Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2266079_0001.png
Side9
Dato: 28. september 2020
Afrapportering på handlingsplan for nedbringelse af
sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet i politiet og
anklagemyndigheden
–
august 2020
I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. august 2019 i Folketingets
Retsudvalg fremlagde justitsministeren Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for
nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlingstid på personfarlig kriminalitet.
Personfarlig kriminalitet omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse,
blufærdighedskrænkelse, røveri og trusler.
På kort sigt er formålet med handlingsplanen at sikre, at
alle
sager om personfarlig
kriminalitet konsekvent tildeles den højeste prioritet, og at forurettede underrettes om
behandlingen af deres sag. Handlingsplanens initiativer skal samtidig reducere den
historisk høje sagsbeholdning i politi og anklagemyndighed og sikre, at der fremover
skabes et balanceret gennemløb i sagsbehandlingen, sådan at sagsophobningen på
personfarlig kriminalitet bremses, de nuværende sagsbunker og de ældste sager håndteres,
og sagsbehandlingstiden på området nedbringes.
Varige nedbringelser af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden forudsætter en
langsigtet og konsekvent prioritering af både den personfarlige kriminalitet og
straffesagsområdet generelt, hvilket i handlingsplanen er konkretiseret i følgende
elementer:
Med udgangen af 2020 er beholdning, alder og sagsbehandlingstid i sager om
personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden reduceret med 20 pct. i
forhold til første halvår 2019
Personfarlig kriminalitet prioriteres konsekvent højest i den daglige visitation af
indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager
Politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger underrettet
–
senest
seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet skal borgeren
underrettes om status og videre forløb.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten præsenterer i nærværende notat en status på
handlingsplanens fremdrift med udgangen af august 2020
–
både centralt hos Rigspolitiet
og Rigsadvokaten, hos de regionale statsadvokater samt decentralt i politikredsene.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten afrapporterede status på handlingsplanen første gang ved
udgangen af oktober 2019, jf. notat af 5. november 2019 om
”Afrapportering på
handlingsplan for nedbringelse af sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet i politiet
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0002.png
og anklagemyndigheden
– oktober 2019”,
og de månedlige afrapporteringer findes på
Rigspolitiets og Rigsadvokatens hjemmeside. Status på statsadvokaternes tilsyn med
handlingsplanen afrapporteres særskilt hvert kvartal. Rigsadvokatens 3. afrapportering på
tilsynet med handlingsplanen af 17. august 2020 dækker perioden april
–
juni 2020 og er
afgivet i forlængelse af Rigspolitiets og Rigsadvokatens fælles afrapportering for juli
måned 2020.
Resultatet for august 2020 viser, at politikredsene samlet set er godt på vej til en
nedbringelse med 20 pct. ved udgangen af 2020. Fire ud af fem målsætninger er således i
august 2020 under den målsætning, der er forudsat for udgangen af 2020. Det drejer sig om
en 20 pct. reduktion af: sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af
tiltalespørgsmålet, antallet af anmeldelser uden sigtelser samt sigtelser uden afgørelse af
tiltalespørgsmålet og endelig alderen på sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet. Dog
bemærkes, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet samt
antallet af sager uden sigtelse er steget med henholdsvis 1 dag og 215 sager, men det er
fortsat forventningen, at målsætningen ved udgangen af 2020 vil kunne realiseres.
Herudover bemærkes, at der ved udgangen af august 2020 fortsat udestår en reduktion på
otte dage for at målsætningen vedrørende alderen på anmeldelser uden sigtelser er opfyldt.
Det er imidlertid fortsat forventningen, at målsætningen vil kunne indfries inden udgangen
af 2020.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil i resten af 2020 fortsat have fokus på at sikre ambitionen
om en samlet nedbringelse med 20 pct. ved udgangen af 2020, og sagsbehandling af
personfarlig kriminalitet vil fortsat have høj prioritet. Handlingsplanen for personfarlig
kriminalitet vil derfor fortsat blive drøftet månedligt som et fast dagsordenspunkt i politiets
koncernledelse med henblik på at kunne iværksætte eventuelle yderligere tiltag.
