Center for Straffuldbyrdelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Sagsnr. 16-250-0015
20. april 2021
Justitsministeriet
Vedrørende hurtig indsættelse i fængsel af voldsdømte i perioden fra 1. januar 2020 - 31.
december 2020
Ordningen med hurtig indsættelse af voldsdømte blev iværksat den 1. juni 1994. Ordningen betyder,
at dømte på fri fod, som er idømt ubetinget straf af fængsel for vold eller trusler mod vidner, skal
indsættes til udståelse af straffen senest 30 dage efter den dato, hvor straffen kan fuldbyrdes.
Siden ordningen blev indført, har kriminalforsorgen foretaget undersøgelser af ordningens effektivi-
tet, og resultaterne heraf er løbende blevet offentliggjort. Fra 2010 foretages undersøgelsen gennem
et udtræk af kriminalforsorgens Klientsystem. Dette notat præsenterer resultaterne af den senest
foretagne opgørelse, der omhandler indsættelser af voldsdømte (straffelovens § 119, § 123, samt §§
244-246) i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2020.
Af den vedlagte undersøgelse fremgår det, at 270 af i alt 322 voldsdømte i undersøgelsesperioden
blev indsat, sådan at der højst var gået 30 dage fra datoen for fuldbyrdelsesordre til datoen for
indsættelse. Dette svarer til en andel på 83,9 %. I 2019 blev 87,7 % af de voldsdømte indsat inden for
fristen på 30 dage.
I de resterende 52 sager, svarende til 16,1 % af alle voldssager, blev fristen på 30 dage ikke overholdt.
Årsagerne til, at ekspeditionstiden var mere end 30 dage, fordeler sig inden for tre hovedgrupper:
1. I 9,3 % af det samlede antal voldssager er årsagen til sen indsættelse, at den dømte er ude-
blevet fra fremmøde. Det svarer til 57,7 % af det samlede antal sene sager. I 2019 udgjorde
andelen 10 % af det samlede antal voldssager. Der er således i forhold til sidste år tale om et
mindre fald i andelen af dømte, hvor årsagen til sen indsættelse var udeblivelse.
2. I 4,7% af det samlede antal voldssager er årsagen til sen indsættelse, at der har været tilsi-
gelsesstop og annullering af fremsendte tilsigelser på grund af COVID-19. Det svarer 28,8% af
det samlede antal sene sager.
3. I 1,2 % af det samlede antal voldssager er der begået en administrativ fejl eller lignende. Det
svarer til 7,7 % af det samlede antal af sene sager. I 2019 udgjorde andelen 1 % af det samlede
antal voldssager. Der er således tale om en lille stigning i andelen af sager, hvor der er sket
administrative fejl mv. i forhold til sidste år.
Strandgade 100 | 1401 København K | Tlf. 7255 5555