Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 370
Offentligt
2423013_0001.png
Folketinget, Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2020
Til orientering for Folketingets Retsudvalg sender jeg et eksemplar af
ombudsmandens temarapport 2020 om institutioner for børn og unge med
handicap.
Institutioner for børn og unge med handicap var temaet for de tilsynsbesøg,
som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2020.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Desuden sender jeg til Retsudvalgets orientering en kopi af de breve, som
jeg i dag har sendt til Folketingets Social- og Ældreudvalg, Folketingets
Børne- og Undervisningsudvalg, Folketingets Sundhedsudvalg og Folketin-
gets § 71-tilsyn.
29. juni 2021
Dok.nr. 21/01069-10/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0002.png
Skilleark
Dokumentnummer: 21/01069-10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0003.png
29. juni 2021
Temarapport 2020
Institutioner for børn og
unge med handicap
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
Indhold
1. Indledning .................................................................................................. 4
2. Hvad har temabesøgene vist? ................................................................. 5
2.1. Hovedkonklusioner ................................................................................... 5
2.2. Generelle anbefalinger ............................................................................. 5
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokuspunkter ......................................... 7
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden? ............................................................ 8
3. Fysisk magtanvendelse .......................................................................... 10
3.1. Reglerne ................................................................................................. 10
3.2. Omfanget af anvendelsen af fysisk magt ............................................... 11
3.3. Eksempler på indberetninger af fysisk magtanvendelse ....................... 12
3.4. Kendskab til voksenansvarsloven og magtanvendelse ......................... 14
3.5. Dilemmaer mellem magt og omsorg ...................................................... 15
3.6. Information om rettigheder ..................................................................... 16
4. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og fremgangsmåden
ved mistanke om overgreb ......................................................................... 17
4.1. Regler mv. .............................................................................................. 17
4.2. Registrering af vold og seksuelle overgreb ............................................ 17
4.3. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb ......................................... 18
4.4. Retningslinjer om forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og
fremgangsmåden ved mistanke om overgreb ............................................... 19
5. Undervisning i interne skoler................................................................. 20
5.1. Reglerne ................................................................................................. 20
5.2. De besøgte interne skoler ...................................................................... 20
5.3. Overenskomster ..................................................................................... 20
5.4. Undervisning i fuld fagrække og timetal ................................................. 21
5.5. Fritagelse for undervisning i fag ............................................................. 22
5.6. Fritagelse for test og prøver ................................................................... 23
29. juni 2021
Dok.nr. 21/01069-2/CLA
Side 2 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
6. Sundhed ................................................................................................... 24
6.1. Generelt.................................................................................................. 24
6.2. Medicinhåndtering og medicininstrukser ................................................ 25
Side 3 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
1. Indledning
1.1.
Institutioner for børn og unge med handicap var tema for de tilsynsbe-
søg, som ombudsmanden gennemførte på børneområdet i 2020 i samar-
bejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY
Dansk Institut Mod
Tortur.
De institutioner, som ombudsmanden besøgte som led i temaet, havde for-
skellige målgrupper. Målgrupperne varierede fra børn og unge med lettere el-
ler middelsvære fysiske, psykiske eller kognitive handicap til børn og unge
med vidtgående fysiske, psykiske eller kognitive handicap.
Der var tale om bl.a. børn og unge med cerebral parese (spastisk lammelse),
skoliose, hjertefejl, epilepsi, syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning
og autismespektrumforstyrrelser.
1.2.
Ombudsmanden gennemførte i alt otte tilsynsbesøg for at belyse årets
tema. Ombudsmanden besøgte seks åbne døgninstitutioner og to private op-
holdssteder. Alle besøg var helt eller delvist anmeldt på forhånd.
Seks besøg blev afviklet fysisk, mens to besøg blev afviklet virtuelt på grund
af COVID-19-situationen.
Ombudsmanden besøgte fire interne skoler i forbindelse med tilsyns-
besøgene
tre interne skoler på døgninstitutioner og en intern skole i et
dagbehandlingstilbud.
1.3.
Under tilsynsbesøgene var der især fokus på:
Fysisk magtanvendelse
Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og fremgangsmåden ved mis-
tanke om overgreb
Undervisning.
Derudover var der under tilsynsbesøgene fokus på bl.a. sundhedsmæssige
forhold, herunder besøgsstedernes medicinhåndtering.
Side 4 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2. Hvad har temabesøgene vist?
2.1. Hovedkonklusioner
Fysisk magtanvendelse
De besøgte steder var generelt reflekterende i forhold til de dilemmaer,
der kunne opstå i spændingsfeltet mellem magt og omsorg, og tilsynsbe-
søgene efterlod overordnet set det indtryk, at stederne var gode til at
håndtere disse dilemmaer pædagogisk på en konstruktiv og udviklings-
orienteret måde.
Fristen for at registrere og indberette en magtanvendelse blev i vidt om-
fang ikke overholdt, ligesom indberetningsskemaerne i flere tilfælde ikke
indeholdt en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet eller en
begrundelse for nødvendigheden af indgrebet.
Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og fremgangsmåden ved
mistanke om overgreb
Ikke alle steder havde skriftlige retningslinjer om både forebyggelse af
vold og seksuelle overgreb og om fremgangsmåden ved mistanke om
overgreb. Der var enkelte steder også behov for at sikre, at personalet,
herunder via skriftlige retningslinjer, havde tilstrækkelig viden om tegn på
seksuelle overgreb.
Undervisning i interne skoler
Ingen af de interne skoler, der skulle have en overenskomst med belig-
genhedskommunen om undervisningen, havde en overenskomst, der
fuldt ud opfyldte lovgivningens krav.
Flere af de interne skoler havde udfordringer med at overholde reglerne
om undervisning i fuld fagrække og timetal samt reglerne om fritagelse
for undervisning i fag, obligatoriske test og folkeskolens prøver.
2.2. Generelle anbefalinger
På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden generelt, at op-
holdssteder og døgninstitutioner:
sikrer, at fristen for at registrere en magtanvendelse og fristerne for indbe-
retning til og orientering af de relevante myndigheder og forældremyndig-
hedsindehavere om magtanvendelser overholdes.
