REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 359: Orientering om afslutning og endelig afrapportering på reviewet af opbevaring og behandling af tekniske efterforskningsmidler og beviser i politiets og anklagemyndighedens It-systemer, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 359
Offentligt

Eksternt review af risikoen for

teknisk forvanskning af tekniske

bevismidler

Endelig afrapportering

Notat

9. april 2021

Side 1 af 13

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 359: Orientering om afslutning og endelig afrapportering på reviewet af opbevaring og behandling af tekniske efterforskningsmidler og beviser i politiets og anklagemyndighedens It-systemer, fra justitsministeren

Formål, baggrund og scope for det eksterne review

Justitsministeren orienterede den 2. juli 2019 Folketingets Retsudvalg om, at der skulle

iværksættes et eksternt review af politiets indhentning, opbevaring og behandling af

tekniske bevismidler, herunder af de kontrolforanstaltninger som politiet og

anklagemyndigheden har etableret. Denne orientering blev fulgt op af et brev til

Retsudvalget af 4. oktober 2019, hvori der er beskrevet en række tiltag til opfølgning på

teledata-sagen, herunder iværksættelsen af et eksternt review af tekniske bevismidler.

Formålet med reviewet er at undersøge risikoen for, at der sker teknisk forvanskning

som et led i håndteringen af tekniske bevismidler hos politiet og anklagemyndigheden,

herunder sikre at de fornødne kontrolforanstaltninger til at minimere sådanne risici er

etableret hos myndighederne med henblik på fremover at forhindre/forebygge teknisk

forvanskning af bevismidlerne. Reviewet skal dertil identificere eventuelle anbefalinger

til kvalitetsforbedrende tiltag.

Det eksterne review er gennemført af konsulentvirksomheden Accenture i perioden

januar 2020

–

marts 2021 og omfatter en kortlægning og uvildig vurdering af risikoen

for teknisk forvanskning i forbindelse med politiets indhentning, opbevaring og

behandling af tekniske bevismidler. Dertil er overleveringen af bevismidlerne fra

politiet til anklagemyndigheden og de pågældende kontrolforanstaltninger hos politiet

og anklagemyndigheden kortlagt.

Det eksterne review af tekniske bevismidler har omfattet følgende bevismidler:

Tabel 1: Oversigt over de omfattede bevismidler

Bevistype

Kriminaltekniske

bevismidler

Omfattede tekniske bevismidler

DNA

Fingeraftryk

Våbenspor

Foto- og videobaserede bevismidler

Overvågning etableret af politiet

Foto og video relateret til gerningssteder

Foto fra fotoregister

Videoafhøring i børnehuse

Politiets dokumentation

Foto og video fra 3. part

Trafik- og færdselsdata

Automatisk trafikkontrol

Ved ”Politiets dokumentation” forstås en række forskellige virkemidler, som anvendes til optagelse af

videodokumentation, bl.a. kropsbårne kameraer, droner, og videokøretøjer.

Side 2 af 13

Bevistype

Omfattede tekniske bevismidler

Flypassagerdata

Automatisk nummerplade-genkendelse

Øvrige trafikdata

Økonomisk kriminalitet

Data vedr. særlig økonomisk kriminalitet

Konklusion

Det er på baggrund af det eksterne review af tekniske bevismidler vurderingen, at de

undersøgte bevismidler håndteres på en måde af politiet og anklagemyndigheden, der i

overvejende grad vurderes at reducere risikoen for teknisk forvanskning, og at

bevismidlernes nødvendige karakteristika ikke utilsigtet ændres som led i håndteringen.

Med teknisk forvanskning forstås en utilsigtet registrering og/eller forandring af digitale

data om bevismidlet, således at disse data ikke længere fuldt repræsenterer bevismidlets

oprindelige tilstand, og som betyder, at der i yderste konsekvens kan opstå usikkerhed i

forhold til anvendelsen af bevismidlet i en straffesag.

Vurderingen af risikoen for teknisk forvanskning er baseret på en fempunktsvurdering,

hvor der er foretaget en systematisk gennemgang af relevante processer, kontroller, it-

systemer, data og kompetencer til håndteringen af de omfattede bevismidler

. Der er

som et led i den gennemførte dataanalyse, ikke konstateret konkrete eksempler på

teknisk forvanskning af nogle af de omfattede bevismidler.