I det følgende gennemgås handlingsplanens enkelte elementer samt den foreløbige status
på fremdrift på implementering og målopfyldelse.
Side 2
Mål for sager vedrørende personfarlig kriminalitet
Handlingsplanen fastslår, at politiets og anklagemyndighedens sagsbeholdning og
sagsbehandlingstid i sager om personfarlig kriminalitet med udgangen af 2020 skal være
reduceret med 20 pct.
Status på målopfyldelsen for politi og anklagemyndighed fremgår nedenfor.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0003.png
Tabel 1: Målopfyldelse for august 2020
Sagsbehandlingstid (dage)
Anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
1. halvår
2014
3.207
2015
4.605
2016
2017
2018
9.009
2019
9.096
1. halvår
2014
134
2015
137
2016
143
2017
151
2018
149
2019
242
Side 3
Januar-august
2020
167
194
27
Sagsbeholdning (antal)
Sager uden sigtelse
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
Sigtelser uden tiltale
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
Ultimo
august 2020
6.261
7.277
1.016
7.491 11.171
-
-
5.621
6.235
11.188
8.986
7.127
7.189
62
Alder på sagsbeholdning (dage)
Sagsbeholdning uden sigtelse
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
Sigtelser uden tiltale
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
1. halvår
2014
158
2015
140
2016
146
2017
164
2018
172
2019
184
Ultimo
august 2020
155
147
-8
-
-
126
140
213
184
139
147
8
Note:Data for 2014 - 1. halvår 2019 er fra det berigtigede faktaark pr. 27. september 2019. Data for status pr. august 2020 er fra
den 12. september 2020.
Som det fremgår af ovenstående tabel 1 er sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse
af tiltalespørgsmål faldet fra 242 dage i gennemsnit i 1. halvår 2019 til 167 dage i
gennemsnit i perioden januar til august 2020. Det er 27 dage under målsætningen for
udgangen af 2020. Det bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår
2019 var længere end normalt, da de fleste af de såkaldte Umbrella-sager afventede en
afgørelse i Højesteret (som faldt i januar 2019), før der blev rejst tiltale.
Beholdningen af verserende anmeldelser uden sigtelse er faldet fra 9.096 sager i 1. halvår
2019 til 6.261 sager i august 2020. Det er 1.016 sager under målsætningen for udgangen af
2020. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen uden sigtelser er siden juli 2020
faldet med 5 dage til 155 dage i august 2020, hvilket dog er 8 dage mere end målsætningen
for udgangen af 2020.
Beholdningen af verserende sager med sigtelser uden tiltale er faldet fra 8.986 sager i 1.
halvår 2019 til 7.127 sager i august 2020, hvilket er 62 sager under målsætningen for
udgangen af 2020. Dertil bemærkes, at den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen af
sager med sigtelse uden tiltale er 139 dage i august 2020, hvilket er 8 dage under
målsætningen for udgangen af 2020.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0004.png
Figur 1: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 2: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-
2020 fordelt på måneder
–
personfarlig kriminalitet
2020 fordelt på måneder
–
personfarlig kriminalitet
Side 4
Note: Figur 1 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 2 omfatter tiltaler, øvrige
afgørelser, udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i
retten uden et retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til juli 2020 blev udenretlige bøder og den
forenklede bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget
knyttet til de to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til hvem der træffer den endelige afgørelse. For
udenretlige bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces foretages af
byretterne.
En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere personer
sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke
antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer
af sagerne i POLSAS. Data er fra den 12. september 2020.
Som det fremgår af ovenstående figur 1 er antallet af anmeldelser vedrørende personfarlig
kriminalitet steget en smule fra juli til august 2020. Samtidig bemærkes, at der generelt ses
et fald i straffelovsanmeldelser i perioden fra nedlukningen af en række
samfundsinstitutioner som følge af covid-19-situationen, når man sammenligner med
samme periode sidste år. Antallet af sager med sigtelse samt henlæggelser er stabilt fra juli
til august 2020. Af figur 2 ses, at antallet af tiltaler er faldet fra juli til august.