Side 5 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
sikrer, at indberetningsskemaer om magtanvendelse indeholder en fyl-
destgørende beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder en beskrivelse
af, hvordan barnet eller den unge konkret blev ført eller fastholdt samt en
begrundelse for nødvendigheden af indgrebet.
sikrer, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til voksenansvarsloven
samt til, hvilke greb der bør anvendes i forbindelse med en magtanven-
delse, så magtanvendelsen udøves mest skånsomt, og at stederne har
skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse.
sikrer, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere i forbindelse med
barnets eller den unges indflytning informeres om deres rettigheder i rela-
tion til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, her-
under klageadgang. Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at op-
holdssteder og døgninstitutioner overvejer at udarbejde skriftligt materiale
om rettigheder og klageadgang, der ved indflytningen kan udleveres til
børnene, de unge og forældremyndighedsindehavere.
sikrer, at medarbejdere på institutioner for børn og unge med handicap er
bekendt med, hvilke fysiske og psykiske tegn de
under hensyn til mål-
gruppen og den specifikke børnegruppe
skal være opmærksomme på i
forhold til mistanke om seksuelle overgreb, og at stederne har skriftlige
retningslinjer om forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og om frem-
gangsmåden ved mistanke om overgreb.
sikrer, at medicininstrukser er udfærdiget i overensstemmelse med Sund-
hedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser.
På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden desuden gene-
relt, at steder med interne skoler:
i samarbejde med beliggenhedskommunen sikrer, at overenskomsten om
undervisningen i den interne skole er i overensstemmelse med de gæl-
dende regler.
sikrer, at alle elever undervises i fuld fagrække og timetal, og at der kun
gøres undtagelse herfra, hvis en elev
på baggrund af en konkret og indi-
viduel vurdering
fritages for undervisning i et eller flere fag eller får ned-
sat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor, samt sikrer, at
afgørelser om fritagelse for undervisning i fag bliver truffet i overensstem-
melse med reglerne, og at der er dokumentation herfor.
sikrer, at afgørelser om fritagelse for obligatoriske test og folkeskolens
prøver bliver truffet i overensstemmelse med reglerne, og at der er doku-
mentation herfor.
Side 6 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
Ombudsmanden vil drøfte opfølgningen på de generelle anbefalinger med
henholdsvis Social- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet
og Sundhedsministeriet.
Ombudsmanden vil også følge op på de generelle anbefalinger under fremti-
dige tilsynsbesøg.
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokuspunkter
2.3.1.
Børn og unge med fysiske, psykiske eller kognitive handicap kan ofte
være sårbare og have få ressourcer. De kan have vanskeligt ved at forstå
den verden, der omgiver dem, og ved at interagere og kommunikere med an-
dre børn og voksne. Ombudsmanden bliver kun sjældent kontaktet af børn
og unge med handicap, der er anbragt uden for hjemmet, og i de tilfælde,
hvor det sker, er der typisk tale om børn og unge, hvis funktionsevne kun i
mindre grad er påvirket af deres handicap.
Med temaet ønskede ombudsmanden mere generelt at få indblik i forholdene
for børn og unge, der er anbragt eller opholder sig på institutioner for børn og
unge med handicap.
2.3.2.
Under besøgene havde ombudsmanden fokus på, i hvilket omfang der
anvendes fysisk magt på institutioner for børn og unge med handicap. Det
skyldes bl.a., at det kan opleves voldsomt at blive udsat for fysisk magtan-
vendelse eller overvære, at andre bliver det. Ombudsmanden tilstræbte end-
videre at få belyst, om institutionerne oplever, at der opstår dilemmaer mel-
lem magt og omsorg, f.eks. i forbindelse med forebyggelse af fald, den dag-
lige hygiejne (bad, tandbørstning mv.).
Ombudsmanden ønskede også at få indblik i, hvorledes institutioner for børn
og unge med handicap forebygger vold og seksuelle overgreb, og hvilken
fremgangsmåde institutionerne følger ved mistanke om overgreb. Det skyl-
des, at undersøgelser viser, at børn og unge med handicap har højere risiko
for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb end børn og unge uden
handicap. Dertil kommer, at nogle børn og unge med handicap ikke kan eller
vil have vanskeligt ved at give udtryk for, at de har været udsat for et over-
greb, f.eks. fordi de ikke har noget sprog eller på grund af deres kognitive ni-
veau.
Ombudsmanden ville desuden følge op på en generel anbefaling i temarap-
porten for 2015 om, at institutioner, hvor børn og unge på grund af vidtgå-
Side 7 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
ende og varigt nedsat funktionsevne opholder sig eller bor, udarbejder skrift-
lige retningslinjer for, hvordan institutionen forebygger seksuelle overgreb, og
hvilken fremgangsmåde institutionen følger ved mistanke om overgreb.
Under tilsynsbesøgene ønskede ombudsmanden derudover at få belyst, om
anbragte børn og unge med handicap, der går i interne skoler, får den under-
visning, som de har krav på ifølge lovgivningen.
Ombudsmanden ønskede desuden at belyse børnenes og de unges adgang
til sundhedsbetjening og besøgsstedernes medicinhåndtering. Det skyldes, at
det bl.a. er vigtigt, at personalet håndterer medicin i overensstemmelse med
de gældende regler bl.a. for at forebygge fejlmedicinering.
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?
2.4.1.
Forud for hovedparten af tilsynsbesøgene bad ombudsmanden be-
søgsstederne om en række oplysninger med henblik på at belyse de forhold,
som ombudsmanden ville fokusere på under besøgene. Der var tale om bl.a.
følgende oplysninger:
En oversigt over antallet af magtanvendelser for de tre seneste år med
kopi af de fem seneste indberetninger om fysisk magtanvendelse over for
børn og unge på stedet.
En redegørelse for årsagen til en eventuel udvikling i anvendelsen af fy-
sisk magt, hvordan stedet forebygger anvendelsen af fysisk magt, og
hvordan børn og unge, der har været involveret i en fysisk magtanven-
delse, får lejlighed til at udtale sig om episoden.
Eventuelle retningslinjer for fysisk magtanvendelse og oplysninger om,
hvordan børn og forældremyndighedsindehavere får oplysning om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten, herunder klageadgang.
En redegørelse for årsagen til en eventuel udvikling i antal tilfælde af
henholdsvis vold og seksuelle overgreb.
Eventuelle retningslinjer om forebyggelse, opsporing og håndtering af
mistanke om vold og seksuelle overgreb.
Stedets instruks for medicinhåndtering og en redegørelse for, hvordan
børnenes og de unges adgang til sundhedsbetjening er tilrettelagt.
Hvis besøgsstedet havde en intern skole, bad ombudsmanden desuden om
at modtage kopi af bl.a. de tre seneste fritagelser for undervisning i et eller
Side 8 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0011.png
flere fag, de tre seneste fritagelser for at gennemføre obligatoriske test og de
tre seneste fritagelser for at aflægge folkeskolens prøver. Ombudsmanden
bad også om at modtage kopi af overenskomsten med beliggenhedskommu-
nen om undervisningen i den interne skole i de tilfælde, hvor der skulle fore-
ligge en sådan overenskomst.
2.4.2.