Det bemærkes, at der er taget afsæt i en gennemgang af de på tidspunktet for reviewets

gennemførelse gældende processer, kontroller og anvendte systemer til håndtering af de

pågældende bevismidler og endvidere taget beskik af kendte igangværende og planlagte

tiltag i politiet og anklagemyndigheden. Det betyder, at risikoen for teknisk

forvanskning kan ændre sig, såfremt der efterfølgende foretages ændringer i processer,

kontroller og særligt de systemer, der behandler bevismidlerne.

Oversigt over

bevismidler

risikovurdering

for

omfattede

Det er samlet set vurderingen, at risikoen for teknisk forvanskning af de undersøgte

bevismidler ligger på henholdsvis niveauerne meget lav, lav og middel, jf. nedenstående

tabel 2

Den anvendte metode er nærmere beskrevet i afsnit 5 i dette notat.

Den anvendte risikovurderingsskala er nærmere beskrevet i afsnit 5 i dette notat.

Side 3 af 13

Der har for enkelte af de systemer, der anvendes til håndtering af de omfattede

bevismidler, været begrænset systemdokumentation til rådighed, hvorfor det i visse

tilfælde ikke har været muligt at gennemgå systemernes virkemåde i detaljer.

Tabel 2: Oversigt over vurdering af risiko for teknisk forvanskning for de enkelte

bevismidler

Teknisk bevismiddel

Vurdering af

forvanskning

Kriminaltekniske bevismidler

DNA

Fingeraftryk

Våbenspor

Lav

Meget lav

Foto- og videobaserede bevismidler

Overvågning etableret af politiet

Foto og video relateret til gerningssteder

Foto fra fotoregister

Videoafhøring i børnehuse

Politiets dokumentation

Foto og video fra 3. part

Lav

Meget lav

Trafik- og færdselsdata

Automatisk trafikkontrol

Flypassagerdata

Automatisk nummerplade-genkendelse

Øvrige trafikdata

Middel

Lav

Meget lav

Økonomisk kriminalitet

Data vedr. særlig økonomisk kriminalitet

Lav

risiko

for

teknisk

3.1

Kriminaltekniske bevismidler

Det vurderes på baggrund af det gennemførte review, at der på tværs af de undersøgte

kriminaltekniske bevismidler er veldokumenterede processer, hvilket vurderes at

bidrage til at nedbringe risikoen for forvanskning. Hertil er der for de kriminaltekniske

bevismidler omfattende og veletablerede kontrolforanstaltninger, som tillige vurderes at

bidrage til at nedbringe risikoen for forvanskning. De undersøgte kriminaltekniske

bevismidler håndteres ydermere med globalt anerkendte systemer, som anvendes af en

lang række andre politimyndigheder, hvilket også vurderes at bidrage til at nedbringe

Ved ”Politiets dokumentation” forstås en række forskellige virkemidler, som anvendes til optagelse af

videodokumentation, bl.a. kropsbårne kameraer, droner, og videokøretøjer.

Side 4 af 13

risikoen for forvanskning. I forhold til håndteringen af det kriminaltekniske bevismiddel

fingeraftryk er der en række udfordringer forbundet med den systemmæssige

håndtering. Politiet arbejder hen mod at finde en løsning de pågældende udfordringer.

Overordnet vurderes det, at risikoen for teknisk forvanskning er lavere for våbenspor

end for de øvrige kriminaltekniske bevismidler, hvilket skyldes at proceskompleksiteten

for dette bevismiddel generelt er lavere, og at de anvendte IT-systemer til håndtering af

våbenspor ikke udveksler data digitalt. Herved elimineres potentielle fejlkilder til

teknisk forvanskning, som bl.a. gør sig gældende i forbindelse med digital overførsel

mellem IT-systemer.

3.2

Foto- og videobaserede bevismidler

Det vurderes på baggrund af det gennemførte review, at håndteringen af de foto- og

videobaserede bevismidler i høj grad er fragmenteret, da der er mange involverede på

tværs af politikredsene og Rigspolitiet. Hertil er området præget af en høj grad af

forskelligartet foto- og videomateriale, der indhentes og optages med mange forskellige

formål.

