Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. juni 2021
Koncernstyringskontoret
Lasse Holm
2020-0282-0089
1898639
Justitsministeriets orientering til Folketingets Retsudvalg
om sagsbehandlingstiderne i volds-, voldtægts- og våbensa-
ger i 2020
Af afsnit 1-3 fremgår sagsbehandlingstiderne for politiet og anklagemyn-
digheden, domstolene og kriminalforsorgen. I afsnit 4 følger bemærkninger
til sagsbehandlingstiderne og i afsnit 5 belyses målsætningerne i 2021.
Overordnet lovgrundlag og definition
I 1994 blev der fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden i visse straf-
fesager om vold, og i 2004 blev der fastsat målsætninger for sagsbehand-
lingstiden i straffesager om voldtægt. I straffesager om besiddelse af skyde-
våben og knive på offentligt tilgængelige steder blev der i 2008 fastsat mål-
sætninger for sagsbehandlingstiden. Disse sager benævnes med en fælles-
betegnelse for ”VVV-sager”.
Målsætningerne var gældende til og med 2020 for politiet og anklagemyn-
digheden, domstolene og kriminalforsorgen. Fra 2021 erstattes VVV-mål-
sætningerne for politiet og anklagemyndigheden med de nye mål vedrø-
rende personfarlig kriminalitet i henhold til Aftale om politiets og anklage-
myndighedens økonomi 2021-2023. Politiet og anklagemyndigheden vil så-
ledes ikke fremover rapportere om VVV-sager. Domstolsstyrelsen og kri-
minalforsorgen fortsætter indtil videre med afrapportering for så vidt angår
VVV-sagerne.
Der har historisk været en række forskelle på, hvilke sager der indgik i de
forskellige myndigheders opgørelser af målopfyldelsen, som sendes til Fol-
ketingets Retsudvalg én gang årligt. For at mindske disse forskelle og for at