Ugen inden et tilsynsbesøg informerede ombudsmanden børnene og
de unge om besøget. Dette skete ved, at de unge fik et kort med en QR-
kode. Ved at benytte QR-koden kunne børnene og de unge få adgang til en
film med information om ombudsmandens børnekontor, det kommende til-
synsbesøg og de emner, som besøgsholdet gerne ville tale med børnene og
de unge om. Filmen kan ses her:
http://boernekontoret.ombudsman-
den.dk/besoeg/.
Formålet var at få flest mulige børn og unge i tale, fordi de-
res oplevelse af, hvordan det er at bo på stedet, er en væsentlig og vigtig in-
formationskilde.
Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med 24 børn og unge
i aldersgruppen 10-17 år. At der ikke blev talt med flere, skyldtes, at en del af
de børn og unge, der boede på besøgsstederne, grundet deres handicap
havde et meget begrænset eller slet intet sprog.
For at opnå viden om besøgsstederne og børnenes og de unges forhold på
besøgsstederne talte besøgsholdene endvidere med en række pårørende,
primært forældre, til børnene og de unge. Besøgsholdene talte med 53 pårø-
rende. Derudover talte besøgsholdene med personale på besøgsstederne,
herunder lærere i de interne skoler og medicinansvarlige, der også bidrog
med oplysninger om besøgsstederne og børnenes og de unges forhold. En-
delig indhentede besøgsholdet oplysninger om besøgsstederne i forbindelse
med drøftelserne med ledelsen under tilsynsbesøgene.
2.4.3.
Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens alminde-
lige tilsynsvirksomhed efter ombudsmandsloven og som led i ombudsman-
dens arbejde med at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive berøvet
deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling, jf. den valgfri protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Derudover har ombudsmanden et særligt ansvar for at beskytte børns ret-
tigheder efter bl.a. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (børnekonventi-
onen).
Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i
henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for Menneskeret-
tigheder og DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur.
Side 9 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0012.png
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bidrager i samarbejdet med
menneskeretlig og lægefaglig ekspertise. Dette betyder bl.a., at personale
med ekspertise på disse områder deltager på vegne af de to institutioner i
planlægning, gennemførelse af og opfølgning på tilsynsbesøg.
Desuden deltager en børnesagkyndig fra ombudsmanden i tilsynsbesøg på
børneområdet.
2.4.4.
På ombudsmandens hjemmeside findes en samlet oversigt over de af-
lagte besøg i 2020, herunder de anbefalinger, der blev givet til de enkelte ste-
der:
Tilsynsbesøg på børneområdet i 2020 (ombudsmanden.dk)
3. Fysisk magtanvendelse
3.1. Reglerne
Barnets bedste skal komme i første række ved alle foranstaltninger, der ved-
rører børn. Det fremgår af børnekonventionen.
Det følger af voksenansvarsloven, at personalet på opholdssteder og døgnin-
stitutioner kan anvende fysisk magt over for et barn eller en ung, når visse
angivne betingelser er opfyldt.
Anvendelse af fysisk magt må dog kun ske undtagelsesvist. Og anvendelse
af fysisk magt må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Magt-
anvendelsen skal desuden altid stå i et rimeligt forhold til det, der søges op-
nået. Den skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne til-
lader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige
integritet.
FYSISK MAGTANVENDELSE PÅ OPHOLDSSTEDER OG ÅBNE
DØGNINSTITUTIONER
Hvem og hvad
Personalet
kan
fastholde
eller
føre
et barn eller en ung til et andet op-
holdsrum.
Hvornår
Der kan anvendes fysisk magt, når barnet eller den unge udviser en ad-
færd, herunder vedvarende chikane, der er til
fare for barnet eller den
unge selv eller andre på stedet.
Dokumentation og høring
Stedet skal
registrere og indberette
brug af fysisk magt.
Side 10 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0013.png
Barnet eller den unge skal
gøres bekendt med indberetningen
og have
lejlighed til at udtale sig.
Information
Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehavere skal
når bar-
net eller den unge tager ophold på stedet
oplyses om deres rettigheder
i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder om klageadgang.
Ved
fastholdelse
forstås, at et barn eller en ung kan fastholdes fysisk, f.eks.
ved at holde fast om barnet eller den unge i form af, at man lægger armene
omkring barnet eller den unge, mens man står stille. Fastholdelse må aldrig
omfatte vold, herunder voldelige førergreb, slag eller spark. Den, der udfører
magtanvendelsen, må heller ikke lægge sig på oven på barnet eller den unge
og fastholde den pågældende med sin kropsvægt.
Ved
føren
til et andet opholdsrum forstås, at et barn eller en ung kan føres til
et andet lokale på anbringelsesstedet, f.eks. vedkommendes værelse. Fast-
holdelse og føren vil f.eks. kunne ske ved, at barnet eller den unge holdes
fast om hånden og føres til et andet opholdsrum. Man kan også føre barnet
eller den unge, mens man har armene rundt om den pågældende. Det afgø-
rende er, at barnet eller den unge ikke lider nogen overlast.
Reglerne om fysisk magtanvendelse i voksenansvarsloven finder anvendelse
over for børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitu-
tion. Reglerne finder derimod ikke anvendelse over for børn og unge, der er i
aflastning på et opholdssted eller en døgninstitution.
Voksenansvarslovens regler om fysisk magtanvendelse finder også anven-
delse i interne skoler tilknyttet opholdssteder og døgninstitutioner, dog kun
over for elever, der er anbragt på opholdsstedet eller døgninstitutionen eller
på et andet opholdssted eller døgninstitution. I forhold til andre elever, der
går i en intern skole, er det reglerne i bekendtgørelse om fremme af god or-
den i folkeskolen, der finder anvendelse.
3.2. Omfanget af anvendelsen af fysisk magt
Der var stor forskel på besøgsstedernes størrelse og på omfanget og karak-
teren af børnenes og de unges handicap. Bl.a. som følge heraf varierede det
årlige antal fysiske magtanvendelser på besøgsstederne meget. Antallet af
magtanvendelser i 2019 varierede således fra 1 til 137 magtanvendelser.
Nogle besøgssteder oplyste, at en betydelig del af stedets magtanvendelser
var centreret om et enkelt barn/en enkelt ung eller enkelte børn og unge. Et
Side 11 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
sted oplyste således, at ud af de 121 magtanvendelser, der havde været på
stedet i 2019, var 107 fordelt på tre børn, heraf 98 på ét barn. I flere tilfælde
blev det oplyst, at det barn eller den unge, som havde været involveret i rela-
tivt mange magtanvendelser, ikke længere boede på stedet eller ville blive
flyttet til et andet anbringelsessted.