De bevismidler, der vurderes at have en

meget lav

risiko for teknisk forvanskning, er

bevismidler, der håndteres ved brug af simple processer med en høj grad af manuel

behandling, og hvor der som udgangspunkt ikke sker en egentlig teknisk bearbejdning

af bevismidlet, og/eller hvor bevismidlet har kontrolforanstaltninger af særlig høj

kvalitet.

For de bevismidler der vurderes at have en

lav

risiko for teknisk forvanskning, beror

vurderingen på, at bevismidlerne i højere grad gennemgår teknisk bearbejdning, og at

der vurderes at være potentiale for at styrke de manuelle og systemmæssige

kontrolforanstaltninger for at nedbringe risikoen for teknisk forvanskning.

Det bemærkes, at politiet er i gang med at implementere en ny systemunderstøttelse for

de foto- og videobaserede bevismidler, som bl.a. skal øge kvaliteten af den generelle

datahåndtering på foto-/videoområdet. Vurderingen af risikoen for teknisk forvanskning

forventes fremadrettet reduceret ved den nye systemunderstøttelse.

3.3

Trafik- og færdselsdata

Det vurderes på baggrund af det gennemførte review, at der for trafik- og færdselsdata

er en række forskelle på kompleksiteten og risikoprofilen for de undersøgte bevismidler

på området. For automatisk trafikkontrol (ATK) vurderes der således at være en risiko

for at der kan forekomme systemiske fejl som følge af fejl i grundregistreringerne

(indtastninger om tilladt hastighed mv. i fotovognene), den høje grad af automatiseret

sagshåndtering og den systemmæssige opsætning, der indebærer udveksling af data

mellem flere forskellige systemer. De pågældende fejlkilder er kendt af politiet, og der

arbejdes på at minimere risikoen for at sådanne fejl forekommer.

Side 5 af 13

For flypassagerdata er risikoprofilen særligt drevet af de usikkerheder, der gør sig

gældende i relation til kvaliteten af de data, der modtages fra eksterne dataleverandører,

samt den løbende tilpasning af den systemmæssige opsætning, der foregår, da

opsætningen fortsat er relativ ny i politiet på tidspunktet for reviewets gennemførsel. I

relation til kvaliteten af de modtagne flypassagerdata er politiet opmærksomme på at

identificere nye såvel som allerede kendte fejlkilder, således at der tages beskik af disse

i det videre arbejde med flypassagerdata som bevismiddel såvel som med

systemopsætningen.

For automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) er det vurderingen, at der er

implementeret omfattende og veletablerede kontrolforanstaltninger, som bidrager til at

nedbringe risikoen for teknisk forvanskning. Endelig vurderes det for de øvrige

trafikdata, som omfatter hastighedsmåleudstyr til at måle den gennemsnitlige

hastighedsoverskridelse på en strækning og udstyr til udførelse af bremseprøvekontrol

for særligt tungvogne, at den tekniske behandling af bevismidlerne, hvor der ikke

udveksles data med andre systemer, end dem hvormed bevismidlerne er optaget,

bidrager til at nedbringe risikoen for teknisk forvanskning.

3.4

Økonomisk kriminalitet

Det vurderes på baggrund af det gennemførte review, at risikoen for, at der kan

forekomme teknisk forvanskning af data vedr. særlig økonomisk kriminalitet er lav. En

række af de data vedr. særlig økonomisk kriminalitet som behandles, tilvejebringes ved

brug af digital forensics

metoder i forbindelse med datasikring fra beslaglagte enheder

og/eller data er sikret ved it-ransagninger. Det bemærkes, at der for denne type data er

en data- og systemmæssig høj kompleksitet, hvortil der foregår behandling af meget

store datamængder. Brugen af digital forensics metoder vurderes således generelt at give

anledning til en øget risikoprofil, fordi der findes en række kendte faldgrupper og

usikkerheder, som foranlediges af det høje kompleksitetsniveau. For risikovurderingen

af håndteringen af data vedr. særlig økonomisk kriminalitet vurderes det imidlertid

risikominimerende (ift. brugen af digital forensics metoder mere generelt), at der i

overvejende grad sikres data, der ikke kræver kompleks systemmæssig fortolkning,

herunder f.eks. e-mails,

sms’er, word-,

pdf- og excel-filer. Behandlingen af data vedr.

særlig økonomisk kriminalitet er systemunderstøttet af globalt anerkendte

standardsystemer uden lokale tilpasninger, hvilket hertil vurderes at medvirke til at

mindske risikoen for teknisk forvanskning.

