Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 38
Offentligt
2266297_0001.png
22. oktober 2020
Bemærkninger fra HK til REU om de igangværende forhandlinger om
politiforliget og straffesagskæden
I februar 2020 fik HK Stat Danmark og HK Politiet og Anklagemyndigheden samt
HK Danmarks Domstole foretræde for retsudvalget omkring politiforliget og
straffesagskæden
1
. Efterfølgende har HK og landsklubberne været i dialog med
ordførere, ministeren mv. Forbundsformand Kim Simonsen har tillige været til møde
med ministeren om emnet. Vi erfarer nu, at forhandlingerne om det kommende
politiforlig er gået ind i den afsluttende fase samt at der er et stort fokus på flere
betjente. På den baggrund følger hermed
HK’s afsluttende bemærkninger til de
igangværende forhandlinger:
Det er ganske givet hensigtsmæssigt og nødvendigt med flere betjente.
Men vi appellerer med denne henvendelse kraftigt til, at der også er et stort
politisk fokus på det administrative og sagsbehandlende område i Politiet
og den øvrige straffesagskæde, såfremt de aktuelle problemer i Politiet og
straffesagskæden skal løses og der skal skabes et mere nært politi med
fokus på borgerne og mere tryghed. Administrative medarbejdere kan
frigøre værdifuld tid til politifolk, anklagere og dommere og er derudover en
særdeles omkostningseffektiv og fagligt baseret administrativ arbejdskraft.
Politiforliget bør således medføre flere
HK’ere i
Politiet og straffesagskæden
og ikke færre
hvis forligets målsætninger skal nås. Dette ønske er også
fremsat af Dommerforeningen og Foreningen af Offentlige Anklagere
(FOAN). Det er endvidere alt for dyrt at lade fx dommere udføre HK-arbejde,
hvilket sker i betydeligt omfang ifølge dommerne selv eftersom en
byretsdommer eksempelvis tjener over 600.000 kr. mere om året end en
dygtig
HK’er.
2
HK har specifikt peget på 500 flere HK’ere i straffesagskæden efter input
fra landsklubberne og efter gennemgang af Dommerforeningens rapport
om emnet
3
samt
FOAN’s
henvendelse
til REU. Fordelt på 100 HK’ere til
anklagemyndigheden og 100 HK’ere til domstolene. Oprindeligt ønskede vi
100 ekstra HK’ere til selve Politiet men eftersom der det seneste år er blevet
200 færre administrative ved Politiet (se senere), er behovet nu 300 flere
HK’ere.
1
Se
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/bilag/256/index.htm
og
https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/02/21/hk-stat-til-folketingets-retsudvalg-god-
administration-kan-hjaelpe-presset-retssystem
2
https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/10/19/straffesagskaeden-alt-for-dyrt-at-
dommere-anklagere-og-politifolk-laver-hk-arbejde
3
https://dommerforeningen.dk/meddelelser/2020/dommernes-arbejdsforhold-rapport-
fra-arbejdsgruppen-om-dommernes-arbejdsforhold-juni-2020/
1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 38: Henvendelse af 22/10-20 fra HK stat om de igangværende forhandlinger om politiforliget og straffesagskæden
2266297_0002.png
Der er således fortsat et stort behov for en finansieret opbygning og
optimering af det administrative og sagsbehandlende område. Ellers bindes
flere betjentene bag skrivebordene.
Derfor er det fortsat vigtigt med fokus på opgaveglidning i forliget ligesom
det indgik i sidste forlig.
Endvidere bør den igangværende
”omvendte” jobglidning standses:
Det
giver ingen mening, at politiuddannede bliver sat til at løse HK-opgaver,
sådan som det f.eks. sker i nogle servicecentre i landet
og HK’ere fyres.
Det
sker, fordi der tilsyneladende ikke er økonomi til at fastholde HK’erne.
Problemet må kunne finansieres særskilt i et politiforlig. Enten i form af
finansiering af det administrative niveau og/eller særskilt finansiering af
betjentene. Det kunne også håndteres i drøftelserne om en fordelingsnøgle
mellem betjente og administrativt personale i straffesagsbehandlingen.
Det er endvidere vigtigt, at regeringens forslag følges om at fjerne
omprioriteringsbidraget på politiområdet. Det bør også fjernes på
domstolsområdet, selvom det ”kun” er 1,2 procent her grundet lovbestemt
antal dommere.
Endeligt er vi bekymrede over at antallet af elever er væsentligt reduceret
fra 140 til 90 elever (det lavest mulige måltal).
Vi håber og appellerer således til, at der er et stort politisk fokus på det
administrative og sagsbehandlende område i de afsluttende forhandlinger om nyt
politiforlig.
Med venlig hilsen
Thomas Lynge Madsen
For HK Stat Danmark
Yderligere oplysninger ved analysechef i HK Stat Thomas Lynge Madsen på
[email protected].
2