Alle steder redegjorde i relevant omfang for, hvordan de arbejdede med at fo-
rebygge magtanvendelser. De anvendte bl.a. Low Arousal, KRAP (Kognitiv,
Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), ART (Anger Replace-
ment Training), ICDP (International Child Development Program), afledning,
personaleskift, overlevering samt risikovurderinger.
Ombudsmanden gav fire steder anbefalinger om at fortsætte arbejdet med at
forebygge og nedbringe antallet af magtanvendelser.
3.3. Eksempler på indberetninger af fysisk magtanvendelse
Opholdssteder og døgninstitutioner skal registrere anvendelse af fysisk magt
på et særligt skema. Skemaet fremgår af bilag 1 a til bekendtgørelse om vok-
senansvar for anbragte børn og unge.
I forbindelse med tilsynsbesøgene bad ombudsmanden om at modtage de
fem seneste indberetningsskemaer vedrørende fysisk magtanvendelse.
Ombudsmanden modtog i alt 46 skemaer vedrørende fysisk magtanven-
delse. Gennemgangen af indberetningerne dannede grundlag for drøftelser
mellem besøgsholdene og de besøgte steder under tilsynsbesøgene.
Besøgsstederne anvendte generelt det korrekte skema til at registrere fysisk
magtanvendelse, men ombudsmanden gav ét sted en anbefaling om at an-
vende skemaet i voksenansvarsbekendtgørelsen.
3.3.1. Overholdelse af frister for at registrere og indberette fysisk
magtanvendelse
Er der anvendt magt over for et barn eller en ung, skal anbringelsesstedets
leder (eller dennes stedfortræder) ifølge reglerne om voksenansvar inden for
24 timer registrere hændelsen på det indberetningsskema i bilag 1 a, der er
nævnt ovenfor. Den korte frist er først og fremmest af hensyn til børnenes og
de unges retssikkerhed, men også af hensyn til det personale, der har været
involveret.
Derefter skal anbringelsesstedets leder (eller dennes stedfortræder) uden
ugrundet ophold sende en kopi af indberetningsskemaet til den anbringende
kommune samt orientere forældremyndighedsindehaverne. Ved kravet om
”uden ugrundet ophold” forstås hurtigst
muligt inden for 24 timer, når registre-
Side 12 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
ringen er fuldendt. Ved månedens udgang skal der sendes kopi af indberet-
ningsskemaet til socialtilsynet, ligesom en eventuel kommunal eller regional
driftsherre skal orienteres.
Hvis magtanvendelsen har fundet sted i en intern skole, skal magtanvendel-
sen desuden indberettes til beliggenhedskommunen (skolekommunen).
Gennemgangen af de 46 indberetningsskemaer viste, at ingen af besøgsste-
derne fuldt ud overholdt fristerne for at registrere og indberette anvendelsen
af fysisk magt.
Fristen for at
registrere magtanvendelsen
var således alene overholdt i 12 ud
af de 46 skemaer. Tilsvarende blev fristen for at
indberette magtanvendelsen
i en række tilfælde ikke overholdt.
Kun i fire ud af de 46 skemaer (svarende til ni pct.) var alle frister for at regi-
strere, indberette og orientere om en magtanvendelse blevet overholdt.
Ombudsmanden gav på dette grundlag seks steder en anbefaling om at
overholde fristerne for at registrere og indberette magtanvendelser, mens to
steder fik en anbefaling om at sikre, at indberetningsskemaerne udfyldes ret-
visende for så vidt angår registrerings- og indberetningstidspunkt.
På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at opholdssteder og
døgninstitutioner sikrer, at fristen for at registrere en magtanvendelse og fri-
sterne for indberetning til og orientering af de relevante myndigheder og for-
ældremyndighedsindehavere om magtanvendelser overholdes.
3.3.2. Dokumentation for magtanvendelserne
En fysisk magtanvendelse, der finder sted på et opholdssted eller en døgnin-
stitution, skal registreres på det indberetningsskema, der er nævnt i pkt. 3.3
ovenfor. Indberetningsskemaet skal indeholde en beskrivelse af, hvad der
skete i forbindelse med magtanvendelsen, og en begrundelse for nødvendig-
heden af indgrebet.
En fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med en
magtanvendelse samt en præcis angivelse af, hvordan barnet eller den unge
blev ført eller fastholdt, er en forudsætning for, at det kan vurderes, om magt-
anvendelsen var i overensstemmelse med reglerne i voksenansvarsloven.
Nogle af de indberetningsskemaer, som ombudsmanden modtog, indeholdt
ikke en tilstrækkelig beskrivelse af hændelsesforløbet eller af, hvordan magt-
anvendelsen blev udført. I flere tilfælde var det eksempelvis blot anført, at et
barn eller en ung blev fastholdt skånsomt eller lagt ned, men ikke hvordan
dette skete, eller hvor og hvordan den ansatte holdt fast i barnet eller den
Side 13 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
unge. Endvidere indeholdt visse skemaer ikke oplysning om, på hvilken bag-
grund barnet eller den unge blev vurderet at være til fare for sig selv eller an-
dre.
Derfor gav ombudsmanden tre steder anbefalinger, der havde til formål at
sikre, at indberetningsskemaerne fremover indeholdt en fyldestgørende be-
skrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med en magtanvendelse og en
begrundelse for indgrebet.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at opholdssteder og døgninstitutioner
sikrer, at indberetningsskemaer om magtanvendelse indeholder en fyldestgø-
rende beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder en beskrivelse af, hvordan
barnet eller den unge konkret blev ført eller fastholdt samt en begrundelse for
nødvendigheden af indgrebet.
3.3.3. Inddragelse af barnet og den unge
Børn og unge, der har været involveret i en fysisk magtanvendelse, skal gø-
res bekendt med den registrering, der er foretaget af episoden, og have lejlig-
hed til at udtale sig om episoden. Det følger af lovgivningen om voksenan-
svar.
Gennemgangen af de indberetningsskemaer, som ombudsmanden modtog
om fysisk magtanvendelse, viste, at besøgsstederne ikke i alle tilfælde gjorde
barnet eller den unge bekendt med registreringen eller gav barnet eller den
unge lejlighed til at udtale sig om episoden.
I hovedparten af tilfældene skyldtes det imidlertid omfanget og karakteren af
barnets eller den unges handicap, f.eks. et meget lavt kognitivt niveau eller
manglende sprog. Generelt set var det besøgsholdenes indtryk, at stederne
talte med børnene og de unge om magtanvendelserne i det omfang, det un-
der hensyn til deres handicap var muligt.
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende inddragelsen af bør-
nene og de unge.
3.4. Kendskab til voksenansvarsloven og magtanvendelse
Børn og unge, der bor på opholdssteder og døgninstitutioner eller går i in-
terne skoler tilknyttet opholdssteder og døgninstitutioner, skal behandles
værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. For at
sikre dette er det bl.a. afgørende, at personalet kender de regler, der gælder
for brug af fysisk magt over for børnene og de unge.