Anbefalinger til håndtering af bevismidlerne

Der er for hvert bevismiddel identificeret en række anbefalinger, som vurderes at kunne

reducere risikoen for teknisk forvanskning i den nuværende behandlingstilgang, jf. tabel

Digital forensics omfatter sikring og efterforskning af fra digitale enheder, f.eks. mobiltelefoner,

computere, tablets mv. Data tilvejebragt ved hjælp af digital forencics er nærmere belyst i det eksterne

review omfattet af øget fortrolighed.

Side 6 af 13

Tabel 3: Oversigt over anbefalinger

Kriminaltekniske bevismidler

Der er ikke identificeret anbefalinger, der vurderes direkte at kunne reducere risikoen for

teknisk forvanskning af de kriminaltekniske bevismidler i den nuværende behandlingstilgang.

Foto- og videobaserede bevismidler

Anbefaling 1 (tværgående anbefaling for alle bevismidler på foto- og videoområdet):

Etablering og implementering af en klar governance og arbejdsdeling på foto-/video-

området

Det anbefales, at der etableres og implementeres en klar governance for ansvaret for foto- og

videoområdet, således at der både sikres en fælles model for håndteringen på tværs af

politikredsene og Rigspolitiet, samt en klar arbejdsdeling f.eks. for udarbejdelsen af

procedurer og processer, dokumentation af kontrolforanstaltninger og forankring af

vidensudveksling og kompetenceopbygning.

Anbefaling 2 (tværgående anbefaling for alle bevismidler på foto- og videoområdet):

Udarbejdelse af samlet dokumentation for procedurer og kontrolforanstaltninger på

foto-/videoområdet

Det anbefales, at der udarbejdes en samlet dokumentation for procedurer og

kontrolforanstaltninger, som vedrører den fremadrettede håndtering af de foto- og

videobaserede bevismidler, f.eks. kontrolforanstaltninger angående evt. peer-review af

fotorapporter og procedurer for kontrol af systemtid vs. realtid for videooptagelser. Dette

gælder særligt de områder, hvor der ikke på nuværende er dokumenteret nationale procedurer

som afspejler de i praksis gennemførte kontrolforanstaltninger.

Anbefaling 3 (overvågning etableret af politiet):

Formalisering af procedure for teknisk kontrol af retvisende tid og sted for politiets

overvågningskameraer

Det anbefales, at der indføres en systemunderstøttet kontinuerlig kontrol af, at placering og

tidsstempel på samtlige af politiets overvågningskameraer er korrekt og retvisende angivet.

Denne tekniske kontrol bør indarbejdes som en fast procedure for håndteringen af

videoovervågning etableret af politiet. Det bemærkes, at denne tekniske kontrol allerede i dag

findes for udvalgte overvågningskameraer. Anbefalingen relaterer sig derfor alene til

videoovervågning, hvor dette ikke er tilfældet. Det bemærkes ligeledes, at såfremt der

konstateres en evt. forskydning mellem systemtid og realtid, er det en fast praksis, at denne

beskrives som en del af politiets rapportmateriale, som udarbejdes af efterforskeren og indgår

i sagen, således at usikkerhed om tiden undgås.

Anbefaling 4 (overvågning etableret af politiet):

Formalisering af procedure for manuel kontrol af eksporteret materiale og metadata

for overvågning

Side 7 af 13

Det anbefales, at der indføres en simpel manuel kontrol af, at det eksporterede videomateriale

fra de anvendte systemer i store træk er komplet ift. det videomateriale, som det var hensigten

skulle eksporteres, herunder at metadata er korrekt i forhold til navngivningen af den

eksporterede fil (kamera-nr. og tidspunkt/dato). Proceduren kunne f.eks. være en kontrol af,

at det forventede start- og sluttidspunkt er korrekt for det eksporterede videomateriale, at

videofilens størrelse (i f.eks. mb) svarer til det forventede, og/eller at der ved en screening af

videomateriale

i høj hastighed ikke er identificeret ”huller” i materialet. Sidstnævnte bør dog

vurderes ift. den værdi, som en screening vil give i anvendelsen af det konkrete videomateriale

i forhold til den tid det vil tage at foretage screeningen. Denne kontrol bør indarbejdes som

en fast procedure for håndteringen af videoovervågning etableret af politiet.

