Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 382
Offentligt
2428381_0001.png
Forslag til Kriminalforsorgens næste flerårsaftale
Civilsamfundet står sammen om
Kriminalforsorgen
Længe har de få – rocker/bandemedlemmer og udviste - taget opmærksomheden i
Kriminalforsorgen. Det store flertal af indsatte lider under konsekvenserne af
manglende opmærksomhed samt personalemangel og overbelæg.
Civilsamfundet kan træde til og støtte op om Kriminalforsorgen, dels mens
Kriminalforsorgen kommer til fode, dels i arbejdet med at forebygge kriminalitet i
fremtiden. For at vise det har 18 civilsamfundsorganisationer (herefter CSO)
udarbejdet forslag til næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen i fire workshops i maj
2021. Forslagene blev præsenteret for retsordførere på Christiansborg den 28. maj
2021.
Forslag:
1.
Civilsamfundet får sit eget lokale og sin egen ambassadør
i alle fængsler.
Forslaget indebærer, at der i hvert fængsel er et fysisk lokale til brug for CSO,
hvor indsatte ved, at de kan møde organisationernes frivillige og få støtte.
Ansvaret forankres på ledelsesniveau og indgår i kontrakterne.
I handleplanen vurderes det, om indsatte kan få gavn af støtte fra en CSO og
hvordan. Der udarbejdes ’pixi-bøger’med tilbud fra lokale CSOer.
2.
Kriminalforsorgen skal afspejle det danske samfund
– værdimæssigt og it-
mæssigt. Regimer, disciplinærsystem og fritidstilbud skal udtrykke de værdier,
der i øvrigt dominerer det danske samfund. Kriminalforsorgen skal ikke imitere
parallelsamfunds eller rocker/bande-organisationers tankegang ved at opdrage
gennem straf. Tidssvarende IT gør det muligt for indsatte at gennemføre
uddannelse og arbejde, samt at være i kontakt med kommune, eget netværk og
nyt netværk, som civilsamfundsorganisationer bistår med.
3.
Bedre chancer efter fængsling:
Fjerne forhindringerne for et kriminalitetsfrit liv:
a. Programvirksomhed, der svarer til behovet hos indsatte,
b. Bedre placering af indsatte på afdelinger, der ikke trækker dem tilbage i
kriminalitet og som giver incitamenter til at følge regler og undgå
kriminalitet,
c. Øget brug af pensioner, udstationering, virksomhedsforløb indenfor, frigang
til arbejde /uddannelse,
d. Nye halvvejshuse for løsladte, drevet af CSO,
e. En model for sagsomkostninger, der motiverer til at forlade kriminalitet.
4.
Vi bruger straf og fængsling bedre
gennem
a. Øget brug af fodlænke (varetægt, front-door, back-door).
b. Kontakt til korttidsafsonere før afsoning, så de kan gå i gang med
programmer og måske kvalificere sig til fodlænke. Der laves særlige
afdelinger for folk med ganske korte domme.
c. Fokuseret, individuel indsats for voldsdømte, der ikke er klar til programmer.
d. Sikring af et bedre indhold under varetægt.
5.
Vi skaber bedre sikkerhed for alle
gennem
a. En ny model for regimer på tværs af alle fængsler, hvor man bliver placeret i
det regime og de regler, der passer bedst til individet. Hele strukturen for
afdelinger og regimer gentænkes, idet Kriminalforsorgen nedsætter et udvalg
med civilsamfund og forskere, der også sikrer retssikkerheden for indsatte.
b. Et disciplinærsystem med meget begrænsede, men til gengæld langt mere
motiverende reaktioner, fx 3 dages fratagelse adgang til kondirum eller tv
(men med adgang til radio) på almindelige afdelinger
c. Begrænsning af alle former for isolation; i det omfang, isolation eller
begrænsning af fællesskab stadig finder sted, tilbydes indsatte
stressmestring, tankeadspredelse gennem lydbøger og aktiviteter ved hjælp
af CSOer.
d. At gå tilbage til det gode relationsarbejde som grundlag for højere sikkerhed
og ved at fjerne ulogiske rutineprocedurer, der ikke har reel sammenhæng til
sikkerhed.