En fysisk magtanvendelse skal udføres så skånsomt og kortvarigt, som om-
stændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller
Side 14 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
den unges personlige integritet. Det forudsætter bl.a., at personalet har kend-
skab til, hvilke greb der bør anvendes ved en magtanvendelse.
Skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse kan i den forbindelse være
en støtte og hjælp i det daglige arbejde.
Besøgsholdene fik under hovedparten af tilsynsbesøgene det indtryk, at ste-
derne havde fokus på at sikre, at medarbejderne havde kendskab til voksen-
ansvarslovens regler, bl.a. via kurser. En del af stederne havde desuden
skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse.
Ombudsmanden gav to steder en anbefaling om at fortsætte arbejdet med at
sikre, at medarbejderne havde tilstrækkeligt kendskab til reglerne om magt-
anvendelse, og anbefalede to steder at overveje et kursus til de ansatte om
bl.a. nænsomme greb i forbindelse med magtanvendelse.
Derudover gav ombudsmanden fem steder anbefalinger om at overveje at
udarbejde eller udbygge eksisterende retningslinjer om fysisk magtanven-
delse.
I lyset heraf anbefaler ombudsmanden generelt, at opholdssteder og døgnin-
stitutioner sikrer, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til voksenansvars-
loven samt til, hvilke greb der bør anvendes i forbindelse med en magtanven-
delse, så magtanvendelsen udøves mest skånsomt, og at stederne har skrift-
lige retningslinjer om fysisk magtanvendelse.
3.5. Dilemmaer mellem magt og omsorg
Børn og unge med handicap kan have svært ved eller være ude af stand til at
forstå eller overskue konsekvenserne af deres handlinger. De kan f.eks.
være ude af stand til at overskue konsekvensen af ikke at tage deres medi-
cin, ikke børste deres tænder eller nægte at deltage i en lægeundersøgelse.
På den baggrund kan der opstå dilemmaer mellem magt og omsorg.
Hovedparten af stederne oplyste, at de oplevede dilemmaer mellem magt og
omsorg. Der blev bl.a. oplevet dilemmaer i forbindelse med tandbørstning og
medicingivning, ligesom der kunne opstå dilemmaer mellem magt og omsorg
i forbindelse med, at børnene og de unge skulle til læge, tandlæge eller fri-
sør.
Besøgene efterlod det indtryk, at stederne generelt var reflekterende i forhold
til de dilemmaer, der kunne opstå i spændingsfeltet mellem magt og omsorg,
og gode til at håndtere disse dilemmaer pædagogisk på en konstruktiv og ud-
viklingsorienteret måde.
Side 15 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende stedernes håndtering af
dilemmaer mellem magt og omsorg, men rejste af egen drift en sag om en in-
stitutions brug af senge med høje sider (tremmesenge) samt institutionens lå-
sesystem med henblik på at afklare det retlige grundlag for anvendelsen
heraf. I en udtalelse til sagen vurderede Social- og Ældreministeriet, at der
afhængigt af bl.a., om der er tale om små børn, større børn eller børn med
funktionsnedsættelser
med hjemmel i anstaltsforhold og på visse betingel-
ser var adgang til at anvende tremmesenge, ligesom der var adgang til at an-
vende låsesystemer med f.eks. flere dørgreb, døråbnere eller lignende på
nogle yderdøre på åbne døgninstitutioner. Da institutionen oplyste, at dens
brug af tremmesenge og dens låsesystem var i overensstemmelse med det,
som ministeriet havde anført, foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen.
3.6. Information om rettigheder
I forbindelse med, at et barn eller en ung anbringes på et opholdssted eller
en døgninstitution, skal lederen oplyse barnet eller den unge samt forældre-
myndighedsindehaverne om deres rettigheder i relation til magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder adgangen til at klage til
henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Det følger af lovgivnin-
gen om voksenansvar.
Hvis information om rettigheder og klageadgang gives skriftligt, bør det ske i
et let forståeligt sprog.
Besøgene afdækkede, at flere steder ikke i forbindelse med indflytningen in-
formerede børn, unge og forældemyndighedsindehavere om deres rettighe-
der i relation til magtanvendelse mv.
Ombudsmanden gav fire steder en anbefaling, der havde til formål at sikre, at
forældremyndighedsindehavere
og i det omfang, det var muligt, også børn
og unge med handicap
ved indflytningen blev informeret om deres rettighe-
der i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder klageadgang. Derudover gav ombudsmanen ét sted en anbefaling
om at færdiggøre udarbejdelsen af skriftligt informationsmateriale til børn og
forældremyndighedsindehavere om deres rettigheder i relation til magtanven-
delse mv., herunder klageadgang.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at opholdssteder og døgninstitutioner
sikrer, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere i forbindelse med
barnets eller den unges indflytning informeres om deres rettigheder i relation
til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder kla-
geadgang. Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at opholdssteder og
døgninstitutioner overvejer at udarbejde skriftligt materiale om rettigheder og
klageadgang, der ved indflytningen kan udleveres til børnene, de unge og
forældremyndighedsindehavere.
Side 16 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0019.png
4. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og
fremgangsmåden ved mistanke om overgreb
4.1. Regler mv.
Børn skal beskyttes mod alle former for vold, seksuel udnyttelse og seksuelt
misbrug. Det følger af børnekonventionen.
I 2015 besøgte ombudsmanden en række institutioner for børn og unge med
vidtgående og varigt nedsat funktionsevne. På baggrund af tilsynsbesøgene
anbefalede ombudsmanden generelt, at sådanne institutioner udarbejder
skriftlige retningslinjer for, hvordan seksuelle overgreb kan forebygges, og
hvilken fremgangsmåde der følges ved mistanke om overgreb.
Ombudsmanden drøftede opfølgningen på den generelle anbefaling med So-
cial- og Indenrigsministeriet (nu Social- og Ældreministeriet), Socialstyrelsen
og socialtilsynene.
Efterfølgende har Socialstyrelsen udgivet en håndbog om forebyggelse, op-
sporing og håndtering af voldelige og seksuelle overgreb mod børn, der har
en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse. Håndbogen findes på Socialsty-
relsens hjemmeside (Vold
og seksuelle overgreb mod børn med handicap -
Socialstyrelsen - Viden til gavn),
hvor der også findes en skabelon med for-
slag til indholdet af en politik til forebyggelse og opsporing af vold og seksu-
elle overgreb mod børn og unge med handicap.
4.2. Registrering af vold og seksuelle overgreb
4.2.1.