Anbefaling 5 (politiets dokumentation):

Formalisering af procedure for teknisk kontrol af retvisende tid og sted for politiets

dokumentation

Det anbefales, at der indføres en systemunderstøttet kontinuerlig kontrol af, at geolokation og

tidsstempel (hvor dette er teknisk muligt) på samtlige typer dokumentationskameraer er

korrekt og retvisende angivet. Denne tekniske kontrol bør indarbejdes som en fast procedure

for håndteringen af bevismidlet, f.eks. som en del af Rigspolitiets kommende actioncard om

politiets anvendelse af krops- og hjelmkamera mv. Selvom X-ray-køretøjer anvender et

system, der understøtter det, synkroniseres systemtiden ikke med en tidsserver, da

opsætningen af køretøjerne ikke er opkoblet til dette. For X-ray køretøjer kunne den tekniske

kontrolforanstaltning for geolokation f.eks. være i form af en ekstra videostrøm, der viser

køretøjets placering på et kort, som efterfølgende kan afspilles sammen med de øvrige

videostrømme. Det bemærkes ligeledes, at såfremt der konstateres en evt. forskydning mellem

systemtid og realtid, er det en fast praksis, at denne beskrives som en del af politiets

rapportmateriale, som udarbejdes af efterforskeren som indgår i sagen, således at usikkerhed

om tiden undgås.

Anbefaling 6 (politiets dokumentation):

Formalisering af procedure for manuel kontrol af eksporteret materiale og metadata for

politiets dokumentation

Det anbefales, at der indføres en simpel manuel kontrol af, at det eksporterede videomateriale

i store træk er komplet ift. det videomateriale, som det var hensigten at eksportere, da det blev

vurderet relevant for den pågældende sag, herunder at metadata er korrekt i forhold til

navngivningen af den eksporterede fil (f.eks. kamera-nr. og tidspunkt/dato). Proceduren

kunne f.eks. være en kontrol af, at det forventede start- og sluttidspunkt er korrekt for det

eksporterede videomateriale, at videofilens størrelse (i f.eks. mb) svarer til det forventede,

og/eller at der ved en screening af videomateriale i høj hastighed ikke er identificeret

”huller”

i materialet. Sidstnævnte bør dog vurderes ift. den værdi, som en screening vil give i

anvendelsen af det konkrete videomateriale i forhold til den tid det vil tage at foretage

screeningen. Denne kontrol bør indarbejdes som en fast procedure for håndteringen af

bevismidlet, f.eks. som en del af Rigspolitiets kommende actioncard om politiets anvendelse

af krops- og hjelmkamera mv.

Side 8 af 13

Trafik- og færdselsdata

Anbefaling 7 (automatisk trafikkontrol):

Sikring af korrekt grundregistrering i fotovogne

Det anbefales, at der fortsat fokuseres på vigtigheden af korrekt og retvisende

grundregistrering af ATK-data i fotovognene. Der er allerede et stort fokus på, at der skal

foretages korrekt grundregistrering, som måleoperatøren selv efterkontrollerer i visitationen

og sagsbehandleren sidenhen ved indlæsning i sagsbehandlingssystemet, men dette til trods

hænder det fortsat, at der forekommer fejl i grundregistreringerne. Det anbefales, at det

undersøges, hvorvidt grundregistrering i fotovogne f.eks. kan suppleres med GPS-baseret data

for den pågældende fotovogn, som enten automatisk registrerer vognens placering, tilladt

hastighed, antal af vognbaner mv. eller manuelt kan validere grundregistreringen.

Anbefaling 8 (automatisk trafikkontrol):

Stikprøvekontrol af grundregistrering i fotovogne

Det anbefales, at der i højere grad foretages stikprøvekontrol af den grundregistrering, som er

foretaget for ATK-data i fotovognene. Omfanget af stikprøvekontrol bør afvejes i forhold til

den nødvendige indsats for gennemførelse af stikprøvekontrollen og den indsats, som

forventes at skulle foretages, såfremt der sker en fejl og et større antal sager derfor skal

gennemgås for fejl.