I tabel 2 nedenfor ses, at politikredsene på tværs af landet har reduceret i beholdningen af
anmeldelser uden sigtelse siden handlingsplanens ikrafttrædelse. De fleste kredse har også
reduceret beholdningen af sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål siden
handlingsplanens ikrafttrædelse. Nogle kredse oplever en stigning i enten eller både
anmeldelser uden sigtelser og/eller sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet, men for
størstedelens vedkommende er der tale om mindre stigninger, der er udtryk for naturlige
udsving, når beholdningen er lav.
På landsplan falder alderen på anmeldelser uden sigtelser fra juli til august 2020, og det er
især drevet af et fald i alderen i Københavns Politi. I flere andre kredse ses mindre
stigninger i alderen fra juli til august. Det samme billede gør sig gældende for alderen på
sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0005.png
Tabel 2 - Kredsvis målopfyldelse: Målopfyldelse fordelt på politikredse
Anmeldelser uden sigtelse
Kreds
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
Sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål
Kreds
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
Baseline
490
804
775
822
1.073
1.001
581
395
923
429
1.683
10
8.986
Antal
Mål Status
335
402
594
895
543
583
637
642
858
573
716
884
464
460
316
425
565
506
300
357
1.236 1.382
6
18
6.570 7.127
Difference
-67
-301
-40
-5
285
-168
4
-109
59
-57
-146
-12
-557
Baseline
148
173
135
211
161
168
138
139
296
130
213
74
184
Baseline
363
639
419
311
456
899
572
834
934
553
3.095
21
9.096
Antal
Mål Status
235
279
511
448
311
284
227
228
323
355
681
695
398
434
466
644
730
843
443
509
2.462 1.535
9
7
6.796 6.261
Difference
-44
63
27
-1
-32
-14
-36
-178
-113
-66
927
2
535
Baseline
112
133
143
109
128
164
129
156
202
123
253
78
184
Side 5
Alder (dage)
Mål Status
75
91
106
105
124
121
89
84
126
123
137
132
111
115
147
127
147
168
89
89
190
255
49
127
147
155
Difference
-16
1
4
5
3
5
-4
20
-21
0
-65
-78
-8
Alder (dage)
Mål Status
117
129
147
109
137
135
147
169
147
141
135
109
88
83
96
162
122
160
85
95
170
184
128
51
147
139
Difference
-12
38
2
-22
6
26
5
-66
-38
-10
-14
78
8
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål
Baseline Mål Status
Kreds
Nordjyllands Politi
230 140
116
Østjyllands Politi
188 173
152
Midt- og Vestjyllands Politi
177 140
118
Sydøstjyllands Politi
192 176
145
Syd- og Sønderjyllands Politi
201 193
199
Fyns Politi
193 194
175
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
142 154
116
Midt- og Vestsjællands Politi
217 147
178
Nordsjællands Politi
408 286
198
Københavns Vestegns Politi
200 141
112
Københavns Politi
327 235
241
Bornholms Politi
73 37
47
Danmark i alt
242 194
167
Difference
24
21
22
31
-6
19
38
-31
88
29
-6
-10
27
Note til tabel 2: Baseline for 1. halvår er fastlagt ud fra datagrundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen, og målet er
fastsat og fordelt mellem politikredsene herefter. Status og difference er opdateret pr. 12. september 2020. Data er opgjort
dynamisk.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0006.png
Personfarlig kriminalitet har højeste prioritet
Handlingsplanen fastslår, at den personfarlige kriminalitet skal prioriteres konsekvent
højest i den daglige visitation af indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager.
Derfor har politiet og anklagemyndigheden i handlingsplanen besluttet at iværksætte
følgende tiltag:
Politikredsene har et elektronisk værktøj (en såkaldt elektronisk
sagsstyringsreol), som skal sikre et dagligt overblik over antallet af sager, deres
respektive alder samt aktuelle status og placering. Dette gør, at politiet og
anklagemyndigheden altid har et aktuelt overblik, der understøtter den
konsekvente prioritering af sagerne om personfarlig kriminalitet.