De steder, som ombudsmanden besøgte i forbindelse med sine tilsyns-
besøg i 2020, havde ikke en ensartet praksis for at registrere vold, trusler,
chikane mv. Der var bl.a. forskel på, hvilke typer af hændelser stederne regi-
strerede, hvordan hændelserne blev rubriceret, og hvor meget der skulle til,
før en hændelse blev registreret. For eksempel oplyste et sted, at en hæn-
delse blev registreret som vold, hvis der blot havde været fysisk kontakt,
mens der et andet sted typisk skulle mere til (flere slag), før hændelsen blev
registreret. Et tredje sted registrerede tilfælde, hvor et barn blev generet af et
andet barns lyde, på en oversigt over vold og chikane.
I forhold til antallet af registrerede episoder havde ét sted ikke registreret no-
gen tilfælde af vold i perioden 2017-2019, og andre steder havde registreret
få tilfælde af vold. Enkelte steder havde registreret forholdsvis mange tilfælde
af vold mv. I sidstnævnte tilfælde var langt hovedparten af de registrerede til-
fælde af vold mv. udøvet af ét barn (eller enkelte børn) og var rettet mod
medarbejdere på stedet.
Side 17 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
4.2.2.
De steder, som ombudsmanden besøgte, havde heller ikke en ensartet
praksis for at registrere seksuelle overgreb mv.
På hovedparten af stederne var der ikke i perioden 2017-2019 registreret
seksuelle overgreb, mens enkelte steder oplyste, at der i perioden var regi-
streret sådanne tilfælde. Der var tale om få tilfælde, hvor der udelukkende
havde været børn eller unge involveret i hændelsen.
4.3. Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb
4.3.1.
Stederne forebyggede vold ved bl.a., at medarbejderne:
talte med børnene og de unge om, hvordan de mest hensigtsmæssigt gi-
ver udtryk for frustration og vrede.
modtog undervisning og supervision vedrørende konflikthåndtering.
anvendte konfliktnedtrappende metoder og tilgange, herunder KRAP,
Low Arousal, afledning, faste rammer og strukturer mv.
anvendte risikoprofiler og risikovurderinger systematisk.
4.3.2.
Stederne forebyggede seksuelle overgreb ved bl.a. at:
have en seksualpolitik med retningslinjer for forskellige situationer, her-
under badesituationer.
sikre, at medarbejderne havde viden om børns og unges seksualitet,
seksuelle udvikling mv. og kendskab til tegn på, at et barn eller en ung
var blevet udsat for et seksuelt overgreb.
afholde gruppesamtaler eller individuelle samtaler med børnene og de
unge om kærlighed, seksualitet, seksuel udvikling og grænser samt ad-
færd på nettet og andre digitale medier mv.
have ansat eller tilknyttet medarbejdere, der var uddannede seksualvejle-
dere eller uddannede i forebyggelse, opsporing og håndtering af mis-
tanke om seksuelle overgreb mod børn.
have skærpet opmærksomhed på børn, der på grund af deres diagnoser
havde svært ved at sætte grænser eller forstå andres grænser.
have en vågen nattevagt.
Side 18 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
Nogle steder oplyste, at de oplevede udfordringer i forhold til børnene og de
unges brug af mobiltelefoner med internetforbindelse, herunder brug af soci-
ale medier, da ikke alle børn og unge forstår konsekvenserne af deres hand-
linger på nettet. Det blev oplyst, at dette kan give sig udslag ved, at børnene
og de unge f.eks. sender nøgenbilleder til fremmede, der kontakter dem via
sociale medier, eller ved at de deler sådanne billeder. Nogle steder oplevede,
at det var vanskeligt at beskytte børnene og de unge inden for de eksiste-
rende retlige rammer.
4.4. Retningslinjer om forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og
fremgangsmåden ved mistanke om overgreb
Nogle af de besøgte steder havde skriftlige retningslinjer, der både omfattede
forebyggelse af vold og seksuelle overgreb, og hvilken fremgangsmåde der
skulle følges ved mistanke om overgreb.
Andre steder havde ikke eller kun til dels skriftlige retningslinjer herom.
Ombudsmanden gav seks steder anbefalinger, der havde til formål at sikre,
at stederne havde skriftlige retningslinjer om både forebyggelse af vold og
seksuelle overgreb og om fremgangsmåden ved mistanke om overgreb.
Ombudsmanden gav på enkelte steder også anbefalinger om at sikre, at per-
sonalet har viden om tegn på seksuelle overgreb, herunder via opdatering af
stedets seksualpolitik, og at der sikres opmærksomhed på, at børnene og de
unge i relevant omfang lærer at håndtere deres seksualitet.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at opholdssteder og døgninstitutioner for
børn og unge med handicap sikrer, at medarbejderne er bekendt med, hvilke
fysiske og psykiske tegn de
under hensyn til målgruppen og den specifikke
børnegruppe
skal være opmærksomme på i forhold til mistanke om seksu-
elle overgreb.
Ombudsmanden anbefaler også generelt, at opholdssteder og døgninstitutio-
ner for børn og unge med handicap har skriftlige retningslinjer om forebyg-
gelse af vold og seksuelle overgreb og om fremgangsmåden ved mistanke
om overgreb.
Side 19 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
5. Undervisning i interne skoler
5.1. Reglerne
Et barn har ret til uddannelse. Det følger af børnekonventionen.
Reglerne om undervisning i grundskolen fremgår af folkeskoleloven med til-
hørende bekendtgørelser og vejledninger. Der er bl.a. udstedt en bekendtgø-
relse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter fol-
keskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.
Børn og unge, der undervises i en intern skole, har ret til samme undervis-
ning som børn og unge, der går i en folkeskole. Det vil sige, at de skal have
undervisning i folkeskolens fulde fagrække og i det antal timer, som er fastsat
i folkeskoleloven, medmindre de kan fritages for undervisning i et eller flere
fag eller kan få nedsat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor.
5.2. De besøgte interne skoler
Ombudsmanden besøgte fire interne skoler i forbindelse med tilsynsbesø-
gene i 2020. Der var tale om en intern skole i et dagbehandlingstilbud og tre
interne skoler på henholdsvis en kommunal og to regionale døgninstitutioner.
I de tre interne skoler tilknyttet døgninstitutioner gik der både børn og unge
anbragt på institutionen (interne elever) og børn, der ikke boede på institutio-
nen (eksterne elever). De eksterne elever boede hjemme hos deres forældre
eller var anbragt på et andet anbringelsessted.
Der var stor forskel på eleverne i de interne skoler. Mens det for nogle elever
i sig selv tog mange kræfter at deltage i skolegangen, mødte besøgsholdet
også en elev, som en lærer i den interne skole vurderede ville kunne aflægge
folkeskolens afgangsprøve og gå i et gymnasium målrettet unge med samme
handicap som eleven.