Anbefaling 9 (flypassagerdata):

Stikprøvekontrol af modtagne rådata

Det anbefales, at der fastsættes en kadence for systematisk stikprøvekontrol af, at systemet til

håndtering af flypassagerdata behandler data korrekt i forhold til de forretningsregler, som er

opsat, således at rådata kontrolleres op imod det slutresultat, som behandlingen i systemet har

resulteret i. Dette anses for at være en nødvendig kontrolforanstaltning, da systemets

datamodel og såkaldte ontologi løbende tilpasses med henblik på at forbedre anvendelsen af

de tilgængelige data fra flyselskaberne. Eksempelvis baseret på muligheden for at udtrække

udvalgte datasæt.

Anbefaling 10 (automatisk nummerpladegenkendelse):

Tydelig definition af tidsstempler

Det anbefales, at det i forbindelse med det forestående genudbud af ANPG-systemet bliver

tydeligt, hvad tidsstempler er et udtryk for i systemet med henblik på at minimere forveksling

af f.eks. det tidspunkt en nummerplade er identificeret på ved en konkret lokation, og det

tidspunkt denne aflæsning er indlæst i ANPG-systemet.

Anbefaling 11 (øvrige trafikdata):

Gennemgående reference for hastighedsberegninger

Det anbefales, at der for at skabe bedre sporbarhed igennem behandlingen af bevismidlet for

hastigheds- og afstandsmålinger optaget med videoudstyr, etableres en gennemgående

reference for den pågældende videofil. POLSAS-sagen er ikke altid oprettet på tidspunktet

for afsendelse af videofilen til videokontoret i Nationalt Færdselscenter, der håndterer

videofilen, hvorfor POLSAS-journalnummeret ikke altid kan registreres og medsendes til

videokontoret. Da der ikke på nuværende tidspunkt af politiet er identificeret udfordringer

med ombytninger af videofiler for hastigheds- og afstandsmålinger

–

og da der på en videofil

Side 9 af 13

og tilhørende rapportmateriale vil kunne identificeres registreringsnummer på det målte

køretøj, hvilket minimerer sandsynligheden for ombytning

–

anbefales det, at der i POLSAS

på

den pågældende sag i ”Sagens genstand” registreres det videofil-

og DVD/Blu-ray-navn

med wrx-kode, løbenummer og år, som videofiler og rapporter er registreret med i

videokontorets arkiv. Dette vil sikre, at alle relevante parter, herunder anklagemyndigheden,

kan finde frem til sagens digitale bevismateriale uden at der skal tages afsæt i den fysiske sag.

Økonomisk kriminalitet

Anbefaling 12 (data for særlig økonomisk kriminalitet):

Videreuddannelse i mobildatasikring via kurser i NC3

Det anbefales, at medarbejdere i SØIK, der varetager mobildatasikring, deltager i de udbudte

kurser hos NC3 for yderligere at styrke kompetencerne på området, og derved nedbringe

risikoen for teknisk forvanskning.

Anbefaling 13 (data for særlig økonomisk kriminalitet):

Formalisering af procedure for at arbejde i kopi af rådata

Det anbefales, at der nedfældes en procedure der beskriver, at der altid skal arbejdes,

analyseres og foretages eventuelle beregninger i en kopi af rådata i forbindelse med data

indhentet fra finansielle institutter, myndigheder mv. Rådata er allerede sikret for IT-koster,

som behandles, men det er på nuværende tidspunkt alene en ikke-dokumenteret praksis i

forbindelse med de rådata, der indhentes fra finansielle institutter, myndigheder mv.

Anbefaling 14 (data for særlig økonomisk kriminalitet)

Øget kontrol ved datasikring af data med særlig høj kompleksitet

Det anbefales, at der i relevant omfang - og særligt i tilfælde af mere kompleks

fortolkningsmæssig data - foretages ekstra kontrol ved datasikring med brug af mobile

forensics, f.eks. kontrol ved brug af peer-review, dual tool eller lignende. Således understøttes

det, at data af særlig kompleks karakter i højere grad datasikres og fortolkes korrekt. Det

bemærkes, at SØIK på nuværende tidspunkt gennemfører ad hoc-baseret kontrol ved brug af

en dual tool-tilgang, når de observerer at det sikrede data via mobile forensics ser anderledes

ud end forventet.

