Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
www.anklagemyndigheden.dk
23. marts 2021
JOURNAL NR.
RA-2020-3200606-49
SAGSBEHANDLER: SKR/
Sagsbehandlingstiden i sager om vold, voldtægt og våben 2020
Anklagemyndigheden fører som led i tilsynet med politikredsenes behandling af straffe-
sager tilsyn med sagsbehandlingstiden i sager om vold, voldtægt og våben, der endvidere
indgår som et indsatsområde i Politiets og Anklagemyndighedens planer for indsatsområ-
der for 2020.
Den følgende afrapportering for sagsbehandlingstiderne i sager om vold, voldtægt og vå-
ben for 2020 er baseret på Rigsadvokatens datatræk fra Anklagemyndighedens Ledelses-
informationssystem, appendiks 3, som er vedhæftet afrapporteringen.
Overordnet om udviklingen i sagsbehandlingstiden i sager om vold, voldtægt og våben
i 2020
Rigsadvokaten kan pege på følgende overordnede konklusioner om udviklingen i sagsbe-
handlingstiden i sager om vold, voldtægt og våben:
I 2020 blev der rejst tiltale i 6.543 sager om vold, voldtægt og våben. 4.950 sager
blev behandlet inden for sagsbehandlingsfristen, hvilket svarer til en målopfyl-
delse på 76 % på landsplan. I 2020 blev målet om en fristoverholdelse på 75%
således opnået på landsplan. Det bemærkes, at målopfyldelsen i 2020 er faldet
med 4 pct. point i forhold til 2019, hvor målopfyldelsen var på 80%.
Ni politikredse har målopfyldt, mens tre politikredse (Midt- og Vestsjællands Po-
liti, Nordsjællands Politi og Københavns Politi) ikke har målopfyldt.
1