5.3. Overenskomster
5.3.1.
Opholdssteder, regionale døgninstitutioner og dagbehandlingstilbud
med interne skoler skal indgå en overenskomst med beliggenhedskommunen
om undervisningen. I bekendtgørelsen om specialundervisning mv. (nævnt i
pkt. 5.1 ovenfor) er der opregnet en række elementer, som overenskomsten
som minimum skal indeholde, herunder om den pædagogisk-psykologiske
betjening samt registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magt-
anvendelse over for elever.
På tidspunktet for tre af tilsynsbesøgene på steder med interne skoler gjaldt
bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning mv. Inden
Side 20 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
besøget på det fjerde sted med intern skole var bekendtgørelsen blevet æn-
dret, således at den bl.a. indeholdt yderligere krav til indholdet af overens-
komsten. Der blev på den baggrund på det fjerde sted givet en anbefaling om
at opdatere overenskomsten i overensstemmelse med den nye bekendtgø-
relse.
5.3.2.
Under tilsynsbesøgene undersøgte ombudsmanden, om stederne
i
det omfang dette var et krav
havde indgået en overenskomst med belig-
genhedskommunen, og om overenskomstens indhold opfyldte kravene i be-
kendtgørelsen.
Tre af de besøgte steder med interne skoler skulle indgå overenskomster
med beliggenhedskommunen om undervisningen, og alle tre steder havde
indgået en sådan overenskomst. Ingen af de tre overenskomster opfyldte dog
fuldt ud bekendtgørelsens krav til indholdet af en overenskomst.
En af overenskomsterne indeholdt ikke en korrekt og dækkende beskrivelse
af den pædagogisk-psykologiske betjening. Overenskomsten indeholdt heller
ikke en korrekt beskrivelse af reglerne om registrering og indberetning af
magtanvendelse over for eleverne i den interne skole. To overenskomster in-
deholdt desuden henvisninger til tidligere
og ikke gældende
regler på om-
rådet.
Ombudsmanden gav på den baggrund tre steder med interne skoler en an-
befaling om
i samarbejde med beliggenhedskommunen
at opdatere de-
res overenskomst om undervisning.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at steder med interne skoler
i samar-
bejde med beliggenhedskommunen
sikrer, at overenskomsten om under-
visningen i den interne skole er i overensstemmelse med de gældende reg-
ler.
5.4. Undervisning i fuld fagrække og timetal
5.4.1.
Som nævnt ovenfor har børn og unge, der undervises i en intern skole,
som udgangspunkt ret til undervisning i folkeskolens fulde fagrække og i det
antal timer, som er fastsat i folkeskoleloven.
Fagrække og timetal, herunder minimumstimetallet i henholdsvis dansk og hi-
storie samt det samlede årlige minimumstimetal, varierer fra klassetrin til
klassetrin. Der er også fastsat et minimumstimetal i matematik, som ikke vari-
erer fra klassetrin til klassetrin.
5.4.2.
Besøgene afdækkede, at to af de fire interne skoler ikke overholdt reg-
lerne om undervisning i fuld fagrække og timetal.
Side 21 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
Ombudsmanden gav på den baggrund anbefalinger om at overholde reg-
lerne om undervisning i fuld fagrække og timetal, herunder reglerne om ned-
sættelse af undervisningstiden.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at steder med interne skoler sikrer, at
alle elever undervises i fuld fagrække og timetal, og at der kun gøres undta-
gelse herfra, hvis en elev
på baggrund af en konkret og individuel vurdering
fritages for undervisning i et eller flere fag eller får nedsat undervisningsti-
den efter de regler, der gælder herfor.
5.5. Fritagelse for undervisning i fag
5.5.1.
Det er muligt at fritage elever for undervisning i et eller flere fag, dog
ikke dansk og matematik. Det følger af de bekendtgørelser om specialunder-
visning, der er udstedt i medfør af folkeskoleloven.
Det er kun muligt at fritage en elev for undervisning i et fag, hvis eleven har
usædvanligt store vanskeligheder i faget, således at det ikke skønnes hen-
sigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i det pågældende fag.
Fritagelse for undervisning i et fag skal ske på baggrund af en konkret og in-
dividuel vurdering af elevens vanskeligheder i faget. Det er f.eks. ikke muligt
at fritage en elev
eller en gruppe af elever
for undervisning i et fag med
den begrundelse, at den interne skole ikke har en lærer, der kan undervise i
faget, at den interne skole ikke har et særligt indrettet lokale til faget, eller at
der kun er en eller enkelte elever, der skal undervises i det pågældende fag.
En afgørelse om at fritage en elev for undervisning i et fag træffes af skolens
leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Derudover skal
forældrene give samtykke til fritagelsen.
Hvis en elev fritages for undervisning i et eller flere fag, skal eleven have an-
den undervisning i stedet for det eller de pågældende fag. Det er således
ikke muligt at nedsætte en elevs undervisningstid med den begrundelse, at
eleven er fritaget for undervisning i et eller flere fag.
5.5.2.
Besøgene afdækkede, at der på tre af de fire interne skoler var proble-
mer med at overholde reglerne om fritagelse for undervisning i fag.
Et sted oplyste, at der ikke blev truffet egentlige afgørelser om fritagelser for
undervisning i fag, men at spørgsmålet om fritagelse for fag blev drøftet på
halvårlige møder, som forældrene deltog i. Der forelå ikke dokumentation for
grundlaget for elevernes fritagelser for fag, selvom hovedparten af eleverne i
den interne skole var fritaget for undervisning i en række fag.
Side 22 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
Et andet sted fremgik det af elevernes undervisningsplaner, hvilke fag de var
fritaget for undervisning i, men i de fleste tilfælde indeholdt undervisningspla-
nerne ikke samtidig oplysninger, der dokumenterede, at betingelserne for at
kunne fritage eleven for undervisning i det pågældende fag var opfyldt. Et
tredje sted fremstod fritagelserne for undervisning i fag generelle og standar-
diserede og dermed ikke som konkrete og individuelle vurderinger af de en-
kelte elevers vanskeligheder i de fag, de blev fritaget for undervisning i.
Der manglede desuden flere steder dokumentation for, at afgørelserne om
fritagelse for fag blev truffet på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vur-
dering.
Det er vigtigt, at elever kun fritages for undervisning i et eller flere fag, hvis de
grundlæggende betingelser herfor er opfyldt. Det er derfor også vigtigt, at de
interne skoler kan dokumentere grundlaget for fritagelsen, at forældrene har
givet samtykke til fritagelsen, og at afgørelsen er truffet på grundlag af en
pædagogisk-psykologisk vurdering. Det skyldes også, at dokumentation her-
for er en afgørende forudsætning for, at det kan efterprøves, om betingel-
serne for at fritage en elev for et eller flere fag er opfyldt.