Der er udover ovenstående anbefalinger endvidere formuleret et antal ”øvrige

anbefalinger”,

der vurderes at kunne styrke den nuværende behandlingstilgang af de

undersøgte bevismidler, men som ikke vurderes at have direkte betydning for at

minimere risikoen for teknisk forvanskning. Der henvises til bilagsmaterialet for de

øvrige anbefalinger.

Risikovurderingsskala og den anvendte metode

Vurderingen af risikoen for teknisk forvanskning er foretaget med afsæt i en

fempunktsvurdering, der vurderer processer, kontroller, IT-systemer, data og

kompetencer. Metodisk tages der udgangspunkt i en korrelationsbetragtning, hvormed

Side 10 af 13

de fem dimensioner betragtes som potentielle årsager, der påvirker den samlede risiko

for teknisk forvanskning.

Risikoen for teknisk forvanskning er vurderet ud fra følgende skala:

Tabel 4: Uddybende beskrivelse af skala til vurdering af risiko for teknisk forvanskning

Vurdering

Meget høj

Uddybende beskrivelse

Risikovurderingen

meget høj

betyder, at det vurderes, at der er ofte

sker systematiske fejl ifm. datahåndteringen af bevismidlet. Samtidig

vurderes det, at der er en meget høj risiko for enkeltstående,

menneskelige fejl, og at sådanne fejl forekommer.

Risikovurderingen

høj

betyder, at det vurderes, at der er sket

systematiske fejl ifm. datahåndteringen af bevismidlet. Samtidig

vurderes det, at der er en høj risiko for enkeltstående, menneskelige

fejl, og at sådanne fejl forekommer.

Risikovurderingen

middel

betyder, at det vurderes, at der er en risiko

for, at der vil opstå systematiske fejl ifm. datahåndteringen af

bevismidlet. Samtidig vurderes det, at der er en øget risiko for

enkeltstående, menneskelige fejl, og at sådanne fejl forekommer.

Risikovurderingen

lav

betyder, at det vurderes, at det ikke er

forventeligt, at der vil opstå systematiske fejl ifm. datahåndteringen af.

Samtidigt vurderes det, at der er en vis risiko for enkeltstående,

menneskelige fejl, men at sådanne fejl vil være sjældne.

Risikovurderingen

meget lav

betyder, at det vurderes, at det ikke er

forventeligt, at der vil opstå systematiske fejl ifm. datahåndteringen af

bevismidlet. Samtidigt vurderes det, at der er en lav risiko for

enkeltstående, menneskelige fejl, men at sådanne fejl vil være meget

sjældne.

Høj

Middel

Lav

Meget lav

De to faktorer, der vurderes i særlig grad at påvirke risikoen for teknisk forvanskning,

er sandsynligheden for systemiske IT-fejl og for menneskelige fejl. I vurderingen af

risikoen for teknisk forvanskning tages der således højde for omfanget og indholdet af

kontroller, der kan reducere sandsynligheden for at fejl opstår, samt risikoen ved de

potentielle fejlkilder, der gør sig gældende. Det bemærkes, at der med menneskelige fejl

i den forbindelse ikke forstås enkeltstående manuelle fejl, der altid vil være en

tilstedeværende risiko, men systematisk menneskelig fejlhåndtering, f.eks. grundet

manglende retningslinjer, kontroller, procedurer for fejlhåndtering og/eller en høj grad

af proceskompleksitet uden understøttende foranstaltninger.

Side 11 af 13

Appendiks

Beskrivelse af de omfattede

bevismidler

Dette appendiks indeholder en kort beskrivelse af de bevismidler, der har været omfattet

af reviewet af tekniske bevismidler.

Kriminaltekniske bevismidler

De kriminaltekniske bevismidler omfatter følgende tre bevismidler: DNA, fingeraftryk

og våbenspor.



DNA

omfatter sammenligning af DNA-profiler fra hhv. DNA-spor, som er afsat

på gerningssteder, og DNA-referenceprøver, som optages af mulige

gerningspersoner.

