Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 372
Offentligt
2423900_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København N
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. juni 2021
Nordatlantkontoret
Theis Thorbjørn Bigandt
2020-0110-0240
1999002
Orientering om procedurefejl i forbindelse med forvaringsdømtes ud-
gange fra åbne anstalter i Grønland
Ved breve af 14. september 2020 til Folketingets Retsudvalg og Folketin-
gets Grønlandsudvalg, jf. henholdsvis alm. del
bilag 565 og alm. del
bilag 73, orienterede Justitsministeriet om brud på procedureregler i forbin-
delse med forvaringsdømtes særudgange fra den lukkede afdeling i Anstal-
ten i Nuuk.
Det fremgik afslutningsvis af denne orientering, at Justitsministeriets depar-
tement af Direktoratet for Kriminalforsorgen var blevet gjort opmærksom
på, at der kunne være tale om lignende procedurefejl i andre konkrete til-
fælde, og at ministeriet ville orientere Retsudvalget og Grønlandsudvalget,
hvis det viste sig at være tilfældet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har orienteret Justitsministeriets depar-
tement om, at dette beklageligvis er tilfældet i relation til de åbne anstalter.
Reglerne om udgang til forvaringsdømte, som afsoner i Grønland, findes i
bekendtgørelse nr. 1157 af 17. december 2009 om udgang til indsatte i kri-
minalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse
nr. 1168 af 7. december 2009 om forvaring, der fuldbyrdes i Grønland (for-
varingsbekendtgørelsen).
I medfør af § 3 i forvaringsbekendtgørelsen har forvaringsdømte, med de
fravigelser der følger af bekendtgørelsens §§ 4-7, tilladelse til udgang efter
reglerne i udgangsbekendtgørelsen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om procedurefejl i forbindelse med forvaringsdømtes udgange fra åbne anstalter i Grønland, fra justitsministeren
Inden der gives tilladelse til udgang til forvaringsdømte, som afsoner i Grøn-
land, skal der efter § 4 i forvaringsbekendtgørelsen foruden høring af politiet
i medfør af udgangsbekendtgørelsens §§ 6-9 ske høring af Rigsadvokaten.
Efter forvaringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, afgøres spørgsmålet om ud-
gang herefter af direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland efter indstil-
ling fra institutionen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der gennem en årrække har
været en praksis, hvorefter Kriminalforsorgen i Grønland i forbindelse med
bestemte former for udgang ikke har foretaget høring af Grønlands Politi og
Rigsadvokaten, inden der blev givet tilladelse til de pågældende udgange.
Dette har gjort sig gældende for visse ledsagede udgange med henblik på
aktiviteter uden for anstalten, herunder gudstjeneste, indkøbsture, fisketure
og forskellige former for fysisk træning.
Kriminalforsorgen i Grønland har været af den opfattelse, at de pågældende
udgange ikke var omfattet af reglerne om udgang i de grønlandske forva-
rings- og udgangsbekendtgørelser, idet de blev anset som transporter og
ikke egentlige udgange.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at Rigsadvokaten i
forbindelse med det løbende samarbejde med Kriminalforsorgen i Grønland
blev bekendt med den pågældende praksis, som efter Rigsadvokatens opfat-
telse ikke er i overensstemmelse med reglerne om udgang i de grønlandske
forvarings- og udgangsbekendtgørelser. Dette blev bl.a. drøftet på et møde
den 13. august 2015 mellem Rigsadvokaten og Kriminalforsorgen i Grøn-
land. Ved brev af 10. august 2018 rettede Rigsadvokaten henvendelse til
Direktoratet for Kriminalforsorgen om problemstillingen.
Der har herefter i den mellemliggende periode været dialog mellem Rigsad-
vokaten og kriminalforsorgen om problemstillingen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har over for Justitsministeriets departe-
ment tilkendegivet, at direktoratet er enig med Rigsadvokaten i, at der efter
reglerne om udgang i forvaringsbekendtgørelsen og udgangsbekendtgørel-
sen skal ske høring af Rigsadvokaten og politiet forud for afviklingen af de
ledsagede udgange, som Kriminalforsorgen i Grønland betegner som trans-
porter. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer således, at denne praksis
ikke har været i overensstemmelse med gældende regler, hvilket direktoratet
finder beklageligt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om procedurefejl i forbindelse med forvaringsdømtes udgange fra åbne anstalter i Grønland, fra justitsministeren
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere over for Justitsministeriets
departement tilkendegivet, at direktoratet har gjort Kriminalforsorgen i
Grønland og Rigsadvokaten bekendt med direktoratets vurdering af sagen.
Endvidere har Direktoratet for Kriminalforsorgen instrueret Kriminalforsor-
gen i Grønland om at bringe denne praksis til ophør. Kriminalforsorgen i
Grønland har oplyst, at man ikke er bekendt med, at der skulle være sket
udgangsmisbrug i forbindelse med de ledsagede udgange, der er omfattet af
den beskrevne praksis.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at de grønlandske
forvarings- og udgangsbekendtgørelser er under revision, og at kriminalfor-
sorgen og Rigsadvokaten i den forbindelse i fællesskab vil sikre, at der fin-
des en løsning, så der er enighed mellem anklagemyndigheden og kriminal-
forsorgen om høringsprocedurer mv. i forbindelse med ledsagede udgange
fra anstalter i Grønland, samt at Justitsministeriets departement på ny vil
blive orienteret, når sagen er endeligt afsluttet.
Justitsministeriets departement har på bagrund af sagen tilkendegivet over
for Direktoratet for Kriminalforsorgen, at det er departementets klare opfat-
telse, at direktoratet på et betydeligt tidligere tidspunkt burde have reageret
behørigt på henvendelsen fra Rigsadvokaten om den manglende overhol-
delse af reglerne. Samtidig har departementet over for Rigsadvokaten til-
kendegivet, at Rigsadvokaten med fordel kunne have gjort Direktoratet for
Kriminalforsorgen opmærksom på sagen på et tidligere tidspunkt. Justitsmi-
nisteriets departement skal derudover beklage, at der ikke på et tidligere
tidspunkt efter Justitsministeriet i august 2020 blev gjort opmærksom på, at
der kunne være sket procedurefejl, er skabt klarhed over, om det var tilfæl-
det.
Direktoratet for Kriminalforsorgens redegørelse af 25. maj 2021 med bilag
vedlægges.
Et tilsvarende brev er d.d. sendt til Folketingets Grønlandsudvalg.
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Side 3/3