Ombudsmanden gav tre steder en anbefaling om at sikre, at reglerne om fri-
tagelse for undervisning i fag overholdes.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at steder med interne skoler sikrer, at af-
gørelser om fritagelse for undervisning i fag bliver truffet i overensstemmelse
med reglerne, og at der er dokumentation herfor.
5.6. Fritagelse for test og prøver
5.6.1.
Elever, der går i interne skoler, skal gennemføre obligatoriske test og
aflægge folkeskolens prøver på samme måde som elever, der undervises i
folkeskolen, medmindre eleverne fritages efter de særlige regler, der gælder
herfor. Det følger af bekendtgørelser udstedt i medfør af folkeskoleloven.
I forbindelse med en afgørelse om fritagelse for en obligatorisk test skal sko-
lens leder efter samråd med elevens forældre
og så vidt muligt eleven selv
fastlægge, hvilke andre metoder til evaluering af eleven der skal træde i
stedet for den obligatoriske test.
På tilsvarende måde skal en afgørelse om fritagelse for aflæggelse af en
prøve ledsages af en beslutning om, hvordan elevens udbytte af undervisnin-
gen kan evalueres på anden måde.
Side 23 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
5.6.2.
Besøgene afdækkede, at der på tre af de fire interne skoler var proble-
mer med at overholde reglerne om fritagelse for obligatoriske test og folke-
skolens prøver.
Selvom ikke alle elever i de interne skoler deltog i obligatoriske test og folke-
skolens prøver, havde ingen af de tre interne skoler skriftlig dokumentation
for fritagelser for deltagelse i obligatoriske test og aflæggelse af folkeskolens
prøver, herunder for at proceduren for fritagelser var fulgt.
For eksempel oplyste et sted, at eleverne i den interne skole ikke deltog i ob-
ligatoriske test eller folkeskolens prøver, men at der ikke blev lavet fritagelser
for hver enkelt elev.
Ombudsmanden gav på den baggrund tre steder en anbefaling om at sikre
overholdelsen af reglerne om fritagelse for aflæggelse af obligatoriske test og
folkeskolens prøver.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at steder med interne skoler sikrer, at af-
gørelser om fritagelse for obligatoriske test og folkeskolens prøver bliver truf-
fet i overensstemmelse med reglerne, og at der er dokumentation herfor.
6. Sundhed
6.1. Generelt
Et barn har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til
at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Det følger af børne-
konventionen.
En del af børnene og de unge på de steder, som ombudsmanden besøgte,
havde flere forskellige sundhedsfaglige udfordringer af både fysisk og psykisk
karakter, og flere af børnene og de unge fik medicin.
Besøgsstederne redegjorde under besøgene for børnenes og de unges ad-
gang til sundhedsbetjening, herunder læge, tandlæge og speciallæger. Besø-
gene efterlod generelt det indtryk, at stederne i relevant omfang havde fokus
på børnenes og de unges sundhedsmæssige forhold og deres adgang til
sundhedsbetjening, og at stederne fulgte op på eventuelle sundhedsmæs-
sige udfordringer på en hensigtsmæssig måde.
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende børnenes og de unges
adgang til sundhedsbetjening.
Side 24 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0027.png
6.2. Medicinhåndtering og medicininstrukser
Korrekt håndtering af medicin er afgørende for patientsikkerheden, og Sund-
hedsstyrelsen har udstedt dels en vejledning om udfærdigelse af instrukser,
dels en vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Derudover har
Styrelsen for Patientsikkerhed udgivet pjecen ”Korrekt håndtering af medicin
Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje,
bosteder m.v.”.
Ingen steder fik anbefalinger vedrørende deres medicinhåndtering, men
nogle steder fik anbefalinger vedrørende deres medicininstruks, f.eks. om en-
ten at udarbejde eller opdatere deres medicininstruks med henblik på at
sikre, at den overholdt Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af in-
strukser.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at opholdssteder og døgninstitutioner
sikrer, at medicininstrukser er udfærdiget i overensstemmelse med Sund-
hedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser.
Med venlig hilsen
Side 25 | 25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0028.png
Skilleark
Dokumentnummer: 21/01069-10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0029.png
Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2020
Til orientering for Folketingets § 71-tilsyn sender jeg et eksemplar af ombuds-
mandens temarapport 2020 om institutioner for børn og unge med handicap.
Institutioner for børn og unge med handicap var temaet for de tilsynsbesøg,
som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2020.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Desuden sender jeg til § 71-tilsynets orientering en kopi af de breve, som jeg
i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folketingets Social- og Ældreud-
valg, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Folketingets Sundheds-
udvalg.
29. juni 2021
Dok.nr. 21/01069-11/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0030.png
Skilleark
Dokumentnummer: 21/01069-10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0031.png
Folketinget, Social- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2020
Til orientering for Folketingets Social- og Ældreudvalg sender jeg et
eksemplar af ombudsmandens temarapport 2020 om institutioner for børn og
unge med handicap.
Institutioner for børn og unge med handicap var temaet for de tilsynsbesøg,
som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2020.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Desuden sender jeg til Social- og Ældreudvalgets orientering en kopi af de
breve, som jeg i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folketingets
Børne- og Undervisningsudvalg, Folketingets Sundhedsudvalg og Folketin-
gets § 71-tilsyn.
29. juni 2021
Dok.nr. 21/01069-12/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0032.png
Skilleark
Dokumentnummer: 21/01069-10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0033.png
Folketinget, Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2020
Til orientering for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg sender jeg et
eksemplar af ombudsmandens temarapport 2020 om institutioner for børn og
unge med handicap.
Institutioner for børn og unge med handicap var temaet for de tilsynsbesøg,
som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2020.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Desuden sender jeg til Børne- og Undervisningsudvalgets orientering en kopi
af de breve, som jeg i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folketingets
Social- og Ældreudvalg, Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets
§ 71-tilsyn.
29. juni 2021
Dok.nr. 21/01069-13/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0034.png
Skilleark
Dokumentnummer: 21/01069-10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0035.png
Folketinget, Sundhedsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2020
Til orientering for Folketingets Sundhedsudvalg sender jeg et eksemplar af
ombudsmandens temarapport 2020 om institutioner for børn og unge med
handicap.
Institutioner for børn og unge med handicap var temaet for de tilsynsbesøg,
som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2020.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Desuden sender jeg til Sundhedsudvalgets orientering en kopi af de breve,
som jeg i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folketingets Social- og
Ældreudvalg, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Folketingets
§ 71-tilsyn.
29. juni 2021
Dok.nr. 21/01069-14/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra folketingets ombudsmand
2423013_0036.png
Bagside
Antal filer:
6