kan aflæse den biome-
triske chip i danske pas, som fingeraftrykkene er lagret i. Rigspolitiet har
således ikke kendskab til borgere, der har haft problemer som følge af fejlen.
2.
Justitsministeriet blev orienteret om fejlen i juni 2018, og i oktober 2018
blev det
efter drøftelser med partierne bag flerårsaftalen vedrørende poli-
tiets og anklagemyndighedens økonomi
besluttet, at de fejlbehæftede pas
skal ombyttes, således at de berørte borgere får tilbud om udstedelse af nye
pas med korrekt lagrede fingeraftryk.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om fejl i optagelsen af fingeraftryk i pasbestillingssystemet, fra justitsministeren
Rigspolitiet har derfor siden da været i dialog med Kommunernes Landsfor-
ening (KL). Rigspolitiet har den 21. oktober 2020 indgået en aftale med KL
om at iværksætte arbejdet med at ombytte de fejlbehæftede pas primo januar
2021, således at ombytningen af samtlige fejlbehæftede pas er gennemført
inden udgangen af september 2021.
3.
KL vil nu
i samarbejde med de 18 relevante kommuner
udarbejde en
plan for, hvordan ombytningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. De
berørte borgere vil modtage en meddelelse i deres e-boks, hvor de orienteres
om fejlen samt tilbuddet om at få et nyt pas udstedt. De første breve vil blive
sendt ud inden udgangen af 2020. Ombytningen af pas vil ske uden omkost-
ninger for de berørte borgere.
Det er aftalt med KL, at Rigspolitiet indledningsvist afholder udgifterne for-
bundet med pasudstedelsen, som forventes at beløbe sig til ca. 14. mio. kr.
Efter aftalen vil Rigspolitiet efterfølgende gå i dialog med de berørte kom-
muner med henblik på forholdsmæssig dækning af Rigspolitiets udgift.
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
2