26. maj 2021
J.nr.: 2021-067132
Dok.nr.: 1418418
POLITIOMRÅDET
Nationalt Færdselscenter
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 3314 8888
Redegørelse om ATK-sager, der ved en fejl er behandlet efter reglerne om be-
tinget objektivt ansvar
Indledning
På baggrund af en henvendelse fra en borger den 16. oktober 2020 blev Politiets
Administrative Center (PAC) i Midt- og Vestjyllands Politi opmærksom på, at den
pågældende borgers sag fejlagtigt var blevet fremmet efter reglerne om betinget
objektivt ejeransvar, uagtet at der ikke var grundlag herfor.
Efter reglerne om objektivt ejeransvar
–
der blev indført den 1. februar 2015
–
kan
der alene udstedes bøder for hastighedsoverskridelser på højst 30 pct. Foreligger
der andre overtrædelser, kan de ikke fremmes på denne måde.
I forlængelse af henvendelsen er der foretaget en gennemgang af 991 forhold fra
perioden 1. februar 2015, hvor reglerne om betinget objektivt ejeransvar trådte i
kraft, til primo maj 2021. Gennemgangen viser, at 456 sager er blevet behandlet
forkert og fremmet efter reglerne om betinget objektivt ejeransvar. Fejlene består i,
at PAC i en række sager har fremmet andre forhold end hastighedsovertrædelse.
Eksempelvis manglende brug af sikkerhedssele, anvendelse af håndholdt teleudstyr
og kørsel uden gyldig førerret, hvilket betyder, at ejeren af køretøjet har modtaget
et bødeforelæg, hvor der er indregnet bøder for forseelser, der alene kan pålægges
føreren af køretøjet.
Det skal for god ordens skyld oplyses, at PAC har oplyst, at der i perioden 1. februar
2015 til 9. november 2020 er behandlet ca. 2.820.000 ATK-sager.
Anklagemyndigheden er orienteret om sagen og overvejer, hvordan de afgjorte sa-
ger skal håndteres.
Web: www.politi.dk