Fingeraftryk

omfatter sammenligning af fingeraftryk (sporaftryk) afsat på

gerningssteder og fingeraftryk (personaftryk), som er optaget fra personer.

Våbenspor

omfatter sammenligning af patrondele (spor) fra et gerningssted og

de patrondele, der skabes som reference med det formodede gerningsvåben.



Foto- og videobaserede bevismidler

De foto- og videobaserede bevismidler omfatter seks typer af foto- og videomateriale:

Overvågning etableret af politiet, foto og video relateret til gerningssteder, foto fra

fotoregister, videoafhøring i børnehuse, politiets dokumentation og foto og video fra 3.

part.



Overvågning etableret af politiet

omfatter det videomateriale fra

overvågningsløsninger, som er etableret af politiet, herunder overvågning ved

vejbroer og tryghedsskabende kameraer.

Foto og video relateret til gerningssteder

omfatter det foto- og videomateriale

som

politiet

optager

på

gerningssteder

forbindelse

med

gerningsstedsundersøgelser, herunder det foto- og videomateriale som optages

med politiets operative apps samt det foto- og videomateriale som optages i regi

af NKC’s gerningsstedssektion, hvor mere avanceret

foto- og videoudstyr

anvendes.

Foto fra fotoregister

omfatter de fotoregistreringer, som optages i politiets

nationalt fotoregister af sigtede og straffede personer. I politiets nationale

fotoregister kan politiet generere såkaldte fotoforevisninger og

fotokonfrontationer, som anvendes af politiet til at udpege potentielle

gerningsmænd ud fra vidneudsagn.



Side 12 af 13



Videoafhøring i børnehuse

omfatter den videoafhøring, som optages i de

såkaldte børnehuse og anvendes til afspilning i en straffesag som stedfortrædende

vidnesbyrd.

Politiets dokumentation

omfatter en række forskellige foto- og videomaterialer,

der er optaget af politiet i forbindelse med operative indsatser, og som kan

anvendes som dokumentation. Disse vedrører bl.a. kropsbårne kameraer,

håndholdte kameraer, droner og videokøretøjer.

Foto og video fra 3. part

omfatter foto og videomateriale fra privatpersoner,

virksomheder, foreninger mv., som politiet kan få adgang til i forbindelse med

konkrete efterforskninger.

Trafik- og færdselsdata

Trafik- og færdselsdata omfatter fire bevismidler: Automatisk trafikkontrol (ATK),

flypassagerdata, automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) og øvrige trafikdata.



Automatisk trafikkontrol (ATK)

omfatter de foto- og måleregistreringer fra

politiets fotovogne og Vejdirektoratets stærekasser, som optages, når køretøjer

måles med en for høj hastighed i forhold til hastighedsbegrænsningen på det sted,

hvor målingen gennemføres.

Flypassagerdata

omfatter API-data og PNR-data. API-data (Advance Passenger

Information) stammer bl.a. fra automatisk og manuel scanning af pas og må

behandles til at foretages grænsekontrol og til andre retshåndhævende formål.

PNR-data (Passenger Name Record) stammer fra de rejsendes egne indtastninger

i flyselskabernes bookingsystemer og må behandles til at afsløre, efterforske og

forebygge grov kriminalitet og terrorisme.

Automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG)

omfatter de foto- og

måleregistreringer af køretøjers nummerplader, som optages med politiets

ANPG-køretøjer og fra geografisk fast placerede ANPG-standere.

Øvrige trafikdata

omfatter data fra politiets bremseprøvekontrol, som udføres

for tungvogne, samt data fra politiets hastigheds- og afstandsmålinger optaget

med video- og triptællerudstyr i politiets køretøjer.



Økonomisk kriminalitet

Økonomisk kriminalitet omfatter data vedr. særlig økonomisk kriminalitet.



Data vedr. særlig økonomisk kriminalitet

omfatter de (digitale) dokumenter,

som SØIK anvender som bevismidler i en retssag. Dokumenterne kan f.eks. være

data sikret fra digitale enheder, kontoudtog og/eller andre regnskabsdata

modtaget fra finansielle institutter, banker, offentlige registre mv.

Side 13 af 13