Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 366
Offentligt
2421139_0001.png
Notat
Dato: 24-06-2021
J. nr.: 2021-071241
.
Orientering om fejl i aflytningsdata fra teleudbyder
1.
Teleudbyderen Telia har den 22. juni 2021 orienteret Rigspolitiet om, at der er konstate-
ret en alvorlig fejl på leverandørens VoLTE-central (4G-netværket). Fejlen blev opdaget i
forbindelse med en igangværende efterforskning i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Syd- og Sønderjyllands Politi blev således opmærksom på, at to enslydende SMS-beske-
der blev modtaget på præcis samme klokkeslæt, men at der var forskel på IMEI-numrene
(enhedens id) og masteoplysningerne knyttet til SMS’erne. Det fremstår altså som om, at
den aflyttede persons telefon (fokusnummeret) på samme tid afsender den samme besked
to gange, men fra to forskellige IMEI-numre, og at telefonen befinder sig to forskellige ste-
der. Det fremgår af oplysningerne, at de pågældende data blev modtaget fra henholdsvis
2G/3G-centralen og VoLTE-centralen (4G). Dette kan indikere, at politiet fsva. den ene
SMS har modtaget korrekt data vedrørende fokusnummeret, og at oplysningerne vedrø-
rende den anden tilsvarende SMS angår modpartsnummeret, dvs. den telefon som er an-
vendt af den person, som den aflyttede person har kommunikeret med.
Den konkrete fejl medfører således formentligt, at teleleverandøren har leveret modparts-
oplysninger, herunder masteoplysninger og oplysninger om IMEI/IMSI-numre, i de frem-
sendte aflytningsdata. Modpartens oplysninger er blevet vist i aflytningssystemet, hvor op-
lysningerne fejlagtigt kan se ud til at tilhøre fokusparten (dvs. den aflyttede person). Det
betyder
i de tilfælde, hvor fejlen måtte opstå
at masteoplysninger og IMEI/IMSI-numre
tilhørende modparten vil fremstå som tilhørende fokusparten.
2.
På baggrund af den konstaterede fejl har Telia den 22. juni 2021 stoppet for VoLTE-data
for alle aflytninger. Omfanget af fejlen kendes endnu ikke, herunder hvor lang tid fejlen har
eksisteret.
Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) arbejder i øjeblikket tæt sammen med
Telia med henblik på at afdække, hvordan og hvornår fejlen opstod, og hvor mange sager
der kan være påvirket af fejlen, herunder om den kan have haft betydning for andre ind-
grebstyper, herunder historiske teleoplysninger eller lokationsoplysninger.
Rigspolitiet har endvidere anmodet teleudbyderen om en nærmere beskrivelse af fejlen,
herunder information om, hvornår Telia forventer igen at kunne iværksætte aflytning af
VoLTE og VoWIFI.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse yderligere om den tidsmæssige ud-
strækning af fejlen, og om fejlen kan have påvirket andre datatyper.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 366: Orientering om en konstateret fejl ved aflytningsdata leveret af teleudbyder, fra justitsministeren
2421139_0002.png
Rigspolitiet har den 22. juni 2021 orienteret politikredsenes teledatakontaktpersoner i hele
landet om fejlen, ligesom Rigspolitiet har anmodet politikredsene om at være særligt op-
mærksomme ved brug af oplysninger om masteplacering og IMEI/IMSI-numre fra Telia
VoLTE og VoWIFI.
Rigspolitiet har den 22. juni 2021 orienteret Rigsadvokaten om fejlen.
Ifølge Rigsadvokaten kan det på baggrund af det af Rigspolitiet oplyste, på nuværende
tidspunkt ikke afvises, at der kan være tale om en alvorlig fejl, der kan have betydning for
straffesagsbehandlingen. Rigsadvokaten har derfor den 22. juni 2021, og indtil det nær-
mere omfang af fejlen er afdækket, anmodet alle chefanklagere og de regionale statsad-
vokater om at sikre, at der under retsmøder i verserende sager ikke fremlægges oplysnin-
ger fra aflytning fra Telia VoLTE eller VoWIFI. Dette gælder både retsmøder under efter-
forskning, herunder grundlovsforhør, og hovedforhandlinger. Rigsadvokaten har derudover
anmodet alle chefanklagere og de regionale statsadvokater om at sikre, at der ikke under
retsmøder i verserende hovedforhandlinger er indgået aflytningsmateriale fra Telia VoLTE
eller VoWIFI.
Samtidig har Rigsadvokaten orienteret Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Advokatsamfundet og Danske Advokater om ovenstående.
Herudover kan det oplyses, at Teleindustrien den 23. juni 2021 ved direktør Jakob Willer
har kontaktet Rigspolitiet og oplyst, at Telia har kontaktet Erhvervsstyrelsen den 22. juni
2021 og orienteret foreløbigt om fejlen.
3.
Rigspolitiet vil i næste uge sende en fornyet status i sagen til Justitsministeriet.
Herudover vil Rigspolitiet, når fejlen er nærmere udredt, tage kontakt til de øvrige teleud-
bydere på området med henblik på at undersøge, om der er sket lignende fejl i aflytnings-
data fra disse udbydere.
Side 2