6.
Vi skaber bedre kontakt til og forståelse af omverdenen
ved at
a. Sørge for at danske værdier spredes gennem CSO-inddragelse i fængslets
hverdag med et fokus på folkeoplysning og dannelse. Lokale
fritidsorganisationer og aftenskoler tilbyder aktiviteter, der engagerer
lokalsamfundet og skaber nye netværk og omgangsformer for indsatte.
b. Stille minimumskrav til kommunerne, herunder kommunal startpakke og
kontanthjælp fra løsladelsesdato. ”God løsladelse” evalueres og bliver
ensrettet, redigeret, strammet op eller helt nedlagt.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Henvendelse af 7/7-21 fra Forsete, Rets- og kriminalpolitisk tænketank, vedrørende forslag til Kriminalforsorgens næste flerårsaftale
Sådan er forslagene kommet til verden
Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete har sammen med Dignity, Fængselsforbundet i Danmark og Café
Exit taget initiativ til at samle organisationer i civilsamfundet om at give forslag til den kommende flerårsaftale for
Kriminalforsorgen.
Vi er bekymrede for udviklingen i Kriminalforsorgen og især i arresthusene og fængslerne. Vi ser en udvikling præget
af
øget brug af fængsel og mindre brug af alternativer til fængsel
et stærkt fokus på fysisk og teknisk sikkerhed og restriktioner og mindre fokus på dynamisk sikkerhed og
positive relationer mellem indsatte og ansatte
en faldende brug af udgang, frigang, behandling i fængslerne og prøveløsladelse
Dette har medvirket til overfyldte fængsler og til et råt og konfronterende miljø i fængslerne. Hvilket igen har ført til
personaleflugt og vanskeligheder ved at rekruttere personale. For lidt personale i overfyldte fængsler er uheldigt for
fængselsmiljøet – en ond cirkel, der bør gøres noget ved.
I alt 18 civilsamfundsorganisationer har i maj 2021 deltaget i workshops under temaerne
Bedre chancer efter fængsling – med undergrupper om A1 Varetægt, A2 Rammer efter fængslet, A3 Tiden
indenfor, A4 Civilsamfundets rolle mht at tage imod
Bedre brug af straf og fængsling – med undergrupper om B1 Korte ubetingede fængselsstraffe, B3-4
Progression
Bedre sikkerhed for alle – med undergrupper om C1 Disciplinær, C2 Konstruktivt og sikkert miljø, C3-4
Isolation
Bedre forståelse af og kontakt til verden udenfor for indsatte: undergrupper om D1 Bedre kontakt, D2
Arbejde, uddannelse, kommune, D3 Aktiviteter ind i lukket fængsel, D4 Vold.
De deltagende organisationer er:
De største fagforeninger i Kriminalforsorgen: Akademikerklubberne, Fængselsforbundet, HK Stat,
Kriminalforsorgsforeningen og Dansk Socialrådgiverforening
BreatheSMART, Bo-Vita, Café Exit, Den Sociale Retshjælp, Dialog mod Vold, Dignity, Forsete, High:Five,
Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, SAVN, Røde Kors, Ungdommens Røde Kors
Alle organisationer støtter ikke nødvendigvis op om alle forslag.
Forslagene er en blanding af
1) bud på hvordan civilsamfundet kan træde til og støtte op om Kriminalforsorgen,
2) forslag til hvordan ting kan gøres anderledes i Kriminalforsorgen eller i samarbejdet med kommunerne og
3) kriminalpolitiske forslag
Nogle forslag drejer sig om Kriminalforsorgens nuværende situation, andre kræver, at særligt bemandings- og
belægsproblemerne er håndteret.