Samtidig sikrer de eksisterende ambitiøse mål for sager om vold og voldtægt (jf.
målene for de såkaldte VVV-sager), at disse sager konsekvent prioriteres højest,
samt at de nytilkomne sager håndteres på trods af oprydningsindsatser på gamle
sager.
Som et nyt initiativ har de regionale statsadvokater indført et særligt tilsyn med
sager, hvor der har været rejst sigtelse i lang tid. Tilsynet skal sikre, at der i alle
tilfælde er tilstrækkelig fremdrift i behandlingen af sagerne. Ordningen indebærer
blandt andet, at politikredsene pålægges at orientere statsadvokaterne om alle
sager om personfarlig kriminalitet, hvor der er rejst sigtelse, men efter 12
måneder endnu ikke er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet. Politikredsene skal
i disse tilfælde forklare sagsforløbet, og statsadvokaten kan konkret bestemme, at
der skal tages nye sagsskridt for at sikre fremdrift i sagen.
De regionale statsadvokater har herudover skærpet det tilsynsmæssige fokus på
politiets behandling af anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der ikke er
sket sigtelse, selv om der er gået lang tid. Statsadvokaternes tilsyn med disse sager
vil blandt andet blive gennemført i form af målrettede tilsynsmøder og
stikprøvekontroller.
Side 6
Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har fortsat et stort fokus på implementeringen af
handlingsplanen og dens målsætninger over for politikredsene. Planen drøftes løbende i
Koncernledelsen for politi og anklagemyndighed, ligesom Rigsadvokaten i fællesskab med
Rigspolitiet afholder månedlige videomøder med advokaturchefer i politikredsene og de
regionale statsadvokater for at sikre det rette fokus. Videomøderne blev dog ikke afholdt i
perioden fra marts til maj 2020 som følge af situationen med Covid-19. Møderne er
genoptaget i slutningen af juni 2020.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet arbejder videre med at tilpasse eksisterende
ledelsesinformation, så politikredsene har adgang til aktuel ledelsesinformation til
driftsstyring, underretning og løbende opfølgning på de sager og sigtelser, der er omfattet
af handlingsplanen.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0007.png
For en uddybet status på tiltag implementeret i Rigspolitiet, hos Rigsadvokaten, hos de
regionale statsadvokater og politikredsene kan der henvises til afrapporteringen for oktober
måned 2019.
Side 7
Underretning af forurettede i sager om personfarlig kriminalitet
Handlingsplanen fastslår, at politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger
underrettet. Senest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet
skal borgeren således underrettes om status og sagens videre forløb. Derfor har politiet og
anklagemyndigheden besluttet at iværksætte følgende:
Der er indført en ordning, hvor politiet eller anklagemyndigheden, når der er
forløbet seks måneder fra tidspunktet for anmeldelsen i sager om personfarlig
kriminalitet, uden at der er truffet afgørelse i sagen, skal tage kontakt til den
forurettede borger og orientere om sagens forløb. I det omfang det er muligt, skal
politiet og anklagemyndigheden orientere den forurettede om det forventede
tidspunkt for sagens afgørelse og om andre forhold, der kan være relevante for den
forurettede. Orienteringen skal ske i alle tilfælde, hvor den forurettede ikke allerede
er orienteret om sagens forløb mv. af en kontaktperson i medfør af
kontaktpersonordningen.
I forhold til den konkrete behandling af straffesagerne er der i bekendtgørelse nr.
1108 af 21. september 2007 og afsnittet i Rigsadvokatens meddelelse om
vejledning af forurettede fastsat retningslinjer for politiets og
anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og
til at udpege en kontaktperson for forurettede. Der er via de regionale
statsadvokater iværksat et tilsyn med, at disse retningslinjer og den nye
underretningsordning følges.
Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:
Rigspolitiet følger løbende op på, at underretningspligten overholdes. I nedenstående tabel
3 fremgår den procentvise andel af foretagne underretninger i de underretningspligtige
sager. Politikredsene havde på landsplan primo september 2020 gennemført underretning i
82 pct. af de sager, hvor der skal ske underretning. Der er tale om et øjebliksbillede, da der
hver dag tilgår nye sager, hvor der skal ske underretning samt nye, gennemførte
underretninger. Andelen af gennemførte underretninger har siden juni 2020 ligget på et
stabilt niveau, men Rigspolitiet og Rigsadvokaten følger fortsat området tæt.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0008.png
Tabel 3
–
Status på underretning i sager om personfarlig kriminalitet pr. 9. september
2020
Kreds
Nordjylland
Østjylland
Midt- og Vestjylland
Sydøstjylland
Syd- og Sønderjylland
Fyn
Sydsjælland og Lolland-Falster
Midt- og Vestsjælland
Nordsjælland
Københavns Vestegn
København
Bornholm
Danmark i alt
Andel af gennemførte underretninger
93 pct.
93 pct.
96 pct.
78 pct.
78 pct.
69 pct.
97 pct.
62 pct.
70 pct.
93 pct.
91 pct.
100 pct.
82 pct.
Side 8
KILDE: Rigspolitiet, QlikView, Udvidet personfarlig kriminalitet - underretning, dynamiske data. Data trukket 9. september 2020.
Det kan oplyses, at det har været nødvendigt at tilpasse registreringen af underretningen,
så politikredsene fortløbende kan følge de sager, som de skal underrette i. Derfor anvendes
disse dispositionskoder også til at registrere, hvis der ikke er en relevant forurettet at
underrette. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er afsagt trusler, der ikke er
personhenførbare (for eksempel mod politiet mere generelt), hvor forurettede ikke kan
identificeres (typisk sager om børneporno) eller i sager, hvor forurettede er død, og der ikke
er relevante pårørende at underrette. Politikredsene har registreret, at der ikke er en relevant
forurettet at underrette 382 gange i august 2020. De regionale statsadvokaters tilsyn med
underretningspligten indebærer bl.a. et tilsyn med, at der bliver underrettet i de rigtige sager
–
herunder om der er en relevant forurettet at underrette.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Opfølgning på handlingsplan for august (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet), fra justitsministeren
2266079_0009.png
Bilag 1
Opgørelse af udviklingen i anden kriminalitet
Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil få betydning for behandlingen af
andre straffesager. Dette er særligt tilfældet i anklagemyndigheden, der med den
nuværende ressourcesituation ikke har mulighed for at behandle flere sager, men som alene
kan prioritere ressourcerne til forskellige typer af sager. Også i den anledning følger
Rigspolitiet og Rigsadvokaten løbende den generelle kriminalitetsudvikling.
Figur 3 og 4 nedenfor viser udviklingen i behandlingen af henholdsvis anmeldelser,
sigtelser og henlæggelser (figur 3) samt tiltaler, øvrige afgørelser og bøder (figur 4) i 2020
fordelt på måneder. Figurerne omfatter al kriminalitet bortset fra personfarlig kriminalitet
og færdselssager, da antallet af færdselssager fylder meget antalsmæssigt sammenlignet
med de resterende straffesager.
Side 9
Figur 3: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 4: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-
2020 fordelt på måneder
–
al anden kriminalitet ekskl. 2020 fordelt på måneder
–
al anden kriminalitet
Færdsel
ekskl. Færdsel
Note:
Figur 3 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 4 omfatter tiltaler, øvrige afgørelser,
udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i retten uden et
retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til maj 2020 blev udenretlige bøder og den forenklede
bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget knyttet til de
to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til, hvem der træffer den endelige afgørelse. For udenretlige
bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces foretages af byretterne.
Det bemærkes, at i afrapporteringerne for juni og juli 2020 fremgik niveauet i afgørelserne efter den forenklede
bødesagsproces ikke.
En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere personer
sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke
antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer
af sagerne i POLSAS. Data er fra den 12. september 2020.